Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 106:

Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 22.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi nu skal behandle, har overordnet to formål: Det ene er at implementere ændringer afledt af EU-retten, og det andet er at forenkle og præcisere moms- og afgiftsreglerne. Jeg vil gerne starte med at adressere den mest omtalte del af lovforslaget, og den omhandler Danmarks forpligtelse til at indrette sig efter EU-retten. Det betyder, at vi er nødt til at ændre momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, og det betyder, at der med lovforslaget lægges op til at lægge moms på licenser til ophavsrettigheder. Denne del af lovforslaget har som nævnt allerede været meget oppe til debat, og den debat kan jeg godt forstå, for vi har jo en tradition for, at kunstnere generelt er tilgodeset i de danske momsregler. Det ses f.eks. ved, at musikere, der optræder live, ikke skal betale moms, og at forfattere kan holde oplæg momsfrit, og de særregler holder vi heldigvis fast ved.

Men vi er altså stadig forpligtet til at indføre moms på licenser til ophavsrettigheder, og i den forbindelse er vi i Socialdemokratiet meget positive over det store stykke arbejde, der er blevet gjort fra regeringens side for at sikre, at implementeringen ikke medfører administrativt bøvl og unødige omkostninger for kunstnere. Derfor er det oprindelige lovforslag blevet ændret, så momspligten ikke ligger hos kunstnere og forfattere, men i stedet lægges den på licenserne, når andre end kunstnerne giver den. Det vil f.eks. sige forvaltningsorganisationer som Copydan, Gramex eller Koda. Samtidig er der nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der undersøger lovforslagets implementering i forhold til EU-retten og retningslinjerne for minimumsimplementering med henblik på at sikre en skånsom implementering. Regeringen har derfor gjort et vigtigt og stort stykke arbejde for at sikre, at vores momsregler er i overensstemmelse med EU-retten på den ene side, men at vi samtidig på den anden side sikrer, at det ikke påfører kunstnerne nogen unødige omkostninger. Så er det jo glædeligt, at kunstnere vedbliver med at være omfattet af gunstige særregler i momssystemet.

Herudover indeholder lovforslaget også to forslag, som har til formål at forenkle moms- og afgiftsregler. For det første gælder det f.eks. for brugtmomsordningen. I dag skal en virksomhed, der handler med brugte varer, som hovedregel afregne moms for hver enkelt vare, men med forslaget bliver det i højere grad muligt at opgøre momsen for en afgiftsperiode i stedet for pr. salg. For det andet foreslås det, at kravet om sikkerhed ved midlertidig indførelse fra Færøerne eller Grønland afskaffes, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Med de to forslag forenkles reglerne og de administrative byrder for virksomhederne.

Opsummerende er vi derfor positive over for, at vi med det her lovforslag sikrer nødvendig EU-implementering på en så skånsom måde som muligt og samtidig forenkler regler og letter administrative byrder for danske virksomheder. Lovforslaget sikrer i øvrigt et merprovenu på ca. 215 mio. kr., og forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi fra 2022 til 2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti. Genopretningen af Kriminalforsorgen, forøgelse af kapaciteten, fastholdelse og rekruttering af fængselsbetjente – alt sammen en nødvendig indsats. Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren synes, at det er rimeligt, at danskerne nu skal betale mere for deres tv-abonnementer?

Ordføreren.

Jamen det synes jeg er i orden. Altså: Det beløb, vi snakker om, er i størrelsesordenen 15-20 kr. for en pakke pr. måned, og det er en moms, der kommer nu, fordi vi altså er nødt til at følge en EU-dom. Vi skal selvfølgelig være i overensstemmelse med EU-retten, så det er en nødvendig ændring, og jeg finder ikke, at det beløb er urimeligt. Det er helt i overensstemmelse med traditionen, at en moms overvæltes på forbrugerne.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Årh, det er jo ikke nødvendigt. Man kunne jo have lavet en lovgivning, som samtidig sænkede nogle andre ting, således at regningen ikke ville komme over på borgerne. Så det er jo ikke en nødvendighed at gøre det, det er en politisk beslutning, man har taget. Så kan man godt sige, at der kommer noget fra EU, som gør det, men derfor kan man jo godt tage andre tiltag. Jeg kan så forstå det på den måde, at i et land med verdens højeste skattetryk har Socialdemokratiet ikke noget imod, at det bliver noget dyrere for nogle forbrugere. Kunne ordføreren forklare mig, hvem det her vil ramme hårdest, altså, om det er dem i toppen eller dem, der har de laveste indkomster? Hvem vil det her gå mest ud over?

Ordføreren.

Som sagt i mit første svar, finder jeg ikke, at en moms på og altså en stigning i udgiften på 15-20 kr. om måneden for en forbruger af en tv-pakke er urimeligt. Set i lyset af at vi altså skal følge EU-retten og at det her er helt nødvendigt, skaber det den rimelighed. Og oven i det mener jeg, at det her med, at vi så også får et provenu på 215 mio. kr., som gør, at vi kan finansiere en ny flerårig aftale for Kriminalforsorgens økonomi, alt i alt er med til at sikre et godt lovforslag.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg har to spørgsmål. For det første forstår jeg på den socialdemokratiske ordfører, at det her er en nødvendig implementering af EU-retten. Derfor vil jeg bare spørge, om det her forslag så er implementeret på den samme måde eller eventuelt strammere i alle andre lande – for ellers kan det jo ikke være nødvendigt, og så ville man have haft nogle andre valgmuligheder.

Og for det andet vil jeg bare sige: Altså, det her betyder, at tv-pakker, som bringer public service, stiger, og at streamingtjenester, som ikke bringer public service, ikke stiger. Det vil sige, at tv-pakkerne bliver stillet dårligere i konkurrencen med streamingtjenester, med det resultat, at public service og afregning til kunstnerne bliver stillet dårligere. Er det noget, som Socialdemokratiet støtter? Og hvis Socialdemokratiet ikke støtter det, men støtter det her forslag, hvordan vil man så kompensere eller imødegå det på anden vis?

Ordføreren.

Altså, det er sådan, at medieaftalen sikrer, at hvis og når public service-medier bliver ramt af det her, bliver de kompenseret. Det sikrer medieaftalen. Og så er det sådan, at der er nedsat den her, som jeg også omtalte i min ordførertale, ministerielle arbejdsgruppe, der undersøger, om lovforslagets implementering i forhold til EU-retten og retningslinjerne for minimumsimplementering med henblik på at sikre en så skånsom implementering som muligt, og det sikrer så også, at vi ikke kommer til at overimplementere.

Så vil jeg bare sige, at som ordføreren er inde på i forhold til streamingtjenester, er det jo også sådan, at de her streamingtjenester altså også har en forpligtelse til at lægge moms på deres produkter, og at det er indregnet i streamingtjenesternes priser.

Hr. Søren Søndergaard.

Altså, det er jo den omvendte verden. Først fremlægger man forslaget, og så nedsætter man et udvalg til at se på, hvordan man kan implementere det mest mulig lempeligt. Men ordføreren svarede jo ikke på de spørgsmål, jeg stillede. Er det ens i andre lande? Og hvordan vil Socialdemokratiet kompensere for, at der rent faktisk sker en forrykning af konkurrenceforholdet mellem tv-pakkerne på den ene side og streamingtjenesterne på den anden side, altså tv-pakkerne, som bringer public service-indhold, og streamingtjenesterne, som ikke bringer public service-indhold? Og det har jo intet at gøre med momsen på Danmarks Radio og TV 2 at gøre – absolut intet.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg mener, det er udtryk for rettidig omhu, at regeringen nedsætter en ministeriel arbejdsgruppe, som altså, samtidig med at lovforslaget her går sin gang i Folketinget, også sikrer, at der ikke sker en overimplementering – det er rettidig omhu.

Og så er det sådan, at EU-retten giver mulighed for, at de forskellige medlemslande netop ved forhold som den her moms og momsforpligtelse på kunst, public service osv. har forskellige ordninger. Det giver i EU-retten mulighed for.

Så er det hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne.

Jeg fortsætter lidt i det samme spor som ordføreren fra Enhedslisten. Vi står i en situation nu, hvor der er fremsat et lovforslag, som et nærmest samlet kulturliv er kritisk over for. De er kritiske af mange gode grunde, men en af grundene er bl.a., at kulturlivet i dag er massivt presset på grund af coronasituationen. Brancherne bløder økonomisk. Og så gennemfører vi nu et lovforslag, som, hvis man ellers tror på kulturlivets aktører, vil være et kæmpe benspænd i forhold til at komme godt videre frem efter coronaen. Der bliver produceret mindre kultur, der bliver produceret færre film og mindre musik etc. etc. Hvordan har ordføreren det med det, når regeringen samtidig siger, at vi skal tage hånd om kulturlivet?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at kultur og kulturlivet er vigtigt for et samfund og for mennesker og borgernes dannelse. Der er ingen tvivl om, at kulturlivet har stor betydning for os – også for fællesskabet. Derfor har vi også investeret hundredvis af millioner af kroner i kulturen, siden vi som regering er kommet til. Og når nu spørgeren også selv nævner coronaen, som jo martrer os på forskellig vis, har vi også lavet hjælpepakker til kulturlivet – hjælpepakker af en størrelsesorden på omkring 7 mia. kr. Så naturligvis betyder kulturlivet noget for os, og vi har også haft interessenter fra kulturlivet med inde omkring tilblivelsen af det her nødvendige lovforslag og har haft god dialog undervejs. Og jeg mener faktisk, at vi har fundet en god balance, som forslaget ligger her i dag.

Hr. Uffe Elbæk.

Det er kulturlivet så nok ikke er enige i. Men det, jeg har lyst til at forfølge, hvad der også er blevet stillet spørgsmål om før, er, om det er den samme implementering, vi ser i de andre EU-lande. Grunden til, at jeg stiller det spørgsmål, er selvfølgelig, at spørgsmålet også er, om regeringen har forsøgt at gøre det så lempeligt som overhovedet muligt. Er der andre EU-lande, som har en anden måde at implementere det her på?

Ordføreren.

Efter udkastet til lovforslagets fremlæggelse og høringsperioden har vi jo haft en forsinkelse. Vi har trukket forslaget tilbage, og vi har arbejdet intenst og grundigt med det. Som det ligger her i dag, synes jeg, det fremstår i god balance. Der er som sagt nedsat den her ministerielle arbejdsgruppe, der skal sørge for, at lovforslagets implementering ikke kommer til udtryk som en overimplementering, men altså følger EU's krav til minimumsimplementering.

Fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Jeg kan godt undre mig lidt over, at man oven på en coronakrise med masser af restriktioner for kulturlivet – de har ikke mulighed for at tjene deres penge ind selv – så vælger at pålægge dem en moms på 285 mio. kr. uden på nogen måde at kompensere. Hvordan forventer man det skal gå? Altså, hvad tror man fremtiden bliver for biografer og andre dele af det danske kulturliv, som lige nu skal til at finde 285 mio. kr. om året ekstra at betale til den danske stat?

Ordføreren.

Spørgeren bruger ordlyden »vælger at pålægge«. Altså, det her gør vi jo med to formål: Vi skal implementere ændringer afledt af EU-retten, og så skal vi forenkle og præcisere moms- og afgiftsreglerne. Og det synes jeg vi lykkes med.

Spørgeren siger, at vi underminerer kulturlivet. Altså, som jeg også var inde på, kan et tv-abonnement stige med omkring 15 kr. om måneden, og jeg mener, at vi skal passe på med sådan retorisk at brede det ud til, at vi trækker tæppet væk under dansk kulturliv. Vi har en regering her, som har styrket dansk kulturliv siden sin tiltrædelse for mange hundrede millioner kroner, og i forbindelse med coronakrisen har vi altså også lavet hjælpepakker til en værdi af 7 mia. kr. Det handler om at bevare balancen i de her ting.

Fru Louise Schack Elholm.

Det er stadig væk 285 mio. kr. om året, der skal betales ekstra i skatter og afgifter for et kulturliv, der bløder. Mener ordføreren, at det her alt sammen bliver overvæltet på forbrugerne; at forbrugerne gladelig betaler de ekstra penge, så de kommer ind – altså at det bare er forbrugerne, der kommer til at betale alle pengene?

Ordføreren.

I forhold til det med »285 mio. kr.« og »et kulturliv, der bløder« vil jeg sige, som jeg har været inde på flere gange, at vi også er meget, meget opmærksomme på i forhold til kulturlivet såvel som virksomheder og rigtig mange mennesker – nogle, der også bliver ramt af ledighed grundet covid-19 – at vi er i en vanskelig situation. Generelt har vi styrket dansk kulturliv siden vores tiltrædelse i 2019. Vi har også med massive hjælpepakker i forhold til coronaen været inde og hjælpe kulturlivet. Og så vil jeg også sige, at det, vi får for pengene her – det hører jo også med til billedet – er, at vi sikrer en finansiering af en flerårig aftale for kriminalforsorgen. Det hører også med.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Jeg kan så godt lide, når vi bare er ærlige og taler lige ud af posen, og hvis jeg nu lover, at det bliver mellem os her i salen, kunne hr. Troels Ravn så måske i virkeligheden ikke komme med den erkendelse, at de penge nok i virkeligheden faldt på et meget tørt sted, at det nok i virkeligheden var lidt heldigt, at de her 285 mio. kr. dumpede ned, om ikke fra himlen, men så fra Bruxelles, så man fik penge til at finansiere aftalen om kriminalforsorgen, så man nu flytter penge fra kunst og kultur til kriminalitetsbekæmpelse og fængsler, og at det i virkeligheden var meget belejligt? Kan vi ikke bare få den erkendelse fra talerstolen her i dag?

For en sikkerheds skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at der selvfølgelig vil blive lavet referater fra møderne i salen, som er offentligt tilgængelige, så den slags aftaler kan ikke laves.

Ordføreren, værsgo.

Lad os være ærlige og tale rent ud af posen, også selv om det når ud til den store offentlighed – det synes jeg også at vi skylder at gøre som politikere.

Det her lovforslag har, som jeg også indledte med at sige, to formål: Vi skal implementere ændringer afledt af EU-retten, og vi skal i Danmark følge EU-retten, når der er afsagt dom om den her momsforpligtelse. Og jo, så er vi i Socialdemokratiet, som jeg åbent og ærligt har sagt, da rigtig glade for, at vi kan være med til at skabe et finansielt grundlag og indgå en flerårig aftale for kriminalforsorgen. Det er da vigtigt, at vi kan rekruttere fængselsbetjente, at vi kan forøge kapaciteten, at vi kan gøre noget for de mennesker, der gerne vil ud af kriminalitet, og at vi modsat også kan gøre noget virksomt i forhold til dem, der vil forblive i kriminalitet. Det er jo det, den aftale går ud på, og jeg er rigtig glad for, at Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og SF vil være med til den aftale, og beklager da helt ærligt, at Venstre ikke ville være med.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Den erkendelse havde jeg faktisk ikke regnet med at skulle høre, for det, vi taler om, er jo en afgiftsstigning – det kan vi ikke komme uden om – og det er noget, der vil gøre det dyrere at være dansker og gøre det sværere at være kulturliv, og så kan vi diskutere hvor meget, men det vil det jo, i hvert fald, når det gælder de 285 millioner kr. Hr. Uffe Elbæk borede i, hvorvidt man havde gjort alt, hvad man kunne, for at undersøge, om andre EU-lande implementerede på samme måde, og i den sammenhæng kunne man jo også godt få den mistanke, at man måske er gledet lidt let hen over det, fordi man sådan set stod og skulle bruge de her 285 mio. kr.

Ordføreren.

Ja, det er en afgiftsstigning, og ja, det gør det dyrere at være dansker, men der er tale om 15-20 kr. mere om måneden for et tv-abonnement. Jeg synes, vi får meget for pengene. Og endnu en gang vil jeg sige, at der er nedsat den her ministerielle arbejdsgruppe, som skal sørge for, at vi ikke overimplementerer. Det her er for mig at se et rigtig fornuftigt lovforslag, som fuldstændig er i balance.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Hr. Troels Ravn nævnte lige hjælpepakkerne til kulturlivet som et eksempel på noget godt, regeringen havde gjort for kulturlivet. Det synes jeg er lidt flabet over for kulturlivet. Når man med den ene hånd laver en lovgivning om, at museer skal holde lukket, og når man så bagefter med den anden hånd giver dem en erstatningspakke, der dækker en lille del af deres tab – ikke det hele, men en lille del af deres tab – mener hr. Troels Ravn så, at man har gjort noget godt for museerne? Jeg synes faktisk, det er flabet ikke at anerkende, hvor store problemer kulturlivet i øjeblikket er i økonomisk, og at stå og sige, at den erstatning, de har fået, som dækker en meget lille del af deres tab, ligefrem skulle være en gave til kulturlivet. Så vil hr. Troels Ravn ikke godt trække det tilbage og lade være med at bruge det som et eksempel på noget positivt, som man har gjort for kulturlivet?

