Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport.

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 26.01.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Det er velkendt, at vi med klimaloven har fastsat mål om, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050. I de kommende år skal transportsektoren derfor i lighed med andre sektorer reducere sin udledning af drivhusgasser. For at Danmark kan sikre en grøn omstilling af transportsektoren, samtidig med at transportsystemet fortsat sikrer høj mobilitet, er der behov for en omstilling af transportsektorens energiforbrug til alternative drivmidler. For at nå vores reduktionsmål er det vores politiske ønske at gøre det lige så nemt for danskerne at køre i biler, der anvender alternative drivmidler, som det er at køre i fossile biler. Det er derfor vores ambition at gøre elektriske køretøjer til et meget nemt alternativ for flere af de familier, som ønsker sig en mere bæredygtig mobilitetsform, men hvor tilgængeligheden til ladeinfrastruktur i dag er en hindring for den grønne omstilling.

Adgang til opladning er nemlig af væsentlig betydning for, om bilisterne ønsker at købe og bruge elektriske køretøjer. Ifølge lovforslagets bemærkninger er det i dag usikkert, hvor meget ladeinfrastruktur der skal udrulles frem mod 2030 for at understøtte vores politiske ambition om en million grønne biler, som indgår i aftalen »Grøn omstilling af vejtransporten«. Det vil nemlig afhænge af udviklingen i bilernes rækkevidde og opladningshastighed samt kørsels- og opladningsmønstre.

Behovet for offentlig tilgængelighed til opladning af elektriske køretøjer knytter sig især til de længere rejser i bil samt til elbiler uden adgang til opladning ved egen parkering. I dag er det godt 5 pct. af alle bilrejser i Danmark, som ligger ud over 150 km hver vej, hvorfor det kun er for en mindre del af bilrejsernes vedkommende, der vil være behov for opladning undervejs. Det er derfor forventningen, at langt størstedelen af opladningen af elektriske køretøjer vil finde sted på elbilejerens egen parkeringsplads på hjemadressen, hvor der typisk i forbindelse med elbilkøbet kan etableres en privat markedsbaseret opladningsfacilitet.

Omkring tre fjerdedele af danske familier med bil kan derved forholdsvis enkelt få adgang til hjemmeopladning. Omvendt har en fjerdedel af danske familier med bil ikke adgang til egen parkeringsplads. Her parkeres bilen enten på et fælles parkeringsareal eller ved kantstenen. Markedet forventes også her at kunne levere en betydelig del af behovet for opladning i form af offentligt tilgængelige ladepunkter. Det er imidlertid usikkert, i hvilket omfang og med hvilken hastighed markedet vil komme til at dække behovet for udrulningen af offentligt tilgængelige ladningsstrukturer. Usikkerhed om opladning af elektriske køretøjer frem mod 2030 kan medvirke til at afholde en del danskere fra at træffe et grønnere valg, når de skifter bil. Så når en families anskaffelse af en elbil afhænger af udbredelsen af ladepunkter, skal vi fra politisk side sikre langt flere ladepunkter, og det er det, det her lovforslag er et stort skridt i retning af.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at fastsætte krav vedrørende etablering og drift af offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer. Lovforslaget giver bl.a. hjemmel til, at kommuner og regioner kan indgå aftale med ladeoperatører om etablering og drift af offentligt tilgængelige ladepunkter på kommunale og regionale arealer. Kommuner og regioner vil inden for visse rammer få mulighed for at yde betaling til ladeoperatørerne, i forbindelse med at der kan indgås aftale om etablering og drift af ladepunkter på kommunens eller regionens arealer. Det foreslås, at det offentliges aftaler om ladeinfrastruktur skal indgås på markedsvilkår, og det vil i praksis sige efter udbud eller annoncering.

Efter lovforslaget vil det offentlige skulle sikre sig, at ladeoperatøren har rimelige og ikkediskriminerende priser for opladning for brugeren. Det følger også af lovforslaget, at ladeoperatører skal stille udbredte betalingsløsninger til rådighed for brugerne af elbiler, herunder ved at acceptere almindelige betalingskort for opladning ved offentligt tilgængelige hurtigladere på offentlige arealer. For offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på 50 kW kan ladeoperatøren vælge at tilbyde roaming i stedet for betalingskortlæsere. Roaming kan enten ske via en bilateral aftale eller via tredjemand, den såkaldte hubbaserede roaming.

Lovforslaget lægger op til, at Transportministeriet skal evaluere loven efter 2-3 år, så vi kan vurdere, om der er behov for justering af de regler, vi nu forhåbentlig vedtager. Det er alt i alt et lovforslag, som skal sikre, at flere danskere, der står over for at skulle skifte bil, vil kunne se, at antallet af ladepunkter rundtom i landet vil gøre det trygt for dem, så de kan løse deres transportbehov med en bil, som ikke udleder drivhusgasser. Det er et supergodt tiltag, som Socialdemokratiet naturligvis kan støtte.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre i talerrækken til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at rose min kollega fra Socialdemokratiet for en utrolig flot gennemgang af det her lovforslag. Der er ikke meget, som jeg kan bidrage med yderligere for at kaste lys over den her sag.

Det er jo en naturlig konsekvens af, at vi gerne vil reducere vores drivhusgasudledning med 70 pct. i 2030 og være et klimaneutralt samfund i 2050. Det kræver en infrastruktur også på transportområdet, som min kollega lige har redegjort for her. Og det bakker Venstre selvfølgelig op om. Der udestår dog en del svar på spørgsmål, som er rejst i forbindelse med høringen, og det vil vi selvfølgelig i fællesskab få afdækket i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

Sluttelig skal jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige – nej, De Konservative vil redegøre for deres holdning selv.

Det må vi så se til den tid. Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Nu må vi videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Allerførst kan jeg sige, at jeg i hvert fald ikke skal hilse fra nogen. Det bliver spændende at se, om De Konservative har skiftet holdning. Det skulle dog undre mig såre, al den stund at vi jo i aftalekredsen har haft utrolig mange møder om tilvejebringelsen af den aftale, som ligger bag ved det her fremsatte lovforslag fra transportministeren.

I Dansk Folkeparti har vi været optaget af, at der skal være en god harmoni i de tilbud, som vi giver kommunerne, i forhold til at sikre og facilitere, at man også de steder, hvor det måske er mindre attraktivt, kan tilvejebringe infrastruktur til opladning af elbiler, der kører på vedvarende energityper. Derfor har man jo ad flere omgange haft det her lovforslag ude, og sidst endte det efter anden høringsrunde med, at vi selvfølgelig tilbage den 28. oktober sidste år kunne indgå en politisk aftale om nogle mere detailorienterede vilkår for, hvad det er for nogle lovgivningsmæssige krav, vi kan stille, i forhold til etablering og drift af de her elladepunkter.

Det har for Dansk Folkeparti været vigtigt, at vi laver en model, hvor kommunerne også bliver forpligtet i forhold til den økonomiske del af det, men også, hvor vi ikke kommer i disharmoni i forhold til private udbydere, tankstationer og alt muligt andet, fordi man jo sådan set lidt groft sagt kan sige, at de her nye typer af brændstof til biler osv. får indflydelse på vores store antal tankstationer rundtomkring i Danmark. Vi skal ikke ind på en model, hvor vi kommer til at konkurrere med statslige midler og kommunale midler i forhold til private aktører. Vi mener, at det så langt som overhovedet muligt hen ad vejen skal være det private marked, som faciliterer og investerer i de her produkter.

Samtidig har det været vigtigt – det er også det, der står i lovforslaget – at vi får fokus på, at de betalingsmidler, der er til rådighed, også skal kunne faciliteres på de her stationer. Det er jo vigtigt, at folk, når de kommer, også har mulighed for at betale med de betalingstyper, som vi er kendt for her i Danmark.

Så vi støtter naturligvis forslaget. Vi er selv med i aftalen bag, så der er ikke noget nyt i det. Og vi ser også frem til at se, hvad der sker med den kommunale del af det. Jeg ved selv fra min egen hjemkommune, at man har stor interesse for at byde ind med lokale områder i forhold til de her typer af infrastruktur. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Rasmus Helveg Petersen. Jeg kan godt lide, når ordførerne står i kø til talerstolen. Værsgo.

Jeg beklager, at jeg ikke lige var opmærksom. Meget er sagt, og også ganske rigtigt af de forrige ordførere, og Radikale Venstre støtter varmt det her lovforslag. Vi står på kanten af en massiv udrulning af ladeinfrastruktur over hele landet, og vi har savnet at have en fælles regulering, det kan ske inden for, og den kommer her. Så da jeg skulle præsentere det i min egen folketingsgruppe, sagde jeg, at det her så er hønen, og så bagefter kommer ægget; det er rettidigt, at vi laver den her regulering. Vi har talt grundigt om det, og vi har fundet de principper, der skal gælde for den kommende udrulning af ladeinfrastruktur. Det er helt på sin plads, det er rettidigt, og vi støtter forslaget. Tak.

Det vil sige, at det mysterium med hønen og ægget er løst nu. (Rasmus Helveg Petersen (RV): Det er først ægget, og så er det hønen, det giver sig selv).

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi nu kan gå videre til næste ordfører, som er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal hilse fra vores transportordfører, Henning Hyllested, som har travlt med at lukke et hybridbildræn i statskassen. Så det, som er Enhedslistens holdning til sagen her om infrastruktur for alternative drivmidler, er, at Enhedslisten stemmer ja til lovforslaget, fordi det bygger på aftaler, som vi har været med til at indgå: regulering af ladestandermarkedet, pulje til grøn transport fra juni 2021 og puljen til grøn transport fra april 2020.

Enhedslisten har i forhandlingerne haft et noget andet udgangspunkt end det, som aftalen om regulering af ladestandermarkedet endte med, og som fremgår af dette lovforslag. Vi havde gerne set, at kommuner og regioner fik endnu flere muligheder for at udbyde og selv stå for etablering af ladestandere, men det er åbenbart, at flertallet herinde sværger til markedet og helst ikke ser det offentliges medvirken til den aktivitet, hvor det lugter af penge. Jeg ved ikke, hvor mange gange ordet markedsvilkår er nævnt i lovforslaget, men der er ikke noget at tage fejl af. Aftalen fremstår således som en klar begrænsning af kommuner og regioners mulighed for at medvirke direkte i den grønne omstilling inden for transportsektoren, i dette tilfælde til omstilling af bilparken.

Det lykkedes ganske vist for os at få gennemført, at kommuner trods alt kan gives mulighed for medfinansiering ved etablering af ladestandere, hvis ikke markedet sørger for det, først og fremmest med henblik på de ydre turistområder, hvor der ikke umiddelbart er en god forretning i udsigt ved at stille en ladestander op. Men denne kommunale medfinansiering er underlagt nogle klare begrænsninger i form af tidsbegrænsning og budgetrammer, og det skal naturligvis ske på såkaldte markedsvilkår. Vi havde gerne set, at obligatorisk roaming var blevet en del af aftalen og lovforslaget, og det var sådan set en del af regeringens oprindelige udspil, men det faldt ud efter de borgerliges krav og efter heftig lobbyvirksomhed fra ladestanderoperatører og andre. Roaming er således kun en mulighed ved ladestanderne med en effekt på under 50 kW. Vi tror ikke, at kravet om, at ladestandere skal kunne betjenes med betalingskort, er nok til at holde priserne i ave, og det vil ikke forhindre, at diverse ladeoperatører laver abonnementsordninger, som lader andre bilejere med behov for opladning betale en overpris for el i lige netop deres ladestander.

Vi noterer os, at det er en del af aftalen i lovforslaget, at Konkurrencerådet er i gang med en undersøgelse af konkurrencen på markedet for opladning af elbiler, og at denne undersøgelse vil kunne få konsekvenser for prissætningen af opladning på offentlige arealer. Vi noterer os også, at Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen inddrages i arbejdet med at klarlægge vilkår for prissætning på ladestandermarkedet.

I bemærkningerne under afsnittet »Delegation og klageadgang« opererer lovforslaget med muligheder for transportministeren til, at afgørelser i henhold til loven ikke kan påklages. Det bryder vi os ikke om i Enhedslisten. Så medmindre der er en god forklaring på denne undtagelse, vil vi stille et ændringsforslag om, at denne mulighed skal udgå af lovforslaget.

Det var den venlige hilsen fra hr. Henning Hyllested til denne sag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, hr. formand. Jeg er jo endog ovenud lykkelig for at kunne bringe lidt spænding ind i debatten i dag, da jeg kan forstå, at der er meget tvivl om Konservatives holdning til det her forslag, og derfor vil jeg lige vente lidt med at fortælle, hvad vores holdning er til den her sag.

Men fremtidens infrastruktur er under forandring – en forandring, som forhåbentlig varer ved, og som vi herindefra kan støtte op om. Derfor er det vigtigt at stille offentligt tilgængelige ladepunkter op på offentlige arealer, og vi glæder os over, at der er lagt op til, at vi både omfavner brint, LNG osv. osv. ved denne udrulning. Med denne udrulning starter vi jo også slukningen af det, jeg vil kalde kilometerforskrækkelsen, og vil således over årene få lavet udrulning af køretøjer i forhold til både private køretøjer og tunge erhvervskøretøjer. Ja, selv flextrafikken får lettere ved at se sig selv i den grønne omstilling – ikke fordi det er et krav, men fordi det giver mening, og fordi det er tiltrængt. Dette er blot den første indledende udrulning af den grønne infrastruktur. Vi har jo selv deltaget aktivt i at kunne give støtte til etablering af brint, biogas, el osv. langs det danske vejnet.

Jeg vil gerne slutte talen af med en episode fra min egen hverdag. Det er således, at hver lørdag sætter jeg mig ned i min virksomhed og kigger lidt på de kundehenvendelser, som vi har fået i løbet af den sidste uges tid. Et af de spørgsmål, der går meget igen på vores website, er spørgsmålet om, hvorvidt vi har CO2-neutrale leveringer. Det kan man i sagens natur ikke garantere i dag, men nu rykker muligheden tættere på, og det er mig en kilde til stor glæde. Og for at udløse spændingen kan jeg sige, at vi bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Der er nærmest en revolution i gang, når det gælder danskernes bilvaner. Vi kan se af de seneste tal, at det nu er sådan, at lidt over halvdelen af de private biler, der købes – og man kan så også indregne de brugte biler, som importeres – er rene elbiler. Altså, det er lidt over halvdelen af de private biler; det er ikke erhvervsbiler. Det vil sige, at vi får flere og flere biler på vejene, der kører på ren strøm, og som har brug for at lade.

Det behøver vi som politikere i Folketinget i det store hele ikke at bekymre os om, for bilerne bliver for det meste ladet i den carport, hvor de holder. Folk har deres egne ladere hjemme på egen privat grund. Andre steder er det Shell eller supermarkeder eller lignende, som sætter ladestandere op til lynladning på deres areal, fordi de gerne vil tjene penge på det, eller fordi de gerne vil tiltrække nogle kunder. Så på størstedelen af lademarkedet foregår tingene helt uden vores indblanding, og vi behøver ikke at bekymre os om det.

