L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
L 127 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsbor-

gerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interes-

ser, m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december 2021 til den 13. januar

2022 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer mv.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk In-

stitut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut

(Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes

Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Interna-

tionale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg-

tighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byret-

ter, SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden

grænser, Aarhus Erhverv/International Community og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Side

1/12

10. februar 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 8469

1781517

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatsamfundet, Børnerådet, Danes Worldwide, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, Dom-

stolsstyrelsen, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og

SOS Racisme.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget et høringssvar fra

en privat.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,

eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:

Datatilsynet, Det Nationale Integrationsråd og KL.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hørings-

svarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet

forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personop-

lysninger, der vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser.

Domstolsstyrelsen

vurderer, at forslaget til lov om ændring af lov om dansk ind-

fødsret generer årlige merudgifter ved domstolene på 0,8 mio. kr. Domstolsstyrel-

sen bemærker, at skønnet er baseret på Justitsministeriets orientering af den 31.

januar 2022 over antallet af sager, som forslaget forventes at generere ved byret-

terne. Domstolsstyrelsen lægger til grund, at de i alt fem årlige sager vil fordele sig

mellem tre domsmandssager og to nævningesager. Herudover er det lagt til grund,

at der vil være et antal ankesager ved landsretterne, beregnet efter den typiske

ankefrekvens for lignende sager. Domstolsstyrelsen vurderer ikke, at udgifterne

kan holdes inden for den nuværende bevillingsmæssige ramme.

Præsidenten for Vestre Landsret

samt

præsidenten for Østre Landsret

tilslutter sig

høringssvaret fra

Den Danske Dommerforening,

der anfører, at lovudkastet ikke

Side

2/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

kan undgå at få mærkbare konsekvenser for domstolenes ressourcer. Det bemær-

kes, at en længere berammelse, en længere hovedforhandling i den enkelte sag og

betydelige meromkostninger til blandt andet forsvarersalærer må og skal indgå, når

man beregner de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de foreslåede regler vil blive

administreret i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, her-

under reglerne i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshånd-

hævelsesloven.

I forhold til økonomiske konsekvenser henvises til pkt. 4 i udkastet til lovforslaget,

hvor det er blevet tilføjet, at lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede

økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Lov-

forslaget forventes at medføre mindre implementeringskonsekvenser på Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriets områder i form af yderligere

sagsbehandling i et begrænset antal sager. Lovforslaget forventes som udgangs-

punkt på den baggrund at medføre begrænsede meromkostninger forbundet med

den yderligere sagsbehandling. Merudgifterne forbundet med lovforslaget håndte-

res inden for de eksisterende økonomiske rammer under henholdsvis Udlændinge-

og Integrationsministeriet og Justitsministeriet.

2.2. Frakendelse af statsborgerskab erhvervet ved svig

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at den foreslåede ændring fra

"kan" til "skal" synes at være i strid med de anerkendte internationale principper

om skønsmargin, da domstolene ikke får mulighed for at vurdere, om indgrebet er

nødvendigt i et demokratisk samfund, men alene skal tage stilling til, om der har

været svig. Det vil sige, at selv et meget lille svigagtigt forhold, skal bevirke en fra-

kendelse af indfødsretten.

I forhold til indsættelsen af et nyt stk. 2 i indfødsretslovens § 8 A, hvorefter et barn,

som har erhvervet sin indfødsret gennem en forælder, der får frakendt sit statsbor-

gerskab, også frakendes sit statsborgerskab, finder Foreningen af Udlændingerets-

advokater ikke, at dette er rimeligt, og at det strider mod børnekonventionen, og

specielt børnekonventionens artikel 7 og 8.

Børnerådet

anfører, at hensynet til barnets bedste skal komme i første række, når

man overvejer frakendelse af barnets danske statsborgerskab. Børnerådet er be-

kymret over, at det med forslaget vil blive udgangspunktet, at barnet frakendes sit

danske statsborgerskab, og at der ikke foretages den nødvendige vurdering af hen-

synet til barnets bedste. Børnerådet bemærker desuden, at det bør fremhæves i

bemærkningerne, at barnet skal høres i spørgsmål, der vedrører frakendelse af

statsborgerskab, jf. børnekonventionens artikel 12.

