Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 12 Bilag 1, L 12 A Bilag 1, L 12 B Bilag 1
Offentligt
2456500_0001.png
NOTAT
5. oktober 2021
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investe-
ringsforeninger m.v., og forskellige andre love
(Supplering af taksono-
miforordningen og ny model for SIFI-udpegning)
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række ændringer af den finansielle regulering,
der bl.a. består i implementering af EU-retsakter.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i den finansielle
regulering. Ændringerne skal sikre et fortsat tidsvarende tilsyn med den
finansielle sektor, der understøtter forbrugernes og investorernes tillid til
de finansielle markeder.
Med lovforslaget styrkes endvidere kravene til bæredygtighedsrelaterede
oplysninger vedr. finansielle tjenesteydelser til gavn for investorerne, og
der gennemføres en række lempelser i kapitalmarkedsreguleringen som led
i at skabe vækst og fremgang efter COVID-19 pandemien.
Lovudkastet blev sendt i høring den 30. juni 2021 med frist for høringssvar
den 18. august 2021. Der er modtaget 20 høringssvar, heraf 8 med bemærk-
ninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Ændringerne har ikke betyd-
ning for substansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke
nærmere i dette notat.
2. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
Oplysninger i årsrapporten om vederlag til bestyrelse og direktion
Disclosure- og taksonomiforordningen
Manglende tilbagebetaling af forfaldne indlån
Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer)
Udenlandske betalingssystemer og it-tilsynet hermed samt fordeling
af tilsynsansvar mellem Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0002.png
2/40
2.6. Definitionen af et betalingssystem, et detailbetalingssystem, en ope-
ratør af et detailbetalingssystem og den tilladelsespligtige aktivitet
som operatør af et detailbetalingssystem
2.7. Sondringen mellem detailbetalingssystem og en operatør af et detail-
betalingssystem
2.8. Betalingssystemer af væsentlig betydning
2.9. Krav til et betalingssystems kapitalgrundlag og genopretningsplan
2.10. Ansøgning om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem
2.11. Tilsynet med et udenlandsk betalingssystem og en operatør af et de-
tailbetalingssystem
2.12. Etableringskravet for et udenlandsk betalingssystem og en operatør
af et detailbetalingssystem
2.13. Tilladelseskravene til en operatør af et detailbetalingssystem
2.14. Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i en operatør
af et detailbetalingssystem
2.15. Reglerne om outsourcing for en operatør af et detailbetalingssystem
2.16. Undtagelse til aktindsigt i sager, der afventer Finanstilsynets besty-
relses afgørelse
2.17. Ophævelse af krav om årlig rapport over status for udstedelse af reg-
ler om god skik
2.18. Udarbejdelse af årsrapporter i ESEF-format
2.19. Præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde og Finanstilsy-
nets mulighed for at afsætte en hvidvaskansvarlig
2.20. Værtstilsyn i forhold til grænseoverskridende forsikringsformidling
2.21. Frist for opsigelse af en basal betalingskonto
2.22. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber - lønmodtagerkrav
2.23. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber
Solvens II direkti-
vets artikel 278
2.24. Præciseringen af samspillet mellem de eksisterende regler om whist-
leblowerordninger i den finansielle regulering og lov om beskyttelse
af whistleblowere
2.25. Ensartede krav til whistleblowerordninger på tværs af den finan-
sielle sektor
2.26. Tilpasninger af eksisterende whistleblowerordninger
2.27. Klager til Erhvervsankenævnet
2.28. Ændring af kreditorhierarkiet
2.1. Oplysninger i årsrapporten om vederlag til bestyrelse og direktion
Forsikring & Pension (F&P) støtter forslaget om, at oplysninger, der skal
gives om vederlag til bestyrelsen og direktionen, tilpasses i overensstem-
melse med databeskyttelsesreglerne.
F&P bemærker, at ændringen tilsvarende bør gennemføres i bekendtgø-
relse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringssel-
skaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser (afløn-
ningsbekendtgørelsen) for forsikringsselskaber. F&P fremhæver i den for-
bindelse, at en hurtig afklaring af denne proces er betydningsfuld.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0003.png
3/40
Finans Danmark (FIDA) bemærker, at den foreslåede ændring medfører,
at oplysninger om det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af besty-
relsen og direktionen skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra
tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse, mens det af sel-
skabsloven fremgår, at
”Hurtigst muligt efter generalforsamlingens
afhol-
delse offentliggøres vederlagsrapporten på aktieselskabets hjemmeside,
hvor den skal forblive offentligt tilgængelig og gratis i en periode på 10
år.” FIDA bemærker, at oplysningerne efter det foreslåede skal være of-
fentligt tilgængelige i en længere periode, end hvad der gælder efter sel-
skabslovens regler om vederlagsrapportering.
Kommentar
Hensigten med forslaget er ikke at ændre på den periode, oplysningerne
om vederlag er offentligt tilgængelige, men alene at sikre, at disse kan of-
fentliggøres i en selvstændig vederlagsrapport, så de kan slettes efter 10
år.
Der er ikke med lovforslaget taget stilling til, om der bør foretages en til-
svarende ændring af aflønningsbekendtgørelsen. Det ligger umiddelbart
ud over lovforslaget, hvorfor der vil blive iværksat en dialog herom med
F&P udenfor dette lovforslag.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2. Disclosure- og taksonomiforordningen
F&P støtter forslaget om, at Finanstilsynet bliver kompetent myndighed i
forhold til finansielle virksomheders overholdelse af bestemmelserne i tak-
sonomiforordningen, ligesom det allerede er tilfældet med disclosurefor-
ordningen.
FIDA bemærker, at det fremgår af lovforslagets beskrivelse af de økono-
miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, at
forslaget medfører et øget ressourcebehov for Finanstilsynet, og at der for-
mentlig vil være behov for at centralisere og strukturere den omfattende
mængde data, der forventes genereret som følge af taksonomiforordnin-
gen, i en database, som kan danne grundlag for tilsynet med taksonomifor-
ordningen. FIDA antager, at arbejdet med at strukturere og samle data ved-
rører data, som allerede i dag indberettes til Finanstilsynet, og at forslaget
ikke medfører nye indberetningsforpligtelser for finansielle markedsdelta-
gere. FIDA påpeger, at lovforslaget ikke angiver nogle negative økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
På den baggrund foreslår FIDA, at det i afsnittet om de økonomiske kon-
sekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige bør præcise-
res, at arbejdet med at strukturere data alene vedrører Finanstilsynets in-
terne arbejde med data, og at forslaget ikke medfører nye indberetnings-
forpligtelser for erhvervslivet.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0004.png
4/40
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), støtter, at der i lovforslaget fo-
reslås en klar hjemmel for disclosureforordningens anvendelse for ATP,
idet ATP ikke er direkte omfattet af disclosureforordningen, men bliver
omfattet efter beslutning fra regeringens side.
ATP anfører, at der i lovforslaget foreslås, at loven skal træde i kraft den
1. januar 2022, og at det af bemærkningerne fremgår, at disclosureforord-
ningen finder anvendelse på ATP fra samme tidspunkt. På den baggrund
lægger ATP til grund, at eventuel rapportering efter disclosureforordnin-
gens artikel 11 for ATPs vedkommende først skal ske i årsrapporten 2022.
ATP bemærker endvidere, at vedtagelsen af den udestående detailregule-
ring i forhold til disclosure- og taksonomiforordningen er udskudt fra den
1. januar 2022 til den 1. juli 2022. ATP forudsætter, at forpligtelser efter
disclosure- og taksonomiforordningen, der skal præciseres i efterfølgende
delegerede retsakter eller anden regulering, først træder i kraft, når detail-
reguleringen er trådt i kraft.
ATP anfører også, at det i overensstemmelse med disclosureforordningen
foreslås at underlægge ATP forpligtelserne på linje med andre producenter
af pensionsprodukter, der er direkte omfattet af forordningen. ATP aner-
kender fuldt ud ønsket om en så vidt mulig ens regulering for alle markeds-
deltagere. ATP påpeger dog, at eftersom ATP ikke markedsfører sit pensi-
onsprodukt, og da indbetalinger til ATP ikke er baseret på en ”aftale”, men
er reguleret i ATP-loven, vil der efter ATPs vurdering være visse bestem-
melser, hvis praktiske implikationer vil være lidt anderledes for ATP end
for de producenter af pensionsprodukter, der er direkte omfattet af forord-
ningen. Det gælder navnlig kravet om prækontraktuelle oplysninger. På
den baggrund lægger ATP til grund, at de prækontraktuelle oplysninger
kan gives på ATPs hjemmeside i stedet for prospekt eller lignende.
Derudover anfører ATP, at der i lovforslaget lægges op til, at ATPs over-
holdelse af disclosureforordningen skal være underlagt Finanstilsynets til-
syn, der blandt andet giver mulighed for at udstede påbud. ATP anfører, at
det er vigtigt, at Finanstilsynet i sit tilsyn med ATP på dette område tager
hensyn til ATPs særlige konstruktion. På den baggrund foreslår ATP, at
der enten i lovteksten eller i bemærkningerne til denne præciseres, at reg-
lerne i disclosureforordningen skal gælde for ATP med de fornødne tilpas-
ninger.
Kommentar
Struktureringen og indsamlingen af data i en database vedrører alene Fi-
nanstilsynets interne arbejde hermed, hvorfor der ikke er anført noget
herom, for så vidt angår lovforslagets afsnit om økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0005.png
5/40
Det forhold, at der vil blive tale om en intern database i Finanstilsynet, er
blevet præciseret i lovforslagets afsnit om de økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Det følger af artikel 20, stk. 3, i disclosureforordningen, at artikel 11, stk.
4, finder anvendelse fra den 29. december 2019, og at artikel 11, stk. 1-3,
finder anvendelse fra den 1. januar 2022. ATPs eventuelle rapportering i
henhold til artikel 11, stk. 1-3, vil skulle ske i årsrapporten for 2022.
Det følger af Kommissionens brev
1
til de fælles europæiske tilsynsmyndig-
heder (ESAer), at anvendelsesdatoen for de 13 regulatoriske tekniske stan-
darder (detailregulering) til disclosure- og taksonomiforordningen udsky-
des med seks måneder fra den 1. januar 2022 til den 1. juli 2022. ATP vil
ligesom andre, der er omfattet af disclosure- og taksonomiforordningen,
først skulle leve op til detailreguleringen, når den er trådt i kraft, mens
ATP vil skulle overholde disclosure- og taksonomiforordningen (level 1
reguleringen) fra den 1. januar 2022.
Det følger af artikel 16, stk. 1, i disclosureforordningen, at medlemssta-
terne kan beslutte at anvende disclosureforordningen på producenter af
pensionsprodukter, der administrer nationale sociale sikringsordninger,
som er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Be-
skæftigelsesministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at lade
ATP være omfattet af disclosureforordningen i medfør af artikel 16, stk. 1.
I medfør heraf vil ATP blive anset for at være en finansiel markedsdeltager
på linje med andre finansielle markedsdeltagere, og dermed underlagt Fi-
nanstilsynets sanktionsmuligheder, herunder f.eks.
påbud ved ATP’s
manglende overholdelse af disclosure- og/eller taksonomiforordningen.
Ifølge ordlyden af artikel 16, stk. 1, i disclosureforordningen vil det være
hele forordningen, og ikke dele af forordningen, som medlemsstaterne kan
beslutte at anvende på ovennævnte producenter. Da der træffes en beslut-
ning i henhold til artikel 16, stk. 1, i disclosureforordningen, er det derfor
vurderingen, at der ikke i lovforslaget kan laves en præcisering eller ind-
skrænkning af anvendelsesområdet for forordningen, herunder fx at for-
ordningen finder anvendelse på ATP med de fornødne tilpasninger. Det
gælder for ATP, som for alle andre, at det, der afgør, hvilke konkrete regler
i forordningen, der finder anvendelse, er blandt andet den enkelte aktørs
status, konkrete forretningsmodel, produkter mv.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
1
Kommissionens brev er ikke dateret, men Finanstilsynet har i august måned udsendt et
nyhedsbrev om det, hvor der er indsat et link til selve brevet (se
her).
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0006.png
6/40
2.3. Manglende tilbagebetaling af forfaldne indlån
FIDA bemærker, at den foreslåede nye § 245 c, hvor en kunde i et penge-
institut kan rette henvendelse til Finanstilsynet, hvis pengeinstituttet ikke
har tilbagebetalt et indskud, der var forfaldent til betaling, kan opfattes
som, at Finanstilsynet skal vurdere alle indskud, der er ikke er tilbagebetalt,
uanset årsagen til den manglende tilbagebetaling.
FIDA bemærker videre, at den foreslåede formulering kan give det indtryk,
at bankkunder kan rette henvendelse til Finanstilsynet i alle sager, hvor et
pengeinstitut ikke har tilbagebetalt et forfaldent indskud, hvorefter Finans-
tilsynet vil blive forpligtet ved lov til at vurdere, hvorfor indskuddet ikke
er tilbagebetalt.
FIDA påpeger, at det må antages ikke at være hensigten, at Finanstilsynet
skal afgøre sager, som det Finansielle Ankenævn rutinemæssigt tager stil-
ling til, f.eks. tvister om modregning. FIDA påpeger videre, at formålet
derimod må være, at Finanstilsynet skal vurdere om den manglende tilba-
gebetaling af et forfaldent indskud ikke er sket, som følge af pengeinstitut-
tets økonomiske situation. FIDA ønsker således en præcisering af bestem-
melsen.
Kommentar
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet skal vur-
dere om en manglende tilbagebetaling af et forfaldent indskud skyldes pen-
geinstituttets finansielle situation. Finanstilsynet skal således ikke vurdere
konkrete tvister, der skyldes andre forhold, herunder f.eks. modregning.
På den baggrund ændres lovforslaget, således det tydeligt fremgår, at Fi-
nanstilsynet alene vurderer et forfaldent indskud, såfremt den manglende
betaling er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation.
2.4. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer)
Lokale Pengeinstitutter (LOPI) bemærker, at det er vanskeligt at gennem-
skue, om den valgte grænseværdi for systemiskhed ved udpegning af SI-
FIer på 100 basispoint er den rigtige, og LOPI anmoder om, at Finanstil-
synet lægger mere åbent frem, hvordan man er nået til fastsættelsen af
denne grænseværdi.
Videre bemærker LOPI, at beregningen af systemiskhed skal kunne fore-
tages af alle, hvilket betyder, at de samlede sektortal for de 12 indikatorer
i udpegningsmodellen skal være offentligt kendte.
LOPI påpeger endeligt, at det ikke fremgår, hvorledes de mindste SIFIer
er placeret i forhold til grænseværdien på 100 basispoint.
FIDA støtter forslaget om indførelsen af en ny model for udpegning af SI-
FIer, baseret på modellen, som anbefales af Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA).
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0007.png
7/40
FIDA bemærker, at det er centralt, at SIFI-buffersatserne i Danmark er på
niveau med kravene i sammenlignelige lande. FIDA henstiller til, at der
redegøres for, om anvendelsen af EBAs retningslinjer er konsistent med
anvendelse i sammenlignelige EU-lande.
FIDA bemærker videre, at det er uklart, hvorvidt lovændringen vil inde-
bære en materiel ændring af placeringen af SIFIer inden for de enkelte ka-
tegorier af systemiskhed.
FIDA bemærker videre, at Erhvervsministeriet i 2017 har oplyst, at Er-
hvervsministeriet har sammenlignet de danske krav med kravene i sam-
menlignelige lande og vurderet, at de danske SIFI-bufferkrav ikke afviger
væsentligt fra kravene i de sammenlignelige lande. FIDA opfordrer til, at
Erhvervsministeriet fremlægger grundlaget for denne vurdering.
FIDA anfører, at der er behov for, at institutterne får adgang til de nødven-
dige oplysninger for at kunne efterprøve beregningerne af systemiskhed.
FIDA anfører videre, at det kan fremhæves i bemærkningerne til lovforsla-
get, at den foreslåede model for inddeling i kategorier af systemiskhed in-
debærer, at eventuelle skift i SIFIers kategori for systemiskhed medfører
en ændring af SIFI-bufferkravet, ligesom det bør fremgå af bemærknin-
gerne, at der sker en evaluering og justering af modellen samt øvrige buf-
ferkrav for SIFIer efter implementeringen af Basel IV.
Danmarks Nationalbank støtter indførelsen af den nye model for udpeg-
ning af SIFIer og anfører, at det er vigtigt, at SIFI-udpegningsmodellen er
robust over tid, hvilket i højere grad sikres med den nye model, der er ba-
seret på langt flere indikatorer end den nuværende model.
Danmarks Nationalbank bemærker, at det forekommer nærliggende, at mi-
nisteren inddrager Det Systemiske Risikoråd, hvis de aktuelle buffersatser
ændres, og at Det Systemiske Risikoråds rolle i forhold til ministerens fast-
sættelse af SIFI-buffer og systemisk buffer ønskes fastlagt i lovforslaget.
Kommentar
Langt de fleste EU-lande benytter en variant af den model, der anbefales
af Den Europæiske Bankmyndighed (EBA). Med lovforslaget foreslås der
en model for udpegning af SIFIer, der tager udgangspunkt i EBAs model
for udpegning af SIFIer. Tilgangen til udpegning af SIFIer i Danmark vil
således med lovforslaget blive mere konsistent med tilgangen i andre EU-
lande. En grænse på 100 basispoint er den samme grænse, der anvendes i
Storbritannien og Tyskland.
Det vurderes, at udpegningen af SIFIer ved gældende regler giver et retvi-
sende billede af systemisk vigtige institutter i Danmark baseret på de indi-
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
8/40
katorer, der blev anbefalet i forbindelse med den politiske aftale af 10. ok-
tober 2013 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFIer) samt krav til alle penge- og realkreditinstitutter om
mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) samt efterføl-
gende ændring af indlånsindikatoren i lov nr. 1520 af 18. december 2018.
Med den foreslåede model med en grænse for den beregnede systemiskhed
på 100 basispoint udpeges på nuværende tidspunkt de samme institutter,
som ved de gældende regler, og modellen indebærer ikke en materiel æn-
dring af placeringen af SIFIer, herunder for de mindste SIFIer. Fremad-
rettet kan der forekomme afvigelser i score og placering i forhold til den
gældende model afhængigt af udviklingen i de indikatorværdier, der ind-
går i beregningen af institutternes systemiskhed.
Kategorierne for SIFI-bufferkrav og de tilhørende systemiskhedsinterval-
ler i den nye model blev fastlagt under hensyntagen til, at de nuværende
SIFIer ville opleve uændrede SIFI-bufferkrav ved overgangen til en ny
SIFI-model.
På baggrund af SIFIernes beregnede systemiskhed indplaceres de i en ka-
tegori af systemiskhed, som afgør hvilken buffersats, SIFIerne pålægges.
Det følger heraf, at et skift i kategori af systemiskhed vil medføre et ændret
bufferkrav. Ovenstående fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Institutterne har mulighed for at få oplyst en foreløbig score for den sam-
lede systemiskhed på baggrund af data fra 2019. Det kan ske ved kontakt
til Finanstilsynet. Det skyldes, at opgørelsen af scoren indeholder oplys-
ninger, der er følsomme for det enkelte institut, og derfor ikke kan offent-
liggøres.
Institutterne kan således vurdere deres indplacering i forhold til både
SIFI-udpegning og indplacering i kategorierne af systemiskhed, som er
med til at fastlægge institutternes SIFI-bufferkrav. Der udstedes en be-
kendtgørelse, der nærmere beskriver, hvordan de 12 indikatorværdier skal
opgøres, og dermed sikrer transparens for institutterne.
Lovforslaget fastsætter alene en ny model for udpegning og opgørelse af
systemiskhed for SIFI’er. De foreslåede ændringer vedrører ikke fastsæt-
telsen af selve SIFI-buffersatserne.
Det bemærkes, at FIDA’s kommentar
vedrørende ønsket om en redegørelse med en sammenligning af SIFI-
buffersatser på tværs af lande såvel som en evaluering og eventuel juste-
ring af modellen for fastsættelse af SIFI-buffer i relation til implemente-
ringen af Basel IV ligger ud over indeværende lovforslag.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0009.png
9/40
Med hensyn til offentliggørelse af Erhvervsministeriets vurdering af slut-
niveauet for de danske SIFI-krav i forhold til sammenlignelige lande hen-
vises til pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet af den 19. december
2017.
Det Systemiske Risikoråd har hjemmel til at komme med henstillinger om
initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge op-
bygningen af systemiske risici, jf. § 343 s, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed. Erhvervsministeren fastsætter i henhold til § 125 g, stk. 4 en
SIFI-buffersats for de enkelte kategorier af systemiskhed, som gælder for
SIFIerne, hvilket ikke ændres ikke med lovforslaget.
Med lovforslaget foretages en direktivnær tilpasning vedrørende erhvervs-
ministerens fastsættelse af en eventuel systemisk buffer i henhold til artikel
133, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878 af 20. maj
2019 (CRD V). Herefter vil det minimum hvert andet år vurderes, om ni-
veauet for en eventuel systemisk buffer fortsat er passende. Ved lov nr.
2110 af 22. december 2020 blev der i forslagets bemærkninger, vedrørende
ændring af reglerne om erhvervsministerens fastsættelse af en eventuel sy-
stemisk buffer, redegjort for, at fastsættelsen kan baseres på en henstilling
fra Det Systemiske Risikoråd. Det samme gør sig gældende efter ændrin-
gerne i indeværende lovforslag.
På baggrund af Danmarks Nationalbanks kommentar ændres lovforslaget
således, at det præciseres i bemærkningerne, at ministerens beslutning, i
forhold til fastsættelse af den systemiske buffer, kan baseres på en henstil-
ling fra Det Systemiske Risikoråd.
2.5. Udenlandske betalingssystemer, it-tilsynet og tilsynsansvar
Danmarks Nationalbank støtter lovforslagets bestemmelser om udenland-
ske betalingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer. Danmarks
Nationalbank bemærker, at bestemmelserne vil bidrage positivt til at sikre
infrastrukturen for betalinger og stabiliteten i det danske finansielle sy-
stem.
FIDA bemærker, at de generelt støtter lovforslagets bestemmelser om
udenlandske betalingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer,
og det findes hensigtsmæssigt, at det med lovforslaget sikres, at Finanstil-
synet og Danmarks Nationalbank til enhver tid vil kunne føre tilsyn med
betalingssystemer.
Visa anfører, at lovforslaget potentielt skaber et overlap mellem Finanstil-
synet og Danmarks Nationalbank i relation til tilsynsansvar med ét beta-
lingssystem. Visa opfordrer til, at der gives en klar afgrænsning af tilsyns-
ansvaret mellem Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank.
Kommentar
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0010.png
10/40
Det fremgår af § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet
kan registrere et betalingssystem, der er undergivet dansk ret og har
mindst én deltager med hovedsæde i Danmark. I medfør af § 177, stk. 2,
kan Finanstilsynet kræve, at et betalingssystem lader sig registrere, hvor
væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i
øvrigt tilsiger dette. I medfør af § 212, stk. 1, fører Finanstilsynet tilsyn
med registrerede betalingssystemer.
Danmarks Nationalbank overvåger registrerede betalingssystemer, som
Danmarks Nationalbank finder har væsentlig betydning for betalingsafvik-
lingen eller gennemførelse af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske
transaktioner, jf. § 212, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.
Det fremgår af § 180 i lov om kapitalmarkeder, at beføjelserne efter §§
176-179, dvs. de regler, der gælder for betalingssystemer, udøves af Dan-
marks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem om-
fattet af Danmarks Nationalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3.
Det fremgår af bemærkningerne til § 180 i lov om kapitalmarkeder, at be-
stemmelsen konkret indebærer, at Finanstilsynets rolle erstattes af Dan-
marks Nationalbanks overvågning i forbindelse med de betalingssystemer,
som efter Danmarks Nationalbanks vurdering har væsentlig betydning for
betalingsafviklingen.
Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet samarbejder allerede i dag med
henblik på at sikre en effektiv og sikker finansiel infrastruktur i Danmark.
Dette samarbejde har ikke givet anledning til afgrænsningsproblemer i re-
lation til tilsynsansvar. På både Finanstilsynets og Danmarks National-
banks hjemmesider findes der en beskrivelse af, hvorledes de udøver hver
deres tilsyn, ligesom der findes en samarbejdsaftale om, hvorledes samar-
bejdet udføres. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre på tilsynsansvaret
eller opgavefordeling mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.6. Definitionen af et betalingssystem, et detailbetalingssystem, en
operatør af et detailbetalingssystem og den tilladelsespligtige ak-
tivitet som operatør af et detailbetalingssystem
Mastercard Payment Services Denmark og Mastercard Europe (Master-
card)
opfordrer til at tydeliggøre afgrænsningen af ”betalingssystemer”,
og
foreslår, at det præciseres i bemærkningerne at
”betalingssystemer”
skal
forstås som betalingssystemer registreret efter reglerne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finality-direktivet).
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0011.png
11/40
Mastercard anfører, at der er behov for at præcisere, hvornår den tilladel-
sespligtige aktivitet indtræder, og hvad definitionen af den tilladelsesplig-
tige aktivitet er. Mastercard anfører i forbindelse hermed, at de kriterier,
der indgår i sondringen mellem ejeren af betalingssystemet og leverandø-
ren bør præciseres nærmere, ligesom det bør præciseres, at operatøren er
den person, der har det overordnede juridiske ansvar for it-driften og at
dette kan deles mellem flere personer.
Visa foreslår, at definitionen af et detailbetalingssystem bringes i overens-
stemmelse med Den Europæiske Centralbank’s (ECB) definition af
samme.
