Retsudvalget 2021-22
L 111 Bilag 1
Offentligt
2519209_0001.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
£Strafferetskontoret (951s18)
Ditte Luja Aaskov
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) - (2021-731-0087)
9. december 2021 15:33:09
Høringsliste.pdf
Høringsbrev.pdf
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styrket indsats mod
menneskeudnyttelse).pdf
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2021-01660.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
E-mail
+45 3345 5965
[email protected]
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du
har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og
vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til
[email protected].
Det forudsætter dog, at du
selv har adgang til at sende fra sikkermail.
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 15:35
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) - (2021-731-0087)
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0002.png
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0003.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
£Strafferetskontoret (951s18)
Ditte Luja Aaskov
VS: KL"s høringssvar til Sagsnr.: 2021-731-0087
10. december 2021 12:34:59
image001.png
Til Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til den fremsendte høring over udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse).
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3495
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0004.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
£Strafferetskontoret (951s18)
Ditte Luja Aaskov
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) - (2021-731-0087)
10. december 2021 15:05:48
Til rette vedkommende.
CFU har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 15:35
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) - (2021-731-0087)
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette
modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at
beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0005.png
Enhed:
VISO og CMM
Sagsbehandler:
Laura Linde
Sagsnr.:
2021 - 12440:
Dato:
17. december 2021
Høringssvar til forslag til ændring af
straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
Justitsministeriet har ved e-mail af den 9. december 2021 fremsendt forslag til ændring
af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven til Center mod Menneskehandel
med anmodning om, at eventuelle bemærkninger fremsendes senest den 5. januar
2022.
Center mod Menneskehandel takker for muligheden for at komme med bemærkninger.
Center mod Menneskehandel kan tilslutte sig lovforslagets overordnede formål om at
beskytte sårbare arbejdstagere mod udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige
forhold og har ikke bemærkninger til selve ordlyden af § 262 b.
Det bemærkes, at ligesom der ikke er faldet dom for menneskehandel til tvangsarbejde
i Danmark, gør det samme sig gældende for nogle af de øvrige udnyttelsesformer, der
er oplistet i straffelovens § 262 a. Det har således generelt vist sig udfordrende at bevise
tvangselementet efter straffelovens § 262 a, og det er dermed ikke noget, der alene gør
sig gældende for udnyttelse til tvangsarbejde.
I den forbindelse kan det overvejes, hvordan ofrene inden for de øvrige
udnyttelseskategorier i straffelovens § 262 a sikres strafferetlig oprejsning i sager, der
som følge af et manglende tvangselement eller mangel på økonomisk vinding for
gerningspersonen, ikke kan behandles efter straffelovens § 262 a om menneskehandel.
På baggrund af det fremsendte udkast til lovforslag er Center mod Menneskehandel i
tvivl om, hvorvidt et offer efter § 262 b vil blive sidestillet med et offer for
menneskehandel i strafferetlig forstand, eller om
menneskeudnyttelse
i stedet skal
betragtes som en selvstændig kategori, der ligger mellem menneskehandel og åger.
Hvis
menneskeudnyttelse
skal betragtes som en selvstændig kategori, der adskiller sig
fra menneskehandel, bør det overvejes, om der skal kunne ydes særlige tilbud om
bistand og støtte til ofre efter § 262 b. Endvidere kan det overvejes, om der bør være
en hjemmel i udlændingeloven til at undlade at udvise ofre for menneskeudnyttelse med
indrejseforbud samt at tildele dem en forlænget udrejsefrist.
Center mod Menneskehandel henviser slutteligt til, at det under Justitsministeriets
overvejelser i afsnit 2.1.2. på side 9 fremgår: ”at straffelovens § 262 a ikke yder
beskyttelse mod udnyttelse – uanset vilkårene det måtte foregå under – hvis den, der
udnyttes, frivilligt lader sig udnytte. I sådanne tilfælde vil forholdet i stedet efter
omstændighederne kunne henføres under straffelovens § 282 om åger.” Center mod
Menneskehandel bemærker hertil, at det både af Palermoprotokollen og Europarådets
konvention om menneskehandel fremgår, at det forhold, at et offer for
menneskehandel har samtykket til udnyttelsen, skal være uden betydning, når der er
gjort brug af de nævnte tvangsmidler, jf. artikel 3 litra b i Palermoprotokollens og
artikel 4 litra b i Europarådets konvention om menneskehandel.
