Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love. (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 27.01.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Formålet med dette lovforslag er først og fremmest at udmønte en aftale fra juni sidste år om en række initiativer, der skal forebygge, at børn i indvandrerfamilier vokser op i radikaliserede miljøer, oplever vold i opdragelsen eller udsættes for negativ social kontrol. Aftalen indeholder bl.a. følgende initiativer: For det første at skærpe vandelskravet for personer, der søger om permanent ophold, og som er idømt en ubetinget frihedsstraf af mindst 60 dages fængsel for visse overtrædelser af straffeloven, eksempelvis straffelovens bestemmelser om genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber og religiøse vielser af mindreårige; for det andet at skærpe straffen for gentagen vold begået mod et barn af en person i barnets husstand eller af en person, som på anden vis er tæt knyttet til husstanden; for det tredje at indføre sanktioner i ydelsessystemet for alle personer, der er straffet for vold mod børn i nære relationer. I Socialdemokratiet vil vi ikke acceptere, at børn i indvandrerfamilier i højere grad mistrives end børn med danske forældre, hvilket bekræftes af flere undersøgelser at de gør. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget.

Den anden del af lovforslaget har til formål at adressere udfordringer forbundet med udbetaling af repatrierings- og hjemrejsestøtte til udlændinge, der vender hjem til lande, som danske pengeinstitutter ikke gennemfører finansielle transaktioner til. For at imødegå problemet foreslås det at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, som giver udlændinge- og integrationsministeren lov til at fastsætte nærmere regler om fleksibel udbetaling af repatrierings- og hjemrejsestøtte.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Nu er jeg lidt i tvivl om Venstres ordfører. Det er jo ikke hr. Peter Juel-Jensen, kan jeg se. Og jeg kan heller ikke se den næste. Så er vi fremme ved Halime Oguz, SF. Værsgo.

Tak, formand. I SF er vi dybt bekymrede over den negative sociale kontrol, der i nogle indvandrermiljøer udøves mod børn. Vi kan ikke acceptere vold mod børn eller såkaldte genopdragelsesrejser. Alt sammen er en del af den parallelsamfundskultur, som vi skal have gjort op med. Men vi skal ikke lovgive os ud af problemerne på en måde, der i sidste ende kommer til at gøre mere ondt og skade på børnene end de oprindelige problemer, blot for at statuere et eksempel, selv om det kan være fristende at sætte hårdt mod hårdt over for disse forældre.

Det er naturligvis hjerteskærende at erfare, at vold mod børn er så udbredt i nogle miljøer. Men vi er mere interesseret i at komme børnene til undsætning med de midler, der er bedst for barnet, og som virker, end at lave symbolpolitik, der blot gør situationen værre for børnene. Vi noterer os, at en meget lang række af troværdige organisationer, der netop vil beskytte børnenes tarv og trivsel, mener det samme. At tage økonomisk støtte fra familierne, der i forvejen er presset til det yderste, gør blot deres situation mere desperat og kan medvirke til at styrke onde spiraler. Vi har ingen evidens for, at karantæneordninger i ydelsessystemer afholder nogen fra at begå kriminalitet eller forebygger gentagelsestilfælde. Der skal i stedet sættes massivt ind med sociale foranstaltninger, så vi sikrer, at barnet bliver bedre beskyttet mod den voldelige forælder.

Med lovforslaget vil man forhindre, at en forælder, der er dømt for at have sendt et barn på et ufrivilligt udlandsophold, kan få familiesammenføring med familiens øvrigt børn. At efterlade barnets søskende sikrer ikke barnets trivsel og tryghed. I SF mener vi stadig ikke, at nægtelse af familiesammenføring er rette valg af sanktion, når vi skal undgå negativ social kontrol og ufrivillige udlandsrejser. Vi skal i stedet prøve at kigge på, hvordan vi kan give kommunerne de rette værktøjer til at hjælpe de børn, som de modtager underretninger om. Det kræver, at sociallovgivningen definerer, hvornår der er tale om et ufrivilligt udlandsophold, og hvem der kan afgøre, om opholdet er ufrivilligt.