Ordføreren.

Intet kunne ligge mig fjernere end at være flabet. Jeg mener også, at jeg meget ærligt har sagt, at også kulturlivet i lighed med det øvrige samfund, virksomhederne og mennesker, der bliver ledige, lider voldsomt og bliver martret af den her coronapandemi. Det skal vi da være ærlige at sige. Men det hører da med til billedet, at den her regering siden sin tiltrædelse har styrket kulturlivet generelt med hundrede millioner af kroner, og at vi altså også sammen med Folketinget, selv om det ikke har dækket det fuldt og helt, har været med til at lave hjælpepakker til kulturlivet til en værdi, der er i størrelsesordenen 7 mia. kr. Det er vist så åbent og ærligt, som det kan være.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er, som om den ellers meget klare, synes jeg, pointe, jeg havde om, at når man med den ene hånd lukker kulturlivet og med den anden hånd giver dem en erstatning, har man samlet set ikke gjort noget positivt for kulturlivet, ikke rigtig er trængt ind. Når man kigger på summen af de beslutninger, som regeringen har truffet over for kulturlivet, har de sidste 2 år jo været katastrofale for kulturlivet. Man kan så sige, at det har været nødvendigt. Vi har også bakket op om de fleste af de restriktioner, de er blevet pålagt, fordi det har været nødvendigt. Men at stå og prale med, at man har gjort noget godt for kulturlivet, synes jeg simpelt hen ikke er anstændigt set i forhold til, hvor store problemer man har givet kulturlivet de seneste år, hvor de har betalt en kæmpestor del af regningen for coronarestriktionerne.

Ordføreren, værsgo.

Jeg mener, at vi skal veje vores ord og holde en balance, når vi tager ordet her i Folketinget. Jeg har hverken pralet eller noget som helst andet. Nu bliver det så sagt af spørgeren, at regeringen har ført en katastrofal politik i forhold til kulturlivet. Det er jo ikke rigtigt. Den her regering har styrket vores kulturliv med hundrede millioner af kroner. Og så har vi i en meget, meget vanskelig situation, og det er vi alle sammen helt bevidst om, været med til at lave hjælpepakker for omkring 7 mia. kr. Og jeg mener, det er en overdrivelse at begynde at påstå, at det her forslag, som vil koste en borger med en tv-pakke 15 kr. mere om måneden, vil trække tæppet væk under dansk kulturliv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Det her lovforslag består af flere forskellige elementer, men nu vil jeg starte med det mest kontroversielle af dem, nemlig skattestigningen på 285 mio. kr. til dansk kulturliv; et kulturliv, som har været tvunget i knæ i knap 2 år på grund af den ene restriktion efter den anden. Det har været nødvendigt på grund af den epidemi, vi har haft, og vi har forsøgt at kompensere med hjælpepakker, men det har jo ikke kunnet rette op på de udfordringer, der er blevet skabt for kulturlivet.

Nu får kulturlivet så en belønning i form af en regning på 285 mio. kr. om året. Jeg synes faktisk ikke, man kan være det bekendt. Jeg synes faktisk, at det er at behandle kulturlivet rigtig, rigtig ringe.

Nu vil jeg sige, at vi jo slet ikke går ind for, at man hæver skatten med 285 mio. kr., uanset om det havde været kulturlivet eller noget andet, men jeg synes, at det i den her situation næsten er skærpende, når vi står over for en branche, der i den grad har været nedlukket, og som ikke har haft mulighed for at tjene sine egne penge. Så jeg må bare sige: Jeg kan på ingen måde forstå det her.

Grundlæggende har vi jo i Venstre en holdning om, at vi ikke vil bidrage til øgede skatter og afgifter. Der kan f.eks. komme nogle EU-reguleringer, hvor vi er nødt til at gøre det, men så vil vi kompensere for det samme. Og det gør man jo ikke. Det her virker bare som en undskyldning for at kræve en masse penge ind og putte dem ned i statskassen og bruge dem på noget andet. Man forsøger jo ikke at holde folk skadesfri, man forsøger ikke at kompensere dem; det her er bare en helt reel skattestigning på knap 300 mio. kr. om året.

Det kan vi på ingen måde støtte. Og jeg kan heller ikke forstå det, når statsministeren i sin nytårstale sagde: Der er igen restriktioner, især de steder, hvor de mange mennesker mødes; desværre rammer det dansk kunst, kultur, og det et stort tab; vi har brug for omtanken, refleksionen, indsigten og udsynet, oplevelser – alt det, kulturlivet skaber.

Det lyder lidt tyndt, når vi næsten som det allerførste, efter at Folketinget er åbnet, behandler en skattestigning for kulturlivet på 285 mio. kr. om året. Så jeg må sige, at det kan vi på ingen måder støtte i Venstre. Det er en helt forkert måde at løse sagerne på efter vores mening.

Ud over at der er den her skattestigning i forhold til kulturlivet, er der også nogle forenklinger af momsafgifterne og -reglerne, og vi er sådan set altid for forenklinger. Så hvis den del havde været for sig selv, altså hvis det var rene forenklinger og ikke skattestigninger, ville vi godt have kunnet støtte den.

Så er der en del omkring rigsfællesskabet, altså man dér kan forenkle momsregistreringen af de varer, der købes. Det synes jeg egentlig også er positivt, og jeg ved, det har været efterspurgt. Jeg har selv været på Færøerne og har hørt, hvordan det har været efterspurgt dér. Den del vil vi sådan set også gerne støtte.

Men i forhold til den helt store del af lovforslaget her, som handler om at give et skattesmæk på 285 mio. kr. om året til dansk kulturliv, siger vi nej tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne.

Allerførst vil jeg bare sige mange tak for ordførertalen. Jeg er enig nærmest ord for ord. Jeg har blot et enkelt spørgsmål, og det er, at man fra regeringens side siger, at det her er en implementering af EU-lovgivning – og jeg har som udgangspunkt, at det skal vi så også gøre. Men kunne man ikke have implementeret det på en anden måde? Hvis der endelig skulle lægges moms på, kunne man så ikke have besluttet, at momsen gik tilbage til kulturlivet?

Ordføreren.

Jo, man kan jo vælge at kompensere kulturlivet, og det har man valgt ikke at gøre. Det viser jo, at det her reelt set bare er en skattestigning. Det er bare at kræve flere penge ind fra nogle, og nu er det denne gang så kulturlivet, der skal betale.

Uffe Elbæk.

Jo, for det, der jo sådan set gør den her sag fuldstændig paradoksal, er, at pengene går til fængselspladser i Kosovo. Altså, prøv lige at lade det stå bare 3 sekunder. Vi lægger skat på kulturlivet – kulturlivet bløder i forvejen – og så bruger man de selv samme penge på fængselspladser i Kosovo. Hvad er ordførerens reaktion på det?

Ordføreren.

Det synes jeg jo også virker meget mærkeligt. Det er jo på ingen måde for at hjælpe dansk kulturliv. Det her er jo for at finansiere et hul i kassen, man skal have løst i forhold til kriminalforsorgen. Så det viser jo, hvad jeg også synes der er udfordringen ved generelle skattestigninger, at man bare ødelægger brancher. Der er jo folk, der givetvis ikke får råd til at betale det her. Man ødelægger brancher, bare fordi man ikke kan finde finansieringen et andet sted, eller fordi man ikke kan gøre det klogere, og det synes jeg er et problem.

Jens Rohde, KD.

Det er populisme af værste skuffe, vi hører her i dag. Jeg er ked af at sige det. Det her momsdirektiv, som i øvrigt er helt tilbage fra 2006, og de forbedringer eller ændringer, der er lavet over tid, er blevet iværksat, fordi der med betalingstjenester, e-handel og sådan noget har været omfattende – omfattende! – momssvindel mellem medlemslandene, fordi det har været muligt. Det forsøger man så at adressere her i det her direktiv for at undgå momssvindel mellem landene, også når det gælder rettigheder. Vi har lige vedtaget med Venstres stemmer i Folketinget før sommerferien en fælles lov om, at ophavsret, licenser m.v. er et europæisk anliggende. Det har vi gjort for kunstnernes skyld. Jeg ved det, for jeg var selv med, også der, hele vejen. Så er man også nødt til at have et fælles regelsæt for, hvordan vi administrerer rettighedskøb og betaling, fordi det foregår over grænser hele tiden, og derfor er man nødt til at se det i et fælleseuropæisk perspektiv. Det er derfor, at vi sidder med det her lovforslag i dag.

Ordføreren, værsgo.

Man kan godt få ting fra EU, man skal implementere, men man kan vælge at kompensere dem, det går ud over. Det vælger man ikke at gøre; dermed er det en skattestigning. Det synes jeg er et problem, særlig for dansk kulturliv, som i den grad har været presset af coronakrisen. Jeg synes ikke, de fortjener en skattestigning på 285 mio. kr. Så sætter man 160 mio. kr. af i finansloven ét år til dansk kulturliv. Det her koster 285 mio. kr. om året.

Hr. Jens Rohde.

Nu er det jo ikke ligefrem sådanne massive investeringer i kulturlivet, Venstre har excelleret i i sine finanslovsforslag igennem årene. Det er måske sådan lidt en tilsnigelse at prøve at skabe det billede. Sagen er, at man i henhold til momsdirektivet ikke må opkræve moms og så tilbageføre den direkte. Det må man ikke, for det er konkurrenceforvridende virksomhed. Det findes der domme for, fru Louise Schack Elholm. Så det er ikke sådan en enkel måde at gøre det på. Men hvis Venstre vil være med til at lave massive investeringer i kulturlivet på finansloven, så er vi altid med.

Ordføreren, værsgo.

Det er meget sjovt, at man altid skal høre den største kritik fra dem, der har forladt en engang, og sådan er det jo altid. Man skal gøre sig klog på, hvad det er, Venstre mener og Venstre gør, og det er jo fint – ingen problemer. Alle har lov til at have deres holdninger. Man må også godt have holdninger om Venstre; det har jeg ikke nogen problemer med.

Jeg har ikke sagt, at man skal føre pengene tilbage krone for krone. Jeg har sagt, at man skulle kompensere. Der er himmelvid forskel, og du kan vælge at forvrænge mine ord, lige så tosset du vil, men det gør det ikke til mine. Så jeg synes stadig væk, det er et problem, at man bare pålægger dansk kulturliv en ekstra skat på 285 mio. kr. om året. At Kristendemokraterne mener noget andet, må stå for jeres regning.

Pas på med direkte tale.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg er jo enig i Venstres udlægning her. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at få Venstres kommentar til, hvad den socialdemokratiske ordfører sagde. For den socialdemokratiske ordfører udlagde det jo på den måde, at det her handler om, at tv-pakkerne bliver lidt dyrere. Altså, det er forbrugerne, der kommer til at betale det. Er det også sådan, Venstre ser på det?

Ordføreren.

Nej. Almindelig økonomisk teori siger, at når du hæver afgiften eller skatten på noget, så bliver en del af stigningen pålagt brugerne, så forbrugerne vil opleve en højere pris. Men resten af det bliver betalt af dem, der producerer det. Så det bliver en delt omkostning mellem producenterne – dem, der laver den kunstneriske virksomhed – og forbrugerne. Så begge kommer til at betale.

Tak for det, og så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Vi behandler i dag et forslag, der udspringer af en aftale om kriminalforsorgen, altså vores fængsler, hvor jeg synes vi har haft et godt forløb, der handler om at skabe flest mulige fængselspladser – der manglede rigtig mange – og sikre, at der bliver uddannet flere fængselsbetjente og sørge for, at udenlandske kriminelle, som laver kriminalitet i Danmark, ikke afsoner her, men helst afsoner i hjemlandet, og ellers i et nyt fængsel i Kosovo, som vi er med til at finansiere.

I den her aftale var noget af det, som vi er allermest glade for i Dansk Folkeparti, at vi fremover kommer til at uddanne fængselsbetjente med elevløn i stedet for på SU. Vi håber, at det, sammen med at man får flere uddannelsessteder rundtomkring i Danmark, sikrer, at der er flere, der får lyst til at søge ind som fængselsbetjent, også nogen, der måske er kommet lidt op i årene og kan være mere modne og har prøvet forskellige ting. Det kunne være godt at få flere ind på den uddannelse. Så grundlæggende er der rigtig mange gode ting i den aftale.

Det koster også nogle penge, og et udslag af det er, at vi jo i dag behandler et forslag, som regeringen mente var vigtigt for at være med til at finansiere den her aftale. Og som flere har været inde på, er der jo bestemt tale om et træls forslag, forstået på den måde, at det koster nogle penge for nogle danskere. Samtidig må vi også sige, at det jo er nødvendigt at finansiere de ting, man laver på Christiansborg. Det er en kendt sag for os alle sammen, tror jeg, der har været med herinde noget tid, at ting koster penge.

Så er det jo rigtigt, som nogle også peger på, at det her forslag også er med til at rette op på nogle af de problemer, der har været med momssvindel på nogle af de områder her. Så grundlæggende er der godt og skidt i det, og Dansk Folkeparti har egentlig taget det på den måde, at når regeringen kommer og siger, at det er noget, der vil blive gennemført uanset hvad, fordi det er et udslag af vores EU-medlemskab i forhold til EU-domme og -aftaler på forskellige områder, så er det nok sådan, det er. Og så er vores opgave sådan set at sikre, at man ikke såkaldt overimplementerer, altså at vi ikke begynder at gå langt videre og hårdere til værks over for danskerne, end man gør i andre lande.

Det har vi meget årvågenhed på, og det vil vi også have i de fremtidige drøftelser, der skal være omkring det her. Der blev jo som et udslag af aftalen nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på konsekvenserne af det her. Og der har vi lyttet os frem til, at bl.a. Dansk Erhverv er glad for, at det er sket, og vil være meget opmærksomme på, hvad der kommer til at ske i forbindelse med det.

Når vi sådan kigger lidt mere på det, er det også vigtigt for Dansk Folkeparti, at det ikke bliver sådan, at der kommer en masse administrative byrder ud af det. Det vil vi også være vagtsomme over for. Og så synes vi også, at det er vigtigt, hvis man kan gøre det sådan på forskellige områder, at man kompenserer, hvis der er nogen, der bliver ramt af det – kulturlivet er blevet nævnt her i dag – så er det rigtig godt, hvis man kan gøre det og sikre, at kulturlivet i øvrigt hurtigt kommer ud af alle de coronaproblemer, som de har været udsat for. Og der må vi jo nok for vores vedkommende sige, at der har vi heller ikke, som hr. Rasmus Jarlov var inde på i et kort indlæg her, sådan været jubelglade for alt det, som regeringen har gjort i forhold til kulturlivet og de kompensationsordninger, der har været. Det er meget, meget sent, at man er kommet op i omdrejninger i forhold til det.

Samlet set synes vi, når vi kigger på det forslag, der ligger på bordet her, at det er klart bedre end det første lovudkast til L 106, som det hedder, der var på bordet. Der er sket nogle fremskridt, og der skal nok ske endnu mere i udvalgsbehandlingen og i forbindelse med det udvalg, der er nedsat, og som skal kigge nærmere på det.

Grundlæggende er det, som man nok kan høre, ikke fordi vi har været jublende glade for det her. Vi synes grundlæggende, at det, der er godt, er, at vi har fået en god aftale omkring kriminalforsorgen og vores fængsler. For det trængte de til. Det har varet længe nok, og nu kommer der forhåbentlig et lys forude for alle vores hårdtarbejdende fængselsbetjente, som har været på nippet til at søge andre steder hen, fordi tingene simpelt hen har været umulige og tunge at danse med i dagligdagen for dem.

Tak for det. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Egentlig troede jeg, at Dansk Folkeparti helhjertet ville støtte det, altså fra kunstnere til kriminelle i Kosovo. Det ville ligesom være et godt slogan at gå til valg på. Men jeg forstår sådan set, at Dansk Folkeparti faktisk er bekymret over nogle af de effekter, det kan få, og at man derfor vil gå meget grundigt ind i udvalgsbehandlingen, og det er jeg selvfølgelig rigtig tilfreds med.

Men så kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvad er det egentlig man har bundet sig til i forliget om kriminalforsorgen? Har man bundet sig til et beløb? Eller har man bundet sig til, at der skal vedtages et eller andet, der har den overskrift? For det er jo lidt vigtigt. For det er jo helt klart, at man kan lave en anden implementering af EU-lovgivningen end den, regeringen foreslår, og også få det godkendt i EU. Det er helt åbenlyst. Men problemet er jo selvfølgelig, at det nok vil give et mindre provenu, og derfor prøver jeg lige at få afklaret, om hr. Peter Skaarup simpelt hen bare står oppe på talerstolen og er fyldt med gamle aviser og blødt brød og siger noget, som ikke har noget på sig, fordi man reelt har bundet sig til en finansiering.

