Kulturudvalget 2021-22
L 135 Bilag 1
Offentligt
2532365_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0002.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0003.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0004.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0005.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0006.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0007.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0008.png
Til Kulturministeren.
Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet).
Tak for invitationen til at afgive høringssvar. Hermed Arkitekturoprørets svar:
Loven bør ikke legitimere et ulovligt byggeprojekt.
For Arkitekturoprøret er det afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Nyborg Slot. Den bør ikke
resultere i, at det ulovlige vinderprojekt realiseres i sin nuværende form. Folketinget bør i
bemærkningerne til loven eller på anden vis tilkendegive, at loven ikke har dette formål.
Vi bemærker, at
Arbejdsgruppen tillagde det vægt, at ændringer i et fortidsminde i udgangspunktet skal
være reversible. Dette bør fremgå af loven. Vinderprojektet er ikke reversibelt.
Folketinget bør ikke gribe ind i magtens tredeling.
Hvis loven legitimerer vinderprojektet, vil det betyde, at den lovgivende magt har engageret sig i en
enkeltsag. Den udøvende magt har gennemført et usædvanligt uskønt sagsbehandlingsforløb,
hvorunder basale forvaltningsretlige principper blev tilsidesat. Et domstolslignende klagenævn har
(under usædvanligt vanskelige forhold) fungeret, som det skal, og har kendt byggeriet ulovligt.
Under sådanne omstændigheder bør den lovgivende magt ikke intervenere. Man kunne have
afventet udfaldet af en retssag, hvis man mente, at klagenævnet tog fejl, men man valgte ikke at gå
til domstolene. Forhåbentlig er Tingets medlemmer enige i, at magtens tredeling ikke må drages i
tvivl.
(Det skal bemærkes, at en eventuel efterfølgende anlægslov for Nyborg Slot vil være en meget dårlig
løsning. Det ville være misbrug af begrebet ”anlægslov”; den rette betegnelse ville være ”særlov”).
Der har ikke været en kvalificeret debat om Nyborg Slot.
Byggeprojektet blev udarbejdet, uden at det gik op for offentligheden, hvad der var i gærde. Det
særlige bygningssyn blev ikke taget med på råd vedrørende dispensation fra museumsloven, men
blot orienteret om, at der var dispenseret. Først da vinderprojektet var fundet, blev synet bedt om
en udtalelse om de arkitektoniske kvaliteter i forhold til det eksisterende byggeri. Synet tog altså
stilling til problemstillinger på et grundlag, hvis legitimitet var af tvivlsom karakter. Da synet blev
inddraget, var det ikke som i andre byggesager op til synet at tage stilling til, om der kunne bygges,
men kun hvordan der skulle bygges. Det særlige bygningssyn er ministerens rådgivende organ, men
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0009.png
hun bad det kun om at tage stilling til de arkitektoniske kvaliteter i sit eget byggeri – ikke om der
overhovedet skulle bygges.
De fine, bevaringsværdige længer på slottet (som var en ægte del af dets historie) blev straks
nedrevet. Hvorfor kunne man ikke afvente en dispensation fra forbudsreglen i museumsloven? Os
bekendt forelå der ingen grundige analyser af behovet for et formidlingscenter. Kunne de nedrevne
længer ikke være ombygget til formålet?
Det var (næsten) for sent at stille noget op for alle os, der var fortvivlede. Der har aldrig været en
regulær folkelig debat. Arkitekturoprøret har lige side 2016 fremført argumenter mod byggeriet i
pressen, men tilhængerne har ikke engageret sig i en egentlig debat. Slots- og Kulturstyrelsens
argumentation har været baseret på luftig tale (se nedenfor). Kulturministerens svar til Folketingets
Kulturudvalg på den af os fremførte kritik lød:
” Det er vigtigt, at så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles
kulturarv. Derfor vurderer jeg, at vi skal have en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og
tilgængelighed i museumsloven. Arbejdsgruppen har hjulpet med at finde den rette balance, og de
har leveret et godt stykke arbejde. ”
Dette er et intetsigende udsagn, der giver indtryk af en minister, der ikke finder det umagen værd
at bruge tid på de fremførte argumenter imod byggeriet.
Når man ikke lytter til kritik, bliver risikoen for at begå fejl større.
Man har ikke svaret på de mange velbegrundede protester. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at
projektet bliver en fiasko. Forløbet minder om det, der gik forud for byggeriet af BLOX. Der var en
storm af protester. Men de blev fejet til side af bygherren og Københavns Kommune. Der er vist nok
i dag bred enighed om, at BLOX blev en økonomisk, æstetisk og funktionel fiasko, som bygherren
(og byens borgere) lige siden har haft grund til at fortryde.
Vi oplever i disse år en brydningstid, der indvarsler et opgør med 100 års modernistiske
værdinormer i arkitekturen – værdinormer, som har ført til trivielt, tarveligt og menneskefjendsk
byggeri med forstadspræg. Noget tyder på, at byggebranchen snart vil indse, at den ikke er (og
længe ikke har været) på bølgelængde med den almindelige befolkning. Vinderprojektets arkitektur
repræsenterer en 2010’er-modernisme, som tiden er ved at løbe fra. Det kan komme til at stå som
en skamstøtte over arkitekters ligegyldighed over for lægfolks mening. De nye strømninger har
hverken styrelse eller museumsfolk haft føling med.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0010.png
Henvisninger til artikler med argumentation imod vinderprojektet for Nyborg Slot:
1. Man har hævdet, at den nye lov ikke vil åbne for lignende brutale indgreb på andre
fortidsminder. Men hvordan vil man stoppe fonde, museumsfolk, projektmagere og
lokalpolitikere, som øjner nye muligheder og henviser til Nyborg Slot? Hvis loven medfører
en realisering af vinderprojektet, har man åbnet for en retstilstand, som man ikke kan
kontrollere. Det er uansvarligt. Begrebet ”formidling” er let at misbruge, jfr. dette indlæg i
Berlingske, som bruger præcis de samme argumenter på en fiktiv sag:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/10/13/att-bygga-platser-dar-ingen-vill-vara/
2. Om lødigheden af Slots- og Kulturstyrelsens argumentation handler også denne kommentar
i Politiken Byrummonitor:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/29/om-arkitektonisk-nysprog-kommentar-til-
indlaeg-i-politiken-byrummonitor-d-26-4-2021/
Styrelsen udtaler, at der er tale om en ’satsning’. Der spilles hasard med et fortidsminde. Det er
uacceptabelt.
.
3. Sagsbehandlingsforløbet var ikke i overensstemmelse med normale forvaltningsretlige
regler. Kronik i Jyllandsposten:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/27/jyllandsposten-d-27-12-2020-hvad-kan-vi-laere-
af-sagen-om-nyborg-slot-den-17-12-2020-gav-miljoe-og-foedevareklagenaevnet-fire-klagere-
medhold-og-kendte-det-store-byggeri-af-et-moderne-formidlingsc/
4. Der er ikke ligevægt i hensynet til tilhængere og modstandere. Det er ikke et spørgsmål om
smag og behag. Kronik i Fyens Stiftstidende:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/17/nyborg-slot-klagerne-fik-medhold-kronik-i-fyens-
stiftstidende-d-4-10-2016/
5. Den fremførte kritik mod Klagenævnet rammer ved siden af. Artikel i Berlingske:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/07/28/arkitekturoproeret-svarer-ditlev-tamm-i-sagen-
om-nyborg-slot-berlingske-d-29-7-2021/
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0011.png
6. Museumsfolk er ikke nødvendigvis de rette til at agere uvildige sagkyndige i sager som den
om Nyborg Slot. Artikel i POV:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/
Deres svar på kritikken viger uden om sagens kerne:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/25/direktoeren-for-odense-bys-museer-svarer-paa-
kritik-fra-arkitekturoproeret-pov-d-22-8-2021/
Konklusion.
Loven bør fastslå, at indgreb i fortidsminder skal være reversible.
Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke lægges op til en omgørelse af
Klagenævnets afgørelse vedr. Nyborg Slot. Vinderprojektet er og bør forblive ulovligt. Den bedste
løsning er at bygge centret et andet sted. Og der bør bygges i stedets ånd og ikke i en tilfældig (og
allerede forældet) 2010’er-tidsånd.
