NOTAT
6. oktober 2021
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om admini-
stration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæ-
iske Socialfond og lov om erhvervsfremme (Tilpasninger af reglerne
om administration af EU-forordninger vedrørende Regionalfonden,
Socialfonden Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling m.v.)
1. Formål og baggrund
Loven har til formål at fastlægge administrationen af tilskud til Danmark
fra Regionalfonden (ERDF) og Socialfonden Plus (ESF+) og etablere
grundlaget for forvaltningen af den nye EU-fond, Fonden for Retfærdig
Omstilling (FRO) samt andre fonde som gennemføres efter reglerne om
delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og de enkelte medlems-
lande herunder brexittilpasningsreserven.
Forslaget er sendt i høring den 9. juli 2021 med høringsfrist den 20. august
2021 til i alt 180 myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget hø-
ringssvar fra 32, hvoraf 17 har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres
nedenfor i afsnit 2. Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovud-
kastet gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3. Det bemærkes, at
høringssvar fra Danske Regioner er afgivet med forbehold for politisk god-
kendelse.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser generelt, at lovforslaget modtages positivt. Derudover pe-
ger flere høringssvar på behovet for, at implementeringen og udmøntnin-
gen af fondene gøres administrativt let for virksomheder, myndigheder
mfl.
KL mener, at det er vigtigt, at det grundlæggende partnerskabsprincip re-
spekteres og understreger vigtigheden af overvågningsudvalgets rolle i den
forbindelse.
Dansk Industri (DI) bakker op om planerne for udmøntning af midler via
Fonden for Retfærdig Omstilling, men opfordrer til, at der sker koordine-
ring med prioriteringer for den grønne omstilling i regi af Danmarks Er-
hvervsfremmebestyrelse.
Danske Regioner, anfører, at det er nødvendigt, at der aftales en tydelig
arbejdsdeling mellem fondene for at modvirke, at ansøgere spekulerer i
hvilken fond, der har de mest attraktive tilbud, så alle relevante områder
fremmes.