Visa bemærker, at sondringen mellem betalingssystemet og it-operatøren
er uklar, og at den operationelle risikostyring hos et betalingssystem nor-
malt er en del af betalingssystemets samlede risikostyring.
FIDA bemærker, at der introduceres en række nye definitioner som detail-
betalingssystem og operatør af detailbetalingssystem, og at der generelt
hersker uklarhed om disse begreber. FIDA redegør, som oplistet nedenfor,
for deres forståelse af begreberne og opfordrer til, at tilsyns- og overvåg-
ningsmyndighederne stiller sig til rådighed for en afklaring af begreberne
og besvarer eventuelle spørgsmål fra de berørte aktører.
FIDA’s redegørelse lyder:
”Udenlandske betalingssystemer: Et udenlandsk betalingssystem,
der varetager væsentlige detailbetalinger, der har en samfundskri-
tisk funktion.
Operatør: Den virksomhed, der reelt udfører it-driften og udviklin-
gen af systemet og driver den infrastruktur, i hvilken betalingssy-
stemet fungerer, anses for at være operatør. Aktører som f.eks. Ma-
stercard og Nets.
Registrant: Registranten er ansvarlig for systemets regler for del-
tagere, deres adgang til systemet og for håndteringen af finansielle
risici i tilknytning til betalingernes endelighed. Finans Danmark er
registrant i dag.”
Kommentar
Kapitalmarkedslovens kapitel 32 er en bestanddel af gennemførelsen af fi-
nality-direktivet i dansk lovgivning. Den foreslåede bestemmelse i § 177,
stk. 3, til lov om kapitalmarkeder omfatter derfor kun betalingssystemer,
der i dag opfylder de allerede gældende betingelser for, at Finanstilsynet
eller Danmarks Nationalbank kan kræve en registrering heraf.
Kriteriet for, hvorvidt der er tale om en operatør af et detailbetalingssy-
stem beror på den almindelige forståelse af begrebet
”detailbetaling”, som
stemmer overens med ECB’s definition
heraf. Forslaget om operatører af
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
12/40
detailbetalingssystemer vedrører derfor de virksomheder, der varetager it-
drift af et detailbetalingssystem.
I forhold til Mastercards kommentar om, hvornår tilladelsespligten ind-
træder, bemærkes det, at det følger af forslaget til § 180 a, stk. 1, at it-drift
af et detailbetalingssystem ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har
meddelt operatøren tilladelse hertil. Af denne ordlyd kan det udledes, at
tilladelsespligten indtræder, når der er tale om faktisk it-drift af et detail-
betalingssystem. Det betyder, at systemer under udvikling og test ikke ud-
løser tilladelsespligt, før der i praksis tilvejebringes mulighed for at delta-
gerne kan tilslutte sig og behandle betalingstransaktioner.
I forhold til Mastercards kommentar om, hvad den tilladelsespligtige akti-
vitet er, bemærkes det, at udtrykket it-drift er valgt for at tydeliggøre, at
det ikke er indehaveren af det registrerede betalingssystem, der er ansvars-
subjekt i det foreslåede § 180 a, men derimod den part som reelt varetager
it-driften af systemet. I princippet kan samme virksomhed varetage begge
roller. Det vil normalt ikke være tilfældet, og det er det heller ikke i forhold
til de nuværende danske detailclearinger. En operatør af et detailbeta-
lingssystem vil kunne outsource afgrænsede opgaver vedrørende it-drift af
betalingssystemerne, uden at det nødvendigvis påvirker deres status som
operatør i henhold til lovens kapitel 32 a. Dette vil kunne ske under hen-
syntagen til de outsourcingregler, der gælder for datacentraler i dag, hvil-
ket it-operatører af detailbetalingssystemer også ventes at blive omfattet
af, jf. bemærkningerne til lovforslaget.
Sondringen mellem betalingssystemer og it-driften af disse fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget. Sondringen er i overensstemmelse med den
nuværende sondring mellem registranten af de nuværende detailbetalings-
systemer og datacentralen, som udfører drift og udvikling af den fælles be-
talingsinfrastruktur.
Ansvaret for it-driften vil komme til at ligge hos it-operatøren, som skal
efterleve outsourcingreglerne, der bl.a. foreskriver, at outsourcingvirk-
somhedens ansvar ikke kan outsources. Såfremt it-operatøren outsourcer
afgrænsede opgaver, vil denne stadig have ansvaret for at udførelsen af
disse sker på en forsvarlig måde. Der vil således aldrig være tale om et
ansvar, der er delt mellem flere leverandører.
Der er intet til hinder for, at den operationelle risikostyring i forhold til et
betalingssystem inddrager it-risikostyringen hos en ekstern it-driftsleve-
randør, men betalingssystemet er ikke omfattet af reglerne om outsourcing
for kreditinstitutter m.v.
IT-risikostyring, it-sikkerhedsstyring, it-beredskab, styring af cyberrisici,
it-sikkerhedstest, it-outsourcing og beredskab på it- og cyberområderne
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0013.png
13/40
adskiller sig væsentligt fra finansiel risikostyring, der gælder for betalings-
systemer. Disse områder er genstand for det it-tilsyn, der foreslås for ope-
ratører af detailbetalingssystemer.
Terminologien vedrørende betalingssystemer anvendes forskelligt i for-
skellige sammenhænge. Af lovforslaget fremgår, hvorledes definitionerne
skal forstås i lovforslaget, og dette svarer til den forståelse, som FIDA har
lagt til grund i sit høringssvar.
Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank stiller sig naturligvis til rådig-
hed, hvis der opstår behov for en afklaring af eventuelle spørgsmål fra de
berørte aktører.
2.7. Sondringen mellem detailbetalingssystem og en operatør af et de-
tailbetalingssystem
MasterCard bemærker, at begrebet
”operatør
af et detailbetalingssystem”
i
forslaget til § 3, nr. 30, i lov om kapitalmarkeder, er uheldigt, da ordet
”operatør”
kan forstås som en part, der har det juridiske ansvar for et sy-
stem og allerede anvendes i kapitalmarkedsloven om parter, der udbyder
systemer, f.eks. et reguleret marked. MasterCard bemærker videre, at be-
grebet
”systemoperatør”
i kapitalmarkedsloven bruges i overensstemmelse
med udtrykket
”system
operator”, jf. artikel 2, litra p, i finality-direktivet,
hvori der også er tale om en part med juridisk ansvar for et system og en
part med rolle som deltager i systemet.
Visa bemærker, at sondringen mellem betalingssystemer og operatør af de-
tailbetalingssystemer er uklar.
Kommentar
Både begrebet
”system”
og begrebet
”operatør”
anvendes i forskellige
dele af lovgivningen på kapitalmarkedsområdet. Begrebet
”system”
an-
vendes generelt om aftalekomplekser mellem en central part og et antal
deltagere, mens begrebet
”operatør”
generelt anvendes om en juridisk
person, der er den centrale aftalepart i et system. Der er imidlertid også
en langvarig praksis for at anvende begrebet
”system”
og
”systemopera-
tør” om it-systemer og om fysiske eller juridiske personer, der er ansvar-
lige for driften af it-systemer. Som eksempel fra den finansielle lovgivning
kan nævnes systemrevisionsbekendtgørelsen, der kun gælder for datacen-
traler. Derfor giver anvendelsen af begrebet i kapitalmarkedsloven tillige
bedst mening i situationer, hvor der er sammenfald mellem de ansvarlige
for de finansielle strukturer og de it-systemer, som muliggør driften af
disse strukturer.
I forhold til dette område er det vanskeligt at identificere et egnet begreb,
som ikke ville kræve en yderligere forklaring. Derfor anvendes det i lov-
givningssammenhæng nye begreb
”operatør
af et detailbetalingssystem”,
der skal forstås som en part, der er ansvarlig for et it-system, med det for-
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0014.png
14/40
mål, at drive et detailbetalingssystem. Begrebet
”operatør”
anvendes pa-
rallelt med høringssvarets forståelse af en part, der udbyder et system, men
i denne sammenhæng et it-system.
Det kan ikke udelukkes, at det valgte begreb potentielt kan give anledning
til misforståelser, da udtrykket
”operatør”
også i visse sammenhænge bru-
ges om virksomheder, der er ansvarlige eller opdragsgivere til et system,
men som ikke selv udfører it-drift. Det er dog hensigten med lovforslaget
at skabe en forståelse af begrebet gennem definitionen heraf sammenholdt
med den nødvendige vejledning af de berørte virksomheder. På baggrund
heraf og for at imødegå den tvivl, som anvendelsen af begrebet ”operatør”
kan medføre, vil den foreslåede definition i lovforslaget ændres til ”it-ope-
ratør
af et detailbetalingssystem”.
2.8. Betalingssystemer af væsentlig betydning
Visa opfordrer til, at der i loven udarbejdes specifikke kriterier og tærskel-
værdier for, hvornår et betalingssystem anses for at have væsentlig betyd-
ning for betalingsafviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betydning,
og derfor kan blive påkrævet at etablere sig i Danmark.
Visa bemærker, at et detailbetalingssystem ikke nødvendigvis er systemisk
vigtigt for et samfund.
Kommentar
Danmarks Nationalbank overvåger de centrale danske betalings- og afvik-
lingssystemer samt betalingsløsninger efter internationale standarder.
Danmarks Nationalbank har en politik for sit overvågningsarbejde, som er
offentliggjort
2
.
Danmarks Nationalbank har i overvågningspolitikken opstillet kriterier,
som benyttes til at vurdere betalings- og afviklingssystemers samt beta-
lingsløsningers systemiske vigtighed. Kriterierne er:
Hvor stort transaktionsomfanget er målt på antal og værdi
Hvorvidt der er få eller ingen substitutionsmuligheder
Hvad systemets/løsningens anvendelsesområde er
Om fejl og nedbrud påvirker offentligheden
Om fejl og nedbrud kan påvirke andre systemer eller løsninger.
Kriterierne bruges til at udvælge de systemer/løsninger, der overvåges, og
til at prioritere overvågningsindsatsen efter en risikobaseret tilgang. Det
fremgår af politikken, hvilke systemer og løsninger der er omfattet af Dan-
marks Nationalbanks overvågning.
2
https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2019/04/Overvaagnings-
politik2019.pdf
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0015.png
15/40
Ovenstående kriterier er tilstrækkelige til at identificere de systemer og
løsninger, der har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller væ-
sentlig samfundsmæssig betydning.
I Danmark sker langt hovedparten af alle detailbetalinger uden brug af
kontanter. Derfor vil forstyrrelser i betalingssystemerne potentielt kunne
påvirke offentligheden væsentligt.
Der er i dag ingen substitutionsmuligheder for de danske detailbetalings-
systemer, der er de eneste til clearing og afvikling af danske detailbetalin-
ger. De danske detailbetalingssystemer har dermed en systemisk vigtig
rolle i den danske finansielle infrastruktur. Større fejl og nedbrud vil i vær-
ste fald kunne true den finansielle stabilitet eller svække tilliden til det fi-
nansielle system.
Det er korrekt, at andre systemer eller løsninger kan have en mindre sy-
stemisk vigtig rolle i den finansielle infrastruktur. Derfor anvendes der en
risikobaseret tilgang til at udvælge de systemer/løsninger, som skal over-
våges.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.9. Krav til et betalingssystems kapitalgrundlag og genopretnings-
plan
FIDA bemærker, at det bør præciseres, hvornår Finanstilsynet måtte finde
det nødvendigt, at der stilles krav om kapitalgrundlag og genopretnings-
plan. FIDA ønsker, at der tages hensyn til blandt andet den ansvarlige ak-
tørs selskabsform, og FIDA vurderer ikke, at det er nødvendigt, at der stil-
les krav om kapitalgrundlag til de nuværende detailclearinger. FIDA anfø-
rer, at der bør gives en passende tid til efterlevelse, såfremt Finanstilsynet
gør brug af muligheden for at stille disse krav.
FIDA bemærker videre, at skulle et registreret betalingssystem eller en
operatør af et detailbetalingssystem gå konkurs, bør det overvejes, om det
ikke vil være hensigtsmæssigt, at konkursboet og driften overdrages til Fi-
nansiel Stabilitet.
Kommentar
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, eksisterer der i dag
krav om kapitalgrundlag og genopretningsplaner i de internationale prin-
cipper, Danmarks Nationalbank anvender i tilsynet med de nuværende de-
tailclearinger, jf. lov om kapitalmarkeder § 180. Danmarks Nationalbank
har således kompetence til at fastsætte krav om kapitalgrundlag og udfær-
digelse af en genopretningsplan, men har ikke fundet, at det har været nød-
vendigt bl.a. under hensyntagen til den ansvarlige aktørs selskabsform.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0016.png
16/40
Det fremgår yderligere af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan ta-
ges hensyn til et betalingssystems markedsmæssige position og en ejers el-
ler en ejerkreds evne og forventede vilje til at støtte op om systemet. Der
kan derved undtages fra minimumskravet, hvis det ikke forekommer at bi-
drage til stabiliteten i systemet, at der opbygges sådanne reserver i en en-
hed, der f.eks. har til opgave at udøve virksomhed som et betalingssystem
for et større antal pengeinstitutter. Det fremgår videre, at det normalt fo-
reskrives, at de likvide nettoaktiver som minimum skal svare til 6 måneders
aktuelle driftsudgifter. En lovhjemmel til at stille krav om kapitalgrundlag
og genopretningsplaner vil derfor kun blive anvendt, hvis der er en risiko
for, at et registreret betalingssystem ikke til enhver tid forventes at kunne
fortsætte sin drift i 6 måneder.
Årsagen til, at der ønskes en specifik lovhjemmel til et krav, der allerede
følger af internationale principper, er dets indgribende karakter. Opstår
der en situation, hvor et krav om kapitalgrundlag og genopretningsplaner
bliver aktuelt, vil det blive indført med en passende tidsfrist under hensyn-
tagen til beløbets størrelse.
Der er ikke ved lovforslaget taget stilling til om konkursboet og driften af
et registreret betalingssystem eller en operatør af et detailbetalingssystem
hensigtsmæssigt kunne overgå til Finansiel Stabilitet, som det eksempelvis
er tilfældet med banker, og også bliver tilfældet med centrale modparter
(CCPer) i medfør af forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter (CCP R&R
forordningen).
En overdragelse af konkursboet og driften vil i givet fald kræve en tilpas-
ning af de gældende regler om afvikling. Det bemærkes, at kommentaren
angår forslag til ændring af regler, som ligger udover indeværende lov-
forslag.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.10. Ansøgning om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem
Visa bemærker, at lovforslaget ikke giver tilstrækkelig information om-
kring, hvilke oplysninger og dokumenter, Finanstilsynet vil kunne kræve
af en virksomhed i forbindelse med en ansøgning om tilladelse som opera-
tør af et detailbetalingssystem.
Mastercard anfører, at det bør præciseres i lovforslaget, at der kan gives
tilladelse til virksomheder, der i forvejen har licens som f.eks. et betalings-
institut, og at der ikke bliver stillet krav om udskillelse af driften heraf til
en særskilt juridisk enhed.
Mastercard opfordrer desuden til, at der overvejes metoder, hvormed kra-
vet om ansøgning til tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0017.png
17/40
ikke medfører unødig indgriben og forstyrrelse i eksisterende aftalefor-
hold. Mastercard foreslår, at dette eksempelvis kan opnås ved at indarbejde
et princip om, at hvis en leverandør, som ved lovforslagets fremsættelse er
aftaleretligt forpligtet til at levere tilladelsespligtige ydelser, kan leveran-
døren blot registrere sig i henhold til § 180 a i lov om kapitalmarkeder og
derved anses for at have tilladelse, i stedet for at skulle ansøge om tilla-
delse.
FIDA, Visa og Mastercard bemærker desuden, at fristen for at ansøge om
tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem er kort. Visa bemærker,
at det ikke er nok tid til at fremskaffe de dokumenter, der vil blive påkrævet
af Finanstilsynet. Mastercard anfører, at der ikke findes bekendtgørelser
eller vejledninger til brug for ansøgningsprocessen, hvilket vil besværlig-
gøre processen. Visa foreslår, at ansøgningsfristen skal være 6 måneder fra
tidspunktet for lovforslagets vedtagelse. Mastercard foreslår, at regelæn-
dringerne udskydes til den 1. juli 2022 med en overgangsordning, som den
foreslåede, i perioden indtil udgangen af 2022.
Kommentar
Af forslaget til § 180 a, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder fremgår, at en
ansøgning om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem skal in-
deholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene til en ope-
ratør af et detailbetalingssystem. Bestemmelsen indeholder en oplistning
af en række dokumenter, ansøgningen kan indeholde. Der er ikke tale om
en udtømmende oplistning af dokumenter, da der fra sag til sag kan være
forskel på, hvilke dokumenter en virksomhed er i besiddelse af, og hvilke
dokumenter Finanstilsynet har behov for til brug for vurderingen. Finans-
tilsynet vil i forbindelse med en ansøgning typisk gå i dialog med virksom-
heden om hvilke dokumenter, der, ud over de dokumenter, der er nævnt i
bestemmelsen, ellers kan være relevante at forelægge for Finanstilsynet.
Lovforslaget indeholder ikke begrænsninger for, hvilke andre typer af virk-
somheder en operatør af et detailbetalingssystem kan drive. Det vurderes
derfor, at det ikke er nødvendigt at præcisere yderligere i lovforslaget.
Et af hensynene bag kravet om tilladelse til at udføre it-drift af et detailbe-
talingssystem er, at Finanstilsynet får mulighed for at godkende, at en fy-
sisk eller juridisk person lever op til de krav, der stilles til en operatør af
et detailbetalingssystem i medfør af forslaget til det nye kapitel 32 a, i lov
om kapitalmarkeder. En aftaleretlig forpligtelse kan ikke i sig selv imøde-
komme de hensyn, som ligger til grund for denne godkendelsesordning.
Hvis en virksomhed, der i forvejen var aftaleretligt forpligtet til at levere
tilladelsespligtige ydelser, blot kunne registrere sig og derved anses for at
have tilladelse, ville Finanstilsynet ikke have mulighed for at godkende, at
virksomheden levede op til de fastsatte krav til en operatør af et detailbe-
talingssystem. Derfor vurderes det heller ikke hensigtsmæssigt med indfø-
relse af en sådan ordning.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
18/40
Det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse at datacentraler,
der ved lovens ikrafttræden udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling
for den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, kan fortsætte med at drive denne virksomhed uden tilladelse
som operatør af et detailbetalingssystem indtil den 1. juli 2022. Ønsker en
datacentral at ansøge om tilladelse som operatør af et detailbetalingssy-
stem, skal Finanstilsynet modtage ansøgning herom senest den 1. januar
2022.
Det fremgår af § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne
for fælles datacentraler i lov om finansiel virksomhed også gælder for da-
tacentraler, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fæl-
les betalingsinfrastruktur. Af forslaget til 2. pkt., i § 343 q, stk. 2, fremgår,
at bestemmelsen ikke finder anvendelse for datacentraler, der har tilla-
delse som operatør af et detailbetalingssystem. Af bemærkningerne til lov-
forslaget fremgår det, at i tilsynet med operatøren vil hensynet til den ope-
rationelle risikostyring og it-sikkerhed varetages på linje med, hvad der
gælder for fælles datacentraler.
Det følger af det foreslåede § 180 g, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, en
operatør af et detailbetalingssystem skal træffe for at have betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området. Det fremgår af be-
mærkningerne til § 180 g, stk. 3, at kravene følger af bilag 5 i bekendtgø-
relsen nr. 1706 af 27. november 2020 om ledelse og styring af pengeinsti-
tutter m.fl., og at disse krav vil finde anvendelse for detailbetalingssyste-
mer med de ændringer, detailbetalingssystemers særlige forhold tilsiger.
Desuden følger det af forslaget til § 180 h, at Finanstilsynet fastsætter be-
stemmelser om intern it-revision og om systemrevisionens gennemførelse
for en operatør af et detailbetalingssystem. Det fremgår af bemærknin-
gerne hertil, at hjemlen bl.a. vil blive anvendt til at udstede regler, der i
væsentligt omfang er sammenlignelige med de regler, der fremgår af oven-
nævnte bekendtgørelse. Til sidst følger det af forslaget til § 180 i, at reg-
lerne om outsourcing i § 62 i lov om kapitalmarkeder, finder tilsvarende
anvendelse på en operatør af detailbetalingstjenester, inkl. erhvervsmini-
sterens kompetence til at fastsætte nærmere regler herom, dvs. regler om
eksempelvis
outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leverandør.
Der er i bemærkningerne hertil henvist til bekendtgørelse nr. 877 af 12.
juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v., der er udstedt i medfør
af § 62.
En datacentral, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den
fælles betalingsinfrastruktur, skal derfor leve op til krav, der svarer til de
krav, en operatør af et detailbetalingssystem skal leve op til, herunder de
samme regler i medfør af bekendtgørelser. Derfor må det forventes, at en
datacentral er bekendt med disse regler, ligesom det må forventes, at en
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0019.png
19/40
datacentral vil være i besiddelse af eller indenfor rimelig tid vil kunne ud-
arbejde de dokumenter, der kræves for at opnå tilladelse som operatør af
et detailbetalingssystem.
Det findes ikke forbundet med væsentlige ulemper, at forlænge overgangs-
ordningen til udgangen af 2022, herunder ansøgningsfristen til midten af
2022.
På baggrund af FIDA, VISA og Mastercards høringssvar ændres lov-
forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, så datacentraler, der ved lovens
ikrafttræden udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles
betalingsinfrastruktur, kan fortsætte med at drive denne virksomhed uden
tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem indtil den 1. januar
2023. Ønsker en datacentral at ansøge om tilladelse som operatør af et
detailbetalingssystem, skal Finanstilsynet modtage ansøgning herom se-
nest den 1. juli 2022. Ændringen vil medvirke til at sikre, at der er den
fornødne tid til dialog omkring ansøgningens udformning og indhold.
2.11. Tilsynet med et udenlandsk betalingssystem og en operatør af et
detailbetalingssystem
Visa anbefaler med henvisning til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at
en individuel vurdering af nødvendigheden af at gennemtvinge et lokalt
tilsyn i Danmark af et udenlandsk betalingssystem skal ske under hensyn-
tagen til, om et finansielt tilsyn allerede udføres af myndigheder i andre
lande.
Visa foreslår, at der indføres en bestemmelse i lovforslaget, der sikrer, at
Finanstilsynet kun kan kræve, at et udenlandsk betalingssystem bliver un-
derlagt dansk tilsyn, hvis der ikke foretages tilsyn af en tilsynsmyndighed
i et andet land eller af en europæisk myndighed.
Visa foreslår desuden, at kravet om tilladelse som operatør af et detailbe-
talingssystem ikke skal gælde for udenlandske eller nationale operatører,
der er underlagt tilsyn af en myndighed indenfor EU/EØS eller en europæ-
isk myndighed.
Kommentar
Den eksisterende lovgivning tillægger Finanstilsynet og Danmarks Natio-
nalbank
når der er tale om et betalingssystem omfattet af Danmarks Na-
tionalbanks overvågning
vide skønsmæssige beføjelser med hensyn til,
om et betalingssystem, der er undergivet dansk ret, skal registreres i hen-
hold til § 177 i lov om kapitalmarkeder og dermed underlægges tilsyn. Det
foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank får
tilsvarende kompetencer i relation til udenlandske betalingssystemer. Ved
udøvelsen af dette skøn er der intet til hinder for, at der tages hensyn til,
om et udenlandsk betalingssystem er under tilsyn i et andet land, såfremt
der kan etableres et samarbejde, der sikrer et tilsvarende effektivt tilsyn og
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0020.png
20/40
danske myndigheders indsigt i de udenlandske myndigheders tilsyn med
betalingssystemet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil det være muligt
for et udenlandsk betalingssystem, der er etableret i EU/EØS, i henhold til
reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde (TEUF), at yde en tjenesteydelse i form af virk-
somhed som betalingssystem i Danmark på samme vilkår som de, der er
fastsat for danske betalingssystemer. Videre fremgår det, at det foreslåede
krav i § 177, stk. 3, om etablering af et selskab i Danmark ikke vil være i
strid med reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i TEUF, da der er
tale om kritisk infrastruktur. Dette skal ligeledes ses i lyset af, at hvis et
udenlandsk betalingssystem ved en registrering efter § 177, stk. 1, i lov om
kapitalmarkeder selv ansøger om at komme under dansk myndighedskon-
trol, vil det normalt medføre, at et krav om, at systemet skal etablere et
selskab med hjemsted i Danmark, ikke er nødvendigt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke findes EU-
regler, der giver mulighed for fælles international kontrol og tilsyn, som
det kendes fra pengeinstitut- og kapitalmarkedsområdet, hvor der er ram-
mer for tilsyn i hjemland henholdsvis værtsland. Det er derfor ikke muligt
indenfor gældende lovrammer, at et dansk tilsyn med et udenlandsk beta-
lingssystem udelukkende baseres på finansielt tilsyn udført i andre lande.
Et dansk tilsyn vil under alle omstændigheder ske under hensyntagen til,
om der allerede udføres tilsyn af myndigheder i andre lande, idet der ge-
nerelt tages udgangspunkt i de samme internationalt udarbejdede princip-
per for tilsyn med betalingssystemer. I tilfælde af, at det skønnes nødven-
digt at kræve, at et udenlandsk betalingssystem skal etablere en virksom-
hed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret, og
hvor dette ikke er tilfældet, vil de danske myndigheder søge et samarbejde
med de udenlandske tilsynsmyndigheder med henblik på informationsud-
veksling. Formålet hermed er at undgå unødigt dobbeltarbejde, til skade
for de involverede myndigheder og for virksomheder under tilsyn.
Der findes ikke EU-regler, der giver mulighed for fælles international kon-
trol og tilsyn med it-drift af et detailbetalingssystem. Det er derfor ikke
muligt indenfor gældende lovrammer, at et dansk tilsyn med en udenlandsk
it-leverandør af et detailbetalingssystem udelukkende baseres på et finan-
sielt tilsyn udført i andre lande eller en europæisk tilsynsmyndighed.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.12. Etableringskravet for et udenlandsk betalingssystem og en ope-
ratør af et detailbetalingssystem
Visa bemærker, at Finanstilsynet kan kræve, at et udenlandsk betalingssy-
stem af væsentlig betydning udøver sin virksomhed fra et selskab etableret
i Danmark. Visa anfører, at det er vigtigt at præcisere, hvad en etablering i
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0021.png
21/40
Danmark indebærer, da udenlandske betalingssystemer sandsynligvis også
fungerer på andre markeder.
Mastercard anfører, at kravet om etablering af en virksomhed i Danmark
for at opnå tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem giver anled-
ning til overvejelser om proportionalitet i forhold til begrænsningen i tje-
nesteydelsernes fri bevægelighed. Mastercard opfordrer derfor Erhvervs-
ministeriet til at genoverveje muligheden for at lade virksomheder med
hjemsted i andre EU/EØS-lande om at søge tilladelse i henhold til det fo-
reslåede kapitel 32 a uden at skulle etablere sig i Danmark. Mastercard
henviser i den forbindelse til, at det foreslåede § 177, stk. 3, i lovforslaget
åbner op for at fravige etableringskravet for et udenlandsk betalingssystem.
Endelig bemærker Mastercard, at udenlandske it-leverandører blot ved at
opnå en tilladelse vil underlægge sig danske lovkrav og tilsyn.
Kommentar
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil Finanstilsynet el-
ler Danmarks Nationalbank få mulighed for at kræve, at et udenlandsk be-
talingssystem etableres i Danmark og udøver sin virksomhed under dansk
ret. Hermed bliver virksomheden underlagt tilsyn efter kapitalmarkedslo-
ven. Det vil give Danmarks Nationalbank eller Finanstilsynet bemyndi-
gelse til at indhente informationer om, hvordan selskabet drives og mulig-
hed for at sikreoverholdelse af lovgivning for betalingssystemer.
Den etablerede virksomhed vil kunne outsource sine aktiviteter i henhold
til gældende lovgivning herom. Lovforslaget indeholder således ikke sær-
skilte krav om f.eks. lokalisering af datacentre på dansk jord, som det ken-
des fra andre landes lovgivning. Samtidig bemærkes, at hvis et udenlandsk
betalingssystem selv ansøger om at komme under dansk myndighedskon-
trol ved en registrering efter § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, vil det
normalt medføre, at et krav om, at systemet skal etablere et selskab med
hjemsted i Danmark, ikke er nødvendigt som anført i bemærkningerne til
lovforslaget.
Et detailbetalingssystem er af afgørende betydning for danske borgere og
virksomheder, da det er en forudsætning for, at udbetaling af løn og pen-
sion, betaling for køb af varer og betaling af regninger kan foretages uden
væsentlige forsinkelser. Derfor er det vigtigt, at et detailbetalingssystem
fungerer sikkert og effektivt.
Henset til at der ikke findes regler for samarbejdet mellem europæiske til-
syn, når det gælder it-driften af et detailbetalingssystem, er det vurderet
nødvendigt med et etableringskrav, hvorefter it-leverandører kommer un-
der dansk jurisdiktion. Bestemmelserne om it-operatører af detailbeta-
lingssystemer gælder kun for it-drift af detailbetalingssystemer, hvor væ-
sentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i
øvrigt tilsiger registrering, iht. § 177, stk. 2. jf. § 180 a, stk. 1. Ovenstående
er modsat lovforslagets forslag om, at Finanstilsynet kan k
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0022.png
22/40
ræve at et udenlandsk betalingssystem etablerer sig i Danmark et ufravi-
geligt krav. Det skyldes bl.a., at et udenlandsk betalingssystem både kan
være et kritisk detailbetalingssystem, men også et hvilket som helst andet
betalingssystem. De foreslåede regler er ikke rettet mod andre betalings-
systemer, f.eks. large value betalingssystemer og interbank betalingssyste-
mer.
Med et etableringskrav sikres det, at Finanstilsynet til enhver tid vil kunne
føre et effektivt it-tilsyn med operatøren ved at kunne anvende de tilsyns-
beføjelser, der følger af lov om kapitalmarkeder. Det foreslåede krav om
etablering af et selskab i Danmark vil ikke være i strid med kravet om fri
udveksling af tjenesteydelser i henhold til TEUF, idet der er tale om tilsyn
med kritisk betalingsinfrastruktur i Danmark, herunder tilsyn med udfø-
relse af it-drift af kritisk betalingsinfrastruktur.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.13. Krav til en operatør af et detailbetalingssystem
Mastercard bemærker, at den foreslåede struktur indebærer, at der stilles
krav til betalingssystemets ejere, operatør, leverandører og eventuelle un-
derleverandører fra forskellig side, hvilke bl.a. medfører risiko for mang-
lende overensstemmelse mellem de foreslåede krav.
Mastercard bemærker videre, at det er deres forståelse, at lovforslaget ikke
tilsigter at indføre krav til systemer og drift, som adskiller sig væsentligt
fra de eksisterende krav til fælles datacentraler og opfordrer til, at dette
tydeliggøres i bemærkningerne.
Mastercard bemærker endvidere, at modellen adskiller sig fra reguleringen
af outsourcing andre steder i den finansielle sektor og lovgivning, der er
baseret på EBA’s vejledninger,
hvor det er den virksomhed, der udbyder
den tilladelsespligtige service til offentligheden, som har ansvaret for over-
holdelse af lovens krav til outsourcing.
Mastercard bemærker endeligt, at det principielt er uhensigtsmæssigt at
placere ansvaret for systemets it-sikkerhed hos leverandøren, da leveran-
døren ikke nødvendigvis har mulighed for at kræve de fornødne ændringer
i den samlede aftalestruktur i forhold til ”systemejeren” og sine egne
even-
tuelle underleverandører.
Kommentar
Såfremt en indehaver af et registreret betalingssystem vælger at udføre it-
driften af systemet, skal indehaveren søge om tilladelse som operatør af et
detailbetalingssystem og derfor efterleve de samme krav som en operatør
af et detailbetalingssystem.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0023.png
23/40
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, under punkt 4 om de økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, at det tilsyn, ope-
ratører af detailbetalingssystemer foreslås underlagt, svarer til det tilsyn
Finanstilsynet i dag fører med fælles datacentraler. Det fremgår videre af
bemærkningerne til lovforslaget, at operatører af detailbetalingssystemer
i relevant omfang vil blive omfattet af de regler, der gælder for fælles da-
tacentraler, herunder bekendtgørelsen nr. 1706 af 27. november 2020 om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og dennes bilag 5, bekendtgø-
relse nr. 1268 af 21. november 2014 om systemrevisionens gennemførelse
i fælles datacentraler og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om out-
sourcing for kreditinstitutter m.v.
Forslaget sikrer, at indehavere af registrerede betalingssystemer ikke vil
kunne vælge leverandører, der ikke er forpligtet til at efterleve krav om at
kunne dokumentere sikringsforanstaltninger og risikostyring m.v. Tilsynet
med datacentraler m.v. sker med udgangspunkt i de retningslinjer fra EBA,
som er gældende for de finansielle virksomheder, og som er implementeret
i Danmark ved bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for
kreditinstitutter m.v.
Ordningen, hvorefter der føres direkte tilsyn med it-driftsleverandøren,
har været anvendt i Danmark og i andre europæiske lande i en årrække.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.14. Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i en ope-
ratør af et detailbetalingssystem
FIDA foreslår, at de i lovforslaget opstillede krav til egnethed og hæder-
lighed for bestyrelses- og direktionsmedlemmerne i en operatør af et de-
tailbetalingssystem præciseres. FIDA foreslår i den forbindelse, at Finans-
tilsynet indgår i dialog med aktørerne og eventuelt kommer med forslag til,
hvordan kompetencekravene i de foreslåede §§ 180 d og e i lov om finan-
siel virksomhed kan dokumenteres.
Mastercard anfører, at det bør præciseres i bemærkningerne, at der i for-
hold til egnethedskravene kan tages hensyn til hidtidig erfaring med drift
af en fælles datacentral i Danmark eller tilsvarende virksomhed udenfor
Danmark, og at der ikke er noget krav om dansk bopæl.
Kommentar
Finanstilsynet vil i forbindelse med en ansøgning om tilladelse som opera-
tør af et detailbetalingssystem gå i dialog med den pågældende virksomhed
om, hvordan virksomhedens ledelsesmedlemmer vil kunne dokumentere de
kompetencekrav, der følger af forslaget til henholdsvis § 180 d og e i lov
om finansiel virksomhed. § 180 d drejer sig om, at bestyrelsen i en operatør
af et detailbetalingssystem skal have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring. § 180 e drejer sig om egnetheds- og hæderlig-
hedskravene til det enkelte ledelsesmedlem.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
24/40
Da en datacentral, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for
den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, er underlagt reglerne for fælles datacentraler, og en operatør af
et detailbetalingssystem skal leve op til stort set de samme krav som en
fælles datacentral, kan Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering af et
ledelsesmedlems egnethed lægge vægt på, hvis vedkommende har erfaring
med drift af en fælles datacentral i Danmark eller tilsvarende virksomhed
udenfor Danmark.
Af bemærkningerne til lovforslagets egnethedsbestemmelse i § 180 e, stk.
1, nr. 1, fremgår det, at Finanstilsynet påser, at en person, der tiltræder et
ledelseshverv, har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne varetage hvervet eller stillingen i operatøren.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller
praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der
er tale om en direktørpost eller et bestyrelseshverv. I vurderingen kan bl.a.
indgå, om personen har en relevant uddannelse, om vedkommende har haft
ansættelse inden for en lignende virksomhed såsom en datacentral, der ud-
fører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfra-
struktur, en fælles datacentral eller en anden virksomhed i den finansielle
sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis færre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør.
Der er ikke et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt
i forhold vedrørende operatører af et detailbetalingssystem. Her vil en sær-
lig indsigt i anden branche, som er relevant for en operatør af et detailbe-
talingssystem, kunne være tilstrækkeligt. De øvrige kompetencer i besty-
relsen eller direktionen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af,
om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder kravene.
Ved vurderingen af indehaverens viden, faglige kompetencer og erfaring
vil der blive lagt vægt på, om vedkommende har de fornødne kompetencer
og ressourcer til at løfte opgaven som en operatør af et detailbetalingssy-
stem alene.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at bemærkningerne til det foreslåede § 180
e, stk. 1, nr. 1, tilpasses således, at de i lovforslaget opstillede krav til eg-
nethed og hæderlighed for bestyrelses- og direktionsmedlemmerne i en
operatør af et detailbetalingssystem præciseres nærmere, så det fremgår
mere klart, hvad Finanstilsynet kan lægge vægt på i en egnetheds- og hæ-
derlighedsvurdering.
Da de foreslåede bestemmelser om egnethed og hæderlighed ikke stiller
krav om fast bopæl i Danmark, vurderes det ikke nødvendigt, at tilføje i
bemærkningerne, at der ikke er krav herom.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0025.png
25/40
2.16. Reglerne om outsourcing for en operatør af et detailbetalingssy-
stem
Mastercard anfører, at der er stor forskel på de outsourcingregler, der gæl-
der for henholdsvis betalingssystemer og deres kritiske leverandører, og at
der i dag er en fast praksis for arbejdsfordelingen mellem Finanstilsynet og
Danmarks Nationalbank. Mastercard bemærker, at anvendelsen af denne
model i forhold til en fællesnordisk platform indebærer en risiko for en
situation med modstridende krav fra forskellige myndigheder. Derfor op-
fordrer Mastercard til, at Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank koor-
dinerer tilsyns- og overvågningsaktiviteterne i forhold til betalingssyste-
merne, herunder i forhold til krav fra udenlandske myndigheder.
Mastercard anfører desuden, at lovforslaget ikke bør opstille forhindringer
for, at operatører af detailbetalingssystemer kan outsource funktioner, her-
under kontrolfunktioner til virksomheder i andre lande. Mastercard anfører
videre, at den gældende outsourcingbekendtgørelse sondrer mellem finan-
sielle virksomheder og fælles datacentraler i relation til kriterierne for,
hvorvidt outsourcing anses for kritisk og vigtig.
Visa bemærker, at det er væsentligt, at der ikke stilles krav om, at selve it-
infrastrukturen placeres i Danmark.
Kommentar
Arbejdsdelingen mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet i dag
beror på, at Danmarks Nationalbank efter kapitalmarkedsloven har befø-
jelser til at føre tilsyn med betalingssystemer, der er underlagt deres over-
vågning, og Finanstilsynet har efter lov om finansiel virksomhed beføjelser
til at føre tilsyn med datacentraler, der udfører drift og udvikling for den
fælles betalingsinfrastruktur.
EBAs retningslinjer for outsourcing og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni
2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v. finder ikke anvendelse for
betalingssystemernes outsourcing. Bekendtgørelsen finder anvendelse for
datacentraler i et omfang, der er nærmere bestemt i bekendtgørelsen. Der-
for er der ikke risiko for overlappende krav.
Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet vil under de foreslåede regler
prioritere den indbyrdes koordinering og i relevant omfang koordinering
med udenlandske myndigheder inden for rammerne af de respektive myn-
digheders beføjelser.
Lovforslaget stiller ikke i sig selv begrænsninger for en operatør af et de-
tailbetalingssystems outsourcing af relevante funktioner. Outsourcing skal
altid ske under hensyntagen til de gældende regler herom. Virksomheden
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0026.png
26/40
skal til enhver tid opfylde betingelserne for sin tilladelse, dvs. betingel-
serne i de foreslåede §§ 180 a-i.
Hvordan tilsynsmyndigheden forholder sig til infrastruktur og systemdrift,
der placeres uden for Danmarks grænser, vil fremover bero på en konkret
risikovurdering. Den eller de risikovurderinger, der ligger til grund for
placering af teknisk infrastruktur, vil som hidtil være genstand for tilsyn.
Det kan bl.a. indgå i en sådan risikovurdering, om der er tale om outsour-
cing til en udenlandsk virksomhed, eller om der er tale om aktiviteter, som
den danske virksomhed selv udfører i andre lande.
Kriterierne for hvilke outsourcingarrangementer, der i forhold til opera-
tører af detailbetalingssystemer anses for at være kritiske og vigtige vil
fremgå af den planlagte ændring af outsourcingbekendtgørelsen, som ope-
ratører af detailbetalingstjenester vil blive omfattet af. Det er overordnet
hensigten, at afgrænsningen af, hvilken outsourcing, der vil anses for at
være tilsynsmæssigt relevant vil svare til, hvad der i dag gælder for fælles
datacentraler.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.16. Undtagelse til aktindsigt i sager, der afventer Finanstilsynets be-
styrelses afgørelse
F&P støtter forslaget til en ny bestemmelse, der bl.a. undtager Finanstilsy-
nets udkast til afgørelse eller politianmeldelse i sager om god skik m.v. fra
aktindsigt i offentlighedsloven, når den pågældende er omfattet af Finans-
tilsynets bestyrelses beslutningskompetence. F&P bemærker, at det styrker
retssikkerheden for de berørte virksomheder, da man undgår, at væsentlige
oplysninger i sager om god skik kan komme til offentlighedens kendskab
på trods af, at Finanstilsynets bestyrelse endnu ikke har truffet beslutning
om sagen. F&P støtter videre den tidsmæssig begrænsning af den periode,
hvor dokumenterne er undtaget aktindsigt; dvs. indtil bestyrelsen har truf-
fet beslutning i den konkrete sag.
F&P bemærker, at undtagelsen alene vedrører de god skik-sager, som hører
under bestyrelsens ansvarsområde efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6 i lov om
finansiel virksomhed. F&P finder, at undtagelsen ud fra retssikkerheds-
mæssige hensyn også bør omfatte de god skik-sager, der ikke er principelle
nok til at være omfattet af bestyrelsens ansvarsområde, jf. stk. 12, nr. 4, og
de politianmeldelser, der ikke er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde,
modsætningsvis stk. 12, nr. 6. Undtagelsen bør ligeledes udvides til at om-
fatte forudgående redegørelser, hvor Finanstilsynet har anmodet om oplys-
ninger under varsel om selvinkriminering.
Endelig bemærker F&P, at det bør præciseres i bemærkningerne til bestem-
melsen, at undtagelsen også omfatter det tilfælde, at det ikke er bestyrelsen
selv, der træffer beslutningen, fordi beslutningskompetencen er delegeret
til Finanstilsynet.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0027.png
27/40
Kommentar
Forslaget om undtagelse til reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven
skal sikre, at Finanstilsynets bestyrelses uafhængighed og effektive beslut-
ningsproces ikke kan påvirkes i god-skik sager, hvor offentligheden kan få
adgang til væsentlige oplysninger, før bestyrelsen har truffet beslutning i
sagen.
En udvidelse af undtagelsen, så den også gælder i sager, hvor bestyrelsen
ikke træffer beslutning, enten fordi sagen ikke er principiel, eller hvor be-
styrelsen har delegeret dets beslutningskompetence til Finanstilsynet, vil
ikke varetage hensynet til bestyrelsens uafhængighed og effektive beslut-
ningsproces. Det samme gør sig gældende i sager, hvor Finanstilsynet an-
moder om oplysninger under varsel om selvinkriminering.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.17. Ophævelse af krav om årlig rapport over status for udstedelse af
regler om god skik
F&P støtter, at bestemmelsen om at Finanstilsynet i samarbejde med Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt afgiver rapport over status for ud-
stedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfarin-
ger med reglernes anvendelse, ophæves, da der i dag er almindelig offent-
lighed om tilsynet med god skik sager.
F&P bemærker, at der i samme forbindelse lægges vægt på, at Finanstilsy-
net sikrer, at tilsynets hjemmeside løbende opdateres med nye afgørelser,
ny regulering etc. og at hjemmesiden i øvrigt gøres mere brugervenlig, end
den er i dag.
Kommentar
Det følger af § 354 b i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal
orientere offentligheden om sager, der er af almen interesse eller af betyd-
ning for forståelsen af bl.a. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
I overensstemmelse hermed offentliggør Finanstilsynet afgørelser relateret
til god skik.
Finanstilsynet har fokus på den forbrugerrettede kommunikationen på sin
hjemmeside. Som følge heraf arbejder Finanstilsynet på at gøre indholdet
af sin hjemmeside mere brugervenlig.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.18. Udarbejdelse af årsrapporter i ESEF-format
F&P støtter den foreslåede ændring om, at ESEF-taksonomien skal benyt-
tes på både års- og koncernrapportering for de selskaber, som er omfattet
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0028.png
28/40
af lov om kapitalmarkeder, fordi årsrapporten skal udarbejdes som tidli-
gere og konverteres til xHTML-format. Dette selvom ændringen vil med-
føre øgede administrative byrder.
F&P anfører, at årsrapporten således ikke skal tilpasses til ESEF-
taksonomien, hvilket vil være særdeles vanskeligt, fordi ESEF-
taksonomien afviger betydeligt fra de danske regnskabsregler. Et evt. til-
svarende krav om digital indberetning for de ikke noterede finansielle virk-
somheder vil F&P som udgangspunkt finde for byrdefuldt.
FIDA tager til efterretning, at ESEF-forordningen skal gælde for noterede
virksomheder, herunder noterede finansielle virksomheder. Et eventuelt
tilsvarende nyt krav om digital indberetning og opmærkning for ikke-no-
terede finansielle virksomheder vil FIDA ikke kunne tilslutte sig, og FIDA
bemærker, at de gerne indgår i dialog herom, såfremt et sådant krav over-
vejes indført.
Kommentar
Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke omfatter ikke-noterede sel-
skaber, og at det heller ikke på nuværende tidspunkt er planlagt, da gen-
nemsigtighedsdirektivet alene omfatter virksomheder, der udsteder finan-
sielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked.
Lovforslaget medfører, at virksomheder omfattet af kapitel 5 i lov om ka-
pitalmarkeder skal udarbejde årsrapporter efter ESEF-taksonomien. Det
bemærkes, at årsrapporten skal tilpasses ESEF-taksonomien og udarbej-
des i ESEF-formatet i henhold til ESEF-forordningen. Dette vil medføre
nogle administrative byrder, men vurderes ikke at være særdeles vanske-
ligt.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.19. Præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde og Finanstil-
synets mulighed for at afsætte en hvidvaskansvarlig
FIDA bemærker, at den foreslåede præcisering af hvidvasklovens anven-
delsesområde vil medføre, at forpligtelsen til at udpege en hvidvaskansvar-
lig vil blive udvidet til også at omfatte filialer af udenlandske virksomhe-
der.
FIDA henviser til, at det af bemærkningerne til de foreslåede ændringer
fremgår, at forslaget ikke vil medføre en materiel ændring, hvorfor det for-
modes, at en udvidelse af pligten til at udpege en hvidvaskansvarlig ikke
har været intentionen.
FIDA opfordrer til, at lovteksten rettes, så det er klart, at pligten til at ud-
pege en hvidvaskansvarlig ikke udvides, og at der tages højde for øvrige
konsekvensændringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven, for så vidt
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0029.png
29/40
angår filialer af udenlandske virksomheder, herunder blandt andet § 8, stk.
3, 4 og 5, § 51 a, stk. 1, og § 51 b, stk. 1.
FIDA bemærker, at den foreslåede ændring vedrørende Finanstilsynets
mulighed for at afsætte en hvidvaskansvarlig er en udvidelse af Finanstil-
synets mulighed for at afsætte nøglepersoner i pengeinstitutter, og FIDA
bemærker i den sammenhæng, at ledelsesretten bør forblive i virksomhe-
derne.
Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at det vil være van-
skeligt for virksomheden at vide, om Finanstilsynet vurderer, at den hvid-
vaskansvarlige ikke lever op til kravene om at have tilstrækkeligt kendskab
til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
FA henviser til lovforslagets bemærkninger om, at den foreslåede bestem-
melse forventes anvendt ”i
situationer, hvor personens adfærd indebærer,
at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på
forsvarlig måde”.
FA oplyser, at det ønskes uddybet, hvorfor den gældende
bestemmelse ikke anses for at regulere tilfældet, hvor en personen omfattet
af ordlyden ”ikke
har tilstrækkeligt godt omdømme eller personens adfærd
giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på for-
svarlig måde”.
Kommentar
Ifølge den gældende § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, omfatter kravet om, at
virksomheder skal udpege en hvidvaskansvarlig, ikke udenlandske virk-
somheders filialer, distributører og agenter her i landet.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, 1. pkt., har alene til formål at præ-
cisere hvidvasklovens anvendelsesområde. Det er ikke er intentionen med
lovforslaget at udvide forpligtelsen til at udpege en hvidvaskansvarlig til
at omfatte udenlandske virksomheders filialer, distributører og agenter her
i landet.
Lovforslagets ordlyd tilrettes, således at det er klart, at der alene er tale
om en præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde.
Det bemærkes, at det generelt ikke er intentionen med den foreslåede præ-
cisering af hvidvasklovens anvendelsesområde at pålægge udenlandske
virksomheders filialer, distributører og agenter her i landet forpligtelser,
de ikke er pålagt i den gældende hvidvasklov. Der skal tages højde herfor
ved at tilføje øvrige relevante konsekvensændringer til den foreslåede § 1,
stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven, så det er klart, at forpligtelserne for filialer,
distributører og agenter af udenlandske virksomheder ikke udvides.
Med forslaget udvides Finanstilsynets mulighed for at afsætte den hvid-
vaskansvarlige fra alene at omfatte situationer, hvor der kan stilles spørgs-
mål til vedkommendes omdømme eller personens adfærd til også at omfatte
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0030.png
30/40
situationer, hvor det vurderes, at den hvidvaskansvarlige ikke længere kan
anses for at have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvid-
vask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke
virksomhedens risikoeksponering. Ændringen bringer situationen i over-
ensstemmelse med det europæiske rammeværk på fit & proper-området,
da det europæiske rammeværk også forudsætter, at Finanstilsynet kan af-
sætte personer omfattet af reglerne på manglende egnethed, ikke blot på
manglende hæderlighed. Med ændringen kan adfærd, der relaterer sig til
manglende kompetencer medføre, at en hvidvaskansvarlig må afsættes.
Lovforslaget ændrer imidlertid ikke på, at ledelsesretten er hjemmehø-
rende hos virksomhederne. Ledelsesretten skal udøves indenfor den finan-
sielle regulering, der bl.a. stiller krav om, at ledelsesmedlemmer skal være
tilstrækkeligt hæderlige og egnede. Det er i første omgang op til virksom-
hederne at sikre, at den hvidvaskansvarlige har de rette kompetencer til at
varetage stillingen.
Ændringen medfører, at Finanstilsynet har den samme bemyndigelse i for-
hold til den hvidvaskansvarlige, som Finanstilsynet har i forhold til andre
ledelsesmedlemmer omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed.
2.20. Værtstilsyn i forhold til grænseoverskridende forsikringsformid-
ling
F&P støtter den foreslåede implementering af artikel 7 i forsikringsdistri-
butionsdirektivet (IDD), idet Finanstilsynets adgang til at føre direkte til-
syn med udenlandske formidleres overholdelse af IDD vil sikre et mere
effektivt tilsyn til gavn for danske forbrugere.
F&P anfører, at idet bestemmelsen, jf. direktivets præambel 22, også gæl-
der for grænseoverskridende virksomhed gennem etablering af en filial,
bør bestemmelsen ikke indsættes i § 24 i lov om forsikringsformidling, da
denne bestemmelse alene vedrører levering af grænseoverskridende tjene-
steydelser.
Kommentar
Lovforslaget ændres, således at den foreslåede bestemmelse indføres som
en ny paragraf for at tydeliggøre, at den foreslåede bestemmelse både gæl-
der for grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed og for filialetab-
lering.
2.21. Frist for opsigelse af en basal betalingskonto
FIDA bemærker, at ændringen i lovforslaget om, at opsigelse af et kunde-
forhold, som er begrundet med, at en kunde ved strafbare handlinger har
misbrugt sin ret til at have en basal betalingskonto, først har virkning efter
to måneder, er problematisk. FIDA anfører, at pengeinstituttet her forplig-
tes til at videreføre kundeforholdet i to måneder, selvom kunden har begået
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0031.png
31/40
strafbare handlinger mod pengeinstituttet. FIDA finder, at det bør afdæk-
kes, om det er muligt at fastholde muligheden for straks at kunne opsige et
kundeforhold i denne situation eller arbejde for en ændring af direktivet.
Kommentar
Den foreslåede ændring skal sikre en korrekt implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammen-
lignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af beta-
lingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner, hvorefter en
opsigelse af en aftale om en betalingskonto med basale funktioner som ud-
gangspunkt skal ske mindst 2 måneder inden opsigelsen får virkning.
Denne tidsfrist finder anvendelse ved opsigelser, som er begrundet, i at
kunden har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengein-
stituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have en
basal betalingskonto. Som eksempel kan nævnes dokumentfalsk, røveri el-
ler hacking. Det vil herefter kun være muligt at opsige aftalen med øjeblik-
kelig virkning, hvis forbrugeren har anvendt betalingskontoen til strafbare
formål, f.eks. hvidvask, eller forbrugeren har afgivet forkerte oplysninger
for at få en basal betalingskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville
have medført afslag, jf. § 13, stk. 1, nr. 1 eller 3, i lov om betalingskonti.
FIDAs bemærkninger er noteret, og de vil blive inddraget i forbindelse
med en kommende revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbin-
delse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-
lingskonti med basale funktioner.
2.22. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber (Solvens II artikel
278) - lønmodtagerkrav
Forsikring og Pension (F&P) bemærker, at F&P ikke er enig i, at der bør
indføres forrang for lønmodtagerkrav for forsikringstagerne i tilfælde af
konkurs, som foreslået med henvisningen til konkurslovens § 95 i § 234 a,
2. pkt.
F&P fremhæver, at da man fra dansk side i sin tid forhandlede bestemmel-
sen i Solvens II direktivet - der i dag er art 275 - lagde man vægt på, at vi
i Danmark har Lønmodtagernes Garantifond, hvorfor det for Danmark ikke
var nødvendigt med en særstilling for lønmodtagerkrav. Dette var i mod-
sætning til en række sydeuropæiske lande, som derfor lagde vægt på mu-
ligheden for at medtage lønkrav. Dette er ifølge F&P baggrunden for, at
det er op til de enkelte medlemsstater, om lønmodtagerkrav skal have for-
rang og grunden til, at der aldrig har været en fortrinsstilling for § 95 krav
ved konkurser i danske forsikringsselskaber. F&P anfører endvidere, at det
også er svært at se, hvorfor forsikringskunderne skal stilles dårligere end i
dag i tilfælde af konkurs, og selvom kunderne kompenseres af Garantifon-
den, så er der ifølge F&P stadig bl.a. en selvrisiko forbundet med at mod-
tage kompensation/erstatning fra garantifonden.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0032.png
32/40
F&P bemærker derfor, at det foreslåede krav om forrang for konkurslovens
§ 95 i § 234 a stk. 1, både vil være i direkte modstrid med de hensyn, som
blev lagt til grund for lovændringen i 2019 og med den danske forhand-
lingsposition, da EU-reglerne blev vedtaget.
Kommentar
Lovforslaget er i tråd med Forsikring & Pensions bemærkninger blevet
justeret, således at det ikke foreslås at give lønkrav i henhold til § 95 i
konkursloven fortrinsstilling forud for forsikringstagerne i tilfælde af kon-
kurs i et skadesforsikringsselskab.
Der er lagt vægt på, at der i Danmark er Lønmodtagernes Garantifond,
der sikrer løn til lønmodtagerne ansat i forsikringsselskabet. Hertil er der
lagt vægt på, at forsikringstagere og sikrede, der ikke er dækket af Garan-
tifonden for skadesforsikringsselskaber, ikke bør stilles dårligere end de er
i dag i tilfælde af konkurs i et skadesforsikringsselskab.
Det bemærkes, at forsikringstagere og sikrede dækket af Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber vil få den fulde forsikringsdækning (erstatning)
fra Garantifonden i tilfælde af konkurs i et skadesforsikringsselskab. For-
sikringstagere er pålagt en selvrisiko på 1.000 kr. ved dækning for tidligere
indbetale præmier fra Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Det
følger dog her af § 5, stk. 5, i lov om en garantifond for skadesforsikrings-
selskaber, at disse forsikringstagere ikke kan gøre krav på erstatning af
selvrisikoen på 1.000 kr. ift. tidligere indbetalte præmier fra forsikrings-
selskabets konkursbo. Derfor ville forsikringstagerne ikke have modtaget
mindre erstatning som følge af forslaget om fortrinsstilling for § 95 i kon-
kursloven. Det er dog muligt, at Garantifonden for skadesforsikringssel-
skaber som følge af forslaget ville kunne have modtaget en mindre divi-
dende efter konkursboets opgørelse, da Garantifonden indtræder i kravet
imod konkursboet for alle de forsikringstagere og sikrede, som Garanti-
fonden har udbetalt dækning til.
2.23. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber
Solvens II direk-
tivets artikel 278
F&P bemærker i forhold til det nye foreslåede stk. 2 til § 234 a i lov om
finansiel virksomhed, at det ikke er specificeret i bemærkningerne til lov-
forslaget, hvordan skadesforsikringsselskaber skal sikre og efterleve kravet
i § 234 a om, at gyldigt stiftede panterettigheder til enhver tid modsvares
af ubehæftede aktiver.
F&P anfører, at de antager, at selskabernes kvartalsvise indberetninger af
deres solvensmæssige stilling vil være tilstrækkelige til at sikre, at loven
efterleves. F&P vurderer, at når et selskab kan vise, at deres basiskapital er
positiv, så har selskabet pr. definition aktiver til dækning af de forsikrings-
mæssige hensættelser, deres pantsikrede fordringer, hvorfor det ifølge F&P
vil være unødvendigt med yderligere tiltag til sikring af, at loven efterleves.
F&P anfører endvidere, at det fremgår af rapporten om Eftersynet af den
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
33/40
finansielle regulering, at hensynet med ændringen fra registrerede aktiver
til en konkursmodel også var de administrative lettelser, og det er ifølge
F&P vigtigt at dette hensyn forsat tilgodeses.
Endelig anfører F&P, at Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber får
nye beføjelser i relation til arbejdsskade og konkurser/fratagelse af tilla-
delse fra 1. juli 2021, hvilket bør fremgå af bemærkningerne.
Kommentar
Det foreslås med lovforslaget at indføre en ny regel i § 234 a, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter gyldigt stiftede panterettigheder til en-
hver tid skal modsvares af aktiver svarende til værdien de gyldigt stiftede
panterettigheder. Disse aktiver må ikke allerede være bestemt til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §§ 126 e og 126 f, eller det af
selskabet opgjorte krav til minimumsbasiskapital, solvenskapitalkravet el-
ler minimumskapitalkravet, jf. § 126 og §§ 126 c og 126 d.
Det nye stk. 2 i § 234 a skal implementere artikel 278 i Solvens II-direktivet
(direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af
forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)).
I tråd med Forsikring & Pensions bemærkninger er lovsforslagets be-
mærkninger til den foreslåede bestemmelse blevet udbygget, så det frem-
går klarere, hvordan kravet i det foreslåede stk. 2 til § 234 a skal efterleves
af de omfattede virksomheder. Det fremgår nu, at skadesforsikringsselska-
berne løbende vil skulle sikre, at de efterlever kravet, men at der ikke ind-
føres nye faste indberetningskrav herom.
Finanstilsynet kan på baggrund af indberetninger følge udviklingen i
gruppe 1-forsikringsselskabernes pantsætning af aktiver, samt udviklingen
i de forsikringsmæssige hensættelser, minimumsbasiskapitalkravet, sol-
venskapitalkravet eller minimumskapitalkravet. Ved behov for skærpet til-
syn med et skadesforsikringsselskab vil Finanstilsynet kunne udbede sig
yderligere oplysninger fra det enkelte selskab. Finanstilsynet kan forbyde
et skadesforsikringsselskab at råde over dets aktiver eller begrænse rådig-
heden herover, hvis selskabet f.eks. ikke har et kapitalgrundlag, der er til-
strækkeligt til at dække selskabets solvenskapitalkrav eller minimumskapi-
talkrav, eller selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af
de forsikringsmæssige forpligtelser, jf. § 251 i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet vil kunne anvende denne hjemmel til at forhindre, at et ska-
desforsikringsselskab pantsætter sine aktiver til fordel for tredjemand i en
situation, hvor selskabet f.eks. ikke opfylder solvenskapitalkravet eller mi-
nimumskapitalkravet eller ikke har tilstrækkelige hensættelser.
Fra 1. juli 2021 er pligten til at tage en arbejdsulykkesforsikringsbestand
under administration, når et skadesforsikringsselskab får inddraget sin til-
ladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, overgået fra Ar-
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0034.png
34/40
bejdsmarkedets Erhvervssikring til Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber. Samtidig blev det indført, at Garantifonden overtager admini-
strationen af de arbejdsulykkesforsikringsbestande, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring tidligere havde under administration, som følge af at for-
sikringsselskaber har fået inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkes-
forsikringsvirksomhed.
Ændringen af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf.
ovenfor, vurderes ikke relevant ift. den foreslåede regel i § 234 a, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, hvorefter gyldigt stiftede panterettigheder til
enhver tid skal modsvares af aktiver. På den baggrund vurderes det ikke
relevant i nærværende lovforslag at inddrage ændringen af lov om en ga-
rantifond for skadesforsikringsselskaber i bemærkningerne til loven.
2.24. Præciseringen af samspillet mellem de eksisterende regler om
whistleblowerordninger i den finansielle regulering og lov om be-
skyttelse af whistleblowere
FA bemærker, at det er af stor betydning, at der sikres samordning af kra-
vene i de nye generelle whistleblowerregler med de eksisterende ordnin-
ger, således at de generelle regler alene supplerer og ikke overlapper de
eksisterende ordninger.
FA gør desuden opmærksom på, at det haster med klarhed om betydningen
af lov om whistleblowere, idet loven skal træde i kraft den 17. december
2021, og virksomhederne skal have en mulighed for at tilpasse de etable-
rede ordninger til de nye krav
LOPI støtter en præcisering af samspillet mellem de eksisterende regler om
whistleblowerordninger i den finansielle regulering og lov om beskyttelse
af whistleblowere, men opfordrer til yderligere præcisering og klarhed.
LOPI ønsker særligt yderligere klarhed om, hvordan finansielle virksom-
heder skal opfylde forskellige regelsæt afhængig af den pågældende virk-
somheds størrelse og type.
FIDA støtter overordnet formålet med en stærkere beskyttelse af whist-
leblowere og understreger vigtigheden af, at der bliver skabt den fornødne
klarhed om samspillet mellem de eksisterende regler om whistleblower-
ordninger i den finansielle regulering og lov om beskyttelse af whistleblo-
were. Det er vigtigt, at de nye regler i lov om beskyttelse af whistleblowere
supplerer og ikke overlapper kravene efter den sektorspecifikke lovgiv-
ning.
FIDA opfordrer til, at der snarest muligt fra myndighedernes side udarbej-
des operationelle vejledninger for de omfattede virksomheder, herunder
virksomhederne på det finansielle område med henholdsvis færre og flere
end 50 ansatte.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0035.png
35/40
Kommentar
Med lovforslaget fastsættes det generelt, at reglerne i de finansielle sektor-
love har forrang, når de giver whistlebloweren en bedre beskyttelse, end
whistlebloweren vil få i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere.
Det anerkendes dog, at der er et behov for yderligere vejledning. Finans-
tilsynet forventer at udstede en vejledning, som præciserer samspillet og
overlappet mellem de to regelsæt, således at virksomhederne klart kan
identificere, hvilke regler der gælder for dem.
Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet ifølge sin kommenterede hø-
ringsoversigt af 14. april 2021 har oplyst, at Justitsministeriet vil udar-
bejde generelt vejledningsmateriale, herunder om lovens anvendelsesom-
råde.
