Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 10.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak. Med dette lovforslag foreslås det at tage statsborgerskabet fra personer, der begår kriminalitet, som er til alvorlig skade for Danmarks interesser.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt rimeligt, at personer, der har udvist en kriminel adfærd, der er til alvorlig skade for vores land, skal have frataget deres statsborgerskab – naturligvis under den forudsætning, at personen har dobbelt statsborgerskab, og at det sker inden for rammerne af vores internationale konventioner.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at en person, der har udvist et såkaldt svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab, skal have frakendt sit danske statsborgerskab. Derudover foreslås det, at vedkommendes barn ligeledes skal have frakendt statsborgerskabet, hvis barnet er blevet dansk statsborger gennem sine forældre.

Lovforslaget kommer i forlængelse af to tidligere lovforslag, så vi har sørget for, at personer, der har dobbelt statsborgerskab, og som har været udrejst af Danmark som fremmedkrigere, eller som har begået alvorlig bandekriminalitet, får frataget deres danske statsborgerskab.

Fælles for alle lovforslagene er, at de bunder i en målsætning om at understrege, at det danske statsborgerskab er noget helt særligt, som man skal gøre sig fortjent til. Og hvis man ikke lever op til sine pligter som dansk statsborger, men tværtimod begår kriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, så bør man naturligvis få frataget sit danske statsborgerskab.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste ordfører er fra Venstre. Værsgo, hr. Morten Dahlin.

Tak for det, formand. I Venstre ønsker vi, at de, der får tildelt dansk statsborgerskab, reelt ønsker at være danske, og at de reelt ønsker at bidrage til Danmark. For os har det været udgangspunktet for de løbende justeringer, vi har lavet af kravene til at få statsborgerskab, for når vi ved, at det er ret svært at tage statsborgerskabet fra folk igen, er det bare endnu et argument for, at det er vigtigt at være varsom med, hvem man tildeler det. Men selv om vi ved, at det kan være svært at tage statsborgerskabet fra en gruppe mennesker, skal vi ikke undlade at gøre alt, hvad vi kan, i de tilfælde, hvor folk f.eks. begår alvorlig kriminalitet – naturligvis inden for rammerne af de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Derfor har vi i Venstre i lang tid presset på for, at vi skulle gå hårdere til værks på det her område. Det var også et krav fra Venstres side i de indfødsretsforhandlinger, vi havde sidste år, og det opnåede vi heldigvis opbakning til fra andre partier, så nu står vi her i dag, hvor vi kan behandle et lovforslag, hvor vi endelig slår fast, at personer med dobbelt statsborgerskab, der gennem kriminalitet handler til skade for den danske stats vitale interesser, skal have frataget deres danske statsborgerskab, uanset hvilken form for kriminalitet det er: Hvis den er til skade for statens vitale interesser, skal man miste sit statsborgerskab. Det er god Venstrepolitik, og det er vi glade for nu bliver til dansk lovgivning.

Samtidig lægger lovforslaget op til, at personer skal fratages deres danske statsborgerskab, hvis det er opnået ved svig, og det gælder også for dem, der har opnået statsborgerskab som bipersoner, dog ikke, hvis man som biperson bliver gjort statsløs. Det synes vi kun er fair, for man skal selvfølgelig ikke kunne snyde sig til statsborgerskab her i Danmark. Derfor støtter Venstre det fremsatte lovforslag.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg skal bare høre om noget. Nu siger ordføreren, at det er god Venstrepolitik. Det med, at man straffer andre for handlinger, de ikke selv har begået, altså det med, at børn kan blive frataget statsborgerskab med baggrund i forældrenes handlinger, er det også udtryk for god liberal politik?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at der kan være blevet begået noget ulovligt. Lad mig tage det her eksempel. Hvis en forælder har røvet en bank, stjålet 100.000 kr., beholdt 50.000 kr. selv, givet 50.000 kr. til sit barn, så er det jo ikke sådan, at vi som retssamfund går ind bagefter og siger, at det ikke var barnet, der begik kriminaliteten, så derfor får I lov at beholde de 50.000 kr. Derfor synes vi, det er helt fair, at hvis man har opnået statsborgerskab som biperson til en person, der har opnået statsborgerskabet ved at svindle og snyde, så falder ens statsborgerskab naturligvis også væk. Det gør det selvfølgelig ikke, hvis man bliver statsløs, for vi har ikke nogen interesse i at gøre børn statsløse. Men det er naturligvis sådan, at man ikke skal kunne spekulere i at snyde sig til statsborgerskab, hverken til sig selv eller til sine børn.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu er der jo forskel på, om der er blevet begået en forbrydelse, og om man så får en umiddelbar gevinst af det. Her er der jo tale om nogle børn, som uden at have begået en ulovlighed og helt uvidende om, hvad forældre eventuelt kunne gøre, så bliver straffet for det. Det er da et brud med princippet om, at man kun bliver straffet for egne handlinger og ikke bliver straffet for, hvad andre måtte gøre.

Ordføreren.

Nej, det er det egentlig ikke, og jeg synes, at eksemplet, jeg gav før, holder. Altså, hvis en forælder begår noget kriminalitet og derved giver barnet en gevinst som en konsekvens af den kriminalitet, så ville vi da være et underligt retssamfund, hvis vi sagde, at vi ikke fratager barnet den eventuelle ekstra rigdom eller de ekstra penge, eller hvad det nu er, man har opnået via kriminaliteten, fordi det ville gå ud over barnet. Altså, hvis forældrene stjæler en bil og forærer børnene bilen, så tager vi altså også bilen fra dem bagefter. Det giver ganske god mening.

Tak. Så er det fru Susan Kronborg.

Jeg vil gerne høre, hvordan Venstre forestiller sig at den her lovændring har betydning for domstolenes arbejde. Tidligere har formuleringen jo været »kan«, og nu ændres formuleringen til »skal«. Forestiller Venstre sig, at det lige pludselig betyder, at domstolene påkender forhold, som de ikke tidligere har påkendt?

Ordføreren.

Det er jo svært at spå om, men nu gør vi i hvert fald, hvad vi kan, fra lovgivers side, for at det i de tilfælde, hvor der bliver begået kriminalitet, der er til skade for statens vitale interesser, også vil medføre en fratagelse af det danske statsborgerskab. Det her var jo et forslag, Venstre bragte ind i indfødsretsforhandlingerne, fordi vi undrede os over, hvorfor der i dag i lovgivningen står, at hvis en person begår kriminalitet, der er til skade for statens vitale interesser, så »kan« personen miste sit statsborgerskab. Altså, for os er det helt indlysende, at hvis man begår så alvorlig kriminalitet, så »kan« man ikke miste sit statsborgerskab, så skal man miste sit statsborgerskab.

Fru Susan Kronborg.

Hvad tænker Venstre om, at det jo rent faktisk er sådan, at domstolene påkender et forhold, når forholdet er rejst over for domstolen? Hvad tænker Venstre om, at de jo gør det, uanset om der står »kan« eller »skal« i den bestemmelse?

Ordføreren.

Jamen jeg vil sige, at det da skulle være ganske nyt og også, vil jeg sige, et politisk nybrud fra Radikale Venstres side, hvis det vitterlig er Radikale Venstres holdning, at alle steder i lovgivningen, hvor der i dag står enten »kan« eller »skal«, kan man bare bytte ordene rundt, fordi det ingen betydning har. Selvfølgelig har det en betydning, hvad man gør. Og vi sender et meget kraftigt signal her fra Folketinget, når vi laver en lovgivning, der hedder, at hvis man begår kriminalitet, der er til skade for statens vitale interesser, så skal man have frataget sit statsborgerskab.

Tak. Så har fru Mette Thiesen også bedt om en kort bemærkning.

Tak til Venstres ordfører for talen. Vi har drøftet det her før. Når det er det her med statens vitale interesser, som jo er noget, der kommer af statsborgerretskonventionen, vil det nok være ganske, ganske få, der ender med at blive ramt af det her. Der er i forbindelse med statsborgerretskonventionen nogle ret groteske eksempler, hvor en, der måske har begået 23 drab i forbindelse med en bandekonflikt, ikke vil kunne få frataget sit statsborgerskab, men hvis vedkommende i forbindelse med en terrorhandling begår et, kan personen godt få det frataget. Mener Venstre oprigtig talt, at statsborgerretskonventionen er til gavn for Danmark og danskerne?

Hr. Morten Dahlin.

Vi mener, at det er i Danmarks helt klare interesse, at der findes et internationalt regelbaseret samfund, der er reguleret af internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Det gør vi, fordi vi er et lille land, og alternativet til det er et internationalt samfund, som er baseret på den stærkes ret, og selv om vi godt kan lide at have høje tanker om os selv her i Danmark, og det kan jeg også godt, er vi ikke de stærke. Så ja, vi mener, det er i Danmarks interesse, at der er et internationalt regelbaseret samfund.

Men jeg synes jo, at fru Mette Thiesen har en interessant pointe, i forhold til hvilken type kriminalitet der er til skade for statens vitale interesser, og det er jo faktisk derfor, at vi fra Venstres side i noget tid har presset på for det her lovforslag. Hvis man tager eksemplet med bandekriminalitet, som fru Mette Thiesen selv løfter ind i diskussionen, er det jo et af de områder, som vi faktisk håber fremadrettet kan komme ind under bestemmelserne om det at være til skade for statens vitale interesser. For vi må jo bare erkende, at når vi kigger ud i samfundet, foregår der bandekriminalitet af så grov en karakter og så omfattende en karakter, at jeg ville mene, at det godt kunne være til skade for statens vitale interesser.

Fru Mette Thiesen.

Tak for det. Jeg ved godt, at Venstre bl.a. også har stillet forslag om det hernede i salen. Så også tak for det. Men det vil stadig væk være ret få, der kommer ind under den paragraf. Hvis der eksempelvis er kommet en udlænding til Danmark – vedkommende får dansk statsborgerskab, den største gave, vi som land kan give, og går ud og begår et drab, måske endda flere – mener Venstre så oprigtig talt ikke, at vedkommende bør have mistet Danmarks og danskernes tillid og miste sit danske statsborgerskab? Mener ordføreren ikke oprigtig talt, at statsborgerretskonventionen står i vejen for, at vi kan passe på Danmark?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i det, som fru Mette Thiesen sagde før, altså at det danske statsborgerskab er en dyrebar, hvis ikke den dyrebareste gave, man som udlænding kan få af det danske folk, og derfor skal man også leve op til nogle krav for at få den gave. Ligesom man skal sørge for at opføre sig ordentligt for at få en gave juleaften, skal man også leve op til nogle krav her. Og så har vi selvfølgelig også en forventning som samfund om, at man bagefter overholder samfundets love, men gør man ikke det, skal der være en konsekvens, og i Venstre ønsker vi, at den konsekvens selvfølgelig skal være så hård som overhovedet muligt, men inden for spillereglerne af det internationale samfund, som vi har tilsluttet os.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det, vi helt konkret taler om, i forhold til de her internationale forpligtelser, Danmark har underlagt sig, er jo bl.a. palæstinensere, som ikke har statsborgerskab, og som Danmark derfor har sagt at man vil forpligte sig til at give dansk statsborgerskab. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre hr. Morten Dahlin om, hvordan det er, at det ville ryste den internationale retsorden, hvis Danmark ikke gjorde det, altså hvis vi f.eks. fulgte Storbritannien. Hvordan er det præcis, at det internationale samfund ville lide skade ved det?

Hr. Morten Dahlin.

Tak til hr. Morten Messerschmidt for spørgsmålet og også for at give mig lejlighed til at diskutere nogle af de forskelle, der er, mellem, hvordan Dansk Folkeparti analyserer den internationale regelorden, og hvordan Venstre gør det. Vi mener ubetinget, at det er i dansk interesse, at der er et internationalt regelbaseret samfund reguleret af en række konventioner, som frie lande har tilsluttet sig, fordi alternativet til den verdensorden vil være en verdensorden, hvor det er de stærkes ret, der råder. Og Danmark er bare ikke den stærke spiller i den her sammenhæng.

Derfor er vi glade for, at der findes et internationalt regelsæt, som vi skal spille efter. Betyder det så, at vi i alt er tilfredse med alle domme, der falder, og at vi synes, at alt giver mening? Nej. Og derfor har vi også klart sagt, at vi synes, at Danmark skal – og det mener vi også regeringen burde gøre – udfordre konventionerne, når det er nødvendigt; så der, hvor det ikke er i Danmarks og det enkelte menneskes interesse, har vi faktisk mulighed for at udfordre dem og forhåbentlig ændre dem.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror, at hr. Morten Dahlin blander tingene lidt sammen, for FN's konvention om at bekæmpe statsløshed har jo ikke nogen domstol. Altså, FN har jo ikke noget domstolssystem, så hvad er det præcis for en domstol, vi skulle underlægge os og har en interesse i at holde hånden under osv.?

FN's konvention om at bekæmpe statsløshed er kun én stor mistillidserklæring til hr. Morten Dahlin og hans 178 kollegaer med en påstand om, at de ikke er i stand til at løse opgaverne, og derfor er der nogen, der har cementeret tiden fra 1961 fast. Det synes jeg bare ikke giver så meget mening, og derfor forstår jeg heller ikke hr. Morten Dahlins billede med domstole osv. Hvad er det for en FN-domstol, han taler om?

Ordføreren.

Så lad os tage fat i den del. Nu brugte jeg min taletid før på at gøre klart, hvor der var en forskel mellem Dansk Folkeparti og Venstre. Hvad angår noget af det, hr. Morten Messerschmidt siger her, tror jeg så, at jeg kan bruge den resterende del af min tid på at sige, hvor jeg tror, at der er noget enighed, nemlig når hr. Morten Messerschmidt siger, at man har fastfrosset billedet af, hvordan verden så ud for en række årtier siden. Det tror jeg er rigtigt. Jeg tror faktisk også, at det til dels er en rigtig analyse, at det er det, vi oplever med nogle af de internationale konventioner.

Derfor har vi en forpligtigelse til som Folketing, der skal varetage Danmarks interesser, at udfordre de konventioner, at gå sammen med ligesindede lande og se, om man kan rykke dem der, hvor de ikke er i Danmarks interesse. Det kommer en kommende Venstreregering også til at arbejde for, og jeg er ked af, at den nuværende ikke gør det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo til hr. Carl Valentin.

Lad mig starte med at slå fast, at så længe man ikke gør nogen mennesker statsløse eller bryder nogen konventioner, deler vi i SF intentionen om, at man skal kunne fratage statsborgerskabet fra voksne mennesker, der begår kriminalitet af så grov karakter, at det truer Danmarks vitale interesser.

Som jeg har nævnt i tidligere taler, når vi har debatteret det her, er det ikke en position, vi indtager med letsindighed. Det er ekstremt alvorligt at tage statsborgerskabet fra folk. Derfor mener jeg også, at det er fornuftigt, at lovforslaget her er indhegnet og afgrænset til netop den her definition, at det skal være til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det kan kun betyde, at det er i meget sjældne og særdeles alvorlige sager, at der skal kunne gøres brug af den her mulighed.

Når vi støtter det udgangspunkt, er det grundlæggende, fordi når folk siger, at danskerne ønsker en stram udlændingepolitik, er det, de egentlig mener, at danskerne ikke har tålmodighed med, at der ikke er tilstrækkeligt med konsekvenser af at forbryde sig mod dansk gæstfrihed og begå meget alvorlig kriminalitet. Jeg tror nemlig, at langt de fleste borgere i det her land egentlig gerne vil hjælpe flygtninge og generelt er gæstfrie, men man har ikke så meget tilovers for mennesker, der begår ekstremt alvorlig kriminalitet, og det kan jeg sådan set godt forstå.

Derfor er det også SF's politik at gøre det klart for folk, der begår alvorlig landsforræderi eller opererer for udenlandske efterretningstjenester i Danmark, og som truer vores vitale interesser, at de ikke er velkomne her. Vi er altså som udgangspunkt ikke afvisende over for at udvide muligheden for at fratage hardcorekriminelle deres statsborgerskab, hvis de udøver en så alvorlig kriminalitet, at det udgør en fare for Danmarks mest vitale interesser – og det er selvfølgelig igen kun, hvis man ikke gør nogen statsløse; det er klart.

Problemet med det her forslag, vi behandler nu, er bare, at det potentielt kan ramme andre end de hardcorekriminelle. Det kan nemlig ramme børn. Og jeg synes, det er helt galt, at man fra regeringens side har indrettet forslaget sådan. Til det kan man så sige: Jamen barnet skulle aldrig have haft statsborgerskab i første omgang, hvis forælderen har opnået det på grund af svig. Det var også det, hr. Morten Dahlin argumenterede for før. Her må jeg bare sige, at hvis man kender de såkaldte passager, så ved man også, hvor destruktivt det kan være at have indrettet hele sit liv efter et dansk statsborgerskab for så bagefter at få at vide, at man fik det ved en fejl, og få det fjernet. Det er selvfølgelig alene forældrenes ansvar, hvis det overgår forældrene selv som følge af svig, men jeg synes simpelt hen ikke, at vi kan tillade os at lægge det barnet til last. Børn skal ikke stå til ansvar for eller få ødelagt deres liv på grund af deres forældres beslutninger, hvis vi kan forhindre det.