For Arkitekturoprøret
Jep Loft
Formand
www.arkitekturoproeret.dk
https://www.facebook.com/arkitekturoproret
https://www.instagram.com/arkitekturoproret/
[email protected]
Tlf. 5378 0123
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0012.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0013.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0014.png
Historiske Huse
Borgergade 111
1300 København K
Tlf. 45 57 12 22
[email protected]
www.historiskehuse.dk
Bygningskulturens Hus, den 9-1-2022
Historiske Huse har i skrivelse af 18. december modtaget høring over forslag til lov om ændring af
museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på
fortidsmindeområdet)
Historiske Huse (HH) takker for modtagelse af høringsmateriale vedrørende opdatering af
museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder.
HH støtter kulturministerens ønske om en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og
tilgængelighed, herunder at hensynet til formidling og tilgængelighed styrkes i forbindelse med
dispensationer til ændringer på fortidsminder.
HH støtter ligeledes, at en række andre udfordringer med den eksisterende museumslovs
bestemmelser om beskyttede fortidsminder ønskes løst.
HH bemærker, at det overordnede princip i loven fortsat skal være, at der ikke må foretages
ændringer i fortidsminder, men også at der fortsat skal være mulighed for dispensation.
I det følgende fremsættes HHs bemærkninger og kommentarer til:
Forslag om et nyt stk. 3, i § 29 j, der angiver en række forhold, der bl.a. kan tillægges
positiv vægt, når det vurderes, hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan
gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1, om at der ikke må foretages ændringer i fortidsmindet.
HH kan støtte, at der i § 29 tilføjes en række forhold, der bl.a. kan
tillægges positiv vægt,
når det
vurderes,
om der foreligger et særligt tilfælde, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1.
HH støtter den af ministeren nedsatte arbejdsgruppes anbefalinger om ”at dispensation til ændringer
i beskyttede fortidsminder, der er betinget af formidling og tilgængelighed, kun i begrænset omfang
må påvirke fortidsmindets fysiske dele eller forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet og dets
visuelle fremtoning negativt. Ændringerne skal ligeledes i udgangspunktet være reversible, fagligt
begrundet og fremme en bedre forståelse og oplevelse af fortidsmindet for offentligheden.”
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0015.png
Undtagelsesvis dispensation til omfattende visuelle og fysiske ændringer:
HH støtter ligeledes arbejdsgruppens anbefalinger om ”at der undtagelsesvist kan gives dispensation
til mere omfattende visuelle og fysiske ændringer end efter hidtidig praksis, hvis disse ændringer
vurderes ekstraordinært at understøtte fortidsmindets formidling og tilgængelighed, og hvis der er
tale om et fagligt
velbegrundet projekt, der samlet set styrker forståelsen og oplevelsen af
fortidsmindet til gavn for almenvellet.”
HH mener dog, at man så vidt muligt bør placere tilbygninger og større bygninger på afstand af fx
ruiner på fortidsmindet, så disse stadig kan opleves i sin helhed, sådan som det fx så overbevisende
er gjort på Hammershus Slotsruin.
Derudover bør dispensation til mere omfattende visuelle og fysiske ændringer gives under
forudsætning af, at der udøves stor forsigtighed og tilstræbes proportionalitet både mellem
tilføjelser og fortidsminde og mellem indgrebets omfang og de gevinster, der opnås i forhold til
formidling og tilgængelighed. Vi støtter arbejdsgruppens anbefalinger om, at der tilstræbes
reversibilitet ved alle ændringer.
Under alle omstændigheder mener HH, at der forud for dispensation af mere omfattende karakter
bør udarbejdes en værdibaseret fredningsbeskrivelse, hvor det fremgår, hvor værdifuld det
pågældende fortidsminde er. Som det er nu, forekommer alle fortidsminder at være lige værdifulde
og bliver også opfattet og administreret som sådan.
Dispensation på bebyggede fortidsminder med blandt andet privat beboelse:
HH ser med tilfredshed, at det anbefales, at der i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale
om et særligt tilfælde, som kan begrunde dispensation på bebyggede fortidsminder (efter 1536, evt.
1660), kan udvises større fleksibilitet i forhold til at imødekomme privat beboelse samt almene,
offentlige behov. §29 j Stk. 3, 2)
HH ønsker en lempet administration af privatejede bebyggede voldsteder (efter 1536, evt. 1660), der
anvendes til beboelse, hvortil offentligheden ikke har adgang. HH ønsker, at der i administrationen af
disse voldsteder efter individuel vurdering gives mulighed for opsætning af lette konstruktioner samt
flisebelagte terrasser. Tilladelserne kan evt. gives som tidsbegrænsede tilladelser.
Forslag om indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at
fastsætte nærmere regler om ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal
søges om dispensation.
HH støtter tilføjelsen i §29 e, stk. 1, 1. pkt., hvor
medmindre ændringerne er af underordnet
betydning
indsættes efter ”fortidsminder” jf. regler fastsat i medfør af $ 29 e, stk. 6.
HH støtter et nyt stk. 6, i § 29 e, hvor
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændringer i
tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1, herunder hvilke ændringer i
tilstanden af et fortidsminde, der anses for at være af underordnet betydning.
Forslag om at fortidsminder, som er opført efter 1865, fremover ikke automatisk vil være
beskyttede, men først efter meddelelse af kulturministeren
2/3
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0016.png
HH støtter ændringen af Bilag 1. Kapitel 1, hvor ”Følgende fortidsmindetyper er omfattet af
beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet” til
Følgende fortidsminder er
omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens $ 29 e, hvis de er synlige i terrænet og ikke er opført efter
år 1865
HH støtter ligeledes tilføjelsen efter nr.17 som nye numre i Bilag 1, Kapitel 2
18) fortidsminder omfattet af kapitel 1, som er opført efter år 1865
19) Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der vurderes væsentlige at sikre
som fortidsminde.
Forslag om at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, med
tilknytning af to sagkyndige personer med faglig indsigt på kulturarvsområdet
HH støtter, at der i lov nr 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
ændret ved §57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov nr. 133 af
25. februar2020 og $ 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:
I § 3,stk 1 indsættes nyt nr 9)
2 sagkyndige i kulturarvsforhold
HH støtter oprettelse af en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor klagesagerne
behandles med deltagelse af to sagkyndige med såvel arkæologiske som bygningsarkæologiske
fagkompetencer og indsigt i såvel Museumsloven som Bygningsfredningsloven.
I § 4 indsættes efter Stk. 8 nyt Stk. 9
til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, Stk. 1, nr.
9, og suppleanter for disse indstiller Organisationen danske Museer, Danmarks
Naturfredningsforening, ICOMOSs Danmark og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i
forening tre kandidater. Dansk Industri, BYFO Historiske Huse, Landbrug of Fødebarer,
Bygherreforeningen og Landdistrikternes fællesråd indstiller ligeledes i forening tre kandidater.
HH støtter at Organisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Danmark
og Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur i forening indstiller tre kandidater, idet disse
organisationer repræsenterer et bevaringshensyn.
Da
BYFO, Historiske Huse, Landbrug og Fødevarer, samt Dansk Skovforening tilsammen
repræsenterer og har det daglige ansvar for størsteparten af landets 32000 synlige fortidsminder,
foreslår HH, at disse tre foreninger sammen med Landdistrikternes Fællesråd i forening indstiller tre
kandidater, idet disse organisationer repræsenterer et brugerhensyn.
Jeg står meget gerne til rådighed for uddybning af HHs kommentarer.
Med venlig hilsen
Birthe Iuel
direktør
3/3
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0017.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0018.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0019.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0020.png
11. januar 2022
Til Kulturministeriet
[email protected]
[email protected]
Høringssvar fra Dansk Møllerforening vedr. lovudkast ændring af museumsloven
og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på
fortidsmindeområdet)
Kulturministeriet har stillet forslag til ændring af museumsloven og Lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Dansk Møllerforening fremgår ikke af høringslisten, men vi tillader os alligevel at
kommentere
og lov om Miljø- og
F
.
Lovforslagets hovedindhold er den kendte diskussion om beskyttelse modsat benyttelse.
Ændringerne i fredede fortidsminder bør begrænses til mindre indgreb, der så vidt muligt
ikke medfører gravearbejder. Således bør der eksempelvis på beboede fortidsminder ikke
gives tilladelse til svømmebassiner, nedgravede trampoliner og terrasser. Opstilling af
havemøbler, blomsterkummer, cykelstativer etc. kan derimod tillades, da de ikke griber ind
i selve fortidsmindet, og hurtigt kan fjernes igen, hvilket der ifølge det nye lovforslag
fremover ikke skal søges tilladelse til. Det vil være hensigtsmæssigt at ejerne kan tilgå en
vejledende liste med tiltag, der vil være tilladt i fremtiden, altså tiltag af underordnet
betydning.
Tilladelser til ændring af fortidsmindets tilstand bør primært gives til fortidsminder med
offentlig adgang, hvor opstilling af skilte eller andre elementer tjener et formidlingsformål.
Overordnet bør det kun ske i begrænset omfang. Det er vigtigt at formidlingsmæssige
tiltag, der synes ok i dag, ikke ødelægger eller umuliggør, at fortidsmindet kan stå rent
igen, hvis det engang ønskes i fremtiden.
Mølleanlæg er ikke umiddelbart fredede, men der skal i forbindelse med fredninger tilgå
meddelelse til ejer. De ikke fredede mølleanlæg, der både omfatter mølleløb, malekarm,
opstemning, pæleværker m.m. står i høj grad overfor udslettelse i disse år, i forbindelse
med vandløbsrestaureringer. Da de oftest ikke optræder i de GIS lag, der administreres
efter i kommuner og på museer, sker det at de i forbindelse med vandløbsrestaureringer
bliver fjernt, og således hverken bliver arkæologisk dokumenteret endsige bevaret.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0021.png
Dansk Møllerforening undrer sig over at mange mølledæmninger med middelalderlig
oprindelse ikke er fredet. Disse anlæg kræver at der er gået meddelelse til ejer om
fortidsmindets tilstedeværelse. Dansk Møllerforening ønsker at der blev foretaget en
landsdækkende registrering, udvælgelse og efterfølgende mulighed for fredning af
mølleanlæg. Ikke mindst i forbindelse med vandløbsrestaureringer er disse anlæg utroligt
sårbare.
Ik
, beskrives det på side 27, at
»Mølleanlæg
omfatter alle dele af vandmølleanlæg.
Dansk Møllerforening finder, at definitionen af
f.eks. om det også omfatter møllestrømmen,
. Udover mølledæmning, som ofte vil omfatte en
modificeret vandløbsstrækning, mølledam (med vand), stemmeværk, malekarm, bagsluse,
bro og vejanlæg, vil der ofte også være stensatte vandløbsstrækninger, nedstrøms og den
nødvendige vandmængde til opretholdelse af vandmøllens drift (vandmængde, der sikrer
en daglig driftstid på mindst to timer, samt mulighed for kontinuerligt at holde hele
vandhjulet opfugtet). Relevante fagfolk bør inddrages i definitionen, så disse vigtige
værker bevares for eftertiden.
Dansk Møllerforening støtter at Natur og Fødevare-Klagenævnet suppleres med 2
personer med indsigt i kulturarvsspørgsmål. Det anbefales i lovforslaget at disse
fagpersoner er arkæologisk uddannet; vi anbefaler at den ene er middelalder arkæolog.
Dansk Møllerforening så helst, at der blev oprettet et selvstændigt Kulturarvsklagenævn.
Fremover vil der i den løbende sagsbehandling ad hoc være behov for særlig ekspertise, i
forskellige typer af sager. Dansk Møllerforeningen vil gerne yde faglig bistand i sager, der
vedrører mølleanlæg.
På Dansk Møllerforenings vegne
Susanne Jervelund, formand, [email protected]
Ellen Warring, cand. Phil i historie, [email protected]
www.danskmoellerforening.dk
www.viamolina.eu
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0022.png
Europa Nostra Danmark
Hørbygaard, d. 11. januar 2022
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Høringssvar fra Europa Nostra til lov om ændring af museumsloven og Miljø- og Fødevareklagenævnet
Europa Nostra finder, at det i lovudkastet er uklart, hvilke ændringer på beskyttede fortidsminder, der vil
være af underordnet betydning, sådan at de kan gennemføres uden dispensation. Vi håber, at der i
Kulturministerens vurdering af, hvad der har underordnet betydning, vil kunne findes en god praksis for
beskyttelse af kulturarven, så vi fortsat kan være stolte af den bevaringsindsats, der udføres af de danske
myndigheder.
I Europa Nostra arbejder vi på at skabe forståelse for, hvor vigtig vores kulturarv er. Med lovændringen
gives der udvidet mulighed for en praksis, der tilgodeser formidling, tilgængelighed og anvendelse fremfor
bevaring, herunder en lettere adgang til fysiske indgreb på fortidsminder. Vi bakker op om, at man ved at
vægte formidlingen højt skaber større opbakning i befolkningen til bevaringsindsatsen. Men vi håber, at
myndighederne med loven finder den gode balance mellem formidling og bevaring ihukommende, at man
ikke altid ved, hvad der er interessant og relevant for eftertiden.
Vi anser det for nødvendigt, at der i lovudkastets ordlyd bliver større klarhed over, hvilke kriterier, der vil
blive lagt positiv vægt på ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation til ændringer af et
fortidsminde, herunder hvornår, der kan gives byggetilladelser på og ved kulturarven. Vi hæfter os ved, at
dispensationer kan gives til fysiske tiltag ved fortidsmindet, som kun i ringe grad vil påvirke den visuelle
oplevelse, og vi bifalder, at indgrebene skal være reversible, ubetydelige, beskedne og midlertidige, samt at
der ved hver dispensation foretages en helhedsvurdering og at afgørelserne baseres på konkret og
individuelt skøn af bevaringsaspekterne.
Vi bifalder, at der kommer to sagkyndige i kulturarvsforhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og tillader os
at påpege det vigtige i, at de sagkyndige repræsenterer sagkundskab og i mindre grad en demokratisk
repræsentationskultur.
Med venlig hilsen
Ettie Castenskiold, Formand for Europa Nostra
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0023.png
formand Jørgen Mejlsø,
Vesterheden 87, 8800 Viborg
Tlf.: 20809210
Email: [email protected]
19. januar 2022
Til Kulturministeriet
Hermed fremsendes bemærkninger til:
”Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på fortidsmindeområdet)”.
Danmarks Kulturarvs Forening har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Ad. 1
. som lyder: Der indføres i museumslovens § 29 j et nyt stk. 3, der angiver en række forhold, der bl.a. kan
tillægges positiv vægt, når det vurderes, hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan gøres undtagelse
fra § 29 e, stk. 1 om, at der ikke må foretages ændringer i fortidsmindet.
Ad. 2.
Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om
ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal søges om dispensation.
Det kan umiddelbart opfattes som en farlig glidebane, når der omtales dispensation til
f.eks. opstilling af trampoliner på fortidsminder. Disse skal jo fastgøres så de står fast,
og vi har sidste år indsendt en anmeldelse om beskadigelse på et fortidsminde netop
forårsaget af ben på en trampolin.
Vi håber naturligvis ikke at dette lovliggøres, men det medtages her som et eksempel
på hvor uheldig den planlagte lempelse af loven kan være.
Det at nogle forhold kan etableres uden dispensation kan let medføre, at den i forvejen
noget skødesløse opfattelse fra nogle lodsejere af hvad der kan tillades bliver
forværret.
Derfor glæder det os meget at læse følgende i ”Arbejdsgruppens anbefalinger”
………
Det fremgår af rapporten, at arbejdsgruppen er enig om, at det grundlæggende princip i museumsloven
fortsat bør være at beskytte fortidsminderne og bevare dem for eftertiden og dermed sikre, at fremtidige
generationer også har mulighed for at se og opleve vores fælles kulturarv. Derfor bør det overordnede princip om,
at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder, fastholdes.
Det er svært at se hvad den nye lov vil afstedkomme af problemer, men vi håber den
fremtidige administrationspraksis vil afspejle ovenstående anbefaling.
Vi vil gøre opmærksom på at ovenstående planlagte ændringer af loven vil medføre
flere dispensationsansøgninger og flere overtrædelser at påtale ved de periodiske
tilsyn. Hvis disse gennemføres må der påregnes at tilføre flere ressourcer til de
pågældende myndigheder.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Ad. 3.
