L 127 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 31. marts 2022

Indfødsretsudvalget 2021-22
L 127 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 127

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 31. marts 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag

nr. 1-3, og Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 4.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme imod de stillede

ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme imod de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (DF og Marie Krarup

(UFG)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med ændrings-

forslag nr. 1-3. Såfremt ændringsforslag nr. 3 forkastes, vil

mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4.

tredje mindretal

i udvalget (NB) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 1 og 4. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2 og

Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristende-

mokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin

og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget noterer sig med tilfreds-

hed, at mulighederne for frakendelse af statsborgerskab med

lovforslaget udvides. Lovforslaget er resultatet af en lang

proces i forlængelse af aftalen om indfødsret, der blev ind-

gået den 20. april 2021 mellem regeringen, Venstre, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, og som resul-

terede i enighed om at undersøge, om området for frakendel-

se af statsborgerskab kunne udvides.

Bredere muligheder for frakendelse af statsborgerskab

var et centralt krav for V i forhandlingerne om indfødsrets-

aftalen og indgik i V’s indfødsretsudspil forud for forhand-

lingerne. Ligeledes har V tidligere fremsat beslutningsfor-

slag om at skærpe reglerne for frakendelse af statsborger-

skab i forbindelse med visse former for alvorlig kriminalitet.

Derfor glæder V sig over, at man nu i højere grad udnyt-

ter de muligheder, der er for frakendelse af statsborgerskab

inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigel-

ser.

V mener, at hvis en person har begået kriminalitet, der

er så alvorlig, at personen har handlet på en måde, der

er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, har

vedkommende med al tydelighed vist, at vedkommende ikke

ønsker at være en del af det danske fællesskab.

Samtidig finder V det kun rimeligt, at personer, der

har løjet eller fortiet sig til dansk statsborgerskab, fratages

det. Der er i Danmark strenge krav for at opnå dansk stats-

borgerskab, og det skal ikke belønnes, når personer forsøger

at omgå disse krav.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at lov-

forslaget omhandler to forhold:

Den første ændring i lovforslaget vedrører frakendelse

af dansk statsborgerskab erhvervet ved svig, jf. indfødsrets-

lovens § 8 A. Som reglen er nu, kan domstolene fraken-

de statsborgerskab, hvis der er udvist svigagtigt forhold,

som har været bestemmende for erhvervelsen af statsborger-

skab. Regeringen har dermed foreslået at ændre en »kan«-

bestemmelse til en »skal«-bestemmelse.

AX027573

L 127 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 31. marts 2022

Det fremgår således, at frakendelse skal være obligato-

risk for domstolene, men domstolene skal på den anden

side ikke frakende statsborgerskab, når det er i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. Domstolene kan hel-

ler ikke frakende statsborgerskab, når frakendelsen vil være

uproportional. Det er RV’s vurdering, at lovændringen på

dette punkt ikke har noget indhold.

Den anden ændring i lovforslaget er en ændring af reglen

om frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af krimi-

nalitet, som kan sidestilles med terror, jf. indfødsretslovens

§ 8 B, stk. 1 og 2. Også her er det RV’s vurdering, at lovæn-

dringen ikke har noget indhold. Domstolene foretager ifølge

lovforslaget stadig den samme vurdering om proportionali-

tet, og domstolene foretager stadig kun denne vurdering, når

staten har udnyttet sin offentlige påtaleret.

RV er hermed af den opfattelse, at lovforslaget i det hele

taget ikke har noget reelt indhold. Domstolene foretager

vurderingen efter § 8 A og § 8 B, når den offentlige påtaleret

er udnyttet, uanset lovforslagets ændring af ordet kan til

skal. Er et forhold påtalt, er det jo ikke sådan, at domstolene

ikke tager stilling til et påtalt forhold hverken før eller efter

lovforslagets vedtagelse. Domstolene tager stilling, uanset

om der står kan eller skal. Det afgørende er, om forholdet er

påtalt til domstolene.

Endelig skal RV påpege, at hvis regeringen er af den op-

fattelse, at lovforslaget havde et reelt indhold, ville det have

som konsekvens, at regeringen med åbne øjne indskrænker

domstolenes kompetence med lovforslaget. Det er så heldig-

vis ikke tilfældet, da lovforslaget er indholdsløst og kun

indeholder symbolpolitik.

Dansk Folkeparti og Marie Krarup (UFG)

Dansk Folkepartis medlem af udvalget og Marie Krarup

(UFG) støtter lovforslagets hensigt om at gøre det lettere

for de danske myndigheder, herunder domstolene, at udvi-

se kriminelle udlændinge eller tage indfødsret fra folk, der

viser sig uværdige til den gave, som det er at få dansk

indfødsret. DF og Marie Krarup (UFG) bemærker dog, at

forslaget desværre forudsætter, at dansk udlændingepolitik

skal være underlagt internationale konventioner, uagtet om

disse internationale konventioner hviler på forældede og

fejlagtige præmisser, begrænser Danmarks demokratiske ret

og adgang til selv af lovgive på udlændingeområdet og bl.a.

