Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 113 Bilag 1
Offentligt
2519361_0001.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Martin Lemberg ([email protected])
Amnesty International ([email protected])
Amnestys høringssvar jf. udkast af udlændingeloven - sagsnr. 2021 - 13046
08-12-2021 18:18
Amnesty Internationals høringssvar oktober 2021 - udlændingelov.pdf;
Til rette vedkommende
På vegne af vores organisation vedhæfter jeg hermed vores høringssvar.
Mvh
Lisa Blinkenberg
Seniorrådgiver
Amnesty International, dansk afdeling
Telefon: +45 25 65 20 65
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0002.png
København, den 8. december 2021
Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til forslag om
’Ændring
af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige
andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og
indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)’.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 10. november 2021 anmodet om Amnesty
Internationals eventuelle bemærkninger til nærværende udkast til Lov om ændring af
udlændingeloven.
Vores analyse af lovforslaget
Amnesty International har i denne omgang valgt at fokusere på brugen af frihedsberøvelse,
herunder afsnit 2.6.3.3. om ’frihedsberøvelse med henblik på indførelse af mulighed for
overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i
tredjelande’.
På side 103 i det fremsendte forslag foreslås en ny bestemmelse i udlændingelovens §36
stk. 1,1. punkt, der vil gøre det muligt for politiet efter indstilling og anmodning fra
Hjemrejsestyrelsen at frihedsberøve en udlænding, der skal overføres til et tredjeland som
led i eksekveringen af lov nr. 1191 af 8. juni 2021.
Amnesty International anbefalede i marts 2021 at forkaste forslaget om eksternalisering af
asylbehandling blandt andet på baggrund af udsigten til en stigning i frihedsberøvelser i
forbindelse med den nye ordning. Vi formoder, at den foreliggende lovændring vil skabe
præcedens for udførelsen af lovændringen fra juni 2021.
Amnesty International advarede på det kraftigste imod vedtagelsen af forslaget om
muligheden for asylbehandling i tredjelande under høringsrunden i marts 2021. Den
holdning står vi stadig ved, hvorfor vi er bekymrede over forslaget om yderligere
frihedsberøvelse i forbindelse med overførsel af asylansøgere til asylbehandling i
tredjelande.
Vi er bekymrede for, at frihedsberøvelser i forbindelse med overførsel til tredjelande
risikerer at være særdeles langvarig, mens de danske myndigheder afventer svar fra
tredjelandet. Vi frygter, at flere personer vil gå under jorden af frygt for asylbehandling i et
tredjeland, hvorfor der med den foreslåede lovændring vil være juridisk belæg for
frihedsberøvelse, da §34-foranstaltninger i udlændingeloven ikke vil være tilstrækkelige.
Grundlaget for modellen om eksternalisering af asylbehandling og beskyttelse i tredjelande
bygger efter vores opfattelse på forudsætningen om frihedsberøvelse. Frihedsberøvelse er
en dybt indgribende intervention i en persons liv, der bør tages særdeles alvorligt. Amnesty
International har tidligere dokumenteret, at den nuværende screening af frihedsberøvede
i Ellebæk ikke formår at identificere og beskytte torturoverlevere og psykisk syge. Vi er
1
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0003.png
derfor bekymrede for, at den nye ordning ikke vil udvise den nødvendige påpasselighed
overfor særligt sårbare grupper, men i stedet vil forværre deres forhold yderligere.
Forslaget til den foreslåede ordning giver desuden politiet enekompetencen til at udøve
magt eller tvang i forbindelse med frihedsberøvelsen (side 103). Det bør præciseres, at
magt og tvang kun i yderst særlige tilfælde kan benyttes, og så vidt muligt bør undgås.
Skærpelse af karensreglerne for familiesammenføring med børn, afsnit 2.2. Siderne 23-
26, bemærkninger s. 132-133
I lovforslaget fremhæves det, at der vil være en skærpelse af karensreglerne for
familiesammenføring med børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1 nr. 2 og stk. 23. I
bemærkningerne til lovforslaget påpeges det, at der er et ønske om at udvide beskyttelsen
af børn mod fremtidige seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet ved bl.a. at
indføre en karensperiode på 10 år for familiesammenføring med børn.
Amnesty International bifalder, at skærpelserne er møntet på at ville beskyttet børnene
mod personfarlig kriminalitet eller seksuelle overgreb. Men af lovforslaget fremgår det, at
bestemmelsen om en karensperiode på 10 år for familiesammenføring også kan
forekomme, hvis en forælder idømmes fængselsstraf for at sende sit barn på
genopdragelsesrejse.
Vi anerkender Danmarks ret til at regulere indvandring, herunder at fastsætte retten til
familiesammenføring. Samtidig har vi dog set nylige afgørelser ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (eksempelvis M.A. mod Danmark fra den 9.7.2021), som har
tilkendegivet, at Danmark har krænket retten til privat- og familieliv og den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8. Ti år er lang tid i et barns liv og længe at være
adskilt fra sin mor eller far i Danmark
især hvis retten til familie- eller privatliv ikke kan
opretholdes i fællesskab i familiens oprindelsesland på grund af risiko for forfølgelse.
Amnesty International bifalder formålet om at ville beskytte børnene, men understreger
samtidig, at der til enhver tid skal ske en proportionalitetsafvejning i forhold til retten til
familie- og privatliv og statens ret til at regulere indvandringen. Hver enkelt sag skal
vurderes konkret og individuelt og barnets tarv skal være i fokus.
Amnesty International, 8. december 2021.
2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0004.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Landsforeningen "Et barn to forældre" ([email protected])
Høring, vold mod børn
03-01-2022 12:20
CCE_001751.pdf;
Vedhæftet er høringsindlæg i sagsnr. 2021-13046.
Hilsen Anders Chr. Jensen
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0005.png
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0006.png
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0007.png
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0008.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Ledelsessekretariat Ankestyrelsen ([email protected])
Høringssvar fra Ankestyrelsen
07-12-2021 09:39
Høringssvar fra Ankestyrelsen.docx;
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Svar fra Ankestyrelsen - Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov
om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380).
Venlig hilsen
Lone Nielsen
Sekretær
Ledelse & Økonomi
Direkte telefon: 61 89 75 81
Mail:
[email protected]
_________________________________
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mail: [email protected]
Telefon: 33 41 12 00
Hjemmeside: www.ast.dk
Åbningstid: 9.00 – 15.00 alle hverdage
_________________________________
Fortrolige og personfølsomme oplysninger
skal sendes til [email protected]
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0009.png
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Ekstern høring om udkast til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id:
1813380).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
7. december 2021
J.nr. 21-50300
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
Ankestyrelsen
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0010.png
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Emilie Voldborg Andersen ([email protected])
Sagsnr. 2021-13046: Børnerådets høringssvar til høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven,
straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Sendt:
07-12-2021 12:52
Bilag:
#70 UIM vold i nære relationer samt genopdragelsesrejser 071221 eva.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, att. Simone Hein Nielsen
Hermed fremsendes Børnerådets høringssvar.
Kan I sige noget nærmere om, hvornår lovforslaget forventes fremsat?
Med venlig hilsen
Emilie Andersen
Emilie Andersen
Juridisk konsulent
T: 3378 3311 | E:
[email protected]
Børnerådet | Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund |
www.børnerådet.dk
Når du henvender dig til Børnerådet, indsamler og behandler vi de oplysninger, du giver os.
Læs mere i Børnerådets persondatapolitik.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0011.png
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
07.12.2021
J.nr. 3.7.27/eva
Børnerådet efterlyser evidens for, at lovforslaget faktisk sikrer børns trivsel og tryghed
Børnerådet bifalder regeringens intention om, at ingen børn skal vokse op i hjem, hvor der er
risiko for deres sikkerhed og udvikling.
1
Princippet om, at barnet har en naturlig ret til livet,
hvilket indebærer retten til overlevelse og udvikling, kan udledes af Børnekonventionens art. 6,
der er en af de fire kernerettigheder i Børnekonventionen. Vi er dog ikke enige med regeringen
i, at man med lovforslaget sikrer denne rettighed.
Lovforslaget medfører bl.a. at:
1) Straffen for vold mod børn i nære relationer skærpes.
2) Der indføres en karantæneordning i ydelsessystemet for personer straffet for vold
mod børn i nære relationer.
3) Karensreglerne for familiesammenføring med familiens øvrige børn skærpes, hvis
forælderen er dømt for at have sendt et barn på et ufrivilligt udlandsophold, en såkaldt
genopdragelsesrejse.
Børnerådet mener ikke ligesom regeringen, at der er brug for ”flest mulige tiltag for at sikre
børns trivsel og tryghed”.
2
Vi mener derimod, at der er brug for de
rigtige
tiltag. Vi ser ingen
evidens for, at et eneste af de fremsatte initiativer rent faktisk vil hjælpe disse børn, hvilket vi
vil uddybe i det følgende.
At sende forældrene i fængsel i længere tid sikrer ikke barnets trivsel og tryghed
Med lovforslaget vil man skærpe straffen for vold mod børn i nære relationer ved at øge
straffens længde med 1/3. Børnerådet bifalder strafferetlige sanktioner i form af
fængselsstraffe, så længe det kan være med til at forebygge eller forhindre, at børn bliver ofre
for kriminalitet. Men eftersom vi ikke ser nogen evidens for, at en længere straf for vold i nære
relationer vil forebygge eller forhindre vold mod børn, og da vi samtidig ved, at børn og unge
af fængslede generelt set har meget dårligere trivsel end andre børn,
3
kan vi ikke støtte den
foreslåede strafskærpelse.
1
2
Høringsmaterialet s. 15
Høringsmaterialet s. 15
3
SFI, Indsat Far Udsat Barn (2016)
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund• Tlf. 3378 3300
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0012.png
Mange studier har belyst virkningen af straffens strenghed på baggrund af længden af
fængselsstraffe. De fleste studier peger på, at straffens længde har en nuleffekt på dømtes
recidiv, dvs. det har ingen betydning for, om den dømte gentager forbrydelsen.
4
Generelt
peger den kriminologiske forskning på, at strafskærpelser ikke i sig selv har en
kriminalpræventiv effekt.
5
Vi er særligt betænkelige ved den del af lovforslaget, hvor man vil stramme reglerne for vold i
gentagelsestilfælde. Det er tilfælde, hvor myndighederne godt ved, at forælderen har udøvet
vold mod barnet, og hvor det alligevel sker igen. Her kan vi ikke se, hvordan en strafskærpelse
skal løse problemet. Sociale problemer skal ikke bekæmpes med strafferetlige sanktioner. Der
skal i stedet sættes massivt ind med sociale foranstaltninger, så vi sikrer, at barnet bliver bedre
beskyttet mod den voldelige forælder. Hvis det er barnets ønske og til barnets bedste at
bevare kontakten, kan der eventuelt etableres overvåget samvær med den voldelige forælder.
Det er forfærdeligt, at et barn udsættes for vold fra sine nærmeste, men det er utilgiveligt, hvis
samfundet kender til problemet og alligevel ikke er i stand til at forhindre, at det sker igen.
At forværre familiens økonomiske situation sikrer ikke barnets trivsel og tryghed
Vi har ingen evidens for, at karantæneordninger i ydelsessystemet afholder nogen fra at begå
kriminalitet eller forebygger gentagelsestilfælde. Dette til trods for, at der har været rig
mulighed for at evaluere på allerede eksisterende ordninger.
Lovforslaget indebærer nemlig en udvidelse af eksisterende ordninger, eftersom der i hhv.
2017 og 2018 indførtes karantæneordninger i ydelsessystemet for hhv. bandekriminelle og
fremmedkrigere. I forbindelse med indførelse af karantæneordningen for dømte
bandemedlemmer fremførte Det Kriminalpræventive Råd i deres høringssvar, at: ”Målet bør
være at få disse afsonere ind i den del af befolkningen, der bidrager til samfundet efter
afsoning. Det er en stor udfordring i forhold til denne gruppe. Den indgåede aftale risikerer at
fastholde gruppen i kriminalitet.” Også andre høringsparter påpegede, at det at benytte
beskæringer i overførselsindkomster som adfærdsregulerende redskab ikke virker i forhold til
socialt udsatte grupper, men tværtimod skaber flere problemer.
6
Det fremgår ikke i høringsmaterialet, at udvidelsen af ordningen skulle være begrundet i
positive erfaringer med ordningerne fra 2017 og 2018. Børnerådet kan ikke støtte ydelsen af
en ordning, der ved ordningens oprettelse blev kritiseret for potentielt at virke
kontraproduktivt, uden at der foreligger en evaluering af, om der var hold i kritikken. Særligt
4
Justitsministeriets Forskningskontor, Virkninger af straf over for gerningsmænd, befolkning og ofre
(2020),
s. 3
5
Det har Det Kriminalpræventive Råd fremhævet flere gang, fx i
deres høringssvar fra 2018 om
skærpelse af straffen for grov vold
6
Se alle høringssvarene
her
og et samlet høringsnotat
her.
2
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0013.png
ikke når vi ligefrem kan se en sammenhæng mellem familiens økonomiske situation og risikoen
for vold mod børn.
7
At efterlade barnets søskende sikrer ikke barnets trivsel og tryghed
Med lovforslaget vil man forhindre, at en forælder, der er dømt for at
for at have sendt et barn
på et ufrivilligt udlandsophold, kan få familiesammenføring med familiens øvrige børn.
Børnerådet mener ikke, at nægtelse af
familiesammenføring er rette valg af sanktion.
Da regeringen tidligere på året tog initiativ til en styrket indsats mod negativ social kontrol,
støttede Børnerådet disse initiativer,
herunder at det blev præciseret i straffeloven, at negativ
social kontrol var omfattet af strafbestemmelsen om psykisk vold. Negativ social kontrol kan
have invaliderende effekt og voldsomme konsekvenser for børn og unge, og loven var med til
at sende et stærkt signal til ofrene om, at negativ social kontrol efter omstændighederne kan
være strafbart.
Vi satte dog samtidig spørgsmålstegn ved, hvorfor de strafferetlige sanktioner skulle suppleres
med stramninger på udlændingeområdet over for de forældre, der dømmes for at udøve
negativ social kontrol mod deres børn. Vi så ingen dokumentation for, at den type sanktioner
var egnede til at opfylde lovens intention: at beskytte mindreårige børn med udgangspunkt i
barnets bedste.
På trods af, at vi stadig ikke har evidens for, at stramninger på udlændingeområdet har en
forebyggende effekt, vil man nu udvide området. Børnerådet mener stadig ikke, at nægtelse af
familiesammenføring er rette valg af sanktion, når vi skal undgå negativ social kontrol og
ufrivillige udlandsrejser. Nægtelse af familiesammenføring er ikke kun en straf af
gerningsmanden, men kan potentielt påvirke en hel familie, herunder en bred gruppe af børn.
Det gælder både det barn, der ikke må blive familiesammenført med sine søskende, og det
barn, der bliver frataget mulighed for at komme til Danmark og få særlig støtte. Børnerådet må
derfor igen appellere til, at der foretages en fyldestgørende afdækning af, hvilke børn der
potentielt bliver påvirket af lovgivningen.
Lovforslaget står i kontrast til, at regeringen med Børnene Først vil indføre obligatoriske
søskendeundersøgelser og et følg-og-forklar princip over for et anbragt barns søskende. Her er
det regeringens opfattelse, at hvis ét barn bliver anbragt, skal vi holde ekstra godt øje med
barnets søskende, fordi der er formodning for, at barnets søskende også kunne have brug for
særlig støtte. Samme formodning gør sig åbenbart ikke gældende, når barnet bliver sendt på
ufrivilligt udlandsophold eller udsat for negativ social kontrol. Her mener regeringen, at det vil
være bedre, hvis barnets søskende forbliver i hjemlandet – altså det land, den kultur og
formentligt også den familie, som forældrene er blevet straffet for at sende barnet til.
7
I 2017 lavede vi
en undersøgelse i Børnerådet om vold mod børn,
der viste en signifikant sammenhæng
mellem familiens økonomiske situation og andelen af børn, der var udsat for grov vold i hjemmet.
3
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0014.png
Hvis lovforslaget er udtryk for et politisk ønske om reelt at hjælpe de børn, der bliver sendt på
ufrivillige udlandsophold, skal vi starte et helt andet sted. Vi skal for det første begynde at
monitorere og afdække området for ufrivillige udlandsophold, så vi kan få relevant og brugbar
viden om, hvad der er på spil for de pågældende familier.
8
Dernæst skal vi give kommunerne
de rette værktøjer til at hjælpe de børn, som de modtager underretninger på. Det kræver, at
sociallovgivningen definerer, hvornår der er tale om et ufrivilligt udlandsophold, og hvem der
kan afgøre, om opholdet er ufrivilligt. Sociallovgivningen mangler også at anerkende, at
risikoen for et ufrivilligt udlandsophold udgør en væsentlig bekymring for barnets trivslen, hvor
en anbringelse uden for hjemmet altid bør overvejes. Det er dybt problematisk, at
kommunerne først kan handle, når barnet selv giver udtryk for, at opholdet er ufrivilligt.
9
Forældrenes ret til at bestemme over deres børn må ikke trumfe barnets ret til beskyttelse.
Børnerådet fraråder, at der indføres disse yderligere stramninger på udlændingeområdet, og
at det i stedet undersøges, hvordan kommunerne gives de rette værktøjer til at handle på en
bekymring omkring et barn, der er på vej på en ufrivillig udlandsrejse.
Med venlig hilsen
Agi Csonka
Formand
Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef
8
En
norsk undersøgelse fra 2014
viser, at der er stor forskel på, hvad der driver forældrene til at sende
deres børn på ufrivillige udlandsophold.
9
Det viser
Ankestyrelsens undersøgelse fra 2018
om Længerevarende udlandsophold blandt børn og
unge med ikke-vestlig baggrund.
4
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0015.png
UIM ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])
Børnesagens Fællesråd ([email protected])
Sagsnr. 2021-13046: Høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Sendt:
07-12-2021 15:02
Bilag:
#70 UIM vold i nære relationer samt genopdragelsesrejser 071221 eva.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte.
Vi tillader os at henvise til Børnerådets høringssvar (vedhæftet), som vi tilslutter os i sin helhed.
Bedste hilsner
Esben de Place
Sekretariatsleder
Børnesagens Fællesråd
Dir: +45 24 62 62 42
Mail:
[email protected]
www.børnesagen.dk
Børnesagens Fællesråd
Bygmestervej 10, 3. sal
2400 København NV
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0016.png
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
07.12.2021
J.nr. 3.7.27/eva
Børnerådet efterlyser evidens for, at lovforslaget faktisk sikrer børns trivsel og tryghed
Børnerådet bifalder regeringens intention om, at ingen børn skal vokse op i hjem, hvor der er
risiko for deres sikkerhed og udvikling.
1
Princippet om, at barnet har en naturlig ret til livet,
hvilket indebærer retten til overlevelse og udvikling, kan udledes af Børnekonventionens art. 6,
der er en af de fire kernerettigheder i Børnekonventionen. Vi er dog ikke enige med regeringen
i, at man med lovforslaget sikrer denne rettighed.
Lovforslaget medfører bl.a. at:
1) Straffen for vold mod børn i nære relationer skærpes.
2) Der indføres en karantæneordning i ydelsessystemet for personer straffet for vold
mod børn i nære relationer.
3) Karensreglerne for familiesammenføring med familiens øvrige børn skærpes, hvis
forælderen er dømt for at have sendt et barn på et ufrivilligt udlandsophold, en såkaldt
genopdragelsesrejse.
Børnerådet mener ikke ligesom regeringen, at der er brug for ”flest mulige tiltag for at sikre
børns trivsel og tryghed”.
2
Vi mener derimod, at der er brug for de
rigtige
tiltag. Vi ser ingen
evidens for, at et eneste af de fremsatte initiativer rent faktisk vil hjælpe disse børn, hvilket vi
vil uddybe i det følgende.
At sende forældrene i fængsel i længere tid sikrer ikke barnets trivsel og tryghed
Med lovforslaget vil man skærpe straffen for vold mod børn i nære relationer ved at øge
straffens længde med 1/3. Børnerådet bifalder strafferetlige sanktioner i form af
fængselsstraffe, så længe det kan være med til at forebygge eller forhindre, at børn bliver ofre
for kriminalitet. Men eftersom vi ikke ser nogen evidens for, at en længere straf for vold i nære
relationer vil forebygge eller forhindre vold mod børn, og da vi samtidig ved, at børn og unge
af fængslede generelt set har meget dårligere trivsel end andre børn,
3
kan vi ikke støtte den
foreslåede strafskærpelse.
1
2
Høringsmaterialet s. 15
Høringsmaterialet s. 15
3
SFI, Indsat Far Udsat Barn (2016)
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund• Tlf. 3378 3300
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0017.png
Mange studier har belyst virkningen af straffens strenghed på baggrund af længden af
fængselsstraffe. De fleste studier peger på, at straffens længde har en nuleffekt på dømtes
recidiv, dvs. det har ingen betydning for, om den dømte gentager forbrydelsen.
4
Generelt
peger den kriminologiske forskning på, at strafskærpelser ikke i sig selv har en
kriminalpræventiv effekt.
5
Vi er særligt betænkelige ved den del af lovforslaget, hvor man vil stramme reglerne for vold i
gentagelsestilfælde. Det er tilfælde, hvor myndighederne godt ved, at forælderen har udøvet
vold mod barnet, og hvor det alligevel sker igen. Her kan vi ikke se, hvordan en strafskærpelse
skal løse problemet. Sociale problemer skal ikke bekæmpes med strafferetlige sanktioner. Der
skal i stedet sættes massivt ind med sociale foranstaltninger, så vi sikrer, at barnet bliver bedre
beskyttet mod den voldelige forælder. Hvis det er barnets ønske og til barnets bedste at
bevare kontakten, kan der eventuelt etableres overvåget samvær med den voldelige forælder.
Det er forfærdeligt, at et barn udsættes for vold fra sine nærmeste, men det er utilgiveligt, hvis
samfundet kender til problemet og alligevel ikke er i stand til at forhindre, at det sker igen.
At forværre familiens økonomiske situation sikrer ikke barnets trivsel og tryghed
Vi har ingen evidens for, at karantæneordninger i ydelsessystemet afholder nogen fra at begå
kriminalitet eller forebygger gentagelsestilfælde. Dette til trods for, at der har været rig
mulighed for at evaluere på allerede eksisterende ordninger.
Lovforslaget indebærer nemlig en udvidelse af eksisterende ordninger, eftersom der i hhv.
2017 og 2018 indførtes karantæneordninger i ydelsessystemet for hhv. bandekriminelle og
fremmedkrigere. I forbindelse med indførelse af karantæneordningen for dømte
bandemedlemmer fremførte Det Kriminalpræventive Råd i deres høringssvar, at: ”Målet bør
være at få disse afsonere ind i den del af befolkningen, der bidrager til samfundet efter
afsoning. Det er en stor udfordring i forhold til denne gruppe. Den indgåede aftale risikerer at
fastholde gruppen i kriminalitet.” Også andre høringsparter påpegede, at det at benytte
beskæringer i overførselsindkomster som adfærdsregulerende redskab ikke virker i forhold til
socialt udsatte grupper, men tværtimod skaber flere problemer.
6
Det fremgår ikke i høringsmaterialet, at udvidelsen af ordningen skulle være begrundet i
positive erfaringer med ordningerne fra 2017 og 2018. Børnerådet kan ikke støtte ydelsen af
en ordning, der ved ordningens oprettelse blev kritiseret for potentielt at virke
kontraproduktivt, uden at der foreligger en evaluering af, om der var hold i kritikken. Særligt
4
Justitsministeriets Forskningskontor, Virkninger af straf over for gerningsmænd, befolkning og ofre
(2020),
s. 3
5
Det har Det Kriminalpræventive Råd fremhævet flere gang, fx i
deres høringssvar fra 2018 om
skærpelse af straffen for grov vold
6
Se alle høringssvarene
her
og et samlet høringsnotat
her.
2
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0018.png
ikke når vi ligefrem kan se en sammenhæng mellem familiens økonomiske situation og risikoen
for vold mod børn.
7
At efterlade barnets søskende sikrer ikke barnets trivsel og tryghed
Med lovforslaget vil man forhindre, at en forælder, der er dømt for at
for at have sendt et barn
på et ufrivilligt udlandsophold, kan få familiesammenføring med familiens øvrige børn.
Børnerådet mener ikke, at nægtelse af
familiesammenføring er rette valg af sanktion.
Da regeringen tidligere på året tog initiativ til en styrket indsats mod negativ social kontrol,
støttede Børnerådet disse initiativer,
herunder at det blev præciseret i straffeloven, at negativ
social kontrol var omfattet af strafbestemmelsen om psykisk vold. Negativ social kontrol kan
have invaliderende effekt og voldsomme konsekvenser for børn og unge, og loven var med til
at sende et stærkt signal til ofrene om, at negativ social kontrol efter omstændighederne kan
være strafbart.
Vi satte dog samtidig spørgsmålstegn ved, hvorfor de strafferetlige sanktioner skulle suppleres
med stramninger på udlændingeområdet over for de forældre, der dømmes for at udøve
negativ social kontrol mod deres børn. Vi så ingen dokumentation for, at den type sanktioner
var egnede til at opfylde lovens intention: at beskytte mindreårige børn med udgangspunkt i
barnets bedste.
På trods af, at vi stadig ikke har evidens for, at stramninger på udlændingeområdet har en
forebyggende effekt, vil man nu udvide området. Børnerådet mener stadig ikke, at nægtelse af
familiesammenføring er rette valg af sanktion, når vi skal undgå negativ social kontrol og
ufrivillige udlandsrejser. Nægtelse af familiesammenføring er ikke kun en straf af
gerningsmanden, men kan potentielt påvirke en hel familie, herunder en bred gruppe af børn.
Det gælder både det barn, der ikke må blive familiesammenført med sine søskende, og det
barn, der bliver frataget mulighed for at komme til Danmark og få særlig støtte. Børnerådet må
derfor igen appellere til, at der foretages en fyldestgørende afdækning af, hvilke børn der
potentielt bliver påvirket af lovgivningen.
Lovforslaget står i kontrast til, at regeringen med Børnene Først vil indføre obligatoriske
søskendeundersøgelser og et følg-og-forklar princip over for et anbragt barns søskende. Her er
det regeringens opfattelse, at hvis ét barn bliver anbragt, skal vi holde ekstra godt øje med
barnets søskende, fordi der er formodning for, at barnets søskende også kunne have brug for
særlig støtte. Samme formodning gør sig åbenbart ikke gældende, når barnet bliver sendt på
ufrivilligt udlandsophold eller udsat for negativ social kontrol. Her mener regeringen, at det vil
være bedre, hvis barnets søskende forbliver i hjemlandet – altså det land, den kultur og
formentligt også den familie, som forældrene er blevet straffet for at sende barnet til.
7
I 2017 lavede vi
en undersøgelse i Børnerådet om vold mod børn,
der viste en signifikant sammenhæng
mellem familiens økonomiske situation og andelen af børn, der var udsat for grov vold i hjemmet.
3
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0019.png
Hvis lovforslaget er udtryk for et politisk ønske om reelt at hjælpe de børn, der bliver sendt på
ufrivillige udlandsophold, skal vi starte et helt andet sted. Vi skal for det første begynde at
monitorere og afdække området for ufrivillige udlandsophold, så vi kan få relevant og brugbar
viden om, hvad der er på spil for de pågældende familier.
8
Dernæst skal vi give kommunerne
de rette værktøjer til at hjælpe de børn, som de modtager underretninger på. Det kræver, at
sociallovgivningen definerer, hvornår der er tale om et ufrivilligt udlandsophold, og hvem der
kan afgøre, om opholdet er ufrivilligt. Sociallovgivningen mangler også at anerkende, at
risikoen for et ufrivilligt udlandsophold udgør en væsentlig bekymring for barnets trivslen, hvor
en anbringelse uden for hjemmet altid bør overvejes. Det er dybt problematisk, at
kommunerne først kan handle, når barnet selv giver udtryk for, at opholdet er ufrivilligt.
9
Forældrenes ret til at bestemme over deres børn må ikke trumfe barnets ret til beskyttelse.
Børnerådet fraråder, at der indføres disse yderligere stramninger på udlændingeområdet, og
at det i stedet undersøges, hvordan kommunerne gives de rette værktøjer til at handle på en
bekymring omkring et barn, der er på vej på en ufrivillig udlandsrejse.
Med venlig hilsen
Agi Csonka
Formand
Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef
8
En
norsk undersøgelse fra 2014
viser, at der er stor forskel på, hvad der driver forældrene til at sende
deres børn på ufrivillige udlandsophold.
9
Det viser
Ankestyrelsens undersøgelse fra 2018
om Længerevarende udlandsophold blandt børn og
unge med ikke-vestlig baggrund.
4
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0020.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU ([email protected])
CFU - høringssvar
11-11-2021 08:23
Kære Sharon.
CFU har modtaget ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380).
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
w
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
w
CFU
-
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
10. november 2021 11:51
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected] & [email protected]) <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; ASE
<[email protected]>; Barnets Tarv Nu <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bryd Tavsheden
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; info cfu-net <info@cfu-
net.dk>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danish Biometrics <[email protected]>; Danmarks
Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Lærerforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening
<[email protected]>; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI)
<[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Dansk
Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>; Danske Advokater
<[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske Rederier
<[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske
Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>; Det Centrale
Handicapråd <[email protected]>; Det Danske Spejderkorps <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>;
DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>;
Domstolsstyrelsen <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Etnisk Ung
<[email protected]>; Exitcirklen <[email protected]>; Familieretshuset
<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>;
Folkehøjskolernes Forening i Danmark <[email protected]>; Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>;
Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Foreningen Far <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn
<[email protected]>; Foreningen Mor <[email protected]>; ForældreLANDSforeningen <[email protected]>; Foreningen af
Socialchefer i Danmark <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; HK/Danmark
<[email protected]>; Hjælp voldsofre <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik
<[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Justitia <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste
<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; Kommunernes Revision
<[email protected]>; Kriminalforsorgsforeningen <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening <[email protected]>;
Kristelig Fagbevægelse <[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Kvindernes Internationale Liga for Fred og
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0021.png
Frihed <[email protected]>; Det Juridiske Fakultet <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og
Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere <[email protected]>;
Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsforeningen Af nuværende og tidligere
Psykiatribrugere <[email protected]>; Landsforeningen for Førtidspensionister <[email protected]>; Landsforeningen "Et
barn to forældre" <[email protected]>; KRIMs Retshjælp <[email protected]>; Landsforeningen SIND
<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt
Samvirke <[email protected]>; Mødrehjælpen <[email protected]>; Offerrådgivningerne i Danmark
<[email protected]>; OMEP <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre
Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; RED Rådgivning <[email protected]>;
Reden Stop Kvindehandel <[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>;
Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet
<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for
Socialt Udsatte <[email protected]>; Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet <[email protected]>;
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen <[email protected]>; SAND - De hjemløses landsorganisation
<[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>;
Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning
<[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i
Holstebro <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Horsens
<[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i
Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense
<[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i
Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg
<[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Århus <[email protected]>; Retten på
Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme
<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>;
Søstre mod vold og kontrol <[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>;
Udviklingshæmmedes Landsforbund <[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>;
[email protected]; VIVE <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser
<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Aalborg Universitet - Juridisk
Institut <[email protected]>; Juridisk Institut - Aarhus Universitet <[email protected]>; 3F
<[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR) <[email protected]>;
Jobrådgivernes Brancheforening <[email protected]>; ATP <[email protected]>
Emne:
Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380)
Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om
aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold
og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Eventuelle bemærkninger bedes sendes senest onsdag den 8. december 2021.
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Venligst henvis til sagsnr. 2021-13046.
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0022.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive
oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0023.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected]), Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
UIM AM & FO ([email protected])
VS: Høringssvar angående sagsnr. 2021-13046
08-12-2021 14:28
Høringssvar til UIM j.nr. 2021-13046 (Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven m.fl.).pdf;
Fra:
Jura <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 12:18
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Cc:
Anne Marie Dalgaard <[email protected]>
Emne:
Høringssvar angående sagsnr. 2021-13046
Kære Simone Hein Nielsen
Hermed fremsendes Danes Worldwides høringssvar angående sagsnr. 2021-13046.
Venlig hilsen
Lisbeth Kjersgaard
Jurist
+45 3332 0913 ·
[email protected]
Tryk
her,
hvis du ønsker at sende os henvendelser eller dokumenter med sikker post.
Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K
+45 3332 0913 ·
www.danes.dk
·
linkedin
·
facebook
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. Det
præciseres, at Danes Worldwide fraskriver sig ethvert ansvar for eventuel virusinfektion i den fremsendte mail og at al rådgivning
er vejledende og ikke kan sidestilles med konkret sagsbehandling.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0024.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0025.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Eva Singer ([email protected])
høringsvar vedr Sagsnr. 2021-13046
08-12-2021 17:29
DRC høringssvar vedr ændring af udl.loven og andre love_dec2021.docx;
Hermed fremsendes høringssvar fra DRC Dansk Flygtningehjælp vedr udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (initiativer til
beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Venlig hilsen
Eva Singer
Asylchef
Asylafdelingen
[email protected]
Dir.: +45 3373 5200
mobil +45 2835 4842
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3.
1300 Kbh K
Tel: +45 3373 5000
flygtning.dk
linkedin.com/danish-refugee-council
twitter/DRC_dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0026.png
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
8. december 2021
Sendt til [email protected], [email protected] og [email protected]
til [email protected], [email protected] og [email protected]
Sagsnr. 2021-13046
til [email protected], [email protected] og [email protected]
til [email protected], [email protected] og [email protected]
Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
(initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 18. november 2021 sendt ovenstående lovforslag i høring
med en frist for eventuelle bemærkninger den 8. december 2021.
DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det
fremsendte lovforslag.
Udelukkelse fra permanent opholdstilladelse
De senere år er der gradvist sket en ændring af det politiske syn på flygtninges fremtid i Danmark. Tidligere
var der fokus på en mere langsigtet beskyttelse og integration i det danske samfund. Nu er der i højere grad
fokus på et kortere og midlertidigt ophold, hvilket blandt andet afspejles i længden af opholdstilladelser og
den løbende genvurdering af beskyttelsesbehovet. Betingelserne for at opnå permanent opholdstilladelse er
også blevet ændret flere gange de senere år, hvilket gør det stadig sværere for flygtninge og deres familier
at opnå en tidsubegrænset opholdstilladelse og dermed langsigtet beskyttelse og integration i Danmark.
Det er menneskeligt belastende at skulle vente i mange år i midlertidighed og usikkerhed omkring ens
fremtid. Flygtninge har brug for tryghed og stabile fremtidsudsigter i deres særlige situation, hvor de har
måtte forlade deres hjemland og søge beskyttelse.
Der er en stor usikkerhed forbundet med at leve med en midlertidig opholdstilladelse for den enkelte. Det
store fokus på midlertidighed i forhold til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skaber utryghed og
usikkerhed omkring disse personers opholdsgrundlag og fremtid i Danmark, hvilket har en negativ indflydelse
på integrationen.
Helt principielt mener DRC Dansk Flygtningehjælp, at det er vigtigt at værne om muligheden for at opnå
permanent opholdstilladelse. Vi mener derfor, at socialfaglige, kulturelle og integrationsmæssige
udfordringer skal løses på andre måder end ved at indsnævre muligheden for permanent ophold.
Repatrieringsstøtte og hjemrejsestøtte
Fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte og hjemrejsestøtte
DRC Dansk Flygtningehjælp har gennem længere tid oplevet de voksende problemer med udbetaling af
repatrieringsstøtte til borgere, som frivilligt ønsker at repatriere til lande som Syrien og Iran på grund af
internationale sanktioner. Vi hilser det derfor velkommen, at ministeriet vil indføre en fleksibel
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0027.png
udbetalingsmodel som et tilbud til personer, som endnu ikke er repatrieret og håber, at ministeriet vil
inddrage os i udformningen af de nærmere regler herom.
Som den forventede ordning er beskrevet, vil hele ydelsen blive udbetalt kontant i Danmark forud for
udrejsen. Det medfører naturligvis en oplagt og meget stor risiko for borgerne, som skal rejse med så mange
kontanter gennem flere lande. Det kan også medføre en juridisk risiko, idet de fleste lande har begrænsninger
for, hvor mange kontanter rejsende har lov til at bringe ind i landet. Det er ikke nærmere beskrevet, hvordan
man vil beregne den løbende reintegrationsbistand, hvis der ikke er mulighed for at overføre bistanden efter
udrejsen.
Hvis hele ydelsen, herunder den løbende reintegrationsbistand, udbetales inden udrejsen fra Danmark, må
man formode, at der i disse sager ikke vil være behov for, at Udbetaling Danmark eller kommunerne foretager
de løbende kontroller, som er indført i de seneste års lovændringer vedrørende f.eks. kriminalitet.
Den foreslåede ordning lægger op til, at man vil skulle frasige sig retten til at fortryde repatrieringen forud
for modtagelsen af ydelsen for at begrænse misbrug af ordningen mest muligt. Denne fortrydelsesret for
flygtninge har altid været en afgørende del af repatrieringsordningen - både fordi de sociale, økonomiske og
kulturelle forhold kan have ændret sig og for at undgå, at flygtninge rejser tilbage til en situation, hvor de
stadig risikerer forfølgelse og andre overgreb. Det vil derfor være afgørende, at syriske og iranske flygtninge,
som udtrykker interesse for at repatriere, får rådgivning og endnu flere muligheder for at foretage en
rekognosceringsrejse til hjemlandet (herunder længere end de nuværende 8 uger) forud for en egentlig
beslutning om repatriering. Og at borgeren fortsat får mulighed for at vælge at følge repatrieringslovens
almindelige ordning både i forhold til udbetaling af ydelserne og i forhold til at fastholde muligheden for at
fortryde og vende tilbage til Danmark.
Det fremgår også af lovforslaget, at der vil blive fastsat regler om, at Hjemrejsestyrelsen vil skulle ledsage
den repatrierende på dele af hjemrejsen eller påse udrejsen fra Danmark. Vi vil her gerne understrege, at
repatriering er frivilligt, og at Hjemrejsestyrelsens rolle her kan give indtryk af kontrol af borgerne snarere
end af hjælp til borgerne, som frivilligt repatrierer fra Danmark. Hjemrejsestyrelsens rolle ved afrejsen fra
Danmark ses heller ikke at afhjælpe de risici, som er beskrevet ovenfor.
Slutteligt skal vi dog gøre opmærksom på, at den foreslåede ordning ikke vil hjælpe de borgere, som allerede
er repatrieret, og som har problemer med at få udbetalt de ydelser, som de har fået lovning på, og som har
indgået i grundlaget for deres beslutning om at repatriere.
Klageadgang over hjemrejsestøtte for visse udlændinge
DRC Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at man med lovforslaget vil give klageadgang for personer,
som ønsker at klage over afgørelser vedrørende hjemrejsestøtte på samme måde, som det er muligt efter
repatrieringsloven. Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvilken myndighed der vil blive klageinstans, idet
dette først fastsættes i bekendtgørelsen om hjemrejsestøtte.
Frihedsberøvelse af asylansøgere
De foreslåede ændringer i § 36 gør det svært at gennemskue om paragraffens stykker, herunder
henvisningerne i stk. 1, faktisk hænger korrekt sammen, hvis loven vedtages som foreslået.
Ophævelse af § 36, stk. 3
Det foreslås i lovudkastet, at bestemmelsen, der hjemler frihedsberøvelse af asylansøgere, der administrativt
er udvist efter udlændingelovens § 25a, stk. 1 ophæves i udlændingeloven og i stedet overføres som ny
bestemmelse i hjemrejseloven. En bestemmelse om frihedsberøvelse af en udlænding, hvis sag om lovligt
2/4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0028.png
ophold (asyl) endnu ikke er endeligt afgjort, synes at høre bedst hjemme i udlændingeloven fremfor i lov om
hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (Hjemrejseloven).
Ny bestemmelse i § 36, stk. 1, 1. pkt. om frihedsberøvelse med henblik på overførsel til asylsagsbehandling
mv. i tredjelande
Som det fremgår af DRC Dansk Flygtningehjælps høringssvar af 3. marts 2021 til L226, finder vi, at ordningen
om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande,
som der med lov nr. 1191 af 08.06.2021 er åbnet mulighed for, er uhensigtsmæssig, uansvarlig og usolidarisk.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal hermed igen understrege, at en sådan ordning risikerer at føre til en
forværring af nogle i forvejen problematiske forhold for flygtninge, samt underminering af de helt afgørende
fælles og globale løsninger på flygtningeområdet.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal således endnu engang opfordre til, at man opgiver bestræbelserne på at
etablere en ordning om overførsel af asylansøgere til tredjelande og i stedet retter kræfterne mod de
etablerede globale og europæiske fællesskaber, hvor der samarbejdes om holdbare og solidariske løsninger,
der kan sikre beskyttelse og rimelige levevilkår for mennesker på flugt.
I udkastet til lovforslag er indførelsen af hjemlen til frihedsberøvelse med henblik på overførsel til
asylsagsbehandling mv. i tredjeland på nuværende tidspunkt begrundet med, at den foreslåede ophævelse
af § 36, stk. 3 vil føre til, at lov nr. 1191, som endnu ikke er sat i kraft, vil skulle konsekvensændres. Det
fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1191, at ordningen beror på, at Danmark indgår en overenskomst med
et tredjeland, samt at der afhængigt af en eventuel indgået overenskomst vil være behov for yderligere
regulering. Der er endnu ikke indgået en overenskomst med et tredjeland, og der synes således at være god
grund til at afvente,
om
der indgås en sådan overenskomst, samt
om
en eventuel overenskomst
afstedkommer behov for andre ændringer før enkelte dele af lov nr. 1191 sættes i kraft, som foreslået med
§ 1, nr. 19.
Det synes unødvendigt og uhensigtsmæssigt at sætte en del af en i øvrigt problematisk lov i kraft på et
tidspunkt, hvor det endnu er uvist, om ordningen bliver en realitet, og hvor det er endnu mere uvist, om der
vil blive behov for yderligere ændringer, hvis den bliver en realitet. Når det samtidig vil betyde, at der i
udlændingeloven kommer til at figurere en hjemmel til frihedsberøvelse som reelt er virkningsløs i og med,
at § 29, stk. 1 endnu ikke findes, kan det desuden give anledning til forvirring og usikkerhed. Magtanvendelse
og frihedsberøvelse overfor personer, der ikke har begået eller er mistænkt for at have begået kriminalitet,
bør begrænses til et absolut minimum, og en ’ekstra’ hjemmel til administrativ frihedsberøvelse af ikke-
kriminelle, som indtil videre er virkningsløs, bør undgås.
DRC Dansk Flygtningehjælp undrer sig over, at man har fundet det relevant at ændre § 36, stk. 1 som
foreslået, og skal af de ovenfor nævnte grunde opfordre til, at man dropper lovforslagets § 1, nr. 19 og 21.
Hvis man alligevel ønsker at indføre en sådan hjemmel til frihedsberøvelse på nuværende tidspunkt, vil vi
foreslå, at ’ikke har medvirket’ tages ud af den foreslåede § 36, stk. 4, 2. pkt. At en person ikke aktivt
medvirker, er ikke ensbetydende med, at personen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel, og manglende
medvirken alene bør ikke kunne føre til frihedsberøvelse. Frihedsberøvelse bør begrænses til de tilfælde,
hvor der er klare indikationer på, at den pågældende person faktisk vil forsvinde eller unddrage sig overførsel,
dvs. aktivt modarbejde en overførsel.
Fotografering og optagelse af fingeraftryk af frihedsberøvede udlændinge
Som det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag, er der allerede mulighed for at ikende
disciplinærstraf, hvis en person ikke vil medvirke til fotografering eller optagelse af fingeraftryk. Det fremgår
3/4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0029.png
ikke, at Kriminalforsorgen har haft konkrete problemer med at få optaget foto og fingeraftryk, eller at
manglende fotos og fingeraftryk har givet anledning til væsentlige problemer for Kriminalforsorgen.
På den baggrund ses der ikke at være behov for at indføre hjemmel til tvangsmæssigt at fotografere og
optage fingeraftryk af frihedsberøvede udlændinge. Personer, der ikke har begået eller er under mistanke
for at have begået kriminalitet, bør ikke behandles som kriminelle. Tvang bør generelt begrænses til det
allermest nødvendige. DRC Dansk Flygtningehjælp mener derfor, at forslaget i § 1, nr. 23 bør droppes.
Venlig hilsen
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
4/4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0030.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Signe Færch ([email protected])
Mette Grostøl ([email protected])
Høringssvar fra DS Sagsnr. 2021-13046 (DS: Id nr.: 3145974)
08-12-2021 19:58
høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening.docx;
Hermed fremsendes høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening.
Med venlig hilsen:
Mette Grostøl
Konsulent
[email protected]
M: +45 40577232 T: +45 33386137
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B · DK 1253 København K
T: 70101099
[email protected]
www.socialraadgiverne.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0031.png
Dato 03.12.2021
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected] [email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 2021-13046
Høringssvar vedrørende ændring af udlændingeloven, straffeloven,
lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre
love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ
social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af re-
patrieringsstøtte m.v.)
Dansk socialrådgiverforening (DS) har den 18. november 2021modtaget
udkast til lovforslag til ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om
aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love i høring.
Lovforslaget er en følge af aftalen indgået i juni 2021 mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance
om en række initiativer, der er en del af Børnene Først. Lovforslaget har
den intension at beskytte børn fra indvandrerfamilier imod vold og være
med til at forebygge, at børn fra indvandrerfamilier vokser op i radikalise-
rede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol.
De væsentligste ændringer, der foreslås gennemført med lovforslaget er
at vandelskravet i forbindelse med reglerne om tidsubegrænset op-
holdstilladelse skærpes, så flere grove straffelovsovertrædelser end
i dag vil føre til udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse. Ef-
ter forslaget vil en udlænding således fremover også blive udelukket
fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, hvis vedkom-
mende er idømt en ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens bestemmelser om børnebortførelser,
genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber, religiøse vielser af min-
dreårige og tildækningstvang
at karensreglen for familiesammenføring med børn udvidet, således
at der som udgangspunkt ikke vil kunne gives familiesammenføring
til et barn i en periode på ti år, hvis den herboende forælder eller
dennes ægtefælle/samlever er idømt fængselsstraf for at sende et
(andet) barn på genopdragelsesrejse i udlandet.
at straffen for gentagen vold og for mishandling og grov vold begået
mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand
bliver skærpet med en tredjedel.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0032.png
Side 2 af 2
at der indføres sanktioner i ydelsessystemet for alle personer, der er
straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer, svarende
til reglerne om karantæneordning for bandekriminelle.
DS mener, at det ligger en utrolig vigtig samfundsopgave i at sikre omsorg,
beskyttelse og udvikling af børn og unge i Danmark. Herunder er det en
meget vigtig opgave, at sikre børn og unge vokser op uden vold af enhver
karakter. DS mener klart, at der skal sanktioneres for udøvelse af vold mod
børn og unge, børnebortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber,
religiøse vielser af mindreårige og tildækningstvang
Det er dog også DS opfattelse, at en beskyttelse af børn ikke sikres ved
mere straf, større usikkerhed ved opholdsholdsgrundlaget eller ved økono-
misk straf. Det er vores opfattelse at redskaber som dette blot skaber
mere usikkerhed og ringere vilkår i børnenes liv.
DS kan derfor ikke støtte de foreslåede ændringer af udlændingeloven,
straffeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Med venlig hilsen
Signe Færch
Fungerende næstformand
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0033.png
Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
Simone Hein Nielsen ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])
UIM AM & FO ([email protected])
VS: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
E-mailtitel:
VS: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)
09-12-2021 08:06
Sendt:
2021, 12.08, Beskyttelse af børn m.m., sagsnr. 2021-13046, Den Katolske Kirke i Danmark.docx;
Bilag:
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Fra:
Helle Jørgensen <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 15:57
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
SV: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)
Hermed fremsendes høringssvar fra Den Katolske Kirke i Danmark på ovennævnte høring, sagsnr. 2021-13046.
Med venlig hilsen
Helle Jørgensen
Sprog- og Integrationskonsulent
Den katolske Kirke i Danmark
Gammel Kongevej 15
1610 København V
Tlf.: 3355 6005/Mail:
[email protected]
Fra:
Sharon O'Carroll Khan [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. november 2021 10:20
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; ASE
<[email protected]>; Barnets Tarv Nu <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bryd Tavsheden
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danish Biometrics
<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Lærerforening <[email protected]>;
Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening
<[email protected]>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske
Rederier <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den
Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Helle Jørgensen <[email protected]>; Det Centrale Handicapråd <[email protected]>; Det
Danske Spejderkorps <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod
Tortur <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen
<[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Etnisk Ung <[email protected]>;
Exitcirklen <[email protected]>; Familieretshuset <[email protected]>; Finansrådet
<[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark
<[email protected]>; Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>;
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0034.png
Foreningen Far <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn <[email protected]>; Foreningen Mor
<[email protected]>; ForældreLANDSforeningen <[email protected]>; Foreningen af Socialchefer i Danmark
<[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>; Hjælp voldsofre
<[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>;
Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Justitia <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; KL -
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Revision <[email protected]>;
Kriminalforsorgsforeningen <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse
<[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
<[email protected]>; Det Juridiske Fakultet <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund
<[email protected]>; Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere <[email protected]>; Landsforeningen af
Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
<[email protected]>; Landsforeningen for Førtidspensionister <[email protected]>; Landsforeningen "Et barn to
forældre" <[email protected]>; KRIMs Retshjælp <[email protected]>; Landsforeningen SIND
<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt
Samvirke <[email protected]>; Mødrehjælpen <[email protected]>; Offerrådgivningerne i Danmark
<[email protected]>; OMEP <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre
Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; RED Rådgivning <[email protected]>;
Reden Stop Kvindehandel <[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>;
Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet
<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for
Socialt Udsatte <[email protected]>; Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet <[email protected]>;
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen <[email protected]>; SAND - De hjemløses landsorganisation
<[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>;
Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning
<[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i
Holstebro <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Horsens
<[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i
Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense
<[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i
Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg
<[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Århus <[email protected]>; Retten på
Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme
<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>;
Søstre mod vold og kontrol <[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>;
Udviklingshæmmedes Landsforbund <[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>;
[email protected];
VIVE <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser
<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Aalborg Universitet - Juridisk
Institut <[email protected]>; Juridisk Institut - Aarhus Universitet <[email protected]>; 3F
<[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR) <[email protected]>
Emne:
Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)
Udlændinge- og Integrationsministeriet vedlægger et opdateret lovudkast til forslag om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.), som blev sendt i høring den 10. november 2021.
Det opdateret lovudkast indeholder enkelte ændringer. Se nærmere i vedlagt brev.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal som nævnt i forbindelse med høringen anmode om at modtage
eventuelle bemærkninger senest den 8. december 2021.
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0035.png
Venligst henvis til sagsnr. 2021-13046.
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Besøgsadresse:
Slotsholmsgade 10
[rettes af bruger]
1216 København K
[rettes af bruger]
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0036.png
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
8. december 2021
Sagsnummer 2021-13046
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ
social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.) med enkelte
ændringer.
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for skrivelse af 18. november d.å. med bilag samt for muligheden
for at afgive høringssvar til forslag til ændring af udlændingeloven mm.
Nærværende kommentarer angår konkret de i bemærkningerne under nr. 2.2 og 2.3 nævnte forhold,
nemlig skærpelse af karensregler for familiesammenføring med børn og skærpelse af straf for vold mod
børn i nære relationer.
Det er klart, at vold imod børn på ingen måde kan tolereres, heller ikke i forbindelse med tidligere tiders
opdragelsesmetoder, selv om disse engang blev betragtet som acceptable. Derfor bør ingen tilfælde af vold
mod børn lades upåtalt. Der kan dog være grænsetilfælde, som ikke gør volden i form af afstraffelse
acceptabel; men hvor en straf af forældrene kan virke destabiliserende på familielivet, især hvis
lovovertrædelsen medfører f.eks. fængselsstraf, tvangsfjernelse af børn eller udelukkelse af
opholdstilladelse eller statsborgerskab. Der bør derfor i bedømmelsen af lovovertrædelsen hhv.
strafudmålingen være mulighed for at anlægge et skøn beroende f.eks. på grovheden af afstraffelsen, om
afstraffelsen er begået i affekt, om familielivet ellers er sundt og stabilt og relationerne mellem forældre og
børn i øvrigt er kærlige og præget af omsorg. Det kan eventuelt medføre behov for øget tilsyn med familien
for at undgå gentagelsestilfælde, som da alt efter sagens alvor kan medføre straf.
Overordnet bør det gælde, at denne og andre love, der angår familielivet bør have som formål at sikre
familiens enhed og stabilitet, som er en vigtig forudsætning for børnenes trivsel.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected]
·
GIRO
500-1471
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0037.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Charlotte Ruge ([email protected]), Sally Jensen ([email protected])
Frederik Vedel Hilstrøm ([email protected])
Høringssvar 2021-13046
08-12-2021 17:12
Høringssvar Beskyttelse af børn imod vold og social negativ kontrol.pdf;
Hermed høringssvar fra Det Kriminalpræventive Råd vedr. Høring over udkast til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til
beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Venlig hilsen
Frederik Hilstrøm
Politisk-økonomisk medarbejder
Direkte tlf. 2151 9791
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55, 2.
2300 København S
Tlf. 4515 3650
[email protected]
www.dkr.dk
DKR gennem 50 år. Oplev historien i tekst og billeder
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0038.png
8. december 2021
Beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol
Høringssvar
Udkast til Forslag til Ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn
imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Ved en mail af den 18. november 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet Det
Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Dette høringssvar vil udelukkende adressere den første del af lovforslaget omhandlende beskyttelse af
børn.
Først og fremmest skal DKR anerkende lovforslagets formål, som er at beskytte børn imod vold og være
med til at forebygge, at børn vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol.
Danske undersøgelser peger på, at børn og unge hyppigere har erfaret at blive udsat for fysisk vold, hvis de
bor i en familie, hvor der er få socioøkonomiske ressourcer, eller hvis de har en anden etnisk baggrund end
dansk. Det anslås, at hver sjette ung har været udsat for fysisk vold af deres forældre det seneste år.
Ingen enkeltstående faktor kan forklare, hvorfor nogle forældre mishandler deres børn. Udenlandske
undersøgelser viser, at centrale risikofaktorer for børnemishandling knytter sig til forældrekarakteristika
som begrænset uddannelse, en historie med misbrugsproblemer, psykiske lidelser eller antisocial adfærd
og kriminalitet. Men også andre forhold hos forældre kan øge risikoen for, at barnet bliver mishandlet. Det
kan for eksempel være barndomserfaringer med mishandling, særlige personlighedstræk eller involvering i
partnervold. Undersøgelser viser også, at næsten uanset, hvilken mishandlingsform der er tale om, stiger
risikoen for børnemishandling med antallet af risikofaktorer.
Børn, der vokser op i indvandrerfamilier, er statistisk set særligt udsatte for fx at blive udsat for vold af en
person, de er tæt knyttet til. Der kan ikke herske tvivl om, at det er et problem, som et samfund som vores
bør adressere.
Med lovforslaget ønsker man at slå hårdt ned på de forældre og personer tæt knyttet til barnet, som
udøver vold og negativ social kontrol. Man vil gøre det sværere for dem at få tidsubegrænset
opholdstilladelse, udvide karensreglen for familiesammenføring, sanktionere dem i ydelsessystemet og
skærpe straffen for gentagen vold mod børn med en tredjedel.
Lovforslagets initiativer er med andre ord et udtryk for, at man har valgt at sætte hårdt mod hårdt. Det er
på sin vis forståeligt. Vold imod børn kan og skal ikke forsvares
og skal naturligvis have konsekvenser. DKR
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0039.png
skal dog gøre opmærksom på risikoen for, at denne
’hårdt mod hårdt-tilgang’
kan have en negativ
marginaliserende effekt. Vi risikerer, at de ting, vi ønsker at gøre op med, bliver endnu værre.
Desuden bør anvendelsen af de utraditionelle straffeformer overvejes nøje. Det er uklart hvilken betydning
det vil have for retsfølelsen, når en dansk voldsmand med lønindtægt straffes væsentligt lempeligere, end
en udlænding på kontanthjælp, for nøjagtigt den samme forbrydelse.
Straf bør ikke stå alene. Hvis vi skal løse de underliggende problemer, som forårsager kriminaliteten, er
straf i sig selv ikke nok. Der er brug for en forebyggende indsats, hvor de bagvedliggende sociale
udfordringer adresseres.
Her skal DKR anbefale social- og udviklingsorientererede forebyggelsesindsatser, der retter sig mod at
reducere risikofaktorer og styrke beskyttende faktorer i de udsatte familier. Det kunne fx være tilgangen
’Signs
of Safety’
(brugt i Danmark siden 2006),
som er en løsningsorienteret metode, der afdækker tegn på
fare og sikkerhed for barnet.
Derudover anbefaler DKR tilgange og programmer, der har fokus på inklusion og støtte med henblik på at
normalisere de pågældende familier på sigt. Her kan nævnes
Familierådslagning,
som er en metode, der
inddrager barnet, familien og netværket, så de sammen med forvaltningen kan udarbejde en plan for, hvad
der skal forandres, for at barnets trivsel forbedres. Metoden anvendes allerede af en række danske
kommuner.
Endeligt kan nævnes specialiseret psykologisk behandling i form af terapi for såvel udøver, barnet og
familien som hele. Dette forudsætter, at voldsudøveren vil tage ansvar for sine handlinger og indvilliger i at
gå i behandling. Dialog mod vold tilbyder fx behandling med sessioner for den/de udsatte, udøveren af
volden, for par og for hele familien. Det første mål er at stoppe volden og skabe en tryg hverdag for
familien. Voldsudøveren arbejder med sine reaktioner og får professionel hjælp til at ændre sine
handlemønstre. Derudover har DIGNITY udviklet en
familiebehandling ved traumerelateret vold,
som kan
tilbydes familier hvor én eller begge forældre udøver/har udøvet vold mod deres børn.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0040.png
Simone Hein Nielsen ([email protected]), UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])
Morten E. Snitker ([email protected])
Direktion ([email protected])
Sagsnr. 2021-13046 - Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
E-mailtitel:
Sagsnr. 2021-13046 - Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380)
07-12-2021 11:42
Sendt:
Udkast til forslag til ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og
Bilag:
forskellige andre love.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Svar på ekstern høring om udkast til lov om ændring
af udlændingeloven straffeloven lov om aktiv socialpolitik repatrieringsloven og forskellige andre l.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføringskontoret.
Hermed fremsendes vedhæftet, Familieretshusets svar på ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven,
straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love, sagsnr. 2021-13046.
Med venlig hilsen
Ingelise Folmer
Jurist
Storetorv 10 · DK-6200 Aabenraa
Telefon 72567000 · familieretshuset.dk
Du kan sende e-mails til os via din digitale postkasse på borger.dk
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
10. november 2021 11:51
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; ASE
<[email protected]>; Barnets Tarv Nu <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bryd Tavsheden
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danish Biometrics <danishbiometrics@dbi-
net.dk>;
Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Lærerforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau
Forening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI)
<[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Dansk Tyrkisk
Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>; Danske Advokater
<[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske Rederier
<[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske
Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>; Det Centrale
Handicapråd <[email protected]>; Det Danske Spejderkorps <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>;
DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>;
Domstolsstyrelsen <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Etnisk Ung
<[email protected]>; Exitcirklen <[email protected]>; Familieretshuset <[email protected]>;
Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark
<[email protected]>; Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>;
Foreningen Far <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn <[email protected]>; Foreningen Mor
<[email protected]>; ForældreLANDSforeningen <[email protected]>; Foreningen af Socialchefer i Danmark
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0041.png
<[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>; Hjælp voldsofre
<[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>;
Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Justitia <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; KL -
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Revision <[email protected]>;
Kriminalforsorgsforeningen <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse
<[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
<[email protected]>; Det Juridiske Fakultet <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund
<[email protected]>; Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere <[email protected]>; Landsforeningen af
Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
<[email protected]>; Landsforeningen for Førtidspensionister <[email protected]>; Landsforeningen "Et barn to forældre"
<[email protected]>; KRIMs Retshjælp <[email protected]>; Landsforeningen SIND <[email protected]>;
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>;
Mødrehjælpen <[email protected]>; Offerrådgivningerne i Danmark <[email protected]>; OMEP
<[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed <[email protected]>; PRO-Vest
<[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Red Barnet
<[email protected]>; RED Rådgivning <[email protected]>; Reden Stop Kvindehandel
<[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>; Retspolitisk Forening
<[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet <[email protected]>; Dansk Røde Kors
<[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; Rådet
for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet <[email protected]>; Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen
<[email protected]>; SAND - De hjemløses landsorganisation <[email protected]>; Retten i Esbjerg
<[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i
Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>;
Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>; Retten i Holbæk
<[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i
Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved
<[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i
Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg
<[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i
Århus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg
<[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Udbetaling Danmark
<[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; Søstre mod vold og kontrol
<[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>; Udviklingshæmmedes Landsforbund
<[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>;
[email protected];
VIVE <[email protected]>; Ægteskab
Uden Grænser <[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Aalborg Universitet -
Juridisk Institut <[email protected]>; Juridisk Institut - Aarhus Universitet <[email protected]>; 3F
<[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR) <[email protected]>; Jobrådgivernes
Brancheforening <[email protected]>; ATP <[email protected]>
Emne:
Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380)
Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden
negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Eventuelle bemærkninger bedes sendes senest onsdag den 8. december 2021.
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Venligst henvis til sagsnr. 2021-13046.
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0042.png
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0043.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
2019 - 37584
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Svar på ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven,
straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige an-
dre love (UIM Id: 1813380)
Ovennævnte høring vedrører lovgivning uden for Familieretshusets ressort jf. lov
om Familieretshuset § 2, og Familieretshuset har ikke bemærkninger til de fore-
slåede lovændringer.
Med venlig hilsen
Dato:
07-12-2021
Direktion
Sagsnr.:
2021-97432
Sagsbehandler:
Ingelise Folmer
Morten E. Snitker
Juridisk chef
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0044.png
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Cecilie Sander Bernbom ([email protected])
Høringssvar til: udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love
E-mailtitel:
Høringssvar til: udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380)
08-12-2021 09:28
Sendt:
Høringssvar til lov om ændring af udlændingeloven- straffeloven- lov om aktiv socialpolitik-
Bilag:
repatrieringsloven og forskellige andre love -Finans Danmark-.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Vedr. sagsnr. 2021-13046
Kære Sharon
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
Vedhæftet er Finans Danmarks høringssvar. Vi har alene bemærkninger vedr. repatrieringsloven og
hjemrejseloven.
Hvis der skulle være spørgsmål eller kommentarer, må I endelig kontakte mig.
God dag.
Venlig hilsen
Cecilie Sander Bernbom
Seniorkonsulent
Direkte nr: +45 3016 1008
[email protected]
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
10. november 2021 11:51
Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om
aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold
og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Eventuelle bemærkninger bedes sendes senest onsdag den 8. december 2021.
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Venligst henvis til sagsnr. 2021-13046.
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0045.png
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0046.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vedr. sagsnr. 2021-13046
Att.:
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Høringssvar til udkast til lov om ændring
af udlændingeloven, straffeloven, lov
om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven
og forskellige andre love
Resumé
Høringssvar
8. december 2021
Dok: FIDA-1826564804-691741-v1
Kontakt Cecilie Sander Bernbom
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring om ud-
kast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpoli-
tik, repatrieringsloven og forskellige andre love. Finans Danmark har alene be-
mærkninger til forslag om ændring af repatrieringsloven og hjemrejseloven.
Ved udbetalingen af repatrieringsstøtte mv. kan der i praksis opstå udfordringer i
forhold til hvidvasklovens regler og regler om sanktioner, som den finansielle sek-
tor er underlagt. Finans Danmark imødeser derfor, at der foreslås en mulighed for
undtagelsesvist at udbetale repatrieringsstøtten på en anden måde, end den
fremgangsmetode, der er mulig efter gældende regler.
Finans Danmark har dog en række bemærkninger til lovforslaget, herunder bl.a.
med fokus på lovforslagets ”væsentlighedskrav”, risikoen for terrorfinansiering
samt et par forhold, som ønskes nærmere afklaret i loven eller i en bekendtgø-
relse.
Udlændinge- og integrationsministeren gives i lovforslaget mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om undtagelsesvis udbetaling. Det fremgår af lovforsla-
get, at bemyndigelsen forventes at ville blive udmøntet i bekendtgørelse. Finans
Danmark skal i den for forbindelse bemærke, at vi meget gerne vil inddrages i og
bidrage til udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0047.png
Høringssvar til lov om ændring af udlæn-
dingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og for-
skellige andre love
Bemærkninger til forslag om ændring af repatrieringsloven
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov
om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatri-
eringsloven og forskellige andre love. Finans Danmark har alene bemærkninger
til lovforslagets bestemmelser om ændring af repatrieringsloven og hjemrejselo-
ven.
8. december 2021
Høringssvar
Ved udbetalingen af repatrieringsstøtte kan der i praksis opstå udfordringer i for-
hold til hvidvasklovens regler og regler om sanktioner, som den finansielle sektor
er underlagt. Denne problemstilling er særlig relevant for den del af ydelserne,
der efter reglerne om repatriering skal udbetales til personen, efter personen er
rejst til sit hjemland.
I mange situationer kan udbetaling af repatrieringsstøtten blive forhindret, hvis
f.eks. pengeinstituttets korrespondentforbindelse - dvs. det pengeinstitut/den
mellemformidler, der fortager overførslen videre til den repatrierende persons
hjemland
ikke ønsker at bistå med at foretage overførslen pga. internationale
hvidvask- eller sanktionsregler.
Finans Danmark imødeser derfor, at der foreslås en mulighed for undtagelsesvist
at udbetale repatrieringsstøtten på en anden måde, end den fremgangsme-
tode, der er mulig efter gældende regler.
Det er væsentligt at understrege, at Finans Danmark og banksektoren meget
gerne vil bidrage til udarbejdelsen af bekendtgørelsen og dermed bidrage til at
finde den bedst mulige løsning for udbetaling af repatrieringsstøtte i de situatio-
ner, hvor den almindelige udbetalingsmetode forhindres af hvidvasklovens regler
og/eller gældende sanktionsregler.
Finans Danmark foreslår, at det fremgår konsekvent af både lovteksten og af de
almindelige bemærkninger, at transaktionerne ikke kan gennemføres på grund
af geografiske risikofaktorer, der potentielt indebærer en øget risiko for, at pen-
geinstituttet kan blive misbrugt til hvidvask/finansiering af terrorisme eller på
grund af risiko for overtrædelse af sanktioner, jf. f.eks.
Risikovurdering af lande (fi-
nanstilsynet.dk).
Hertil kommer, at det ikke alene er sanktioner, men også andre
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691741-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0048.png
forhold såsom kulturelt bestemte forhindringer, der kan vanskeliggøre transaktio-
ner.
I forlængelse hertil henvises der i § 14 a, stk. 1, specifikt til lande som Syrien og
Iran. Finans Danmark skal bemærke, at det ikke kun er disse lande, der er berørt
at internationale sanktioner og/eller af kulturelt bestemte forhindringer.
Det foreslås i repatrieringslovens § 14 a, stk. 1, at hjælp til repatriering og reinte-
grationsbistand, undtagelsesvist kan udbetales på anden måde, hvis udbetalin-
gen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil
den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, er vanskeliggjort væsentligt
af, at finansielle transaktioner ikke gennemføres til det pågældende land fra
danske pengeinstitutter. Det er imidlertid ikke i lovforslaget nærmere specificeret i
hvilke situationer, at kravet om væsentlighed kan anses for opfyldt. Det anbefa-
les, for at undgå fortolkningstvivl,
at ”væsentligt” udgår af ordlyden til de nye be-
stemmelser:
”… hvis udbetalingen af ydelserne til det land, som udlændingen
udrejser til, er vanskeliggjort væsentligt af, at finansielle transaktioner ikke gen-
nemføres til det pågældende land fra danske
pengeinstitutter.”
Hertil bemærkes
det, at der i praksis ikke er alternative muligheder, hvis en transaktion er forhindret
af hvidvasklovens krav eller internationale sanktioner.
Finans Danmark opfordrer ministeriet til i det lovforberedende arbejde at tage stil-
ling til, hvordan repatriering mv. i praksis skal kunne håndteres af banksektoren
på trods af en eventuel formodning for finansiering af terrorisme (TF). Skal det en-
kelte pengeinstitut eksempelvis altid/automatisk sende en underretning til Hvid-
vasksekretariatet ved udbetaling af repatriering forud for en kundens hjemrejse til
højrisikotredjelande?
Vejledningen kan passende gives i afsnit 2.5.1.4 om kontrol for hvidvask og terror-
finansiering, jf. s. 85-86:
1)
Hvis pengeinstituttet vurderer, at der er en høj risiko for TF, kan institut-
tet ikke udbetale pengene. Her skal det præciseres, hvad løsningen i
så fald er. Skal pengene returneres til myndighederne?
2)
Dernæst mener Finans Danmark, at myndighederne har et ansvar i
at undersøge, om der kan være en potentiel TF-risiko ved at udbe-
tale repatriering til borgeren. Når myndighederne ved, at borgeren
rejser hjem til et land med høj TF-risiko, bør PET underrettes og inddra-
ges inden repatrieringsydelsen bevilges. Dette bør være en del af
processen, så banksektoren ved, at der er ført kontrol af borgeren,
inden ydelsen bliver bevilget.
8. december 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691741-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0049.png
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.5, at det forventes, at lov-
forslaget vil indebære, at hele beløbet til hjælp til repatriering og reintegrations-
bistand vil kunne udbetales kontant i Danmark i forbindelse med udrejsen. Vi skal
i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der kan være en sikkerheds-
risiko for den enkelte person forbundet med at medbringe meget store kontant-
beløb både i Danmark og i det land, hvor den pågældende person repatrierer
til. Derudover opfordrer Finans Danmark ministeriet til i det lovforberedende ar-
bejde at undersøge, om der er risiko for, at den udrejsende risikerer at skulle afle-
vere kontanterne til grænsekontrollen ved indrejse på grund af nationale ret-
ningslinjer.
Endvidere opfordres Finans Danmark til, i relation til udbetalingen af kontante be-
løb i Danmark, at det afklares hvilke krav, der stilles til danske pengeinstitutters un-
dersøgelser af risikoen for at specifikke udbetalinger af repatrieringsstøtte anven-
des til terrorfinansiering.
8. december 2021
Dok. nr.:
Høringssvar
I afsnittet om sanktioner, jf. s. 86 ff. henvises der alene til EU og FN-sanktioner. Vi
skal gøre opmærksom på, at banksektoren også følger andre sanktionslister
(OFAC, UK).
Finans Danmark foreslår, at det ikke kun vil være muligt at anvende den fleksible
udbetaling i forbindelse med transaktioner til sanktionsbelagte lande, jf. s. 87, 3.
afsnit. Som beskrevet ovenfor er udfordringerne ikke kun afgrænset til de sankti-
onsbelagte lande, ligesom området er dynamisk og kan ændre sig hurtigt.
Finans Danmark skal for god ordens skyld bemærke, at på trods af forslaget om
en fleksibel udbetaling, kan det ikke garanteres, at transaktioner omfattet af ord-
ningen kan gennemføres hverken kontant eller elektronisk, idet gennemførelsen
beror på en konkret bedømmelse under iagttagelse af reglerne efter hvidvasklo-
ven og internationale sanktioner. Hertil kommer at de øvrige pengeinstitutter (kor-
respondentforbindelser), som bistår med transaktionen, selvstændigt skal iagt-
tage nationale regler og overholde internationale sanktioner mv., jf. afsnit 2.5.2, s.
86-90.
For god ordens skyld skal det endvidere bemærkes, at de samme udfordringer
med transaktioner pga. geografiske risikofaktorer mv. også gælder ved eventuel
tilbagebetaling af repatriering mv., jf. afsnit 2.10, s. 113.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.5, at det er op til den en-
kelte person, om vedkommende ønsker at gøre brug af det frivillige tilbud om
fleksibel udbetaling eller at repatriere på almindelige udbetalingsvilkår. Det er
imidlertid ikke i lovforslaget afklaret, hvorledes repatrieringsstøtten udbetales i til-
FIDA-1826564804-691741-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0050.png
fælde, hvor personer ikke ønsker at tage imod tilbuddet. Finans Danmark opfor-
drer derfor til, at dette afklares nærmere enten i lovbemærkningerne eller i for-
bindelse med, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler udnyttes.
Endeligt ønsker vi igen at fremhæve, at Finans Danmark meget gerne vil inddra-
ges i og bidrage til udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Cecilie Sander Bernbom
Høringssvar
Direkte: 3016 1008
Mail: [email protected]
8. december 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691741-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0051.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Flygtningenævnet ([email protected])
Høringssvar
07-12-2021 13:06
Flygtningenævnets høringssvar.pdf;
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Hermed fremsendes Flygtningenævnets bemærkninger til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,
straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn
imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2021-13046
Med venlig hilsen
Sara Schantz Hessner
Stud. Jur.
Telefon (dir) +45 61 98 37 57
E-mail
[email protected]
Flygtningenævnets Sekretariat
Adelgade 11-13
1304 København K
Telefon +45 61 98 37 61
E-mail
[email protected]
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0052.png
I
FLYGTNINGENÆVNET
I
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mai!:
[email protected].
[email protected] og [email protected]
Dato:
Jnr.:
Sausbehandlcr:
7. december 2021
2 1/3 14423
Ink
Ved e-mail af 18. november 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet
Flygtningenævnet om eventuelle bemærkninger vedrØrende udkast til forslag om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre
love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af
regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.).