Institut for Menneskerettigheder

lægger til grund, at det som oftest vil være af

indgribende betydning for et barn at få frataget statsborgerskabet, og at det såle-

des må antages, at det typisk vil være barnets tarv at forblive dansk statsborger,

Side

3/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

uanset at barnets forælder bliver frakendt sit statsborgerskab. Efter Instituttets op-

fattelse skal hensynet til barnets tarv indgå med stor vægt i proportionalitetsvur-

dering ved anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, jf. børnekonventionens

artikel 3. Instituttet anbefaler, at det i lovudkastet præciseres, at barnets tarv ofte

med afgørende vægt vil tale mod, at barnet frakendes sit danske statsborgerskab,

og at det udgår af bemærkningerne, at der som udgangspunkt skal ske frakendelse

af et barns statsborgerskab. Herudover bemærker Instituttet, at det ikke fremgår

af lovudkastet, at barnet skal høres, inden der sker frakendelse af barnets statsbor-

gerskab. Frakendelse af et barns statsborgerskab kan efter Instituttets opfattelse

som udgangspunkt ikke ske uden direkte høring af barnet eller gennem en repræ-

sentant for barnet eller et passende organ, jf. børnekonventionens artikel 12. Insti-

tuttet anbefaler, at frakendelse ikke bør kunne ske uden en høring af barnet eller

gennem en repræsentant eller et passende organ. Instituttet anfører endvidere, at

hverken FN’s Statsløsekonventions eller Europarådets Statsborgerretskonvention

tillader, at fratagelse af statsborgerskab på grund af svig må medføre statsløshed

for børn, jf. bl.a. statsløsekonventionens artikel 6.

SOS Racisme

har bl.a. anført, at muligheden for at frakende den dømtes børn deres

danske statsborgerskab, hvis de har fået statsborgerskabet i kraft af forælderen, er

kollektiv straf til skade for børnene, som de er uden skyld i.

Den Katolske Kirke i Danmark

ser med stor bekymring på forslaget om at fratage

børn deres statsborgerskab, hvis de har erhvervet det gennem en person, der fra-

tages sit statsborgerskab, da det er principielt forkert, at uskyldige børn skal komme

til at lide under en kriminel forælders handlinger. Den Katolske Kirke i Danmark an-

fører, at det helt konkret kan dreje sig om teenagere eller unge voksne, som funge-

rer godt under uddannelse og i arbejde og derfor har udsigter til en problemfri

fremtid som danske samfundsborgere.

Den Danske Dommerforening

anfører, at der i lovudkastet savnes en vurdering af

fratagelse af børns indfødsret i forhold til FN's børnekonvention, særligt artikel 7

om børns ret til at opnå statsborgerskab.

Præsidenten for Vestre Landsret

samt

præsidenten for Østre Landsret

tilslutter sig

høringssvaret fra

Den Danske Dommerforening,

der anfører, at der i lovudkastet

savnes en vurdering af fratagelse af børns indfødsret i forhold til FN's børnekonven-

tion, særligt artikel 7 om børns ret til at opnå statsborgerskab.

Advokatrådet

anfører, at der i bemærkningerne til lovforslaget ikke i tilstrækkelig

grad sker understregning af, at barnets tarv i denne frakendelsesvurdering er helt

afgørende, jf. hertil artikel 3 i FN’s konvention om Barnets Rettigheder, ligesom der

i bemærkningerne tillige bør indsættes en nærmere angivelse af barnets ret til at

blive hørt under den sag, der er knyttet til en forælders frakendelse af statsborger-

skab, jf. hertil artikel 12 FN’s konvention om Barnets Rettigheder.

Side

4/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatrådet bemærker endelig, at der ikke i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, jf. pkt. 3.1., i relation til den foreslåede § 8 A, stk. 2, og hensynet til Dan-

marks internationale forpligtelser, sker nærmere omtale af, hvordan frakendelse af

barnets statsborgerskab er reguleret, når der sker frakendelse af en forælders stats-

borgerskab på grund af svig, og barnet alene er i besiddelse af dansk statsborger-

skab. Advokatrådet finder ikke, at frakendelse af barnets statsborgerskab kan ske

på grund af en forælders svig, hvis barnet herved bliver statsløs. Advokatrådet hen-

viser herved til artikel 7, stk. 3, i Europarådets konvention af 6. november 1997 om

statsborgerret.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 8 A indsættes et stk. 2, som indebærer, at

hvis nogen frakendes sin indfødsret efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes

barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten

gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser. Det er efter høringen blevet tilføjet i lovforslaget, at det ikke

gælder, hvis barnet derved bliver statsløst.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, vil den foreslåede ord-

ning i overensstemmelse med Danmarks konventionsforpligtelser ikke omfatte til-

fælde, hvor den ene af barnets forældre fortsat har dansk statsborgerskab.

Vedrørende Advokatrådets og Institut for Menneskerettigheders bemærkning om,

at frakendelse af statsborgerskab på grund af svig ikke må medføre statsløshed for

børn, bemærkes det, at det af pkt. 3.2 i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at

det følger af statsløsekonventionens artikel 6, at hvis en persons ægtefælle eller

børn i henhold til en kontraherende stats lovgivning mister statsborgerretten som

følge af, at den nævnte person fortaber eller fratages sin statsborgerret, skal deres

fortabelse af statsborgerret være betinget af besiddelse eller erhvervelse af anden

statsborgerret. Det følger imidlertid af statsløsekonventionens artikel 8, stk. 1 og 2,

litra b, at en kontraherende stat ikke må frakende nogen person statsborgerretten,

hvis en sådan frakendelse vil gøre den pågældende statsløs, dog således at en per-

son uanset bestemmelsen i stk. 1, kan fratages statsborgerretten, hvor statsborger-

retten er opnået ved urigtige anbringender eller svig.

Det følger videre af pkt. 3.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at det fremgår af

statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 2, at en stats nationale lovgivning kan

indeholde en bestemmelser om, at børn, hvis forældre fortaber deres statsborgerret

i det pågældende land, ligeledes fortaber denne statsborgerret, bortset fra de af stk.

1, litra c og d, omfattede tilfælde, ligesom det fremgår, at statsborgerretskonventi-

onens artikel 7, stk. 3, hvorefter der kan frakendes til statsløshed i sager om svig,

også omfatter børn. Det følger endvidere af Europarådets forklarende rapport til

statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, at statsborgerretskonventionens ar-

tikel 7, stk. 1, litra b, om svig er den eneste undtagelse, hvor statsløshed accepteres

for voksne og børn, samt at forbuddet mod statsløshed derfor går videre end for-

buddet i statsløsekonventionen af 1961. Det bemærkes endelig i pkt. 3.2, at stats-

borgerretskonventionen er senere i tid, jf. det almindelige lex posterior-princip,

hvorefter en nyere regel går forud for en ældre regel.

Side

5/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

På den baggrund vurderes det, at en ordning, hvorefter frakendelse af statsborger-

skab på grund af svig kan medføre statsløshed for børn, ikke vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes hertil, at det kan medføre alvorlige konsekvenser for et barn, der på

baggrund af en forælders svigagtige handlinger frakendes sit danske statsborger-

skab til statsløshed. Forælderen vil, i modsætning til barnet, have udvist et svigag-

tigt forhold i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab og have haft

mulighed for at gøre sig bekendt med konsekvenserne heraf, herunder at det vil

kunne medføre frakendelse til statsløshed, ligesom forælderen i modsætning til bar-

net vil have accepteret en eventuel løsning fra et tidligere statsborgerskab.

Uanset at det ville bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør at frakende bar-

net statsborgerskabet til statsløshed, er det således regeringens opfattelse, at det

for barnet ville være en urimelig og uhensigtsmæssig konsekvens af forælderens

handling.

Det er derfor blevet tilføjet et forbehold mod at gøre børn statsløse i lovforslaget,

således, at hvis nogen frakendes sin indfødsret efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkom-

mendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet ind-

fødsretten gennem vedkommende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.

Vedrørende det af Den Danske Dommerforening anførte om børnekonventionens

artikel 7 om børns ret til at opnå statsborgerskab, bemærkes det, at lovforslaget

ikke ændrer på reglerne for erhvervelsen af dansk statsborgerskab for børn.

Det fremgår videre af pkt. 3.1 og pkt. 3.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at de

foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 A og § 8 B om frakendelse af stats-

borgerskabet kan gennemføres inden for rammerne af statsborgerretskonventio-

nen, statsløsekonventionen samt børnekoventionen.

Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel

vurdering af frakendelsens betydning for barnet.

Der vil i proportionalitetsvurderingen skulle indgå hensynet til barnets tarv. Herud-

over vil der i vurderingen skulle indgå de samme momenter, der i dag indgår i pro-

portionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter de

gældende regler i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B.

Den betydning, som frakendelse af dansk statsborgerskab har for et barn, må her-

efter bero på en konkret vurdering af barnets forhold. Ved denne vurdering bør der

navnlig lægges vægt på barnets tilknytning her til landet og til udlandet, herunder

det eller de lande, barnet tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse blandt

andet lægges vægt på varigheden og karakteren af barnets ophold i Danmark og i

udlandet samt barnets aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet

Side

6/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

samt barnets rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Dan-

mark.

I sager, hvor frakendelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse

af barnets unionsborgerskab, vil det efter den foreslåede ordning endvidere – som

efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 – skulle indgå i

vurderingen, om frakendelsen af statsborgerskabet har følger, som på en uforholds-

mæssig måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den nor-

male udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der

skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i

proportionalitetsvurderingen.

Frakendelse af dansk statsborgerskab sker ved dom under en sag i strafferetsplejens

former, og de almindelige straffeprocessuelle retssikkerhedsgarantier vil således

være iagttaget i forbindelse med en sag om frakendelse også efter den foreslåede

ordning.

For så vidt angår det af Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Børne-

rådet anførte om, at det bør fremhæves i bemærkningerne, at barnet skal høres i

spørgsmål, der vedrører frakendelse af statsborgerskab, jf. børnekonventionens ar-

tikel 12, bemærkes, at det er blevet præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at

det fremgår af børnekonventionens artikel 12, at deltagerstaterne skal sikre et barn,

der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse

synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, samt at barnets synspunkter skal

tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Med

henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling

ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører bar-

net, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overens-

stemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Det er i tillæg hertil blevet præciseret i pkt. 3.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at

sager om frakendelse af statsborgerskab efter indfødsretsloven § 8 A føres i straf-

feretsplejens former, jf. indfødsretslovens § 8 D. Barnet vil dermed have mulighed

for at udtale sig, ligesom der vil være mulighed for beskikkelse af en forsvarer, i

forbindelse med behandlingen af sagen ved domstolene.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke rejser

spørgsmål i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s konvention af 1989

om barnets rettigheder (børnekonventionen).

2.3. Frakendelse af statsborgerskab ved strafbare forhold, som er til alvorlig skade

for statens vitale interesser

Institut for Menneskerettigheder

finder henset til den indgribende betydning, som

frakendelse af statsborgerskab kan have for den enkelte, at der må anlægges en

restriktiv fortolkning af, hvornår en strafbar handling kan antages at udgøre en

Side

7/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Instituttet anbe-

faler derfor, at det fremgår af lovudkastet, at der skal anlægges en restriktiv for-

tolkning af, hvornår en strafbar handling samtidig kan udgøre en handlemåde, der

er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Instituttet finder, at der trods de

angivne eksempler i lovudkastet er en betydelig uklarhed i forhold til, hvilke straf-

bare handlinger der ikke før, men altså nu vil kunne medføre frakendelse af stats-

borgerskabet, hvilket må anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Instituttet

finder, at det af hensyn til at sikre en mere forudsigelig retsstilling i lovudkastets

bemærkninger bør fremgå, hvilke konkrete strafferetlige delikter, som bestemmel-

sen skal knyttes op på. Instituttet anbefaler, at det tilføjes i bemærkningerne til

lovudkastet, hvilke konkrete strafferetlige delikter, som lovudkastets § 8 B, stk. 1,

knytter sig til.