Ordføreren, værsgo.

Altså, det ligner ikke mig at være fyldt af, var det gamle aviser og blødt brød. Nej, vi går ind i det her fuldstændig fagligt og sagligt og efter bogen. Men det siger jo sig selv, at når en regering kommer og siger, at man leverer så meget selv – og regeringen har jo faktisk leveret ret meget selv fra forskellige reserver og forskellige andre finansieringskilder; det er jo en dyr aftale, der er lavet for at sikre, at vores fængselsbetjente bevarer modet, og at vi får flere ind på uddannelsen, og den dyre aftale skal selvfølgelig finansieres – så skal man finde de penge på den ene eller den anden måde. Sådan må det være.

Hr. Søren Søndergaard.

Hvis jeg forstår svaret rigtigt, er det, hr. Peter Skaarup siger, at man ikke har bundet sig til finansieringen, forstået på den måde, at man ikke har bundet sig til, at finansieringen skal komme fra det her forslag, men at det forlig, man har indgået, selvfølgelig skal finansieres. Og det vil i hvert fald sige, at man – og det vil jeg så bede hr. Peter Skaarup bekræfte – kan forestille sig, at det her forslag bliver barberet ned i naturlig størrelse og giver en mindre finansiering, mod at der så på andre områder findes en finansiering til at dække det hul, som opstår i forliget.

Ordføreren.

Det er jo slet ikke til at spå om fremtiden, men vi står ved den aftale, der ligger, og der står jo, at der vil komme en finansiering svarende til det beløb, der nu står, og så må vi jo se til den tid, hvordan det udvikler sig. Kommer det udvalg, der er nedsat, og siger, at det er helt tudetosset, at alt er galt, og at I er nødt til at gøre det på en anden måde, så har vi selvfølgelig en helt ny situation.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Står DF nu og siger, når man i landet med verdens højeste skattetryk vil finansiere nogle fængsler i Kosovo, hvor vi skal betale for, at pårørende kan rejse frem og tilbage, og at de kan komme tilbage igen, når de er færdige med at afsone, at den eneste måde, man kan finansiere det på, er ved at hæve skatterne, så folk, som har tv-abonnementer, nu skal betale mere for deres tv-abonnementer? Det kan jeg virkelig ikke tro er det, ordføreren står og siger deroppe, altså at det er beskeden til danskerne derude: Ja, vi skal have nogle fængsler ovre i Kosovo, så I skal betale det ved højere tv-abonnementer.

Ordføreren.

Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal sige til hr. Lars Boje Mathiesen. Står Nye Borgerlige her i Folketingssalen og siger, at det er en dårlig idé, at udenlandske kriminelle afsoner i hjemlandet eller i et andet land end Danmark? Det ville overraske mig meget, men hvis det er sådan, det er, så er det jo sådan, det er. Altså, vores tilgang til det her og den aftale, der ligger, er jo, at det er en kæmpe fordel for det danske samfund, at vi får ekspederet kriminelle udlændinge ud af landet, så de ikke fylder op i danske fængsler, hvor vi har en kæmpe overbelægning. Det tror jeg måske godt hr. Lars Boje Mathiesen ved.

Vi har en kæmpe overbelægning, vi mangler fængselsbetjente, vi mangler fængselspladser. Så det er en rigtig god idé at sikre, at vi får ekspederet dem hjem, sådan at det netværk og det kriminelle tilhørsforhold, de måtte have, ikke kan plejes videre i Danmark, fordi man ikke længere afsoner i Danmark. Så jeg synes, at den her aftale er totalt logisk på det punkt, og jeg vil sige, at vi i Dansk Folkeparti har kæmpet for det i mange år, og at vi er jublende glade for, at det er lykkedes i den her aftale.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, vi har overbelægning i fængslerne, fordi partier som Dansk Folkeparti ikke har sat foden ned og kriminelle udlændinge ikke bliver udvist konsekvent efter den første dom. Ja, så får man overbelægning i de danske fængsler, og det giver absolut ikke mening, at de skal sendes til Kosovo, hvor de så har en rettighed til at komme tilbage til Danmark – og det skal man jo også huske at de har her – plus at vi skal betale for, at deres pårørende kan flyve frem og tilbage og besøge dem.

Men ordføreren svarede ikke på, om Dansk Folkeparti mener, at den måde, man kan finde pengene til at finansiere det, som man så vil, kun er ved, at danskerne skal betale mere for deres tv-abonnementer. Kan man virkelig ikke finde pengene andre steder i den her massive offentlige sektor, som vi har, i landet med verdens højeste skattetryk, og det er så danskerne, der skal betale mere for deres tv-abonnementer for at finansiere DF's ønsker?

Ordføreren.

Jeg ved ikke rigtig, hvilken verden hr. Lars Boje Mathiesen befinder sig i, men det er i hvert fald ikke den virkelige verden. For den virkelige verden burde jo være totalt logisk på det her punkt, også for Nye Borgerlige, nemlig at når man sender folk, udenlandske kriminelle, til afsoning i Kosovo – helst i hjemlandet, men ellers i Kosovo – så laver man et kontor dernede i forbindelse med det fængsel, hvorefter folk bliver sendt hjem derfra. Så har de selvfølgelig ikke nogen ret til at komme til Danmark. De har en ret til at blive ekspederet hjem til deres hjemland. Så sådan må det være, og det er jo det, der ligger i aftalen. Det tror jeg også godt hr. Lars Boje Mathiesen ved.

Hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne.

Så vil jeg lige tage den tilbage til kulturområdet. For jeg er jo faktisk nysgerrig. Når man ikke har siddet i de her forhandlinger og ikke kender til, hvordan de er foregået, så bliver man i hvert fald usikker på, hvordan – kan man sige – argumentationen har været. Man vil lave en ordning på kriminalforsorgsområdet, og det koster nogle penge. Så finder man nogle penge i forskellige kasser. Bl.a. har man fundet ud af, at man kan få omkring 285 mio. kr., hvis man implementerer den her EU-lovgivning. Er det den rækkefølge, det har fungeret i? Eller kan ordføreren oplyse mig om, hvordan det har foregået i den diskussion?

Ordføreren.

Ja, jeg kan fuldstændig bekræfte det, som hr. Uffe Elbæk siger her. Der kan man selvfølgelig vælge at melde sig ud og sige, at nej, det gider man ikke rode med, at det har man intet ansvar for, og at det vil man ikke have noget med at gøre, eller man kan sige: Okay, vi har faktisk en opgave, vi har et problem, vi skal løse, nemlig at vi desperat mangler fængselsbetjente i vores fængsler, at vi desperat mangler fængselspladser, at vi desperat mangler, at udlændinge, der jo optager en pænt stor del af den her fængselskapacitet i dag, bliver sendt hjem eller til et andet land for afsoning. Det mangler vi desperat.

Skal vi løse den opgave? Ja, det skal vi. Sådan har vi vurderet at man skal. Det er simpelt hen nødvendigt, for at vores retssamfund kan fungere. Skal der så finansieres nogle steder, fordi det er meget dyrt at få lavet de her ting? Det er f.eks. dyrt med et nyt bandefængsel. Ja, det skal der, og regeringen har så leveret rigtig mange penge, men har også leveret nogle områder, hvor det gør mere ondt på nogle af os, der har været med i aftalen. Altså, det er jo så SF, Konservative og Dansk Folkeparti. Så ja, det er den rækkefølge.

Hr. Uffe Elbæk, værsgo.

Ja, for det er jo ret interessant. For for det første kan jeg konkludere, at regeringen og de partier, der er med i den her ordning, vægter kriminalforsorgen højere end eksempelvis de danske kunstnere, hvis man skal formulere det lidt skarpt. Men det, jeg for det andet så også hører, er, at man i aftalen ønsker at nedsætte den her arbejdsgruppe, som skal finde ud af at følge det, altså finde ud af, hvordan det bliver implementeret, og det vil sige, at man har truffet en beslutning, inden man egentlig ved, hvordan det virker. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ordføreren.

Nej, det her forslag er jo ikke vedtaget endnu. Nu har vi en behandling i Folketinget, og der drøfter man frem og tilbage, hvordan det kan laves, og der kommer det her udvalg, som skal finde ud af, hvordan det skal foregå, og man kan ikke stille det sådan op, at fængsler eller fængselsbetjente vægtes højere end kunstnere. Der kunne måske godt være nogle, der har det sådan, men det er ikke det, der er opgaven her. For man burde jo – og det kan også godt lade sig gøre, og der er også sket noget i finansloven, heldigvis – sende nogle penge i retning af det kulturliv, som er et af de åndehuller, vi har som danskere, specielt i en coronatid, hvor alt har været lukket. Og der tror jeg, vi kan være enige.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak. Jeg ville have stillet det spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen stillede, men det er jo så blevet stillet, så det er der ingen grund til at jeg spørger om. Men jeg forstod det sådan på hr. Peter Skaarup, at man godt vil se på at kompensere kulturlivet for de her 285 mio. kr., som man nu pålægges i ekstra moms. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre? For pengene er jo blevet brugt i aftalen om kriminalforsorgen.

Ordføreren.

Altså, det varer jo ikke ret lang tid – det er vel mere eller mindre startet – før regeringen skal indkalde til forhandlinger om medierne. Det her handler jo også lidt om medier, kan man sige. Der vil det jo være oplagt, at regeringen i en tid, hvor vi har store udfordringer med vores kulturliv og vores medier, sikrer, at der kan gives nogle midler til nogle af de ting, som som sagt er nogle åndehuller i Danmark. Jeg tror egentlig, at vi langt hen ad vejen er enige om det. Det tror jeg egentlig Folketinget er enige om. Så det er ikke sådan, at jeg foreslår, at man sådan en til en skal kompenseres. I virkeligheden kan det være, at der kommer flere midler ud i form af de forskellige aftaler, der ligger. Ordføreren for Socialdemokratiet sagde jo, at der allerede var kommet flere penge ud på finansloven – det er der så også behov for på grund af corona. Men det her handler for Dansk Folkeparti udelukkende om at sikre, at vores fængselsvæsen kan fungere, og at vi løfter det ansvar, vi har over for vores ansatte.

Tak. Der kom lige en til på listen. Det var Jens Rohde. Værsgo.

Det er, fordi jeg lige kom til at undre mig over det, hr. Peter Skaarup sagde, nemlig at Dansk Folkeparti gerne ser, at man i medieudspillet kompenserer i forhold til nogle åndehuller, altså i forhold til det her lovforslag, som pålægger det – det er jo EU-ret, vi taler om. Men hvad er det, som hr. Peter Skaarup ønsker der? Er det en kompensation, i forhold til at man indfører en meromsætningsafgift på rettigheder, på ophavsret? Er det noget, vi kan forvente Dansk Folkeparti spiller ind med? For det har i hvert fald ret vidtrækkende perspektiver, hvis det bliver en del af forhandlingerne.

Ordføreren.

Nej, altså, noget af det, vi har foreslået op til medieforhandlingerne, er, at de her typisk udenlandske tv-producenter og streamingtjenester, f.eks. Netflix, betaler en højere del af den udgift, som det jo er at have vores kulturliv og vores medier til at køre. Og det tror jeg egentlig der kan være bred opbakning til. Der er det jo også relevant at se på den såkaldte public service-pulje, som måske kunne modtage nogle penge ad den vej, altså ved at man går lidt hårdere til nogle af dem, der jo på verdensplan tjener oceaner af penge ind, fordi de kan operere med de her meget små marginaler, og som også er med til at udkonkurrere danske medier. Vi kan jo se, at aviser og medier i Danmark er ret nødlidende, fordi Netflix, Facebook og Google og alle de store virksomheder, der får rigtig mange annoncer ind, tjener pengene.

Hr. Jens Rohde.

Vi er absolut på mere mediestøtte, i den grad. Jeg tror bare, man skal være opmærksom på et svar fra Skatteministeriet – det var i øvrigt hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, der stillede spørgsmålet – om de nye internationale regler i forhold til omsætningsafgift på streamingtjenester. Det tror jeg vi kommer til at forholde os til. Det er ikke helt så enkelt, som man gerne vil gøre det til.

Men det, der er interessant, er, at der her er tale om, at man følger EU-retten og siger, at der skal være moms på ophavsret, altså licenser – og det har jo ikke noget med mediestøtte og sådan noget at gøre. Er det det, der skal kompenseres i en medieaftale?

Ordføreren, værsgo.

Det fører nok for vidt at sige, hvad der krone til krone finansierer hvad. Men det kommer sig jo af en debat, vi havde lidt tidligere under førstebehandlingen, hvor der var nogle, der sagde, om man ikke kunne føre de midler tilbage, og så er det, jeg siger: Jamen det kunne man måske gøre med nogle andre midler, nemlig ved at tage nogle af de midler, som nogle af de her store techgiganter tjener ind med store, fine resultater til følge på deres regnskaber; måske kunne det være relevant, at man lægger lidt tilbage af det, man tager ud af det danske samfund. Og det er egentlig det, jeg slår til lyd for her, men det er jo mere en mediepolitisk snak, end det er en egentlig snak om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Tak for det, formand. Som I nok kan se, er det ikke den sædvanlige skatteordfører for SF, men i og med at jeg er kulturordfører, så er der også en vis form for relevans i det her.

Lovforslag L 106 er et af de sådan klassiske samleforslag, som regeringen har fremsat. Men noget af det, der har været rigtig meget debat om, er den del af forslaget, der handler om moms på kunstnernes salg af licenser. For os er det klart, at vi skal efterleve EU-retten og sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse hermed, så vi ikke bliver mødt af sager om traktatkrænkelser. Men jeg vil også gerne være ærlig og sige, at det ikke er noget, der sådan er født i SF's baghave. Det er ikke noget, vi i SF er sådan særlig begejstrede for.

Til stor gavn og glæde for alle har vi jo i Danmark et fantastisk kulturliv med oceaner af dygtige kunstnere og unikke kulturinstitutioner. Kunsten bidrager til den demokratiske samtale og til at se tingene ud fra nye perspektiver. Vi skal anerkende kulturlivet som en grundsten i vores samfund, og vi skal passe på vores kulturliv. De er i forvejen hårdt pressede på grund af nogle meget svære år med coronanedlukninger. Derfor er vi trods alt også glade for, at lovforslaget er blevet ændret, og af kunstnernes momsforhold ikke berøres direkte, men at det først er i de efterfølgende led.

Det er også positivt, at en arbejdsgruppe, inden lovforslaget vedtages, skal redegøre for, at implementeringen følger retningslinjerne for minimumsimplementering, så vi undgår en overimplementering. Vi går selvfølgelig ud fra, at arbejdsgruppens resultater kommer til at indgå i det videre udvalgsarbejde. Og i det videre arbejde med implementeringen af forslaget mener vi i SF, at det ville være hensigtsmæssigt også at inddrage branchens repræsentanter, så vi sikrer en ordentlig implementering. Det arbejde vil vi i SF følge tæt.

Det fremstår klart, at prisstigningen særlig påvirker tv-abonnementerne, og det vil derfor primært være forbrugerne, der direkte påvirkes. Det medfører jo en risiko for, at seere oftere vil ty til udenlandske streamingtjenester, der kun i begrænset omfang bidrager med dansk tv-indhold. Den udfordring ser vi altså også på med åbne øjne. I SF er vi meget optaget af at fremme vores gode originale danske public service-indhold, og det må ikke komme under pres. Jeg vil derfor i de kommende drøftelser om et nyt medieforlig have for øje at styrke det danske indhold i en sådan grad, at implementeringen af det her forslag ikke vil betyde en svækkelse af indholdet i forhold til de udøvendes rettigheder.

Hvad angår de øvrige dele af lovforslaget, ser vi i SF positivt på de ændringer. Der er mest tale om forenklinger og lovpræciseringer. Med de bemærkninger ser vi frem til at følge det kommende udvalgsarbejde. Der er noget at tage sig af. Og i SF støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne.

Jeg har stor respekt for det dilemma, SF står i, og jeg kan også høre, at SF siger, at det her ikke er noget, der er vokset i SF's baghave, men alligevel er man jo med i et forlig. Kunne ordføreren ikke prøve at forklare mig og os, hvorfor man alligevel har accepteret, at man har taget og fundet de her 288 mio. kr. fra kulturområdet og så bruger dem til fængselspladser i Kosovo? Altså, er det, fordi man mener, at den opgave er så meget vigtigere end at beskytte et i forvejen presset kulturliv?

Ordføreren.

Altså, det er jo den forenklede, den voldsomt forenklede, måde at se på lige præcis den her bevægelse på. I virkeligheden har vi jo ingen tradition for i Danmark, at der er særlige momsbelagte områder, som vi tager fra og putter ind i nogle andre områder. Så i virkeligheden ser vi det som noget, vi skal efterleve, jævnfør EU-retten, og derfor har det været en finansiering, vi sådan set har accepteret. Vi synes ikke, det er helt vildt smart, for vi er bekymrede for de mekanismer, de har.

Når vi har kæmpet så meget for den aftale, der er lavet, for kriminalforsorgen, er det jo, fordi den aftale har rigtig mange andre gode elementer end blot et fængsel i Kosovo. Jeg er med på, at det er det, man har fokuseret på og snakket om, men det er faktisk rigtig vigtigt for os, at vi har nået en milepæl i forhold til at fjerne det gældsfængsel, kriminelle står i. F.eks. det at få fjernet de her sagsomkostninger, man står med bagefter, har altså en kæmpestor betydning for, om man overhovedet kan komme videre ud i samfundet og forlade sin kriminelle løbebane. Der har været mange andre ting; der er mange andre ting i forhold til psykologbehandling, børn som pårørende, supervision osv.

Hr. Uffe Elbæk.

Jeg har respekt for, at ordføreren argumenterer for, hvorfor man er med i aftalen. Det har jeg oprigtig respekt for, men det virker stadig væk paradoksalt på mig, at man siger, at der er en EU-lovgivning, som vi selvfølgelig skal have implementeret, og så i min optik laver sådan lidt en hovsaløsning på det, som man finder ud af at forskønne ved at lave en arbejdsgruppe, der skal sikre, at det ikke er overimplementeret. Hvorfor går man ikke den modsatte vej, hvor man finder ud af, at der er en EU-lovgivning, som vi skal leve op til, og så finder man ud af, hvordan det kan gøres så lempeligt som muligt, og så selvfølgelig gennemføre den?

Ordføreren.

Jeg tænker, at nogle af spørgsmålene måske også er relevante at lægge over til den minister, der har siddet der i forbindelse med forhandlingerne. Men i virkeligheden synes jeg jo faktisk, at det bærer præg af, at vi har lyttet til den kritik, der har været, når vi både har rullet en del af det første lovforslag tilbage, men rent faktisk også nedsætter en arbejdsgruppe i forhold til at sikre, at vi ikke laver en overimplementering. Så det handler faktisk også om, at vi trods alt lytter.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

SF's ordfører bruger formuleringen, at det her forslag ikke er et forslag, der er groet i SF's have, og det forstår jeg godt, men det er jo SF, der lægger de afgørende stemmer til det. Hvis ikke SF lagde de afgørende stemmer til det, var det jo ikke blevet gennemført. Altså, man kunne jo have sagt til regeringen: Vi er med på alt det andet, og vi er også med på at finde pengene, men de skal findes et andet sted end hos kunsten og kulturen. Den mulighed havde man jo. Hvorfor gjorde SF ikke det? For altså, regeringen havde ikke noget alternativ. Det sagde Radikale, og det sagde Enhedslisten, men SF sad så tilbage og accepterede det, og ellers havde regeringen ikke haft noget flertal.

Det andet spørgsmål, jeg har, er, om det, SF's ordfører siger, skal forstås på den måde, at man ikke opfatter forslaget som værende færdigt, men at der stadig væk er mulighed for at ændre det i processen frem til tredjebehandlingen her i Folketinget.

Ordføreren.

Jeg syntes, at jeg lige før gjorde rede for, hvorfor det var, det var så vigtigt, at vi var en del af det her kriminalforsorgsforlig: fordi vi virkelig har lavet et væsentligt løft og også har sikret, at der bliver bedre muligheder, både for de ansatte, for de indsatte og også for, at man fremadrettet kan få et bedre liv og forlade sin kriminelle løbebane. Det synes vi faktisk er væsentligt. Og det, at afvejningen har været sådan, beror jo også på, at vi faktisk også har set på, at der er kommet en ny dom ved EU-retten, og den bliver vi nødt til at efterleve. Det er derfor, vi har anerkendt den her mekanisme.

Når jeg så siger heroppefra, som jeg gør, i forhold til det her med arbejdsgruppen, er det klart, at når vi har en arbejdsgruppe og vi ikke har set resultaterne endnu, bliver vi nødt til at lytte til den her arbejdsgruppe, for ellers er den jo fuldstændig ligegyldig. Så det er klart, at hvis der kommer nogle informationer i forhold til overimplementering, vil vi da helt klart kigge på det.

Hr. Søren Søndergaard.

Men jeg forstår jo stadig væk ikke, hvorfor SF lægger de afgørende stemmer til det. Jeg kan godt forstå, at man siger, at det der bliver vedtaget alligevel, og som med det meste accepterer vi noget, der ikke er groet i vores have. Men man lægger jo de afgørende stemmer til det. Altså, når kunstnere får forringede vilkår nu, er det på grund af SF's stemmer, medmindre det bliver lavet om, og det er jo det, der er så underligt. For regeringen havde jo ikke et andet sted at gå hen at få flertal for sit kriminalforsorgsforslag, og så ville man jo have fundet en anden finansiering, som jeg er sikker på SF også kunne have været enig i. Og så vil jeg bare lige til sidst spørge, om Kulturministeriet er repræsenteret i den gruppe, der skal arbejde.

Ordføreren, værsgo.

Det var et godt spørgsmål. Der må jeg lige vende tilbage, for det har jeg faktisk ikke undersøgt. Det er også derfor, jeg understreger i min tale, at jeg faktisk også mener, at branchen skal høres i den her arbejdsgruppe, for det er utrolig vigtigt at få det virkelige liv med ind i det.

Vi kan frame det på alle mulige måder, og jeg hører fuldt ud Enhedslistens frustrationer i forhold til det her, og nu endte vi jo med at stå der alene. Det her handler ikke kun om, at SF lagde de afgørende stemmer til det; det handler faktisk om, at vi løftede rigtig mange væsentlige ting, og det tror jeg også godt man ved i Enhedslisten: at vi virkelig har lavet nogle forbedringer på det her område for kriminalforsorgen.

Fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for talen. Jeg blev helt i tvivl om, om jeg kan tillade mig at stille spørgsmål, da ordføreren sagde, at ordføreren ikke er den sædvanlige ordfører på området, men holdt talen for en anden. Men nu kaster jeg mig ud i det, for jeg synes, at ordføreren meget fint klarede at svare på spørgsmålene, så det satser jeg på er okay.

Til mit spørgsmål: Jeg er med på, at regeringen forsøger at frame det, altså italesætte det, som om det kun er tv-abonnenter, der skal betale, men sådan kommer det jo aldrig til at blive. Det kommer til at blive betalt af flere. Men tror ordføreren, at det vil have en betydning for økonomien i kulturlivet, at man skal betale 285 mio. kr. ekstra hvert år?

Ordføreren, værsgo.

Tak. Det er helt fint, at fru Louise Schack Elholm stiller spørgsmål. Jeg skal svare efter bedste evne. Vi ser i SF med helt åbne øjne på, at det ikke kun angår forbrugerne. Vi ved, at det også har betydning for kunstnerne og producenterne og i virkeligheden også for dem, der udbyder tv-pakker. Vi ved også, at der også kan være nogle bevægelser i forhold til public service, mediebilledet osv. Det står vi ved. Vi er ikke interesserede i at lukke øjnene for det her, selv om vi også synes, det er et ærgerligt forslag og ville ønske, at det ikke var sådan. Men vi anerkender faktisk præmissen, nemlig at det er en dom fra EU, der gør, at vi bliver nødt til at implementere det. Men det betyder også, at vi har et øje på, hvordan vi kan gøre det godt igen. Vi skal lige om lidt se på medieforliget, og der kan vi prøve at kigge på, hvordan vi kan skabe en bedre balance og i virkeligheden også sikre, at det, der er af danskproduceret indhold og den danske public service, stadig væk bliver relevant og tilgængeligt for den almindelige dansker.

Louise Schack Elholm, værsgo.

Jamen 285 mio. kr. er jo mange penge. Hvor mange penge regner ordføreren med at sætte af på den her medieaftale til at dæmme op for det her? Hvis man skulle acceptere den her afgiftsstigning – og jeg er også med på, at man skal acceptere EU-domme og rette sig efter dem, men jeg synes bare, man skal kompensere området bagefter, så det ikke bare bliver dyrere, og så man ikke bare ødelægger deres økonomi inden for det område – havde det så ikke været mere naturligt at bruge pengene i forbindelse med medieforliget?

Ordføreren.

Der har jo været mange, der har snakket om, hvorfor pengene ikke går tilbage til kunsten, og det kan man have mange holdninger til. Men igen, som jeg sagde i starten, har vi jo ikke tradition for, at moms på nogle givne områder så bliver brugt på de områder igen.

Det, der er vigtigt, er, at vi her i de kommende medieforhandlinger, vi skal ind i, får kigget på rigtig mange mekanismer, både i forhold til om der er lighed mellem tv-pakkeudbyderne og streamingtjenesterne, og der kunne det være spændende at høre, om Venstre kunne være villig til også at sige, at streamingtjenesterne også skal give et bidrag ind i fælleskassen her – det kunne være interessant at høre – men faktisk også for at give bedre rettigheder til de mange aktører, der er inden for feltet.

Hr. Jens Rohde, KD.

Fru Charlotte Broman Mølbæks tale efterlader mig faktisk med ret mange spørgsmål. Den 8. oktober sidste år har regeringen tilsluttet sig en aftale i OECD om, at man laver en standstill eller en rollback på omsætningsafgifter på f.eks. streamingtjenester. Så den dør er ligesom lukket for os, så vi skal finde andre måder at gøre det på, og det håber jeg vi får gode drøftelser af i medieforhandlingerne.

Men det, der støder mig lidt – og jeg synes også, det en rigtig dårlig idé med Kosovofængsler og alt det der; det er ikke vores kop te, og derfor er vi jo heller ikke en del af forliget om kriminalforsorgen – er jo, at hvis man går tilbage og ser på, hvad det her lovforslag handler om, og ikke på, hvad pengene bliver brugt til, så handler det om, at man i EU forsøger at gøre op med den momssvindel, der foregår mellem de europæiske lande, på europæisk niveau, fordi licenser og ophavsret er noget, der bliver forhandlet over landegrænser – sportsrettigheder forhandles jo i Schweiz. Kan det passe, at det ikke er SF's kop te?

Ordføreren, værsgo.

Både-og. Det er klart, at vi også bliver nødt til at forholde os til den verden, der befinder sig uden for vores egne landegrænser, og det er i virkeligheden også derfor, at vi anerkender den her del, der handler om implementeringen efter en EU-dom. Så på den måde anerkender vi det, og det er vigtigt, at vi tager hensyn til det.

Men det, der er uheldigt, er den måde, det bliver implementeret på, og at det bliver gjort, uden at vi har fået taget stilling til, hvordan vi så sikrer et medielandskab, som ligesom også fordrer, at vi ikke lader internationale streamingtjenester få en endnu større bid af vores indhold og i virkeligheden af vores marked. Det er den del, der er udfordret.

Men det er selvfølgelig også en udfordring, fordi den model, man har bygget op i dag for kunstnere osv., er en rettighedsmodel, hvor man også optjener midler imellem de perioder, hvor man producerer. Så det bliver vi også nødt til at tage med, og så må vi kigge på, om der er andre måder, vi kan hjælpe et rigtig hårdt ramt kulturliv på, for som jeg også sagde i min tale, er de jo bare rigtig, rigtig pressede i denne tid oven på coronaen.

Tak for det. Jens Rohde, værsgo.

Vi er enige om, at kulturlivet er presset, men det skyldes jo nogle andre ting og ikke det her. Og nu skal vi lige, inden vi taler om at tage penge fra kulturlivet, huske på, at der er tale om en meromsætningsafgift – der er faktisk ikke tale om en omsætningsafgift. Det er en væsentlig forskel.

Når jeg kigger lidt tilbage i direktivbehandlingerne, som har foregået i Europa-Parlamentet, kan jeg jo se, at SF om nogen er partiet, der støtter de her tiltag, der gælder skattely, momssvindel – you name it – og endda gør det meget progressivt. Meget stor respekt til fru Margrete Auken og co. for det. Hvorfor er det så ikke SF's kop te?

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jeg synes i virkeligheden, at det er det, jeg siger er grundpræmissen bag, at vi siger ja til det. Jeg er også blevet spurgt om, hvorfor vi lægger de afgørende stemmer til den her aftale, og det gør vi jo, både fordi aftalen om kriminalforsorgen er virkelig god, men også fordi vi anerkender, at det her er en del af den aftale, vi har sammen med EU, og at det i virkeligheden også er en konsekvens af en dom i EU-retten. Med hensyn til at den har uheldige følgevirkninger, så er det jo ikke første gang, at det sker på det her område. Vi ser også på idrætsområdet, hvordan de lokale foreninger kan have udfordringer, og derfor skal vi også kigge på, hvordan vi kan sikre at få skabt nogle gode modeller.

Tak for det. Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Den næste ordfører, der står klar, kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Kathrine Olldag.

Tak. Vi skal i gang med L 106, og det er jo et forslag, som der har været behandlet længe og grundigt – også i baglandet – og forskellige organisationer er kommet med nogle meget interessante høringssvar, og der har været mange drøftelser i forskellige interesseorganisationer. Det handler bl.a. om moms på kunstneriske rettigheder, der er hoveddelen af det, som vi diskuterer her, og som der ganske rigtigt og med fuld berettigelse også har været temmelig meget – hvad skal jeg sige – disput om.

Når vi kigger på essensen af lovforslaget, mener vi jo, at det er ekstremt positivt, at man har ændret lovforslaget, sådan at kunstnere ikke længere skal momsregistreres. Det ville ikke kun være besværligt for kunstnerne, men også for forvaltningsorganisationerne: Det ville betyde rigtig meget administration. Jeg kan også hilse fra det meget store slæng af kunstnere, jeg kender, og sige, at de er enormt glade for at slippe for det bøvl, vi oplever at sidde med, og når vi kigger på, hvad vi ellers sidder og trækkes med på skatteområdet, f.eks. det, at rigtig mange SMV'er ikke kan finde ud af at indberette moms korrekt, så tror jeg, at det er den helt rigtige beslutning at lægge det her over til forvaltningsorganisationerne og ikke lade det ligge hos kunsterne.

Det er i den forbindelse ærgerligt og underligt, at man måske ikke også har undtaget arvinger, mener vi. Vi kan selvfølgelig godt se, at der er nogle problematikker i forbindelse med det her med overdragelse af rettigheder til andre end de oprindelige kunstnere, og vi ved ikke, om det er muligt, men jeg tænker faktisk, at den arbejdsgruppe, som skal nedsættes, godt kunne prøve at kigge specifikt på lige det her forslag om arvinger. Jeg synes, de tidligere ordførere ikke har været så specifikke og detaljerede, med hensyn til hvad det er, arbejdsgruppen måske kunne kigge lidt på, og at de egentlig bare mere har skubbet alt ansvar over på den her arbejdsgruppe, som man så håber kan løse hele problemet, hvilket den naturligvis ikke kan, for vi ender præcis der, hvor det her lovforslag lægger op til noget provenumæssigt. Så hvorom alting er, tænker jeg lidt, at arbejdsgruppen godt kunne kigge på det her forhold omkring arvinger som en særskilt problematik. De administrative byrder vil stort set være uændrede for forvaltningsorganisationerne, hvis man også sikrer, at arvingerne til rettighederne bliver undtaget fra momspligten.

Det er også positivt, at der som sagt nedsættes en ministeriel arbejdsgruppe, der skal se på minimumsimplementeringen, og det er rigtig fint, at Skatteministeriet sidder for bordenden, men det kunne også være fedt, hvis Kulturministeriet var indbudt, de sidder jo også med de her problematikker til daglig og kunne måske også godt have brug for at blive klogere på det.

Tilbage står der så, at en vedtagelse af lovforslaget i dets nuværende form vil betyde, at der forsvinder mere end 200 mio. kr. bare fra tv-markedet alene, og det er mange penge for et i forvejen presset marked. Det kan få store konsekvenser for public service, dansk indhold og i sidste ende kunstnerne, og ikke mindst også for de tv-abonnenter, som får en øget regning på 15-20 kr., som det er oplyst af Skatteministeriet. Det vil altså i yderste konsekvens sige, at man skal sidde derude og tænke på og undre sig over, hvorfor ens abonnement stiger med 15-20 kr., og at man så skal have at vide, at de penge bl.a. går til at finansiere fængselspladser i Kosovo. For det er jo der, hurdlen og problematikken for os i Radikale Venstre ligger.

Vi er jo fuldstændig med på, at en EU-dom skal man altid efterleve. Hvis der er nogen, der er dukse i klassen, når det handler om at rette ind efter EU, så er det Radikale Venstre. Og man burde jo næsten helt pr. automatik bare sige: Ja, den går vi med til, den her. Men lige præcis fordi der er det her bizare kryds over til en aftale, som vi i øvrigt ikke er med i – er det vigtigt at sige her – mener vi faktisk ikke, at vi kan støtte op om den her måde at implementere den her dom på. Da en implementering jo kan foregå på rigtig mange forskellige måder, hvilket Venstres ordfører også var inde på, kunne vi jo godt forestille os, at man ligesom i alle mulige andre sammenhænge, hvor man begynder at kradse moms ind fra visse brancher, fører pengene tilbage til den samme branche, således at der ikke opleves et unødigt tab af den ene eller den anden årsag.

Derfor så vi allerhelst, at de her penge føres tilbage til den sårbare dynamik, der er i det kunstneriske økonomiske system. Og derfor regner jeg med – og det kommer også lidt an på, hvordan det ender i udvalgsarbejdet – at vi ender med at stemme imod det her forslag. Godt! Det er sådan set ordene fra Radikale Venstre.

Tak til Radikales ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Søndergaard. Velkommen.

Tak. Det foreliggende forslag indeholder et par elementer, som vi godt kan støtte. Og så er der det afgørende, nemlig moms på kunstneriske rettigheder, og det kan vi bestemt ikke støtte. Helt grundlæggende vil lovforslaget underminere dansk public service til gavn for store multinationale streamingtjenester og vanskeliggøre dansk indholdsproduktion. Det er imod det, regeringen hævder de ønsker, og det er i øvrigt også i strid med forståelsespapiret, som er grundlaget for regeringens eksistens, og som har målsætningen at styrke dansk public service. Det sidste var et citat.

Det centrale her er tv-pakkerne, som dels bringer dansk public service-indhold ud til forbrugerne, og som dels betaler rettighedspenge til kunstnerne. Når tv-pakkerne pålægges moms på 25 pct., kan der ske to ting. Enten bliver de dyrere og kommer dermed til at stå dårligere i konkurrencen med streamingtjenesterne, og der vil blive solgt færre tv-pakker, eller også undlader de at betale momsen selv, og så skal de finde beløbet et andet sted. Uanset om de vælger den ene eller den anden kombination, er resultatet det samme: færre penge til køb af dansk indholdsproduktion og færre penge til kunstnerne. Omvendt vil abonnementspriserne for de internationale streamingtjenester uden dansk public service-indhold ikke blive berørt af forslaget.

Også på andre områder vil forslaget skade dansk kulturproduktion. Lad os f.eks. tage en forfatter – det kunne også være en sangskriver, en komponist eller en illustrator – og skatteministeren siger, at den enkelte forfatter ikke bliver momspligtig, og at man ikke påfører den enkelte yderligere administrative byrder, men i lovforslagets § 13, stk. 1, nr. 7, står der – citat: Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af rettigheder. Citat slut. Men overdragelse af ophavsret er jo kernen i f.eks. forfattervirksomhed. Og det er ikke småpenge, vi snakker om. Indfaset vil forslaget give en forventet merindtægt til staten på i omegnen af 0,25 mia. kr. om året – penge, som altså ikke på den ene eller anden måde kan gå til dansk indhold. Det kunne man selvfølgelig lave om, hvis man ville, for hvis man virkelig mener, at denne nyordning er et uomgængeligt krav fra EU's side og oven i købet måske et positivt krav fra EU's side, kunne man jo bare føre provenuet tilbage til dansk indholdsproduktion, men det gør man ikke. I stedet bliver pengene brugt til at finansiere et forlig inden for kriminalforsorgen.

Derfor er det et bevidst valg, man har truffet. Det er ikke et valg, EU har truffet, det er ikke et valg, skæbnen har truffet, det er lige præcis et valg, som politikerne i det her Folketing har truffet, hvis de ender med at stemme for det her forslag. Forslaget er jo blevet os påtvunget af en EU-dom, ganske vist ikke en EU-dom mod Danmark, men mod Rumænien. Står reglerne så mejslet i sten? Det kan man ikke just sige. Dels fortolkes reglerne forskelligt i forskellige lande og med forskellige modeller, og selv har ministeren jo ikke haft en klar opfattelse af, hvad EU-retten egentlig indebærer. F.eks. er der en betydelig forskel mellem det forslag, som lå i begyndelsen af december, og det forslag, som vi behandler i dag. Disse ændringer har Skatteministeriet, som de selv skriver, foretaget ved, og jeg citerer, nærmere overvejelse – ved nærmere overvejelse – uden dog at gøre nærmere rede for, hvad disse overvejelser går ud på.

På den baggrund og på baggrund af de store negative konsekvenser, som det her forslag har for dansk indholdsproduktion og for kunstnernes levegrundlag, vil Enhedslisten opfordre til, at det her forslag bliver udsat for en overordentlig grundig behandling, herunder også med afholdelse af en høring, hvor alle berørte parter kan få mulighed for at komme til orde. Og i den behandling vil et centralt spørgsmål være, om den udgave, vi står med i dag, er den nødvendige minimumsimplementering af EU's krav, eller om regeringen ved nærmere overvejelse og hjælp fra et flertal af Folketingets partier kan finde en model, som er mindre skadelig for dansk kulturliv.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Beklager, det var, hvad der fremgik af skærmen. (Søren Søndergaard (EL): Det var da ærgerligt, jeg ville så gerne have svaret på Jens Rohdes spørgsmål). (Munterhed). Men der er faktisk en kort bemærkning til hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for en fremragende tale, som vi fra Venstres side kan tilslutte os et hundrede procent. Har Enhedslisten nogle konkrete forslag til, hvad man kunne have gjort for at kompensere de, der nu rammes af den her ekstra moms?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om hr. Jan E. Jørgensen kan huske, at vi havde et møde i Europaudvalget – det er ikke sikkert, hr. Jan E. Jørgensen var der – hvor det lige pludselig kom frem i en diskussion med finansministeren, at man faktisk sad nede i EU og lige præcis diskuterede muligheder for at lave undtagelser på det her område. Det er en del af momsloven, og der har man en positivliste, og der kunne man rent faktisk gå ind og ændre på det.

Så spurgte jeg jo som den lille dreng i kejserens nye klæder: Øh, når nu regeringen er så meget imod det, og når nu regeringen føler sig så tvunget af EU til at gøre det her, så har man vel rejst det i de diskussioner? Og hvad var svaret? Nej, det havde man ikke.

Så herhjemme optræder regeringen med, at vi er tvunget af EU; og nede i EU holder man helt mund og rejser det ikke. Så det havde jo altså været én mulighed.

En anden mulighed havde jo været at tage provenuet og smide det ind til kunstnerne på den ene eller anden måde, måske som kunststøtte, hvad som helst, for vi skal jo være klar over, at det her forslag ikke primært handler om moms på tv-pakkerne. Det er alle de afledte virkninger – færre penge til kunstnerne – som er det store problem i det her.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det møde har jeg ikke været til; det ville jeg have kunnet huske, for det her er jo en skandale. Det viser jo, at regeringen siger et, når man taler med nogle, og siger noget andet, når man taler med nogle andre. Det var også et spørgsmål, der kom tidligere fra Uffe Elbæk, nemlig om man havde gjort alt, hvad man kunne, for at sikre, at der ikke var nogen vej uden om EU-kravet om, at man skulle opkræve de her 285 mio. kr.

Så er det så åbenbart kommet frem på et møde, som man godt kunne have ønsket, at der var større opmærksomhed omkring – også generelt her i Europaudvalget – at der faktisk er en mulighed. Det synes jeg vi skal forfølge, og jeg vil foreslå, at vi eventuelt sammen indkalder til et samråd.

Ordføreren.

Jeg kan garantere for, at jeg også synes, det er en skandale. Jeg synes oven i købet, at det var så meget en skandale, at jeg stillede skriftlige spørgsmål, som hr. Jan E. Jørgensen kan gå ind at læse. Og det er interessant, fordi alle jo siger: Vi er ikke ude på at ramme kunstnerne; det er jo ikke kunstnerne, vi er ude efter. Det er jo ikke kulturproduktion, det er ikke et dansk public service-indhold.

Vi skal jo være klar over, at det her gavner de internationale streamingtjenester, ikke engang det danske erhverv. Det er jo dansk public service, det går ud over. Det siger man, men man gør reelt ikke noget ved det – og det gælder jo alle de partier, der har lavet den her aftale.

Derfor er jeg meget spændt på, hvor mange af partierne der står ved rent faktisk at arbejde i udvalgsforhandlingerne for at få de meget negative konsekvenser af det her reduceret. Det ser jeg frem til.

Nu er der så en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Jeg er jo nødt til at tage en kort bemærkning, når man står der og råber: Skandale! Altså, jeg synes jo, det ville være en skandale, om ikke Enhedslisten ville tilslutte sig kampen mod momssvig internationalt i EU. Det ville jo være den egentlige skandale. For hvem ville det gå ud over? Ja, det ville da i den grad gå ud over kunstnerne, for så har vi ikke nogen penge at lave kunstnerstøtte for eller alt andet. Det er jo det, der er sagens kerne. Så kan vi diskutere alt det der med Kosovo og alt sådan noget – det synes jeg også er håbløst.

Men er det ikke Enhedslistens politik, at vi internationalt skal bekæmpe momssvig? Det var punkt 1. Punkt 2: Vil hr. Søren Søndergaard anerkende, at der rent faktisk er en positivliste, som betyder, at f.eks. kunstnerne jo ved førstegangssalg af deres rettigheder i realiteten betaler 5 pct. moms? Så der er en positivliste. Det tredje spørgsmål er: Ønsker Enhedslisten, at vi generelt – for det er den måde, vi kan gøre det på i en anden implementering – indfører differentieret moms?

Ordføreren.

Selvfølgelig skal vi da bekæmpe momssvig – det siger sig selv. Men som spørgeren siger et sekund efter, så er der rent faktisk en positivliste til EU's momsdirektiv, som giver mulighed for, at man kan have en differentieret moms. Det var jo det, der var diskussionen. Og det var jo en model, man kunne have brugt. Men jeg vil slet ikke gå ind i den diskussion – i hvert fald ikke i den her sammenhæng – for det, der er udgangspunktet, er de kunstnere og det public service-indhold, der rammes, og der havde vi en mulighed for at kompensere. Vi havde muligheden for at tage det beløb – 250 mio. kr., ca. en kvart milliard, om året – og putte ind i kunstlivet på den ene eller den anden måde. Den mulighed havde vi, men det valgte regeringen ikke. Regeringen valgte at bruge det i forhold til et forlig om kriminalforsorgen, hvor udgangspunktet var, at forudsætningen for, at man kunne være med i et forlig om kriminalforsorgen, var, at man var villig til at angribe kunstnerne. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt efter Enhedslistens opfattelse.

Hr. Jens Rohde.

Nej, ikke hvis man tager den præmis, der går på, at det handler om at angribe kunstnerne. Det tror jeg nu ikke regeringen gør. Men altså, må jeg lige gøre opmærksom på, hvem der er støtteparti til den her regering. Det er Enhedslisten. Og det er jo sjovt at høre både Radikale Venstre og Enhedslisten hele tiden fortælle om, hvor forfærdelig en regering vi har, for det er jo sådan set jeres valg. Udskriv nu det valg, hvis det er så forfærdeligt, så vi kan få det afprøvet. Det ville dog være befriende.

Når det kommer til streamingtjenester og tv-pakker, hr. Søren Søndergaard, hvad er Enhedslistens argument for, at tv-pakker ikke skal ligestilles med streamingtjenester og omvendt, når det handler om betaling af moms?

Ordføreren.

Altså, for det første i forhold til udskrivelse af valg er det jo ligesom den fladeste polemik fra Facebook, man overhovedet kan finde – at hver gang man har en uenighed med en regering, som jo selvfølgelig bygger på en samlet vurdering, også om, hvad der er alternativet, så får man svaret: I kan bare udskrive valg. Vi tillader os retten til at være uenige med regeringen uden at ville udskrive valg. Det gør vi på det område, og det gør vi på andre områder. Og så kan jeg oplyse hr. Jens Rohde om, at så er der også punkter, hvor vi ikke tillader os retten til at være uenige med regeringen, uden at det fører til et valg.

Så vil jeg for det andet bare sige, at forskellen jo er den, at de internationale streamingtjenester ikke bidrager til dansk kulturindhold; det gør public service. Tv-pakkerne betaler jo penge ind til kunstnerne; det gør de internationale streamingtjenester ikke. Det er jo det, der er hele forskellen, og det er fundamentalt i forhold til at forstå, hvor alvorligt det her angreb er.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og talerpulten er hermed rigtig grundigt rengjort. Vi er klar til den næste ordfører, som kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak for det. Ja, så står vi her igen – skattehelvede på jord, også kendt som Danmark anno 2022. Jeg havde måske en forhåbning om, at vi havde toppet grænsen for tåbeligheder i 2021, hvor man lige pludselig fandt på, at der skulle en afgift på svævefly. Det kunne man da også lige gøre herindefra, hvorfor ikke? Nej, nu synes man også, at folk, der ser tv, skal betale noget mere. Så hvis man har et tv-abonnement og man er borger i landet med verdens højeste skattetryk, så skal man med stor sandsynlighed betale noget mere for det tv-abonnement. Og hvorfor skal folk så det? Jo, det skal de, fordi man herinde fra Folketingets side skulle finansiere et fængsel i Kosovo, hvortil man sender nogle udlændinge ned for at afsone, og hvor man samtidig skal betale flybilletter for folk, der skal ned at besøge dem, og hvor dem, der afsoner dernede, har en ret til at komme tilbage til Danmark igen.

Jeg kan godt forstå, hvis folk, der sidder derude og kigger på, tænker: Hvad foregår der egentlig talt derinde? Hvad foregår der egentlig talt derinde? Og mens de gør det, kan de jo så afbestille deres tv-abonnement, for det har de ikke råd til at betale, fordi det kommer til at stige. Tillykke med det.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen, vil jeg sige til hr. Lars Boje Mathiesen. Det, jeg godt vil spørge hr. Lars Boje Mathiesen om, er, at Nye Borgerlige åbenbart er meget kritiske over for, at vi skal sende udenlandske kriminelle til Kosovo til afsoning, så de ikke fylder op i danske fængsler. Det er jo så Nye Borgerliges sag. Men jeg kunne godt tænke mig lige at få bekræftet fra hr. Lars Boje Mathiesen, at i den aftale, der er indgået, er der en række andre ting, som Nye Borgerlige i øvrigt var meget glade for kom med. Der er jo bl.a. det, at vi sætter straffen for at udøve vold mod fængselsbetjente, mens man sidder i fængsel, op. Der er jo elevløn i stedet for su, når man uddanner sig, og der er en række nye uddannelsessteder, hvor vi uddanner fængselsbetjente – også i det jyske og på Lolland-Falster. Der er mange flere fængselsbetjente i det hele taget, og der er råd til flere betjente. Der bliver kigget på løndelen, der bliver kigget på, om man kan udbetale afspadsering tidligere, og der er en række andre gode ting i den her aftale, ikke sandt?

Ordføreren.

Jeg kan så sandelig bekræfte, at i Nye Borgerlige mener vi, at udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom, og så skal de sendes hjem, når de er udvist. Det er jo ikke det, man gør her. Man sender dem ud, og så tager man dem tilbage igen. Så det er jo ikke det, det handler om.

Så undrer det mig, at når vi kigger på den massive offentlige sektor, vi har, det massive fråds, der foregår i det offentlige, og man så vil finansiere et tiltag, som man gerne vil, så er den eneste måde, man kan finde finansieringen på, at kræve flere skatter op hos borgerne og gøre det endnu dyrere at være dansker. Det er altså en ringe opfindsomhed, ligegyldigt hvad det er, man sådan set gerne vil opnå.

Men i modsætning til så mange partier siger vi simpelt hen: Ja, vi har problemer med overbelastning i de danske fængsler, men måden at løse det på, er da ikke at bruge flere skattekroner; det er at begynde at tømme ud af de mennesker, som ikke burde være her og bliver ved med at lave kriminalitet år efter år, gang på gang, fordi de ikke bliver udvist konsekvent efter første dom. Så hvis man løste det fra bunden, havde vi ikke behov for at gøre det dyrere at være dansker.

Hr. Peter Skaarup.