Samlet set mener SF ikke, at dette lovforslag gør noget godt for børnene, tværtimod. Derfor stemmer vi nej.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste i rækken, jeg kan se i salen, er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg skal gøre det kort. Det her er jo en udmøntning af en rigtig god aftale, vi lavede med regeringen og en række blå partier. Det er endnu et skridt i retningen af at slå hårdere ned på negativ social kontrol, og det er jo noget, man kun kan være glad for at vi gør mest muligt ved – og især hele fokusset på repatriering. Og den del håber jeg at ministeren vil tage meget alvorligt fremadrettet, for vi ser jo heldigvis rigtig mange fra især Syrien, der gerne vil rejse tilbage til Syrien, men den repatrieringsordning, som der er, kan de ikke gøre brug af på grund af de sanktioner, der er mod syriske banker og forskellige andre slags bureaukrati. Og det klinger jo lidt hult, når vi igen og igen i pressen ser sager om folk, som den danske stat siger skal rejse tilbage til Syrien, fordi der nu er fred, men som siger, at det jo er helt uansvarligt, og at det kan de ikke, samtidig med at der er rigtig mange syrere, der frivilligt vil rejse hjem, hvoraf en del så alligevel ikke gør det på grund af problemer med repatrieringsordningen.

Så idet vores fokus på udlændingeområdet jo bl.a. er, at især de mange, der kom hertil under flygtningekrisen, gerne skal rejse hjem, så er repatrieringsordningen meget, meget vigtig, og den skal selvfølgelig fungere. Så det ser vi frem til at ministeren vil gøre til en prioritet. Så vi stemmer for det her forslag, og jeg skal hilse fra Nye Borgerlige og sige, at det gør Nye Borgerlige også.

Tak for det. Så er vi kommet tilbage til fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre.

Tak for ordet, formand. I dag hersker der ingen tvivl om, at der i visse indvandrermiljøer findes en udbredt social kontrol, som indskrænker børn og kvinders frihed til at leve det liv, de har lyst til. Det er fuldstændig uacceptabelt, og vi er derfor glade for, at vi med lovforslaget får sat hårdt og konsekvent ind mod udøverne af social kontrol. De personer, der netop udøver social kontrol, er oftest mennesker med minoritetsbaggrund, som er kommet til Danmark for mange år siden, og som aldrig har taget de danske normer og værdier til sig. Men hvad der er endnu værre, er, at de heller ikke ønsker, at deres ægtefæller og deres børn gør det. De begrænser deres frihed og fratager dem muligheden for at blive en aktiv del af fællesskabet, og det kan vi som et liberalt parti selvfølgelig ikke acceptere. Det er vigtigt, at vi som samfund træder i karakter og står fast på, at vores fælles værdier, ligestilling, frihed, ytringsfrihed, skal gælde for alle i Danmark. Det står ikke til forhandling, og hvis man ikke ønsker at tage de værdier til sig eller begrænser andre i at tage dem til sig, skal det selvfølgelig have alvorlige konsekvenser.

Med lovforslaget får vi indført nogle klare regler, der beskytter børn mod vold, og som er med til at forebygge, at børn fra indvandrerfamilier udsættes for negativ social kontrol. Det er positivt, men det er langtfra tilstrækkeligt. I denne ombæring vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at lovforslaget ingen steder nævner de mange kvinder, for hvem social kontrol i særlig grad er belastende, og det handler om de mange kvinder, der vil Danmark, men som tæskes, trues eller på anden vis kues af deres nærmeste familie til at give afkald på de grundlæggende rettigheder. De kvinder forsøger at bryde fri, og de befinder sig i en regulær frihedskamp, hvor det er med livet som indsats. For disse kvinder tegner dagens lovforslag ingen vej ud af de kontrollerende miljøer, og det er beklageligt, for nok skal vi straffe udøveren af social kontrol, men samtidig skal vi også give ofrene de reelle muligheder for at bryde ud af det kontrollerende miljø. Det skal vi både for kvindernes og for børnenes skyld.

Derfor finder jeg det også problematisk, at regeringen nu endnu en gang sylter et kontroversielt problem, fordi det ikke passer ind i det socialdemokratiske årshjul. Ja, man har valgt at skubbe problemerne foran sig til næste valg ved at nedsætte endnu en kommission. Det er jo ikke første gang, at social kontrol er et problem i indvandrermiljøer; børnene, men især også kvinderne har kæmpet denne kamp længe, og nogle føler nok, at de har kæmpet den meget alene.

Vi står jo ikke på bar bund i forhold til at forstå problemet. Med Venstres nationale handlingsplan fra 2016 har vi opnået nogle gode erfaringer til at gå i rette med netop de udfordringer. Vi ved, hvad der virker, og vi ved ikke mindst, hvad vi skal gøre mere af. Som et liberalt parti værner vi om individets personlige frihed, og samtidig er vi af den overbevisning, at det er bedre at løse problemerne i dag end i morgen. Så vi er klar til at forhandle, kære minister, for vi i Venstre kan på ingen måde tolerere, at der findes mennesker i det danske samfund, som tvinges til at give afkald på deres grundlæggende rettigheder.

Med lovforslaget får vi sat hårdt ind over for de mennesker, der udøver social kontrol, og derfor stemmer vi i Venstre selvfølgelig for lovforslaget, men samtidig vil jeg gerne komme med en kraftig appel til regeringen om ikke at sylte problemet yderligere i den indeværende regeringsperiode. Lad os nu indkalde til nogle forhandlinger, så vi kan hjælpe de ofre ud af de kontrollerede miljøer, de lever i. Det ligger også fint i forlængelse af de forhandlinger, vi har haft om »Børnene Først«, og der er altså ingen grund til at vente længere. Tak for ordet.

Hov, jeg skal lige huske, at jeg skal hilse fra De Radikale og Enhedslisten og sige, at de ikke støtter lovforslaget.

Tak for den oplysning, og tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre, og nu er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak, og undskyld den lille forsinkelse. Så må man jo, når det går så hurtigt, finde sig i, at der bliver byttet lidt rundt på ordførerne. Sådan er det.

Jeg skal på lige fod med de øvrige partier sige, at Dansk Folkepartis holdning til det her forslag er, at vi tilslutter os. Det er godt at se, at der trods alt sker noget på det her meget, meget vigtige område. Der bliver skærpet straf for gentagen vold mod børn i hjemmet, der er en skærpelse af reglerne for vandelskravet for permanent opholdstilladelse, der er en udvidelse af karensreglerne for familiesammenføring med børn, hvis den herboende er dømt for vold eller for at sende et barn på genopdragelse i hjemlandet, og endelig indføres der sanktioner i ydelsessystemet.

Initiativerne retter sig jo primært mod indvandrerfamilier. Det bliver der ikke lagt skjul på. En undersøgelse foretaget af VIVE vidste desværre, at i familier, hvor begge forældre er indvandrere eller efterkommere, har mere end hvert tredje barn har været udsat for hårdhændet opdragelse eller vold såsom dask, rusk, smæk eller slag inden for en periode af 2 måneder. Det er et lavere niveau, når det drejer sig om danske familier, men det bør slet, slet ikke foregå.

Forældre har et stort ansvar for en ordentlig opdragelse af deres børn, og det indbefatter på ingen måde en såkaldt genopdragelse i islamiske værdier i hjemlandet. At vold bruges i indvandrerfamilier, overrasker desværre ikke. Derfor er det godt, at straffene skærpes og mulighederne for at få permanent opholdstilladelse forringes for dem, der ikke kan finde ud af det. Initiativerne er nødvendige. Jeg håber virkelig, at de kommer til at virke efter hensigten og kan forhindre noget af den vold, der finder sted.

Lovforslagets anden del går på de udfordringer, der kan være med udbetaling af repatrieringsstøtte. Der er lande, det er vanskeligt at sende penge til, fordi landet er underlagt internationale sanktioner. Det er selvfølgelig et problem, der skal løses, for ellers kan det forhindre flere herboende udlændinge i at søge repatrieringsstøtte. Vi ser gerne, at flere benytter ordningen. Jo flere udlændinge, der rejser hjem, jo bedre. Jeg kan forstå, at det er vanskeligt at finde en konkret metode til at sende pengene til en modtager i et sanktionsbelagt land, og derfor finder jeg, det er i orden, at ministeren får en bemyndigelse til at finde en fleksibel ordning. Og så går jeg ud fra, at ministeren løbende vil holde i Udlændinge- og Integrationsudvalget orienteret om, hvordan det går. Når og hvis ministeren finder en god ordning, vil det nok være klogt at få ordningen lovfæstet. Jeg har ikke yderligere at sige til lovforslaget, andet end at Dansk Folkeparti støtter. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ingen korte bemærkninger, så nu er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for debatten om lovforslaget og for den brede opbakning, jeg kan høre der er til forslaget. Det består som allerede nævnt af to dele. Den første del omhandler en gennemførelse af en aftale fra sommeren 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om en række initiativer, der skal beskytte børn imod vold og være med til at forebygge, at børn vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for social kontrol.

