Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2518654_0001.png
26. januar 2022
J.nr. 2021-2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om forslag til ændring af momsloven (Ændring af reg-
lerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og
-fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 14. januar 2022.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 106a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvornår der foreligger hel/fuld overdragelse af rettighederne m.v., til skatteministeren
2518654_0002.png
Spørgsmål
Ministeren har i forbindelse med lovforslaget udtalt, at den enkelte forfatter ikke bliver
momspligtig, og at lovforslaget ikke påfører forfattere administrative byrder. Det fremgår
imidlertid af lovforslagets § 13, stk. 1, nr. 7, at ”Fritagelsen omfatter dog ikke overdra-
gelse af ophavsrettigheder.” I bemærkningerne er det præciseret, at ved overdragelse me-
nes der hel/fuld overdragelse af rettighederne. Ministeren bedes redegøre for, hvordan
dette hænger sammen, herunder hvornår der foreligger hel/fuld overdragelse af rettighe-
derne.
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Forfattere og kunstnere giver almindeligvis licens til anvendelse af ophavsrettigheder. Det
vil sige, at de beholder rettighederne, men giver andre mulighed for at anvende dem mod
løbende betaling. Endvidere giver forfatterne/kunstnerne som oftest licens til forvalt-
ningsorganisationer, som fx Koda, Gramex og Copydan, med henblik på at disse giver li-
censerne videre til virksomheder, der ønsker at anvende dem til offentligt brug (fx afspil-
ning af musik på Spotify eller i shoppingcentre, læsning af tekster mv.).
EU-Domstolen har afsagt en dom, hvorefter meddelelse af licenser til ophavsrettigheder
er økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt momspligtige. Danmark har pligt
til at følge EU-Domstolens fortolkninger, men på grund af en særlig dansk undtagelse fra
EU’s momsregler
(en såkaldt stand still bestemmelse), kan forfattere og kunstnere fortsat
være momsfritaget efter danske regler. Da stand still bestemmelsen er personlig og kun
omfatter forfattere og kunstnere vil alle andre - herunder forvaltningsorganisationerne -
blive momspligtige, når de meddeler licenserne.
I stedet for at give licens kan forfattere eller kunstnere vælge at overdrage ophavsrettighe-
der fuldt ud, dvs. sælge, hvorved der sker fuld afståelse af ophavsretten. En sådan fuld
overdragelse er efter gældende momsregler ikke omfattet af stand still bestemmelsen og
er derfor momspligtig. Dette ændrer lovforslaget ikke på.
Det er dermed kun momsreglerne for meddelelse af licens til ophavsrettigheder, der fore-
slås ændret med L 106. Forslaget ændrer således ikke på momsforholdene for forfattere
Side 2 af 3
L 106a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvornår der foreligger hel/fuld overdragelse af rettighederne m.v., til skatteministeren
2518654_0003.png
og kunstnere, idet det fortsat er momspligtigt for disse at overdrage en ophavsrettighed
fuldt ud, og det er fortsat momsfrit for disse at meddele licens til deres ophavsrettighed.
Side 3 af 3