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0006.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven mv. – ministeriets
sags nr. 2021-731-0087
21. december 2021
Jeg har modtaget ministeriets mail af 8. december 2021 med bilag
vedrørende høring over udkast til ændring straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Dok.nr. 21/06145-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Side 1 | 1
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0007.png
Justitsministeriet
[email protected]
Formandssekretariatet 4. januar 2022
Sagsnr.: 2021-731-0087. Dok.: 2200847
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Styrket indsats mod
menneskeudnyttelse)
Det har i mange år været en høj prioritet for 3F at styrke indsatsen mod
menneskehandel og tilsvarende grov udnyttelse af udsatte arbejdstagere, og
vi har ført mange sager om grov udnyttelse af arbejdstagere i sårbare
situationer og sager om menneskehandel.
3F vil gerne kvittere for forslaget om en ny straffelovsparagraf, der i vores
optik imødekommer de udfordringer straffeloven i dag har med at sikre
retfærdighed for ofrene for menneskeudnyttelse og for samfundet.
Det er vores erfaring, at straffelovens § 262a om menneskehandel er stort
set uanvendelig i praksis, når det kommer til situationer med tvangsarbejde.
Dette skyldes blandt andet, at bestemmelsen indeholder en betingelse om, at
gerningsmanden skal have anvendt:
1.
2.
3.
4.
5.
ulovlig tvang efter § 260
frihedsberøvelse efter § 261
trusler efter § 266
retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse ved tvangsarbejde.
Det har i praksis vist sig meget komplekst at efterforske, sigte og rejse tiltale
i endog meget grove og omfattende sager, fordi det er tæt på umuligt at
bevise betingelserne for at pålægge straf var opfyldt, og der er også sket
frifindelse i de få sager, der er rejst om tvangsarbejde. Det er derfor vores
opfattelse, at bestemmelsen ikke beskytter tilstrækkeligt mod
menneskehandel til tvangsarbejde.
Udover menneskehandelsbestemmelsen i straffeloven er også bestemmelsen
om åger (§282) blevet anvendt i sager om tvangsarbejde. Bestemmelsen er
nemmere at anvende end menneskehandelsbestemmelsen, men passer ikke
specielt godt på sager om menneskehandel, ligesom strafferammen i
udgangspunktet kun er 1,5 år, og kun hvis der er tale om særlig grove
tilfælde kan straffe stige i op til 6 år.
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0008.png
Den nuværende retstilling betyder, at ofrene for menneskeudnyttelse har en
meget ringe retstilling, og at gerningsmændene reelt ikke straffes, og derfor
kan fortsætte deres virke.
Det er derfor tiltrængt, at der nu lægges op til en styrkelse af indsatsen mod
menneskeudnyttelse.
Efter gennemgang af lovforslaget er det vores vurdering, at lovforslaget og
bemærkningerne til lovforslaget identificerer en række af de relevante
problemer med den hidtidige indsat mod menneskehandel, og at lovforslaget,
hvis vedtaget, både vil gøre det lettere at efterforske og løfte bevisbyrden, og
betyde en markant forbedring af retstilling for personer udsat for
menneskeudnyttelse.
Den foreslåede §262 b indeholder således ikke en betingelse om, at
gerningsmanden skal have anvendt ulovlig tvang mv. for at kunne straffes,
men alene en betingelse om udnyttelse af en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller
et bestående afhængighedsforhold.
Det er vores vurdering, at den nye straffebestemmelse vil kunne føre til
domfældelse i mange af de sager, hvor gerningsmændene hidtil ikke har
kunnet straffes, hvor vi med dette høringssvar samtidig ønsker at betone
mulige forbedringer og præcisering af lovforslaget.
Lovforslaget vil derudover indføre mulighed for, at der kan beskikkes
bistandsadvokat for ofrene, samt mulighed for, at politiet kan gøre brug af
hemmelig ransagning og telefonaflytning knyttet til alle telefoner som en
mistænkt benytter.
Personer, der bliver dømt efter den nye bestemmelse, vil endvidere blive
pålagt en karensperiode på 10 år i forhold til au-pair-ordningen.
Det er vores vurdering, at lovforslaget dermed adresserer problemet med
gældende ret, dels problemet med straffelovens § 262a og dels problemet
med § 282, og at den foreslåede bestemmelse vil udgøre en væsentlig
forbedring.
Bestemmelsen er passende placeret i kapitlet om forbrydelser mod den
personlige frihed lige efter menneskehandelsbestemmelsen, hvilket
understreger den alvorlige kontekst.
Det er 3F’s opfattelse, at det nøje bør overvejes at øge strafferammen på 6
år. 6 år er ikke nogen lav straframme, men bestemmelsen skal også kunne
rumme forhold, som angår grov og systematisk udnyttelse over mange år og
overfor mange personer.
-2-
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0009.png
Domstolene vil normalt følge tilkendegivelser om generelle strafforhøjelser
angivet i forarbejderne, og udgangspunkt for strafansvaret vil derfor være de
få domme om åger tillagt 1/3.
I den såkaldte Thyborøn/fisker-sag (7-2823/2020) afsagt 21. januar 2021
blev der tildelt en straf på kun 1,5 års fængsel for åger af særlig grov
beskaffenhed. En tilsvarende sag efter den nye bestemmelse vil derfor
formentlig kun udløse 2 års fængsel.
1/3-faktoren forekommer mild ligesom en strafferamme på op til 11 år bør
overvejes, således at baggrunden for strafudmålingen også skal iagttage
varigheden af udnyttelsen og omfanget af personer, der har været
menneskeudnyttet.
3F er samtidig af den opfattelse at domfældelse efter § 262b, §262a eller
§282 også bør kunne dømmes efter nugældende udvisningsbestemmelser for
gerningsmænd, der ikke har dansk statsborgerskab, ligesom domfældelse
efter ovennævnte også bør kunne frakendes retten til både at drive
selvstændig erhvervsvirksomhed og sidde i selskabsbestyrelser, som der er
mulighed for i konkurskarantæne lovens strafbestemmelser.
3F ønsker dels at den foreslåede karensperiode i 10 år fra au pair-ordningen
for dømte iht. §262b også skal omfatte udlændingelovens erhvervsordninger
samt lovens uddannelsesordning for landbrugspraktikanter og andre
praktikanter. Dels at karensperioden også indføres for personer dømt for
menneskehandel og åger.
Kurt Beier koncernen blev i august 2021 frifundet for åger med den
konstatering, at der ikke var grundlag for strafferetsligt at forfølge
virksomheden, da ansættelsesforholdet var indgået med et polsk selskab i
koncernen.
Der er forskellige vurderinger af om formuleringerne i og bemærkningerne til
lovforslaget om hvorvidt ´ikke-arbejdsgivere´ er omfattet af §262b. 3Fs
ønsker, at det i lovforslaget præciseres sådan at forslaget indeholder et klart
og sikkert hjemmelsgrundlag til strafferetsligt, at sanktionere enhver part,
som på dansk grund uden selv at være arbejdsgiver eller i et direkte
aftaleforhold til lønmodtageren, medvirker eller på anden måde bistår til
menneskeudnyttelse.
Med lovændringen indføjes som nævnt en hjemmel til at ofre for
menneskeudnyttelse kan få tilkendt en bistandsadvokat, hvis regning
afholdes af staten.
-3-
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0010.png
Adgangen forudsætter, at vedkommende selv anmoder om det, ligesom
beskikkelsen først finder sted efter at politiets afhøringer og undersøgelser er
foretaget. Beskikkelse af en bistandsadvokat afhænger endvidere af, at
retten konkret vurderer, at der er et egentligt behov herfor.
En bistandsadvokat har ingen indflydelse på straffesagens efterforskning og
behandling, og vil dermed alene kunne bidrage med at ’holde i hånden’ under
selve straffesagen. Udover den følelsesmæssige værdi for lønmodtageren, vil
tilkendelsen af en bistandsadvokat således ikke nødvendigvis i øvrigt have
nogen betydning for sagens forløb eller udfald.
3F ønsker derfor, at adgangen til bisidder/bistandsadvokat for udenlandske
medarbejdere allerede ved starten på politiets efterforskning, herunder ved
første afhøring, sikres.
Ligeledes er sikring mod forfølgelse mv. af omhandlede lønmodtagere vigtig,
herunder effektiv beskyttelse mod hjemsendelse under sagens behandling
og/eller sikring af lønmodtagernes adgang til efterfølgende at kunne udtale
sig i sagen.
Endelig er det vigtigt at sikre øget adgang til i praksis at få behandlet
lønmodtageres godtgørelses-, erstatnings- og lønkrav under straffesagen
mod arbejdsgiver mv., samt at sikre en forbedret tolkeadgang til
udenlandske medarbejdere, der omfattes af såvel §262b, §262a og §282
Med venlig hilsen
Henning Overgaard
Forbundssekretær
-4-
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0011.png
Advokatrådet
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 5. januar 2022
SAGSNR.: 2021 - 4160
ID NR.: 787433
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)
Ved brev af 8. december 2021 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en
udtalelse til ovennævnte lovudkast.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Med lovforslaget foreslås der indført en ny bestemmelse i straffeloven, hvorved der
som ny § 262 b indføres en kriminalisering af den situation, hvor en person ved
udnyttelse af en anden persons betydelige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind
eller bestående afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager den pågældende til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.
