Erhvervsudvalget 2021-22
L 11
Offentligt
2482763_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 11 stillet af Erhvervsudvalget den 28.
oktober 2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje
Mathiesen (NB).
Spørgsmål:
Ministeren oplyste ved 1. behandlingen, at det teoretisk var muligt at bruge
midlerne fra fondene til at finansiere indsatser, som ellers skulle have mod-
taget anden dansk finansiering, og dermed frigive midler til en anden ind-
sats. Hvis man, teoretisk, frigav danske midler for det samme beløb, som
Danmark modtager gennem fondene, vil ministeren så oplyse effekten
heraf ved følgende alternative anvendelser:
- Hvad vil betydningen for udviklingen i BNP og arbejdsudbud være, hvis
det samlede beløb i stedet anvendes til en midlertidige sænkelse af sel-
skabsskatten i en periode tilsvarende budgetperioden for fondene?
- Hvad vil betydningen være for udviklingen i bnp, arbejdsudbud og
rådighedsbeløb for en gennemsnitsfamilie, hvis man anvendte det frigjorte
beløb svarende til fondsmidlerne til at sænke elafgiften i budgetperioden?
- Hvad vil betydningen være for udviklingen i bnp, arbejdsudbud og
rådighedsbeløb for en gennemsnitsfamilie, hvis man anvendte det frigjorte
beløb svarende til fondsmidlerne til at hæve beskæftigelsesfradraget i bud-
getperioden?
Svar:
Danmark modtager i 2021-2027 fra Regionalfonden, Interreg, Socialfon-
den Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling samlet set ca. 4,5 mia. kr. (i
løbende priser), jf. tabel 1.
Tabel 1
Modtagelse i budgetperioden 2021-2027 til initiativer under mål om beskæftigelse og vækst
Fond,
Mio. kr. (2021-priser)
Den Europæiske Regionalfond
Socialfonden Plus
Fonden for Retfærdig omstilling
Europæisk territorielt samarbejde (under Interreg-programmer)
1)
Total
Midler
1.050
890
660
1.900
4.500
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Anm.: 1) Vedrører tværnationale programmer, så samtlige midler går ikke til Danmark.
Kilde: Forslag til Lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og
Den Europæiske Socialfond og lov om erhvervsfremme, fremsat d. 6. oktober 2021 af
Erhvervsministeren.
 L 11 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm., om effekten på bnp, arbejdsudbud og rådighedsbeløb, hvis man frigav danske midler på det samme beløb, som Danmark modtager gennem fondene, erhvervsministeren, kopi finansministeren
2/3
De tværnationale og grænseoverskridende Interreg-programmer adskiller
sig fra de øvrige midler, da Danmark udmønter midlerne i fællesskab med
andre lande, hvorfor de 1,1 mia. kr. under Interreg-programmerne ikke
snævert set anvendes i Danmark.
Danmark og de øvrige medlemslande skal udmønte EU-midlerne, så de
skaber merværdi og supplerer nationale og lokale investeringer. Hvis fon-
dene skal bruges til at finansiere indsatser, som ellers skulle have modtaget
anden dansk finansiering, vil indsatserne skulle ligge inden for de politiske
mål og regler, som er fastlagt i forordningerne.
Jeg har bedt finansministeren om bidrag til besvarelsen, herunder ift. de
rejste spørgsmål om økonomiske effekter hvis man, teoretisk, anvendte
midler for det samme beløb, som Danmark modtager gennem fondene, til
de af spørgeren foreslåede initiativ. Finansministeren oplyser:
”I forhold til de økonomiske effekter –
betydningen for udviklingen i BNP,
arbejdsudbud og rådighedsbeløb
–
er det ikke muligt at skønne over de
faktiske effekter. Det skal ses i lyset af, at effekten vil være forskellen på
i) effekten af de aktiviteter, som midlerne vil finansiere inden for rammerne
af de nævnte fonde ift., ii) effekten af de initiativer, som spørgeren foreslår.
Da det ikke er muligt at skønne over, hvad fondsmidlerne skal bruges til
på nuværende tidspunkt, kan der ikke skønnes over denne effekt.
Effekten af initiativerne som spørgeren foreslår kan dog opgøres
isoleret.
Det lægges til grund for beregningerne, at der frigives midler svarende til
det samlede fondsbidrag på 4,5 mia. kr. (2021-priser) i perioden 1. januar
2021
–
31. december 2027, og at der årligt kan frigøres ca. 643 mio. kr.
(2021-priser) efter tilbageløb og adfærd i perioden.
For et finansieringsbidrag på 4,5 mia. kr. over 7 år skønnes selskabsskatte-
satsen at kunne sænkes med 0,5 pct. point fra 22 pct. til 21,5 pct., svarende
til en umiddelbar lempelse på 1,3 mia. kr. årligt (2021-niveau),
jf. tabel 2.
En midlertidig reduktion af selskabsskattesatsen vil ikke påvirke langsigtet
strukturelt BNP. Der kan dog være en midlertidig positiv BNP-effekt i det
omfang virksomhederne øger deres investeringer i en periode. Såfremt der
var tale om en permanent nedsættelse af selskabsskattesatsen, skønnes
strukturelt BNP forøget med 1,4 mia. kr. (2021-niveau) og arbejdsudbud-
det med ca. 100 personer.
Elafgiften skønnes at kunne nedsættes med 7,3 øre pr. kWh i 7 år for et
finansieringsbidrag på 4,5 mia. kr. i perioden. Det svarer til en umiddelbar
lempelse på ca. 900 mio. kr. årligt,
jf. tabel 2.
Lempelsen skønnes ikke at
påvirke arbejdsudbuddet nævneværdigt. Lempelsen vil ikke påvirke lang-
sigtet strukturelt BNP, da der er et tale om en midlertidig lempelse. Såfremt
der var tale om en permanent lempelse af elafgiften, skønnes strukturelt
BNP forøget med 0,2 mia. kr. (2021-niveau).
 L 11 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm., om effekten på bnp, arbejdsudbud og rådighedsbeløb, hvis man frigav danske midler på det samme beløb, som Danmark modtager gennem fondene, erhvervsministeren, kopi finansministeren
2482763_0003.png
3/3
Det nuværende beskæftigelsesfradrag udgør efter gældende regler 10,6 pct.
af arbejdsindkomsten før AM-bidrag og inklusive pensionsindbetalinger,
dog maks. 40.600 kr. i 2021
1
. En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med
0,4 pct.-point kombineret med en parallel forhøjelse af det maksimale be-
skæftigelsesfradrag med 1.500 kr., så det maksimale fradrag opnås ved
samme indkomst som efter gældende regler, vurderes at indebære et umid-
delbart årligt provenutab på 900 mio. kr., svarende til knap 650 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd i 2021-niveau. En midlertidig forhøjelse af be-
skæftigelsesfradraget med 0,4 pct.-point skønnes at bidrage til en midlerti-
dig stigning i arbejdsudbuddet, svarende til 240 fuldtidspersoner og det
øgede arbejdsudbud vurderes at afspejle sig i en midlertidig velstandsstig-
ning på 0,1 mia. kr. (2021-niveau) målt ved virkningen på BNP. Når lem-
pelsen bortfalder vil den formentlig blive opfattet som en skattestigning.
Såfremt lempelsen var permanent ville langsigtet strukturelt BNP løftes
med 0,1 mia. kr. (2021-niveau).
2
Tabel 2
Økonomiske effekter i perioden 1. januar 2021
–
31. december 2027
Umiddelbart min-
dreprovenu, mio.
kr.
Arbejdsudbud,
personer
Rådighedsbeløb,
kr. pr. familie
Mio. kr. (2021-niveau)
Initiativ
Lempelse af selskabsskatten
Lempelse af elafgift
Forhøjet beskæftigelsesfradrag
BNP, mia. kr.
1.300
900
900
0
0
240
0
0
0,1
430
290
290
Anm.: Tabellen afspejler de isolerede midlertidig effekter af de tre foreslåede initiativer fsva. arbejdsudbud og
produktivitet.
Kilde: Finansministeriet.
”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Fra 2022 og frem udgør fradraget 10,65 pct., dog maks. 41.100 kr. i 2021-niveau.
Den opgjorte virkning på BNP afspejler den isolerede BNP-virkning af den skønnede ændring i ar-
bejdsudbuddet.
1
2