Nu synes jeg ikke, hr. Lars Boje Mathiesen svarede på mit spørgsmål. Det gik jo på alle de gode ting, der er i den her aftale, og om hr. Lars Boje Mathiesen vil bekræfte det – f.eks. at man får løn under uddannelse i stedet for su. Kan hr. Lars Boje Mathiesen ikke bekræfte, at det er tanken, når man skal oprette et fængsel i Kosovo, at man kan sende folk direkte fra det fængsel og hjem til hjemlandet i det omfang, det ikke kan lade sig gøre med det samme herfra? Kan hr. Lars Boje Mathiesen ikke bekræfte – og nu snakkes der bureaukrati – at man jo i den her aftale afskaffer kravet om, at man skal lave rapporter, når der bruges håndjern under transporter? Det er jo faktisk for at imødekomme nogle af de ting, som hr. Lars Boje Mathiesen taler om – alt sammen gode ting. Kan hr. Lars Boje Mathiesen ikke bekræfte, at det er en del af aftalen her?

Ordføreren.

Man kan have en masse gode tanker og intentioner. Faktum er, at de her mennesker har en ret til at komme tilbage til Danmark, hvis de vil det. Så alt andet er sniksnak.

Angående finansieringen af de andre elementer foreslog vi i Nye Borgerlige jo, at man skulle skære i ulandsbistanden og den støtte, vi giver til en masse organisationer derude, som ikke giver nogen gevinst. Så vi er enige om, at man kunne gøre noget på det her område. Vi sagde bare, at vi meget hellere ville finde finansieringen i noget ved ulandsbistanden, som ikke giver mening, end at vi vil kræve pengene op ude ved danskerne. DF vil så hellere kræve pengene op ude ved danskerne, som så skal betale, ved at det skal være dyrere at have et tv-abonnement, i stedet for at skære på ulandsbistanden. Det er så DF's beslutning, ikke vores.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for lige at gøre talerstolen klar. Den næste ordfører kommer fra Frie Grønne. Hr. Uffe Elbæk, velkommen.

Det er lige nøjagtig rigtigt. Jeg er normalt ikke skatteordfører. Jeg er kulturordfører, så når jeg står her, er det selvfølgelig, fordi det her lovforslag har en skævvridning i forhold til kulturlivet. Jeg vil starte med konklusionen. Den er, at vi jo ikke støtter det her forslag. Det gør vi ikke, dels på grund af den finansieringsmodel, der ligger bag ved det, dels selvfølgelig, fordi man eksporterer vores problemer til Kosovo, når det handler om fængselspladser. Men mit fokus er kulturen og den udfordring, kulturen står med med det her lovforslag, hvis det bliver gennemført.

Jeg synes jo, at den debat, der også har været her i salen, afslører, at man har skullet finde nogle penge til et forlig. Man har siddet en aften og har fundet ud af, at hvis vi hiver de her penge ud af kulturlivet, så står der positive tal på bundlinjen. Det synes jeg jo på alle leder og kanter er problematisk. På den ene side skal vi have implementeret EU-lovgivning – det bakker vi selvfølgelig op – men der er mange måder at gøre det på. Derfor synes vi, at hele processen er bagvendt. Hvis det udelukkende handlede om, at vi skulle have implementeret en EU-lovgivning i forhold til de her tv-pakker, jamen hvilket bevægelsesrum ville der så have været? Der er herinde i salen blevet nævnt positivlister. Kunne man have grebet det lidt anderledes an? Det er også nævnt i debatten, at man eventuelt kunne have lavet differentieret moms, hvilket er lidt af et tabubegreb i dansk politik. Men det kunne man godt have gjort. Der har været mange ting, vi kunne have gjort anderledes, men fordi man skulle have en lovgivning igennem på et helt andet politikområde, nemlig kriminalforsorgen, så hastede man den her beslutning igennem. Og hvad er konsekvensen? Det er, at kulturlivet mister op til 288 mio. kr.

Jeg synes, det er dybt problematisk og jeg har det sådan, at den her regering snakker med to munde – er det sådan, det bliver formuleret? På den ene side siger man i nytårstaler og åbningstaler, at kulturlivet er fuldstændig afgørende for det danske samfund, ikke mindst i en coronatid, hvor det er presset på alle leder og kanter. Og så gennemfører man nu en lovgivning, som belaster kulturlivet. Altså, der er simpelt hen noget i argumentationen, som jeg slet, slet ikke forstår. Så der er forskel på ord og handling. Der er festtalerne, og så er der bundlinjerne. Jeg forstår ikke, at de partier, der støtter op om det her, ikke har råbt vagt i gevær. Og jeg er helt enig med de af mine kolleger, der har stået heroppe indtil nu og sagt, at det her kræver en enorm seriøs udvalgsbehandling. Så jeg håber, at der er sådan en fornuft på de sidste hundrede meter, hvor man finder ud af at finde de her penge på en anden måde. Man skal gennemføre den her EU-lovgivning – det mener jeg egentlig man skal – men hvis det får konsekvenser, kan man så bløde det op, eller kan man finde et andet greb på det?

Så vi kan ikke støtte L 106, og jeg håber, at vi får en rigtig, rigtig grundig udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak. Nu nåede hr. Uffe Elbæk faktisk lige at sige det til sidst i sin tale. Man mener rent faktisk, at man selvfølgelig gennemfører EU-lovgivningen, som dette land har tilsluttet sig, og regeringen, der dengang forhandlede det, havde jo mandat til det via Europaudvalget. Jeg håber, vi kan være enige om, at det jo ligesom er spillepladen for os her i Folketinget.

Ordføreren.

Det var også derfor, det var vigtigt for mig at understrege til sidst, at jeg jo synes, at vi skal implementere EU-lovgivningen. Det er klart, selvfølgelig skal vi det. Det er den aftale, vi har. Det er den ambition, vi har. Det er det fællesskab, vi indgår i. Jeg er fuldstændig enig, men der er mange måder at gøre det på. Derfor virker det helt paradoksalt, at man nedsætter en arbejdsgruppe, der på efterkant skal finde ud af, om det her er hensigtsmæssigt.

Hvis jeg havde været minister, ville jeg have spurgt, om vi ikke skulle have haft undersøgt det ordentligt først og så finde ud af, hvordan vi kan gøre det så lempeligt, sådan at der er overensstemmelse mellem det, vi siger på kulturpolitikkens område, og så de handlinger, der bliver truffet beslutning om, og den økonomi, der er til kunsten og kulturen.

Hr. Jens Rohde.

Hvis man læser EU-direktivet og i øvrigt den seneste vedtagelse fra februar 2020 nr. 284 om f.eks. betalingstjenester, så er der ikke ret mange måder at gøre det på, som vi ikke allerede gør det på i dag, medmindre vi arbejder videre med differentieret moms. Det er jo helt fair at have en holdning til, at der skal arbejdes mere med differentieret moms. Jeg vil bare sige til hr. Uffe Elbæk, at det er en meget, meget dyr måde at arbejde på, og måske skulle vi så overveje i stedet for – og jeg håber, at hr. Uffe Elbæk og Frie Grønne er med i medieforhandlingerne – at vi sørger for, at der kommer en virkelig massiv investering, og at vi får presset regeringen derhen, når vi skal i gang med medieforhandlingerne.

Ordføreren.

Jeg har lyst til bare at sige: Ja og ja. Og hvis jeg skulle sige noget yderligere end det, tror jeg, at Frie Grønne og Kristendemokraterne er meget enige, når vi går til medieforhandlinger. Det har jeg sådan en fornemmelse af, fordi jeg jo kender min kollega, og hvis kollegaen ikke har ændret holdning til mediepolitikken fra det ene parti til det andet, men mener det, vedkommende har sagt, så tror jeg, vi er meget enige, og det er vi altså også, når det handler om at stå op for det europæiske fællesskab.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Kristendemokraterne. Velkommen til hr. Jens Rohde.

Tak for det. Jeg kan berolige hr. Uffe Elbæk: Der er nogle, der skifter principper for deres parti, og så er der nogle, der skifter parti for deres principper. Jeg hører til de sidste. Jeg har absolut ikke ændret holdning til, hvilke investeringer der skal til, heller ikke i forhold til kulturen. I vores 2030-plan i KD har vi sagt, at der årligt skal 2 mia. kr. mere ind i kulturen, fordi vi jo har et kulturliv, der i årevis har været udsat for åreladning og har blødt, bl.a. qua den politik, der er blevet ført med grønthøster. Og det, der mangler i kulturlivet i dag, er jo ikke bare, at vi lapper på det, der er foregået, men at vi giver vores kulturliv og vores kunst – jeg synes, det er vigtigt også at turde italesætte kunst, også den elitære del af det – et investeringsperspektiv. Det mangler vi, så vi kan diskutere seriøst, hvad det er, vores kunst og kultur skal fortælle om vores generation om 100 år, nøjagtig som når vi rejser rundtomkring i Europa, eller når man går og nyder smukke bygningsværker og nyder det, der blev skabt af kunst og kultur for 100 år siden, og som vi stadig væk synes er vigtigt, fordi det fortæller en historie om os. Så hele den dagsorden er vi med på.

Når det handler om medieudspillet og medieforliget, har jeg ikke på noget tidspunkt lagt skjul på – jeg kunne jo ikke få det igennem Radikale Venstre, desværre, men det har jeg så kunnet i KD, og det er også lidt nemmere, når man ikke er så mange – at vi ønsker en fordobling af mediestøtten i Danmark, og det er der så nogen der får kaffen galt i halsen når man siger. Det er voldsomt at gå op til 10 eller 12 mia. kr. i mediestøtte, siger de, men hvis vi sammenligner det med de budgetter, som streamingtjenesterne Netflix, Facebook eller Disney+, der jo er kommet her til landet, har, er det jo peanuts. Og for os handler mediestøtte ikke om at understøtte diverse medier; det handler simpelt hen om vores demokratiske infrastruktur, og det er vores demokratiske infrastruktur og det forhold, at vi er nødt til at gøre noget ved vores nyhedsørkener rundtomkring i landet, der i vores øjne forudsætter, at man kommer med en ret massiv investering. For i sidste ende handler det jo om, at vi har medier, der er relevante i danskernes hoveder, for er de ikke det, er det hele jo sådan set ligegyldigt.

Så vi glæder os, og hr. Søren Søndergaard og jeg, og hr. Uffe Elbæk har også været med til det, har om nogen efterspurgt et medieudspil fra regeringen siden valget i 2019, og det medieudspil har vel efterhånden haft den længst udsatte premiere, jeg har været vidne til i dansk politik. Så vi håber jo på, at det kommer meget snart fra regeringen, så vi kan komme i gang med at forhandle. For hver eneste dag går der jo også journalistiske arbejdspladser tabt, fordi der også er en åreladning rent annoncemæssigt. Der har hr. Søren Søndergaard jo fuldstændig ret i sin analyse. Så lad os endelig komme i gang med det.

Men når det er sagt, kan vi jo ikke sidde her i det danske Folketing og undsige os en EU-dom, som fuldstændig klart siger, at vi skal implementere det momsdirektiv, sådan som det er gældende i dag. Og vi har stået i det danske Folketing og vedtaget det, og flere danske politikere har været med til i den tid, jeg sad i Europa-Parlamentet, at kæmpe for, at ophavsret er et europæisk anliggende, og at vi får håndteret det europæisk, men det indbefatter jo så også, at vi er enige om, hvordan man håndterer det rent afregningsmæssigt. Derfor er vi nødt til at gennemføre og implementere det direktiv, som tilsiger, at der skal være moms på disse ydelser.

Når vi så ender med slapsvanseholdningen at stemme gult, er det jo, fordi vi under ingen omstændigheder ønsker at være med til at skrive under på det der med fængsler i Kosovo. Derfor ærgrer det mig, at jeg er nødt til at meddele, at vi stemmer gult, for jeg synes, det er sådan lidt svagt at gøre det, rent principielt. Men vi vil ikke være med til at tage ansvar for et kriminalforsorgsforlig og en finansiering, som vi synes er håbløs, men vi vil jo selvfølgelig til enhver tid gerne stå på mål for et direktiv, som ret beset er fornuftigt, fordi det bekæmper momssvig landene imellem.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Det kan simpelt hen ikke lykkes mig at fremtvinge en uenighed med hr. Jens Rohde om de overordnede linjer i mediepolitikken eller om kunstens betydning. Så lad os lige holde os til det, der ligger her: en helt klar EU-dom, der fortalte, at vi skulle implementere. Men undrer det så ikke hr. Jens Rohde, at man kommer med en implementering den ene dag, og at man så den næste dag – efter hvad man selv karakteriserer som »ved nærmere overvejelse« – har en helt anden implementering? Altså, det tyder da på, at der ikke er noget, der er særlig klart her. Og i øvrigt, hr. Jens Rohde, hvilken en foretrækker Kristendemokraterne – den første udgave eller den anden udgave af de to udgaver, vi har set? Måske er der en tredje udgave; det er jo bare det, vi efterforsker.

Så er jeg enig i, at det er lidt svagpisseragtigt at stemme gult. Stem rødt!

Ordføreren.

Det var lidt en invitation til hr. Søren Søndergaard!

Ja, jeg er faktisk enig med hr. Søren Søndergaard i, at det jo er en lidt sjov fremgangsmåde, man har – at man fremsætter lovforslag, og så nedsætter man et udvalg. Jeg har en vis erfaring med EU-direktiver, og jeg skal dog klart sige, at jeg jo ikke er jurist, men som jeg læser det – og undskyld mig, momsdirektivet er ikke vanvittig kompliceret; det kan godt være, at man tror, det er det, men det tager ikke særlig lang tid at læse igennem – ser jeg kun det, der ligger nu, som en mulighed. Altså, hvis vi ønsker at implementere det anderledes end på den måde, som regeringen lægger op til her, så er det min læsning, at så skal vi ind på banen, hvor vi har en generel diskussion af differentieret moms. Og det ved jeg jo at der i hvert fald ikke er nogen af de store partier der vil være med til, for det er en meget dyr måde at gøre det på. Og så tror jeg faktisk, at vi mere målrettet kan finde andre løsninger.

Der er ikke nogen anden kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard. Til gengæld er der en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk fra Frie Grønne. Værsgo.

Det er primært bare for at sige tak for ordførertalen. Jeg glæder mig til medieforhandlingerne, som jo efter sigende er lige rundt om hjørnet. Jeg har alligevel lyst til at stille et spørgsmål. Nu nævner ordføreren selv differentieret moms, og hvad er Kristendemokraternes holdning til det? Det er jo et af de, kan man sige, værktøjer, der er nede i værktøjskassen, i forbindelse med en differentieret måde at gå til momsspørgsmålet på, som man eventuelt kunne have brugt på det her område.

Ordføreren.

Når jeg får det spørgsmål, plejer jeg at sige, at jeg jo er tysker, og jeg kender om nogen absurditeterne i den tyske differentierede momslovgivning. Jeg er meget skeptisk i forhold til at gå den vej. Det er virkelig, virkelig vanskeligt at lave en afgrænsning på, hvilke varer der rent fornuftsmæssigt så skal have den ene moms og den anden moms. Det bliver lige pludselig sådan noget med emballage, og hvad ved jeg, og det er en total vits i Tyskland, hvis jeg må sige det ligeud, så jeg er skeptisk over for det af den grund.

Men så er jeg også skeptisk over for differentieret moms af en anden grund – jeg kan i hvert fald huske, at man, dengang jeg var i Venstre, diskuterede en anden moms på frugt og grønt, og det ved jeg også optager Frie Grønne – og det er, og nu må skatteministeren rette mig, hvis jeg tager fejl, at det koster 6 mia. kr., når man bare ændrer 1 procentpoint på momsen. Og det er derfor, jeg anbefaler, at man overvejer, om vi ikke skal gøre det mere målrettet. Altså, det flytter jo ikke ret meget, for vi smører smørret meget, meget tyndt ud. Så vi skulle måske vælge en anden vej.

Hr. Uffe Elbæk.

Det er ikke, fordi vi nu skal lave en workshop om momspolitik, men det er jo interessant, for en sund logik ville være, at det, der er godt og sundt, skal være billigt, mens det, der ikke er godt og sundt, skal være dyrt. På den måde er der jo en interessant politisk diskussion, og det er, hvad der skal koste meget, og hvad der skal koste mindre. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ja, det er jo meget fornuftigt. Men moms giver os den udfordring, at vi ikke bare kan – nu kommer vi ind i EU-lovgivningen igen – sænke momsen på én vare og så hæve den på en anden, for vi rammer momsloftet i EU. Man må maksimalt have en moms på 25 pct. Det vil sige, at hvis vi begynder at røre ved det, opstår der et meget, meget stort hul i kassen, og der smører man så smørret meget tyndt ud for en meget, meget lille prisnedsættelse. Så jeg tænker, at vi skal prøve at se på andre veje at forfølge nogle i øvrigt meget sympatiske og fornuftige mål.

Tak til hr. Jens Rohde. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jeg har blot et ønske om at finde på nye begreber til det at stemme gult, så det kunne man gå i tænkeboks om også.

Så er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti i salen og får hermed også ordet som ordfører på førstebehandlingen af lovforslaget her. Velkommen.

Tak. Det er jo et kontroversielt lovforslag, som handler om at indføre moms på nogle områder inden for kunstverdenen, som der ikke er moms på i dag, og det havde vi isoleret set gerne været foruden, men vi har ligesom de andre partier ment, at vi er nødt til at overholde de regler, som er i EU-direktiver. Den her nye moms bliver ikke indført på grund af aftalen om kriminalforsorgen, den bliver indført, fordi der er et EU-direktiv, som pålægger Danmark at indføre den her nye moms. Så når man forsøger at koble det sammen med, at det er på grund af, at der er lavet en aftale om kriminalforsorgen, er det forkert. Uanset hvordan man havde valgt at bruge de penge, ville der komme den her nye moms. Det er vi ærgerlige over, men vi ser ikke rigtig, at der er noget valg i vores politik, for vi skal overholde de direktiver, der kommer fra EU. Så derfor har vi accepteret, at pengene bliver brugt på en måde, som vi synes er fornuftig, nemlig at man bruger pengene på den aftale om kriminalforsorgen, som bl.a. omhandler fængsler i Kosovo og en række andre ting, som vi går ind for.

Men det er vigtigt for os at sige, at vi sådan set er enige i, at kulturlivet har haft det rigtig hårdt. Jeg ved ikke, om rettighedshaverne og store tv-pakkeudbydere er dem, der nødvendigvis har haft det allerhårdest i den her tid, og at det derfor nødvendigvis er dem, der har haft det hårdest, vi rammer allermest med de her nye regler, for det tror jeg ikke det er, men kulturlivet har generelt haft det rigtig hårdt.

Det er vigtigt for os, at vi holder fast i en minimumsimplementering af direktivet, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fra skatteministerens side fik en pædagogisk oversigt over, i hvilke situationer der skal betales moms, og i hvilke situationer der ikke skal betales moms. Det er beskrevet i lovforslaget, men jeg kunne godt tænke mig, at det lige kunne blive skåret ud for os, som godt kan lide tingene simple og klare, altså at der kunne komme en liste med 15-20 eksempler på situationer, hvor man betaler moms, og hvor man ikke betaler moms, så det er helt klart, hvornår kunstnerne kommer til at betale, hvornår rettighedshavere kommer til at betale, hvornår tv-stationer, Koda og alle mulige andre kommer til at betale moms, og hvornår de ikke kommer til at betale moms. De eksempler har vi nemlig behov for, sådan at vi kan gøre det konkret, og så det kan stå klart for os, at der forhåbentlig kun er tale om en minimumsimplementering.

Vi har forstået på regeringen, at det er det, der er, og det er også det, vi ønsker der skal være, men det håber jeg skatteministeren vil levere til os. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Louise Schack Elholm, Venstre, værsgo.

Det var først og fremmest til bemærkningen om, at man skulle opkræve de 285 mio. kr. Men når vi har været i regering sammen, har vi ført pengene tilbage til områderne, når vi har været nødt til at hæve skatter og afgifter. Er det en overvejelse, som De Konservative har haft?

Ordføreren.

Jeg har også sagt tidligere, at jeg meget gerne vil deltage i nogle forhandlinger om, hvad vi kan gøre for kulturlivet sådan helt generelt. Det er jo klart, at vi ikke kan føre pengene tilbage til dem, der betaler dem, sådan en til en, for det vil være det samme som at annullere momsen, og det må man naturligvis ikke. Det ville være en omgåelse af reglerne. Man kan ikke indføre en skat og så sige: Du får et girokort på det, du har betalt. For så betaler man jo ikke skatten, og så har man ikke indført skatten. Så det kan man ikke.

Men vi vil gerne forhandle om, hvad vi generelt kan gøre for kulturlivet, for kulturlivet har det utrolig svært. Det her er de mest svære år for kulturlivet overhovedet i meget, meget lang tid. Jeg vil ikke sige »nogen sinde«, men i hvert fald sådan i nyere tid er det her økonomisk det sværeste år for kulturlivet overhovedet. Derfor er vi rigtig kede af, at der kommer en ekstra byrde på kulturlivet.

Fru Louise Schack Elholm.

Tak for det. Det kan jeg forstå. Vi ønsker også at gøre noget for kulturlivet, men vi syntes bare ikke, de skulle betale de her 285 mio. kr., uden at man så sørgede for, at det kom kulturlivet til gavn. Men sådan er det jo så forskelligt.

Den 3. december 2021 i Politiken sagde den konservative kulturordfører om forslaget:

»Det her er jo en våd klud i ansigtet på de mange, der bliver berørt af dette, og det kommer lige efter corona. Derfor råber vi vagt i gevær og opfordrer både kulturministeren og skatteministeren til at få kortlagt konsekvenserne for den samlede kulturbranche grundigt, før forslaget kommer i folketingssalen«.

Mit spørgsmål er derfor: Har I så sørget for det? Har kulturministeren og skatteministeren kortlagt konsekvenserne?

Ordføreren.

Om de er kortlagt grundigt nok, kan man nok ikke kan føre bevis for. Men det er klart, at der selvfølgelig har været en diskussion om, hvad konsekvenserne har været, da man lavede aftalen om kriminalforsorgen. Og i lovbehandlingen her vil der også være en diskussion af, hvad konsekvenserne vil være. Det er selvfølgelig vigtigt, som jeg også sagde før, at det står helt klart, hvad det er, der bliver implementeret. Men jeg ved ikke, om det er kortlagt grundigt nok. Det kan i hvert fald tåle at blive kortlagt endnu mere, så det står helt klart for alle.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

På det område foregår der jo en hård konkurrence mellem på den ene side tv-pakkedistributørerne, som betaler rettighedspenge til kunstnerne, og som bringer dansk public service ud, og så på den anden side multinationale, internationale streamingtjenester, som ikke bidrager med noget, som ikke bringer public service ud. Og det er klart, at når der er den konkurrence mellem de to, så er det prisfølsomt.

Jeg vil bare høre, om Det Konservative Folkeparti er enig i, at det her gavner de internationale, multinationale streamingtjenester, der ikke bidrager, på bekostning af de danskbaserede tv-pakkedistributører, der bidrager. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål vedrører, at hr. Rasmus Jarlov siger, at det her ikke har noget at gøre med forliget om kriminalforsorgen. Men synes hr. Rasmus Jarlov så ikke, at det er en underlig rækkefølge, at man først vedtager ikke alene at forpligtige bl.a. hr. Rasmus Jarlov til at stemme for et lovforslag, men også fastsætter en bestemt indtægt, det skal give, til finansiering af det her forlig, og derefter nedsætter man så en arbejdsgruppe, der skal kigge på den tekniske implementering? Er det ikke den omvendte rækkefølge? For hvis ikke det havde med kriminalforsorgsforliget at gøre, kunne man jo have ventet, da det først skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Ordføreren.

Jo, det kan man godt sige, men jeg ved ikke, om Enhedslisten havde andre fremkommelige, realistiske finansieringsforslag til den aftale om kriminalforsorgen. Det er også lidt en billig omgang her, når der er så mange partier i Folketingssalen, der står og siger, at de er imod den her finansiering.

For det første var det her med moms på kunstneriske ydelser kommet, fuldstændig uanset om vi havde lavet den aftale om kriminalforsorgen eller ej, for det, at der kommer den moms, er ikke betinget af den aftale om kriminalforsorgen; det er betinget af, at EU har bestemt, at sådan skal reglerne være, og at det skal vi implementere.

For det andet synes jeg også, man skylder at sige, hvordan man så ellers ville have finansieret den aftale om kriminalforsorgen på en måde, som er realistisk, altså som man tror kunne blive vedtaget i Folketinget, som kunne finde bred opbakning. Jeg hørte, at Nye Borgerlige før kom med nogle forslag om, at de ville skære ned på ulandsbistanden, hvilket jo ikke ville kunne finde flertal. Man er jo nødt til i sådan en forhandling at komme med noget, der kan finde flertal.

Hr. Søren Søndergaard.

Hvis endelig man ville, kunne man jo have lavet den afgift på streamingtjenesterne. Altså, det ville da i hvert fald være en måde, hvor man ikke forrykkede konkurrencen til fordel for de multinationale og til bagdel for de tv-distributører, der er placeret i Danmark og bidrager til dansk indhold. Men man valgte det modsatte. Det havde da ellers været meget realistisk, det havde da været ligetil, hvis man absolut vil blande medier ind i kriminalforsorgen.

Men jeg synes ikke rigtig, at der er noget svar fra hr. Rasmus Jarlov på fornuften i, at man indgår en aftale på et tidspunkt, hvor det er uklart, hvad aftalen egentlig indebærer. Dels skal vi nu have en beslutning om en teknisk gennemgang, dels har vi jo også set, at indholdet i den aftale, der blev indgået, har ændret sig fra at omfatte mange flere til at omfatte færre. Hvad er så egentlig EU-lovgivningen?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstod det sidste spørgsmål, men til det første vil jeg sige, at jeg ikke tror, det er så ligetil bare lige at indføre en afgift på amerikanske streamingtjenester, som Enhedslisten foreslår og ønsker. Jeg tror, det bryder med nogle internationale handelsaftaler om, hvad man kan indføre af afgifter. Så nej, det er ikke så ligetil, og dermed er det jo bare et eksempel mere på, at man står her med nogle luftkasteller og siger, at man bare kunne have gjort noget andet, som man ikke kunne have gjort.

Så jeg synes, der er lidt for mange billige point her i dag, men det vigtige er altså stadig væk at slå fast, at den moms, der kommer nu, kommer, fordi det er et krav fra EU, og ikke på grund af en aftale om kriminalforsorgen.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for forklaringen. Som jeg normalt ser Konservative, så er det jo et kulturparti. Jeg har selv haft fornøjelsen af at være sammen med kulturordføreren, Birgitte Bergman, nogle gange, og jeg kan slet ikke se, hvordan Konservative kan være med i en aftale, hvor man tager pengene op af lommen på nogle, der ikke har nogen penge i øjeblikket, som man gør her.

Der, hvor det har noget med aftalen om kriminalforsorgen at gøre, er selvfølgelig, at når man bruger 285 mio. kr. et andet sted, så kan man jo netop ikke give pengene tilbage. Men nuvel, lad os sige, at vi havde pengene – hvor ville Konservative så synes at det var bedst at sætte ind med de her 285 mio. kr.?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at aftalen her om moms på kunstneriske aktiviteter ikke er lavet på grund af aftalen om kriminalforsorgen – den er lavet, fordi der er et EU-direktiv, som dikterer, at der skal være moms på den type af kunstneriske aktiviteter, som nu bliver momspligtige. Så det er ikke på grund af den aftale, vi lavede om kriminalforsorgen, uanset hvor mange gange man forsøger at gentage det budskab.

Hvis vi havde 285 mio. kr., som vi kunne give til kulturlivet, så tror jeg ikke, de ville blive givet til de rettighedshavere, som nu bliver momspligtige. Jeg tror, man ville bruge pengene nogle andre steder, nemlig på nogle, der er mere nødlidende efter at have været lukket ned i meget lang tid. Streamingtjenester og andre ting, der ikke har været lukket ned, er nok ikke dem, der lider mest under coronarestriktionerne. Jeg tror, at det eksempelvis er museer, skuespillere og foredragsholdere, som har det allersværest her i coronatiden, og som har mest brug for hjælp. Det er bare lige for at nævne nogle eksempler; det kan godt være, at der er nogle, jeg lige har glemt her, men det vil være nogle af dem, som i hvert fald har haft det rigtig hårdt, ved at aktiviteter, hvor man skulle have et stort publikum, har været aflyst.

Hr. Kim Valentin.

Tak, hr. Rasmus Jarlov. Så skulle man måske fra konservativ side have haft en lille smule mere is i maven. Vi siger jo netop fra Venstres side, at de penge på en intelligent måde skulle føres tilbage til vores kulturliv. Det er jo det, vi siger. Så hvis I var enige i det, skulle I måske have haft en lille smule mere is i maven under forhandlingerne.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Vi mener også, at der med hensyn til de forhandlinger, som handlede om kriminalforsorgen, er et stort behov for at få nogle flere fængselspladser og at få fængselsvæsenet til at fungere bedre. Det synes vi faktisk er meget, meget vigtigt.

Men altså, endnu en gang: Det er ikke på grund af aftalen om kriminalforsorgen, at der bliver indført moms på nogle kunstneriske aktiviteter nu. Det er, fordi EU har dikteret, at det skal indføres. Uanset hvilken aftale vi havde lavet om kriminalforsorgen, ville det her være blevet indført.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Således har alle ordførere, der har ønsket at få ordet, været på talerstolen, og hermed er det blevet skatteministerens tur. Velkommen.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget. Vi kom vidt omkring, og det er også helt fair, for hvis man ser på lovforslaget som sådan, indeholder det også flere elementer, og det er jo fair, at det også giver anledning til lidt debat.

Men lovforslaget indeholder som sagt flere elementer, som enten medvirker til at forenkle, hvad man kunne kalde unødige og besværlige regler på moms- og afgiftsområdet, eller som – som det også været fremme – er med til at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Den væsentligste og – kan vi også høre her på debatten – mest omtalte ændring i forslaget vedrører så moms på forfattere og kunstneres ophavsrettigheder, og her tror jeg jo det er vigtigt bare lige med det samme at bemærke, at Danmark er forpligtet til at indrette sin lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, og at netop den ændring er nødvendig for at bringe de danske momsregler i overensstemmelse med EU-reglerne på området.

Dernæst vil jeg også bare understrege, at forslaget, som det også har været fremme, indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi fra 2022 til 2025. Det er en aftale, der er lavet mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti, og aftalen er så med til at skabe fundamentet for en helt nødvendig genopretning af kriminalforsorgen med en væsentlig forøgelse af kapaciteten og jo altså også en målrettet indsats for at fastholde og rekruttere de nødvendige fængselsbetjente, der skal til.

Samtidig sættes der hårdt ind over for de indsatte, som ikke vil have et liv uden for kriminalitet, mens de, der ønsker at være en del af samfundet, skal hjælpes bedre på vej. Jeg finder det meget positivt, at der er landet en sådan aftale for kriminalforsorgens økonomi. Jeg synes, det er en god, en vigtig og en bred aftale, og partierne bag aftalen er jo så med til at tage ansvar for det, også i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten, som vi har hørt på debatten i dag.

Lad mig starte med at omtale et par ændringer, som også vil lette de administrative byrder for virksomhederne og borgerne. For det første foreslås det at forenkle virksomhedernes opgørelse af moms i særordningen for brugte genstande m.v., dvs. den såkaldte brugtmomsordning. Efter de gældende regler kan virksomheder, der handler med brugte varer, som de har købt fra privatpersoner eller ikkemomspligtige virksomheder, undgå at betale moms flere gange af den samme vare ved at bruge brugtmomsordningen. Ordningen giver virksomhederne mulighed for at nøjes med at beregne moms af fortjenesten i stedet for af hele salgsprisen. I dag skal en virksomhed, der handler med brugte varer, som hovedregel afregne moms for hver enkelt vare. Med forslaget bliver det i højere grad muligt at opgøre momsen for en afgiftsperiode i stedet for pr. salg. Dermed forenkles reglerne samt de administrative byrder for virksomhederne. Hvad kunne et eksempel være? Ja, det kunne være, at alle antikvariater, der eksempelvis køber og sælger brugte bøger, vil kunne opgøre den samlede fortjeneste af bøgerne pr. afgiftsperiode, som f.eks. kunne være kvartalet, og at de derfor slipper for at opgøre fortjenesten og dermed momsen pr. bog.

For det andet foreslås det, at kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel fra Færøerne og Grønland afskaffes, hvis varemodtagerne er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Og med den her del af forslaget vil reglerne om midlertidig indførsel blive forenklet, og der vil blive fjernet en hindring inden for rigsfællesskabet. Jeg er selvsagt tilfreds med, at de her to initiativer er med i forslaget og er med til at forenkle momsreglerne, som kan være komplicerede, og at de er med til at lette byrderne for virksomhederne. Forslaget indeholder som nævnt også elementer, der skal sikre, at de danske momsregler er i overensstemmelse med EU's momsregler, da de danske momsregler, som det også har været fremme i debatten, jo bygger på fælles EU-momsregler. Det betyder, at Danmark som sagt er forpligtet til at tilpasse den danske lovgivning til nye direktiver og afgørelser fra EU-domstolen.

Som det tredje element foreslås det at lægge moms på licenser til ophavsrettigheder. Licenser til ophavsrettigheder gives typisk til virksomheder, der ønsker at benytte et produkt, der er ophavsret på. Det vil typisk være en forvaltningsorganisation som KODA eller Gramex, der på vegne af en forfatter eller en kunstner giver virksomhederne tilladelse via en licens til at bruge produkterne, som f.eks. kan være tilladelse til afspilning af musik i et shoppingcenter. I dag er det ikke momspligtigt at give sådanne licenser. Det er imidlertid nødvendigt at ændre de her gældende regler på baggrund af bl.a. en dom fra EU-Domstolen fra januar 2021.

