Først og fremmest tak til ordførerne for gode indlæg, god og konstruktiv debat om lovforslaget, også for at udvise den dedikation og det engagement i dyrevelfærd, som i høj grad kendetegner dansk politik. Det er noget, vi heldigvis har højt på dagsordenen herhjemme; det er positivt.
Det overordnede formål med lovforslaget er, som også flere af ordførerne har været inde på, at foretage en mere tekstnær gennemgang af dele af dyreforsøgsdirektivet. Dyreforsøgsdirektivet er implementeret i dansk ret i lov om dyreforsøg, bekendtgørelse om dyreforsøg og i lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Dyreforsøgsdirektivet fastsætter regler om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål.
Danmark har modtaget en såkaldt åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen vedrørende den danske implementering af dyreforsøgsdirektivet. Her anførte Kommissionen, at en række af direktivets bestemmelser ikke efter Kommissionens opfattelse er implementeret korrekt i dansk ret. Kommissionen kom i den forbindelse med en række bemærkninger. Disse bemærkninger foreslås imødekommet med lovforslagets ændringer. Altså, vi har det ønske at gøre det så godt som muligt og trække i den rigtige retning, at lytte til den kritik, der er, rette ind efter det.
Formålet med lovforslaget er altså primært at gennemføre en række ændringer til de gældende love, så dyreforsøgsdirektivets bestemmelser implementeres mere tekstnært i den danske lovgivning, præcis som Kommissionen har efterspurgt. De mest væsentlige ændringer og præciseringer, som lovforslaget omhandler, kan overordnet opsummeres således:
For det første præciserer lovforslaget lovens anvendelsesområde, og det præciseres, til hvilke formål dyr må anvendes til forsøg.
For det andet præciserer lovforslaget, at virksomheder og institutioner, hvor der anvendes dyr til forsøg, skal have en eller flere personer, der er ansvarlige for bl.a. tilsynet med dyrenes velfærd, herunder at personalet har adgang til relevante oplysninger om dyrene og er tilstrækkeligt uddannet m.v.
For det tredje gør lovforslaget det klart, at virksomheder og institutioner skal godkendes og registreres af Dyreforsøgstilsynet. Der fastsættes også krav til indholdet af godkendelsen. Derudover skal der udpeges en person hos virksomhederne og institutionerne, der har ansvar for overholdelse af regler om dyreforsøg.
For det fjerde gør lovforslaget det tydeligt, at der er krav om, at Dyreforsøgstilsynets vurdering af ansøgninger skal afstedkomme et positivt resultat, inden man kan få tilladelse til dyreforsøg.
For det femte præciserer lovforslaget, at tilladelser kan gives for en periode på højst 5 år, og at en ændring eller en fornyelse af tilladelsen, der kan have en negativ virkning på dyrevelfærden, skal godkendes af Dyreforsøgstilsynet.
Endelig fastsættes i lovforslaget, at forsøg kun må udføres i den virksomhed eller institution, hvor tilladelsesindehaveren er tilknyttet, og som er godkendt af Dyreforsøgstilsynet. Der kan dog dispenseres for kravet, hvis det er videnskabeligt begrundet. Derudover er der i lovforslaget en definition af, hvornår et forsøg anses for afsluttet, og at en dyrlæge eller anden kompetent person ved afslutningen af et forsøg skal afgøre, hvorvidt dyret skal holdes i live.
Der er tale om vigtige ændringer for at kunne imødekomme Europa-Kommissionens bemærkninger, men også for at sikre et højere niveau af dyrevelfærd.
Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på, at lovforslaget er en mere tekstnær gennemførelse af direktivet, som ikke forventes at ville medføre væsentlige ændringer i forvaltningen af de gældende regler, og så vil de foreslåede ændringer formentlig kun give anledning til mindre ændringer og tilføjelser til sagsgangene. Med disse ord ser jeg frem til udvalgets behandling af lovforslaget og siger tak for debatten.