Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 128 Bilag 9
Offentligt
2563342_0001.png
Til lovforslag nr.
L 128
Folketinget 2021-22
Ændringsforslag stillet den 25. april 2022
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og
genmodificering af dyr m.v.
(Supplerende implementering af dyreforsøgsdirektivet)
[af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)]
Af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Til § 1
1)
I den under
nr. 13
foreslåede
§ 4 a
udgår i
stk. 1
», og
som er godkendt af Dyreforsøgstilsynet, jf. § 1 c«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Baggrunden for ændringsforslaget er, at der ikke skal
være tvivl om, at den foreslåede § 4 a træder i kraft den 1.
juli 2022, hvorimod § 1 c først finder anvendelse fra den 1.
juli 2023, jf. lovforslagets § 3 om ikrafttræden.
Hensigten med den foreslåede § 4 a er at foretage en
tekstnær gennemførelse af dyreforsøgsdirektivets artikel 12,
stk. 1, 1. led, som fastsætter krav om, at forsøg kun må finde
sted i en brugers (tilladelsesindehavers) virksomhed.
Med ændringsforslaget udgår bestemmelsens sidste led,
som henviser til, at den virksomhed eller institution, som
tilladelsesindehaveren er tilknyttet, er godkendt af Dyrefor-
søgstilsynet, jf. den foreslåede § 1 c. Med den foreslåede
ændring vil det således af § 4 a fremgå, at forsøg kun må
udføres i den virksomhed eller institution, som tilladelses-
indehaveren er tilknyttet.
Ændringsforslaget medfører ikke, at der sker en ændring
af Dyreforsøgstilsynets vurdering af, om der kan gives til-
ladelse til dyreforsøg, herunder om virksomheder og institu-
tioner kan leve op til reglerne om dyreforsøg. Indtil den
foreslåede § 1 c træder i kraft, vil Dyreforsøgstilsynet, som
det har været hidtidig praksis, i forbindelse med sit tilsyn
med de enkelte virksomheder eller institutioner vurdere, om
virksomhederne eller institutionerne kan leve op til reglerne
om dyreforsøg. Der kan kun gives tilladelser til dyreforsøg,
hvis virksomhederne og institutionerne lever op til reglerne
om dyreforsøg.
AX027645