Fortidsminder, som er opført efter 1865, vil fremover ikke være automatisk beskyttede, men først være
beskyttede efter meddelelse af kulturministeren.
Dette forhold har vi ingen kommentarer til.
Ad. 4.
At der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø-og Fødevareklagenævnet, hvor der tilknyttes to sagkyndige
med faglig indsigt på kulturarvsområdet.
Vi vil gerne bifalde og anbefale at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det er dog vores opfattelse at Danmarks Kulturarvs Forening vil være en meget
naturlig organisation til at deltage i udpegningen af sagkyndige til dette nævn.
Derved vil nedenstående anbefaling få følgende ordlyd:
Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Derved vil
afgørelser være baseret på et relevant fagligt grundlag ved hjælp af to faste sagkyndige på kulturarvsområdet.
Arbejdsgruppen anbefaler, at de to sagkyndige vælges blandt personer med arkæologiske fagkompetencer,
herunder evt. bygningsarkæologisk viden. Arbejdsgruppen anbefaler, at Organisationen Danske Museer, Danmarks
Naturfredningsforening,
Danmarks Kulturarvs Forening,
Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og
ICOMOS kan indgå som mulige organisationer til udpegning af sagkyndige til nævnet. Arbejdsgruppen bemærker i
den forbindelse, at det er vigtigt, at de organisationer, som skal udpege de sagkyndige, har en demokratisk
repræsentationsstruktur og at de udpegede sagkyndige har et egentligt mandat.
Dette var Danmarks Kulturarvs Forenings kommentarer til selve lovforslaget.
Det havde været rigtig godt hvis der i forbindelse med nærværende forslag til
lovændring havde været set lidt på hvilke andre ændringer der kunne være relevante.
1. Der er lige nu, januar 2022, igangsat et projekt for registrering af diger. Det er rigtig fint. Men
i beskyttelsen af diger er der ikke omtalt de grøfter der ofte er enten på den ene side eller
på begge sider af et dige. Disse grøfter er opstået samtidig med etablering af diget og er
som sådan en del af digeanlægget. Det er derfor helt forkert, at de ikke er omfattet af
digebeskyttelsen. Vi har omfattende dokumentation af foranstående.
2. Der findes en del fortidsmindetyper der ikke er automatisk fredede, som ofte dækker et
større areal, og som ikke er ret godt beskyttede. Her tænkes på gamle agerspor som
højryggede agre, agerfelter, dyrkningsterrasser samt hulveje og køkkenmøddinger. Disse
bliver i sjældne tilfælde fredet, men da det ofte medfører en stor erstatning sker det
næsten aldrig. I skovloven findes en bestemmelse om at skov der er offentlig ejet er
fredskov. Vi vil gerne anbefale at der laves en tilsvarende bestemmelse der beskytter alle
ovenstående fortidsmindetyper på offentligt ejede arealer. Disse har hidtil været
nogenlunde beskyttede af skoven, men det er vigtigt at de registreres og fredes. Det giver
en stor beskyttelse af et stort antal fortidsminder uden at koste andet end opgaven med at
registrere dem. Det ville sikre i det mindste den del af dem der ligger på offentligt ejede
arealer som Stats- og Kommunalt-ejede skove, militære øvelsesanlæg m.m.
Med venlig hilsen
Danmarks Kulturarvs Forening
Formand Jørgen Mejlsø
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0025.png
Kulturministeriet
Sendt på mail til: [email protected] og [email protected]
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Danmark
Telefon 3324 4266
[email protected]
www.skovforeningen.dk
12. januar 2022
Dansk Skovforenings bemærkninger til: Høring over lovudkast ændring af museumsloven og
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Dansk Skovforening takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til ændring af regler på
fortidsmindeområdet (ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet).
Dansk Skovforening kan bakke op kulturministerens ønske om en bedre balance mellem
beskyttelse, formidling og tilgængelighed, herunder at hensynet til formidling og tilgængelighed
styrkes i forbindelse med dispensationer til ændringer på fortidsminder, samt ønsket om at løse
udfordringerne med den eksisterende museumslovs bestemmelser om beskyttede fortidsminder.
I forhold til forslaget om at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet,
med tilknytning af to sagkyndige personer med faglig indsigt på kulturarvsområdet, anmoder
Dansk Skovforening om at blive en del af de organisationer, der er med til at indstille kandidater,
sammen med BOFY Historiske Huse og Landbrug og Fødevarer. Dansk Skovforening repræsenterer
sammen med de to andre organisationer hovedparten af de ejere, der har det daglige ansvar for
de synlige fortidsminder.
Vi skal samtidig bemærke at vi støtter Historiske Huses detaljerede bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Tanja Blindbæk Olsen
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0026.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0027.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
København den 12. januar 2022/GKS
Høringssvar
Høring over lovudkast ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Idet vi takker for muligheden for at afgive høringssvar i relation til ovennævnte love, skal vi hermed
fremsende følgende kommentarer:
Vi kan konstatere, at lovforslaget i høj grad og med få undtagelser bygger på arbejdsgruppens anbefa-
linger, og dermed inddragelse af museums- og kulturarvsfaglig ekspertise til bedømmelse af mulighe-
der og konsekvenser af lovenes administration og ændringer af praksis.
Vi har naturligvis med interesse fulgt de sager, som har haft særlig opmærksomhed i offentligheden,
herunder eksempelvis de foreslåede tilbygninger/ændringer ved Nyborg Slot. Bygherreforeningens
holdning er, at der altid bør være en afvejning af hensyn til bevaring, beskyttelse og udvikling, hvilket
også afspejles beslægtede love som eksempelvis planloven, og vi er af det indtryk, at de foreslåede
ændringer og tilføjelser er et udtryk for et ønske om både at nuancere og skærpe denne praksis ift. de
fredede bygninger og andre fortidsminder.
Vi noterer, at der med ændringerne knæsættes en lempeligere praksis ift. visse fysiske ændringer, der
gør bygningerne/fortidsminderne mere brugbare ift. nutidig standard (fx nyere køkkenforhold i fredede
boliger), men at ændringerne som udgangspunkt skal være reversible. Dette opfatter vi positivt som et
udtryk for en særlig restaureringsholdning, der findes fortilfælde for i historien, og som i kvalificerede
tilfælde og udførelser har medført interessante diskussioner om, hvorvidt historien skal fastfryses i en
bestemt periode eller bidrage til en løbende udviklingshistorie for eftertiden.
For så vidt angår tilføjelsen til § 4 i form af nyt stk. 9, kan vi bifalde, at Bygherreforeningen ifølge æn-
dringsforslaget sammen med Dansk Industri, BYFO Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer og Land-
distrikternes Fællesråd i forening udpeger tre ud af seks kandidater til sagkyndige medlemmer af en
ny afdeling 10 under Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet vi ser det som en naturlig styrkelse af fag-
ligheden i afgørelser, der måtte blive truffet efter lempeligere regler.
Såfremt ovennævnte giver anledning til spørgsmål eller uddybning, står vi naturligvis til disposition.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0028.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0029.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0030.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0031.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0032.png
Kulturministeriet att. Anette Kornerup
[email protected]
att.
[email protected]
Nybrogade 2
1203 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af museumslo-
ven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
KL
Lov om ændring
af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet .
KL noterer sig, at lovforslaget fastholder museumslovens grundlæggende
princip, om at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder, men tyde-
liggør hvilke forhold, der gør sig gældende ift. at opnå dispensation , samt
hvilke ændringer, der ikke længere vil kræve dispensation.
KL noterer sig desuden, at lovforslaget bygger på et grundigt forarbejde i
den nedsatte arbejdsgruppe, ligesom den imødekommer konkrete udfor-
dringer omkring særligt Nyborg Slot-projektet.
På den baggrund hilser KL lovforslagets velkommen og vurderer, at det
er egnet til at sikre en mere hensigtsmæssig balance mellem hensynet til
bevaring og tilgængelighed af fredede fortidsminder.
KL bemærker, at arbejdsgruppen i sin rapport, anbefaler , at KL kan indgå
i udpegningen til kulturarvssagkyndige i Miljø- og Fødevareklagenævnet,
men at Kulturministeriet, jf. bemærkningerne til lovforslaget har vurderet,
at KL ikke har den fornødne ekspertise på kulturarvsområdet til denne
opgave.
Kommunerne er afgørende aktører i forvaltningen og ikke mindst formid-
lingen af den lokale kulturarv, og KL besidder gennem sine medlemmer
ekstensiv praksisnær indsigt i kulturarvsområdet.
KL opfordrer derfor til, at Kulturministeriet, i overensstemmelse med ar-
bejdsgruppens klare anbefaling, inddrager KL i kredsen af organisatio ner
med indstillingskompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
§4, stk. 9.
KL stiller sig parat til at bidrage til indstillingen af de sagkyndige medlem-
mer.
Dette høringssvar er afgivet på administrativt niveau med forbehold for
politisk godkendelse.
Med venlig hilsen
Karoline Amalie Steen, kontorchef KL
Dato: 12. januar 2022
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3968
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0033.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0034.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0035.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0036.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0037.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0038.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0039.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0040.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0041.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0042.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0043.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0044.png
Til
Kulturministeriet
Dansk Vejhistorisk Selskab
c/o Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
DK-1577 København V
CVR 31802067
Web:
www.vejhistorie.dk
E-mail: [email protected]
Dato: 12. januar 2022
Høring over lovudkast ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
(ændring af regler på fortidsmindeområdet).
Dansk Vejhistorisk Selskab er en privat forening, hvis formål er at fremme interessen for den
historiske udvikling af Danmarks veje og deres brug ud fra samfundsmæssige og tekniske
synspunkter.
Selskabet arbejder bl.a. for at bevare vejhistoriske lokaliteter og objekter som veje, broer,
milesten og andre historiske sten langs vore veje. Dette sker i samarbejde med Slots- og
Kulturstyrelsens Center for kulturarv, museer, kommuner og lokalhistoriske foreninger m.fl.
Selskabet er blevet gjort bekendt med, at lovudkastet til ændring af museumsloven er sendt i
offentlig høring ved Kulturministeriets skrivelse af 18. december 2021.
Museumsloven har væsentlig betydning for selskabets virksomhed. Selskabet ønsker derfor at
afgive følgende bemærkninger til lovudkastet:
Selskabet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer af museumslovens § 29 e og j, herunder
vægtningen af forhold, der kan sikre og styrke fortidsmindets bevaring samt formidling og
tilgængelighed.
Selskabet har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer af museumslovens bilag 1,
kapitel 1:
1
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0045.png
Vedrørende milesten:
Selskabet er af den opfattelse, at alle milesten bør være automatisk beskyttet, uanset deres alder.
Begrundelse:
Langt de fleste bevarede milesten er opsat før 1865 og vil således fortsat være automatisk
beskyttede iht. lovudkastet, men der findes et mindre antal bevaringsværdige milesten på Fyn og i
Jylland, som på grundlag af deres kongelige navnetræk kan dateres til perioden 1863-1912.
Desuden er bevaret et antal milesten, som ikke med sikkerhed kan dateres præcist, men som er
typiske for en landsdel eller et amt. Disse sten bør også fortsat være beskyttede.
Der er ikke opsat milesten senere end 1912, hvor loven om indførelse af det metriske system i
Danmark trådte i kraft, men der opdages stadig hvert år nogle få milesten, som ikke tidligere er
blevet registreret i Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og fortidsminder .
Vedrørende kilometersten:
Kilometersten er ikke nævnt specifikt i loven, men anses for at være omfattet af og lignende i
bilag 1, kapitel 1, pkt. 10). De ældste danske kilometersten stammer fra tiden omkring 1912 og de
nærmest følgende år. Flere af disse har kulturhistorisk værdi, især de store sten tegnet af
arkitekten P. V. Jensen-Klint. Desuden findes et antal forskellige typer af tidlige kilometersten, som
er typiske for en landsdel eller et amt. Disse bør fortsat være beskyttede.
Selskabet skal endvidere gøre opmærksom på, at et antal kilometersten og nogle få
amtsgrænsesten, især i Jylland og på Fyn, oprindeligt er milesten, som blev opsat før 1865, men
som omkring 1912 blev ændret, flyttet og genanvendt. Disse sten bør efter selskabets opfattelse
fortsat være automatisk beskyttede efter de samme regler som gældende for milesten.
Vedrørende vejvisersten og amtsgrænsesten:
Disse sten er ikke nævnt specifikt i loven, men anses for at være omfattet af og lignende i bilag
1, kapitel 1, pkt. 10). Der findes kun et begrænset antal bevaret. Det er selskabets opfattelse, at de
alle bør være automatisk beskyttede uanset deres alder.
Selskabet har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer af museumslovens bilag 1,
kapitel 2:
Vedrørende dæmninger, bro- og vejanlæg:
Mange af de ældste af disse anlæg er opført før 1865 og vil derfor også i fremtiden være
automatisk beskyttede.
2
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0046.png
En del broer fra tiden efter 1865 er imidlertid historiske og bevaringsværdige på grund af deres
design, konstruktion eller anvendte materialer. De broer, som ikke allerede er fredet, bør i
fremtiden være beskyttet ved meddelelse fra kulturministeriet.
Vejudstyr (ud over milesten, kilometersten og vejvisersten) er f.eks. vej- og gadeskilte,
færdselstavler, lyssignaler, vej- og gadebelysning samt andre former for vejafmærkning. De fleste
af disse genstande stammer fra tiden efter 1865, men kan have kulturhistorisk interesse på grund
af deres design, eller fordi de er tidstypiske. Det er selskabets opfattelse, at sådant vejudstyr i
fremtiden bør være omfattet af bilag 1, kapitel 2, pkt. 19) Øvrige kulturhistoriske anlæg og
konstruktioner.
Afsluttende bemærkninger:
Dansk Vejhistorisk Selskab har forståelse for, at alt ældre end 100 år ikke automatisk kan bevares.
Hvis historiske broer, vejstykker og andre trafik- og transportanlæg og -udstyr ikke uigenkaldeligt
skal forsvinde, må området overvåges af et ansvarligt museum med forskning og internationalt
samarbejde på området. Dette har ikke været tilfældet siden lukningen af Danmarks Vej- og
Bromuseum i 2012.
Selskabet finder, at der efter et passende åremål bør være mulighed for at justere tidsgrænsen
1865.
Selskabet bidrager gerne med forslag til, hvilke vejhistoriske lokaliteter og genstande fra tiden
efter 1865, der bør være beskyttet efter meddelelse af kulturministeren.
Med venlig hilsen
Niels Christian Skov Nielsen
Formand for Dansk Vejhistorisk Selskab
3
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0047.png
Dato: 12. januar 2022
Til: Slots- & Kulturstyrelsen
Skrevet af: Jan Pedersen,
[email protected],
Danmarks Naturfredningsforening
Til Kulturministeriet
Høringssvar til ændringsforslag af gældende museumslov,
der vil muliggøre eksempelvis genfortolkning af Nyborg Slot
Danmarks Naturfredningsforening har gennemkikket det materiale, der blev udsendt lørdag
den 18. december 2021 med høringsfrist 12. januar 2022. På grund af ferieafholdelse har den
uhensigtsmæssige høringsfrist hen over jul og nytår i Danmarks Naturfredningsforenings
tilfælde betydet, at høringssvaret er udarbejdet i relativ hast.
Hvorfor det er påkrævet med væsentlige ændringer i gældende museumslov, som der her
lægges op til, fremgår desværre ikke tydeligt i det tilsendte materiale, hvor man skal lede helt
henne i baggrundsrapporten fra museumsverdens arbejdsgruppe for at finde frem til et muligt
svar: Nyborg Slot.
Angiveligt har det overrasket i museumsverdenen, at sager indbragt til det uvildige Miljø- &
Fødevareklagenævn har et udfaldsrum, der kan hhv. underkende og bifalde trufne afgørelser.
En praksis som gældende dansk lovgivning hviler på! Klagenævnenes upartiskhed og uvildig-
hed er det gennemgående og urokkelige element i den konstruktion. I baggrundsrapporten fra
arbejdsgruppen har man gennemgået alle 23 prøvelser af Slots- & Kulturstyrelsens afgørelser
fra 2015-2020 i Miljø- & Fødevareklagenævnet. Heraf fremgår det, at 6 blev afvist administra-
tivt, og 17 realitetsbehandlet. Af disse gav Miljø- & Fødevareklagenævnet medhold til Slots- &
(genfortolkning af firfløjet a
igt er anført i bilagene til rapporten.
Danmarks Naturfredningsforening har fundet baggrundsinfo i medierne om Nyborg Slot sagen.
Angiveligt er der tale om et projekt under ledelse af samme Slots- & Kulturstyrelse som
herunder bygge ovenpå
eksisterende ruin. I pressen udtalte daværende borgmester i Nyborg Kommune sin fortørnelse
over Miljø- & Fødevareklagenævnets afslag med begrundelsen, at man havde arbejdet på
projektet i 10 år og det var anslået til 350 millioner kroner. Afslaget fik endda Østfyn Museum
afslag eller klagen fra Østfyns Museum til Ombudsmanden fremgår af hjemmesiden for Nyborg
Slot, hvis nyhedskartotek ellers omfatter stort og småt. Ombudsmanden afviste klagen.
Miljø- & Fødevareklagenævnet har endvidere i marts 2021 afvist at genbehandle sagen, hvilket
udløste en politisk delegation til Folketingets Kulturudvalg af daværende borgmestre fra
Nyborg, Kerteminde og Langelands kommuner. Kort efter blev den håndplukkede arbejds-
gruppe nedsat, hvilket resulterer i de foreslåede ændringer af museumsloven.
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0048.png
Dato: 12. januar 2022
Til: Slots- & Kulturstyrelsen
Skrevet af: Jan Pedersen,
[email protected],
Danmarks Naturfredningsforening
I Miljø- & Fødevareklagenævnets afslag over Nyborg Slot projektet indgår en vurdering af,
hvorvidt Slots- & Kulturstyrelsen er inhabil i sagen, når styrelsen selv står fadder til projektet,
samtidig med også at give tilladelser til det. Her vægter Miljø- & Fødevareklagenævnet flere
forhold, herunder (u-)muligheden for substitution af ansvaret, samtidig med at Center for
Restaurering og Projektet vægtes som væsentligt forskelligt fra samme styrelses Center for
Kulturarv, Fortidsminder, begge under Slots- & Kulturstyrelsen. I en verden af to selvstændige
styrelser - Slots- & Ejendomsstyrelsen og Kultur(arvs)styrelsen - som det har været tilfældet
indtil for få år siden, ville denne diskussion om inhabilitet ikke have været nødvendig at skulle
tage stilling til. Hvis loven vedtages i sin nuværende form, vil den type sager, hvor Slots- &
Kulturstyrelsen har en finger med i begge lejre, blive hyppigere og hyppigere, noget forslaget
ikke helt ses at adressere problemerne ved.
Umiddelbart kan det både undre og ryste, at et enkelt prestigeprojekts løben panden mod
muren (først efter 10 års arbejde med projektet?), skal udløse en lovændring (faktisk to, når
loven om Miljø- & Fødevareklagenævnet også ændres!). Høringssvarene forud for optagelsen
af de § 4 beskyttede sten- og jorddiger i daværende naturbeskyttelseslov i museumsloven
anno 2004 vækker i hvert fald genklang, i forhold til at Kulturministeriet ikke nødvendigvis er
sig ændringernes rækkevidde fuldt ud bevidst. Dengang råbte flere høringsparter op om
analogt til § 3 beskyttede naturområder, når nu digerne i stedet blev forflyttet til at være del
af fortidsminder i museumsloven. Et forhold som daværende Kulturarvsstyrelse negligerede,
men som i dag har ført til massive fjernelser og flisning af alt levende på digerne, noget der i
] at flest mulige skal opleve, forstå og have glæde
, som gentages flere steder af lovforslaget.
Når Danmarks Naturfredningsforening læser ned igennem det relativt rodede og uklare
tekstunivers i høring, så kan foreningen ingen steder læse, at ændringerne ikke
også
vil
påvirke alle beskyttede sten- og jorddiger foruden alle gravhøje mv., på trods af ændringernes
udgangspunkt i Nyborg Slot. Det fremføres til gengæld flere steder at lovgivningen er stort set
uændret siden 1937, hvilket så blot understreger at Slots- & Kulturstyrelsen er relativt blind
for den omfattende inddragelse af biologiske og naturhistoriske kvalitetselementer, som
samme lov fik ansvaret for i 2004.
Kogt ind til benet skal der ændres i, hvordan man fremadrettet kan meddele dispensationer til
ændringer i tilstanden af fortidsminder. Fremadrettet skal det være op til Kulturministeren,
gyldige, bløde betragtninger, som skal medtages på vægtskålen til fordel for dispensation,
frem for afslag. Skulle heller ikke dette være nok til at gennemføre et prestigeprojekt som
vil den til enhver tid siddende Kulturminister kunne
på museumsloven og Slots- & Kulturstyrelsens fuldstændig blinde vinkler for biodiversitet på
såvel sten- og jorddiger men også gravhøje og muligheden for at genoprette god pleje af disse
ved eksempelvis afbrænding, så er der masser af forhold, som Slots- & Kulturstyrelsen burde
have taget op til lovrevision længe før end denne særlovslignende foranstaltning. Ydermere
bekymrer det markant, at det ingen steder fremgår, at den lempeligere praksis og
netop ikke også kommer til at vedrøre
gravhøje i det åbne land, gravhøje nær beboelse eller for den sags skyld allerede foretagne
ulovlige nedlæggelser af sten- & jorddiger, som skal tælles i tusindvis, foruden de hundredvis
af diger hvis lovliggørelse er fortabt af Slots- & Kulturstyrelsens egen myndighedspassivitet.
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0049.png
Dato: 12. januar 2022
Til: Slots- & Kulturstyrelsen
Skrevet af: Jan Pedersen,
[email protected],
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforenings mangeårige arbejde med beskyttelsen af gravhøje,
kirkegårdsdiger og beskyttede sten- og jorddiger, der ofte er formidlet i klager til Miljø- &
Fødevareklagenævnet, har aldrig givet grund til at kritisere nævnet for manglende ekspertise
eller for ikke at følge lovens oprindelige og nuværende intentioner til punkt og prikke. Derfor
forekommer ønsket om at indsætte to særligt kulturkyndige ministerudpegede konsulenter
som overflødigt og mistillidsskabende baseret på denne ene sag, Nyborg Slot. Hvordan kan et
Kulturministerium i øvrigt foreslå en lovændring, der ligger udenfor ministeriets resortområde?
Er det overhovedet muligt rent lovteknisk?
Når Kulturministeriet savner kulturkompetencer i Miljø & Fødevareklagenævnet, ser Danmarks
Naturfredningsforening behov for at pege på Slots- & Kulturstyrelsens manglende kompetencer
på naturområdet. I flere forskellige sammenhænge har Danmarks Naturfredningsforening
måtte konstatere en ekstrem svag forståelse for biodiversitet på gravhøje, hvor Slots- &
Kulturstyrelsen i nuværende og tidligere sager har været stærke modstandere af
-&
Kulturstyrelsen har en oplevelse af, at de sten, der måtte titte frem af jorden vil
varmesprænge og ødelægges, noget man må antage er sket for århundreder siden, hvis det
vel at mærke overhovedet er sket. Tilsvarende er ligegyldigheden overfor den biodiversitet på
de 35.000 km beskyttede sten- og jorddiger himmelråbende. Trods gentagne henvendelser om
den massakre på gamle hule træer og hjemmehørende blomstrende buske, der har befolket
digerne i snart 200 år, som foregår nu og har stået på over adskillige år, har Slots- &
Kulturstyrelsen valgt at forholde sig totalt afventende. Kun yderligere forhalende udpegninger
og undersøgelser af disse landskabs- og kulturelementer, som har ligget frit synligt og
tilgængelige i århundreder, har styrelsen kunne finde på. Ikke en eneste sag om totalfjernelse
af alt levende ovenpå digerne har Slots- & Kulturstyrelsen formået at træffe, hvilket er
beskæmmende. Særligt i lyset af digernes massive bidrag til
landets 3. rigeste naturområde målt på rødlistede arter (seneste nationale rødliste).
Gennem en årrække har der både fra politisk side og i befolkningen
generelt været et ønske om, at vores fælles kulturarv ikke bare skal bevares til fremtidens
generationer, men at den også er tilgængelig og formidles til samtiden. Kulturarven skal ikke
kun være for få indforståede. Tværtimod er ønsket, at flest muligt skal kunne opleve, forstå og
have glæde af vores fælles kulturarv. På den måde skabes også større opbakning til selve
bevaringsindsatsen
og læser det i sammenhæng med ovenstående, så er det slående så
blind Slots- & Kulturstyrelsen har været for biodiversiteten på gravhøje og sten- og jorddiger -
men også forsvarsvolde. Eksempelvis Fredericia Vold, der er lavet af jord fra længe før
landbruget ødelagde forbindelsen med naturen, og derfor burde rumme mere end den
håndfuld smaragdgrønne græsarter, som har rullet deres tykke tæppe udover det hele. Faktisk
forbindelse med reference til naturbeskyttelseslovens fortidsmindebeskyttelseslinje.
Når lovforslaget reelt er baseret på et enkelt projekt, Nyborg Slot, så skræmmer sporene fra
da Slots- & Ejendomsstyrelsen i forbindelse med renoveringen af Fredensborg Slotspark i
2013, så stort på forekomsten af den sjældne og rødlistede bregne Murrude, som blev fjernet i
smuksering af flere marmorstatuer. Endelig er mange lignende
renovering i sidste ende formentlig også skal dispenseres fra.
Opsummerende må Danmarks Naturfredningsforening konkludere, at de foreslåede
lovændringer virker unødvendige og baseret på ét enkeltstående afslag fra et i øvrigt sundt
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0050.png
Dato: 12. januar 2022
Til: Slots- & Kulturstyrelsen
Skrevet af: Jan Pedersen,
[email protected],
Danmarks Naturfredningsforening
klagenævnssystem, der jævnligt udsættes for politisk indblanding, samtidig med at foreningen
vil stille et åbent spørgsmålstegn ved, hvorvidt det ligger indenfor Kulturministeriets
rækkevidde at ændre på et klagenævn under Miljøministeriet. Da der angiveligt er et bredt
politisk flertal bag ændringsforslaget, er høringssvarene formentlig ret underordnede. Derfor
vælger Danmarks Naturfredningsforening at se frem imod en snarlig oprydning i og revision af
museumsloven, så lovgivningen endelig kan få rystet 1937-støvet af sig, og være en del af
en national indsats for biodiversitet. Dette vil naturligvis kræve politisk vilje og biologisk
faglighed og indsigt i Kulturministeriet og Kulturstyrelsen, eller i det mindste at minister og
styrelse inddrager de fornødne fagligheder. I den sammenhæng står Danmarks
Naturfredningsforening gerne til disposition med erfaring og cases.
På Danmarks Naturfredningsforenings vegne
Jan Pedersen, biolog og naturkonsulent
DN Sekretariatet
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0051.png
Dato
Side
10. januar 2022
1 af 2
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Vi sender hermed Landbrug & Fødevarers bemærkninger til den høring, Kulturministeriet har
udsendt d. 18. december 2021 med udkast til ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Indledningsvis ønsker vi at kvittere for, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der har haft lejlighed til
grundigt at gennemgå den nuværende administrationspraksis og foreslå velmente og tidssvarende
lempelser. Der er ikke tvivl om, at fortidsminder skal respekteres, men der kan være en vanskelig
afgrænsning af fortidsmindets omfang.
Overordnet set er vi på den baggrund positive over for de lempelser, der her lægges op til.
Landbruget har i flere tilfælde været i den situation, at for længst nedlagte diger ønskes retableret,
selvom den nuværende ejer ikke har haft kendskab til eller mulighed for at kunne se, at
nedlægningen har fundet sted. Retableringen giver i sig selv dog ikke bevaringsværdige
fortidsminder. Vi anbefaler derfor, at det med de foreslåede ændringer i § 29j yderligere angives, at
”forholdet er nedlagt i god tro og ikke uden uforholdsmæssige omkostninger kan retableres”.
En retablering af et forsvundet dige skaber ikke et fortidsminde, kun en kopi. Vi anbefaler derfor, at
der i forbindelse med behandling af dispensationssager m.v. sker en vurdering af fortidsmindets
bevaringsmæssige værdi i form af en individuel værdibaseret fredningsbeskrivelse.
Vi vil desuden gerne opfordre til, at ejerne af privatejede fortidsminder inddrages i så vid
udstrækning som muligt i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om fortidsminder af
underordnet betydning. Dette kan ske i form af høring og vurdering af proportionalitetshensyn.
Der lægges i forslaget op til, at Landbrug & Fødevarer skal være med til at udpege sagkyndige til
en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vi stiller os meget gerne til rådighed ift.
indstillingen, men vil ikke undlade at nævne, at vi meget gerne ser, at nævnet i højere grad gør
brug af sagkyndige medlemmer, og ikke mindst besigtigelse i disse sager, hvor vurderingen af det
konkrete fortidsminde i høj grad er en skønspræget afgørelse.
I forhold til indstillingsberettigede organisationer mener vi, at det er vigtigt, at ejere og brugere er
med til at udpege medlemmerne af klagenævnet.
Da BYFO, Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer, samt Dansk Skovforening tilsammen
repræsenterer og har det daglige ansvar for størsteparten af landets 32.000 synlige fortidsminder,
foreslår vi i tråd med Høringssvaret fra Historiske Huse, at det er disse tre foreninger, der sammen
med Landdistrikternes Fællesråd i forening indstiller tre kandidater.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0052.png
Side 2 af 2
Vi er desuden helt på linje med Historiske Huse, når de i deres høringssvar ønsker en øget
mulighed for dispensation på bebyggede fortidsminder med blandt andet privat beboelse.
Med venlig hilsen
Mikael Strandbygaard
Chefkonsulent
Miljø & Bæredygtighed
M +45 2857 6901
E
[email protected]
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0053.png
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk
Kongens Lyngby, januar 2022
Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk
Kongens Lyngby den 12. januar 2021
Udtalelse til forslag til lov om ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. (Ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Bygningskultur Foreningen finder, at det er hensigtsmæssigt med en revidering af de gældende
bestemmelser i museumsloven, der under er række forudsætninger kan medføre en mere smidig
sagsbehandling i ansøgninger om ændringer i tilstanden i fortidsminder. Det må dog understreges,
at det er vores opfattelse, at loven fortsat bør administreres restriktivt.
Foreningen finder det positivt, at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og at indstilling af de sagkyndige medlemmer sker i samarbejde mellem
Landsforeningen for Bygnings-og Landskabskultur og andre sagkyndige organisationer.
Venlig hilsen
Birte Rørbæk
Formænd
Bente Kjøller
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0055.png
12 feb 22
kh/BA
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
(Ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum finder, at der er mange
positive elementer i det forslag til ændring af museumsloven, der sendtes i
høring den 18. december 2021. Vi kan kun bifalde, at der med
ændringsforslaget sigtes mod at skabe bedre muligheder for adgang til og
formidling af vore fortidsminder.
Det i lovforslaget fremsatte ønske om at ophæve den automatiske fredning af
fortidsminder opført efter 1865 giver imidlertid anledning til en vis
bekymring. Vi forstår, at fredede fortidsminder, der daterer sig efter 1865,
fortsat vil bibeholde deres beskyttelse såfremt loven vedtages, men at de nu
kan af-fredes på foranledning af kulturministeren. Vi forstår videre, at
kulturministeren i reglen kun vil tage initiativ til at vurdere muligheden for
af-fredning, såfremt kulturministeren modtager henvendelser fra borgere
eller institutioner desangående. I den forbindelse finder vi det naturligvis
overordentligt vigtigt, at beslutninger i sådanne sager hviler på et solidt
fagligt grundlag. Den foreslåede oprettelse af en kulturarvsafdeling i Miljø-
og Fødevareklagenævnet, hvor klagesagerne behandles med deltagelse af to
sagkyndige inden for kulturarvsområdet er derfor efter vor opfattelse af stor
vigtighed. Imidlertid savner vi en eksplicitering af de lokale
kulturarvsinstitutioners rolle. Det bør være således, at man i sager om
eventuelle affredninger altid inddrager det pågældende museum i hvis
ansvarsområde det specifikke fortidsminde findes
og dertil museer med
særlige ansvarsområder, der kan have relevans grundet fortidsmindets
karakter. Involvering af museerne i beslutningsprocesserne finder vi dertil
har en særlig relevans, i de tilfælde, hvor anmodningen om en eventuel
fredningslempelse eller af-fredning måtte komme fra en statslig institution.
