L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om de samlede byrdestigninger, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. december 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 68 (L 1 - § 7.

Finansministeriet) af 8. december 2021 stillet efter ønske fra

Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre de samlede byrdestigninger, der påføres erhvervslivet med

finanslovsaftalen for 2022?

Svar

Det lægges til grund for besvarelsen,

at ”byrder” dækker

erhvervsøkonomiske konse-

kvenser,

dvs. øvrige efterlevelseskonsekvenser, administrative konsekvenser samt

direkte omkostninger eller besparelser for virksomheder (skatter, afgifter og til-

skud mv.).

Finansloven fastlægger størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter

for det finansår, som finansloven vedrører. Derfor er de erhvervsøkonomiske

konsekvenser som udgangspunkt begrænsede, idet de typisk følger af ændringer i

ressortlovgivning, bekendtgørelser, vejledninger mv. Eventuelle byrder eller byr-

delempelser vil blive opgjort i forbindelse med den konkrete udmøntning af de

enkelte initiativer. Der er dog to initiativer i

finanslovsaftalen for 2022,

hvor der

umiddelbart kan foretages en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har opgjort forventede erhvervs-

økonomiske konsekvenser som følge af etableringen af en trawlfri zone i Bæltha-

vet. De

maksimale

erhvervsøkonomiske konsekvenser ved en trawlfri zone vurde-

res at udgøre

ca. 7,6 mio. kr. årligt. Effekten er baseret på et ’worst-case’ scenarie

og vil kvalificeres nærmere i forbindelse med implementeringen. Det bemærkes, at

den trawlfrie zone skal bidrage til at skabe et bedre havmiljø bl.a. ved fremme af

skånsomme fiskerier, at forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken mv.

Dertil kommer, at håndværksdelen af BoligJobordningen afskaffes, hvilket kan re-

ducere efterspørgslen efter håndværksydelser. Der er dog ikke tale om en direkte

byrde, og initiativet skal ses i sammenhæng med den aktuelle situation med høj ef-

terspørgsel efter håndværkere.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om de samlede byrdestigninger, til finansministeren

Side 2 af 2

Regeringen ønsker at gøre gode, nødvendige regler så lette som muligt at anvende

og følge, så ansvarlige virksomheder kan fokusere på deres kerneforretning. Reg-

lerne eksisterer ofte af en god grund, og er vigtige for vores samfund, fordi de sik-

rer ordentlige forhold. Når Danmark for eksempel stiller klima- og miljøkrav til

virksomhederne eller skarpe krav til produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse, så

er det med til at sikre fx miljøpolitiske målsætninger, beskytte forbrugeren og øge

tilliden til danske produkter og virksomheder. Det er selvfølgelig vigtigt, at der

ikke eksisterer unødvendige regler, utidssvarende krav og bureaukratisk bøvl, som

ikke fungerer efter hensigten eller ikke står mål med baggrunden for, at de blev

indført. Derfor har regeringen bl.a. nedsat Erhvervslivets EU- og Regelforum, der

løbende kommer med anbefalinger til, hvordan vi gør det nemmere at drive virk-

somhed ved blandt andet et indrette de gode regler på en smartere måde.

Slutteligt kan bemærkes, at Erhvervsministeriet årligt laver en status over udviklin-

gen i erhvervsøkonomiske konsekvenser

–

såvel positive som negative - i

Redegø-

relse for Erhvervslivet og Reguleringen,

som oversendes til Folketinget.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister