Erhvervsudvalget 2021-22
L 13
Offentligt
2479763_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 28 ad L 13 stillet af udvalget den 4. novem-
ber 2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om Danmark med den foreslåede nye bø-
demodel for overtrædelse af markedsføringsloven lever op til sine for-
pligtelser i direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) til at på-
se, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til bekæmpelse af
urimelig handelspraksis og til at sikre, at direktivet overholdes i over-
ensstemmelse med forbrugernes interesse, jf. EU-dom C-109/17, præ-
mis 31, når Forbrugerombudsmanden har en prioritetsadgang, og når
klager om vildledende miljø-markedsføring for fødevarer, herunder
vildledende udeladelser, af Forbrugerombudsmanden tilsyneladende
konsekvent oversendes til Fødevarestyrelsen, som ikke inddrager mar-
kedsføringsloven i sin vurdering, jf. artiklen: ”Ombudsmand sender kla-
ge over Danish Crown-kampagne videre til Fødevarestyrelsen
Green-
peace
kritiserer”,
Børsen.dk,
den
17.
august
2021
https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/klage-over-greenwashing-skifter-
haender?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at vi overholder vores EU-retlige forplig-
telser
ikke mindst, når det drejer sig om regler om forbrugerbeskyttel-
se og håndhævelsen heraf. Det er derfor også vigtigt, at sanktioner for
overtrædelse af markedsføringsloven har en afskrækkende virkning.
Den generelle bødemodel, som fremgår af lovforslagets § 37, stk. 5, in-
debærer ikke blot, at der skal lægges vægt på den erhvervsdrivendes
omsætning, men tilsigter også at bødeniveauet generelt hæves. Det er
med til at sikre, at bøder for overtrædelse af markedsføringsloven har en
mere præventiv effekt, end det er tilfældet i dag.
Det er korrekt, at Forbrugerombudsmanden har en prioriteringsadgang.
Det følger af § 1 i bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsman-
dens virksomhed, at Forbrugerombudsmanden på eget initiativ eller på
baggrund af klager fra andre kan optage sager til behandling, men også
at hun ikke er forpligtet til at behandle alle klager, som hun får forelagt.
Forbrugerombudsmanden skal ved optagelsen af sager til behandling
navnlig lægge vægt på varetagelsen af hensynet til forbrugerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm., om Danmark med den foreslåede nye bødemodel for overtrædelse af markedsføringsloven lever op til sine forpligtelser i direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), til erhvervsministeren
2/2
Det er min klare opfattelse, at Forbrugerombudsmanden udøver en me-
get effektiv håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler i Danmark,
og at Danmark i den henseende lever op til forpligtelserne i EU-
reguleringen om, at der skal findes tilstrækkelige og effektive midler til
bekæmpelse af urimelig handelspraksis.
Forbrugerombudsmanden har endvidere i forbindelse med besvarelsen
oplyst, at klager over markedsføring, som også er reguleret i speciallov-
givning, som udgangspunkt oversendes til den myndighed, som fører
tilsyn med denne speciallovgivning. Den pågældende myndighed kan
have en særlig faglig indsigt, som vil være relevant at inddrage i vurde-
ringen af, om lovgivningen er overtrådt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup