Tak, og tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag.
I Danmark gælder danske løn- og arbejdsvilkår, og det betyder, at bare fordi man er udenlandsk arbejdstager og ikke kender sine rettigheder, skal der jo ikke være fri bane for at udnytte hans eller hendes sårbarhed i forhold til at være afhængig af at få et arbejde og tjene penge. Det er derfor en stor glæde for mig, at vi endelig når i land med denne sag.
Jeg fremsatte i 2014 et forslag om præcis det, som forslaget i dag handler om: at paragrafferne om menneskehandel skal ændres, så det vil være lettere at komme efter de arbejdsgivere, som udnytter udenlandske arbejdstagere med åbenlyst urimelige arbejdsforhold, som indebærer grov udnyttelse og umenneskelig behandling. Dengang i 2014 skete det på baggrund af nogle meget grove sager. I den ene sag, altansagen, blev to rumænere aflønnet med 3.000-4.000 kr. om måneden for 10 timers dagligt arbejde. De boede på arbejdsgiverens altan i 3½ år. I den anden sag, garagesagen, boede op til 12 rumænere ad gangen i en garage uden varme og toilet i Helsingør, mens de slavede med rengøringsarbejde i op til 20 timer i døgnet for en ussel løn på mellem 2.500 kr. og 5.000 kr. om måneden. I en tredje sag, kældersagen, boede andre rumænere i en kælder, mens de knoklede med rengøring 18 timer i døgnet. De blev snydt for lønnen, og de blev faktisk fundet udsultede, fordi de havde skullet finde deres mad i skraldespande. Kælderen var uden vand, el, varme og toilet, så de måtte besørge i haven.
I ingen af sagerne dengang blev der dømt for menneskehandel, for der var hverken blevet brugt trusler, vold eller tvang, og det var baggrunden for, at jeg fremsatte forslaget. Dengang sagde den daværende justitsminister – det var Mette Frederiksen – til mig, at vi ikke skulle udtynde begrebet menneskehandel, men at vi skulle sikre os, at bestemmelserne i straffeloven om åger og tvang skulle bruges mere. Det ærgrede os naturligvis en del, og herefter kom der jo nye sager. Flere af dem er nævnt allerede: Kurt Beier-sagen, hvor lastbilchauffører boede under de vildeste slumforhold i Padborg; de mange sager om ukrainske landbrugspraktikanter, som bor under usle forhold, eller hvor der bliver fiflet med deres i forvejen meget lave lønninger; og nu også forlydender om, at et andet transportfirma, Contrans, betaler ned til 25 kr. i timen og lader chaufførerne bo på en parkeringsplads. Så problemet er der jo stadig væk, og det fik faktisk SF til også at genfremsætte forslaget fra 2014 i 2019.
For antallet af bagmænd, som er dømt for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark, er i 2022 fortsat nul, og det er, selv om Center mod Menneskehandel har konkluderet, at de faktisk finder en del personer. I alt har 102 personer været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i perioden 2009-2019, og det duer jo selvfølgelig ikke. Handel med og udnyttelse af mennesker er noget af det mest ækle, der findes, og derfor kan det selvfølgelig også undre, at der skulle gå 7 år, fra vi første gang havde et forslag, til der rigtig sker noget, men jeg er rigtig glad for, at regeringen lytter.
Vi har set sager i transportbranchen, byggebranchen, rengøringsbranchen og restaurationsbranchen, som har vist sig at være inficeret af tvangsarbejde og menneskehandel. Det har også vakt opsigt i udlandet, ved jeg, hvor vi desværre ikke ligger så godt sammenlignet med andre lande i forhold til vores indsats på det her område. Så det er rigtig godt, at der bliver rettet op.
Så er der også nogle høringssvar, som peger på nogle elementer, der kunne være anderledes. 3F peger på, at der burde være højere straf end det, der lægges op til. Der er andre, som siger, at det er fint, at der kommer en karensperiode i forhold til au pairer; skulle vi ikke også have den for landbrugspraktikanter? Det lyder meget fornuftigt, synes jeg. Og så er der nogle udfordringer i forhold til prostitution og menneskehandelsparagrafferne der, men det tænker jeg er noget, som vi kan afklare i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.