Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
10. februar 2022
L 127 forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Frakendelse af statsborgerskab for
strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), samling 2021-22.
Den 20. april 2021 indgik regeringspartiet Socialdemokratiet samt Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om indfødsret. Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne var
enige om, at eventuelle muligheder for inden for Danmarks internationale forpligtelser at udvide
adgangen for fratagelse af statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der
fremadrettet sker frakendelse i videst muligt omfang inden for konventionerne.
I bemærkningerne til lovforslag L 127 fremgår det imidlertid under pkt. 2.1.2, at Udlændinge- og
Integrationsministeriets i forbindelse med deres overvejelser om den foreslåede ordning har fundet,
at der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en ordning,
hvorefter der som udgangspunkt skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab for børn, der har
afledt deres danske statsborgerskab fra personer, som ved dom frakendes deres danske
statsborgerskab, som er erhvervet ved svig efter indfødsretslovens § 8 A, herunder også selvom
barnet derved vil blive statsløst, men uanset at det ville bringe virkningen af en uretmæssighed til
ophør at frakende barnet statsborgerskabet til statsløshed, er det regeringens opfattelse, at det for
barnet ville være en urimelig og uhensigtsmæssig konsekvens af forælderens handling, hvorfor der i
stedet foreslås indsat et forbehold mod at gøre børn statsløse, således, at hvis nogen frakendes sin
indfødsret efter § 8 A, stk. 1, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved dom,
hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver
statsløst, uanset om statsløshed i dette tilfælde er foreneligt Danmarks internationale forpligtelser.
Den forventede virkning af lovforslaget er endvidere indskrænket af Den europæiske konvention af
6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen). Det følger af artikel 7, at
enhver kontraherende stats nationale lovgivning ikke må indeholde bestemmelser om fortabelse af
statsborgerret ex lege eller på foranledning af den kontraherende stat, bortset fra i syv oplistede
punkter, der udtømmende fastsætter, hvornår en kontraherende stat undtagelsesvist må fratage
statsborgerretten. Det følger f.eks. af pkt. d, at der skal være udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser, hvilket i praksis må antages at være
terrorangreb og landsforræderi. Imidlertid følger det af Socialdemokratiets udlændingepolitiske
udspil “Retfærdig og realistisk - En udlændingepolitik der samler Danmark” af februar 2018, at
Socialdemokratiet vil arbejde for at statsborgerskabet kan frakendes i de tilfælde, hvor en person
begår personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Det skal bemærkes at hverken Belgien,
Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien eller Irland har ratificeret statsborgerretskonventionen
efter 25 år, hvorfor statsborgerretskonventionens indskrænkende virkning på muligheden for
fratagelse af dansk indfødsret bør afvejes med andre europæiske staters tilbageholdenhed.
Med venlig hilsen
Peter Jensen