Tusind tak. Og tak til ordførerne for bemærkningerne og for den jo da i hvert fald overvejende positive modtagelse af det her lovforslag. Det er ganske enkelt et lovforslag, der skal fastsætte rammerne for at få et fælles administrationsgrundlag for de tilskud, der kan gives fra EU-fondene for den nye budgetperiode, som jo altså løber her mellem 2021 og 2027.
Vi ønsker fra regeringens side en stærk og effektiv forvaltning af tilskuddene, og derfor er lovforslaget som supplement til de nye EU-forordninger for fondene også tænkt som værende den forudsætning, som skal til, for den danske administration af midlerne.
Midlerne fra fondene er bl.a. med til at sætte retningen for hele den decentrale SMV-indsats i de kommende 7 år og bidrager til at skabe vækst og skabe arbejdspladser i hele vores land. Ligesom i de forgangne år modtager Danmark i den kommende budgetperiode ca. 4 mia. kr. fra Socialfonden Plus og Regionalfonden samt fra Interreg. Derudover modtager Danmark ca. 660 mio. kr. fra en ny EU-fond, altså Fonden for Retfærdig Omstilling. Og når der kommer en ny fond ind i billedet, er der også behov for at udvide det anvendelsesområde, som den nuværende danske lov har, så loven også dækker den nye fond, altså Fonden for Retfærdig Omstilling. Den nye fond blev etableret i forbindelse med den europæiske grønne pagt, der skal gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050, og det skal den ved at afbøde sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige udfordringer, der kan være i omstillingen til et klimaneutralt samfund i udvalgte landsdele.
Med lovforslaget, vi så behandler i Folketinget i dag, foreslår vi, at det er erhvervsministeren, der bliver den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af Fonden for Retfærdig Omstilling, og fonden skal administreres efter de samme principper, som vi kender fra Regionalfonden og fra Socialfonden Plus. Vi lægger også op til, at vi nedsætter et særligt indstillingsudvalg, som kan indstille projekter, der anvender midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Og med forslaget udvider vi også lovforslagets anvendelsesområde til at omfatte fonde, der gennemføres efter reglerne om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, som f.eks. brexittilpasningsreserven.
Så på den måde danner den her lov altså grundlag for hele den danske administration af EU-fondene i den kommende budgetperiode, og samtidig lægger loven i høj grad op til at videreføre det setup, vi i dag kender fra udmøntningen af strukturfondsmidlerne. Med lovforslaget lægger vi op til, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fortsat har indstillingsret, i forhold til hvordan hovedparten af midlerne fra Regionalfonden og Socialfonden Plus bliver anvendt. Og med lovforslaget får regionsrådene og Bornholms Regionskommune som noget nyt hjemmel til at indstille om anvendelse af ca. 20 pct. af midlerne fra Socialfonden Plus til uddannelsesområdet. Og det skal, som det er nævnt tidligere, ske efter høring af de regionale arbejdsmarkedsråd. Det sker inden for den hjemmel, regionerne har i sektorlovgivningen, hvilket er aftalt med regionerne i økonomiaftalen fra før sommerferien.
Ud over alt det her vil vi fremme social inklusion af de socialt dårligst stillede, og derfor får social- og ældreministeren med lovforslaget her hjemmel til at indstille om anvendelse af midlerne fra Socialfonden Plus – og det sker i forlængelse af et nyt EU-krav for perioden 2021-2027, som skal afhjælpe materielle afsavn blandt de socialt dårligst stillede.
Så med de ord har jeg givet en kort gennemgang af lovforslaget her, og jeg ser frem til en god og konstruktiv behandling af lovforslaget.