Ifølge forslaget straffes en overtrædelse af bestemmelsen med fængsel i indtil 6 år.
Selvom Advokatrådet principielt ikke udtaler sig om politiske spørgsmål, bakker
Advokatrådet op om en lovbeskyttelse af sårbare personer, herunder sårbare
arbejdstagere uanset nationalitet.
Forslaget giver imidlertid anledning til bekymring i relation til lovens klarhed, jf. det
almindelige krav herom, der blandt andet kan udledes af straffelovens § 1, og som i
særlig grad er aktualiseret af, at der med forslaget skal kunne pålægges fængselsstraf
på indtil 6 år for overtrædelse af bestemmelsen.
Herved tænkes særligt på formuleringen ”åbenlyst urimelige forhold” samt det
faktum, at bestemmelsen og forarbejderne ikke ses at forholde sig til de
beskyttelsesregler for arbejdstagere – og tilsvarende forpligtelser for arbejdsgivere –
der i øvrigt gælder i navnlig arbejdsmiljøloven.
Når hensynet bag forslaget er at beskytte arbejdstagere, kan det således undre, at
initiativet ikke tager sit afsæt i arbejdsmiljølovgivningen. Herved kunne der – i det
omfang det måtte vurderes nødvendigt – inden for den eksisterende lovgivning på
området, søges tilvejebragt den ønskede udvidelse af den beskyttelse og de retlige
forpligtelser, der allerede gælder for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere mv.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0012.png
Advokatrådet
Et udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen ville naturligt tilsige en præcisering af,
hvilke
konkrete
arbejdsforhold, der efter lovgivers side findes at være så
fundamentale, at et fravær af disse måtte anses for at være ’åbenlyst urimelige’. Dette
fordi arbejdsmiljøloven i forvejen bygger på konkrete beskrivelser af de
minimumskrav, som der fra myndighedernes side stilles til f.eks. et arbejdssteds
indretning mv.
Udover øget klarhed vil en sådan fremgangsmåde i højere grad medvirke til en
samlet synliggørelse af kravene for de relevante arbejdsgivere mv., som initiativet
måtte være relevant for.
En vedtagelse af forslaget vil medføre, at de vigtigste retlige forpligtelser relateret til
arbejdsmiljø – bedømt ud fra strafferammerne i henholdsvis den foreslåede
bestemmelse contra arbejdsmiljøloven – ikke fremgår af arbejdsmiljøloven, hvilket
forekommer uhensigtsmæssigt.
I tillæg til en fremgangsmåde, hvor initiativet søges tilvejebragt gennem
arbejdsmiljølovgivningen kunne der – såfremt lovgiver måtte have et ønske om at
signalere, at grovere overtrædelser af arbejdsmiljø skal have karakter af en
straffelovsovertrædelse – samtidig etableres en særlig strafhjemmel i straffeloven i
lighed med, hvad der gælder for andre grovere overtrædelser af særlovgivningen, så
som § 191 (vedrørende grovere overtrædelser af lov om euforiserende stoffer) og §
192 a (vedrørende grovere overtrædelser af våbenlovgivningen). Herved ville man
anvende samme kendte fremgangsmåde som ved andre særlovsovertrædelser.
I relation til den forslåede bestemmelses formulering ”åbenlyst urimelige forhold”
skal Advokatrådet opfordre til, at de retsstridige forhold konkretiseres og
eksemplificeres.
Formuleringen, som den fremstår i lovforslaget, hvorved der kan idømmes den, der
er er ansvarlig for forhold, der vurderes ”urimelige”, ind til 6 års fængsel, giver efter
Advokatrådets opfattelse anledning til uklarhed. Det vil således være vanskeligt for
den enkelte borger, der skal indrette sig herefter, og for den rådgiver, der skal vejlede
herom, at forstå præcis, hvilke krav, myndighederne stiller.
Selvom der med den forslåede formulering efter Advokatrådets opfattelse, vil skulle
anlægges en indskrænkende fortolkning - dels på grund af kravet om, at der skal
være tale om et ”åbenlyst” lovbrud og dels på grund af uklarheden i formuleringen
”urimelige forhold” – findes dette ikke i tilstrækkelig grad, at kunne kompensere for
det retssikkerhedsmæssigt betænkelige ved en så uklar beskrivelse af det strafbare
gerningsindhold.