Det er klart, at ingen skal udsættes for social kontrol, og ingen skal vokse op i et hjem, hvor der er risiko for deres sikkerhed og udvikling, og langt de fleste forældre – det gælder også indvandrerforældre – er selvfølgelig lige så kærlige i deres opdragelse som alle andre. De opdrager uden vold og social kontrol. Men vi må nok indse, at vi har undervurderet, hvor gammeldags en kultur nogle har med i rygsækken, når de indvandrer til Danmark. Nogle kommer fra lande, hvor vold i opdragelsen desværre stadig er normalt. Det er ikke sådan, at der ikke er danskere, der er voldelige over for deres børn – det er der, og det er selvfølgelig lige så uacceptabelt. Vold kan aldrig forsvares, og social kontrol kan aldrig forsvares. Vi mener derfor, at hammeren bør falde hårdere over for dem, der ikke passer ordentligt på børnene, hvor de burde være mest trygge, nemlig i deres eget hjem, i deres egen familie.

Vi foreslår at ændre straffeloven, så straffen for gentagen vold og for mishandling eller grov vold begået mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand skærpes med en tredjedel. Vi foreslår også at indføre sanktioner i ydelsessystemet for alle, der er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer. Konkret betyder det, at den nuværende karantæneordning for bandekriminelle foreslås udvidet til også at gælde den her personkreds.

Derudover foreslår vi at skærpe det vandelskrav, der stilles ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. Det vil betyde, at udlændinge, der idømmes ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for at overtræde straffelovens bestemmelser om børnebortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindreårige og tildækningstvang, udelukkes fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det samme vandelskrav gælder i visse ægtefællesammenføringssager og foreslås derfor også skærpet her.

Vi foreslår også at udvide karensreglen i forbindelse med familiesammenføring med børn. Det vil betyde, at der som udgangspunkt ikke kan gives familiesammenføring til et barn i 10 år, hvis den herboende forælder eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt fængselsstraf for at sende et andet barn på genopdragelsesrejse.

Jeg vil også godt understrege, at regeringen ikke har nogen forventning om, at det her lovforslag alene løser alle udfordringer med vold mod børn og med negativ social kontrol, men vi tror og mener, at det er nogle vigtige skridt på vejen derhen.

Jeg vil nu fokusere på lovforslagets anden del. Lovforslaget indeholder nemlig også et element, der skal gøre det muligt at imødegå nogle af de udfordringer, der er med at udbetale hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte til udlændinge, der rejser hjem til sanktionsbelagte lande, hvortil det er vanskeligt at overføre penge – det handler bl.a. om Iran og Syrien. Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der gør det muligt at fastsætte nærmere regler om en mere fleksibel og kontant udbetaling af støtte til personer, der rejser tilbage til Syrien og Irak. På den måde sikrer vi, at navnlig de syrere, som udtrykker ønske om at vende hjem med støtte, fortsat har mulighed for det.

Tak for debatten i dag om de forskellige initiativer i lovforslaget. Jeg ser frem til den videre behandling.

Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak til ministeren, og tak for en fin aftale. Hvis jeg skal prøve at komme lidt nærmere ind på det, som ministeren sagde til sidst, i forhold til repatrieringsordningen – og der er jo gået et stykke tid, siden vi lavede aftalen – vil jeg spørge: Har der været nogen fremskridt i forhold til at få de her udbetalinger gennemført? Nu ved jeg godt, lovforslaget ikke er vedtaget endnu, men jeg går ud fra, at ministeren har kigget mere på det. Eller er det sådan, at når loven bliver vedtaget, har ministeren nogle løsninger på bordet, således at vi ikke står i den her absurde situation, at der er en masse syrere, der bor her i Danmark, som gerne selv vil tage tilbage til Syrien, men som ikke gør det, fordi repatrieringsordningen ikke fungerer?