dikterer, at Danmark skal tildele indfødsret til folk, der har

vist sig uværdige til indfødsret. DF har på den baggrund

fremsat ændringsforslag nr. 1-3, hvorefter det præciseres, at

frakendelse af statsborgerskab ved svig skal ske uanset Dan-

marks internationale forpligtelser, at frakendelse af dansk

statsborgerskab ved svig også omfatter efterkommere til

personen, der har begået svig, og at frakendelse af dansk

statsborgerskab ved kriminalitet skal ske uanset Danmarks

internationale forpligtelser, hvis man har erhvervet dansk

indfødsret ved naturalisation eller erklæring enten som ansø-

ger, biperson eller efterkommer.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget kan støtte ændrings-

forslag nr. 1 og 4. I forhold til ændringsforslag nr. 2 og 3 er

disse formuleret så uklart, at det ikke er muligt at overskue

omfang og konsekvenser af de skærpelser for frakendelse

af indfødsret, som der foreslås. NB kan derfor ikke støtte

ændringsforslag nr. 2 og 3 og vil hverken stemme for eller

imod disse.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(NB og Marie

Krarup (UFG)):

Nr. 1

affattes således:

»1.

§ 8 A

ændres »kan« til: »skal«.«

[Præcisering af, at frakendelse af statsborgerskab ved svig

skal ske uanset Danmarks internationale forpligtelser]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(Marie Krarup

(UFG)):

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 8 A

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Frakendes nogen sin indfødsret efter stk. 1, skal

også vedkommendes efterkommer ved dom frakendes ind-

fødsretten, hvis efterkommeren har erhvervet indfødsretten

gennem vedkommende eller dennes efterkommere.««

[Præcisering af, at frakendelse af dansk statsborgerskab ved

svig også omfatter efterkommere til personen, der har begået

svig]

Nr. 3

affattes således:

»3.

§ 8 B, stk. 1,

affattes således:

»Den, som har erhvervet dansk indfødsret ved naturalisa-

tion eller erklæring enten som ansøger, biperson eller efter-

kommer, og som dømmes for en strafbar handling, skal ved

dom frakendes sin danske indfødsret.««

[Præcisering af, at frakendelse af dansk statsborgerskab ved

kriminalitet skal ske uanset Danmarks internationale forplig-

telser, hvis man har erhvervet dansk indfødsret ved natura-

lisation eller erklæring enten som ansøger, biperson eller

efterkommer]

Af et

mindretal

(NB):

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 8 B, stk. 1,

udgår », medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser«.

[Præcisering af, at frakendelse af statsborgerskab ved krimi-

nalitet skal ske uanset Danmarks internationale forpligtelser]

L 127 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 31. marts 2022

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at den, som i forbindelse

med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt

forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vild-

ledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved

dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold

har været bestemmende for erhvervelsen. Frakendelse ved

dom skal ske, uanset om frakendelse vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at der i indfødsretslovens

§ 8 A indsættes et stk. 2, således at frakendes nogen sin

indfødsret efter stk. 1, skal også vedkommendes efterkom-

mer ved dom frakendes statsborgerskabet, hvis efterkomme-

ren har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende eller

dennes efterkommere. Ændringsforslaget indebærer, at der

foruden børn af en forælder, der frakendes statsborgerskabet

efter stk. 1, også for øvrige efterkommere, som ikke direkte

har erhvervet statsborgerskab gennem vedkommende, skal

ske frakendelse af statsborgerskabet ved dom. Frakendelse

ved dom skal ske, uanset om frakendelse vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser. Frakendelse skal

endvidere ske, uanset om den pågældende efter frakendelsen

af sit danske statsborgerskab ikke er statsborger i nogen stat

og heller ikke automatisk kan registrere sig som statsborger i

nogen stat.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at den, som dømmes for

en strafbar handling, ved dom skal frakendes sin danske

indfødsret. Frakendelse omfatter alle personer, som har er-

hvervet indfødsret ved naturalisation eller erklæring enten

som ansøger, biperson eller efterkommer, og som dømmes

for en strafbar handling, uanset den strafbare handling eller

straffens karakter. Frakendelse ved dom skal ske, uanset om

frakendelse vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder også selv om den pågældende efter

frakendelsen af sit danske statsborgerskab ikke er statsbor-

ger i nogen stat og heller ikke automatisk kan registrere sig

som statsborger i nogen stat.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at personer, der begår straf-

bare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale

interesser, skal fratages deres danske statsborgerskab, selv

om dette medfører, at den pågældende bliver statsløs, og

selv om denne frakendelse af statsborgerskab måtte være i

strid med Danmarks øvrige internationale forpligtelser.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2022 og var til

1. behandling den 2. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren

sendte den 16. december 2021 dette udkast til udvalget,

jf. IFU alm. del – bilag 36. Den 10. februar 2022 sendte

udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål

til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-

relse, som ministeren har besvaret, på nær spørgsmål 16,

som forventes besvaret inden 2. behandling.

Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Carl Valentin (SF) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL) Anne Rasmussen (V)

nfmd.

Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V) Marie Krarup (UFG)

fmd.

Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF)

Mette Thiesen (NB)

Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

L 127 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 31. marts 2022

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)