Var det her forslag renset for konsekvenser for uskyldige børn, tror jeg godt, at SF kunne stemme for det, men det er det her forslag ikke, som det ligger nu, og derfor kan vi ikke støtte det. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg er glad for især de sidste betragtninger omkring fratagelse af statsborgerskab for børn, som ordføreren tilkendegiver. Jeg vil egentlig godt høre om en ting, når ordføreren nu siger det her med statens vitale interesser. Altså, der sker jo også en glidning i de her år, i forhold til hvad der bliver betragtet som at skade statens vitale interesser, og vi har jo tidligere behandlet lovforslag, hvor bl.a. bandekriminalitet bliver betragtet som at skade statens vitale interesser. Og jeg skal bare høre, om SF's ordfører er enig i, at vi lige for tiden ser en form for skred, i forhold til hvad der bliver betragtet som statens vitale interesser, altså hvor man nu f.eks. også betragter bandekriminalitet som at skade statens vitale interesser, og det er jo ikke i den samme boldgade som nogle af de andre ting, som ordføreren nævner. Så er ordføreren enig i, at f.eks. bandekriminalitet ikke skal betragtes som at skade statens vitale interesser?

Ordføreren.

Jeg tror, det kommer an på, hvilken form for bandekriminalitet man ser, altså i hvor alvorlig grad det er. Altså, i forhold til det bare at have været medlem af en bande er vi måske ikke ligefrem derude. Man skriver heller ikke kun »til skade for statens vitale interesser« her; man skriver »tilalvorlig skade for statens vitale interesser«. Og det synes jeg gør, at det er rammet meget ind. Men jeg havde faktisk også tænkt mig, at vi skulle stille spørgsmål til regeringen for at opklare, hvad det præcis er, det dækker over, altså det med alvorlig skade for vitale interesser. For jeg synes, at den ordlyd er rimelig bastant, men det er klart, at hvis der sker et skred i tolkningen, som hr. Peder Hvelplund frygter her, kan det måske godt skabe nogle problematiske ting, i forhold til hvorvidt vi synes, at man helt kan gå den vej. Så det har vi tænkt os at høre regeringen om.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er jeg glad for at høre, for jeg synes, at det, vi oplever for tiden, er, at der gradvis sker et skred. Og vi ser det også i det her lovforslag, hvor vi går ind og giver domstolene et påbud om, at man skal gøre det, i stedet for at det er noget, hvor man kan sige, at det er en afvejning fra domstolenes side, i forhold til om man kan gøre det. Så det er bare en kvittering for, at jeg er glad for, at SF også er opmærksom på, at der ikke skal ske et skred på det her punkt, og at vi netop skal sikre, at det at få frataget statsborgerskabet er noget, der kun skal ske i særdeles sjældne tilfælde.

Ordføreren.

Ja, og det er præcis det, vi gerne ser: Det er ikke noget, der skal ske tit, og det skal være i meget særlig alvorlige sager. Men når vi så har de her meget alvorlige sager med alvorlig skade på statens vitale interesser, så synes vi også, at man godt kan gå derhen, hvor man siger: Så fratager vi statsborgerskabet, hvis vedkommende har et andet statsborgerskab og dermed ikke bliver statsløs.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak til ordføreren, også for at kunne se nogle positive ting i forslaget. Det er omkring det her med børnene. Som ordføreren siger, har vi jo haft nogle sager med nogle, der ved en fejl har fået det, og det synes jeg ordføreren lidt sammenligner med nogle, der har snydt sig til det. Altså, anerkender ordføreren, at der er lidt forskel på, at nogle forældre, en far eller en mor eller begge to, har snydt sig til det, og at der er sket en fejl fra myndighedernes side, hvor man så troede, de havde det? Kan ordføreren se, at der er et problem, hvis nu det er 10.000 eller 20.000, der har fået snydt sig til et statsborgerskab, og at det kan være et stort problem, også for dem, der faktisk retmæssigt har skaffet sig det?

Ordføreren.

Ja, jeg anerkender, at der er forskel på fejl og på snyd, men når det handler om fratagelse af børnenes statsborgerskab, er der ikke tale om snyd som sådan, for børnene har ikke snydt nogen som helst. Det er deres forældre, der har gjort det. Derfor synes jeg, at sagerne er sammenlignelige, fordi børnene er uskyldige. De får pludselig en dag at vide, at det statsborgerskab, som de har indrettet hele deres liv efter, ikke længere er gyldigt, og det sætter dem i en ekstremt svær livssituation, der potentielt kan være ødelæggende for deres tilværelse, fordi de har bygget hele deres liv og tilværelse op omkring et statsborgerskab. Det er derfor, jeg synes, at det er så alvorligt at fratage mennesker deres statsborgerskab, og at man skal være ekstremt påpasselig med det.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Men jeg forstår det ikke, når vi snakker om folk, der har dobbelt statsborgerskab. Altså, mener ordføreren seriøst, at man får ødelagt sit liv? Hvis jeg havde et tyrkisk statsborgerskab og et dansk statsborgerskab og man så finder ud af, at jeg havde snydt mig til det, får jeg så ødelagt mit liv, ved at jeg stadig væk har statsborgerskab i et andet land? Vi snakker jo her om folk, der har et dobbelt statsborgerskab – ikke at de bliver statsløse. Men jeg tænker ikke, at man får ødelagt sit liv, fordi man har statsborgerskab også i et andet land. Der er jo virkelig mange herboende danske statsborgere, der har statsborgerskab i to lande.

Ordføreren.

Ordføreren siger: Hvis man nu fandt ud af, at jeg havde snydt mig til det – altså at ordføreren havde snydt sig til det. Det er jo ikke sagen. Nu snakker vi om børn og om, at man finder ud af, at deres forældre har snydt sig til det. Det går så ud over børnene, og det er problematisk.

Og ja, jeg mener faktisk godt, man kan få noget nær ødelagt sit liv af at få frataget sit statsborgerskab, selv om man har et andet. Hvis man nu er 17 år gammel og har dobbelt statsborgerskab, men alt, hvad man kender, er Danmark – man taler dansk, man taler ikke sproget fra det andet land, hvor man har statsborgerskab, og alt sådan noget – og man får frataget sit danske statsborgerskab og skal flytte til et land, man praktisk talt ikke kender og ikke taler sproget i, så mener jeg, det er meget indgribende i ens tilværelse.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til Radikale Venstres ordfører, fru Susan Kronborg. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget omhandler to forhold. Den første ændring vedrører frakendelse af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig, jævnfør indfødsretslovens § 8 A. Som reglen er nu, kan domstolene frakende statsborgerskab, hvis der er udvist svigagtigt forhold, som har været bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskab. Regeringen har her foreslået at ændre det fra en »kan«-bestemmelse til en »skal«-bestemmelse. Det fremgår således, at frakendelse skal være obligatorisk for domstolene, men domstolene skal på den anden side ikke frakende, når det er i strid med internationale forpligtelser, og domstolene kan heller ikke frakende, når frakendelsen vil være uproportional. Det er min vurdering, at lovændringen på det punkt ikke har noget indhold, og det samme gælder ændringen af § 8 B.

Den anden ændring er en ændring af reglen om frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet, som kan sidestilles med terror, jævnfør § 8 B. Domstolene foretager stadig den samme vurdering, og domstolene foretager den vurdering, når staten har udnyttet sin offentlige påtaleret. »Kan« og »skal« har derfor intet indhold for domstolene. Domstolene foretager vurderingen, når den offentlige påtaleret er udnyttet, uanset ordene kan eller skal. Er et forhold påtalt, er det jo ikke sådan, at domstolen ikke tager stilling til et påtaleforhold. Domstolen tager jo stilling, uanset om der står »kan« eller »skal«. Det afgørende er, om forholdet er påtalt til domstolen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Susan Kronborg, så vi siger tak til den radikale ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Det er jo sådan, at hver gang der kommer et nyt forslag på indfødsretsområdet, er der som regel tale om endnu en stramning af reglerne. Det er ikke sjældent, der bliver ændret i reglerne. Som flere af jer i den her sal har nævnt utallige gange, mener I, at det danske statsborgerskab er en gave – en fantastisk gestus – vi som land kan tilbyde andre mennesker, hvis de da arter sig fuldstændig, som vi kunne tænke os at de skal. En sådan tilgang til statsborgerskabet og andre mennesker er på ingen måde i tråd med virkeligheden eller i tråd med Enhedslistens opfattelse. Mennesker, der tilfældigvis er født andre steder, er hverken forkerte eller for dårlige til at være borgere i det her samfund. De har absolut lige så meget ret til at stemme ved et valg eller stille op til valg, som alle andre har. Og hvis der er noget, der i hvert fald ikke er rimeligt, så er det, hvis deres muligheder bliver indskrænket, udelukkende på baggrund af hvor deres forældre eller bedsteforældre er født.

De konstante indskrænkninger i adgangen til indfødsret er både i strid med vores internationale forpligtigelser, men så sandelig også i strid med de grundlæggende værdier, som hele vores demokrati bygger på. Når vi i dag er i en situation, hvor 15 pct. af hovedstadens borgere ikke har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, fordi vores regler for indfødsret er så stramme, er vores demokratiske legitimitet på spil. Jo mere vi strammer reglerne, jo højere kommer antallet af borgere uden demokratisk indflydelse til at være. I 1980 var det 1,8 pct. af befolkningen, der ikke kunne stemme; i 2020 er det op mod 15 pct. i hovedstadsområdet og 10 pct. på nationalt plan. Hvad sker der i år 2040, hvis vi bliver ved med at stramme reglerne? Er vi så oppe på 30 pct. af en befolkning, der ikke har stemmeret? Er det demokrati, når så stor en del af befolkningen fratages indflydelse, og når nogle befolkningsgrupper har ret til at bestemme over andre? Jeg synes, det er en uhyggelig udvikling, og jeg er faktisk alvorligt bekymret for vores demokrati på den baggrund.

Det her lovforslag lægger op til, at vi endnu oftere skal fratage mennesker deres statsborgerskab. Hvis der bare er den mindste chance for at fjerne det, skal det væk – ikke bare for en person, der har begået noget kriminelt, men også for dennes uskyldige mindreårige børn. Dertil kommer, at definitionen af alvorlig skade for statens vitale interesser efterhånden er en temmelig flyvsk betegnelse. Med den gældende lovgivning er det i det mindste knyttet op på bestemte forbrydelser, men nu skal det altså vurderes, hver gang der begås en hvilken som helst forbrydelse, om den har en sådan karakter, at statsborgerskabet skal fratages. Jeg synes, det er spild af domstolenes tid, og jeg synes, det er et demokratisk problem, når lovgivningen bliver så upræcis.

Med de konstante stramninger på indfødsretsområdet, vi er i gang med, er vi også i gang med at ødelægge vores demokrati. Og konsekvenserne af alle de stramninger, der er blevet vedtaget de seneste par år, bliver, at fremtidige regeringer får svært ved at legitimere deres egen magtudøvelse, simpelt hen fordi de er valgt af en mindre og mindre del af befolkningen. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører, så den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Mange tak. Vi synes, det her forslag er rigtig fint. Fra Konservatives side har vi længe ønsket, at det skal være nemmere at fratage folk dansk statsborgerskab ved kriminalitet. Vi har jo allerede i dag regler, så vi kan fratage statsborgerskab f.eks. fra nogle af de kvinder, der meldte sig til terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Det her forslag er jo fint; det tager det et skridt videre. Men virkeligheden er desværre nok i forhold til det her forslag, at der skal meget, meget omfattende kriminalitet til, før det rent faktisk kommer til at være noget, der vil ske i virkeligheden. Almindelig og særdeles hård kriminalitet vil fortsat ikke være omfattet.

Det er jo faktisk rigtig ærgerligt. Jeg har på det seneste stillet en masse spørgsmål til udlændingeministeren, der viser, at især statsløse, afghanere, irakere og tyrkere ofte begår omfattende kriminalitet, efter de har fået statsborgerskab. Der så vi jo sådan set hellere, at de her mennesker slet ikke fik statsborgerskab. Derfor kommer vi til at behandle en række beslutningsforslag i den kommende tid – beslutningsforslag, som vi har fremsat – der skal stramme op på reglerne for permanent ophold og for statsborgerskab.

For vi har det sådan, at vi selvfølgelig gerne vil hjælpe folk, der kommer hertil som flygtninge, f.eks. fra Ukraine, der flygter midlertidigt fra en krig i vores eget nærområde, men vi har jo altså set rigtig mange migranter fra Mellemøsten og fra Afrika komme hertil over de senere år. Der er det jo ligesom sådan en tretrinsraket: Først får man ophold, så får man permanent ophold, og så søger man statsborgerskab med henblik på ikke at rejse hjem igen. Det er lige præcis den tretrinsraket, vi ønsker at kigge lidt nærmere på. Der er bl.a. nogle fasttrackordninger, hvor du bare kan få permanent ophold som 18-årig uden at have levet op til de gængse krav i forhold til arbejde. Der er andre smuthuller for unge, der søger statsborgerskab, og vi ser jo netop, at især den unge kategori, de 18-24-årige – det viser de tal, jeg har fået – begår omfattende kriminalitet, efter de har fået statsborgerskab. Og det er vel og mærke altovervejende ikke-EU-borgere, der gør brug af de her ordninger. Så vi synes, det skal være markant sværere at få permanent ophold, og det skal være markant sværere at få statsborgerskab, for så kommer vi slet ikke ud i de her problemstillinger med at skulle fratage folk statsborgerskabet efterfølgende. Dem, der begår hård kriminalitet, skal slet ikke have statsborgerskab til at begynde med. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det sidste kan vi jo være helt enige i, for selvfølgelig skal kriminelle udlændinge ikke have dansk statsborgerskab. Det er bare ganske almindelig sund fornuft. Så det er jeg fuldstændig enig med den konservative ordfører i.

Men det, der er problemet, er, at der er ført en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik, og at man simpelt hen har smidt om sig med danske statsborgerskaber i årtier. Det er jo bl.a. derfor, vi står her i dag. Så vil Det Konservative Folkeparti være med til at sikre, at langt flere får frataget statsborgerskabet? Det kan man bl.a. gøre ved at udtræde af den her statsborgerretskonvention. Der er simpelt hen ingen grund til, at vi er med i den.

Ordføreren.

Vi synes som sagt, at man skal sætte ind, inden folk får statsborgerskab. Jeg er sikker på, at fru Mette Thiesen også læser nogle af de spørgsmål, jeg har stillet, om, hvem det er, der begår kriminalitet, inden de får permanent ophold, efter de har fået permanent ophold, inden de får statsborgerskab, og efter de har fået statsborgerskab, og svarene på dem. Det er jo på trin et, vi skal sætte ind. Det er ikke, når folk først har fået statsborgerskab. Det kommer til at være vores fokus i de næste par måneder. Nye Borgerlige kan være sikre på, at vi har nogle gode forslag på vej, som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil være glade for.

Fru Mette Thiesen.

Tak for det. Det var bare ikke rigtig et svar på spørgsmålet. Vi stemmer konsekvent nej til dem, der kommer fra de muslimske lande, for vi ved, at både de og deres efterkommere er mere kriminelle end danskerne, når de kommer hertil. Så den del har vi anerkendt. Vi har stemt nej til samtlige indfødsretslovforslag, bl.a. af samme årsag.

Men jeg spurgte sådan set konkret til dem, der har fået tilkendt statsborgerskab, som begår kriminalitet, også af en ret grov beskaffenhed. Hvis vi fratrådte det, der hedder statsborgerretskonventionen, ville vi faktisk have mulighed for i langt større udstrækning at fratage dem statsborgerskabet, altså dem, der har misbrugt danskernes tillid og har begået kriminalitet. Vil Det Konservative Folkeparti være med til det?

Hr. Marcus Knuth.

Jeg vil sige, at det er en interessant betragtning. Nu er det frit efter hukommelsen, men jeg mener, at hr. Morten Messerschmidt har fremsat et forslag om at lave et serviceeftersyn af menneskerettighedskonventionen for at se, om der er noget, man kan gøre i forhold til fortolkningen af den. Det var også det, den tidligere regering forsøgte. Der er nogle lande, der er trådt ud af den og trådt ind igen. Der vil jeg da sige, at vi i hvert fald er meget åbne over for at se på, hvad man kan gøre, men jeg vil ikke stå her på talerstolen og sige, at vi bare skal træde ud af en konvention. Det vil måske være lige voldsomt nok.