Til sammenligning ses straffelovens § 282 om åger, som den forslåede bestemmelse i
vidt omfang henter inspiration fra, mere konkret at forholde sig til, hvori det strafbare
består, idet det fremgår, at der skal være et misforhold mellem ydelsen og modydelse
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0013.png
Advokatrådet
og således ikke blot, at forholdet (i bred forstand) måtte anses for ”åbenbart
urimeligt”.
Forslaget giver ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
3
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0014.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/03598-2
5. JANUAR 2022
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN OG
UDLÆNDINGELOVEN (STYRKET INDSATS MOD
MENNESKEUDNYTTELSE)
Justitsministeriet har ved e-mail af 8. december 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (styrket indsats mod menneskeudnyttelse).
Instituttet har enkelte bemærkninger til udkastet.
LOVUDKASTETS INDHOLD
Justitsministeriet foreslår med lovudkastet at indføre en ny
bestemmelse i straffeloven (§ 262 b) med det formål at kriminalisere
menneskeudnyttelse. I straffeloven er der allerede en bestemmelse,
som kriminaliserer menneskehandel (§ 262 a).
Fordi tvangselementet, som er forudsat i § 262 a, har været en
vanskelig bevisbyrde at løfte, ønsker ministeriet at indføre en ny
bestemmelse for at styrke det strafferetlige værn mod udnyttelsen af
sårbare arbejdstagere (lovudkastets almindelige afsnit, 2.1.2).
Kriminalisering efter straffelovens § 262 a vil fortsat gælde med den nye
bestemmelse.
Konkret foreslås ordlyden af den nye bestemmelse efter straffelovens §
262 b således:
”For menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år den, som ved
udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager den pågældende til arbejde under åbenlyst
urimelige forhold.”
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0015.png
Den nye bestemmelse adskiller sig fra straffelovens § 262 a om
menneskehandel ved ikke at stille følgende krav:
Tvang - i stedet fokuserer § 262 b på ’åbenlyst urimelige
forhold’, og
Økonomisk vinding for gerningspersonen.
Samtidig rummer bestemmelsen, at et aftaleforhold mellem
gerningspersonen og forurettede ikke er et krav, som betyder, at ’åger’
efter straffelovens § 282 ikke er relevant (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3).
Med lovudkastet foreslås det videre, at den nye bestemmelse ikke skal
finde anvendelse i sager om prostitution, idet ministeriet lægger vægt
på, at prostitution allerede er kriminaliseret efter straffelovens § 233
om rufferi (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet foreslår at
indføre en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven om
menneskeudnyttelse. Instituttet er således enigt med ministeriet i, at
den nuværende bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer
menneskehandel, er for svag en beskyttelse af ofrene.
Instituttet deler imidlertid ikke ministeriets vurdering af, at den nye
bestemmelse ikke skal finde anvendelse i sager om prostitution.
Det er instituttets opfattelse, at formålet med lovudkastet er, at flere
bagmænd retsforfølges for at udnytte sårbare arbejdstagere, som
dermed øger fokus på beskyttelse af ofrene. Det fremstår efter
instituttets vurdering derfor uklart, hvorfor ofre for
menneskeudnyttelse i sager om prostitution ikke også bør beskyttes i
højere grad. Instituttet har i denne forbindelse givet en række
bemærkninger nedenfor.
Ministeriet anfører i lovudkastet, at prostitution allerede er
kriminaliseret efter straffeloven, og at det skal være et krav efter den
foreslåede bestemmelse, at det arbejde, der udføres, skal have karakter
af et ’egentligt arbejde’, som prostitution, efter ministeriets vurdering,
ikke er (lovudkastets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1).
Hertil bemærker instituttet, at ’åger’ efter straffelovens § 282, også er
kriminaliseret efter straffeloven, og at det netop har været en af
2/5
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0016.png
udfordringerne hidtil, at bagmænd i sager om menneskehandel i stedet
er blevet straffet for åger, som dermed ikke i tilstrækkelig grad har
afspejlet alvoren af udnyttelsen. Ministeriet læner sig i den forbindelse
op ad den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare udenlandske
arbejdstagere, som i deres afrapportering fra september 2021 blandt
andet har peget på denne udfordring (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.2). Instituttet henviser i den forbindelse til, at
strafferammen for åger efter straffelovens § 233 er 1 år og 6 måneder –
i grove tilfælde 6 år -, mens strafferammen for menneskehandel efter
straffelovens § 262 a er 10 år.