I den anledning skal det meddeles, at Flygtningenævnet ikke har bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2021-13046
e
Adelgade 11-13
1304 København K
Telefon: +45 6198 3700
E-mail: [email protected]
Hjemmesde: www.fln.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0053.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Mariam Suzi Khalil ([email protected])
Morten Lind Skovhus Sønderby ([email protected])
Vedrørende høring 2021-13046
03-12-2021 10:17
Jeg kan oplyse, at FOAN ikke har bemærkninger til det fremendte lovudkast.
Med venlig hilsen
Morten Sønderby
Bestyrelsesmedlem
Foreningen af Offentlige Anklagere
c/o Nordjyllands Politi
Jyllandsgade 27
9000 Aalborg
Tlf.: +45 61 39 56 80
E-mail:
[email protected]
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0054.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected]), Advokat Jytte Lindgård ([email protected])
Advokat Jytte Lindgård ([email protected])
Sags nr. 2021 - 13046.
08-12-2021 12:52
Høringssvar sag sags nr. 2021 - 13046.docx;
København, den 8. december 2021 – sags nr. 12536
Vedr.: Høringssvar sags nr. 2021-13046
Se vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Jytte Lindgård
Formand
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0055.png
Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU
_____________________________________________________________
Formand: Advokat Jytte Lindgård, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K.
Tlf.: 33 93 03 30 - E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10, 1216 København K
[email protected]
;
[email protected]
;
[email protected]
Vedrørende Deres
sags nr. 2021 - 13046
Den 06-12-2021
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven,
lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) har med tak modtaget
høringsskrivelse vedrørende ovennævnte udkast til lov om ændring af
udlændingeloven.
Efter at have gennemgået forslaget og en del af bemærkningerne hertil, vil
FAU kommentere en del af lovforslaget som blandt andet indebærer, specielt
vedrørende vandelskravet i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse
skærpes, konstatere følgende:
Generelle bemærkninger
Udgangspunktet for lovforslaget i relation til ovennævnte er en række
initiativer, der blandt andet skal beskytte børn, fra indvandrerfamilier imod vold
og medvirke til forebyggelse af at børn fra disse vokser op i radikaliserede
miljøer eller udsættes for negativ social kontrol m. v.
Allerede i dag følger det eksempelvis af Udlændingelovens § 11 stk. 3 nr. 2, at
der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis
pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf af minimum seks måneders
varighed eller anden frihedsberøvelse af samme varighed.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2 af 4
Samme hindring lægges der for en udlændings mulighed for opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt en ubetinget
straf af minimum 60 dages fængsel eller tilsvarende frihedsberøvelse, for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om vold, seksuelle krænkelser m. v.
Med lovforslaget foreslås der en tilsvarende udelukkelsesmulighed for
udlændinge i relation til muligheden for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse dersom de dømmes for kriminelle overtrædelser, blandt
andet børnebortførelser, udsendelse af børn til genopdragelsesrejser,
tvangsægteskaber med videre.
Hvis en sådan skærpelse bliver vedtaget, gør FAU gældende at dette i urimelig
grad vil gå ud over indvandrerbørnene, hvis deres forældre bliver afskåret fra
tidsubegrænset opholdstilladelse i og med at de pågældende og deres børn
tillige afskæres fra eksempelvis senere mulighed for dansk statsborgerskab,
hvortil det er en forudsætning, at de pågældende på ansøgningstidspunktet
har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Derudover vil skærpelsen bevirke en dobbelt straf for udlændinge i forhold til
danskere, der ”kun” får fængselsstraffe.
Ydermere foreslås en karensbestemmelse, i henhold til hvilken de straffede
udlændinges børn, som udgangspunkt ikke vil kunne blive familiesammenført
med deres forældre i de næste ti år, hvis herboende forælder eller
pågældendes samlever/ægtefælle er idømt en fængselsstraf af minimum 60
dages varighed eksempelvis for at sende barnet eller børnene på
genopdragelsesrejse i udlandet - typisk hjemlandet.
Det vil i givet fald både gå ud over de herboende forældre, men ikke mindst ud
over barnet/børnene, hvilket reelt kan komme til at virke som en utilsigtet
hindring for børnenes familiesammenføring med forældrene, hvilken formentlig
ikke har været tiltænkt fra lovgivers side.
Lovgiver vil herved, hindre børnene i at få en opvækst sammen med deres
forældre i Danmark i hvert fald i den lange karensperiode.
Et sådant karensforslag, som bevirker forældrenes manglende mulighed for
familiesammenføring med børnene i 10 år, er givetvis uoverensstemmende
med Børnekonventionen. Det er også i strid med Menneskeret-
tighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv, og FAU gør gældende,
at en eventuel vedtagelse af den i forslaget nævnte karensperiode vil være i
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0057.png
3 af 4
strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor denne del af
lovforslaget bør udgå.
Generelt er det i øvrigt FAU's opfattelse, hvilket for så vidt både bør gælde for
danske som for børn af udlændinge, at forældrenes kriminalitet og
strafferetslige overtrædelser ikke bør få afsmittende virkning på deres børn.
Frihedsberøvelse pkt. 19 OG 21
Det fremgår af lovforslaget at der ikke er tiltænkt nogen indholdsmæssig
ændring af reglerne, men at det findes mest hensigtsmæssigt at flytte reglen
om frihedsberøvelse af asylansøgere der er i Dublin proces fra Udlændinge
loven til Hjemrejse loven.
Hertil bemærkes det, at det også ville være ubeføjet at ændre reglerne
indholdsmæssigt idet dette kun ville kunne ske i samarbejde med de øvrige
Europæiske lande, henset til at de nuværende regler er udtryk for det fælles
direktiv, som også Danmark har tilsluttet sig. Yderligere bemærkes det herefter
at overflytning er rent kosmetisk .
Når ændringen intet reelt indhold har så bør man ikke flytte ”Hjemrejseloven”
også fordi disse asylansøgere netop IKKE skal rejse hjem, men overføres til
et andet (og formentligt mere sikkert) europæisk land end Danmark.
FAU finder ,at det ikke bare er overflødigt, men heller ikke rimeligt , at man
fængsler disse asylansøger ,som nogen der potentielt skal rejse hjem, uanset
deres legitime behov for at søge beskyttelse jfr. såvel FN’s Flygtninge
konvention som princippet om Non refoulement i Den Europæiske
Menneskerettigheds konvention og i EU retten.
Det er også stærkt ubehageligt at de asylansøgere, der får deres sager
behandlet i Danmark, uanset at deres asylsager ikke er afgjort i Danmark,
tager man det for givet at disse frihedsberøvet under alle omstændigheder
ender med at skulle hjemsendes..
FAU finder at de nuværende regler om frihedsberøvelse bør blive i
Udlændingeloven
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0058.png
4 af 4
Vedr. begrebet ” ikke medvirket ” til udsendelse, pkt 21 § 36, stk 4
Der er et begreb, der kendes allerede i dag. Det bør nærmere defineres. Det
fortolkes meget forskelligt, ikke mindst om hvor ofte en udvist skal rette
henlevelse til sit hjemlands ambassade/ konsulat eller andet land efter
Hjemrejsestyrelsens skøn , når udlændingen allerede har prøvet det flere
gange.
Begrebet bør om end ikke i den denne lovpakke , så gerne meget snart .
Med venlig hilsen
For Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)
Jytte Lindgård
Formand
Anne Osbak
Næstformand
Niels Erik Hansen
Bestyrelsesmedlem
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0059.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Helle Hald ([email protected])
Hjælp voldsofre ([email protected])
Sagsnr. 2021-13046
08-12-2021 10:17
Høringssvar 08.12.21.docx;
Hermed fremsendes høringssvar over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden
negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Sagsnr. 2021-13046.
Med venlig hilsen
Hjælp Voldsofre
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers
Tlf. 8641 5900
Sekretariatet/Gitte Milverts
Foreningens persondatapolitik finder du på
www.voldsofre.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0060.png
Email:
[email protected], [email protected], [email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
8. december 2021
Sagsnr. 2021-13046
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden
negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget invitation til at afgive høringssvar, jf. brev af 10. november
2021 vedrørende ovennævnte udkast til lovændringer.
Hjælp Voldsofre er en forening, der udelukkende forholder sig til forbedring af retsstillingen for ofre
for personforbrydelser og deres pårørende. Vi har noteret os, at langt de fleste punkter i det
fremsætte lovforslag knytter sig til sanktioneringen af personer med indvandrerbaggrund, og som
udøver vold mod deres børn.
Beskyttelse af børn er efter opfattelse et meget vigtigt fokusområde. Vi er forfærdede over at erfare,
at vold mod børn i indvandrerfamilier ligger så højt, at hvert tredje barn har været udsat for
hårdhændet opdragelse og/eller egentlig vold.
Vi er derfor meget tilfredse over at kunne konstatere, at der er fokus på dette.
Vi kan være bekymrede for, om den øgede fokus på sanktionering overhovedet har/får nogen effekt
i relation til at reducere problemet med vold mod børn i indvandrerfamilier. Hertil kommer, at
eksempelvis reduceret økonomisk støtte til en indvandrerfamilie i værste fald kan frygtes at få
volden til at eskalere.
Vi opfordrer derfor til, at der sideløbende med blandt andet øget straf og sanktioner i
ydelsessystemet ved vold mod børn i nære relationer, sættes ind med massivt forebyggende
arbejde og intens opfølgning i de ramte familier – efter diverse sanktioner er iværksat.
Hjælp Voldsofre har ikke bemærkninger til de enkelte punkter i det konkrete forslag.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0061.png
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love
Sendt:
08-12-2021 19:05
Bilag:
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven, straffeloven m.m..pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
Trine Otto Hansen
TRINE OTTO HANSEN
JURIDISK RÅDGIVER
MONITORERING
WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888 | DIREKTE +45 9132 5659
[email protected]
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0062.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected], [email protected], [email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325659
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/03295-4
8. DECEMBER 2021
HØRING OVER UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF
UDLÆNDINGELOVEN, STRAFFELOVEN, LOV OM
AKTIV SOCIALPOLITIK, REPATRIERINGSLOVEN OG
FORSKELLIGE ANDRE LOVE
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 10. november
2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag om ændring af udlændingeloven,
straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige
andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ
social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Instituttet har enkelte bemærkninger til udkastet.
SANKTIONER I YDELSESSYSTEMET
Det foreslås med lovudkastet, at den gældende karantæneordning på 3
år i ydelsessystemet udvides til også at omfatte personer, som dømmes
for vold eller for grov vold mod personer under 18 år i nære relationer,
jf. straffelovens § 244, stk. 2, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. (lovudkastets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3).
Instituttet finder det som udgangspunkt positivt, at der med
lovudkastet er fokus på beskyttelsen af børn. Dog henleder instituttet
ministeriets opmærksom på vores rapport i 2018 om familier på
integrationsydelse.
1
Rapporten viser, at nogle familier på integrationsydelse (den
nugældende selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse) kommer
til at leve under vanskelige økonomiske vilkår, og at det går hårdt
Institut for Menneskerettigheder,
’Familier på integrationsydelse’,
2018.
1
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
udover børnene. I lyset heraf er det instituttets vurdering, at det bør
sikres, at en indskrænkning i ydelser overfor en forsørger søges
gennemført, så tiltaget ikke får yderligere negative konsekvenser for
barnet/børnene.
Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2021-13046.
Med venlig hilsen
Trine Otto Hansen
JURIDISK RÅDGIVER
2/2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0064.png
Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
UIM AM & FO ([email protected])
VS: sagsnr. 2021-13046 - KL's høringssvar til lovudkast til forslag om ændring af udlændingeloven, straffeloven,
lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Sendt:
09-12-2021 08:07
Bilag:
KL's bemærkning til ændring af reglerne for udbetaling af repatrieringsstøtte.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Fra:
Dorthe Lehm Jensen <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 22:01
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Cc:
Camilla Tanghøj <[email protected]>; Sara Glahder Lindberg <[email protected]>
Emne:
sagsnr. 2021-13046 - KL's høringssvar til lovudkast til forslag om ændring af udlændingeloven, straffeloven,
lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Til rette vedkommende
Hermed KL’s høringssvar til lovudkast til forslag om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden
negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.).
KL har alene bemærkninger til den del af lovforslaget, der handler om en ny bemyndigelse til fastsættelse af regler
om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte.
Med venlig hilsen
Dorthe Lehm Jensen
Konsulent
Beskæftigelse og Integration
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3543
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0065.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
sagsnr. 2021-13046
KL's bemærkninger til ændring af reglerne for udbetaling af
repatrieringsstøtte
KL har modtaget høring om udkast til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love med frist for afgivelse
af bemærkninger den 8. december 2021.
KL har alene bemærkninger til den del af lovforslaget, der handler
om en ny bemyndigelse til fastsættelse af regler om fleksibel
udbetaling af repatrieringsstøtte.
Det foreslås at indføre en ordning, som giver midlertidig mulighed
for at tilbyde en fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtten og
reintegrationsbistand til sanktionsbelagte lande. Den fleksible
udbetaling vil bestå af en samlet kontant udbetaling af hele
repatrieringsstøtten eller den samlede reintegrationsbistand med
udrejsen af Danmark. Borgere, som ønsker at gøre brug af den
fleksible udbetalingsmodel, og som efter gældende regler har en
fortrydelsesret, vil skulle frasige sig retten til at fortryde
repatrieringen forud for modtagelse af ydelsen.
Endelig forventes det, at der fastsættes regler om, at
Hjemrejsestyrelsen vil skulle ledsage den repatrierende på dele af
hjemrejsen eller påse udrejsen fra Danmark. Hjemrejsestyrelsen vil
desuden kunne forestå overdragelsen af repatrieringsstøtten ifm.
udrejsen.
Overordnede bemærkninger
KL finder det positivt, at Udlændinge- og integrationsministeriet
(UIM) tilkendegiver i lovforslaget, at der er praktiske
udbetalingsudfordringer i sanktionsbelagte lande, herunder Syrien
og Iran. KL finder det også positivt, at UIM har arbejdet på at finde
en løsning på udbetaling af støtten til lande med økonomiske
sanktioner.
KL bakker op om, at udbetalingsordningen er et frivilligt alternativ
til den eksisterende udbetalingsform, som borgerne kan vælge at
gøre brug af.
Dato: 6. december 2021
Sags ID: SAG-2021-01776
Dok. ID: 3154124
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3543
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0066.png
Dato: 6. december 2021
Tydelig ansvars- og opgavefordeling mellem kommuner og
Hjemrejsestyrelsen
I lovforslaget er det ikke beskrevet, hvordan den nye ordning med
en fleksibel udbetalingsmodel i praksis vil skulle håndteres.
KL anser det for afgørende, at den manglende ansvars- og
opgavefordeling i lovforslaget mellem kommuner og
Hjemrejsestyrelsen tydeligt adresseres.
Der må ikke herske tvivl om, hvornår myndigheden overgår fra
kommunen til Hjemrejsestyrelsen. KL finder det nødvendigt, at det
skal være Hjemrejsestyrelsens ansvar at sørge for udbetaling af
kontanter i praksis, dvs. at håndtere samarbejdet med
pengeinstitutterne samt at overdrage støttebeløbet ifm. udrejsen.
Kommunerne oplever i dag udfordringer med at få bankerne til at
oprette konti og udbetale støtte til repatrierende borgere pga.
hvidvaskloven. Udfordringer som kommunale sagsbehandlere
bruger tid og ressourcer på at forsøge at løse. Udfordringerne må
forventes at blive større, hvis så høje kontantbeløb skal udbetales
til borgere, der rejser til sanktionsbelagte lande.
KL finder det også afgørende, at kommunens myndighedsopgave
slutter, når borgeren forlader kommunen, så det er
Hjemrejsestyrelsen, der ledsager den repatrierende på dele af
hjemrejsen eller påser udrejsen fra Danmark. Kommunerne har
ikke mulighed for at kontrollere om borgere rent faktisk udrejser af
landet.
Endvidere ønsker KL en afklaring på, om kommunerne med denne
midlertidige ordning, stadig skal skaffe dokumentation fra den
repatrierede borger, når vedkommende er indrejst. I dag er generel
praksis, at kommunerne beder den repatrierede borger om at
sende billeddokumentation af, at de er indrejst i det land, de skal
repatriere til. Er det fx Syrien, så kan dokumentationen være et
billede, hvor hele familien står foran en kendt moske i Damaskus
eller lignende. Når støtten ikke udbetales i rater, men som
kontantbeløb, så har kommunerne ikke mulighed for at skaffe
dokumentation fra den repatrierede borger ift. om de opholder sig i
det land, de skal repatriere til.
I forlængelse heraf ønsker KL en afklaring af, om det er er nok
”dokumentation”, at Hjemrejsestyrelsen ledsager den repatrierende
på dele af rejsen, eller om kommunerne stadig har en opgave
herom? Ift. misbrug af ordningen bør UIM også overveje, om
Hjemrejsestyrelsens ledsagelse på dele af rejsen er tilstrækkelig
ift. at sikre, at borgeren reelt rejser til det land vedkommende skal
repatriere til, og ikke rejser til et andet land?
Endeligt ønsker KL også en afklaring på den specifikke
arbejdsgang mellem kommunen og Hjemrejsestyrelsen ift. hvordan
Sags ID: SAG-2021-01776
Dok. ID: 3154124
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3543
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0067.png
og hvornår kommunen inddrager Hjemrejsestyrelsen i sager vedr.
den fleksible udbetalingsordning.
Pengeinstitutter og hvidvaskloven
KL finder det uklart i lovforslaget, hvorvidt det er belyst om
pengeinstitutterne realistisk har mulighed for at udbetale et
kontantbeløb af et sådant omfang, som repatrieringsstøtten udgør
jf. hvidvasklovens regler. KL opfordrer til, at pengeinstitutternes
rolle og mulighederne for udbetaling af et så stort kontantbeløb
afklares. Kommunerne oplever ofte i dag, at pengeinstitutterne har
svært ved at udbetale repatrieringsstøtte til borgere, der rejser til
sanktionsbelagte lande. KL antager derfor, at pengeinstitutterne
med den foreslåede ordning også vil få udfordringer med
udbetalingen af store kontantbeløb, da pengeinstitutterne ikke kan
gardere sig mod hvidvask. Det forhold, at støttebeløbet udbetales
kontant, vurderes ikke at give en større garanti for, at pengene
bliver anvendt til det ønskede formål.
KL ønsker ydermere en afklaring på, om og hvordan borgere får
udbetalt deres evt. månedlige reintegrationsydelse fra Udbetaling
Danmark?
Borgerens sikkerhed
KL bemærker to aspekter vedrørende borgernes sikkerhed. For det
første lægger lovforslaget op til, at den repatrierende får udbetalt
den samlede støtte kontant. Det vil sige, at i mange tilfælde drejer
det sig om meget store kontantbeløb, som borgerne skal have med
i kufferten. Særligt i de tilfælde hvor større børnefamilier
repatrierer sammen. Her udgør kontantbeløbet langt over 200.000
kr. At rejse med så stort et kontantbeløb kan udgøre en
sikkerhedstrussel for borgeren. KL vurderer, at en sådan ordning
hurtig kan rygtes i de sanktionsbelagte lande. Derved kan
ankomsten til disse lande være risikofyldt for borgeren og muligvis
føre til inddragelse af de midler, borgeren havde til hensigt at
bruge på at etablere sig i det nye hjemland.
Fx er det pt. kun muligt at repatriere til Damaskus-området i
Syrien. Den resterende del af landet er det fortsat usikkert at
repatriere til. KL vurderer, at en ordning, hvor borgere rejser fra
Danmark til Damaskus-området med et stort kontantbeløb, hurtigt
ville kunne rygtes og udgøre en sikkerhedstrussel for borgerne.
For det andet er det afgørende, at borgeren rent faktisk har
mulighed for at medbringe et så stort kontantbeløb på hele rejsen,
herunder gennem tolden, og ikke kun ud af Danmark. Er det
undersøgt, om borgeren kan medbringe kontanterne gennem
transit i andre lande? Det skal kunne garanteres, at den
dokumentation for kontanterne, borgeren har, er tilstrækkeligt
bevis for at kunne gennemføre hele rejsen med alle kontanterne.
Samtidig skal det også garanteres at pengeinstitutterne kan
Dato: 6. december 2021
Sags ID: SAG-2021-01776
Dok. ID: 3154124
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3543
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0068.png
udbetale det kontante beløb i den valuta, som er relevant for den
repatrierende borger. Det vil næppe være relevant at udbetale
størstedelen af støtten i danske kroner. Det må forventes, at
borgeren har behov for at kontantbeløbet udbetales i forskellige
valutaer, så der både kan bruges penge undervejs på rejsen, samt
når borgere er indrejst i det land, der repatrieres til.
KL opfordrer til, jf. ovenstående, at der hurtigst muligt findes en
langsigtet løsning, der dels kan fungere i henhold til
pengeinstitutternes hvidvaskregler, og dels er sikker for de
repatrierende borgere. KL stiller sig til rådighed for at finde en
løsning.
Fortrydelsesret
I repatrieringslovens personkreds er der en række borgere, der
ikke har fortrydelsesret, bl.a. familiesammensammenførte til
øvrige, borgere med dobbelt statsborgerskab mv.
KL ønsker en afklaring af, hvorvidt de borgere, der ikke er omfattet
af fortrydelsesretten i dag, også vil være omfattet af den fleksible
udbetalingsordning?
Det har inden for tidsfristen ikke været muligt at behandle
høringssvaret politisk. KL tager derfor forbehold for efterfølgende
politisk behandling.
Med venlig hilsen
Camilla Tanghøj
Dorthe Lehm Jensen
Dato: 6. december 2021
Sags ID: SAG-2021-01776
Dok. ID: 3154124
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3543
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0069.png
Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
Simone Hein Nielsen ([email protected])
VS: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love sagsnr. 2021-13046.
E-mailtitel:
VS: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)sagsnr. 2021-13046.
25-11-2021 14:58
Sendt:
Til:
Fra:
Titel:
Fra:
Per Dyrholm <[email protected]>
Sendt:
23. november 2021 11:20
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
VS: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)sagsnr. 2021-13046.
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra Kristelig Fagbevægelse
Venlig hilsen
Per Dyrholm
politisk konsulent
Tlf: 72277227
Kommunikation - Samfund
Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N
krifa.dk
-
facebook
-
persondatapolitik
Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater
her
.
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
18. november 2021 10:20
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; ASE
<[email protected]>; Barnets Tarv Nu <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bryd Tavsheden
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danish Biometrics
<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Dansk Lærerforening <[email protected]>;
Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening
<[email protected]>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske
Rederier <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den
Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>; Det Centrale
Handicapråd <[email protected]>; Det Danske Spejderkorps <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>;
DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>;
Domstolsstyrelsen <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Etnisk Ung
<[email protected]>; Exitcirklen <[email protected]>; Familieretshuset
<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>;
Folkehøjskolernes Forening i Danmark <[email protected]>; Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>;
Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Foreningen Far <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn
<[email protected]>; Foreningen Mor <[email protected]>; ForældreLANDSforeningen <[email protected]>; Foreningen af
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0070.png
Socialchefer i Danmark <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; HK/Danmark
<[email protected]>; Hjælp voldsofre <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik
<[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Justitia <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste
<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Revision
<[email protected]>; Kriminalforsorgsforeningen <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Krifa
Kommunikation <[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
<[email protected]>; Det Juridiske Fakultet <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund
<[email protected]>; Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere <[email protected]>; Landsforeningen af
Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
<[email protected]>; Landsforeningen for Førtidspensionister <[email protected]>; Landsforeningen "Et barn to
forældre" <[email protected]>; KRIMs Retshjælp <[email protected]>; Landsforeningen SIND
<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt
Samvirke <[email protected]>; Mødrehjælpen <[email protected]>; Offerrådgivningerne i Danmark
<[email protected]>; OMEP <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre
Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; RED Rådgivning <[email protected]>;
Reden Stop Kvindehandel <[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>;
Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet
<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for
Socialt Udsatte <[email protected]>; Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet <[email protected]>;
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen <[email protected]>; SAND - De hjemløses landsorganisation
<[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>;
Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning
<[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i
Holstebro <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Horsens
<[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i
Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense
<[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i
Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg
<[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Århus <[email protected]>; Retten på
Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme
<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>;
Søstre mod vold og kontrol <[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>;
Udviklingshæmmedes Landsforbund <[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>;
[email protected];
VIVE <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser
<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Aalborg Universitet - Juridisk
Institut <[email protected]>; Juridisk Institut - Aarhus Universitet <[email protected]>; 3F
<[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR) <[email protected]>
Emne:
Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)
Udlændinge- og Integrationsministeriet vedlægger et opdateret lovudkast til forslag om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.), som blev sendt i høring den 10. november 2021.