Tak for det. Så er det fru Susan Kronborg.

Jeg vil gerne høre, om Konservative tænker, at lovforslaget begrænser domstolenes kompetence.

Ordføreren.

Nu skal jeg lige tænke mig om en gang. Nej, jeg mener, at det jo udvider domstolenes kompetence, fordi det giver domstolene nogle redskaber til at tage statsborgerskab fra ikke bare alvorligt kriminelle, men dem i den allerhårdeste kategori, der er til fare for landets sikkerhed. Det giver domstolene nogle redskaber, som de ikke havde før, så jeg vil mene, at det udvider domstolenes kompetence.

Fru Susan Kronborg.

Tak for svaret. Så vil jeg også gerne høre, om Konservative mener, at lovforslaget har et reelt indhold.

Ordføreren.

Jeg må undskylde, at jeg jo ikke selv er jurist ligesom ordføreren, så jeg måske har en lidt anden vinkel, men det har da masser af reelt indhold, netop at det udvider mulighederne for at kunne tage statsborgerskab fra folk, der har begået kriminalitet, og som er til fare for landets sikkerhed. Vi så gerne, at mulighederne var bredere end det, men lidt har også ret.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

På spørgsmålet om de internationale konventioner henviser hr. Marcus Knuth til det beslutningsforslag, som vi har fremsat, om en kritisk gennemgang af, hvordan vi kan, hvad kan man sige, løsne kvælergrebet, men det er jo især i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De konventioner, som på indfødsretsområdet spiller en særlig rolle, er jo FN-konventioner, hvilket jeg var lidt inde på sammen med hr. Morten Dahlin tidligere. Ser hr. Marcus Knuth og Det Konservative Folkeparti med samme alvor så at sige på FN's konventioner, hvor der jo ikke er nogen domstol, og hvor der jo ikke er den samme juridiske opbygning som ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? Kunne det være et område, som vi måske i fællesskab kunne arbejde for at Danmark træder helt ud af?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg gerne rose hr. Morten Messerschmidt for netop det forslag på området med menneskerettigheder, som jo alt andet lige gør det svært at udvise svært kriminelle mennesker fra Danmark. Så et serviceeftersyn er jo altid fornuftigt. Det var også derfor, vores tidligere regering lagde op til at kigge på fortolkningen af selv samme konvention. Så jeg vil på forhånd sige, at hvis det er sådan, at man kan kigge på noget med en anden vinkel, der kan gøre, at konventionerne bliver brugt i en mere nutidig og mere relevant henseende, er vi selvfølgelig altid villige til at kigge på det. Det er også derfor, jeg roser ordføreren. Men igen: Jeg vil jo ikke stå her på talerstolen og sige, at vi bare skal træde ud af en konvention, for konventionerne har jo altså også – ud over nogle af de negative afledte effekter – mange positive afledte effekter i forhold til det internationale sammenhold og den internationale spillebane.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så kunne jeg måske bare spørge, hvad det kunne være. Altså, en af de ting, som man jo lader sig begrænse af her, er jo FN-konventionen fra 1961 om at begrænse statsløshed. Det er det, der forhindrer os i at udvise kriminelle udlændinge, altså hvis de som følge af det måtte blive statsløse. Hvad er det helt konkret, den jævne dansker, der bare gerne vil være i fred for kriminelle udlændinge, får ud af, at Danmark er med i den konvention?

Ordføreren.

Overordnet er konventioner med til at sikre, at vi har nogle internationale spilleregler, og det, der er internationale spilleregler, har altså en positiv side. Men nutiden og den virkelighed, vi står i, med migrantstrømme osv. gør jo, at konventionerne desværre nogle gange ikke lever op til de nutidige udfordringer, vi har. Specifikt i forhold til statsløse ser vi jo altså omfattende kriminalitet, og der er det, vi siger: Lad os dog sætte ind, så de her mennesker slet ikke får permanent ophold og dermed heller ikke kan søge statsborgerskab. Så lad os sætte ind der også, så de heller ikke får statsborgerskab.

Tak for det. Så har jeg ikke flere korte bemærkninger noteret. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil. Sådan taler Grundtvig om det danske folk, altså at man skal ville det, at man skal føle det. For fædrelandet og for modersmålet skal hjertet banke. Desværre må man jo konstatere, at dette høje Ting i alt for mange år har tildelt indfødsret til alt for mange på et alt for lemfældigt grundlag. Derfor er det jo en positiv nyhed, at der nu er opstået en villighed selv i Socialdemokratiet til at få rettet op på nogle af fortidens fejl. Desværre lader man sig stadig væk helt frivilligt snøre mere og mere ind i dette morads af internationale overenskomster, konventioner, traktater og regler, som jo kun har ét formål, nemlig at begrænse Folketinget i at passe på Danmark og gradvis skabe det, man kalder for en international retsorden, dvs. afvikle nationalstaten. Det er jo grundlæggende det, det handler om.

Når man taler om en international retsorden, så handler det om, at de nationale myndigheder og de nationale parlamenter, som hidtil historisk har været den faste forankring i den folkelige og demokratiske sjæl, skal trænges tilbage – trænges tilbage på bekostning af luftkasteller som FN's parlamentariske forsamling i New York, Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg, Menneskerettighedsdomstolen, EU, og hvad ved jeg. Alt det, som i hele sit dna alene har udryddelsen af nationalstaten som formål; at Danmark ikke i sig selv har et formål, en berettigelse, at danskerne blot er en tilfældigt sammensat befolkningsgruppe, som nu engang bare befinder sig i det, som man i gamle dage fandt på at kalde Danmark. Det er den ideologi, der ligger bag de internationale konventioner, og som derfor selvfølgelig strider imod alt, hvad der er dansk, hvad der er nationalt, og med hr. Marcus Knuths tilladelse vil jeg tillade mig at sige konservativt.

Det er også derfor, det er besynderligt, at det stadig væk er et dogme blandt endog konservative partier, af navn i hvert fald, borgerlige partier, at denne såkaldte internationale retsorden skal være væsentligere end det, at vi kan passe på Danmark. Jeg ved ikke, hvor den tanke er opstået fra, men jeg vil sige, at jeg vil dedikere det meste af min tilværelse til at bekæmpe den både i skrift og i tale.

Derfor har vi det selvfølgelig lidt ambivalent med det her forslag. For på den ene side kommer vi i Dansk Folkeparti aldrig nogen sinde til at stemme nej til et forslag, der gør det nemmere for de danske myndigheder, domstolene, at udvise kriminelle udlændinge eller tage indfødsret fra folk, der viser sig uværdige til den gave, som det er at få dansk indfødsret. På den anden side er det jo irriterende, at man så tvinges til at stemme for forslag, der altså hviler på den her vildfarelse om, at Danmark bare er en frit i luften svævende konstruktion, som skal vige, skal bøje sig, skal neje for den her internationale tankegang. Så det er, vil jeg sige, med en vis form for ambivalens, at vi selvfølgelig stemmer ja til lovforslaget her, ambivalens, ikke fordi vi ikke gerne vil tage indfødsret fra udlændinge, der viser sig uværdige til den gave, som det er at få indfødsretten, men fordi det her forslag og hele den tanke, der ligger til grund for den indfødsretsaftale, som den socialdemokratiske regering har lavet, jo er, at Danmark skal neje og være underdanig over for den her såkaldte internationale retsorden.

Jeg anerkender ganske enkelt ikke, at der er et sådant fænomen inden for et felt som indfødsret. Selvfølgelig er det praktisk, hvis vi taler om frihandel, eller hvis vi taler om at standardisere energileverancer eller andet. Der kan man tale om behovet for en international retsorden. Det er nu engang bare praktisk, at vi inden for et indre marked er enige om, hvor mange volt og ampere der skal være i stikkontakten, sådan at man, hvis man skal barbere sig under et ferieophold, ikke afgår ved døden, fordi man får et elektrisk chok. Det er praktisk. Men når det kommer til spørgsmål om, hvem der har adkomst til Danmark, hvem der har stemmeret, hvem der er en del af den danske familie, så findes der kun én regel, og det er: danskerne først. Danskerne, som igennem tusind år har været her og værnet om denne plet på jorden, er dem, der har adkomsten. Og viser et vildfarent Folketing sig at tildele indfødsret til folk, der er uværdige, så skal naturligvis ingen international retsorden kunne forhindre et nyt Folketing i at rette op på den fejl.

Så med de ord, formand, vil jeg tillade mig at sige, at det jo er et skridt i den rigtige retning, men desværre på en meget, meget lang rejse.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak. Det er mere en bemærkning end et spørgsmål, for det er jo sjældent, at jeg er uenig med hr. Morten Messerschmidt. Men vi mener jo rent faktisk, at en international spilleorden ikke er i direkte modstrid med nationalstaten, så længe de internationale spilleregler er nutidige, og det er jo det, der er problemet med konventionerne – det er, at de ikke længere er nutidige. Altså, hvor mange gange har vi ikke her i Folketinget behandlet ændringer af love, fordi vi hele tiden opdaterer vores lovprogram? Men man opdaterer ikke konventionerne, så de passer til den virkelighed, vi står i i dag. Det var mere en betragtning.

Så vil jeg bare sige tak til hr. Morten Messerschmidt for at fange et af de mange spørgsmål, jeg har stillet til udlændinge- og integrationsministeren. Jeg tror, at de tal, der kommer frem, bl.a. at 45 pct. af palæstinenserne begår kriminalitet, efter at de har fået statsborgerskab, får alle alarmklokker til at ringe. Så jeg håber, at de forslag, vi kommer med her i den kommende tid – og vi håber også, at andre vil komme med lignende forslag – kan samle blå blok og lægge et pres på ministeren for at imødekomme os; om ikke andet vil det i hvert fald vise, at den udlændingepolitik og de udlændingestramninger, vi ønsker, er noget, hvor vi i blå blok ligger et andet sted end Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Tak til hr. Marcus Knuth for at bidrage til at få de her faktuelle forhold frem. Hvis jeg bare må knytte en enkelt kommentar til det første, vil jeg sige, at jeg anskuer Danmark – og der tror jeg, at hr. Marcus Knuth og jeg vil være enige – som et fædreland og dermed som noget hævet over ideologi. Uanset om man måtte være sværmerisk radikal, socialdemokrat eller liberalist, kan man godt anskue Danmark som et fædreland. Altså, det ligger ligesom som en paraply, hvor vi er forenet i noget større end det ideologiske.

De konventioner, som vi her taler om, er jo en antinational ideologi. Og jeg er helt med på, at hvis det handler om at arrangere handel med energileverancer eller andre varer osv., kan man have en praktisk indretning. Men det er ikke en praktisk indretning, at et land underkaster sig at tildele indfødsret til folk, der viser sig uværdige. Det er en ideologi, som hører til i den radikale og den emancipatoriske del af Folketinget, og dermed burde det være noget – hvis jeg må sige det som en ydmyg replik – som Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kunne forenes i at være imod.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen.

Da jeg først så det her lovforslag, blev jeg egentlig glad, for jeg tænkte, at nu kunne man fra Socialdemokratiets side endelig bakke op om, at man i langt højere grad ville tage statsborgerskabet fra dem, der begik kriminalitet. Tallene taler deres eget klare, tydelige sprog, og de viser bl.a., at selv om ikkevestlige efterkommere med dansk statsborgerskab kun udgjorde 2,8 pct. af befolkningen pr. 1. januar 2020, udgør de 25,3 pct. af samtlige registrerede bandemedlemmer i Politiets Efterforskningstøtte Database – 25,3 pct. Der blev i 2020 fældet dom 217 gange for voldtægt, og af de dømte var 53 personer udlændinge, viser en opgørelse fra Justitsministeriet. Flest domme fik syriske statsborgere, der blev dømt syv gange i 2020. 53 ud af 217, der blev dømt for voldtægt i Danmark i 2020, var udlændinge, og det svarer til 24 pct. eller lige knap hver fjerde, hvilket er en stærk overrepræsentation.

Hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti har stillet nogle spørgsmål, som han sagde fra talerstolen før, hvor der også er nogle tal, der taler deres eget meget, meget klare, tydelige sprog. Det er sådan set bare at læse den skrækudgivelse, der kommer hvert år omhandlende udlændinge i Danmark, for så kan man se mange af de her tal, og derfor er der selvfølgelig brug for handling. Jeg er dog meget usikker på, hvor mange det her forslag helt præcis kommer til at omfatte, da der skal rigtig meget til, før man bliver dømt efter den bestemmelse om alvorlig kriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Mit umiddelbare bud vil være meget få, men det kunne være rart at få det kvalificeret.

Nye Borgerlige bakker selvfølgelig op om det her. Det er sådan set fint at få strammet lovgivningen, og der skal selvfølgelig heller ikke herske nogen som helst tvivl om, at for Nye Borgerlige er det vigtigere at sikre danskernes sikkerhed og tryghed end at værne om forældede konventioner, for vi er valgt af danskerne til at passe på Danmark, og det gør vi. Men vi ønsker selvfølgelig at gå langt hårdere til værks, end der gøres med det her lovforslag, og hele argumentationen med hensyn til statens vitale interesser grunder jo eksempelvis i statsborgerretskonventionen, og den bør Danmark selvfølgelig fratræde – hellere i dag end i morgen. Andre lande, vi normalt sammenligner os med, har sådan set aldrig været så ufornuftige som Danmark og har ratificeret den, og det er lande som Frankrig, Belgien, Italien, Spanien, Irland og Storbritannien. Den her konvention gavner ikke Danmark, tværtimod.

Nye Borgerliges holdning er helt klar: Kriminelle udlændinge skal ikke bare nægtes statsborgerskab, de skal udvises konsekvent og efter første dom, og så skal dem, der har fået tildelt statsborgerskab ved lov og efterfølgende får en ubetinget frihedsstraf, frakendes deres danske statsborgerskab ved dom og udvises, og derudover bør dansk indfødsret ikke tildeles indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for, at de langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil.

Vi stemmer selvfølgelig for det her lovforslag, fordi det trods alt er et lille skridt i den rigtige retning, men vi så gerne, at man gik langt længere for Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, men da der ikke er nogen til stede der, og det er der heller ikke fra Frie Grønnes side, giver vi ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Først vil jeg sige tak for debatten om lovforslaget. Det er jo vores opfattelse, at man egentlig ikke har noget at gøre i Danmark, hvis man begår en strafbar handling, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, og hvis man har snydt sig til sit danske statsborgerskab, skal det naturligvis også have konsekvenser. Som reglerne er i dag, kan man blive frakendt sit danske statsborgerskab ved dom, og det sker også, hvis man dømmes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste myndigheder, terrorisme m.v., eller idømmes straf efter straffelovens § 81 a om forhøjet straf for overtrædelser, der har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en bandekonflikt, og man derved ikke bliver statsløs.

Muligheden for at frakende statsborgerskab ved dom blev på regeringens initiativ senest udvidet 1. juli sidste år, og herudover tog vi i 2019 initiativ til en lovændring, der har gjort det muligt administrativt at tage det danske statsborgerskab fra personer, der har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, hvis det ikke fører til statsløshed. Indtil videre har 12 personer fået frataget deres statsborgerskab administrativt, og så vidt myndighederne ved, er der ikke nogen af dem, der er indrejst i Danmark efterfølgende, og det er det, der er hele formålet.

Som I alle ved, indgik regeringen den 20. april sidste år en ny indfødsretsaftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det følger af den aftale, at der er enighed om at undersøge, hvorvidt området for frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet kan udvides, idet aftaleparterne er enige om, at eventuelle muligheder for inden for vores internationale forpligtelser at udvide adgangen for frakendelse af statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, så det sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.

Derudover foreslås det, at en person, som er dømt for en strafbar handling, og som derved har udvist sådan en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal kunne frakendes sit danske statsborgerskab ved dom. Det skal i sådanne tilfælde være obligatorisk, at der skal ske frakendelse, medmindre det vil være i strid med de internationale forpligtelser. Muligheden for at frakende et dansk statsborgerskab ved dom vil altså ikke længere være afgrænset til bestemte strafferetlige forhold, men vil afhænge af, om de konkrete strafbare forhold udgør en handlemåde, som har været til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Foruden de strafbare handlinger, som i dag er omfattet af reglerne om frakendelse, vil der fremadrettet efter omstændighederne kunne ske frakendelse ved dom ved alvorlig og omfattende narkokriminalitet og offentlig billigelse af terror, der har været til alvorlig skade for statens vitale interesser. Et andet eksempel kunne være et angreb på energisektoren, der fører til nedbrud i strømforsyningen over længere tid i større dele af landet og som følge heraf har alvorlige og omfattende samfundsmæssige skadevirkninger. Det vil dog altid være op til domstolene konkret at vurdere, om der vil være tale om strafbare forhold, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Regeringen ønsker også, at muligheden for at frakende statsborgerskabet for personer, der i forbindelse med erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtige forhold, udnyttes i videst muligt omfang. Det foreslås derfor, at der fremover ved dom skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig, altså medmindre det er i strid med de internationale forpligtelser. Efter den foreslåede ændring vil det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom således være obligatorisk, at der skal ske frakendelse af statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af indfødsret har udvist svigagtigt forhold, og at det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.

