L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at bevise tvangselementet efter straffelovens § 262 a om menneskehandel, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 111
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. marts 2022

Strafferetskontoret

Ditte Luja Aaskov

2022-0037-0143

2358291

Besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændin-

geloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg

vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og ud-

lændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at bevise tvangselementet efter straffelovens § 262 a om menneskehandel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styr-

ket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111):

”Kan

ministeren bekræfte, at ligesom der ikke er faldet dom for

menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark, gør det samme sig

gældende for nogle af de øvrige udnyttelsesformer, der er opli-

stet i straffelovens § 262 a, og at det generelt har vist sig udfor-

drende at bevise tvangselementet efter straffelovens § 262 a om

menneskehandel, som dermed ikke alene gør sig gældende for

udnyttelse til tvangsarbejde, jf. høringssvaret fra Center mod

Menneskehandel?”

Svar:

Justitsministeriet kan fsva. angår spørgsmålet om fældende afgørelser for

menneskehandel til andre udnyttelsesformer end tvangsarbejde henvise til

den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg til

lovforslaget.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Menneskehandel er kriminaliseret ved straffelovens § 262 a.

Bestemmelsen består af følgende tre led, som alle skal være op-

fyldt, for at man kan straffe for fuldbyrdet menneskehandel:

•

Handlinger (1. led)

Tvangsmidler (2. led)

Udnyttelsesformål (3. led)

Ad 1. led). Gerningsmanden skal foretage en handling over for

den forurettede ved enten at rekruttere, transportere, overføre,

huse eller efterfølgende modtage den pågældende.

Ad 2. led). Senest i forbindelse med gerningsmandens handling

skal der være anvendt et tvangsmiddel i form af 1) ulovlig tvang,

2) frihedsberøvelse, 3) trusler, 4) retsstridig fremkaldelse, be-

styrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden utilbør-

lig fremgangsmåde.

Ad 3. led). Tvangsmidlet skal anvendes med forsæt til udnyt-

telse af den handlede person ved prostitution, optagelse af por-

nografiske fotografier eller film, forestillinger med pornografisk

optræden, tvangsarbejde, slaveri, eller slaverilignende forhold,

strafbare handlinger eller fjernelse af organer.

Side 2/4

L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at bevise tvangselementet efter straffelovens § 262 a om menneskehandel, til justitsministeren

Udnyttelse indebærer et krav om, at menneskehandlen skal være

foretaget med henblik på at opnå en økonomisk vinding eller

med henblik på gerningsmandens egen udnyttelse af ofret.

I praksis er en af de største udfordringer i sager om menne-

skehandel at få en forklaring fra offeret, der kan underbygge sa-

gen i retten. Vidneforklaringer fra de formodede ofre er ofte det

eneste eller vigtigste bevis i sagen. Ikke mindst i forhold til bru-

gen af tvangsmidler er offerets forklaring således ofte afgø-

rende.

Det er dog ofte vanskeligt at få offeret til at afgive forklaring,

enten fordi den pågældende er bange for bagmanden, eller fordi

den pågældende frygter for repressalier, hvis han/hun fortæller

politiet, hvad der er sket. I mange tilfælde er ofrene også bange

for de danske myndigheder, f.eks. fordi de ikke har lovligt op-

holdsgrundlag i Danmark, eller fordi de frygter, at de selv kan

blive straffet.

Ofrene er ofte fra udlandet, og de kan i mange tilfælde være for-

svundet, inden sagen er færdigefterforsket, dels fordi de ikke

længere er tvunget til at opholde sig i Danmark, ikke har et op-

holdssted, er uden arbejde eller lignende. Det kan være meget

vanskeligt efterfølgende at finde og afhøre ofre, der befinder sig

i udlandet.

Anklageren bør derfor tidligt i efterforskningsfasen overveje,

om der skal ske en forudgående indenretlig afhøring af de ofre,

som skal føres som vidner under en eventuel hovedforhandling

af sagen. Hvis politiet vurderer, at der er risiko for, at et offer

rejser ud af landet inden hovedforhandlingen, skal anklagemyn-

digheden således inden tiltalerejsning afhøre ofret indenretligt

for at sikre vidneforklaringen som bevis i sagen.

Udgangspunktet er dog fortsat, at vidnet skal møde op til hoved-

forhandlingen og afgive forklaring. Navnlig hvis sagen alene

har været på et indledende stadie på det tidspunkt, hvor der blev

foretaget indenretlig afhøring, kan den indenretlige afhøring

være så mangelfuld, at den ikke kan stå alene. Det bemærkes, at

danske myndigheder som udgangspunkt ikke har mulighed for

at anvende tvang i forhold til vidner, der befinder sig i udlandet.

Det kan tilføjes, at sager om menneskehandel ofte har internati-

onal karakter med eksempelvis gerningssteder, ofre eller lig-

nende i flere forskellige lande. Sagerne kræver derfor et inter-

nationalt politisamarbejde med henblik på bevissikring, opspo-

ring af vidner og udbytte mv., hvilket kan besværliggøre og for-

længe behandlingen af sagerne.

Side 3/4

L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at bevise tvangselementet efter straffelovens § 262 a om menneskehandel, til justitsministeren

Som det fremgår af afrapporteringen fra den tværministerielle

arbejdsgruppe vedrørende menneskehandel, kan det særligt i sa-

ger om menneskehandel til tvangsarbejde være vanskeligt at

løfte bevisbyrden for, at der har foreligget tvang med henblik på

udnyttelse af de pågældende til tvangsarbejde. I en række af sa-

gerne er gerningsmændene i stedet blevet dømt for åger efter

straffelovens § 282.

Med indførelsen af den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 262 b vil der fremover i disse sager efter omstændighederne

kunne rejses tiltale for udnyttelse til arbejde under åbenlyst uri-

melige forhold.

Det vil fortsat være nødvendigt at have fokus på at sikre en for-

klaring fra det formodede offer, der kan underbygge sagen i ret-

ten, idet offerets

forklaring ofte vil være det vigtigste bevis.”

Side 4/4