L 127 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren er af den opfattelse, at lovforslaget har et reelt indhold, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
L 127
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 7. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til L 127

(alm. del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 7 til L 127:

Regeringen ønsker med lovforslaget at udvide adgangen til frakendelse af statsbor-

gerskab ved svig og visse strafbare handlinger. Domstolen foretager imidlertid i dag

en vurdering efter Indfødsretsloven § 8 A og § 8 B, når den offentlige påtaleret er

udnyttet, uanset lovforslagets ændring af ordet ”kan” til ”skal”.

Er ministeren af den opfattelse, at lovforslaget har et reelt indhold? Og hvis mini-

steren mener, at lovforslaget reelt udvider adgangen til frakendelse af statsborger-

skab ved svig mv., mener ministeren så at regeringen indskrænker domstolenes

kompetence?

Svar:

På baggrund af indfødsretsaftalen indgået den 20. april 2021 mellem regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fore-

slås det i lovforslag L 127 om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsbor-

gerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser,

m.v.), der blev fremsat den 10. februar 2022, at der indføres en bestemmelse om,

at en person, som er dømt for en strafbar handling, og som derved har udvist en

handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal frakendes

sit danske statsborgerskab ved dom, medmindre det vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Det foreslås videre, at der ved dom skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab

erhvervet ved svig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Endelig foreslås det, at hvis nogen frakendes sit danske statsborgerskab ved dom

på grund af svig, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved

dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem vedkommende, med-

mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og med-

mindre barnet derved bliver statsløst.

Side

1/3

15. marts 2022

Indfødsret

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 3857

1927442

L 127 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren er af den opfattelse, at lovforslaget har et reelt indhold, til udlændinge- og integrationsministeren

I forhold til de foreslåede ændringer vedrørende frakendelse af dansk statsbor-

gerskab erhvervet ved svig henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, hvor det fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets

vurdering, at der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser vil

kunne ske frakendelse i flere sager, hvor der er blevet begået svig i forbindelse med

opnåelsen af det danske statsborgerskab.

Det fremgår videre af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger, at det derfor fore-

slås, at ordet ”kan” ændres til ”skal” i indfødsretslovens § 8 A , ligesom det foreslås

at indsætte ”medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser”, således, at den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret

har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildle-

dende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom skal frakendes ind-

fødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen,

medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Herudover følger det af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger, at efter den fo-

reslåede ændring vil det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom således

være obligatorisk, at der skal ske frakendelse af statsborgerskabet, hvis vedkom-

mende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt

forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmin-

dre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel

vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med

handlemådens grovhed. I proportionalitetsvurderingen vil skulle indgå de samme

momenter og hensyn, der i dag indgår i proportionalitetsvurderingen ved domsto-

lene i forbindelse med frakendelse efter de gældende regler i indfødsretslovens §

8 A.

I forhold til frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet henvi-

ses til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger, hvor det fremgår, at det foreslås,

at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ændres således, at en person, der dømmes for en

strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig

skade for statens vitale interesser, skal frakendes statsborgerskabet ved dom, med-

mindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår videre af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger, at forslaget endvi-

dere indebærer, at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, affattes således, at ordet ”kan”

foreslås ændret til ”skal”, så frakendelse af statsborgerskab bliver obligatorisk for

en person, der dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en hand-

lemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre dette vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Danmarks internationale

forpligtelser indebærer blandt andet, at der ikke vil kunne ske frakendelse af stats-

borgerskabet, hvis den pågældende derved bliver statsløs.

Side

2/3

L 127 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren er af den opfattelse, at lovforslaget har et reelt indhold, til udlændinge- og integrationsministeren

Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel

vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med

handlemådens grovhed. I proportionalitetsvurderingen vil skulle indgå de samme

momenter og hensyn, der i dag indgår i proportionalitetsvurderingen ved domsto-

lene i forbindelse med frakendelse efter de gældende regler i indfødsretslovens §

8 B.

Jeg har forstået sidste del af spørgsmålet således, at der spørges til, om der i

sager om frakendelse af statsborgerskab, der forelægges domstolene, sker en æn-

dring af domstolenes kompetence til at påkende sager om frakendelse af statsbor-

gerskab sammenholdt med de gældende regler.

Det vil fortsat være domstolene, der foretager vurderingen af, om der i den kon-

krete sag skal ske frakendelse af statsborgerskab, herunder om frakendelse vil være

i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Som det fremgår

ovenfor, vil domstolene fortsat i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel

proportionalitetsvurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sam-

menholdt med handlemådens grovhed.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

3/3