Endelig foreslås det, at hvis nogen frakendes sit danske statsborgerskab ved dom på grund af svig, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem vedkommende, medmindre det vil være i strid med de internationale forpligtelser, eller medmindre barnet bliver statsløs. Det er regeringens opfattelse, at det vil være en urimelig og uhensigtsmæssig konsekvens af forældrenes handling at frakende barnet til statsløshed, for det kan medføre alvorlige konsekvenser for et barn, der på baggrund af en forælders svigagtige handlinger frakendes sit danske statsborgerskab til statsløshed, og forældrene vil i modsætning til barnet have udvist et svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen af statsborgerskab.

Jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og står som altid til rådighed både her i salen og i den efterfølgende udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Det er først hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det, og tak for lovforslaget. Jeg skal bare høre, om ministeren kan garantere, at man nu går fuldstændig til kanten af de her såkaldte internationale aftaler. Jeg læser op fra svar på spørgsmål 1, hvori ministeren siger om børnene, hvis forældrenes statsborgerskab er svigagtigt opnået:

»... hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.«

Det er den sidste formulering, jeg er i tvivl om. Altså, er de to led sidestillede, så det både handler om blive statsløs og de internationale forpligtelser, sådan at man ikke er gået helt dertil, hvor de internationale forpligtelser begrænser det? Er der en margen, hvor man kan stramme yderligere, eller er der efter ministerens opfattelse strammet så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det korte svar er, at der er en margen. Man ville godt kunne frakende børnene til statsløshed inden for rammerne af de internationale forpligtelser, og det er med åbne øjne, at vi fra regeringens side går ind i det, for lige nøjagtig her ønsker vi ikke at gå til kanten af de internationale konventioner, for vi synes, at det ville være uhensigtsmæssigt. Det kunne f.eks. være en udenlandsk statsborger, som tager til Danmark, bliver dansk statsborger og løser sig fra sit tidligere statsborgerskab, og så bliver barnet jo også løst fra sit tidligere statsborgerskab. Hvis det så viser sig, at faren har fået det danske statsborgerskab ved svig, synes jeg det er rimeligt nok at sige: Så er det dit eget problem, at du er blevet statsløs; det kan den danske stat ikke stå med. Men jeg synes ikke, at vi kan sige til barnet, at så skal barnet være statsløs. Hvis forældrene ikke har løst sig fra deres tidligere statsborgerskab, vil barnet jo stadig væk være brasilianer eller koreaner, og så synes jeg, det er uproblematisk at sige, at barnet ikke er blevet dansker, for så er barnet stadig væk beskyttet. Statsborgerskabet er jo en beskyttelse.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det var også det, jeg frygtede. Er det ikke et lidt forkert signal at sende, hvis den her regering gerne vil vise, at man går helt til kanten af de internationale konventioner? Det er jo meget, meget få, der fortaber sin indfødsret som følge af et svig, og det er sikkert endnu færre børn, der ville være i den her situation. Ville det ikke alt andet lige være bedre at sige, at man sætter den samme konsekvens for børnene, der jo får indfødsretten afledt af forældrene, i lyset af at det er så få sager, vi taler om? Man kan jo sige, at barnet selvstændigt kan søge om indfødsret på et senere tidspunkt.

Ministeren.

Jeg tror, det er første gang, jeg har oplevet i Folketingssalen, at Dansk Folkeparti siger, at vi bare skal lade konventionerne diktere den danske lovgivning og ikke tænke selv. Altså, jeg tænker: Politisk kan vi da ikke stå og sige, at et barn, som er blevet løst fra sit eget statsborgerskab som følge af forældrenes beslutning, og som bagefter så vil miste sit danske statsborgerskab som følge af forældrenes svig, pludselig skal stå statsløs. Det synes jeg ikke ville være rimeligt over for det barn. Det ville heller ikke være hensigtsmæssigt, for barnet vil jo vokse op og blot være statsløs. Men der, hvor hr. Morten Messerschmidt måske har en pointe, er, at man kan diskutere, hvor mange det her vil omfatte i virkelighedens verden, for domstolene vil jo også skulle tage stilling til, om man også vil frakende barnet statsborgerskabet ved forældrenes svig – også selv om vi var gået helt til kanten af konventionerne. Der ville man skulle tage hensyn til barnets tarv og mange andre ting. Så spørgsmålet er, hvor meget substans der egentlig er i det.

Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak til ministeren. Det her er et rigtig fint lovforslag, men virkeligheden er jo, at det ville være langt bedre, hvis kriminelle slet ikke fik statsborgerskab til at begynde med – så skulle vi ikke have en kamp om at tage det fra dem efterfølgende. Og giver de tal, som er kommet frem efter mine spørgsmål til ministeren, bl.a. at 45 pct. – 45 pct. – af palæstinenserne begår kriminalitet, efter at de har fået dansk statsborgerskab, ikke ministeren lyst til at handle? Altså, vil ministeren sætte sig ned sammen med os og sige, at nu strammer vi op på reglerne for permanent ophold – for der er også nogle forfærdelige tal, der viser, hvor mange der begår kriminalitet der – og at vi også strammer op på især den her kategori af unge i aldersgruppen 18-23 år, der begår supermeget kriminalitet, efter at de har fået statsborgerskab?

Ministeren.

Det første, jeg vil sige, er, at vi skal huske på, at de tal, jeg har oversendt til Folketinget, og som bliver refereret her, jo er fra en tid, hvor reglerne for at få statsborgerskab så anderledes ud, end de gør i dag. De er blevet strammet, endda mere end én gang, faktisk måske nærmere tre gange, tror jeg, siden de personer, der fremgår af det svar, har fået meddelt statsborgerskab.

Det næste, jeg vil sige, er, at de tal er udtryk for kriminalitet, altså lovovertrædelser, der er begået, bortset fra nogle mindre færdselslovsovertrædelser. Men det spænder jo fra noget meget alvorligt til noget knap så alvorligt. Og det, vi diskuterer med det her lovforslag, er jo virkelig, virkelig alvorlig kriminalitet, som er til skade for statens vitale interesser. Og en person, der som 18-årig har fået et statsborgerskab og måske senere i livet får en færdselsbøde på 3.500 kr., synes jeg ikke helt kan sammenlignes med det, vi diskuterer med det her lovforslag.

Hr. Marcus Knuth.

Men tallene viser jo, at der er nogle, heldigvis, få, men meget, meget hårde grupper af statsløse fra især Somalia, Tyrkiet, Iran, Irak og Afghanistan, som igen og igen begår alvorlig kriminalitet. Det viser sig i statistikkerne for permanent ophold, og det viser sig i statistikkerne for statsborgerskab. Og bare fordi vi har strammet lidt på statsborgerskabsreglerne, har vi jo ikke løst det her problem. Så når udlændinge- og integrationsministeren ser de her tal og ved, at der er smuthuller, bl.a. for 18-19-årige, der bare kan få permanent ophold uden at leve op til særlig mange krav, har ministeren så ikke lyst til at gøre noget ved det? Vil ministeren ikke mødes med os og prøve at løse de her problemer?

Ministeren.

Til det vil jeg sige, at siden de her mennesker har fået statsborgerskab, har Folketinget i hvert fald mindst tre gange strammet reglerne, og den seneste gang var det jo med hovedfokus på lige netop vandelskravet, altså hvor omfattende kriminalitet man må have begået for at få statsborgerskab. Så Folketinget har jo reageret på, at reglerne har været for lempelige, også alt for lempelige, og de tal, der er oversendt, er, så vidt jeg husker, fra 2010 til 2014, så det er efterhånden mange år siden, at de personer har fået statsborgerskab.

Så er det hr. Carl Valentin.