Den tværministerielle arbejdsgruppe skriver i deres afrapportering, at
de fokuserer på de juridiske udfordringer vedrørende tvangsarbejde,
idet de nuværende bevismæssige udfordringer knytter sig til en
aktivitet, der som udgangspunkt er lovlig, hvorfor man skal kunne
bevise et tvangselement.
1
Arbejdsgruppen lægger således vægt på, at i
sager om menneskehandel med henblik på udnyttelse til eksempelvis
prostitution, vil den blotte eksistens af et ”arbejdstager-forhold”
betyde, at bagmanden kan dømmes for rufferi.
Instituttet henviser til, at de overordnede tal på
menneskehandelsområdet i 2020 fra Center mod Menneskehandel
viser, at 44 ud af de 77 vurderede ofre for menneskehandel er handlet
til seksuel udnyttelse, primært i form af prostitution. Kvinder udgør
størstedelen af ofrene i 2020 med 55 ud af 77 vurderede ofre.
2
Instituttet har således vanskeligt ved at følge ministeriets vurdering af,
at de nugældende bestemmelser om menneskehandel og rufferi
rummer alvoren af udnyttelse til prostitution, når det må antages, at
der med forslaget ikke fremadrettet vil være en styrket indsats i at
retsforfølge de bagmænd, som udnytter personer til prostitution.
Særligt når størstedelen af ofre for menneskehandel er kvinder i
prostitution.
Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare
udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel,
september 2021, s. 48,
https://bm.dk/media/18480/afrapportering-fra-
de-tvaerministerielle-arbejdsgrupper-om-saarbare-udenlandske-
arbejdstagere-og-bekaempelse-af-menneskehandel.pdf
2
Center mod Menneskehandel, ’tal over tid – og fra 2020’,
https://www.cmm.dk/statistik/tal-over-tid
1
3/5
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0017.png
Derudover henviser instituttet til, at Danmark har ratificeret
Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel i 2007
3
,
hvis definition af menneskehandel tager afsæt i Palermo-protokollen,
som er den første internationalt accepterede definition af
menneskehandel.
4
Definitionen af menneskehandel indeholder et
formål, som skal være udnyttelse, der blandt andet kan være seksuel
udnyttelse.
Samtidig ratificerede Danmark i 2017 protokollen til konventionen
angående tvunget eller pligtmæssigt tvangsarbejde, som i dets
præambel beskriver, at menneskehandel også kan omfatte seksuel
udnyttelse.
5
Udover ovenstående, har Danmark inkorporeret Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, som i artikel 4 pålægger staten en
positiv forpligtelse til at efterforske sager om menneskehandel
effektivt.
Instituttet bemærker i tillæg hertil, at ministeriet i udkastet alene
forholder sig til prostitution som begreb. Som instituttet forstår det, er
prostitution en underkategori af ’seksuel udnyttelse’, som Center Mod
Menneskehandel beskriver.
6
Instituttet foreslår derfor, at ’anden seksuel udnyttelse’ bør supplere
begrebet prostitution i den nye bestemmelse, som i højere grad
afspejler de internationale konventioner beskrevet ovenfor samt
straffelovens § 262 a om menneskehandel. Straffelovens § 262 a
rummer således, at udnyttelsen kan bestå af prostitution, udnyttelse til
optagelse af pornografiske fotografier eller film eller til forestillinger
med pornografisk optræden.
Bekendtgørelse nr. 15 af 2. marts 2010 om Europarådets konvention
af 16. maj 2005 om indsatsen mod menneskehandel,
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2010/15
4
Bekendtgørelse nr. 11 af 29. april 2004 om FN-protokol af 15.
november 2000 om forebyggelse, bekæmpelse af og retsforfølgning af
menneskehandel mv., artikel 3, litra a,
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2004/11
5
Bekendtgørelse nr. 13 af 25. september 2018 af protokol af 11. juni
2014 til konventionen af 1930 angående tvunget eller pligtmæssigt
arbejde,
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2018/13
6
Center mod Menneskehandel, ’seksuel udnyttelse’,
https://www.cmm.dk/om-
menneskehandel/udnyttelsesformer/seksuel-udnyttelse
3
4/5
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
På baggrund af ovenstående vurderer instituttet, at ofre for
menneskeudnyttelse i sager om prostitution og anden seksuel
udnyttelse skal beskyttes mindst lige så effektivt som andre ofre for
menneskeudnyttelse set i lyset af Danmarks internationale forpligtelser
på området.
