Til lovforslag nr.
L 124
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 6. april 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.)
[af ministeren for ligestilling (Trine Bramsen)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for ligestilling har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV, EL og FG) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, KF, DF, NB, LA, Karina
Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for det stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er fornuf-
tigt, at både danske virksomheder og institutioner i den
offentlige sektor tager stilling til det ansvar, de har som
en del af det danske samfund – også når det kommer til
ligestilling. V ønsker dog ikke at pålægge hverken offentlige
organisationer eller private virksomheder skærpede krav om
måltal. Yderligere virker det bekymrende, at etableringen
af den offentligt tilgængelige hjemmeside kan risikere at
fungere som en offentlig gabestok for de virksomheder og
institutioner, som – på trods af ihærdige forsøg – ikke kan
leve op til de gældende skærpede krav til måltal vedrøren-
de det underrepræsenterede køn. Dertil kommer manglen
på arbejdskraft, som for mange både offentlige og private
virksomheder allerede nu ses som en stor udfordring. Ved
at pålægge virksomheder i både den private og offentlige
sektor skærpede krav til måltal for det underrepræsenterede
køn risikerer man ifølge V at opbygge yderligere barrierer
i forhold til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. V
anerkender, at der eksisterer brancher og sektorer, som er
domineret af et enkelt køn, men at sikre en mere jævnbyrdig
fordeling af køn disse steder kan ikke løses med skærpede
krav til måltal, da det efter V’s overbevisning vil være en
længerevarende proces, som bør fokusere på en kulturæn-
dring i de pågældende institutioner. På den baggrund kan V
ikke støtte lovforslaget.
Frie Grønne
Frie Grønnes medlem af udvalget bakker op om lovfor-
slaget og dets formål om at indføre en forpligtelse til at
opstille måltal for kønssammensætningen i ledelser og be-
styrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.
FG deler regeringens holdning om, at udviklingen i antal
af kvinder i ledelse går for langsomt, og at der er behov
for at skærpe kravene om måltal og politikker for det under-
repræsenterede køn. Der er stadig en betydelig kønsskævhed
på bestyrelses- og ledelsesniveau i den offentlige sektor. I
2020 udgjorde den gennemsnitlige andel af kvinder i stats-
lige institutioners og virksomheders bestyrelser 42,9 pct.,
og kun lidt over halvdelen af de statslige institutioner har
en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelser. I perio-
den 2013-2020 er den gennemsnitlige andel af kvinder kun
vokset med 3,2 procentpoint, og siden 2017 er andelen af
kvindelige topchefer på statsligt niveau kun steget med 4
procentpoint. Den langsomme udvikling, vi ser i forhold til
at opnå ligestilling i ledelser og bestyrelser, understreger,
at måltalsregler har en begrænset effekt, og at der er brug
for en skærpelse. Set i et bredere perspektiv halter Danmark
langt bagud i forhold til at opnå ligestilling, hvilket tydeligt
fremgår af Global Gender Index for 2021, hvor Danmark
ligger langt bag de øvrige nordiske lande.
AX027600