Der har, som det også har været fremme under debatten i dag, i forbindelse med høringen af lovforslaget været en del spørgsmål her til forslaget, og i forlængelse heraf er forslaget, som det også har været fremme, så blevet ændret, og det er vigtigt, så forfattere og kunstnere ikke bliver momspligtige, når de selv giver tilladelse til at anvende deres produkter. Det betyder f.eks., at den betaling, som en musiker får, som jo oftest er fra en forvaltningsorganisation, når musikken bliver afspillet på f.eks. Spotify, ikke er momspligtig for musikeren. At momsfriheden kan opretholdes for kunstnerne selv, skyldes, at Danmark anvender en mulighed i EU-reglerne for at momsfritage forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Men den her særlige momsfritagelse er personlig og kan derfor ikke anvendes af andre end forfattere og kunstnere. Det har den konsekvens, at der skal lægges moms på licenserne, når andre end kunsterne giver den. Med andre ord vil momspligten gælde for forvaltningsorganisationerne, f.eks. KODA, Gramex eller Copydan, som i eget navn giver licenser til virksomheder, der ønsker at bruge den. Det kunne være Spotify, men også andre, der ønsker at afspille musik fra deres kunstnere, vise en film eller lignende.

Det er vigtigt for regeringen, at kunsterne med lovforslaget ikke oplever administrativt bøvl og får unødige omkostninger forbundet med momspligten på licenser til anvendelse af ophavsrettigheder, og det er der med det ændrede lovforslag fundet en løsning på. Samtidig er det vigtigt at understrege, at kunstnerne jo altså også generelt er tilgodeset i de danske momsregler, hvor kunstneriske ydelser og salg af kunstgenstande i vidt omfang er omfattet af særregler i momsloven, som betyder, at der enten ikke betales moms eller kun betales meget lidt moms, og de her særregler vil selvfølgelig fortsat gælde. Det vil f.eks. sige, at en musikers liveoptræden fortsat er momsfri, og at forfattere fortsat momsfrit vil kunne holde foredrag og oplæsninger m.v. Med hensyn til salg af kunstværker er det jo sådan, at en kunstner ikke skal momsregistreres, hvis salget er under 300.000 kr. årligt, og overstiger salget det her beløb, skal der kun betales moms af 20 pct. af salgsprisen, hvilket så reelt svarer til 5 pct.s moms. For at give forvaltningsorganisationerne tilpas med tid til at ændre it-systemet foreslås det så, at loven her først træder i kraft den 1. januar 2023.

Til sidst vil jeg gerne nævne, at jeg som sagt er utrolig glad for, at vi lige før jul lykkedes med at lande en betydende, afgørende og strukturelt forandrende aftale for kriminalforsorgens fremtid, nemlig flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi fra 2022 til 2025 med Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti, hvor ændringerne af momsreglerne jo altså er med til at finansiere aftalen. Og i forbindelse med aftalen er det jo, som det også har været fremme, endvidere blevet besluttet, at vi nedsætter en hurtigtarbejdende ministeriel arbejdsgruppe, der parallelt med Folketingets behandling skal redegøre for forslagets implementering i forhold til EU-retten og retningslinjerne for minimumsimplementeringen.

Tusind tak for modtagelsen af lovforslaget. Vi besvarer selvfølgelig hjertens gerne alle de spørgsmål, der måtte være, både for så vidt angår den måde, lovforslaget nu er udformet på, relationerne til EU-retten og de andre spørgsmål, der måtte være til forslaget. Vi står selvfølgelig til rådighed for udvalgets, her Skatteudvalgets, behandling af lovforslaget. Men tak for opbakningen til forslaget.

Tak til ministeren. Der er par korte bemærkninger til ministeren, og det er først fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Én ting er, at man følger EU-lovgivningen, det er vi jo fuldt ud tilhængere af, men man vælger så at bruge pengene på et helt andet område, og det vil sige, at det bare bliver til en skattestigning, hvor pengene bliver brugt til noget andet og puttet i statskassen. Kan ministeren sige, om der kunne have været noget EU-stridigt i det, hvis man havde valgt f.eks. at putte pengene i medieforhandlingerne?

Ministeren.

Det er jeg ikke i stand til at svare på her. Men det er da rigtigt, at når man har været herinde i nogle år, har man oplevet, at der er fundet finansieringselementer til at lave store aftaler – det tror jeg ikke er ukendt for nogen af dem, der sidder i den her sal – og der er det her et element af det. Det, jeg har ansvaret for, er at sørge for, at vi lever op til vores EU-retlige forpligtelser, og det mener vi vi gør her.

Fru Louise Schack Elholm.

De 285 mio. kr., som det har af varig virkning inden tilbageløb og adfærd, er jo penge, som skal op af lommen. Det er penge, det koster erhvervet, hvis man kan sige det sådan. Så som sådan er der en adfærd, der bliver ændret, så man i sidste ende ender med at forbruge mindre kultur, og derfor falder beløbet til 215 mio. kr. Hvad vil det have af betydning for dansk kulturliv, der allerede er presset på nuværende tidspunkt?

Ministeren.

Der har været nogle tal fremme i debatten, som stammer fra organisationernes beregninger af, hvilke konsekvenser det vil have eksempelvis for tv-pakker. Vi har ikke selv lavet beregningerne, men det er da klart, at der vil være konsekvenser. Det ville være unaturligt andet.

Men jeg tror, Venstre skal passe på med at hæve fanen alt for højt, i forhold til hvordan man tidligere selv har været med til at finansiere flerårsaftaler for eksempelvis kriminalforsorg og politi. Nu har der været god debat, og så havde jeg lidt tid til at sidde og kigge på, hvordan man eksempelvis i en finanslovsaftale finansierede kriminalforsorgen fra 2008-2011, og det gjorde man eksempelvis ved at forringe vilkårene for almennyttige foreninger. Man har finansieret finanslovsaftaler med at reducere det offentlige forbrug.

Jeg laver meget gerne en beregning af, hvilke konsekvenser det ville have i dag for kulturen, hvis man gennemførte det, som den daværende borgerlige regering gennemførte, da den lige trådte til, så det kan vi godt tage en diskussion om. Det her er med til at finansiere en flerårsaftale, det er rigtigt, men det grundlæggende her er, at vi implementerer resultatet af en EU-dom i det danske Folketing.

Tak. Taletiden er langt overskredet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne. Værsgo.

Mit spørgsmål går egentlig på, at hvis nu ministeren kunne spole hele den her forhandlingsproces tilbage, ville man så have skilt de to ting, altså det ene, nemlig implementering af en EU-lovgivning, og det andet, nemlig en aftale omkring kriminalforsorgen? For den debat, der har været her i salen, men også blandt de kunstneriske organisationer, har jo rejst en lang række spørgsmål, og så har man så efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, som skal prøve at finde ud af, hvordan man måske kan håndtere de her udfordringer, som den her beslutning medfører. Så hvis ministeren kunne spole forløbet tilbage med al den viden, der nu er kommet på, ville man så have delt de to processer?

Ministeren.

Det, jeg har ansvaret for, er, at når der er kommet en dom ved EU-Domstolen om, at de momsregler, vi har i Danmark, skal indrettes efter den, så har jeg ansvaret for at sikre det. Jeg tror, at jeg får andre problemer, hvis ikke jeg gør det.

Så kan man selvfølgelig altid diskutere, som hr. Søren Søndergaard også har været fremme med, og som han sikkert vil spørge til lige om lidt, om man ikke kunne gøre det på en anden måde. Der er det så Skatteministeriets klare vurdering, at det her er den måde, man kan gøre det på. Det er rigtigt, at det har ændret karakter fra det første udkast til, om man vil, det andet udkast, og det har det gjort af hensyn til kunstnerne, som var bekymrede for administrativt bøvl og andet. Vi har så at sige flyttet forpligtelsen til momsbetaling fra kunsterne over til forvaltningsorganisationerne. Det er det, vi har gjort.

Skulle vi så have ladet være med at blande de to ting sammen? Det må man jo spørge om der, hvor man har ansvar for kriminalforsorgsforhandlingerne. Jeg synes, det her er et ganske udmærket finansieringselement, som er med til at sikre, at vi også her får bidraget til genopretningen af kriminalforsorgen. Det er på høje tid, at der bliver taget fat på det. Jeg er glad for at være en del af regeringen, som kan samle bredt flertal for det.

Hr. Uffe Elbæk.

Jamen det var netop den pointe, som jeg selvfølgelig også jagter. Der var først et udkast, og så ændrer man det, og så kommer der et nyt udkast. Så laver man ovenikøbet en arbejdsgruppe, som skal komme med en vurdering af, om det nu også er hensigtsmæssigt. Hvis ministeren er så skråsikker, i forhold til at det er den fuldstændig rigtige model, hvorfor sker så for det første hoppet fra det første udkast til det andet, og hvorfor nedsætter man overhovedet en arbejdsgruppe, hvis ministeren er så skråsikker på, at det her er den eneste måde, man kan gøre det på?

Ministeren.

Det er, fordi man i den aftalekreds, da man lavede aftalen, blev enige om, at der skulle nedsættes sådan en hurtigtarbejdende ministeriel arbejdsgruppe, der parallelt med folketingsbehandlingen skulle redegøre for forslagets implementering i forhold til EU-retten. Det er det, der er blevet enighed om, og det er så det, der bliver etableret.

Jeg tror, at uanset hvordan man vender og drejer det, er der ikke særlig mange veje uden om den her EU-domstol. Jeg var glad for, at hr. Uffe Elbæk også før over for hr. Jens Rohde bekræftede, at der er en forpligtelse til at gennemføre det her. Det er det, som regeringen er med til at sikre her.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er så sødt, når ministeren roser det brede flertal bag den her aftale. Kunne flertallet være mindre? Var det teknisk muligt, at det var mindre end det meget, meget smalle flertal, man har lavet? Nå, jeg synes, at det er sødt.

Men bortset fra det kunne jeg tænke mig at spørge om to ting. Den ene ting er: Hvis nu man i den arbejdsgruppe når frem til, at det faktisk er muligt at lave en mindre implementering end den, der er lagt op til i det her, kan det så få konsekvenser for provenuet? Er det noget, der indgår i aftalen, eller ligger provenuet fast? Eller kan en afgørelse i den arbejdsgruppe få konsekvenser for provenuet? Og det andet spørgsmål: Ligger der i forhold til forvaltningsorganisationerne i virkeligheden ikke her en tilskyndelse til kunstnerne om ikke at være med i en forvaltningsorganisation?

Ministeren.

Det sidste er jeg ikke i stand til at svare på. Det må jo bero på den enkelte kunstners valg og adfærd. Det har jeg altså helt ærligt svært ved at svare på. Jeg forstår godt spørgsmålet, men jeg har sådan umiddelbart svært ved at svare på det.

Så er det klart, at der, når man laver brede aftaler, som det her jo er udtryk for, skal findes penge. Der er en bundlinje, der skal hænge sammen, og det her har været et finansieringselement, hvor man så finder de her små 300 mio. kr. til at være med til at finansiere en flerårsaftale.

Hr. Søren Søndergaard.

Okay, vi stiller det spørgsmål om forvaltningsorganisationerne skriftligt, selv om jeg jo synes, at det for en socialdemokrat, der i anden sammenhæng har vedtaget lovgivning, hvor man opfordrer folk til at slutte sig sammen i forvaltningsorganisationer, burde være et oplagt spørgsmål at stille sig selv. Lad det nu ligge.

Men det andet spørgsmål svarer ministeren jo ikke på. Altså, er det et holdkæftbolsje, der er givet til nogle partier, eller kan man forestille sig, at man når frem til en konklusion, der hedder, at vi kan faktisk implementere det her på en mindre indgribende måde? Det har blot den konsekvens, at provenuet bliver mindre. Ministeren må kunne sige, om det er muligt. Så skal man skaffe pengene på en anden måde, det forstår jeg godt, men er det en mulighed, at man kan finde en model, der skaffer et mindre provenu end det, der står i aftaleteksten?

Ministeren.

Jeg har ikke været med til at forhandle den her aftale. Jeg har som sagt ansvaret for at gennemføre det her lovforslag, så vi sikrer, at vores momsregler er i overensstemmelse med EU-retten. Jeg har svært ved at forestille mig, at det havner der, hvor Enhedslisten indikerer man godt kunne tænke sig det havnede, al den stund at udgifterne jo er søsat, og derfor skal indtægterne selvfølgelig også findes. Det er en bundlinje, der her er bundet sammen, om man vil, og det, vi gør sideløbende, er, at vi nedsætter den her arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan forslaget implementeres i henhold til EU-retten. Det er det, der er vejen frem, og det er det, der er aftalt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for indlægget. Jeg vil starte med at sige, at jeg ved, at ministeren er kulturinteresseret. Jeg ser jo ministeren til alle mulige arrangementer rundtomkring. Man siger: Okay, jeg står bare her og finder pengene. Men der er jo en konsekvens ude i den anden ende, der, hvor vi alle sammen mødes til alle mulige forskellige kulturbegivenheder; det er jo der, hvor pengene bliver hevet op af lommen på folk, og så ryger de ned ovre i kriminalforsorgen.

Det er sådan en underlig debat, synes jeg, når man så skal høre ministeren sige: Nå, men jeg finder bare pengene, fordi det er det, jeg skal. Men jeg ved jo, at ministeren er interesseret, og her kan vi konstatere, at der i hvert fald i forhold til kulturen ikke er en sammenhæng, med hensyn til det regeringen gør.

Ministeren.

Altså, ordføreren, der er fra et regeringsbærende parti, som jeg i de 20 år, jeg har siddet i det her Folketing, eksempelvis har været finansordfører og retsordfører under, har haft muligheden for at lave flerårsaftaler på både politi og kriminalforsorg og har været involveret i finanslovsforhandlinger, og han står og siger, at det virker helt ubekendt, at man prioriterer, når man skal lave den her type af flerårsaftaler. Må jeg bare minde om, at da man eksempelvis lavede flerårsaftale for kriminalforsorgen på et tidspunkt i midten af 00'erne, finansierede man det med en justering af den offentlige rejsesygeforsikring, hvor man forringede mulighederne for folk for at få betalt hjemrejsen, hvis de kom til skade i udlandet. Det er dog alligevel en prioritering. Hvis vi ser på endnu en aftale på området, kan man se, at man har forringet de almennyttige foreningers vilkår. Det er også en prioritering.

Så det, at man sådan forsøger at tegne et billede af, at det har man aldrig nogen sinde selv haft snitterne nede i, tror jeg virkelig man skal passe på med. Hvis man prøver at starte med at se på, hvad det var for en økonomisk politik, den daværende regering førte, hvor man reducerede det offentlige forbrug, altså hvad det betød, at man, da man lavede finansloven i 2004, reducerede den reale økonomi i den offentlige sektor så kraftigt, som man gjorde for kulturen eksempelvis, så kan vi tage en debat om det.

Tak. Hr. Kim Valentin, værsgo.

Jo, men, hr. minister, altså der sidder jo nogle mennesker derude, der nu kommer til at få færre penge. Der er kunstnere, som simpelt hen bare kan se, at de får en dårligere forretning. De er da ret ligeglade med, hvad der er sket før i tiden. Det er de da. De er da fuldstændig ligeglade med, hvad der er sket før i tiden. Og så skal vi høre Konservative sige, som de sagde lige før, at det ingenting med hinanden har at gøre, men det kan ministeren så måske i hvert fald afklare her til sidst. Det havde noget med hinanden at gøre, ikke? På trods af hvad Konservative sagde før, har det noget med hinanden at gøre.

Ministeren.

Altså, formelt set har det jo ikke noget med hinanden at gøre. Der har De Konservative jo ret. Det her handler om, at vi skal implementere EU-lovgivning i dansk ret. Det giver penge på bordet, et merprovenu, fordi der kommer øgede momsindtægter ind. Dem vælger et bredt flertal i Folketinget så at bruge til at styrke kriminalforsorgen med. Og det var det, jeg forsøgte at sige før: Hvis man sådan fra Venstres side forsøger at være så virkelighedsfjern, at man siger, at det er sådan en helt uvant øvelse for Venstre, så tror jeg, man skal prøve at vågne lidt op og så bare prøve at blive lidt klogere på, hvad man selv har været med til. Det her vil selvfølgelig have konsekvenser, men når man ser den økonomiske politik, som den daværende Venstreledede regering har stået bag, så kan det slet, slet ikke måle sig med det – det tvivler jeg ikke på.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.