Ministeren.

I 2021 var der faktisk rekordmange syrere, der valgte at repatriere – der har aldrig været så mange fra Syrien før – og det lykkedes os at få pengene frem til de repatrierede i langt de fleste tilfælde. Det er det positive. Men der er noget usikkerhed, fordi det er med lodder og trisser, og derfor har vi behov for de her lovændringer som – vil jeg gætte på – en midlertidig løsning, indtil vi får en mere permanent ordning på plads. Det er klart, at hvis der er nogle syrere, der ikke får udbetalt deres penge, skal det rygte nok spredes, og så tror jeg, at vi vil se færre, der benytter sig af ordningen. Men indtil videre kan vi se, at for hvert år, der går, er der i det hele taget flere og flere, der benytter ordningen, også fra Syrien.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Det er jo præcis den usikkerhed, som jeg godt kan forstå man har, hvis man som syrer bor her i landet og gerne vil tilbage til Syrien, for hvis man ikke er helt sikker på, at ordningen virker, kan det være afskrækkende.

Men så har jeg bare et mere overordnet spørgsmål til ministeren. Mig bekendt har de mange syrere, der er rejst tilbage, jo ikke rapporteret, at de er blevet mishandlet forfærdeligt eller noget andet – alt andet lige at det er et land, der har været i konflikt – men kan man bruge det, at der er så mange, der rejser frivilligt tilbage, som en løftestang til også at få dem hjem, hvor vi selv siger, at det er forsvarligt, men hvor man nægter at rejse hjem?

Ministeren.

Det korte svar er nej. For langt de fleste syrere får forlænget deres opholdstilladelse i Danmark, og det gør de jo, på baggrund af at myndighederne har foretaget den individuelle vurdering, at de har et behov for beskyttelse. Så det, at der er nogle andre mennesker, der frivilligt vælger at tage tilbage, kan man ikke bruge i en asylsag og sige: Dermed kan du også tage tilbage. Det skal også siges, at når man repatrierer i dag, får man jo den lille pose penge, før man rejser – penge, som man kan bruge til de udgifter, man har i forbindelse med rejsen – og når man så har været væk i 1 år, får man den store pose penge. Det, vi foreslår her, er, at man kan få en stor pose penge, allerede inden man rejser, og så vil der være myndigheder med på flyet i nogle tilfælde, og så har man ikke har nogen fortrydelsesret, når man er rejst ud.

Fru Halime Oguz, SF.

Tak for det. Jeg vil også sige tak til ministeren for at tage det her problem alvorligt, især når det omhandler vold mod børn. Ministeren siger så også i sin tale, at regeringen gerne vil løse det her problem, og det vil vi sådan set også gerne. Men når jeg så kigger på de forskellige høringssvar, kan jeg se, at nogle af de organisationer, som vi i SF finder meget seriøse, f.eks. Dansk Socialrådgiverforening, Det Kriminalpræventive Råd, Hjælp Voldsofre, Red Barnet, Lev Uden Vold m.fl., stiller sig kritiske over for de her sanktioner, som regeringen lægger op til. Gør det slet ikke indtryk på ministeren?

Ministeren.

Jo, det gør selvfølgelig indtryk, hvad høringsparter skriver i høringssvar. Og jeg er med på, at hvis nogle forældre begår noget kriminelt og dermed bliver straffet – det kan både være en frihedsstraf, men det kan også være en økonomisk straf – så er det set fra barnets perspektiv ikke nødvendigvis godt, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal straffe forældrene. Der skal jo stadig væk være en sanktion over for forældrene. Vi skal så finde den rette balance, og den synes jeg regeringen har fundet i den aftale, der nu er indgået her.

Men jeg er fuldstændig bevidst om, at hvis vi skal løse det her problem, så er det her kun en lillebitte del af løsningen. Jeg tror, at nogle af de andre lovforslag, vi allerede har vedtaget – hvor det præciseres, at social kontrol er en del af bestemmelsen om psykisk vold i straffeloven, og hvor vi forbyder religiøse vielser af mindreårige – at vi forhåbentlig snart får det her med, at opholdstilladelserne bortfalder, når man har været på genopdragelsesrejse, og så mange af de bevillinger, som både SF og andre partier i Folketinget har været med til at sikre, til flere sikkerhedskonsulenter og bedre plads på krisecentrene, tilsammen skal være med til at løse det her.