Danes Worldwide

anfører, at hvis andre lande indfører lignende regler for frata-

gelse af indfødsret, vil det kunne blive et pludseligt kapløb om at fratage statsbor-

gerskabet, så staten kan frasige sig ansvaret for at hjælpe borgeren. Det anføres, at

man skal være påpasselig med at indføre flere stramninger af indfødsretsloven,

hvor det for personer med flere statsborgerskaber, som der i takt med globaliserin-

gen kommer flere og flere af, vil kunne medføre en dårligere retsstilling i internati-

onale sammenhænge og ringere beskyttelse fra den danske stat.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører i forhold til ændringen fra "kan"

til "skal" i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at ændringen betyder, at domstolene kun

skal tage stilling til, om en person har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade

for statens vitale interesser, og at der ikke i bemærkningerne til lovforslaget er op-

lysninger om, hvad domstolene skal lægge vægt på.

SOS Racisme

bemærker, at fratagelse af dansk statsborgerskab ved dobbelt stats-

borgerskab, eller ved en formodning om, at en person ville kunne få dobbelt stats-

borgerskab, er en glidebane, og at det med tiden risikeres, at danskere med dobbelt

statsborgerskab fratages statsborgerskabet for bittesmå ting, der ikke er velsete i

Danmark, fx ikke et give hånd, frekventere en bestemt moské eller kirke, glemme

kørekortet eller lignende. SOS Racisme anfører, at lovforslaget ved en ændring fra

"kan" til skal" i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ikke kun kommer til at blive fortolket

i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten

til privat- og familieliv men også i forhold til, hvilke forbrydelser der vil kunne med-

føre tab af dansk statsborgerskab. Det anføres videre, at lovforslaget virker som en

kraftig – grænseløs – udvidelse af domme, hvorefter man kan risikere at blive fra-

dømt dansk statsborgerskab, og at lovforslaget lægger op til, at man ikke skal tage

andre individuelle hensyn, end at den dømte person ikke må blive statsløs, når

han/hun fratages dansk statsborgerskab. Det er endvidere SOS Racismes opfat-

telse, at loven er indirekte diskriminerende, da den, der kun er dansk statsborger

og ikke har særlig tilknytning til udlandet, ikke kan fratages statsborgerskabet selv

i tilfælde af terrorisme.

Advokatrådet

anfører, at det er uklart, hvilken udvidelse af området for adgangen

til frakendelse af statsborgerskab, der ikke allerede er omfattet af den gældende

Side

8/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

bestemmelse, der sigtes til. Advokatrådet finder derfor, at det er retssikkerheds-

mæssigt betænkeligt, at der ikke i lovforslaget findes en klar afgrænsning af de

straffelovsovertrædelser, der er omfattet af den foreslåede frakendelsesadgang,

f.eks. ved – som det er tilfældet i dag – med en henvisning til de konkrete straffe-

lovsbestemmelser, der kan medføre frakendelse. Advokatrådet finder det endvi-

dere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke i lovforslaget fastsættes nogen

minimumsstraf, som skal idømmes en person for, at en frakendelse kan ske. Advo-

katrådet bemærker hertil, at den meget indgribende karakter, som en frakendelse

af statsborgerskab har, bør indebære, at lovgivningen herom er præcis udformet,

således at borgere har mulighed for – med en vis sikkerhed – at forudse, hvilke

handlemåder, der vil kunne medføre risiko for frakendelse.

Det foreslås, at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ændres således, at en person, der

dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er

til alvorlig skade for statens vitale interesser, skal frakendes statsborgerskabet ved

dom, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Med forslaget tilsigtes en udvidelse af, i hvilke tilfælde der skal ske frakendelse af

dansk statsborgerskab ved dom som følge af handlinger til alvorlig skade for statens

vitale interesser. I overensstemmelse med Danmarks konventionsforpligtelser vil

den foreslåede ændring alene rette sig mod frakendelse af statsborgerskabet for

personer, som dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en hand-

lemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.

Forslaget indebærer endvidere, at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, affattes således,

at ordet ”kan” foreslås ændret til ”skal”, så frakendelse af statsborgerskab bliver

obligatorisk for en person, der dømmes for en strafbar handling, og som derved har

udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, med-

mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Danmarks

internationale forpligtelser indebærer bl.a., at der ikke vil kunne ske frakendelse af

statsborgerskabet, hvis den pågældende derved bliver statsløs.