Tak. Som jeg sagde i min tale, er vi i SF åbne over for, at man kan fratage voksne mennesker deres statsborgerskab, hvis de gør alvorlig skade på Danmarks vitale interesser – og man ikke gør dem statsløse eller bryder nogen internationale konventioner. Men det her forslag handler, som ministeren også sagde lige før, også om nogle børn, som jo ikke har nogen skyld i det her. Mener ministeren ikke, at det kan få nogle ret voldsomme konsekvenser for uskyldige børn, hvis de får frataget deres danske statsborgerskab som konsekvens af deres forældres handlinger?

Ministeren.

Først vil jeg lige sige: Nej, for det handler jo om folk, der ikke bliver statsløse. USA, Kina og Indien er f.eks. nogle af de lande, som vi får rigtig mange ansøgninger om statsborgerskab fra. Hvis de fastholder, lad os sige deres amerikanske statsborgerskab, og hvis faren får det danske statsborgerskab frakendt, fordi han har erhvervet det danske statsborgerskab ved svig, så er barnet jo bare fortsat kun amerikansk statsborger. Det synes jeg ikke er særlig problematisk. Det skal også siges, at det her jo er noget, der sker ved dom, så under alle omstændigheder skal domstolene fortage en individuel vurdering af, om det vil være proportionelt også at sige til barnet, at fordi det er sket ved svig, skal det fratages. Der har det jo noget at gøre med, hvor lang tid man har været her. Hvis et barn har været her i 14 dage, så tror jeg, at en domstol vil sige, at det ikke er noget problem. Hvis det er 14 år, så begynder det lige pludselig at være noget helt andet. Derfor har jeg også rimelig stor tillid til, at domstolene nu nok skal finde frem til den vurdering.

Jeg hørte jo også, hvad SF sagde på talerstolen, og jeg vil meget gerne have SF's mandater bag det her lovforslag. Så måske det kunne være en idé, at jeg skriftligt prøvede at uddybe, hvordan den her konkrete og individuelle vurdering vil foregå, og hvad den vil bygge på.

Hr. Carl Valentin.

Vi uddyber det gerne på skrift, men kort kan jeg altså sige, at børnene skal tages ud af det her. Altså, der skal ikke være nogen børn, der oplever at få frataget deres statsborgerskab som konsekvens af deres forældres handlinger. Jeg er glad for det klare svar, der var fra ministeren, på, at man ikke synes, at det er problematisk. Jeg må så bare konstatere, at der står Socialistisk Folkeparti altså et andet sted. Vi synes, at det er en meget voldsom ting at fratage børn deres statsborgerskab, for de kan jo være i en situation, hvor de har indrettet hele deres liv efter, at de faktisk regnede med at fortsætte med at have det.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at selv om man får frataget sit statsborgerskab, så kan man jo godt falde tilbage på en opholdstilladelse. Så det behøver jo ikke at betyde, at man skal rejse ud af Danmark. Men jeg vil godt lige udfordre lidt, bare prikke lidt til nysgerrigheden hos Socialistisk Folkeparti. Hvis nu en tysk statsborger tager til Danmark og søger dansk statsborgerskab, men lader en anden tage indfødsretsprøven, og hvis myndighederne finder ud af, at det er den forkerte, der har taget prøven, og så frakender man farens statsborgerskab på grund af svig, lad os sige efter 3 måneder, er det så et problem, at man siger til faren, at jamen så er dit barn heller ikke dansk statsborger, fordi barnet fik det som følge af dit statsborgerskab? Det synes jeg ikke er et problem.

Så er det fru Susan Kronborg.

Jeg vil rigtig gerne høre ministeren, om ministeren for det første har haft overvejelser om, hvorvidt det her lovforslag begrænser domstolenes kompetence, og om man for det andet har haft overvejelser om, om lovforslaget har et reelt indhold.

Ministeren.

Til det sidste er svaret ja. Det er rigtigt, at det ikke er mange, der får frakendt deres statsborgerskab ved dom; jeg har desværre ikke det præcise tal, men det sker. Og det er også rigtigt, at det er få, der har fået det frataget administrativt; det er 12, så det sker. Jeg tror heller ikke, at det her vil være mange, men der er substans i lovforslaget – ellers ville vi ikke fremsætte det.

Til det første, hvor der blev spurgt om, om man indskrænker domstolenes betydning: Jamen altså, hvis lovgiverne, altså jer i Folketingssalen, siger, at der ikke skal stå »kan fratages«, men »skal fratages«, så er det jo lovgiverne, der sender et signal til domstolene om, at handlerummet for domstolene bliver lidt indskrænket. Men jeg synes jo, at det er helt legitimt, at den lovgivende magt har det ønske.

Fru Susan Kronborg.

Man kan jo sige det på den måde, at ministeren mener, at der er et reelt indhold, i hvert fald i forhold til at dem, som er omfattet af lovforslaget, ikke er nul. Men det var nok mere en overvejelse om, om der overhovedet ligger noget indholdsmæssigt i, at man ændrer fra »kan« til »skal«, fordi domstolene jo rent faktisk påkender det, der er i de anbringender, der bliver forelagt. Så på den måde tænker jeg spørgsmålet var ment.

Måske er der et reelt indhold, og hvis der er et reelt indhold, vil jeg i hvert fald gerne høre ministeren, hvad han mener med det; for hvis der er et reelt indhold, er der så ikke også en begrænsning? Og det kunne jeg forstå på ministeren at han ikke synes er et problem.

Så er det ministeren.

Nej, det synes jeg ikke er et problem. Som jeg sagde før, synes jeg, det er helt legitimt, at lovgivningsmagten i paragrafferne og i loven forsøger at beskrive, hvad der er den politiske intention. Og her er der et ønske om at understrege, at statsborgerskabet skal fratages, hvis der er udført en kriminel handling, der er til fare for statens vitale interesser. Jeg tror, at spørgeren har ret i, at det ofte i forvejen vil bringes på bordet af anklagemyndigheden, som vil rejse det som et krav; så det vil alligevel blive behandlet hos domstolene – ofte. Men nu understreger vi så fra lovgivningsmagtens side, hvis ellers der er flertal for det, at det skal ske.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg skulle egentlig bare høre ministeren, hvorfor ministeren ville mene, at det ville være et problem for Danmark at udtræde af statsborgerretskonventionen. For det er jo den, der står i vejen for, at man i langt højere grad kan tage statsborgerskabet fra dem, som i den grad ikke fortjener at have det.

Ministeren.

Vi er sådan helt generelt i regeringen tilhængere af, at der er internationalt forpligtende aftaler mellem nationalstater, og at det er grundlaget for, hvordan både det internationale samarbejde fungerer, men også for, hvordan vi binder os selv til masten på nogle bestemte betingelser. Det betyder ikke, at vi enige i alle de regler, der står i de internationale konventioner, men det betyder, at princippet i, at forskellige nationalstater binder hinanden til nogle grundlæggende principper, er en god måde at holde fast i civilisationens værdier og demokratiets fremskridt på.

Fru Mette Thiesen.

Det var ikke sådan et superkonkret svar fra ministeren. Altså, det betyder jo helt grundlæggende, at man vægter de her gamle konventioner højere end at beskytte Danmark, og det forstår jeg bare ikke rigtig. For som ministeren selv siger i sin tale – og som der faktisk også står i dele af det her lovforslag – så ønsker man jo ikke at tage statsborgerskabet fra dem, som ikke fortjener den gave, det er at få det danske statsborgerskab. Altså, vi så også gerne, at de så blev udvist. Men den her konvention står i vejen. Så hvad er det, der står i vejen for, at man simpelt hen man fraviger det her, altså simpelt hen fjerner den her konvention? Og hvad gavn har Danmark af den overhovedet?

Ministeren.

Først og fremmest synes jeg ikke, man skal bryde regler, man har tiltrådt, så det, der må være diskussionen, er, om vi skal opsige dem, altså fjerne Danmarks tilslutning til dem. Og der er det nok bare mit synspunkt, at på bundlinjen har Danmark en interesse i, at der er fælles spilleregler på nogle grundlæggende principper. Og nu diskuterer vi udlændingepolitik i dag, men det kan også handle om meget andet. Man kan selvfølgelig godt indtage det andet standpunkt, at vi skulle være et land, der ikke havde så stærkt et internationalt samarbejde og skulle flyve lidt mere på frihjul. Men jeg tror bare ikke, det er i Danmark og danskernes interesse, så det er en lidt mere grundlæggende diskussion af, hvordan Danmarks rolle i den internationale verden skal være. Og vi er bare i den rolle, at vi skal være forpligtede, tilslutte os ting og understøtte, at andre lande tilslutter sig ting. Der er for få lande, der har tilsluttet sig konventionerne. Der er ikke for mange lande.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.