Så er der de offentlige arealer, og det er selvfølgelig noget andet, for når det offentlige ejer nogle arealer, som med fordel kan bruges til at etablere ladepunkter, skal det offentlige selvfølgelig tage stilling til, hvordan det skal gøres. Det er det, som det her lovforslag handler om. Det handler om rastepladser langs motorvejsnettet, som Vejdirektoratet råder over. Hvad er betingelserne for, at der kan etableres ladeinfrastruktur af private dér? Det handler om parkeringspladser i især de større byer i Danmark, hvor folk ikke har deres egen parkeringsplads tilknyttet deres lejlighed, men hvor de i stedet parkerer nede på gaden på nogle kommunale parkeringspladser. Og hvis folk i byen skal have mulighed for at have elbiler og lade ved deres bolig, er det altså dér, der skal etableres lademuligheder.

Det er klart, at staten skal sætte betingelserne for, hvordan der må opsættes privat ladeinfrastruktur på statens og Vejdirektoratets arealer. Det er også klart, at der skal etableres et regelsæt for, hvad kommunerne skal gøre, når de skal etablere lademuligheder på kommunale parkeringspladser. Det er det, som det her handler om.

Vi støtter den tilgang, der er her, som er, at det skal ske ved udbud, og at det skal gives til dem, der er villige til at betale mest for at få lov til at etablere en ladestander på en offentlig ladeplads. Andre steder kan der være en nervøsitet for, at der ikke er biler nok, og at der ikke er økonomi nok i det, og så giver den her lovgivning en mulighed for, at man kan sende det i udbud på den måde, at det er dem, der skal have mindst betaling fra det offentlige, der sætter ladestanderne op. Det er markedsbaseret, og det er, som vi kender det fra så mange andre områder. Vi bakker derfor op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Og jeg ser ikke flere ordførere, der beder om ordet. Derfor er vi så kommet til transportministeren.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet. Jeg vil også gerne takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Det er jo et lovforslag, som jeg har arbejdet med ganske længe – nå, spøg til side – men det er i hvert fald et lovforslag, der er rigtig vigtigt. Transportsektoren står i 2030 for 30 pct. af de danske udledninger. Og heraf står vejtransporten for langt det meste. Derfor er det også helt afgørende, at udledningerne fra vejtransporten og personbiler reduceres drastisk, og her er elbilerne nøglen.

Regeringens politik går på to ben. Dels har vi gennemført et afgiftssystem, som i den grad tilskynder til den grønne omstilling, dels har vi lagt en plan for udrulning af ladeinfrastruktur, så mangel på lademuligheder ikke bliver en barriere for, at folk køber en elbil. Og det går godt med elbilsalget; faktisk overraskende godt, men vi er ikke i mål, og vi skal ikke stoppe op. Samtidig kommer der løbende flere offentligt tilgængelige ladestandere. Ved udgangen af 2020 var der 2.879 ladepunkter, og et år senere var antallet steget med 68 pct. til 4.828 ladepunkter.

Regeringens plan for ladeinfrastrukturen i Danmark handler om tre ting: for det første at sikre lange ture, der kræver opladning undervejs, for det andet at sikre opladning til bilejere, der ikke har adgang til opladning på egen parkeringsplads, og for det tredje at sikre en langsigtet, ordentlig regulering af området. Med dagens lovforslag er der nu leveret på alle tre dagsordener, men jeg vil gerne understrege, at vi ikke er i mål endnu – langtfra, vi er først lige gået i gang.

For så vidt angår de lange ture, afsatte vi med infrastrukturaftalen 500 mio. kr. til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet og 275 mio. kr., der kan understøtte den kommende strategi for udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge trafik. Investeringen gør det muligt at udrulle over 50 ladeparker langs statsvejnettet. De første 6 ladeparker bliver etableret i løbet af i år. Og går alt efter planen, kan der inden nytår alene på Fyn – bare lige for at nævne Fyn – være hele 64 nye lynladere fordelt på 4 ladeparker. Det er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning.

Derudover skal vi sikre bedre lademuligheder for de bilejere, som ikke har adgang til at oplade bilen på deres egen parkeringsplads. Det gør vi bl.a. gennem puljer, som bidrager positivt til udviklingen, f.eks. aftalen om udmøntning af 150 mio. kr. til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale og private arealer i 2022.

Som nogen måske også kan huske, forpligtede regeringen sig i forbindelse med klimasamarbejdsaftalerne om grøn kollektiv trafik i sommeren 2020 til at se på rammerne for at skabe en hjemmel til kommunale tilskud til ladeinfrastruktur. I oktober sidste år fik regeringen så de afgørende elementer i dette lovforslag på plads gennem en politisk stemmeaftale. Aftalen blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Jeg vil gerne takke partierne for aftalen, fordi den gør det muligt for kommunerne at etablere ladestandere i byer eller landdistrikter – dér, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven. Det vil netop gøre det muligt at sikre endnu flere lademuligheder for de mange, der kører de korte ture ind og ud af byerne, og som ikke lige har råd til at sætte en ladestander op hjemme i garagen.

Endelig er der den tredje og sidste udfordring, og det er de reguleringsmæssige justeringer, der skal til, for at det her overhovedet kan lade sig gøre i sidste ende. Vi ønsker derfor med lovforslaget at gennemføre en række justeringer af rammerne for markedet, som skal understøtte udviklingen af ladeinfrastruktur i Danmark. Vi ønsker også med lovforslaget at gøre det lettere for kommuner og regioner at spille en rolle i udviklingen ved netop at afklare, hvordan de lokalt og regionalt kan understøtte etableringen af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur. Og det er samtidig vores ambition at åbne markedet, så vi får skabt de transparente priser, der skal til, for at bilister kan finde hoved og hale i de mange udbud og tilbud.

Vi kan med andre ord gennem disse tre fokusområder skabe et fintmasket net af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur og samtidig skabe indsigt i priserne, så man som elbilejer fremover kan gennemføre sin opladning hurtigt i hele landet og til en rimelig pris og ikke længere være bange for strømstress eller rækkeviddeangst. Det vil det her lovforslag bidrage til, og det vil samlet set også styrke den danske implementering af direktivet.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den gode og konstruktive debat om forslaget og om emnet i det hele taget. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og samarbejdet om det – samarbejdet om også at træde de næste skridt. Og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Det kunne også være, at jeg har et par spørgsmål selv. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak for det, og tak for en fin tale, ministerens første tale på området, og så ovenikøbet oven på corona. Tak for det.

Ministeren nævner el som sådan nærmest lyksaliggørende, og det er jo også rigtigt inden for den almindelige persontransport, men hvordan ser ministeren på den tunge transport i forhold til alt det her med ladeparker og LNG osv.?

Ministeren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi har et problem. Det har vi for hele vores transportsektor, og derfor skal vi have alle gode løsninger i spil. Her mener jeg også, at innovationen og vores erhvervsliv spiller en rigtig central rolle i forhold til at udvikle ny teknologi, til at udvikle nye vaner i forhold til, hvordan vi bruger transport, og hvordan vi i det hele taget har vores logistik til at hænge sammen. Så nok er der den korte bane, hvor vi kigger på de løsninger, der allerede er her i dag, men der er også en lang bane, hvor der er nye teknologier, som er en del af løsningen på det her område.

Niels Flemming Hansen, værsgo.

Der findes jo også teknologier, som har været her længe, i hvert fald i Europa. Nu åbnede vi det første LNG-anlæg, Liquified Natural Gas-anlæg, i Padborg her for 14 dage siden, og hvor der jo var kø af lastbiler foran. Jeg er godt klar over, at ministeren måske ikke helt er inde i området endnu, men ser ministeren sådan umiddelbart muligheder for yderligere at udrulle LNG på det danske vejnet?

Ministeren.

Der er jo en fælles forståelse for, at det er det, vi kigger ind i, og at det også er nødvendigt, og det var også det, jeg prøvede at sige med, at der er den korte bane og der er den lange bane. Den korte bane handler om de teknologier, der allerede findes, og som vi skal have sat i yderligere brug, og så er der den lange bane, hvor vi skal gå nogle meget, meget store skridt, men som også omfatter udviklingen af nye teknologier og løsninger.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.