Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2533113_0001.png
24. februar 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 1. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
L 106a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvordan lovforslaget vil påvirke almennyttige festivalers økonomi, til skatteministeren
2533113_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget vil påvirke almennyttige festivalers øko-
nomi samt forholde sig til, hvilken betydning lovforslaget vil have på de velgørende for-
mål, som festivalerne støtter?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Momsfritagne virksomheder og foreninger har ikke fradragsret for moms. Når der ikke er
fradragsret, overvæltes momsudgifter som udgangspunkt ligesom øvrige omkostninger i
priserne, kontingenter eller lignende.
For de almennyttige foreninger vurderes forslaget kun at vedrøre foreningernes anven-
delse af licens til ophavsrettigheder og eventuelle køb af fx tv-abonnementer, der rummer
licens til ophavsrettigheder. Hvis en festival eller lignende indkøber licens til ophavsrets-
belagt musik gennem en forvaltningsorganisation eller lignende (fx Koda), vil de fremover
modtage en faktura med moms.
En stor del af aktiviteten på en musikfestival eller ved en koncert er optræden af udø-
vende kunstnere, hvilket fortsat er en momsfri ydelse.
På den baggrund er det Skatteministeriets overordnede vurdering, at forslaget ikke vil få
store økonomiske konsekvenser for almennyttige festivaler og de velgørende formål, som
festivalerne støtter.
Side 2 af 2