Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 15 til L
127 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15 til L 127:
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag med tilhørende
bemærkninger, der sikrer at dansk indfødsret i videst muligt omfang inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser skal frakendes ved kriminalitet og
svig?
Svar:
1.
På baggrund af indfødsretsaftalen indgået den 20. april 2021 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fore-
slås det i lovforslaget om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborger-
skab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser,
m.v.), der er blevet fremsat den 10. februar 2022, at der indføres en bestemmelse
om, at en person, som er dømt for en strafbar handling, og som derved har udvist
en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal fra-
kendes sit danske statsborgerskab ved dom, medmindre det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Det foreslås videre, at der ved dom skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab
erhvervet ved svig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Endelig foreslås det, at hvis nogen frakendes sit danske statsborgerskab ved dom
på grund af svig, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved
dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem vedkommende, med-
mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og med-
mindre barnet derved bliver statsløst.
22. marts 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 4616
1943710
Side
1/3