Erhvervsudvalget 2021-22
L 13
Offentligt
2479800_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 13 stillet af udvalg den 3. november
2021 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslag,
der sikrer:
• At adfærdsdesign målrettet børn under 18 år forbydes. Det betyder, at
elementer i it-produkter til børn, som hele tiden »nudger« børn til at være
på, skal stoppes. Det betyder, at f.eks. autoplay skal forbydes, og at børn
heller ikke må »nudges« til at afgive data, og at disse ikke må opsamles
til at sætte endnu mere raffineret ind over for børn, ligesom features ikke
må designes, så de opmuntrer til at bruge mere tid, flere penge eller lig-
nende.
• At produkter til børn skal designes efter privacy by design og »opt-in-
modeller« og ikke »opt-out«. Det betyder, at alle datasamlende informa-
tioner fra starten skal være slået fra i børneprodukter, og at barnet sam-
men med sine forældre aktivt skal slå dem til og give tilladelse til dem.
• At der skal tages foranstaltninger, som sikrer, at børn ikke udsættes for
voldeligt indhold, selvskadebilleder og børneporno, og at det gøres til en
skærpende omstændighed at vise indholdet. Herunder skal aldersverifice-
ring inddrages.
• At markedsføring i den fysiske verden og på de digitale medier, der er
rettet mod børn og unge under 18 år, skal leve op til særligt skærpede
krav. Reglerne skal beskytte de ofte ukritiske og uerfarne unge forbrugere
mod påvirkninger, der kan være skadelige.
Svar:
I forhold til den del af spørgsmålet, som vedrører foranstaltninger, som
sikrer, at børn ikke udsættes for voldeligt indhold, selvskadebilleder og
børneporno, følger det allerede af den gældende § 11, stk. 1, i markedsfø-
ringsloven, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år ikke di-
rekte eller indirekte må opfordre til vold eller anden farlig eller hensyn-
sløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro
som virkemidler.
Efter denne bestemmelse er markedsføring, der tilskynder til voldshand-
linger, mobning eller lignende, ikke tilladt. Det samme gælder, hvis en
reklame på utilbørlig måde bruger drab, vold eller mishandling som vir-
kemiddel. Eksempelvis er det ikke tilladt at illustrere en reklame for lege-
tøjspistoler med realistiske skuddueller mellem soldater. Endvidere må
markedsføringen ikke uden pædagogisk, samfundsmæssig eller anden
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, til erhvervsministeren
2/3
saglig begrundelse indeholde afbildning eller beskrivelser af farlige situa-
tioner eller af situationer, der tilsidesætter almindelig sikkerhed. Det kun-
ne fx være en reklame, hvor man viser modeller med plastikposer over
hovederne, og hvor det vil være forbundet med stor fare, hvis børn inspi-
reret af reklamen gør det samme. Et andet eksempel kunne være rekla-
mer, hvori personer omgås uforsvarligt med ild.
Denne gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 11, stk. 1, inde-
holder dog ikke et krav om aldersverificering, hvorfor der vedlagt svaret
er indsat et ændringsforslag vedrørende dette krav.
Derudover indeholder det fremsatte forslag til ændring af markedsfø-
ringslovens § 11, stk. 2, netop et forbud mod, at handelspraksis rettet mod
børn og unge under 18 år indeholder omtale af billeder af eller henvisnin-
ger til produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år. Det gælder
bl.a. produkter, der ikke lovligt kan sælges til børn og unge under 18 år
eller produkter af seksuel karakter mod betaling eller ydelser, hvor sam-
vær, der kan have seksuel karakter, belønnes, herunder såkaldt sugar-
dating. Børneporno vil være omfattet af bestemmelsen og er derudover
strafbart efter straffeloven.
I forhold til den del af spørgsmålet, der foreslår, at markedsføring i den
fysiske verden og på de digitale medier, der er rettet mod børn og unge
under 18 år, skal leve op til særligt skærpede krav, er der efter den gæl-
dende § 3, stk. 2, i markedsføringsloven allerede et krav om, at handels-
praksis rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårba-
re over for den pågældende handelspraksis, skal være udformet med sær-
ligt hensyntagen til børns og unges naturlige godtroenhed og manglende
erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke og
nemmere at præge. Bestemmelsen er udtryk for en agtsomhedsnorm og
udtryk for en generel skærpelse i forhold til de øvrige bestemmelser i
markedsføringsloven. Bestemmelsen suppleres i § 11 med et konkret for-
bud mod brug af visse pågående virkemidler i handelspraksis rettet mod
børn og unge. Det bemærkes i den forbindelse af markedsføringsloven er
teknologineutral og derfor gælder både på digitale medier og i den fysiske
verden.
Det er derfor kun dele af de ovenfor nævnte forhold, der indgår i det ud-
arbejdede ændringsforslag.
Det bemærkes, at regeringen finder, at lovforslaget i sin nuværende ud-
formning sammenholdt med den eksisterende regulering i forhold til han-
delspraksis målrettet børn og unge under 18 år sikrer en rimelig balance.
På den ene side er der hensynet til de erhvervsdrivendes mulighed for at
markedsføre sig over for børn og unge under 18 år, mens der på den an-
den side er beskyttelsen af børn og unge under 18 år. Det bemærkes der-
udover, at det er regeringens holdning, at elementer af det ønskede æn-
dringsforslag
som f.eks. adfærdsdesign målrettet børn under 18 år og
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, til erhvervsministeren
3/3
kravet om, at produkter til børn skal designes efter privacy by design og
»opt-in-modeller«, ikke naturligt hører hjemme i markedsføringsloven,
der regulerer, hvordan erhvervsdrivende markedsfører deres produkter i
offentligheden. Tiltagene i ændringsforslaget
såsom krav om privacy by
design
er dog interessante forslag i forhold til at øge forbrugerbeskyttel-
sen. Det er regeringens holdning, at der er behov for nærmere undersø-
gelser heraf, herunder også hvilken lovgivning sådanne tiltag ville høre
ind under.
Regeringen kan dog ikke samlet set støtte ændringsforslaget.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup