Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
7. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 106
Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed
og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms og momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og
justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Af skatteministeren (Morten Bødskov)
Spørgsmål 71
Såfremt der ikke er truffet en forvaltningsmæssig afgørelse, der undtager Copydan for
momsloven (ikke-økonomisk virksomhed), bedes ministeren redegøre for, hvorfor Skat
alligevel vælger at betragte Copydan som ikke-økonomisk virksomhed, når en lang række
andre organisationer inden for amatørsport, fagforeninger, politiske organisationer m.fl.
betragtes som økonomiske virksomheder med momsfritagelse.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1