Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2533094_0001.png
24. februar 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 55 af 1. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 106a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for de momsforhold, der er gældende for en ydelse, hvor en personlig træner under kommercielle vilkår tilbyder individuelle eller holdbaserede undervisningsforløb i fysisk træning for personer med handikap, til skatteministeren
2533094_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren gøre rede for de momsforhold, der er gældende for en ydelse, hvor en per-
sonlig træner under kommercielle vilkår tilbyder individuelle eller holdbaserede undervis-
ningsforløb i fysisk træning for personer med handikap, eksempelvis elever med autisme?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Lovforslaget indeholder bl.a. en justering af momslovens fritagelsesbestemmelse for un-
dervisning således, at ordlyden i højere grad afspejler ordlyden i EU’s momssystemdirek-
tiv. Mere konkret er det nu præciseret i ordlyden, at privattimer givet af undervisere på
skole- eller universitetsniveau også er omfattet af fritagelsen. Denne justering har ingen
betydning i praksis, da Skatteforvaltningen allerede administrerer herefter.
Jeg antager, at spørgsmålet udspringer af flere afgørelser fra EU-Domstolen om momsfri-
tagelsen for undervisning og formuleringen i det udkast til lovforslag, der var i høring,
om, at det forventes, at der på baggrund af EU-dommene vil ske en praksisændring i rela-
tion til momsfritagelsen for undervisning. Dette er en anden problemstilling, som ikke er
en del af lovforslaget.
Der spørges til den gældende behandling af konkrete undervisningsydelser. Skattestyrel-
sen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det er Skattestyrelsens vurdering, at når en personlig træner under kommercielle vilkår
tilbyder individuelle eller holdbaserede undervisningsforløb i fysisk træning for personer
med handicap, er disse ydelser i henhold til gældende praksis som udgangspunkt omfattet
af momsfritagelsen for undervisning.
Momsfritagelsen forudsætter imidlertid, at de øvrige betingelser herfor også opfyldes, her-
under bl.a. at
der foreligger et væsentligt element af undervisning, og at
der foreligger en kursusbeskrivelse, som fortæller, hvad undervisningsforløbet omfat-
ter, og hvilket formål i relation til udøvelsen af legemsøvelser undervisningen forføl-
ger.
De nærmere betingelser er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.3.4.
Skattestyrelsen overvejer pt. konsekvenserne af EU-Domstolens dom i sagen C-449/17,
A & G Fahrschul, som kan få betydning for dansk praksis i relation til momsfritagelsen
for
undervisning.”
Side 2 af 2