Ændringsforslag
til
lov om ændring af lov markedsføring
(Gennemførelse af ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis og indførelse af regler om
handelspraksis rettet mod børn og unge samt ny bødemodel m.v. (L 13)
Til § 1
Af et
mindretal
(SF)
1)
Nr. 13
affattes således:
»13.
I
§ 11
indsættes som stk. 3-7:
Stk. 3.
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke udøves på eller via profiler på sociale
medier, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn og unge under 15 år. Handelspraksis rettet mod børn
og unge under 18 år på sociale medier må heller ikke i øvrigt anvende børn og unge under 15 år, medmindre
anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise et produkt.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende må ikke markedsføre it-produkter, der indeholder adfærdsdesign målrettet børn og
unge under 18 år.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende, der markedsfører sig på internettet, som børn og unge under 18 år bruger eller
potentielt bruger, skal foretage effektive aldersverificeringer, så det sikres, at børn og unge under 18 år ikke
udsættes for voldeligt indhold, selvskadebilleder og børneporno.
Stk. 6.
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år, må kun ske, såfremt datasamlende informationer
er slået fra, så det kræver en aktiv tilmelding og ikke en framelding.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke produkter der er omfattet af stk. 2.««
[Indførelse af regler om digital beskyttelse af børn og unge under 18 år]
Til nr. 1
Med ændringsforslaget indsættes tre nye stykker i den i lovforslagets nr. 13 foreslåede ændring af § 11.
Stk. 3 er indholdsmæssigt uændret. Det gælder også lovforslagets stk. 4, der dog bliver stk. 7.
Ændringsforslagets stk. 4 indebærer, at markedsføring af it-produkter, der indeholder adfærdsdesign målrettet
børn og unge under 18 år forbydes. Designfunktioner, der har til hensigt at få børn og unge under 18 år til at
foretage en transaktionsbeslutning, som de ellers ikke ville have truffet, eller anden skjult manipulation med
henblik på at øge børns og unge under 18 års forbrug, er herefter ikke tilladt.
Manipulation kan forstås som designstrategier, produktindstillinger og produktarkitektur målrettet kognitive
sårbarheder med det formål eller den virkning at skubbe børn og unge under 18 år til at træffe valg, som ikke
er i barnets bedste interesse, men som er til gavn for den erhvervsdrivende. Elementer i it-produkter til børn