Det opdateret lovudkast indeholder enkelte ændringer. Se nærmere i vedlagt brev.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal som nævnt i forbindelse med høringen anmode om at modtage
eventuelle bemærkninger senest den 8. december 2021.
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Venligst henvis til sagsnr. 2021-13046.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0071.png
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Besøgsadresse:
Slotsholmsgade 10
[rettes af bruger]
1216 København K
[rettes af bruger]
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0072.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
Simone Hein Nielsen ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])
UIM AM & FO ([email protected])
VS: Høringssvar: Sagsnr. 2021-13046
09-12-2021 08:06
Lev Uden Vold - Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven straffeloven mfl.pdf;
Høringsbrev.pdf;
Fra:
Jeppe Würtz Petersen <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 15:49
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Cc:
Sine Gregersen <[email protected]>; Asbjørn Lindsø <[email protected]>; Maja Lindgren
<[email protected]>
Emne:
Høringssvar: Sagsnr. 2021-13046
Kære rette vedkommende i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Vedhæftet er Lev Uden Volds høringssvar til
Sagsnr. 2021-13046: Høring over udkast til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til
be-skyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Jeg vil derudover bemærke, at Lev Uden Vold ønsker at komme på jeres høringsliste ifm. relevante høringer
såsom den aktuelle.
Med venlig hilsen
Jeppe Würtz Petersen
Politisk konsulent
Lev Uden Vold
H. C. Andersens Boulevard 47, 1. tv.
1553 København V
Tlf. 24 37 99 57
Mail:
[email protected]
Web:
www.levudenvold.dk
CVR: 38677519
Få hjælp og rådgivning om vold i nære relationer
Ring døgnet rundt til den nationale hotline på tlf. 1888
Læs mere her.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0073.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København, december 2021
Høringssvar: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov
om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Lev Uden Vold var ikke på høringslisten, men afgiver hermed høringssvar til initiativer til
beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel
udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.
Lev Uden Vold har alene valgt at fokusere på høringsmaterialets dele, der omhandler skærpelse af
straf for vold mod børn i nære relationer samt sanktioner i ydelsessystemet ved vold mod børn i
nære relationer.
Vold mod børn er ødelæggende for deres trivsel, familierelationer og fremtidsudsigter. Vi ser med
alvor på vold mod børn, fordi det har vidtrækkende negative konsekvenser for børn og unges
udvikling at vokse op med vold i hjemmet. Men vi ved også, at voldsudsatte børn kan være
tilbageholdende med at tale højt om vold begået af deres forældre, fordi de frygter
konsekvenserne. Børn er loyale, de elsker deres forældre og har ofte et stort ønske om at beskytte
dem. I værste fald vil den foreslåede lovgivning betyde, at endnu færre børn tør fortælle deres
lærere, pædagoger, trænere eller andre voksne om den vold de oplever.
I Lev Uden Vold er vi ikke overbevist om, at en strafskærpelse på en tredjedel ift. straffelovens
§244, stk. 2 (gentagen simpel vold i nære relationer) og straffelovens § 245 (grov vold eller
mishandling), vil have den ønskede signalværdi og præventive effekt. Det er også vores
bekymring, at indførelsen af sanktioner i ydelsessystemet, der er beskrevet i høringsmaterialet,
risikere straffe børnene økonomisk. Det vil ske, hvis en forældremyndighedsindehaver i forvejen
har en lav indkomst og presses økonomisk på baggrund af en straf, der allerede er afsonet. En
sådan sanktion risikerer også at gå ud over børnene.
Vi ser hellere, at man giver børnene bedre handlemuligheder for at få voldsfaglig hjælp, og at
kommunerne sætter ind og hjælper forældre, der bruger hårdhændede opdragelsesmetoder. Lev
Uden Vold kan derfor ikke bakke op om lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sine Gregersen
Direktør, Lev Uden Vold
Lev Uden Vold
H.C. Andersens Boulevard 47, 1. tv.
1553 København V
levudenvold.dk
[email protected]
CVR 38677519
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0074.png
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Trine Schaldemose ([email protected])
Clara Albeck Japsen ([email protected])
Høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love mv.
Sendt:
08-12-2021 20:31
Bilag:
Bemærkninger til Forslag til lov om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven_ straffeloven_ lov
om aktiv socialpolitik mv. Mødrehjælpen.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende
Hermed fremsendes Mødrehjælpens bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven,
lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og
anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.), jf. sagsnr.
2021-13046.
I er velkomne til at kontakte undertegnede, hvis I har spørgsmål til vedlagte høringssvar.
Med venlig hilsen
Clara Albeck Japsen
Politisk konsulent
Mødrehjælpen
Abel Cathrines gade 13
1654 København V
Tlf.: 20 65 80 47
Mail:
[email protected]
Følg os på facebook
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0075.png
8. december 2021
Bemærkninger til høring over udkast til lov om
ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om
aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige
andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod
vold og anden negativ social kontrol og indførelse
af regler om fleksibel udbetaling af repatrierings-
støtte m.v.)
Generelle bemærkninger
Mødrehjælpen vil takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget.
Indledningsvist understreges det, at Mødrehjælpen støtter op om intentionerne om, at vi
som samfund skal yde bedre hjælp til børn, der udsættes for vold i hjemmet. Mødrehjæl-
pen er dybt optagede af at sikre bedre beskyttelse, hjælp og behandling til børn, der ud-
sættes for vold i nære relationer. I Mødrehjælpen er vi dog bekymrede for, at lovforsla-
gets fokus på at straffe de voldsudøvende forældre ikke vil sikre bedre beskyttelse og
hjælp til børn men derimod, at straffen vil gå ud over børnene.
I Mødrehjælpen hjælper hver dag børn udsat for fysisk eller psykisk vold gennem et speci-
aliseret behandlings- og rådgivningsforløb i Ud af Voldens Skygge. Derudover er Mødre-
hjælpen fra september 2020 blevet en del af hjemmesiden erduokay.dk
en platform for
børn og unge med alvorlige udfordringer som bl.a. vold
hvor børn og unge kan få pro-
fessionel rådgivning på sms og chat, blive visiteret til online ungegrupper for unge i alde-
ren 13-16 år, der er råd til pårørende, herunder børnenes venner, som er bekymrede for,
om et barn eller en ung udsættes for vold mv. Sitet har hurtigt vist et kæmpe udækket be-
hov for hjælp, rådgivning og behandling til børn og unge udsat for vold.
Forudsætningen for, at Mødrehjælpen og andre organisationer kan hjælpe, beskytte og
behandle de børn og unge, som er udsat for vold er, at børnene tør sige det til nogen
en
lærer, pædagog, nabo. Forskning viser, at børn, hvis de overhovedet fortæller nogen om
volden, siger det til en ven frem for en voksen. Og at de netop siger, at vennen ikke må
fortælle det til en voksen. Frygten for konsekvenserne ved at fortælle nogen om deres op-
levelser gør, at de ikke fortæller det videre og dermed aldrig får den hjælp, de har brug
Side 1 af 2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0076.png
for. Det vil en yderligere straf til forældrene, der vil ramme hele familien på økonomien,
kun forstærke. En økonomisk straf til forældrene vil kun øge presset på børnene - utalt
eller uudtalt fra forældrenes side
for ikke at fortælle nogen om volden. De børn, der le-
ver i vold, påtager sig i forvejen skylden for volden. Både den vold, der rammer dem selv,
og den vold, der rammer deres søskende og deres mor eller far. Det er i deres egen op-
fattelse fordi, de sagde, som de gjorde, tabte en gaffel eller trådte forkert, så gulvet knir-
kede, at volden blev udløst i den konkrete situation. Volden er deres skyld. Hvis de derud-
over pålægges skyld for, at familiens økonomi falder sammen, fordi de har fortalt om vol-
den, vil det blot i endnu højere grad få børnene til at forsøge at skjule den vold, de udsæt-
tes for. Det er derfor vores store bekymring, at et forslag om at trække forældrene i
ydelse vil have den modsatte effekt og medføre, at vi opsporer færre børn, der lever i
vold. Og det vil være et enormt svigt af børnene.
Mødrehjælpen mener, at den bedste måde at hjælpe børn og unge udsat for vold i hjem-
met på, er ved at sikre børnene ret til behandling uden samtykke fra forældrene. Og der-
udover, at vi skal sikre voldsudøvere behandling for at bryde den negative spiral. I dag
kræver forældreansvarsloven, at væsentlige forhold vedrørende barnets forhold kræver
samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, herunder bl.a. muligheden for at mod-
tage psykologbehandling. Det betyder, at en voldsudøvende forældremyndighedsindeha-
ver kan forhindre barnet i at modtage behandling fx ved en psykolog. Ca. halvdelen af de
forældre, der er i et voldsbehandlingsforløb i Mødrehjælpen, har børn, vi ikke kan hjælpe
pga. manglende samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver.
For Mødrehjælpen er det derfor afgørende, at de indsatser, vi sætter i gang for at hjælpe,
beskytte og behandle børn, der udsættes for vold i nære relationer, tager udgangspunkt i
barnets behov og muligheder. Det er Mødrehjælpens opfattelse, at det første tiltag, vi
skal sætte i søen for at hjælpe børn, der er udsat for vold, er at sikre dem mulighed for at
få behandling for volden uden samtykke fra den voldsudøvende forælder.
Hvis man alligevel vælger at iværksætte tiltaget, er det Mødrehjælpens klare opfordring,
at Udlændinge- og Integrationsministeriet følger implementeringen nøje med særligt fo-
kus på, hvor mange tilfælde af vold i nære relationer, der opdages efter implementerin-
gen, og hvilke konsekvenser det får for børnene, at deres forældre bliver straffet yderli-
gere.
Spørgsmål til høringssvaret kan stiles til politisk konsulent Clara Albeck Japsen på mail
[email protected].
Med venlig hilsen
Trine Schaldemose
Vicedirektør
Side 2 af 2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0077.png
Simone Hein Nielsen ([email protected]), UIM ([email protected])
Caroline Krogh ([email protected]), Claus Juul ([email protected])
Janne Tynell ([email protected])
Høringssvar fra Red Barnet: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven,
lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Sendt:
08-12-2021 20:33
Bilag:
RedBarnet_høring_0812_2021.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Simone Hein Nielsen,
Vedlagt fremsender jeg hermed høringssvar fra Red Barnet.
Med venlig hilsen
Janne Tynell
Stedfortrædende Generalsekretær| General Secretariat
[email protected]
| Mobil: +45 2938 7217
Red Barnet
| Rosenørns Allé 12, 1634 Kbh. V | Tlf. +45 3536 5555 | redbarnet.dk |
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0078.png
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København, 8. december 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love.
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold
og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte.)
Ved brev af 18. november 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsendt udkast til forslag til
ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige an-
dre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler
om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Efter forslaget er der er der bl.a. tale om justeringer, som reducerer de sociale ydelser for personer, som
er dømt for en række straffelovsovertrædelser begået i hjemmet, herunder vold eller gentagen vold mod
personer under 18 år, begået af personer i eller med nær tilknytning til den forurettedes husstand.
Samtidig skal man efter forslaget hæve straffen for en række forbrydelser – fortrinsvis begået inden for
familien - med en tredjedel.
Generelle bemærkninger
Red Barnet deler regeringens holdning til, at intet barn skal vokse op i hjem, hvor deres sikkerhed og ud-
vikling er i fare. Barnets ret til liv, overlevelse og udvikling er et af Børnekonventionens generelle princip-
per
1
og således også fundamentalt for forståelsen af flere dele af regeringens lovforslag, hvor Red Barnet
fokuserer på forslagene omhandlende:
Frihedsberøvelse
Skærpet straf for vold i nære relationer, når der er tale om børn
Økonomisk straf i form af reducerede ydelser til forældre, der udsætter deres børn for vold eller
sender deres børn på genopdragelsesrejse
Skærpede betingelser og udelukkelse fra familiesammenføring af børn, hvis forælderen er dømt
for at have sendt et barn på genopdragelsesrejse.
1
Børnekonventionen artikel 6
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0079.png
Red Barnet er generelt bekymret over forslagets gennemgående fokus på skærpede straffe – herunder
økonomiske straffe i form af reducerede sociale ydelser – over for forældre som middel til adfærds- og
holdningsændringer for ad den vej at opnå og sikre børns tryghed, udvikling og trivsel.
Selv om reducerede sociale ydelser formelt set ikke kategoriseres som en straf, er der efter Red Barnets
opfattelse ikke tvivl om, at længere perioder i fattigdom kan opleves lige alvorligt belastende. Sådanne
sanktioner – andre retsfølger - får reelt karakter af tillægsstraffe, som belaster familien og er ikke i over-
ensstemmelse med barnets tarv eller ret til et harmonisk familieliv.
Særligt savner Red Barnet en angivelse af, hvordan man vil støtte familien socialt, styrke barnet og sikre,
at barnet oplever at blive hørt og få oprejsning og anerkendelse.
Red Barnets konkrete bemærkninger
1) Frihedsberøvelse
Forslag til ny § 36, stk. 1, 1. og 2. pkt. i udlændingeloven om frihedsberøvelse:
”Med henblik på at sikre muligheden for overførsel efter § 29, stk. 1, kan politiet bestemme, at der skal
ske frihedsberøvelse, hvis der er væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder eller unddrager sig
overførslen, eller at den pågældende vil undvige eller lægger hindringer i vejen for forberedelsen af over-
førselsprocessen, og de i udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. stk. 5.
Med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a kan politiet be-
stemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvin-
der, og de i udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. udlændingelovens §
36, stk. 4.”
I forslag til ny udlændingelovens § 36, stk. 4, om frihedsberøvelse, indsættes:
”Stk. 4. Ved beslutning om frihedsberøvelse efter stk. 1, 1. pkt., skal der lægges vægt på, om der forelig-
ger en væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførslen, eller om den på-
gældende vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af overførselsprocessen. En væ-
sentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførslen, foreligger, når den
pågældende ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der
i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at
antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig overførslen.”
Forslag om adgang til frihedsberøvelse med henblik på overførsel af asylansøgere til tredjeland.
Ved lov nr. 1191 af 8. juni 2021 indførte regeringen og Folketinget mulighed for aftale med tredjelande om
overførsel af personer, som ikke er registreret som asylansøgere, til asylsagsbehandling og eventuel ef-
terfølgende beskyttelse i tredjelande. I nærværende udkast foreslås, at man kan skride til frihedsberø-
velse af disse udlændinge, som endnu ikke er registreret som – eller behandlet som – asylansøgere efter
udlændingelovens § 36, stk. 1.
2/5
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0080.png
Bemærkninger til forslag til bestemmelser om frihedsberøvelse efter §§ 36, stk. 1, pkt. 1 og 2, og §
36, stk. 4. og § 36, stk. 1.
Red Barnet er opmærksomme på, at to af de tre bestemmelser vedrørende frihedsberøvelse er stort set
identiske med de tidligere bestemmelser, og at der således primært er tale om konsekvensrettelser, der
nu også omfatter frihedsberøvelse af personer, som ønskes overført til tredjeland. Det er imidlertid fortsat
vores opfattelse, at der er behov for en yderligere præcisering af adgangen til frihedsberøvelse.
Der er gennem tiden set en del eksempler på, at afviste asylansøgere og andre udlændinge uden op-
holdstilladelse, der er forældre, er blevet frihedsberøvet på et tidspunkt, hvor der ikke var konkret udsigt
til, at en hjemsendelse/udvisning ville kunne effektueres inden for en rimelig tidshorisont – hvis overhove-
det. Der er ligeledes eksempler på, at afviste asylansøgere, der er forældre, er blevet undergivet ganske
langvarige frihedsberøvelser, alene fordi de ikke har overholdt deres meldepligt på asylcentrene, men har
prioriteret samvær med deres familie, som har haft bopæl ganske langt fra udrejsecentrene. Efter Red
Barnets opfattelse bør man ikke skille familier ad og dermed forhindre børns ret til familieliv – og særligt
ikke på et tidspunkt, hvor der ikke er konkret udsigt til, at en udsendelse af landet vil kunne gennemføres i
nogen nær fremtid.
Efter Red Barnets opfattelse ville nærværende lovforslag være en passende anledning til at gennemgå
reglerne og praksis for frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36. En sådan revision kunne føre til, at
udlændingemyndighederne afholdt sig fra at iværksætte frihedsberøvelser af forældre på et tidspunkt,
hvor udsendelsen af landet ikke er konkret forestående. Et forløb, der kan vare i flere måneder, hvor bar-
net kun lejlighedsvis får mulighed for at se den forælder, der er frihedsberøvet, er ikke i overensstem-
melse med hensynet til barnets tarv, artikel 3, og myndighedernes pligt til at beskytte barnets ret til fami-
lieliv, jf. artikel 9.
Særligt for de udlændinge, som endnu ikke er registeret som asylansøgere, herunder uledsagede børn,
er det Red Barnets bekymring, at en adgang til frihedsberøvelse på et tidspunkt, hvor udlændingen ikke
har fået sin ansøgning behandlet, kan medføre, at ansøgeren bliver frihedsberøvet alene på grund af et
ønske om at sikre, at den pågældende sendes til et tredjeland, og at frihedsberøvelsen kan blive urimeligt
langt.
2) Skærpet straf for vold i nære relationer, når der er tale om børn
Forslag til ændring af straffelovens § 245 og 244. Bemærkningerne side 164.
Regeringen finder ikke, at de nuværende bestemmer i straffeloven i fornøden grad afspejler alvoren og
de skadevirkninger, som vold mod børn i nære relation kan medføre.
Det foreslås, at det skal ses som en skærpende omstændighed, hvis gentagen vold, grov vold, legemsbe-
skadigelse m.v. begås mod en person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes
husstand, således at straffen skærpes med en tredjedel.
Efter Red Barnets opfattelse er det afgørende at styrke beskyttelsen af børn og unge mod vold og over-
greb, som begås i familien eller af personer, som er tæt knyttet til familien.
Red Barnet er enig i, at der er tale om særlig alvor, når børn udsættes for gentagen vold og grov vold i
nære relationer. Der er imidlertid ikke belæg for en antagelse om, at skærpede straffe i sig selv
3/5
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0081.png
forebygger eller bekæmper vold mod børn. Vi ved til gengæld, at børn af indsatte udgør en sårbar
gruppe, som udviser ringere trivsel end andre børn. Således rejser forslaget bekymring for både den
egentlige forbyggende effekt og konsekvenserne for børnenes trivsel og familieliv.
Når der er tale om ’gentagen vold’ mod børn i nære relationer, må det understreges, at man først og
fremmest bør fokusere på at sikre de sociale myndigheders ansvar for og evne til at forhindre, at forældre
udsætter deres børn for vold igen og igen. Det må i første omgang betyde, at man skal have styrket fokus
på forebyggelse.
3) Økonomisk straf i form af reducerede ydelser til forældre, der udsætter deres børn for vold eller
sender deres børn på genopdragelsesrejse
(Fortsat - forslag til ændring af straffelovens § 245 og 244. Bemærkningerne side 164.)
Den nuværende karantæneordning for bandekriminelle, hvor en person, som idømmes en ubetinget fri-
hedsstraf i en karantæneperiode på tre år, kun kan modtage reducerede ydelser på linje med selvforsør-
gelses- hjemrejse- eller overgangsydelse, foreslås udvidet til også at omfatte den i udkastet nævnte per-
sonkreds - dvs. personer i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.
Efter Red Barnets opfattelse er det ikke gavnligt at reducere den dømtes sociale ydelser i en periode på
tre år for bestræbelserne på at hjælpe både familien og barnet tilbage i samfundslivet.
Efter Red Barnets opfattelse risikerer en straf, som indebærer reduktion af diverse sociale ydelser, at
komplicere og vanskeliggøre den dømte og hans/hendes families situation på en måde, som i højere grad
kan få den dømte tilbage i kriminalitet snarere end at fremme de berørtes lovlydighed. Red Barnet frygter
endvidere, at ved økonomisk straf vil konsekvenserne af at fortælle om volden blive større for barnet. Bar-
net får, ved at fortælle om volden, ansvar for, at familiens økonomi forværres. Regeringen og de støt-
tende partiers aftale kan derfor betyde, at endnu færre børn tør fortælle lærere, pædagoger, trænere, os
organisationer eller andre voksne om volden. Derudover ved vi, at en dårlig økonomi er en stressende
faktor, der kan eskalere volden, og at den økonomiske straf i sig selv kan blive brugt af forældrene som
led i den psykiske vold mod barnet.
Efter Red Barnets opfattelse bør man støtte familien og den dømte med en række socialiserende tiltag –
og ikke beskære familiens økonomiske råderum, som allerede er beskedent inden den strafbare hand-
ling.
Red Barnet finder, at det strider mod hensigten med Børnekonventionen – herunder artikel 3 om barnets
bedste – at svække familiens – og dermed barnets – økonomiske råderum, som snarere end at styrke
den dømtes beslutning om ikke at begå lignende kriminalitet i fremtiden, svækker familiens samlede situ-
ation.
4) Skærpede betingelser og udelukkelse fra familiesammenføring af børn, hvis forælderen er dømt
for at have sendt et barn på genopdragelsesrejse
Forslag til ændring af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, om straffelovsovertrædelser, der skal
føre til udelukkelse fra varig opholdstilladelse og retten til familiesammenføring.
4/5
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0082.png
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, skal en udlænding udelukkes helt fra tidsubegrænset opholds-
tilladelse allerede ved en idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelo-
vens bestemmelser om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed forbrydelser mod statsfor-
fatning og de øverste statsmyndigheder mv., samt visse forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser
og voldsforbrydelser, herunder psykisk vold.
Samtidig vil man udvide området for udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, således at bestemmelsen også
kommer til at omfatte straffelovens § 215, (børnebortførelser), § 215 a, (genopdragelsesrejser), § 260,
stk. 2, (tvangsægteskaber), § 260, stk. 3, (tildækningstvang), og § 260 a (religiøse vielser af mindreårige).
Som det fremgår, er der tale om kriminalitet, der foregår blandt medlemmer af familien eller personer med
en tæt tilknytning til familien eller den forurettede.
Red Barnet savner en angivelse af, hvordan man mest hensigtsmæssigt bekæmper og retsforfølger per-
soner, som gør sig skyldige i sådanne strafbare handlinger. Uden en effektiv, præventiv social indsats
rettet mod ikke bare barnet, men hele familien, risikerer man, at barnet bliver offer for anden gang.
Forslag om udvidelse af udlændingelovens § 9, stk. 23, jf. straffelovens § 215 a, således at foræl-
dre, som sender deres børn på genopdragelsesrejse, ikke vil kunne få børn sammenført med sig i
en periode på ti år. (Karensperiode).
Det foreslås, at forældre, som sender deres børn på genopdragelsesrejse, ikke vil kunne få børn sam-
menført med sig i en periode på ti år – den såkaldte karensperiode.
Efter Red Barnets opfattelse vil en sådan ordning – hvor forældrene udelukkes fra at få børn sammenført
med familien – kunne have alvorlige konsekvenser for børnene i familien. Løsningen vil indebære, at børn
ikke kan være sammen med deres forældre, og at søskende ikke vil kunne være sammen. De børn, der
måtte være tale om at sammenføre til Danmark, ender med at være afskåret fra deres forældre i en stor
del af deres opvækst. Det vil være en straf, som er helt uforholdsmæssig i forhold til det, som regeringen
angiver at ville opnå og beskytte ved disse regler. Resultatet bliver en krænkelse af børnenes bedste, jf.
Børnekonventionen 3, og af deres ret til familieliv, jf. Børnekonventionen artikel 9.
Desuden frygter Red Barnet, at de alvorlige familiære konsekvenser vil afholde børn, der er ved at blive
sendt afsted på genopdragelsesrejse, fra at fortælle myndighederne om det.
Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan stiles til børnerettighedsjurist, Claus Juul:
[email protected]
Med venlig hilsen
Janne Tynell
5/5
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0083.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Simone Hein Nielsen ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), UIM ([email protected])
Michala Bendixen ([email protected])
sagsnr. 2021-13046 - høringssvar
08-12-2021 09:52
Lovforslag øget straf vold mod børn etc 2021.pdf;
Vedlagt høringssvar til lovudkast til forslag om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og
anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Med venlig hilsen
Michala Clante Bendixen
[email protected]
/ tlf. 50200069
Formand for Refugees Welcome /
refugeeswelcome.dk
Redaktør på REFUGEES.DK /
refugees.dk
Landekoordinator for Danmark på Europakommissionens integrationshjemmeside
EWSI
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0084.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Simone Hein Nielsen ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), UIM ([email protected])
Michala Bendixen ([email protected])
Re: sagsnr. 2021-13046 - høringssvar RIGTIGE DOK.
08-12-2021 09:58
Høringssvar besk af børn mod vold o.a.dec2021.pdf;
Undskyld - kom til at vedhæfte lovudkastet i stedet for høringssvaret!
Her kommer det.
Mvh
Michala C. Bendixen
Den 8. dec. 2021 kl. 09.52 skrev Michala Bendixen <[email protected]>:
Vedlagt høringssvar til lovudkast til forslag om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om
aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn
imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Med venlig hilsen
Michala Clante Bendixen
[email protected]
/ tlf. 50200069
Formand for Refugees Welcome /
refugeeswelcome.dk
Redaktør på REFUGEES.DK /
refugees.dk
Landekoordinator for Danmark på Europakommissionens integrationshjemmeside
EWSI
<Dobbeltlogo_blivmedlem_mail.png>
<Lovforslag øget straf vold mod børn etc 2021.pdf>
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Høringssvar fra foreningen
Refugees Welcome
vedr.:
Beskyttelse af børn mod vold, fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.
Høringsfrist 8. december 2021
Indledningsvis vil vi gerne bemærke, at det er dårlig forvaltning at blande vidt forskellige emner
sammen i ét lovforslag. Denne gang ændringer i fire forskellige love, hvoraf nogle er rent praktiske
og ikke reelle ændringer, og andre er betydningsfulde og kontroversielle. Der er slet ingen
sammenhæng mellem emnerne. Den sidste del, om frihedsberøvelse af asylansøgere, omtales end
ikke i de indledende bemærkninger! Det gør det meget tungt at lave høringssvar, og det tvinger
folketingsmedlemmer til at stemme for ting, de måske ikke går ind for, som mindre dele i en større
pakke.
Vold mod børn:
Der er indgået en aftale mlm. regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige
og Liberal Alliance om at beskytte børn i indvandrerfamilier bedre mod vold, radikalisering og
negativ social kontrol, som dette lovforslag er en del af.
Revselsesretten i Danmark bortfaldt først i 1997, og blev kun vedtaget med én stemmes flertal.
Dengang stemte samtlige borgerlige partier imod
– med henvisning til familiernes egen frihed, og
at en endefuld kunne være på sin plads!
De samme partier, som dengang holdt fast i retten til at slå sine børn, har nu pludselig travlt med
at beskytte indvandrerbørn mod deres egne forældre. Det er direkte hyklerisk.
Hykleriet bliver endnu tydeligere, når de samme partier fastholder tusindvis af indvandrerbørn i
fattigdom via den lave integrationsydelse og de 6 års optjeningsprincip for at opnå fuld
børnefamilieydelse.
Vi vil gerne understrege, at vi er fuldstændig enige med regeringen i
at børn naturligvis ikke må
udsættes for vold, tvang, negativ social kontrol eller nogen former for overgreb.
Og at det er meget
tragisk, at tallene viser, at børn med indvandrerforældre udsættes for vold i langt højere grad end
danske børn. Vi har selv via vores rådgivning hjulpet unge kvinder tilbage til Danmark fra
tvangsmæssige genopdragelsesrejser, og hjulpet mange kvinder og børn væk fra voldelige mænd.
Men regeringens forslag straffer ikke bare forældrene, men også børnene selv. Fængsel, fratagelse
af ydelser og begrænsning af rettigheder rammer hele familien, og det er i forvejen ofte sårbare
og socialt svage familier, hvor volden er mest udbredt. Som om det ikke er nok, at et barn har
været udsat for vold – hvis det bliver opdaget, skal man besøge sin far i fængslet, mor har ikke
penge til huslejen, og man kan vinke farvel til permanent ophold og statsborgerskab.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0086.png
Det er vores erfaring, at det største problem på dette område er uvidenhed. Der er langt imellem
ondskabsfulde, voldspsykopatiske forældre, som ønsker at skade deres børn. For det første er der
ingen, der fortæller nyankomne indvandrere/flygtninge, at det er
strafbart at slå sine børn
eller
sende dem på tvungne besøg i hjemlandet. For det andet er der ingen, der fortæller dem om
alternativer til vold i opdragelsen.
Mange flygtningeforældre bliver helt chokerede, når de får
fjernet deres børn – de opfatter ikke en lussing eller en endefuld som vold, ligesom de borgerlige
partier i Danmark heller ikke gjorde det i 1997.
En mentor eller støtteperson i familien kunne i mange tilfælde forebygge og eliminere problemet
til alles bedste. I stedet for at sende forældrene i fængsel, bør man bruge pengene på støttetiltag i
udsatte familier, kurser, information og rådgivning.
Det skærpede vandelskrav i forbindelse med permanent ophold foreslås også at omfatte sager,
hvor en voksen har fået mindst 60 dages ubetinget fængsel for børnebortførelser,
tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindreårige og tildækningstvang. Sådanne forhold og
udregningen af straf for dem beror overvejende på et skøn, og der er en gråzone mellem
frivillighed og tvang; de kan ikke sammenlignes med grov vold. Hvornår er der tale om et
ferieophold hos familie i udlandet, og hvornår er der tale om en skadelig genopdragelsesrejse?
Hvornår er en pige tvunget til at bære tørklæde, og hvornår gør hun det bare for at undgå
diskussioner? Hvornår ønsker en ung under 18 at blive gift, og vælger så en religiøs vielse med
familien fordi det ikke kan ske officielt i Danmark? Må vi lige minde om, at danske unge under 18
også kan have et ønske om at gifte sig eller få børn, uden at det får nogen konsekvenser på andre
områder.
At hindre familiesammenføring med andre børn i 10 år pga. en sag med genopdragelsesrejse er at
straffe ét barn for hvad der er foregået mod et andet barn. Det bør i stedet i hver enkelt sag om
familiesammenføring vurderes, hvad der er i barnets bedste interesse, og om der er en reel fare
for at dette barn ligeledes vil blive udsat for overgreb.
Øget straf med 1/3 vil kun føre til forældre, der sidder længere tid i fængsel, med deraf følgende
social deroute. 3 års karensperiode før man kan modtage fuld kontanthjælp, folkepension,
førtidspension eller arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge går igen mindst lige så meget ud
over barnet. Desuden er det en urimelig tanke at nægte folk feriepenge, som de allerede har
optjent, og dagpenge, som er en forsikringsordning.
Hjemrejseydelse/repatrieringsstøtte:
Dette forslag har vi ingen bemærkninger til.
Frihedsberøvelse af asylansøgere, udvist administrativt:
Forlaget indeholder så vidt vi kan vurdere ingen reelle ændringer, men er blot en
konsekvensjustering i forhold til på hvilket grundlag, man kan frihedsberøve asylansøgere. Som vi
har skrevet i mange tidligere høringssvar er vi
principielt imod at man overhovedet fængsler
2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0087.png
asylansøgere, som ikke har gjort noget kriminelt
(og med kriminelt mener vi ikke at overtræde de
helt urimelige og unødige opholds- og meldepligter).
Efter vores erfaring griber man alt for ofte til fængsling uden at have afprøvet mindre belastende
foranstaltninger, også i tilfælde hvor man udmærket ved, at personen vil komme til at sidde
frihedsberøvet i mange måneder, og i sidste ende måske bare blive lukket ud igen.
Frihedsberøvelse er det mest ekstreme indgreb vi har i et retssamfund, og det er voldsomt
belastende mentalt, både for den indsatte og dennes familie. Derfor bør det kun ske helt
undtagelsesvis, og i ganske kort tid, og først efter en grundig screening for at identificere sårbare
personer, som aldrig bør fængsles.
Tvangsmæssig optagelse af foto og fingeraftryk:
Efter vores opfattelse må det være meget få tilfælde, hvor en udlænding ikke før eller senere
medvirker frivilligt til at få optaget foto og fingeraftryk. Hvis personen nægter, og ikke har gyldigt
ID og kan dokumentere lovligt ophold, har man allerede hjemmel til at frihedsberøve, og det vil
derfor være i personens interesse at samarbejde og få det gjort frivilligt. Derfor forekommer dette
forslag unødvendigt.
Med venlig hilsen
Refugees Welcome
v/ Michala C. Bendixen
Valhøjvej 12E, 1. 2500 Valby
www.refugeeswelcome.dk
[email protected]
3
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0088.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
Sekretær ([email protected])
Høringssvar vedr. Sagsnr. 2021-13046
09-12-2021 00:44
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G - Høringssvar - Skæv beskyttelse mod social kontrol.pdf;
Til rette vedkommende,
Se venligst vedlagte høringssvar vedr. høring med sagsnr. 2021-13046, altså
"Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social
kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.) med enkelte ændringer."
Med venlig hilsen
Esben Obel
Sekretær og bestyrelsesmedlem
Retspolitisk Forening
www.retspolitik.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0089.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Vedr. Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold
og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte
m.v.) med enkelte ændringer.
Høringsbrev af 10. og 18. november 2021 - med svarfrist 8. december 2021.
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
,
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 2021-13046
Problemerne med vold i hjemmet mod børn og anden misrøgt, som lovforslaget vedrører, er relevante og
kræver handling, men de foreslåede tiltag er så ensidigt målrettede ikke-etniske danske familier, at de fører
til diskriminering. De indeholder endvidere en række voldsomme dilemmaer, der i mange tilfælde foreslås
løst på en måde, hvor ”barnets bedste” (tidligere betegnet som ”barnets tarv”) ikke tilgodeses.
Det er da også tankevækkende, at forslaget er et politisk forlig mellem partier ”til højre” for
socialdemokraterne, hvor kampen mod ”ikke-vestlige personer” opfattes som ”en dansk værdi”, medens
ingen af regeringens ”støttepartier” er med i forliget.
Retspolitisk Forening kan ikke anbefale lovforslagets vedtagelse.
København, den 8. december 2021
Bjørn Elmquist
Formand
Marianne Olsen
Bestyrelsesmedlem
Esben Obel
Bestyrelsesmedlem
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0090.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected]), Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
UIM AM & FO ([email protected])
VS: Rådet for Etniske Minoriteter. Sagsnr. 2021-13046
08-12-2021 14:28
Midlertidig høringssvar vedr. vold mod børn og negativ social kontrol.docx.pdf;
Fra:
SIRI Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 12:57
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
Rådet for Etniske Minoriteter. Sagsnr. 2021-13046
Rådet for Etniske Minoriteter fremsender hermed foreløbig høringssvar, hvoraf det fremgår, REM sender et
uddybende høringssvar i uge 50. Vi beklager overskridelse af svarfristen.
Der henvises til sagsnr. 2021-13046
Med venlig hilsen
Signe Booth Meyer
Praktikant
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Direkte telefon: +45 72 14 20 74
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0091.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 08.12.2021
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: SBM
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod
vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Rådet for Etniske Minoriteter (REM) skal bemærke, at det er positivt, at regeringen vil beskytte børn yderligere
imod vold og negativ social kontrol. Rådet har imidlertid først mulighed for at sende et uddybende høringssvar i
uge 50. Vi beklager overskridelse af svarfristen.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0092.png
UIM AM & FO ([email protected])
UIM ([email protected])
VS: Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love
E-mailtitel:
VS: Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380)
17-11-2021 15:18
Sendt:
Til:
Fra:
Titel:
Fra:
Søren Carøe (Rflam.org) <[email protected]>
Sendt:
17. november 2021 15:09
Til:
Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>
Emne:
SV: Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380)
Tak for opfordringen til at afgive høringssvar om ovennævnte lovudkast.
Vi har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
10. november 2021 11:51
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; ASE
<[email protected]>; Barnets Tarv Nu <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bryd Tavsheden
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danish Biometrics
<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Lærerforening <[email protected]>;
Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening
<[email protected]>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske
Rederier <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den
Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0093.png
<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>; Det Centrale
Handicapråd <[email protected]>; Det Danske Spejderkorps <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>;
DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>;
Domstolsstyrelsen <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Etnisk Ung
<[email protected]>; Exitcirklen <[email protected]>; Familieretshuset
<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>;
Folkehøjskolernes Forening i Danmark <[email protected]>; Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>;
Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Foreningen Far <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn
<[email protected]>; Foreningen Mor <[email protected]>; ForældreLANDSforeningen <[email protected]>; Foreningen af
Socialchefer i Danmark <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; HK/Danmark
<[email protected]>; Hjælp voldsofre <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik
<[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Justitia <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste
<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Revision
<[email protected]>; Kriminalforsorgsforeningen <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening <[email protected]>;
Kristelig Fagbevægelse <[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Kvindernes Internationale Liga for Fred og
Frihed <[email protected]>; Det Juridiske Fakultet <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og
Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere <[email protected]>;
Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsforeningen Af nuværende og tidligere
Psykiatribrugere <[email protected]>; Landsforeningen for Førtidspensionister <[email protected]>; Landsforeningen "Et
barn to forældre" <[email protected]>; KRIMs Retshjælp <[email protected]>; Landsforeningen SIND
<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt
Samvirke <[email protected]>; Mødrehjælpen <[email protected]>; Offerrådgivningerne i Danmark
<[email protected]>; OMEP <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre
Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; RED Rådgivning <[email protected]>;
Reden Stop Kvindehandel <[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>;
Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet
<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for
Socialt Udsatte <[email protected]>; info rflam <[email protected]>; Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen
<[email protected]>; SAND - De hjemløses landsorganisation <[email protected]>; Retten i Esbjerg
<[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>;
Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød
<[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>;
Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding
<[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>;
Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers
<[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>;
Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg
<[email protected]>; Retten i Århus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;
Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Udbetaling Danmark
<[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; Søstre mod vold og kontrol
<[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>; Udviklingshæmmedes
Landsforbund <[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>;
[email protected];
VIVE
<[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; Ældre Sagen
<[email protected]>; Aalborg Universitet - Juridisk Institut <[email protected]>; Juridisk Institut - Aarhus
Universitet <[email protected]>; 3F <[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F
PSHR) <[email protected]>; Jobrådgivernes Brancheforening <[email protected]>; ATP <[email protected]>
Emne:
Ekstern høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1813380)
Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om
aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold
og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.)
Eventuelle bemærkninger bedes sendes senest onsdag den 8. december 2021.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0094.png
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Venligst henvis til sagsnr. 2021-13046.
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0095.png
UIM AM & FO ([email protected])
UIM ([email protected])
VS: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
E-mailtitel:
VS: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)
18-11-2021 10:53
Sendt:
Til:
Fra:
Titel:
Fra:
Søren Carøe <[email protected]>
Sendt:
18. november 2021 10:47
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
SV: Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)
Heller ikke det reviderede lovudkast har vi bemærkninger til.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
18. november 2021 10:20
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; ASE
<[email protected]>; Barnets Tarv Nu <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bryd Tavsheden
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børnesagens Fællesråd <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danish Biometrics
<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Lærerforening <[email protected]>;
Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening
<[email protected]>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>; Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Danske
Rederier <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den
Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>; Det Centrale
Handicapråd <[email protected]>; Det Danske Spejderkorps <[email protected]>; Det Kriminalpræventive Råd <[email protected]>;
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0096.png
DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>;
Domstolsstyrelsen <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Etnisk Ung
<[email protected]>; Exitcirklen <[email protected]>; Familieretshuset
<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>;
Folkehøjskolernes Forening i Danmark <[email protected]>; Foreningen af Offentlige Anklagere <[email protected]>;
Advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Foreningen Far <[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn
<[email protected]>; Foreningen Mor <[email protected]>; ForældreLANDSforeningen <[email protected]>; Foreningen af
Socialchefer i Danmark <[email protected]>; Danske Revisorer - FSR <[email protected]>; HK/Danmark
<[email protected]>; Hjælp voldsofre <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik
<[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Justitia <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste
<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kommunernes Revision
<[email protected]>; Kriminalforsorgsforeningen <[email protected]>; Kristelig Arbejdsgiverforening <[email protected]>;
Kristelig Fagbevægelse <[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Kvindernes Internationale Liga for Fred og
Frihed <[email protected]>; Det Juridiske Fakultet <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og
Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere <[email protected]>;
Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsforeningen Af nuværende og tidligere
Psykiatribrugere <[email protected]>; Landsforeningen for Førtidspensionister <[email protected]>; Landsforeningen "Et
barn to forældre" <[email protected]>; KRIMs Retshjælp <[email protected]>; Landsforeningen SIND
<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt
Samvirke <[email protected]>; Mødrehjælpen <[email protected]>; Offerrådgivningerne i Danmark
<[email protected]>; OMEP <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre
Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; RED Rådgivning <[email protected]>;
Reden Stop Kvindehandel <[email protected]>; Refugees Welcome <[email protected]>;
Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten <[email protected]>; Rigspolitiet
<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for
Socialt Udsatte <[email protected]>; info rflam <[email protected]>; Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen
<[email protected]>; SAND - De hjemløses landsorganisation <[email protected]>; Retten i Esbjerg
<[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>;
Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød
<[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>;
Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding
<[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>;
Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers
<[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>;
Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg
<[email protected]>; Retten i Århus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;
Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Udbetaling Danmark
<[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; Søstre mod vold og kontrol
<[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>; Udviklingshæmmedes
Landsforbund <[email protected]>; UNICEF Danmark <[email protected]>;
[email protected];
VIVE
<[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; Ældre Sagen
<[email protected]>; Aalborg Universitet - Juridisk Institut <[email protected]>; Juridisk Institut - Aarhus
Universitet <[email protected]>; 3F <[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F
PSHR) <[email protected]>
Emne:
Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (UIM Id: 1827866)
Udlændinge- og Integrationsministeriet vedlægger et opdateret lovudkast til forslag om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.), som blev sendt i høring den 10. november 2021.
Det opdateret lovudkast indeholder enkelte ændringer. Se nærmere i vedlagt brev.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0097.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal som nævnt i forbindelse med høringen anmode om at modtage
eventuelle bemærkninger senest den 8. december 2021.
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Venligst henvis til sagsnr. 2021-13046.
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Besøgsadresse:
Slotsholmsgade 10
[rettes af bruger]
1216 København K
[rettes af bruger]
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0098.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected]), Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
UIM AM & FO ([email protected])
VS: Høringssvar til sagsnr. 2021-13046
08-12-2021 14:29
Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte.pdf;
Fra:
Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 12:20
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
Høringssvar til sagsnr. 2021-13046
Hermed høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. sagsnr. 2021-13046.
Med venlig hilsen
Laura Kofod
Politisk konsulent
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
m
+45 41 85 10 64
e
[email protected]
w
www.udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
Følg Rådet for Socialt Udsatte på
Facebook
og
Twitter
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0099.png
Integrations- og udlændingeministeriet
[email protected]
8. december 2021
Høringssvar vedr. initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social
kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v
Rådet takker for høringen.
Lovforslaget skærper straffen for vold mod børn og indebærer, at mennesker, der dømmes, vil
blive sanktioneret ifht. modtagelse af offentlige ydelser i en tre årig karantæneperiode efter
udstået straf. I karantæneperioden vil den dømte maksimalt kunne modtage offentlig ydelse
på niveau med selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelsen (SHO), uanset hvilken
offentlig ydelse, borgeren normalt er berettiget til. Både hvis denne ydelse er kontanthjælp,
pension, dagpenge, barselsdagpenge eller sygedagpenge. Hvis borgeren inden dommen er på
SHO, tæller de tre år efter udstået straf ikke med i optjeningen til almindelig kontanthjælp.
I praksis betyder sanktioneringen at borgere der modtager offentlige ydelser straffes hårdere
end borgere i arbejde, selvom de har begået samme forbrydelse.
Rådet vil fraråde denne forskelsbehandling. Begår man en forbrydelse, så skal man straffes for
det. Det bør ikke føre til strafskærpelse, at man fx er arbejdsløs, pensionist eller syg. Det er et
vigtigt princip, at loven er lige for alle uanset socialklasse. Det princip brydes når sanktioner i
offentlige ydelser gøres til en del af en straf.
Desuden vil sanktionen ikke kun ramme den dømte ydelsesmodtager selv, men også dennes
børn og ægtefælle. SHO ydelsen er lav og vil i de fleste tilfælde ikke kunne dække et beskedent
minimums budget. Det betyder at modtagere ofte lever i fattigdom
1
.
Selv midlertidig fattigdom rammer børn hårdt. Undersøgelser viser at bare et enkelt år i
fattigdom kan have negative konsekvenser for børn langt ind i voksenlivet
2
. Hvis der fortsat er
børn i hjemmet, vil sanktioner i ydelserne derfor ikke kun skade forældrene, men også i høj
grad de børn, det er lovforslagets formål at beskytte.
På denne baggrund kan Rådet ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget.
1
Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2020:
https://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/9/119/1637654614/tilgaengelig_socialt-
udsattes-situation_aarsrapport_2020-final-a.pdf
2
Lesner, Rune V. 2016: The Longterm Effect on Childhood Powerty
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0100.png
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0101.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SOS Racisme Danmark ([email protected])
Høringssvar fra SOS Racisme
08-12-2021 17:55
Hoeringssvar_SOSRacisme_paa_aendringer_i_Udlaendingeloven_og_diverse_love_8_dec_2021.pdf;
Hoeringssvar_SOSRacisme_paa_aendringer_i_Udlaendingeloven_og_diverse_love_8_dec_2021.docx;
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att.
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Vedr. sagsnr 2021-13046: Høringssvar fra SOS Racisme på diverse ændringsforslag i diverse love.
Vedhæftet som filer i word og pdf.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme Danmark,
Anne Nielsen
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0102.png
1
8. december 2021
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att.
[email protected], [email protected] og [email protected]
Høringssvar, sagsnr. 2021-13046:
Udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven
og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og
indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.) med enkelte ændringer.
SOS Racisme takker for at have modtaget lovforslaget i høring!
Vedr. selve lovforslaget fremstår det som et sammensurium og med skjulte dagsordener
Vi finder, at det er forkert at præsentere så mange forskellige slags lovforslag fra vidt forskellige
ministerområder i et samlet lovforslag, - og ovenikøbet uden at nævne alle de emner, der er indeholdt i
lovforslaget i høringsbrevet og i begrundelserne for lovforslaget. Det gælder fx frihedsberøvelse af afviste
asylansøgere - og af asylansøgere, der eventuelt skal overføres til et land uden for Europa. Vi har set det før
ved
”Paradigmeskiftelovene”,
som også var et konglomerat af ændringer og tilføjelser til vidt forskellige
typer af lovgivning, og som havde samme formål som det aktuelle forslag: Danmark for danskerne -
udlændinge ud!
En sådan lovgivningsadfærd gør jo, at de enkelte lovændringer, der er foreslået, nemt kan blive overset i
Folketingsdebatterne herom -
sådan som det også skete under ”paradigmeskiftelovene”, men det var
måske også hensigten? Denne måde, som lovgivningen søges gennemført på, gør jo også, at ikke alle
interesserede myndigheder og foreninger kan se, at der i lovgivningen er noget af interesse for deres
forening eller myndighed. På denne måde håber man måske nemmere at kunne unddrage sig
offentlighedens interesse.
Som et eksempel kan det fremhæves, at selv om der i lovudkastet føres en lang argumentation for, at
frihedsberøvelse af asylansøgere i forbindelse med Dublin-overførsler ikke overtræder international ret, er
frihedsberøvelse af asylansøgere hverken nævnt i titellinjerne i lovforslaget eller i høringsbrevet eller selve
begrundelsen for lovforslaget. Det virker derfor helt absurd at fremsætte dette emne som en del af det
samlede lovforslag, for reelt har det ikke været i høring!
SOS Racisme vil foreslå, at man opdeler lovforslaget i mindre lovforslag, som kun vedrører ét overordnet
emne ad gangen, og så drøftede indholdet reelt, fremfor dette meget omfattende og forvirrende lovforslag,
som mangler både formål og begrundelser, fx i lovforslag om:
1. Stramninger af lovreglerne om tidsubegrænset ophold;
2. vold og tvang mod børn og unge samt øget straf, især beregnet på minoritetsforældre,
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2
3.
4.
5.
6.
7.
økonomisk afstraffelse af forældre m.v. med minoritetsbaggrund ved vold, svigt og tvang af børn
gennem udelukkelse fra sociale ydelser - inkl. dagpenge og pensionsydelser;
regler om udbetaling og tilbagebetaling af repatrieringsydelse;
administrativ frihedsberøvelse af asylansøgere;
hjemrejsebistand;
regler om takst regulering for ansøgninger efter udlændingeloven;
Vedr.: forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn og unge
Fremfor at fremsætte et lovforslag, der bare skal gøre det sværere for børnenes forældre at leve i Danmark,
kunne man gøre sig den ulejlighed at undersøge i den eksisterende litteratur, hvilke forhold, der kan hjælpe
til at få forældre til at undlade vold - fysisk som psykisk - i opdragelsen af deres børn.
