Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. marts 2022
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 3 vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
(Supplerende implementering af dyreforsøgsdirektivet) (til L 128), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stillet den 22. marts 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 3 til L 128
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer,
at dyreforsøgslovens § 6, stk. 3, får den retsvirkning, at ansøger – udover at godtgøre – også
dokumenterer, at ansøger har undersøgt, om der findes egnede alternativer til dyreforsøg? Baggrunden
for ændringsforslaget er, at på trods af intentionerne i dyreforsøgsloven er antallet af dyreforsøg
stigende. I 2014 blev der registreret 198.980 forsøg, og i 2020 blev der registreret 261.750 forsøg, jf.
Dyreforsøgstilsynets
forsøgsdyrsstatistik,
Fødevarestyrelsen.dk.
Det
fremgår
allerede
af
dyreforsøgsloven § 6, stk. 3, at en ansøger skal godtgøre et forsøgs nødvendighed, og at der ikke findes
egnede alternativer til dyreforsøg. Alternativer såsom celle, vævs eller organkulturer eller matematiske
simulationer. På baggrund af tallene og stigningen i antallet af forsøg foreslås det at præcisere, at
godtgørelsen skal ske ved, at ansøger rent faktisk dokumenterer, at der ikke findes alternative
forsøgsmetoder. Dokumentation kan eksempelvis ske ved opslag i databaser, nationale som
internationale.”
Svar
Som ønsket vedlægges udkast til ændringsforslag med det anmodede indhold.
En ansøgning om tilladelse til dyreforsøg skal indeholde en beskrivelse af anvendelse af metoder til
erstatning, begrænsning og forfinelse i forbindelse med forsøgene. I ansøgningerne skal der gøres rede
for forskningsfeltets alternativer til dyreforsøg og for grunden til, at alternativerne ikke kan anvendes i
det konkrete projekt, dvs. nødvendigheden af brug af levende dyr. Sædvanligvis er det ansøgeren, der er
den førende på området, og som er den, der ved mest om arbejdet med alternativer inden for sit
forskningsfelt.
Medlemmerne i Rådet for Dyreforsøg er desuden bredt fagligt funderet og har i mange tilfælde selv en
indgående viden om mulige alternativer inden for deres respektive forskningsfelter. Rådet kan desuden
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K