Det skal understreges, at der ikke kommer til at gælde forskellige regelsæt
for de finansielle virksomheder afhængig af type og størrelse, idet lov-
forslaget sikrer, at der gælder ensartede krav på tværs af sektoren. Der
henvises til afsnit 2.25. nedenfor.
Det skal bemærkes, at lov om beskyttelse af whistleblowere alene træder i
kraft den 17. december 2021 for store virksomheder i den private sektor
med flere end 249 ansatte. For øvrige virksomheder i den finansielle sektor
med 249 eller færre ansatte har reglerne i lov beskyttelse af whistleblowere
først virkning fra den 17. december 2023. Det følger af § 31 i lov om be-
skyttelse af whistleblowere.
2.25. Ensartede krav til whistleblowerordninger på tværs af den finan-
sielle sektor
LOPI anfører, at som lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 1-14 er for-
muleret, lægges der op til, at finansielle virksomheder, som i dag er under-
lagt ensartede krav til deres whistleblowerordninger, fremadrettet vil skulle
opfylde forskellige regelsæt afhængig af den pågældende virksomheds
størrelse og type.
LOPI bemærker, at finansielle virksomheder med flere end 50 ansatte vil
blive forpligtet til at etablere en whistleblowerordning for arbejdstagere i
medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere og derfor skal efterleve
kravene heri. I den forbindelse bemærkes det, at i finansielle virksomheder
med færre end 50 ansatte vil lov om beskyttelse af whistleblowere finde
supplerende anvendelse, hvis virksomheden i medfør af de sektorspeci-
fikke EU-retsakter, der fremgår af whistleblowerdirektivets bilag del II, el-
ler nationale implementeringslove er forpligtet til at oprette en intern
whistleblowerordning, eksempelvis lov om finansiel virksomhed og hvid-
vaskloven.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0036.png
36/40
LOPI anfører på den baggrund, at det følgelig må antages, at finansielle
virksomheder med færre end 50 ansatte, der er omfattet af for eksempel
lov om finansiel virksomhed, alene omfattes af kravene i lov om beskyt-
telse af whistleblowere i det omfang, at en given indberetning i første om-
gang ligger indenfor det materielle anvendelsesområde i den relevante fi-
nansielle regulering. Den manglende klarhed over samspillet mellem re-
gelsættene vil således gøre det svært for pengeinstitutter med færre end 50
ansatte at implementere og forholde sig til lov om beskyttelse af whist-
leblowere i deres eksisterende whistleblowerordninger, herunder ved
håndtering af modtagne indberetninger, opfølgning, dokumentation osv.
Kommentar
De finansielle virksomheder er i dag underlagt ensartede krav til whist-
leblowerordninger.
Ikrafttrædelsen af lov om beskyttelse af whistleblowere medfører, at de fi-
nansielle virksomheder, fremover umiddelbart vil skulle opfylde forskellige
regelsæt afhængig af den pågældende virksomheds størrelse og type. Det
skyldes, at finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte, som alene
er omfattet af de nationalt bestemte whistleblowerordninger i de finansielle
sektorlove, ikke omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere.
Nærværende lovforslag har imidlertid til formål at sikre en fortsat ensartet
beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor i overens-
stemmelse med Bankpakke 6. Det foreslås således i nærværende forslag at
omfatte finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte, som har nati-
onalt bestemte whistleblowerordninger, der ikke udgør implementering af
EU-retsakterne nævnt i whistleblowerdirektivets bilag del II, af kravene i
lov om beskyttelse af whistleblowere. Herved sikres det, at alle finansielle
virksomheder, som i dag har whistleblowerregler i deres sektorlove, skal
efterleve samme krav i lov om beskyttelse af whistleblowere.
LOPI antager, at finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte alene
omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere i det omfang, at en given
indberetning i første omgang ligger indenfor det materiale anvendelses-
område i den relevante finansielle regulering.
Hertil skal det bemærkes, at lovforslaget indebærer, at de finansielle virk-
somheders ordninger skal kunne modtage indberetninger, som både falder
indenfor området i sektorlovene og forhold, der kan indberettes om efter
lov om beskyttelse af whistleblowere. I de finansielle sektorlove gælder det
som hovedregel, at virksomhederne skal stille deres ordning til rådighed
for indberetninger om overtrædelse af den finansielle regulering. Ifølge lov
om beskyttelse af whistleblowere, skal ansatte også kunne indberette om
alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold, herunder misbrug af
økonomiske midler, tyveri, svig
underslæb, bedrageri og bestikkelse samt
seksuel chikane. De finansielle virksomheder, der med lovforslaget omfat-
tes af lov om beskyttelse af whisteblowere, vil derfor også skulle tage imod
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0037.png
37/40
sådanne indberetninger på lige fod med virksomheder, der i forvejen er
direkte omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere
2.26. Tilpasninger af eksisterende whistleblowerordninger
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører, at lovforslagets hen-
visning til lov om beskyttelse af whistleblowere skal fortolkes således, at
de finanselle virksomheder ikke skal etablere en særskilt whistleblower-
ordning efter lov om beskyttelse af whistleblowere, men at virksomhe-
derne kan opfylde dennes lov krav ved at tilpasse den eksisterende ordning,
som er oprettet i medfør den finansielle lovgivning. FA henviser i den for-
bindelse til, at det i lovforslaget beskrives, at de forbundne omkostninger
ikke forventes at være væsentlige.
FA henviser desuden til, at det i lovforslagets bemærkninger fremhæves,
at de foreslåede bestemmelser ikke indebærer en ændring i den person-
kreds, som virksomheden skal stille sin whistleblowerordning til rådighed
for. FA forudsætter i den forbindelse, at de virksomheder, som allerede har
whistleblowerordninger efter reglerne i den finansielle lovgivning, vil
kunne tilpasse den personkreds, som efter den finansielle lovgivningen
skal kunne anmelde til ordningen med den personkreds, som skal kunne
anmelde til whistleblowerordningen efter lov om beskyttelse af whistleblo-
were. I modsat fald vil der blive tale om ganske betydelige etableringsom-
kostninger for disse virksomheder
hvilket vil være i strid med beskrivel-
sen af omkostningerne for erhvervslivet i lovforslaget.
FA anmoder om, at disse forhold specificeres i lovteksten og/eller i de
fremsatte bemærkninger til lovforslaget.
Finans Danmark (FIDA) understreger vigtigheden af, at virksomhederne
på det finansielle område vil kunne videreføre deres eksisterende ordninger
med de nødvendige tilpasninger til den nye lov om beskyttelse af whist-
leblowere.
Kommentar
Det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører, at de finansielle virksomhe-
der skal etablere nye whistleblowerordninger. De finansielle virksomheder
vil således kunne opfylde kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere
ved, at deres eksisterende ordninger tilpasses de nye krav.
Det bemærkes desuden, at personkredsen, som virksomhederne skal stille
deres whistleblowerordning til rådighed for, ikke bliver ændret ved lov-
forslaget. Dette skyldes, at begrebet ”ansatte” i de finansielle sektorlove
stammer fra direktivimplementering og derfor skal fortolkes i overensstem-
melse med det EU-retlige arbejdstagerbegreb, som også anvendes i lov om
beskyttelse af whistleblowere. For at undgå fortolkningstvivl tilpasses be-
mærkningerne til lovforslaget, så det fremgår, at ansatte skal tolkes i over-
ensstemmelse med det EU-retlige arbejdstagerbegreb.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456500_0038.png
38/40
Det bemærkes, at whistleblowerordningen for de finansielle virksomheder
også fortsat vil skulle stilles til rådighed for bestyrelsesmedlemmer.
2.27. Klager til Erhvervsankenævnet
Nævnenes Hus bemærker, at lovforslaget vurderes at kunne medføre flere
klager til Erhvervsankenævnet. I det tilfælde forudsætter Nævnenes Hus,
at styrelsen kompenseres for de dertilhørende udgifter til behandlingen
heraf.
Kommentar
Lovforslaget medfører ikke yderligere omkostninger for Erhvervsankenæv-
net, idet lov om beskyttelse af whistleblowere ikke indeholder klageadgang
til denne myndighed.
2.28. Ændring af kreditorhierarkiet
Danmarks Nationalbank (DN) bemærker, at det med udkastet foreslås, at
bestemte kreditorers aftalemæssigt fastsatte placering i kreditorhierarkiet
ændres i forbindelse med udløbet af en overgangsordning i CRR. Som en
konsekvens af lovforslaget vil nogle kreditorer blive dårligere stillet i en
evt. konkurs, end hvad de havde forudsat ved købet af kapitalinstrumen-
terne.
DN finder det ubegrundet, at der med lovindgreb ændres på allerede ud-
stedte instrumenters placering i kreditorhierarkiet. Det er vigtigt for et vel-
fungerende marked, at der er gennemsigtighed for investorerne i deres in-
vesteringer, herunder også ift. placeringen i kreditorhierarkiet. Dette skyl-
des særligt, at der med CRR har været en længere overgangsordning til
ændrede kapitaldækningsregler, hvor institutterne har haft tid til at indrette
sig efter de nye regler siden 2013.
Kommentar
Det følger af kapitalkravsforordningen (CRR), at de forskellige typer af
kapitalinstrumenter skal være efterstillet andre typer af kapitalinstrumen-
ter i en bestemt orden. Kapitalinstrumenter, der ikke lever op til kravene i
CRR, kan ikke indgå i kapitalgrundlaget.
En overgangsordning i CRR, der udløber 31. december 2021, medfører, at
institutterne kan medregne hybride kernekapitalinstrumenter i deres kapi-
talgrundlag. Med udløb af overgangsordningen kan denne kapital stadig
tælles med i kapitalgrundlaget for instituttet, men som supplerende kapital.
Det vil dog betyde, at instituttets øvrige udstedelser af hybrid kernekapital
ikke kan tælles med i kapitalgrundlaget, da disse instrumenter i så fald ikke
vil være efterstillet al supplerende kapital, og derfor efter Det Europæiske
Banktilsyns tolkning ikke lever op til kravene i CRR. Dette er betegnet in-
fektionsrisiko.
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
39/40
Det Europæiske Banktilsyn offentligjorde den 21. oktober 2020 en ”opi-
nion” om, hvordan kapitalinstrumenter under overgangsordningen i CRR
bør håndteres ved udløb af ordningen ultimo 2021. Her lægger Det Euro-
pæiske Banktilsyn op til, at overgangsinstrumenterne indfries, at aftale-
grundlaget ændres, eller at problemet håndteres ved national lovgivning.
DN anfører, at der ændres på kreditorrækkefølgen for eksisterende instru-
menter. Det er korrekt, men det skal bemærkes, at for så vidt angår det
hybride kapitalinstrument, så opnår det en bedre stilling ved konkurs. For
så vidt angår de øvrige kreditorer, så vil de uden lovændringen stå overfor,
at instrumentet falder ud af kapitalgrundlaget som følge af, at det enten
indfries eller ikke må indregnes.
Det er korrekt, at problemet med infektionsrisiko pt. er begrænset i Dan-
mark. Indfrielse af overgangsinstrumenterne eller ændring af aftalegrund-
laget for instrumenterne er dog forbundet med store omkostninger. Det
skal også bemærkes, at der fremadrettet kan opstå situationer, hvor et in-
stitut ikke kan få tilladelse af Finanstilsynet til at indfri kapitalinstrumentet
som følge af instituttets økonomiske udfordringer, men hvor instrumentet
samtidig ikke kan medregnes. Derfor lægges der op til, at problemet med
infektionsrisiko løses via national lovgivning. Det vil også indebære en
fremtidssikring i forhold til eventuelle kommende ændringer af den euro-
pæiske regulering af kapitalinstrumenter.
3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-
tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,
Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-
stri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening -,
DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk
Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor-
ening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske-
Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanaly-
tikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af
virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekre-
triat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA
Foreningen af Danske For-
sikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH
Foreningen for Di-
stance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansfor-
bundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen
L 12b - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
40/40
af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af
Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Ko-
sakewitsch, Frivilligrådet, FSR
danske revisorer, Garantiformuen, HK,
Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisa-
tionernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA
Denmark Chapter IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-
forening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kurator-
foreningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdæk-
kende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs
Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mater-
card Payment Services Denmark A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen
A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association,
Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Postnord Juridiske afdeling,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og
Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommu-
nikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities
A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International
Danmark, Ørsted, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-
lering (OBR), Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet,
Kirkeministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturmini-
steriet, Miljø- og fødevareministeriet, Skatteministeriet, Social- og Inden-
rigsministeriet, Statsministeriet, Sundhed og Ældreministeriet, Transport-
og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsmi-
nisteriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finansiel Stabi-
litet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Pa-
tent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Data-
tilsynet, Nævnenes Hus, Økonomistyrelsen, Den Europæiske Centralbank.
4. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-
mærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Forsikring & Pension, Finans
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lokale Pengeinstitutter,
MasterCard, Danmarks Nationalbank og Visa.