Der er de samme partier
bag ”paradigmeskiftelovene”
samt Nye Borgerlige bag den nye aftale, der ligger til
grund for det aktuelle lovforslag forklædt. Samtidig er lovforslagene til dels forklædt som en indsats især
for at sikre voldsramte - og tvangsramte - børn og unge med udenlandsk baggrund. Men den aktuelle
lovpakke handler ikke så meget om at forebygge vold og tvang i disse kredse, men mere om udvidelse af
straf og strafmuligheder af etniske minoriteter på alle områder. De i lovforslaget foreslåede længere straffe
for ikke farlig vold blev sidst forlænget for tre år siden - de vil siden følges af flere udvisninger og flere
langvarige indrejseforbud.
Man har ikke standset ved mulighederne i straffeloven, men gør samtidig alt for at undgå at de straffede
kan resocialiseres efter endt straf ved at mindske eller borttage alle sociale ydelser fra dem, for at gøre livet
så surt som muligt i Danmark for dem, hvis de da kan blive i Danmark, måske i håbet om, at de vælger at
rejse ud af landet. Efter fængselsstraffe inddrages opholdstilladelser oftest hos udenlandske statsborgere,
som pålægges at
”rejse
hjem”.
Obsternasighed eller ambivalens mod at ”rejse hjem” straffes
yderligere gennem såkaldt administrativ og
motivationsfremmende frihedsberøvelse og påtvungne ophold med opholdspligt i udrejsecentre uden
rettigheder til arbejde, familieliv, etc., hvis de ikke straks samarbejder med myndighederne om det - eller
for at sikre, at de kan tvangshjemsendes, hvis Danmark bliver i stand til at gøre det. Ydermere nægtes
udlændingene tilstrækkelig behandling af et eventuelt misbrug og psykisk sygdom på udrejsecentre og i
fængsler, fordi de står til udvisning - også de, der ikke har kunnet hjemsendes gennem 10 år! Hele
lovforslaget synger med på den fremmedfjendtlige ideologi: ”Danmark for danskerne
- udlændinge ud”.
SOS Racisme har valgt at kommentere på forslagene i punkt 1, 2, 3, 5 og 7 og springe nr. 4 og 6 over.
Ad 1.: Udelukkelse fra at få permanent opholdstilladelse
SOS Racisme mener det er uproportionalt at udelukke folk fra permanent ophold, fordi de har fået en
fængselsdom på 60 dage for vold i nære relationer.
Ad 2: Strafskærpelse for vold i nære relationer mod mindreårige i husstanden
Straffene for vold i nære relationer mod mindreårige blev fordoblet for 3 år siden, med næsten alle
partiernes stemmer for, dog Enhedslistens imod, Enhedslisten mente ikke at længere straffe hjalp på
forebyggelsen af vold og tvang, og det kan vi i SOS Racisme egentlig heller ikke se. Vi kan heller ikke se,
hvorfor den nu igen skal øges med en tredjedel af straflængden.
Revselsesretten blev afskaffet i Danmark i 1997, ca. 25 år efter, at det var sket i Sverige, indtil da var
vold mod børn, når det ikke havde karakter af mishandling, ikke strafbart, men anerkendt som
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
3
opdragelsesmiddel - når det var forældrene der udøvede den, derfor var volden dog lige skadelig og
ydmygende for barnet!
Efter afskaffelsen af revselsesretten er det vores indtryk, at forældres vold mod børn generelt er
aftaget, selv om det har taget sin tid.
Vi er bestemt imod vold mod børn og unge; men vi tænker der må satses mere på forebyggelse, på
uddannelse og samarbejde med forældre, på omsorg for og behandling af de etniske minoriteter, der
har PTSD, ADHD, torturfølger, søvnbesvær, stress, psykisk sygdom fx med forfølgelsesforestillinger,
eller misbrug med i bagagen, som kan gøre dem aggressive. Vi kan ikke se, at en endnu længere straf
skulle kunne mindske volden.
Socialforskningsinstituttet (SFI, VIVE’s forgænger) har for over tyve år siden offentliggjort
undersøgelser, der viste, at mistrivsel hos børn af forældre, der har et alkohol- eller stofmisbrug eller
som har en psykisk sygdom, mindskes i de perioder, hvor forældrene er i behandling for det.
Forældrene har mere overskud til at være der for deres børn, når vrangforestillinger eller alkohol eller
stoffer ikke længere styrer deres liv - eller hvor de kan håndtere deres følelser og kan overskue
tilværelsen - for nu at nævne de vigtigste årsager til vold og mishandling af børn. Børnefamilier med
alkoholproblemer udgør en betydelig del af de sårbare familier, som kommunernes familieafdelinger
får underretninger om. En øget indsats her ville både komme udsatte danske børn og minoritetsbørn i
alkoholfamilier til gode. Børnene i disse familier har også brug for ekstra hjælp og omsorg, fx en
kontaktperson, de har tillid til, så de kan komme hjemmefra ved alvorlige begivenheder. Hvis
forældrene omsorgssvigter børnene og de unge, må samfundet selvfølgelig gribe ind, så børnene kan
blive set, blive taget alvorligt og få hjælp af andre signifikante voksne. Problemet her er snarere en
svigtende vilje fra samfundets side til at adressere forældre eller myndigheder, når de erfarer et
alkoholmisbrug hos forældre. Det skyldes bl.a. at politikere i decennier har forhalet indsatser for at
forebygge unges tidligt begyndende alkoholmisbrug i Danmark, således at en del småbørnsforældre
allerede har et misbrug, når de bliver forældre.
Ad 3. Økonomiske sanktioner mod vold og tvang af mindreårige i nære relationer
De omfattende økonomiske sanktioner i forhold til enhver form for sociale ydelser mod
husstandsmedlemmer dømt for vold og tvang, kan måske medvirke til at hindre en resocialisering, for:
hvis man ikke har - eller kan få - et arbejde, og de sociale ydelser som man i forvejen regner med, ikke
slår til, sænkes endnu mere, hvad skal der så blive af en voksen med forsørgelsesansvar for sine børn?
Og hvad skal børnene så leve af? Det er ligesom, at folketingsflertallets overvældende forkærlighed for
hårde straffe ikke stemmer i en tid, hvor fjern-kriminaliteten er faldet meget, og hvor personalet flygter
fra kriminalforsorgen, fordi arbejdspresset er for voldsomt, og de ikke kan se Kriminalforsorgen mere
som et rehabiliterende og opdragende led, men kun kan se fængselsvæsenet som en straffende instans.
Er det et amerikansk system med udlicitering af fængsler til private, som kan forsyne fangerne med
jernkugler om anklerne, man ønsker? Man vil så overfylde fængslerne med folk af udenlandsk
oprindelse og bruge det som argument for ikke at lukke udlændinge ind i Danmark, da de nok er
kriminelle - eller bliver det! Og når straffeloven ikke er nok, går man over til at straffe yderligere ved den
sociale lovgivning og dagpengelovgivningen.
Men de økonomiske straffende indsatser kommer jo så til at ramme børnene og de unge selv. Når en
voldelig far eller mor får barberet sin økonomi ned, ved først at sidde i fængsel og pådrage sig en gæld
for straffølger og manglende indtægter, og siden - efter en løsladelse - får sin personlige økonomi kørt
helt i bund gennem diverse karensregler for at modtage ydelser, eller gennem nedsatte ydelser, er der
jo logisk nok færre penge til familiens børn.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
4
Fremfor at nedsætte ydelserne vil vi foreslå at man tidligt i fængselsperioden påbegyndte en indsats
med vurdering af arbejdsevner og med at finde en evt. praktikplads, samt at få udredt og behandlet evt.
psykisk sygdom eller misbrug sufficient. Og desuden, hvor man kan - lærer de indsatte om misbrug,
forældreuddannelse, og om at styre og nedtone følelser og konfliktparathed i opkørte situationer. Vold i
nære relationer findes ikke først og fremmest i hårde bandemiljøer, men også blandt personer med
alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sygdom og traumer - selv om de fleste her dog sjældent har
problemer, der ender i vold. Og at de sociale myndigheder samtidig giver børnene og de unge den
behandling de måtte have brug for, i forhold til de traumer de har stået igennem, og hjælper dem
fremefter, hvor forældrene har svigtet.
Hvis forælderen ikke er dansk statsborger og udvises med indrejseforbud pga. fængselsstraffen - må
vedkommende måske endda opholde sig i et udrejsecenter eller et udlændingefængsel eller andet
fængsel, og kan ikke lovligt tjene til føden eller til at ernære sine børn. Og måske flytter hele familien
endda med til udlandet. Loven er allerede strammet så meget - af hensyn til etniske minoritetsfamilier -
at bare det ikke at forhindre at ens barn kommer på genopdragelsesrejse er strafbart. Måske får retten
aldrig at vide, hvem af forældrene, der bestemte, og om den ene måske var imod, men ikke kunne eller
turde sætte sig igennem.
Lovforslagsstillernes idé er måske den, at hvis både mor og far fængsles og udvises, så må hele familien
inkl. børnene rejse ”hjem”,
selv om børnene måske er født i Danmark, og så er Danmark af med de
udlændinge - og børnene må så sejle deres egen sø - måske endda i et land i krig! Hvis det bliver
tilfældet, vil det være Danmark, der fortsætter omsorgssvigtet af børnene - fuldstændig imod hele
indholdet i Børnekonventionen, hvor barnets bedste altid skal komme først.
Ad 5. Administrativ frihedsberøvelse af asylansøgere
I lovforslagspakken har der indsneget sig nogle helt uvedkommende lovforslag under de følgende punkter.
Nogle af ændringerne skyldes, at Hjemrejsestyrelsen vil have handleinitiativerne ind under sit domæne og
have dem til at stå i hjemrejseloven: asylansøgere, der er administrativt udvist efter § 25a, stk. 1,
udlændinge, der skal Dublin-overføres, og asylansøgere, der skal kunne overføres til et tredjeland, hvis de
evt. engang vil skulle kunne få asylbehandlet deres sag dér.
2.6.1.1. Frihedsberøvelse af asylansøgere, der er administrativt udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1
2.6.1.2. Frihedsberøvelse med henblik på overførsel efter Dublinforordningen
2.6.1.4. Frihedsberøvelse med henblik på indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til
asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande
Ad 5.1: asylansøgere der er udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1.
Der skal så lidt til at blive udvist administrativt efter § 25 a, stk. 1, jf. teksten. Det kan være en truende
bemærkning, eller forsøg på at hjælpe en anden asylansøger mod deportation, eller en anden opkørt
situation i et asylcenter, fx en uoverensstemmelse med personalet i en kantine. Det er handlinger, som
under ikke normale omstændigheder ikke ville blive vurderet som så slemme, at de nødvendiggør
frihedsberøvelse, flytning, eller lignende, og som risikerer at ende med afslag på asyl, selv om
vedkommende aldrig vil kunne tilbagesendes, fordi det vil overtræde
non-refoulementsbestemmelserne. Der er ved sædvanen:
”der
sker således som udgangspunkt
frihedsberøvelse i alle tilfælde, hvor en asylansøger er
administrativt udvist efter § 25 a, stk. 1”.
Det er utrolig ubehageligt at være vidne til så lidt respekt, der står om menneskerettigheder i Danmark, når
det gælder udlændinge og asylansøgeres frihedsrettigheder!
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
5
Der skal være et formål med frihedsberøvelse efter artikel 5 litra f i EMRK, fx at en udvisning er
”svævende”.
Det står der intet om i teksten i lovforslaget. Fraværet af en reel individuel vurdering er ekstra
aggraverende.
De fleste retssager med de indsatte i Ellebæk foregår på video til Retten i Hillerød, og i mange tilfælde uden
at den indsatte først har haft en tolket samtale med en advokat - nogle kender end ikke navnet på deres
advokat. Og sagerne kan forlænges op til 18 måneder i alt jf. EU’s tilbagesendelsesdirektiv. Sagerne om de
administrativt udviste ligger trods alt nok bedre i Udlændingestyrelsen end i Hjemrejsestyrelsen, bl.a. fordi
udvisning ikke lader sig gøre i mange tilfælde, og nogle får asyl.
Ad 5.2: asylansøgere der frihedsberøves mhp. Dublinoverførsler.
Frihedsberøvelsen af asylansøgere mhp. Dublinoverførsler var ulovlig under Corona-nedlukningen mens
alle Dublin-overførsler var sat på pause i 2020 ifølge Europarådets menneskerettighedskommissær, da den
intet formål tjente, men Udlændingeministeren nægtede at følge EMRK, der ellers er inkorporeret fuldt i
dansk lov. I 2020 blev en tredjedel af de asylansøgere, Danmark søgte tilbageført via Dublinforordningen,
ikke accepteret af det ansøgte Dublin-landet, i 2019 en lidt mindre andel.
Det er urimeligt at frihedsberøve folk i Ellebæk, fordi de har søgt asyl i Danmark, og man i Danmark vil se,
om man kan få et andet land til at tage vedkommende tilbage, og ovenikøbet over for Europarådets CPT
hævde, at der er tale om en ”motivationsfremmende foranstaltning”: at man vil presse asylansøgerne til et
andet land gennem længere fængselslignende ophold, da ophold i Ellebæk ofte vil være værre end i
almindelige fængsler, hvor kriminelle fanger trods alt har bedre rettigheder.
Vi kan ikke se, hvorfor sagerne om frihedsberøvelse bør overføres til Hjemrejsestyrelsen og deres
lovgivning. En stor del af asylansøgerne ender alligevel med at skulle have deres sag behandlet i Danmark af
Udlændingestyrelsen.
Ad 5.3: asylansøgere der frihedsberøves mhp. eventuel overførsel til et tredjeland uden for Europa
Danmark skraber bunden i forhold til at træde på den menneskerettighed, det er at søge asyl i et andet
land. Danmark var blandt de første lande der underskrev Flygtningekonventionen, og det første land der
ratificerede den. Danmarks handling opleves af UNHCR som sabotage af Flygtningekonventionen med risiko
for, at landene i den fattige del af verden, som står for 85% - 90% af verdens flygtninge og internt
fordrevne, ikke længere vil påtage sig deres arbejde med at give asyl til mennesker på flugt, når et rigt
udviklet land som Danmark ikke vil påtage sig sine forpligtelser. Den Afrikanske Union har fordømt den
danske lov herom, og kaldt tiltaget for neokolonialistisk.
Danmark risikerer endda at Østersøen kan blive en massegrav for flygtninge igen, som fx vil forsøge at sejle
fra Tyskland til Sverige i små både eller ved hjælp af menenskehandlere.
Danmark har ingen ret til at frihedsberøve flygtninge og asylansøgere uden grund. Teksten i lovforslaget
med ordet ”eventuel” signalerer en
klar ulovlighed: hvis ikke frihedsberøvelsen har et lovligt formål, kan
den ikke lovligt gennemføres!
SOS Racisme er imod:
at Danmark saboterer Flygtningekonventionen
at Danmark vægrer sig mod at give personer, der søger asyl her, en retfærdig asylproces
at Danmark ydermere straffer dem ved at frihedsberøve dem, hvis de søger asyl her
at Danmark vil oprette et modtagecenter i et land i Afrika, hvor Danmark reelt ikke vil kunne kontrollere,
hvad der sker, og om folk får en reel asylbehandling
at Danmark reelt ikke vil kunne beskytte asylansøgere i et andet land, hvor et dansk asylcenter kan blive et
nyt ”Nauro”, berygtet for seksuelle overgreb på børn og voksne, vold, selvmord, drab,
død, og udvikling af
apati og psykoser og traumer hos asylansøgerne.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
6
SOS Racisme synes ikke der er nogen som helst grund til at overføre området til Hjemrejsestyrelsen eller
Hjemrejseloven, man bør simpelt hen slette de nævnte lovparagraffer, der udskammer Danmark og
udstiller danskerne som umennesker!
Ad 7: Regler om takst regulering for ydelser efter Udlændingeloven
SOS Racisme synes, det er en uskik, at udlændinge skal betale gebyr for at få en hvilken som helst
tilladelse fra Udlændingestyrelsen. Fremfor at indføre endnu flere gebyrer, synes vi man skal afskaffe
dem, der er, eller alternativt bibeholde dem på et lavt niveau, og lade være med jævnligt at lade
gebyrerne stige. Samtidig spares administrative udgifter på gebyropkrævning og gebyrtilpasning.
Med venlig hilsen,
for SOS Racisme
Anne Nielsen
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0108.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Sharon O'Carroll Khan ([email protected])
Simone Hein Nielsen ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])
UIM AM & FO ([email protected])
VS: Høringssvar til udkast til lovændring om bl.a. karantæneordning vedr. vold mod børn
09-12-2021 08:06
Høringssvar til lovforslag om bl.a. karantæneordning vedr. vold mod børn.pdf;
Fra:
Catharina Madsen - CME <[email protected]>
Sendt:
8. december 2021 15:26
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
Høringssvar til udkast til lovændring om bl.a. karantæneordning vedr. vold mod børn
Til rette vedkomne,
Jeg vedlægger Udbetaling Danmarks høringssvar.
Venlig hilsen
Catharina Madsen
Udbetaling Danmark · Hillerød
Specialkonsulent - Jura · Udbetaling Danmark, Pension
Direkte nummer 2133 8753
E-mail
[email protected]
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 ·
www.borger.dk
·
www.virk.dk
· CVR-nr. 43405810
Følg ATP koncernen på
Facebook
·
LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til
afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Pas altid på links i mails. Tast hjemmesidens adresse i adressefeltet på browseren eller brug bogmærker. Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder vil sende en
mail med et link direkte til en log ind-side, hvor du logger ind med NemID.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0109.png
Til Udlændige- og Integrationsministeriet
8. december 2021
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 10. november 2021 anmodet
Udbetaling Danmark om bemærkninger til forslag om ændring af lov om
repatriering, social pension mv. (Initiativer til beskyttelse af børn mod vold og
anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte mv.)
Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger:
A. Ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension mv.
Det følger af lovforslagets § 4 og § 5, at pensionen/førtidspensionen højst kan udbetales med et beløb, der
svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv
socialpolitik i 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2,
hvis forholdet er begået mod en person under 18 år eller § 245, stk. 1, 3. pkt. (legemsangreb begået mod
en person under 18 år i eller nært knyttet til den forurettedes husstand).
-
Overtrædelse af straffelovens § 244 og § 245
Udbetaling Danmark antager, at reglerne også finder anvendelse i de tilfælde, hvor en person, der ved
endelig dom er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for medvirken efter straffelovens § 23 til en andens overtrædelse af de nævnte bestemmelser.
Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, at det præciseres i bemærkningerne.
-
Partshøring
Udbetaling Danmark har umiddelbart forstået, at der skal ske partshøring forud for, at der træffes afgørelse
om nedsættelse af pensionen.
Udbetaling Danmark henviser her til høringsnotat af 28. august 2018 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) vedrørende karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v., hvoraf det
fremgår, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at fravige de almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder reglerne om partshøring, og der vil derfor som udgangspunkt skulle foretages forudgående
partshøring, inden myndighederne træffer afgørelser om udbetaling af ydelser efter de foreslåede
bestemmelser.
Generelt vil muligheden for at nedsætte pensionen ved førstkommende udbetaling afhænge helt af, hvor
hurtigt Udbetaling Danmark får meddelelse om dommen og løsladelsestidspunktet. Uanset hvor hurtigt
underretningen modtages, må det dog forventes, at der vil kunne opstå tilbagebetalingskrav.
1
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0110.png
Det kan både skyldes, at der allerede er udbetalt pension, eller at udbetalingen i pensionssystemet er så
langt i processen, at det ikke vil være muligt at nå at korrigere udbetalingen.
Men det kan også skyldes, at Udbetaling Danmark ikke kan nå at træffe afgørelse om nedsættelsen inden
udbetalingstidspunktet, fordi der først skal foretages partshøring af pensionisten. Det kan forekomme
uhensigtsmæssigt for en pensionist, at der skal ske tilbagebetaling af pension som følge af, at der ikke –
på grund af partshøringsfristen – kan ske nedsættelse af pensionen fra førstkommende udbetaling.
-
Den 3-årige periode
Perioden på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraffen
(løsladelsestidspunktet for afsoningen), jf. pensionslovens § 46 f, stk. 2 og § 45 f, stk. 2 i
gammelførtidspensionsloven.
Imidlertid følger det af pensionslovens § 34, stk. 1, at når pensionen ikke har været udbetalt som følge af
fængselsophold, genoptages udbetalingen med virkning fra den 1. i måneden
før
opholdets ophør. Hvis
pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra
opholdets ophør. Det betyder følgende:
A) Bagudbetalt løslades den 13. juli 2022. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning en måned
før løsladelsen, dvs. fra den 13. juni 2022.
B) Forudbetalt løslades den 13. juli 2022. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra
løsladelsestidspunktet, dvs. den 13. juli 2022.
Udbetaling Danmark antager, at det er hensigten med bestemmelsen i bl.a. pensionslovens § 46 f, stk. 2,
at uanset om pensionisten er bagud- eller forudbetalt, skal pensionsudbetalingen med øjeblikkelig effekt
nedsættes fra løsladelsestidspunktet.
Udbetaling Danmark vil derfor foreslå, at det præciseres som 2. pkt., at når pensionsudbetalingen
genoptages med virkning fra den 1. i måneden før opholdets ophør i medfør af pensionslovens § 34, stk.
1, regnes perioden på 3 år dog fra dette tidspunkt.
Det vil herefter betyde, at perioden fastlægges på følgende måde:
A) Bagudbetalt løslades den 13. juli 2022. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning en måned
før løsladelsen. 3-års perioden løber fra og med 13. juni 2022 til og med 12. juni 2025.
B) Forudbetalt løslades den 13. juli 2022. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra
løsladelsestidspunktet. 3-års perioden løber fra og med den 13. juli 2022 til og med den 12. juli
2025.
Udbetaling Danmark antager, at det ikke har nogen betydning for fastlæggelsen af 3 års perioden, at
pensionisten i en del af perioden ikke modtager social pension fx som følge af udlandsophold eller opsat
pension.
Udbetaling Danmark antager også, at det ikke har betydning, at pensionisten indsættes til fornyet afsoning
i løbet af den 3-årige periode. Heller ikke i de tilfælde, hvor indsættelsen skyldes overtrædelse af vilkårene
for prøveløsladelse af den tidligere dom om vold, eller hvor reststraffen udløses og afsones i forbindelse
2
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0111.png
med en senere dom for ny kriminalitet.
Udbetaling Danmark finder dog, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis dette præciseres i bemærkningerne,
idet det efter ordlyden af bestemmelsen kan give anledning til tvivl, hvorvidt straffen i et sådant tilfælde
fortsat kan anses for udstået på det tidspunkt, hvor den tidligere prøveløsladelse skete.
-
Vurderingen af satser for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
I karantæneperioden skal Udbetaling Danmark nedsætte pensionen efter satser, som fremgår af
aktivlovens § 22, stk. 2. Det betyder, at størrelsen af den ydelse, som pensionisten skal have udbetalt
afhænger af, om der (1) er tale om en person, der er forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller (2) om der er
tale om en person, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet sig ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller (3) om der er tale om en person,
der er fyldt 30 år eller er under 30 år og ikke bor hos en eller begge forældre, eller (4) om personen er
under 30 år og bor hos en eller begge forældre.
Udbetaling Danmark skal hertil bemærke det uhensigtsmæssige i, at Udbetaling Danmark skal foretage en
vurdering på baggrund af en lovgivning, som administreres af en anden myndighed.
-
Opgørelsesperiode
Udbetaling Danmark har lagt til grund, at det forhold, at en pensionist omfattes af reglerne om nedsættelse
af pensionen, ikke skal betragtes som en omregning på grund af ændringer i de personlige forhold, jf. bl.a.
pensionslovens § 39, stk. 2, nr. 2.
Det er derfor også Udbetaling Danmarks opfattelse, at der ikke skal dannes en ny opgørelsesperiode, når
den 3-årige periode udløber.
-
Efterlevelsespension
Udbetaling Danmark antager, at hvis en pensionist, der er omfattet af reglerne for nedsættelse af
pensionen, afgår ved døden, vil udbetaling af efterlevelsespension efter bl.a. pensionslovens § 48 skulle
ske med det nedsatte pensionsbeløb i forhold til afdødes andel af efterlevelsespensionen.
Udbetaling Danmark antager, at dette gælder i hele 3 måneders perioden, hvor der udbetales
efterlevelsespension, uanset om 3 års fristen måtte udløbe i perioden, hvor der udbetales
efterlevelsespension.
Det skyldes, at følgende fremgår af vejledningen om folkepension nr. 53/2007, pkt. 260:
3
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0112.png
-
Tilbagebetaling
Det fremgår af pensionslovens § 46 f, stk. 3 og § 45 f, stk. 3 i gammelførtidspensionsloven, at Udbetaling
Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i 3-års perioden, hvis den udbetalte
pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.