Tak. Fru Halime Oguz, værsgo.

Tak. Det forstår jeg, men hvordan kan økonomiske sanktioner være en fordel for børnene? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Men vil det så også betyde, at de her økonomiske sanktioner også skal gælde etnisk danske forældre, der udøver vold mod deres børn?

Ministeren.

Ja. Der er ikke nogen forskel på, hvilken herkomst man har, når man bliver straffet med det her. Jeg tror heller ikke, at den egentlige effekt af det her ligger i, at folk får sanktionen, men ligger i den forebyggende effekt – sådan er det jo med mange bestemmelser i lovgivningen og i straffeloven, at effekten ligger i den afskrækkende effekt – ved at du så ikke kan få familiesammenføring med et nyt barn, hvis du allerede har tæsket det barn, du har. Det hjælper jo ikke det barn, man har, at man ikke kan få et nyt barn hertil, men det kan måske have en forebyggende effekt.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre.

Tak. Jeg vil egentlig bare spørge ministeren om det, som jeg selv nævnte fra talerstolen – og ministeren siger det også selv i svaret til SF's ordfører – nemlig at det her jo ikke løser hele problemet med negativ social kontrol. Og vi har sådan set den handlingsplan, som Venstre jo søsatte, og som kommer med en masse gode forslag til nogle nye indsatser, man kunne gøre, og den konkluderer også på de nuværende. Vi har også i forlængelse af netop forhandlingerne om »Børnene Først«, som jo også ligger ovre hos socialministeren, om, hvordan man ligesom kunne have et samarbejde omkring det, set, hvordan man netop laver nogle indsatser, hvor man beskytter børnene, også i henhold til den her diskussion om sanktioner, som kan ramme børnene utilsigtet.

Jeg skal bare lige forstå det rigtigt: Når vi nu har en masse gode erfaringer at trække på og vi ligesom har den her aftale, vi kunne gøre tingene i forlængelse af, vil man så stadig væk vente til eventuelt efter et valg, før man handler på negativ social kontrol over for kvinderne og over for børnene?

Ministeren.

Nej, der kommer også yderligere lovforslag i den her folketingssamling, som handler om at gribe ind over for social kontrol. Vi har den kommission for piger og kvinders rettigheder, som ordføreren selv nævner. Og så er der også i de seneste finanslove afsat yderligere økonomi til rådgivning og forebyggelse. Men det, jeg jo hører fra Venstres side her, er, at man har et ønske om også at følge op på den gamle handlingsplan fra 2016, så skal vi ikke bare aftale, at inden solen er gået ned i dag, har fru Marlene Ambo-Rasmussen fået en invitation til en kop kaffe på mit kontor? For så synes jeg, at vi med afsæt i den handlingsplan skal se, om der er nogle yderligere initiativer, vi allerede nu kan begynde at forberede.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Det er jeg rigtig glad for at ministeren siger. Det var jo lige det svar, jeg havde ønsket. Jeg vil meget gerne komme over til en kop kaffe, for jeg synes netop, det er vigtigt, at vi også får kigget på den handlingsplan, for der ligger altså nogle gode indsatser. Og jeg har selv nævnt, og jeg har også hørt ministeren nævne det, den her tanke omkring en eller anden form for exitstrategi, og det er vi i Venstre meget opsat på at kigge nærmere på. Det er også noget af det, der er nævnt et eller andet sted i den her handlingsplan fra 2016. Så jeg vil meget gerne diskutere det; det synes jeg er meget, meget vigtigt – også essensen, i forhold til at den her aftale er god, men at den ikke kan stå alene.

Ministeren.

Jamen jeg vil bare sige ganske kort, at den her dialog måske også afspejler, at regeringen i de sidste finanslove har forhandlet med Enhedslisten og SF og Radikale Venstre og Alternativet og senest også med Kristendemokraterne, og at nogle af de tiltag, der er taget, bl.a. på exitområdet, jo så er taget i den kreds. Men vi har absolut ikke noget ønske om at holde nogen partier udenfor, og derfor vil jeg også starte med at invitere til et møde, og så kan vi prøve at tage den derfra.

Således slutter vi i fred og fordragelighed. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.