Med den foreslåede bestemmelse, vil ofre for menneskeudnyttelse i
sager vedrørende prostitution og anden seksuel udnyttelse ikke få en
ændret beskyttelse fremadrettet, og det er efter instituttets vurdering
bekymrende, at netop denne gruppe aktivt udelades.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Justitsministeriet i lovens bemærkninger indfører, at
prostitution og anden seksuel udnyttelse omfattes af den nye
bestemmelse efter straffelovens § 262 b med henblik på at yde
den bedst mulige beskyttelse til alle ofre for
menneskeudnyttelse i lyset af Danmarks internationale
forpligtelser på området.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIREKTØR
5/5
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0019.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
05.01.2021
J.nr. 3.6.17/eva
Straffeloven beskytter ikke børn mod at blive købt og solgt
Børnerådet er blevet opmærksom på, at Justitsministeriet har sendt et lovforslag om styrket
indsats mod menneskeudnyttelse i høring. Forslaget indebærer, at straffelovens § 262 a om
forbud mod menneskehandel suppleres med en ny § 262 b om forbud mod
menneskeudnyttelse.
Børnerådet har gennem flere år
1
forsøgt at gøre Justitsministeriet m.fl. opmærksomme på, at
straffelovens bestemmelser om menneskehandel ikke yder børn en tilstrækkelig beskyttelse
mod at blive købt og solgt. At indføre en ny § 262 b om menneskeudnyttelse ændrer desværre
ikke herpå. Børnerådet opfordrer til, at lovforslaget udvides, så straffeloven overholder
Børnekonventionens krav om at beskytte børn mod at blive købt og solgt.
Retsstillingen er i dag sådan, at man alene kan straffes for menneskehandel efter straffelovens
§ 262 a, hvis der er et element af
udnyttelse.
Udnyttelse defineres sådan, at det i hvert fald
omfatter udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse,
tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse
af organer. Køb af et barn med henblik på at opfostre barnet selv udgør ikke i sig selv
menneskehandel i straffelovens forstand.
Det var tilfældet i en byretsdom fra 2017,
2
hvor et dansk par fik kontakt til en polsk kvinde, der
netop havde født et barn, som hun ville bortadoptere. Det danske par betalte 750 euro til den
polske mor og fik barnet udleveret uden at involvere de polske eller de danske
adoptionsmyndigheder. Parret blev efterfølgende dømt i Danmark for at lyve over for de
danske myndigheder, da de ved hjemrejsen påstod, at den danske kvinde selv havde født
barnet. Men der blev ikke rejst tiltale for menneskehandel, da parret ikke opfyldte
gerningsindholdet i straffelovens § 262 a, da der ikke var tale om udnyttelse af barnet.
Der er altså ikke hjemmel i dansk ret til at straffe forældre, der køber et barn i udlandet og
tager det med til Danmark, hvis formålet alene er at opfostre barnet som sit eget. Dette på
trods af, at Børnekonventionen art. 35 udtrykkeligt fastslår at: “State parties shall take all (…)
1
Børnerådet har ikke modtaget svar på vores seneste henvendelse om salg af børn af 18.12.2019 (JUM
sagsnummer 2019-0094-4190) på trods af adskillelige påmindelser i løbet af 2020 og 2021.
2
Dom afsagt af Retten i Sønderborg den 29. november 2017, Rettens nr. K01-4710/2017
Hovedgaden 12, 1D-E
•
7190 Billund• Tlf. 3378 3300
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0020.png
measures to prevent the abduption of, the sale of or traffic in children
for any purpose
or in
any form” (vores fremhævning). Dertil kommer, at Danmark har ratificeret
tillægsprotokollen
om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
Heri defineres salg af børn i art. 2 (a)
som ”enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller
persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag” (vores fremhævning). For den
fulde juridiske analyse af problemstillingen henvises til den juridiske artikel What Constitute A
Sale of A Child af Ph.d. Stipendiat Maria Hjeds.
3
I 2017 undersøgte FN’s Rapportør for salg og seksuel udnyttelse af børn
4
problemerne med
ulovlige adoptioner. Rapportøren konkluderede bl.a. i sin rapport at: “States have been
reluctant to react adequately to illegal adoptions. The lack of accountability and redress for
victims of illegal adoptions, in part due to a lack of comprehensive national legislation
criminalizing illegal adoption as a separate offence, is a major concern.”
5
Rapporten afsluttes
med en klar anbefaling til medlemsstaterne om at: “Adopt clear and comprehensive legislation
that prohibits and criminalizes illegal adoption as a separate offence, as well as the sale of and
trafficking in children that result in illegal adoptions, with sanctions that reflect the gravity of
the crimes.”
6
Børnerådet tilslutter sig anbefalingen fra FN’s Rapportør og opfordrer til, at køb og salg af børn
uanset formålet
gøres ulovligt og strafbart efter dansk ret.
Med venlig hilsen
Agi Csonka
Formand
Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef
3
Hjeds, M., 23 apr. 2021, Children's Rights - the Convention on the Rights of the Child in Danish Law,
What Constitutes the Sale of a Child? An Examination of Danish and International Law,
Schultz, T., Mørk,
A. & Hartoft, H. (red.). Djøf Forlag, s. 289-309
4
FN rapportøren for salg og seksuel udnyttelse af børn arbejder på vegne af FN's
Menneskerettighedsråd med at undersøge årsagerne til at børn bliver udnyttet og komme med
anbefalinger til regeringer om, hvordan man kan stoppe dette.
5
Report of the Special Rapporteur on the sale of children, child prostitution and child pornography
(2017), para 92
6
Report of the Special Rapporteur on the sale of children, child prostitution and child pornography
(2017), para 95 (b)
2
Hovedgaden 12, 1D-E
•
7190 Billund
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0021.png
5. januar 2022
Styrket indsats mod menneskeudnyttelse
Høringssvar
–
Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)
Ved en mail af den 8. december 2021 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Man vil med lovforslaget indføre en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer
udnyttelse af andre til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold. Det er således blevet vurderet, at den
nuværende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad giver mulighed for at retsforfølge bagmænd bag
menneskeudnyttelse.
Dette skyldes blandt andet, at praksis har vist, at det kan være svært at bevise tvangselementet i sager om
menneskeudnyttelse, hvilket ellers er en forudsætning for, at der kan ske domfældelse efter § 262 a om
menneskehandel. Derfor er mange i stedet blevet dømt efter straffelovens § 282 om åger.
En tværministeriel arbejdsgruppe har i denne henseende vurderet, at straffelovens bestemmelse om åger
ikke afspejler alvoren af udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige vilkår. Således sigter
bestemmelsen om åger efter at beskytte personer mod økonomisk udnyttelse
–
ikke mod udnyttelse til
arbejde under åbenlyst urimelige forhold.
Arbejdsgruppen har på den baggrund vurderet, at det strafferetlige værn mod menneskeudnyttelse skulle
styrkes gennem en selvstændig bestemmelse i straffeloven, således at grov udnyttelse af sårbare
arbejdstagere retsforfølges og straffes på en måde, som modsvarer forbrydelsens alvor.
Det har imidlertid vist sig at være svært at løse problemerne med strafbestemmelser. Man har i mange år
arbejdet internationalt med problemet med menneskeudnyttelse og -handel. Fx udgav EUCPN, det fælles
europæiske kriminalpræventive netværk, i 2014 en såkaldt
toolbox,
som afdækkede hvor kompleks en
udfordring, det er. Toolboxen beskriver blandt andet udfordringen i et EU-perspektiv og præsenterer
lovende indsatser fra forskellige EU-lande, som har til formål at forebygge human trafficking.
DKR skal henlede opmærksomheden på muligheden for at give de forebyggende tiltag i Danmark et
samtidigt eftersyn.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0022.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
£Strafferetskontoret (951s18)
Ditte Luja Aaskov
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse - 2021-731-0087
6. januar 2022 16:56:47
Til journalisering.
Fra:
Asbjørn Hæstrup Hansen <[email protected]>
Sendt:
6. januar 2022 15:13
Til:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse - 2021-731-0087
Til Strafferetskontoret
Justitsministeriet har ved mail af 8. december 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) - Sagsnummer 2021-731-0087.
Jeg skal i den anledning oplyse om, at udkastet på det foreliggende grundlag ikke giver anledning til
bemærkninger fra Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Asbjørn Hæstrup
Fuldmægtig
[email protected]
Direkte tlf.: +45 6136 8076
Domstolsstyrelsen
Center for Udvikling og Forretning, Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf.: 7010 3322
www.domstol.dk
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0023.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
5. januar 2022
J.nr.: 21/27860-2
Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2021 (sagsnr. 2021-731-0087) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2519209_0024.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
17. januar 2022
J.nr.: 21/27784-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2021 (sagsnr. 2021-731-0087) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214