Udbetaling Danmark har lagt til grund, at der ikke skal foretages vurdering af god/ond tro i forhold til
tilbagebetalingskrav for perioden.
Udbetaling Danmark har også tidligere – i forbindelse med lovændringen i forhold til bandekriminelle –
anført, at der var behov for, at dette blev præciseret. I høringsnotatet (af 28. august 2018) til daværende
lovændring fremgik det i forhold til en lignende bestemmelse på barselsområdet, at der ikke skal vurderes
god/ond tro:
Udbetaling Danmark finder dog fortsat, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det præciseres i
pensionslovens § 42, stk. 2, at stk. 1 (hvorefter der skal vurderes god/ond tro på tilbagebetalingskrav) ikke
finder anvendelse på krav, der er opstår efter § 46 f, stk. 3, og § 46 g, stk. 3. Tilsvarende i forhold til
gammelførtidspensionsloven.
Udbetaling Danmark bemærker hertil, at det ved indførelse af pensionslovens regler om efterregulering
ikke var hensigten, at der skulle vurderes god/ond tro på krav, der opstod i efterreguleringen. Der blev
fastsat en særlig bestemmelse om tilbagebetaling i pensionslovens § 39 b, stk. 5.
På trods af denne bestemmelse og bemærkninger til lovændringen traf Ankestyrelsen efterfølgende
afgørelse om, at der skulle vurderes god/ond tro på krav, som opstod i efterreguleringen på grund af
ændrede indtægter. Derfor var det efterfølgende nødvendigt at tilføje stk. 2 til pensionslovens § 42.
Udbetaling Danmark finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis det fremgår mere tydeligt af lovgivningen, at
der ikke skal foretages god/ond tro på disse tilbagebetalingskrav.
-
Udbetalt eller beregnet pension
Udbetaling Danmark antager, at det er den beregnede månedlige pension og ikke den udbetalte pension,
der er afgørende for vurderingen af, om der er grundlag for at nedsætte pensionen.
Dette har betydning i de tilfælde, hvor der som følge af indkomstændringer i løbet af året sker omregning
af pensionen. Herved kan det beløb, som udbetales resten af året (efter omregning), være større eller
mindre end det beregnede beløb. Men det vil ikke ændre på, at der samlet set for året ikke udbetales mere
end den relevante sats.
Udbetaling Danmark finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at dette præciseres i bemærkningerne.
4
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0113.png
-
Omregning af pensionen i løbet af året
Udbetaling Danmark antager, at de almindelige regler om omregning i løbet af kalenderåret efter bl.a.
pensionslovens § 39, stk. 2, nr. 1, fortsat finder anvendelse, og at der ved omregningen tages hensyn til
en eventuel nedsættelse helt eller delvist i løbet af kalenderåret.
Der kan eftersendes eksempler, som illustrerer betydningen heraf, hvis det ønskes.
-
Tillæg for opsat pension
Udbetaling Danmark finder det uklart, hvordan tillæg for opsat pension påvirkes, når der efter
bestemmelsen i pensionslovens § 31, stk. 4, jf. § 46 f, stk. 1, sker nedsættelse af grundbeløbet og
pensionstillægget i 3 års perioden.
Som lovforslaget er formuleret nu, antager Udbetaling Danmark, at der ikke skal tages hensyn til tillæg for
opsat pension ved vurderingen/nedsættelsen i den 3-årige periode. Der henvises herved til ordlyden af
bestemmelsen i bl.a. pensionslovens § 15 f, stk. 2, hvoraf fremgår, at tillægget beregnes som
venteprocenten ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.
Hvis dette ikke er en korrekt antagelse, bør det præciseres. I så fald bør det også fremgå, om selve
nedsættelsen af pensionen sker i forhold til den samlede folkepension inklusivt tillæg, eller om det er
vurderingen, at tillægget for opsat pension skal beregnes på baggrund af den nedsatte folkepension i den
3-årige periode.
I sidstnævnte tilfælde vil det være nødvendigt at tage stilling til, om en nedsættelse af pensionen (først)
sker i forhold til den del af folkepensionen, der udgøres af grundbeløbet, eller den del der udgøres af
pensionstillægget. Det skyldes bl.a., at pensionisten i nogle tilfælde alene får udbetalt et løbende tillæg til
pensionstillægget men ikke grundbeløbet, jf. pensionslovens § 15 f, stk. 3.
-
Brøkpension
Udbetaling Danmark anser det ligeledes for uklart, hvordan reglerne skal fortolkes i forhold til pensionister,
som får udbetalt brøkpension. Det skyldes, at det bl.a. af pensionslovens § 31, stk. 4, fremgår, at det
beregnede grundbeløb og pensionstillæg højst kan udbetales med et beløb svarende til
selvforsørgelsesydelsen.
Brøken ganges imidlertid først på efter fastlæggelse af det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, jf.
lovens § 7: Ved beregning af en procentandel af fuld pension beregnes først en fuld pension ved
anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4, 4 a og 4 b. Det beregnede pensionsbeløb nedsættes ved at gange
beløbet med den beregnede procent…”.
Udbetaling Danmark formoder dog, at der ikke skal ske nedsættelse i et tilfælde, hvor den beregnede
pension er over selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen, men brøken nedsætter
pensionen til under selvforsørgelsesydelsen.
Udbetaling Danmark finder dog, at det bør præciseres i lovforslaget.
5
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0114.png
B. Ændring af lov om ret til orlov og dagpenge under barsel
Det følger af lovforslaget, at den foreslåede karantæneordning for voldsdømte, jf. forslagets § 8, gælder
for alle personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, hvis
forholdet er begået mod en person under 18 år eller § 245, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2.
-
Overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år
eller § 245, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2.
Udbetaling Danmark antager, at tilsvarende gør sig gældende for personer, der ved endelig dom er idømt
en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for medvirken
efter straffelovens § 23 til en anden persons overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er
begået mod en person under 18 år eller § 245, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2.
Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, at det præciseres i bemærkningerne.
-
Partshøring, samt afgørelse om ydelsesstop og tilbagebetaling
Det foreslås i udkast til lovforslag, at tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling
af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge efter barselsloven i den 3-årige
karantæneperiode, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Udbetaling Danmark forstår bestemmelserne i barselsloven således, at krav om tilbagebetaling kan
fremsættes uden godtgørelse af borgerens onde tro. Der vil dermed være en fravigelse af de nuværende
bestemmelser om tilbagebetaling.
Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, hvis dette præciseres i bemærkningerne.
Udbetaling Danmark henviser til høringsnotat af 28. august 2018 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) vedrørende karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v., hvoraf det
fremgår, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at fravige de almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder reglerne om partshøring, og der vil derfor som udgangspunkt skulle foretages forudgående
partshøring, inden myndighederne træffer afgørelse om udbetaling af ydelser efter de foreslåede
bestemmelser.
Udbetaling Danmark antager imidlertid, at Udbetaling Danmark skal standse ydelserne, når Udbetaling
Danmark modtager oplysningerne fra de relevante myndigheder, uden at der foretages forudgående
partshøring. Der vil herved være tale om en fravigelse af sædvanlige forvaltningsretlige principper.
Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, hvis det direkte fremgår af lovteksten i ændringen til
barselsloven, og at det uddybes i bemærkningerne, hvis ydelserne kan stoppes uden partshøring.
Det bemærkes, at det ikke klart fremgår af hjemlerne til at stoppe en ydelse, at det kan ske uden
forudgående partshøring, uden en vurdering af indrettelseshensyn, samt uden en vurdering og
begrundelse af ond tro ved tilbagebetaling. Udbetaling Danmark anbefaler således, at ovenstående
antagelser præciseres.
Udbetaling Danmark har tilsvarende overvejelser vedrørende vurderingen af indrettelseshensyn.
Udbetaling Danmark anbefaler, at ovenstående fremgår direkte af lovteksten i barselsloven, og at det
uddybes i bemærkningerne.
6
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0115.png
-
Arbejdsgiver – videregivelse af følsomme personoplysninger
I sager, hvor der gives afslag på refusion, fordi medarbejderen er omfattet af lovforslagets
karantænebestemmelse i barselslovens § 49 c, er det Udbetaling Danmarks vurdering, at der bør tages
stilling til, hvorledes hensynet til en fyldestgørende begrundelse i afslaget til arbejdsgiver skal afvejes over
for hensynet til ikke at udlevere fortrolige oplysninger om medarbejderens strafferetlige forhold.
Det bør klart fremgå af lovforslaget, hvorledes lovforslaget sikrer, at en begrundelse i et afslag til
arbejdsgiver lever op til kravene i forvaltningsloven uden at kollidere med bestemmelserne i
databeskyttelsesloven. Vi finder det betænkeligt - hvis det ikke er klart reguleret i barselsloven - at skulle
henvise til bestemmelsen i barselslovens § 49 c i vores begrundelse for afslag om refusion til arbejdsgiver,
da det heraf kan udledes, at borger har modtaget en dom for en forbrydelse. Omvendt har arbejdsgiver ret
til en fyldestgørende begrundelse for afslaget på refusion.
Samme problemstilling gør sig tilsvarende gældende i aktindsigtssager. Søger arbejdsgiver partsaktindsigt
i sagen, synes det betænkeligt, såfremt det ikke klart er reguleret, hvorvidt der kan ske udlevering af
oplysninger om medarbejderens strafferetlige forhold.
Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, at dette præciseres yderligere.
C. Ændring af Udbetaling Danmark loven
-
Underretning om dømte borgere
Det fremgår af bemærkningerne og lovforslagets § 11, nr. 4 at Udbetaling Danmark skal underrettes om
borgere, der er dømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet
er begået mod en person, der er under 18 år eller efter § 245, stk. 1, 3. pkt. Underretningen skal foretages
af Kriminalforsorgen, når borgeren løslades og/eller af Anklagemyndigheden, hvis borgeren på tidspunktet
for endelig dom allerede har udstået fængselsstraffen. Udbetaling Danmark anbefaler, at det præciseres,
at Udbetaling Danmark altid underrettes minimum 2 måneder inden løsladelse med mindre, dommen er
afsonet på tidspunktet for domsafsigelse. Dette for at sikre, at de udbetalende myndigheder få viden om,
at borgeren er omfattet af karantæneordningen så tidligt, at nedsættelse eller stop af ydelse kan ske
rettidigt.
Udbetaling Danmark skal bemærke, at Kriminalforsorgen som følge af karantæneordningen har pligt til at
underrette Udbetaling Danmark på forskellig vis, afhængigt af hvilken dom en borger har afsonet. Såfremt
borgeren er omfattet af en af karantæneordningen vedr. bl.a. vold mod børn, skal Kriminalforsorgen altid
underrette Udbetaling Danmark om, at en borger dømt efter de nævnte bestemmelser i straffeloven
løslades. Hvis en borger, der løslades, modtager visse sociale ydelse, fx pension, skal Kriminalforsorgen
underrette Udbetaling Danmark, pension, uanset hvilket bestemmelse borgere er dømt efter, således at
udbetaling af pensionen kan genoptages.
D.
Ændring af hjemrejseloven og ændring af repatrieringsloven
-
Der fastsættes hjemmel til, at Udbetaling Danmark skal udbetale hjemrejsebistanden
I forbindelse med Udbetaling Danmarks overtagelse af opgaven med udbetaling af hjemrejsebistand er der
behov for, at det præciseres, i hvor stort omfang borgeren kan opholde sig udenfor det land han/hun er
repatrieret til, og fortsat opfylde betingelserne for hjemrejsebistand.
7
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0116.png
-
Fleksibel udbetaling af hjemrejse- og reintegrationsbistand
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvorvidt Udbetaling Danmark skal inddrages i forbindelse med
beregningen af den fleksible udbetaling af hjemrejse- eller repatrieringsstøtte, eller om den samlede,
kapitaliserede støtte beregnes og udbetales af kommunerne eller Hjemrejsestyrelsen. Umiddelbart
forekommer det mest effektivt, såfremt beløbet beregnes og udbetales af én og samme myndighed. Da det
er henholdsvis kommunerne og Hjemrejsestyrelsen, der tager stilling til, hvorvidt borgerne er berettiget til
ydelserne, kunne beregning og udbetaling af den samlede, kapitaliserede bistand effektivt håndteres i den
forbindelse, jf. dog nedenfor om modregning af social pension.
-
Kapitalisering af hjemrejse- og reintegrationsbistand ctr. modregning for social pension
Der er i lovforslaget lagt op til, at borgeren kan vælge at få den samlede støtte efter henholdsvis hjemrejse-
og repatrieringslovens udbetalt som ét samlet kapitaliseret beløb ved udrejse, såfremt borgeren udrejser
til et sanktioneret land (for øjeblikket Iran, Syrien og Afghanistan). For så vidt angår hjemrejse- og
reintegrationsbistand, fremgår det af regelsættende, at borgerens sociale pension (førtids- senior-, tidlig
og folkepension) skal fradrages i bistanden, når den udbetales. Det er uklart, hvordan fradraget skal
foretages, hvis hjemrejse eller reintegrationsbistanden skal udbetales som ét samlet kapitaliseret beløb,
særligt fordi der ikke ses at være hjemmel til eller retningslinjer for at kapitalisere den sociale pension i
forbindelse med udbetaling af hjemrejse- og reintegrationsbistand.
-
Opbevaring af persondata efter fleksibel udbetaling af hjemrejse- og reintegrationsbistand
Såfremt Udbetaling Danmark inddrages i den fleksible udbetaling af hjemrejse- og reintegrationsbistand,
er det behov for en mulighed for at opbevare borgernes persondata i en længere periode. Som
udgangspunkt kasserer Udbetaling Danmark persondata, der ikke i henhold til arkivlovgivningen mv., skal
afleveres, når ydelsessagen har været afsluttet i en kortere årrække. Da den samlede udbetaling af
hjemrejse- og reintegrationsbistand reelt dækker over en ydelse, der skulle havde været udbetalt i 5
år/livsvarigt, vil der som udgangspunkt være behov for at opbevare persondata på ydelsessagen i en
længere periode, for at sikre mod, at den samlede hjemrejse- eller reintegrationsbistand udbetales til
borgeren flere gange.
-
Leveattestprocessen
Udbetaling Danmark skal én gang årligt anmode modtageren af hjemrejse- og reintegrationsbistand om en
bekræftelse på, at den pågældende er i live, fortsat opfylder betingelserne for modtagelse af hjemrejse- og
reintegrationsbistand mv., samt oplysninger om ægtefællens indtægt. Udbetaling Danmark antager, at
denne forpligtelse bortfalder, såfremt borgeren har fået udbetalt sin bistand som et samlet kapitaliseret
beløb ved udrejse. Udbetaling Danmark antager ligeledes, at der ikke skal indhentes oplysninger om
ægtefællens indtægt, såfremt ægtefællen fortsat er bosat i Danmark. Dette bør dog præciseres.
-
Oplysningspligt
Modtagere af hjemrejse- og reintegrationsbistand har oplysningspligt om forhold, der kan have betydning
for retten til bistanden. Udbetaling Danmark antager, at denne oplysningspligt bortfalder, såfremt borgeren
modtager bistanden som et samlet, kapitaliseret beløb ved udrejse. Dette bør dog præciseres.
-
Årlig kontrol i Kriminalregisteret
8
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0117.png
Udbetaling Danmark skal én gang årligt i 3 år via politiet kontrollere om modtagere af hjemrejse- og
reintegrationsbistand er sigtet/dømt efter visse bestemmelser i udlændingeloven. Udbetaling Danmark
antager, at denne forpligtelse bortfalder, såfremt borgeren modtager bistanden som et samlet, kapitaliseret
beløb ved udrejse. Dette bør dog præciseres.
9
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0118.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
UIM AM & FO ([email protected])
UIM ([email protected])
VS: Høringssvar fra Vestre Landsret
19-11-2021 13:56
Høringssvar fra Vestre Landsret34.pdf;
Fra:
´[email protected]´ <[email protected]>
Sendt:
19. november 2021 13:55
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
Høringssvar fra Vestre Landsret
Med venlig hilsen
Lars B Olesen
Kontorfuldmægtig
Vestre Landsret
Sekretariatet
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0119.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
18. november 2021
J.nr.: 21/26217-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 10. november 2021 (sagsnr. 2021-13046)
anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven,
straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til
beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel
udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0120.png
UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected]), Simone Hein Nielsen ([email protected])
´[email protected]´ ([email protected]), Alex Elisiussen ([email protected]), Anni
Højmark ([email protected]), Betina Heldmann ([email protected]), Carina Marie Gjede Hansen
([email protected]), Christian Lundblad ([email protected]), Mikael Sjöberg
([email protected]), Dommerfuldmægtigforeningen v/Stine Nielsen
([email protected]), Domstolsstyrelsen ([email protected]), Elisabet Michelsen
([email protected]), Helle Bertung ([email protected]), Henning Larsen ([email protected]),
Henrik Agersnap ([email protected]), Henrik Engell Rhod ([email protected]), Henrik Johnsen
([email protected]), Jørgen Lougart ([email protected]), Lonnie Rasmussen
([email protected]), Lotte Wetterling ([email protected]), Malene Welin
([email protected]), Marie Louise Klenow ([email protected]), Susanne Skotte Wied ([email protected]),
Søren Axelsen ([email protected])
Østre Landsret ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar fra Østre Landsret (Ønsker ikke at udtale sig): Sagsnr. 2021-13046
Sendt:
07-12-2021 12:31
Bilag:
Høringssvar.pdf;
Til:
Cc:
Se vedhæftet høringssvar af dags dato.
Med venlig hilsen
Stine Dyppel
præsidentens sekretær
Direkte: + 45 99 68 62 15
Østre Landsret
Præsidentsekretariatet
Bredgade 59
1260 København K.
Tlf.: + 45 99 68 62 00
www.OestreLandsret.dk
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0121.png
Østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
7. december 2021
J.nr.: 21/25617-2
Sagsbehandler: CRJ
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved breve af 10. og 18. november 2021 (sagsnr. 2021-
13046) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0122.png
UIM AM & FO ([email protected])
UIM ([email protected])
VS: Sagsnr. 2021-13046. Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov
om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Sendt:
07-12-2021 10:45
Bilag:
3F høringssvar 071221. Sagsnr. 2021-13046. Revideret høring om udkast til lov om ændring af
udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik mv..docx;
Til:
Fra:
Titel:
Fra:
Jon Lausten Vilsen, AUI - Arbejdsmarked, Uddannelse og Integrati <[email protected]>
Sendt:
7. december 2021 10:31
Til:
UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; Caroline Krogh <[email protected]>; Simone Hein Nielsen <[email protected]>
Emne:
Sagsnr. 2021-13046. Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om
aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
Hermed fremsendes 3F’s høringssvar til høringen om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov
om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love.
De bedste hilsner
Jon Lausten Vilsen
Arbejdsmarkedspolitisk konsulent
Arbejdsmarked-, Uddannelse og Integration
Kampmannsgade 4
1604 København
Telefon: 70 30 03 00
Mobil: 60 25 35 14
Email:
[email protected]
www.3f.dk
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
18. november 2021 12:30
Til:
Joan Erichsen, Akassen <[email protected]>; Kim Them Serup, Formandssekretariatet <[email protected]>;
Dorte Salomon Fredborg, AUI - Arbejdsmarked, uddannelse og integration <[email protected]>; Eva Obdrup, A-
kassens forretningsfører <[email protected]>; Gudrun Vinde, AUI - Arbejdsmarked, uddannelse og integration
<[email protected]>; Jon Lausten Vilsen, AUI - Arbejdsmarked, Uddannelse og Integrati <[email protected]>;
Pernille Mørch Christensen, Formandssekretariatet <[email protected]>; Søren Heisel, Forbundsledelsen
<[email protected]>
Cc:
Lone Meyer Thomasen <[email protected]>; Betina Nielsen <[email protected]>
Emne:
Revideret høring om udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love
Til BER
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
fremsender hermed Udlændinge- og Integrationsministeriets
opdaterede lovudkast til forslag om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ
social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v.), som blev sendt i
høring den 10. november 2021.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0123.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal som nævnt i forbindelse med høringen anmode om at modtage
eventuelle bemærkninger senest den 8. december 2021.
Bemærkninger sendes til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
med henvisning til
sagsnr. 2021-
13046.
Med venlig hilsen
Kristian Bak
Specialkonsulent
Ledelsessekretariatet
T 72 21 76 28
I
[email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38, 2100 København Ø
T 72 21 74 00 |
[email protected]
|
www.star.dk
Følg os på
LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
På vegne af familiesammenføringskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Besøgsadresse:
Slotsholmsgade 10
[rettes af bruger]
1216 København K
[rettes af bruger]
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0124.png
3F fremsender høringssvar til:
Udkast til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og
anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af
repatrieringsstøtte m.v.)
Lovudkastet stiller forslag til ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om arbejdsløshedsforsikring, barselsloven, lov om sygedagpenge, lov om fleksydelse, lov om
Udbetaling Danmark, hjemrejseloven og repatrieringsloven.
Det foreslås, at den nuværende karantæneordning i ydelsessystemet som blev indført i 2018
for bandekriminelle som efter strafafsoning blev omfattet at forskellige økonomiske
sanktionsordninger udvides til at omfatte personer, som ved dom idømmes ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig rets følge af frihedsberøvende karakter, og som får
skærpet straffen for vold eller for grov vold mod personer under 18 år i nære relationer.
Det foreslås at karantæneordningen i ydelsessystemet medfører
For det første,
at den dømte i en treårig karantæneperiode, efter udstået straf, højst vil
kunne modtage følgende ydelser på selvforsørgelses-og hjemrejseydelses niveau:
Uddannelses- og kontanthjælp
Revalideringsydelse
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb
Ledighedsydelse
Folkepension
Socialpension
Tidlig pension
Fleksløntilskud
Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende som følge af en varig og væsentligt nedsat
arbejdsevne
For det andet
at hvis den dømte ikke opfylder opholdskravet (9 år ud af 10 i Danmark) vil der
ved beregning af optjening af retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke kunne
medregnes en karantæneperiode på tre år.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2519361_0125.png
For det tredje
vil den dømte blive udelukket fra følgende ydelser i en treårig
karantæneperiode efter udstået straf:
Arbejdsløshedsdagpenge
Feriedagpenge
Efterløn
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Fleksydelse
3F har følgende bemærkninger
Vi finder forslagets intention om at beskytte børn og unge mod vold for sympatisk og den kan
vi støtte fuldt ud. Vi er dog principielt uenige i, at dette formål skal udmøntes som en
yderligere udvidelse af sanktionsbestemmelserne i ydelsessystemet. Vi mener helt
grundlæggende ikke, der skal være en sammenhæng mellem straf efter straffelovens
voldsbestemmelser og sanktioner i hverken arbejdsløshedslovgivningen eller de øvrige
lovområder som fremgår at lovforslaget.
I forhold til dagpengesystemet gør vi kraftigt opmærksom på at dagpengesystemet hviler på et
forsikringsprincip, hvor medlemmer af en a-kasse har valgt at sikre sig en indtægt ved
ledighed. Der er allerede sanktionsbestemmelser, som vedrører økonomiske forseelser over for
a-kassen og samtidig politianmeldelse og potentielt strafansvar efter straffeloven. Vi mener
ikke, medlemmer af en a-kasse skal opleve både en straf i det strafferetlige system og en
sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge for den samme forseelse, når forseelsen ikke
omhandler en økonomisk forseelse, men vold.
Overordnet set er det vores synspunkt, at offentlige sociale ydelser ikke skal være en del af
strafudmålingen til dømte personer/grupper. De offentlige sociale ydelser er samfundets
sociale sikkerhedsnet og en del af velfærdssamfundet, som ikke skal udhules ved at indføre
nedsatte ydelser til tidligere straffede personer. Vi mener, at en person, der har fået en dom
og udstået sin straf skal behandles på lige fod med andre personer, der søger/modtager
sociale ydelser.
Det er 3F’s synspunkt at hvis målet er at straffe personer som udøver vold mod børn
yderligere, må straffen/sanktionerne ske gennem straffeloven og ikke ved at nedsætte sociale
ydelser i en treårig karantæneperiode eller helt at udelukke tidligere dømte i en treårig periode
fra at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, syge- og
barselsdagpenge eller fleksydelse.
L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er vores synspunkt, at de foreslåede karantæneordninger er indgribende foranstaltninger
som er udtryk for dobbelt straf, hvor den ekstra straf påføres personer efter, at de har afsonet
deres dom.
Derover er det vores synspunkt at de nuværende karantæneordninger er på kanten af
menneskerettighederne, da der konkret udøves forskelsbehandling af personer, som har
udstået deres dom, og vi finder ikke, at der er saglige grunde til denne forskelsbehandling.