Retsudvalget 2021-22
L 111 Bilag 10
Offentligt
2571379_0001.png
Til lovforslag nr.
L 111
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 5. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 1, 2, 4-6, og justitsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 3.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, DF, NB, SIU og Karina
Adsbøl (UFG) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det
af justitsministeren stillede ændringsforslag og de af Sociali-
stisk Folkeparti under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, RV, EL, FG, IA og Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker,
at der sendes et kraftigt signal om, at menneskeudnyttelse
er forkasteligt, og støtter på den baggrund lovforslaget. Par-
tierne er desuden optagede af, at flygtninge er særlig sårbare
i forhold til udnyttelse, fordi de ikke kender sproget, ikke
kender deres rettigheder og ofte vil være tilskyndet til at for-
bedre deres økonomiske situation gennem job, der rummer
potentiale for udnyttelse. På den baggrund støtter partierne,
at det skal være en skærpende omstændighed at udnytte
flygtninge, ligesom partierne også støtter, at bagmænd, som
har tjent tykt på udenlandske arbejdstageres sårbarhed, ud
over fængselsstraffen skal straffes med en bøde, som gør
indhug i deres ulovlige indtjening.
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten
Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget finder derudover, at ofrene
skal sikres adgang til at få beskikket en bistandsadvokat i
sager om menneskeudnyttelse, menneskehandel og åger.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser
lovforslaget meget velkommen og bemærker, at partiet to
gange tidligere har fremsat beslutningsforslag om at styrke
muligheden for at dømme bagmænd bag menneskehandel
til tvangsarbejde. Der henvises til beslutningsforslag nr. B
115, folketingsåret 2018-2019, 1. samling, og beslutnings-
forslag nr. B 104, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Efter
behandlingen af B 115 i foråret 2019 nedsatte den daværen-
de VLAK-regering en arbejdsgruppe, der dog ikke nåede
at afrapportere inden regeringsskiftet. Efterfølgende nedsatte
den nuværende regering en ny tværministeriel arbejdsgruppe
for at se på problemstillingen. SF har løbende efterspurgt
afrapporteringen og løsningsforslag. Arbejdsgruppen afrap-
porterede i efteråret 2021, og forslaget om en ny straffelovs-
bestemmelse indgik i anbefalingerne. SF er således meget
positive over, at der nu er fremsat lovforslag, for der er
ingen tvivl om, at der er behov for at styrke mulighederne
for at forfølge de bagmænd, der for egen profit udnytter
sårbare udlændinge og samtidig ødelægger det danske ar-
bejdsmarked. Der har således været en lang række sager,
hvor sårbare udenlandske arbejdstagere blev groft udnyttet
og mishandlet, uden bagmændene har kunnet straffes. På
trods af at Center for Menneskehandel har konkluderet, at
der fra 2009-2019 har været 102 ofre for menneskehandel til
AX027700
L 111 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 5. maj 2022
2571379_0002.png
2
tvangsarbejde, har der været 0 dømte »102 ofre for mennes-
kehandel til tvangsarbejde – 0 dømte bagmænd«, Fagbladet
3F, den 16. februar 2021).
SF har desuden rejst en række problematikker under ud-
valgsbehandlingen af lovforslaget og stillet en række spørgs-
mål til ministeren og ændringsforslag til lovforslaget. Her-
under har SF stillet ændringsforslag om, at gerningsperso-
ner, der har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding,
skal idømmes en bøde som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor
der idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf, og SF
noterer med tilfredshed, at regeringen vil støtte ændringsfor-
slaget. SF har endvidere stillet ændringsforslag om, at uden-
landske medarbejdere skal sikres adgang til at få beskikket
en bistandsadvokat allerede ved indledningen af politiets
efterforskning, herunder ved første afhøring i sager om men-
neskeudnyttelse og i sager efter straffelovens § 262 a om
menneskehandel og § 282 om åger. SF konstaterer dog, at
der desværre ikke er flertal for dette ændringsforslag.
SF har desuden arbejdet for, at også menneskehandel til
seksuel udnyttelse til prostitution, optagelse af pornografisk
materiale m.v. burde omfattes af lovforslaget. SF er derfor
positive over for, at ministeren på baggrund af SF’s opfor-
dring har fremsat ændringsforslag om, at seksuel udnyttel-
se omfattes af lovforslaget. Der henvises til besvarelsen af
spørgsmål nr. 4.
SF opfordrer desuden regeringen til at følge op på en
række af høringssvarene, der vedrører udlændinge- og in-
tegrationsministerens område, herunder eksempelvis forsla-
get om en karensperiode for dømte efter bestemmelsen om
menneskeudnyttelse i henhold til udlændingelovens bestem-
melse om erhvervsordninger, og lovens bestemmelse om ud-
dannelsesordninger for landbrugspraktikanter og andre prak-
tikanter m.v.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at af-
talepartierne bag aftalen om politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi 2021-2023 har aftalt at styrke indsatsen mod
tvangsarbejde, herunder seksuel udnyttelse og arbejde under
slavelignende forhold. DF bemærker i forlængelse heraf, at
den tværministerielle arbejdsgruppe om beskyttelse af sårba-
re arbejdstagere med et nyt opdrag og den tværministerielle
arbejdsgruppe om bekæmpelse af menneskehandel har afgi-
vet en fælles afrapportering. Af rapporten fremgår, at det
i dag er vanskeligt at retsforfølge bagmænd bag menneske-
handel til tvangsarbejde, fordi det er svært af løfte bevisbyr-
den for, at der reelt har været tale om tvangsarbejde. DF
noterer sig, at det i rapporten foreslås, at der indføres en ny
selvstændig bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer
udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige for-
hold. DF støtter, at der følges op på denne anbefaling, og
kan på den baggrund støtte lovforslaget. DF kan endvidere
støtte justitsministerens ændringsforslag om, at den foreslåe-
de § 262 b også udvides til at omfatte udnyttelse af personer
til prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller
film eller forestilling med pornografisk optræden m.v.
DF støtter SF’s to ændringsforslag, der har til hensigt
at skærpe straffen i den foreslåede bestemmelse, herunder i
forhold til at tildele bøde som tillægsstraf og at tillægge ud-
nyttelse af flygtninge betydning som skærpende omstændig-
hed. DF kan derimod ikke støtte SF’s resterende ændrings-
forslag, der har til hensigt at fjerne rettens mulighed for
at afslå beskikkelse af bistandsadvokater i sager, hvor det
anses for åbenbart unødvendigt.
Karina Adsbøl (UFG)
Karina Adsbøl (UFG) bemærker, at lovforslaget går ud
på at forbedre indsatsen mod slavelignende forhold for ar-
bejdstagere i Danmark og slår fast, at arbejdsgivere ikke
groft kan udnytte udenlandske arbejdstagere, som har kum-
merlige bo- og arbejdsforhold. Det bliver med dette lovfor-
slag sværere at udnytte arbejdstagere groft, f.eks. nogle af
de udenlandske arbejdstagere, som er kommet til Danmark
og har fået en behandling, som vi simpelthen ikke kan stå
model til i et samfund som det danske.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige udvalg):
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 262 b
ændres »som« til:
»der«.
[Udgangspunkt om bøde som tillægsstraf]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 262 b
ændres »den på-
gældende« til: »vedkommende«.
[Forslag om at gøre udnyttelse af personer i en særligt sårbar
situation til en skærpende omstændighed]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
3)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 262 b
indsættes som
2.
pkt.:
»På samme måde straffes den, der under de i 1. pkt.
nævnte omstændigheder udnytter en person til prostitution,
optagelse af pornografiske fotografier eller film eller fore-
stilling med pornografisk optræden.«
[Udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde]
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(RV, EL, FG, IA
og Simon Emil Ammitzbøl-Bille (UFG)):
Til § 2
4)
I
nr. 1
udgår »og stk. 3, 1. pkt.,«.
[Udvidet adgang til bistandsadvokat i sager om menneske-
udnyttelse]
5)
I
nr. 1
indsættes efter »§§ 260-262 b«: », § 282«.
[Adgang til bistandsadvokat for forurettede i sager om åger]
6)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
L 111 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 5. maj 2022
2571379_0003.png
3
»01.
I
§ 741 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller § 223, stk. 1,« til:
»§ 223, stk. 1, § 262 a, § 262 b eller § 282«.
02.
I
§ 741 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§§ 260-262 a« til: »§§
260-262«.«
[Udvidet adgang til bistandsadvokat i sager om menneske-
handel, menneskeudnyttelse og åger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at ændre »som« til »der« i den foreslåede
§ 262 b i straffeloven. Der er alene tale om en sproglig
ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed
for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om
udmåling af bøder som tillægsstraf i forbindelse med over-
trædelser af bestemmelsen.
Det forudsættes, at der ved overtrædelser af den foreslå-
ede § 262 b i straffeloven, hvor en person ved at udnytte
andre under åbenlyst urimelige vilkår og derigennem uberet-
tiget har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for
sig selv eller andre, skal udmåles en bøde som tillægsstraf
efter straffelovens § 50, stk. 2. En bøde skal således almin-
deligvis idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor en
fysisk person idømmes en betinget eller ubetinget fængsels-
straf for overtrædelse af den foreslåede § 262 b.
Det foreslås, at der ved udmåling af bøde som tillægsstraf
efter straffelovens § 50, stk. 2, skal lægges vægt på den
opnåede eller tilsigtede økonomiske vinding.
Fastsættelsen af straffen, herunder tillægsbøden, vil fort-
sat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angiv-
ne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Har flere personer i fællesskab foretaget de strafbare for-
hold, udmåles en bøde som tillægsstraf til hver af disse
personer. Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en kor-
tere fængselsstraf, og idømmelse af en bøde som tillægsstraf
skal i almindelighed ikke afhænge af gerningspersonens be-
talingsevne.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre »den pågældende« til
»vedkommende« i den foreslåede § 262 b i straffeloven. Der
er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har
til formål at give mulighed for i bemærkninger at anføre,
at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som
en skærpende omstændighed, at der er tale om udnyttelse af
personer i en særligt sårbar situation, f.eks. personer på flugt
fra krig.
Det skal ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af
bestemmelsen i almindelighed tillægges betydning i skær-
pende retning, at den eller de personer, som udnyttes til ar-
bejde eller prostitution, pornografiske optagelser m.v. under
åbenlyst urimelige forhold, befinder sig i en særlig sårbar
situation, f.eks. hvis der er tale om personer på flugt fra krig.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i den foreslåede
bestemmelse i § 262 b, som indebærer, at bestemmelsen ud-
vides til også at omfatte seksuel udnyttelse, hvorved forstås
prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film
og forestilling med pornografisk optræden under de i 1. pkt.
nævnte omstændigheder.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, omfatter den foreslåede § 262 b i straffeloven i det
fremsatte lovforslag alene udnyttelse til arbejde, der udføres
som led i et lovligt arbejdsforhold.
Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil sek-
suel udnyttelse af en person ligeledes være omfattet af be-
stemmelsen, uanset at udnyttelsen foregår som led i et ar-
bejdsforhold, som må anses for ulovligt, f.eks. udnyttelse til
prostitution, hvor selve eksistensen af »arbejdsforholdet« er
selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 233 om rufferi.
Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen omfattes
både prostitution, optagelse af pornografiske fotografier el-
ler film og forestilling med pornografisk optræden. Dette
skal ses i sammenhæng med straffelovens § 262 a om men-
neskehandel, som også omfatter disse udnyttelsesformer.
Som det er tilfældet for § 262 a skal begreberne »optagel-
se af pornografiske fotografier eller film« og »forestilling
med pornografisk optræden« forstås på samme måde som
»optagelse af pornografiske fotografier, film eller lignende«
i straffelovens § 226, uanset at »eller lignende« ikke foreslås
medtaget i § 262 b, og som »forestilling med pornografisk
optræden« i straffelovens § 227, jf. bemærkningerne til § 1,
nr. 28 (§ 262 a) i lovforslag nr. L 141 af 6. februar 2013,
jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat,
side 68 f.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse,
at gerningspersonen har udnyttet den forurettedes betydeli-
ge økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til
at rekruttere, transportere, overføre, huse eller efterfølgende
modtage den pågældende til prostitution, optagelse af porno-
grafiske fotografier eller film og forestilling med pornogra-
fisk optræden under åbenlyst urimelige forhold.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, vil det bero på en konkret vurdering i hver enkelt
sag, om der er tale om åbenlyst urimelige forhold. Ved vur-
deringen af, om der er tale om udnyttelse til prostitution,
optagelse af pornografiske fotografier eller film eller fore-
stilling med pornografisk optræden under åbenlyst urimelige
forhold, vil det bl.a. kunne indgå, om og hvor meget perso-
nen modtager i løn, under hvilke forhold arbejdet udføres,
hvor mange timer personen arbejder, og under hvilke for-
hold personen huses i forbindelse med arbejdet.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører, at be-
stemmelsen efter omstændighederne vil omfatte adfærd, der
i forvejen er kriminaliseret, herunder rufferi efter straffelo-
L 111 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 5. maj 2022
2571379_0004.png
4
vens § 233, og, såfremt forurettede er under 18 år, optagelse
af pornografiske fotografier eller film af mindreårige eller
forestilling med pornografisk optræden af mindreårige. Der
vil i et sådant tilfælde ikke skulle straffes i sammenstød med
§§ 226, 227 eller 233, da strafansvaret for overtrædelse af
disse bestemmelser absorberes af ansvaret for overtrædelse
af den foreslåede § 262 b.
Tilsvarende medfører den foreslåede ændring af bestem-
melsen, at bestemmelsen vil kunne omfatte yderligere tilfæl-
de, hvor gerningsindholdet for både straffelovens § 262 a
om menneskehandel og den foreslåede § 262 b er opfyldt. I
sådanne tilfælde vil forholdet på samme vis, som det er
tilfældet med forhold af udnyttelse til arbejde under åbenlyst
urimelige forhold, som både opfylder gerningsindholdet i
straffelovens § 262 a om menneskehandel og den foreslåe-
de § 262 b, skulle henføres under § 262 a, der absorberer
ansvaret for overtrædelse af den foreslåede § 262 b, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det er forudsat, at overtrædelser af 2. pkt. i den foreslåe-
de § 262 b i straffeloven straffes på niveau med overtrædel-
ser af bestemmelsens 1. pkt. om udnyttelse til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold.
Til nr. 4
Det foreslås, at henvisningen til den foreslåede § 262
b i straffeloven alene indsættes i retsplejelovens § 741 a,
stk. 1, og ikke i bestemmelsens stk. 3, 1. pkt. Forslaget
er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i rets-
plejelovens § 741 a, stk. 2, 1. pkt., jf. bemærkningerne til
nr. 6. Adgangen for retten til i medfør af retsplejelovens §
741 a, stk. 3, at afslå beskikkelse af advokat i sager, hvor
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokat-
bistand må anses for åbenbart unødvendig, finder således
ikke anvendelse i sager om menneskeudnyttelse.
Til nr. 5
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1,
indsættes en henvisning til straffelovens § 282 om åger.
Den foreslåede udvidelse vil indebære, at adgangen til at
få beskikket en bistandsadvokat også vil omfatte forurettede
i sager om overtrædelse af straffelovens § 282 om åger.
Den foreslåede udvidelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede ændring i retsplejelovens § 741 a, stk. 2, 1.
pkt., jf. bemærkningerne til nr. 6.
Der er ikke med forslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændrin-
ger af retstilstanden efter den pågældende bestemmelse.
Til nr. 6
Det foreslås, at retsplejelovens § 741 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres, således at den forurettede i sager om overtrædelse af
den foreslåede § 262 b (menneskeudnyttelse) i straffeloven
og straffelovens § 262 a (menneskehandel) og § 282 (åger)
skal have beskikket en bistandsadvokat, medmindre den på-
gældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af
advokat frabeder sig det. Den forurettede skal derudover
have lejlighed til at tale med en advokat før politiets afhø-
ring af forurettede, medmindre den pågældende efter at være
blevet vejledt frabeder sig det, jf. retsplejelovens § 741 a,
stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede ændring vil yderligere medføre, at den
forurettede i sager om overtrædelse af den foreslåede § 262
b (menneskeudnyttelse) i straffeloven og straffelovens § 262
a (menneskehandel) og § 282 (åger) alene kan afhøres af po-
litiet uden advokatens tilstedeværelse, hvis den forurettede
anmoder om at blive afhørt uden advokatens tilstedeværelse,
jf. retsplejelovens § 741 b, stk. 2, 2. pkt.
Med henblik på at undgå, at ordningen skaber efterforsk-
ningsmæssige vanskeligheder, således at udsigten til at få
udredt tingenes rette sammenhæng forringes, forudsættes
det, at politiet uanset reglerne kan foretage en helt foreløbig
udspørgen af forurettede, sådan som det også er tilfældet i
de sager, som i dag er omfattet af retsplejelovens § 741 a,
stk. 2, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1 (retsplejelovens §
741 a), i lovforslag nr. 160 af 27. april 2005, jf. Folketingsti-
dende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 7306.
Politiet vil således kunne stille uopsættelige spørgsmål til
forurettede, og nødvendige efterforskningsskridt bør kunne
finde sted, også før advokaten er kommet til stede. Politi-
et vil således kunne stille forurettede spørgsmål med hen-
blik på meddelelse af akutte oplysninger af betydning for
en umiddelbar bevissikring. Der forudsættes at være tale
om oplysninger, der er nødvendige for foretagelsen af efter-
forskningsskridt, som ikke kan opsættes uden risiko for, at
øjemedet forspildes. Det kan også dreje sig om oplysninger,
der er nødvendige for stillingtagen til, om der foreligger et
anholdelsesgrundlag. Der vil således kunne være tale om en
udspørgen, der ikke er helt kort.
Samtidig foreslås det, at henvisningen i retsplejelovens §
741 a, stk. 3, 1. pkt., til straffelovens § 262 a udgår.
Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede æn-
dring i retsplejelovens § 741 a, stk. 2, 1. pkt. Adgangen
for retten til i medfør af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, at
afslå beskikkelse af advokat i sager, hvor lovovertrædelsen
er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses
for åbenbart unødvendig, skal således ikke finde anvendelse
i sager om menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2022 og var til
1. behandling den 22. februar 2022. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. december
2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
82. Den 27. januar 2022 sendte justitsministeren høringssva-
rene og et høringsnotat til udvalget.
L 111 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 5. maj 2022
2571379_0005.png
5
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 23 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)
nfmd.
Susan Kronborg (RV)
Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
Morten Dahlin (V)
fmd.
Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
10