Det følger hertil af pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at det vurderes over-

ordnet, at omfattende og alvorlig kriminalitet, der mere direkte udfordrer statens

vitale interesser og den grundlæggende samfundsstruktur og orden i Danmark, ef-

ter omstændighederne også vil kunne true statens fundament og organisation og

derved udgøre en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Det vil efter omstændighederne kunne være tilfældet for en handlemåde, hvorved

der sker omfattende og alvorlig skade på kritisk national infrastruktur, hvis handle-

måden er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Det kan eksempelvis være

ved angreb på infrastruktur, der spiller en afgørende rolle i samfundet og har en

afgørende betydning for de økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, som for

eksempel sundhedssektoren eller forsyningssektoren. Det kan for eksempel være et

angreb på energisektoren, der fører til nedbrud i strømforsyningen over længere tid

i større dele af landet, og som følge heraf har alvorlige og omfattende samfunds-

mæssige skadevirkninger. Det kan også for eksempel være tilfældet ved et hacker-

Side

9/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

angreb på sundhedssektoren, som fører til alvorlige og omfattende nedbrud i syge-

husvæsenet, og hvor angrebet har alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for liv

og helbred.

Udover strafbare handlinger omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 samt straf-

felovens § 81 a vil handlinger rettet mod statens vitale interesser efter omstændig-

hederne eksempelvis kunne være brandstiftelse, sprængninger m.v., der har til for-

mål at befordre oprør, plyndringer eller anden forstyrrelse af samfundsordenen. Så-

danne handlinger kan have lighed med de egentlige terrorhandlinger og kan – hvis

de er tilstrækkelig grove eller omfattende – være til alvorlig skade for statens vitale

interesser.

Vurderingen af, om en handlemåde har været til alvorlig skade for statens vitale

interesser, er ikke knyttet op på konkrete strafferetlige delikter, men vil foruden de

strafbare handlinger, som er omfattet af § 8 B, stk. 1, i den gældende affattelse, for

eksempel kunne omfatte alvorlig og omfattende narkotikakriminalitet, menneske-

smugling, forurening af drikkevand m.v., besiddelse m.v. af våben og eksplosivstof-

fer af særdeles farlig karakter, herunder organiseret våbenhandel, offentlig billi-

gelse af terror e.l., fremstilling, anskaffelse eller udbredelse af falske elektroniske

penge eller falskmøntneri for så vidt falskneriet angår danske penge; i det omfang

de strafbare handlinger har en karakter eller et omfang, der gør dem til alvorlig

skade for statens vitale interesser. Listen over eksempler er ikke udtømmende.

Handlinger, der foretages som led i omfattende og alvorlig kriminalitet og har en

karakter eller et omfang, der gør dem til alvorlig skade for statens vitale interesser,

må antages i almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse end handlin-

ger, som modsat er mindre alvorlige og ikke foretages som led i omfattende og al-

vorlig kriminalitet, men der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af hand-

lemådens art, karakter og følgevirkninger. Der vil i den forbindelse også skulle fore-

tages en helhedsvurdering af den samlede kriminalitet, der aktuelt er til pådøm-

melse, samt tidligere ligeartet kriminalitet.

Det bemærkes videre, at det følger af pkt. 2.2.3 i bemærkningerne til lovforslaget,

at det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og indivi-

duel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med

handlemådens grovhed.

Der vil i proportionalitetsvurderingen skulle indgå de samme momenter og hensyn,

der i dag indgår i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med

frakendelse efter de gældende regler i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B.

For så vidt angår det anførte om indirekte diskrimination bemærkes det, at det

fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at den foreslåede bestem-

melse vil omfatte alle danske statsborgere, uanset hvorledes dansk statsborgerskab

er erhvervet. Bestemmelsen vil således omfatte både personer, som har erhvervet

dansk statsborgerskab ved fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved naturalisa-

tion.

Side

10/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det frem-

går, at Danmarks internationale forpligtelser indebærer bl.a., at der ikke vil kunne

ske frakendelse af statsborgerskabet, hvis den pågældende derved bliver statsløs.

2.4. Statsløshed

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at Udlændinge og Integrationsministe-

riet vurderer, at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte

registrering hos et andet lands myndigheder, vil personen ikke kunne påberåbe sig

beskyttelse efter international ret mod at blive frakendt statsborgerskab med stats-

løshed til følge. Det er Instituttets opfattelse, at ministeriets fortolkning ikke vil

være i overensstemmelse med den internationale statsborgerskabsrets beskyttelse

mod statsløshed. Instituttet anbefaler, at lovudkastet ændres således, at fraken-

delse af statsborgerskab kun kan komme på tale i forhold til personer, der aktuelt

har dobbelt statsborgerskab.

Advokatrådet

bemærker, at en adgang til frakendelse for at sikre en tilstrækkelig

klarhed og for at forhindre faktisk statsløshed, ikke bør bero på en vurdering af en

persons eventuelle fremadrettede muligheder for (let) at kunne opnå et andet

statsborgerskab. Frakendelse bør alene ske, når personen på frakendelsestidspunk-

tet med sikkerhed er i besiddelse af et dobbelt statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til lovforsla-

gets almindelige bemærkninger pkt. 3 om lovforslagets overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig pkt. 3.2. Her fremgår det,

at der vurderes at være rum for at fortolke statsløsekonventionen på den måde, at

hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos

det andet lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til myndighederne,

vil personen ikke kunne påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive fra-

kendt til statsløshed. Dette er ligeledes lagt til grund i lovforslag nr. L 230 af 4. maj

2021, jf. Folketingstidende 2020-21, L 230 som fremsat, A, side 9-10 og lovforslag

nr. L 38 af 22. oktober 2019, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 10. Det

foreliggende udkast til lovforslag er en videreførelse heraf.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget mindre lovtekniske ændringer og redaktionelle justeringer og præ-

ciseringer af lovudkastet.

Lovudkastet adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i høring,

på følgende punkter:

- Det er blevet tilføjet i lovforslaget, at den foreslåede § 8 A, stk. 2 ikke skal gælde,

hvis barnet derved bliver statsløst, således at hvis nogen frakendes sin indfødsret

efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved

dom, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre

Side

11/12

L 127 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og medmindre bar-

net derved bliver statsløst.

- Det er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at Danmarks internatio-

nale forpligtelser ikke er til hinder for at frakende børn deres statsborgerskab til

statsløshed, herunder at det også følger af Europarådets forklarende rapport til

statsborgerretskonventionen, at statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, at

der vedrørende både børn og voksne kan frakendes til statsløshed i sager om svig.

- Det er blevet tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at det fremgår af artikel 12 i

FN's konvention af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen), at deltager-

staterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, ret-

ten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, samt at

barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets

alder og modenhed. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at ud-

tale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndig-

hed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller

et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne frem-

gangsmåder. Det er i tillæg hertil blevet præciseret i bemærkningerne til lovforsla-

get, at sager om frakendelse af statsborgerskab efter indfødsretsloven § 8 A føres i

strafferetsplejens former, jf. indfødsretslovens § 8 D. Barnet vil dermed have mu-

lighed for at udtale sig, ligesom der vil være mulighed for beskikkelse af en forsva-

rer, i forbindelse med behandlingen af sagen ved domstolene.

- Det er præciseret, at lovens § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse, selvom dansk ind-

fødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.

- Det er præciseret, at lovens § 1, nr. 3 og 4, ikke gælder for handlinger begået før

lovens ikrafttræden.

- Ikrafttrædelsesdatoen er ændret fra den 1. april 2022 til den 1. maj 2022.

- Det er tilføjet, at lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede økonomi-

ske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget for-

ventes at medføre mindre implementeringskonsekvenser på Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet og Justitsministeriets områder i form af yderligere sagsbehand-

ling i et begrænset antal sager. Lovforslaget forventes som udgangspunkt på den

baggrund at medføre begrænsede meromkostninger forbundet med den yderligere

sagsbehandling. Merudgifterne forbundet med lovforslaget håndteres inden for de

eksisterende økonomiske rammer under henholdsvis Udlændinge- og Integrations-

ministeriet og Justitsministeriet.

Side

12/12