Her kan involveringen af de statsanerkendte museumsinstitutioner være
med til at sikre armslængdeprincippet.
Det er vigtigt, at en eventuel lovændring ikke medvirker til at erodere
opfattelsen af de fredede fortidsminders status generelt. Bevarelsen af fredet
kulturarv i er i almindelighed allerede under pres fra mange sider. Diverse
privatøkonomiske interesser, samfundsmæssige behov for udvikling af
Randersvej 2
8963 Auning
Danmark
T +45 8648 3001
F + 45 8648 3181
[email protected]
www.gammelestrup.dk
Protektor:
Hans Kongelige Højhed
Prins Joachim
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0056.png
12 feb 22
kh/BA
infrastruktur mv. og
tilsidesættelse.
i stigende grad
ønsker om øget hensyntagen til
naturen har en styrke og en bevågenhed, der kan føre til kulturarvens
Endelig finder vi at en vedtagelse af lovforslaget fordrer, at der udarbejdes og
fremlægges en klar politik for, hvorledes man sikrer sig, at der løbende sker
en hensigtsmæssig udpegning af fortidsminder, hvis tilblivelse daterer sig
efter 1865.
De bedste hilsener
Britta Andersen
Museumsdirektør
Gammel Estrup
Danmarks Herregårdsmuseum
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0057.png
12.01.22
Til
[email protected]
&
[email protected]
Høring over lovudkast - ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet)
Organisationen danske Museer (ODM) takker for muligheden for at afgive høringssvar
til ovennævnte lovudkast.
Overordnet ser ODM positivt på, at ændringerne i museumsloven bekræfter og
fastholder vigtigheden af at beskytte kulturarven, men tillige også har til hensigt at sikre
og præcisere hensynet til formidling og tilgængelighed, hvilket i øvrigt Museumslovens
§1 og §2 understreger vigtigheden af.
Det er af afgørende betydning, at kulturarven formidles og tilgængeliggøres for alle, for
netop derved kan den fastholde såvel sin fortidige- som sin nutidige betydning og
medvirke til at sikre, at den bevares for eftertiden. Vi noterer i øvrigt, at forarbejdet til
lovændringerne i høj grad bygger på det grundige forarbejde, som en række eksperter
fra landets museer har udarbejdet.
ODM vil gerne kvittere for, at lovforslaget adresserer de to opmærksomhedspunkter,
som vi bragte på banen ved vores skrivelse af 28. februar 2021 til Kulturministeren og
Erhvervsministeren. Det er således positivt, at lovforslaget tydeliggør
dispensationspraksis og generelt er opmærksom på at sikre, at der for fremtiden er en
ensartet og mere gennemsigtig praksis. Det er endvidere af væsentlig betydning, at det
med lovforslaget sikres, at der beskikkes sagkyndige med ekspertise inden for
kulturarvsområdet i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vi bemærker med tilfredshed, at
ODM er udpeget til at skulle medvirke til at vælge kandidater til nævnet. En rolle vi
gerne påtager os.
ODM undrer sig dog over, at der i bemærkningerne 3.5.4 står, at Kulturministeriet
godtager arbejdsgruppens anbefaling til organisationer, som kan udpege sagkyndige til
en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog mener
Kulturministeriet ikke, at Kommunernes Landsforening har den fornødne ekspertise på
kulturarvsområdet og derfor ikke bør være blandt organisationerne, som udpeger
sagkyndige til den nye kulturarvsafdeling. I tillæg hertil mener Kulturministeriet, at
antallet af organisationer, som kan udpege sagkyndige bør øges, være lige i antal og
varetage hhv. et brugerperspektiv og bevaringsperspektiv. Derfor vurderer
Association of Danish Museums
Vartov, Farvergade 27D
1463 København K, Denmark
T + 45 4914 3966
F + 45 4914 3967
[email protected]
www.dkmuseer.dk
Nils M. Jensen
Direktør/Director
M +45 25489328
[email protected]
1/3
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0058.png
Kulturministeriet, at BYFO Historiske Huse og Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, Bygherreforeningen og
Landdistrikternes Fællesråd bør tilføjes som organisationer, der repræsenterer et
brugerhensyn. Når KL ik
fsv. angår Landbrug og Fødevarer, Bygherreforeningen og Landdistrikternes fællesråd,
der ikke formodes at besidde sagkyndig ekspertise på kulturarvsområdet og på et
område der handler om de fredede fortidsminders ve og vel.
Den foreslåede 1865-
til f.eks. midlertidige formidlingstiltag på og ved fredede fortidsminder, ser vi som et
velkomment afbureaukratiseringsbidrag, når blot det sikres, at der udarbejdes grundige
praksisbeskrivelser og påpasselighed i sagsbehandlingen. Der bør i den sammenhæng
arbejdes grundigt med praksis i forhold til defi
formidlings-
. Det hilses
og udtryk, og ændringerne vil i udgangspunktet skul
Bemærkningerne, kap. 1 indledningen, s. 10.
Vedr. Bemærkninger 3.3 s. 23ff
t
anføres under
3.3.3 at forhold af underordnet betydning generelt er kendetegnet ved at være
beskedne, midlertidige og reversible forhold. Der vil således være tale om ændringer,
der kun medfører ubetydelige fysiske indgreb på fortidsmindet, og som kun i ringe grad
påvirker den visuelle oplevelse. Som eksempler på forhold af underordnet betydning
kan bl.a. angives opstilling af havemøbler og trampoliner på terræn eller udskiftning af
beplantning, der ikke vurderes at skade fortidsmindets konstruktion eller kulturlag. På
vejbroer og -dæmninger kan eksisterende asfaltbelægning og anden belægning, der ikke
har historisk sammenhæng med fortidsmindet, vedligeholdes og udskiftes. For
nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og
bemærkningerne hertil
Nyordningen bifaldes generelt, men ved visse fortidsminder er opstilling af havemøbler,
trampoliner etc. medvirkende til at sløre fortidsmindets karakter. Også beplantning, der
er helt fremmed for et fortidsmindes karakter og historiske kontekst, kan være
problematisk. Lovforslaget tager således kun hensyn til om en ændring har indvirkning
på konstruktion eller kulturlag, men ikke på den visuelle oplevelse. Der kunne nævnes
eksempler hvor fortidsminders udtryk sløres væsentligt af borde/bænkearrangementer,
blomsterkummer og parasoller, og som giver indtryk af ferieland og restaurant. Der er
også eksempler hvor helt fremmedartet beplantning ændrer et fortidsmindes karakter
herunder både udsyn og indsigt - og som giver fortidsmindet karakter af haveanlæg.
Det må formodes, at reglen om ændringer af underordnet betydning med forslaget vil
skabe flere konflikter og mere sagsbehandling. Det forudses endvidere, at det vil være
forbundet med vanskeligheder at få etableret en gennemskuelig praksis, og således ikke
vil medvirke til at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag, som det
tilstræbes efter
rincip 1 (side 38)
I sammenhæng hermed er er ordvalget i § 29e uheldigt. Her indsættes efter stk. 5 som
nyt stykke: »Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændringer i
tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1, herunder
hvilke ændringer i tilstanden af et fortidsminde, der anses for at være af underordnet
2/3
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0059.png
betydning. Som teksten er udformet kan man komme i tvivl om nærmere regler gælder
fortidsminder af underordnet betydning - eller om det gælder ændringer af
underordnet betydning.
Med venlig hilsen
Nils M. Jensen
Direktør
3/3
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0060.png
1
6. januar 2022
Til:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar over lovudkast ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
(ændring af regler på fortidsmindeområdet).
I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har vi med interesse fulgt sagen om Nyborg
slot og arbejdet i den arbejdsgruppe som ministeren, i den forbindelse, nedsatte. Arbejdsgruppens
opgave var at
vurdere behovet for en ændring af museumslovens bestemmelser på
fortidsmindeområdet med henblik på at sikre den rigtige balance mellem beskyttelse og
formidling. Denne vurdering har nu udmøntet sig i et lovforslag, der lemper reglerne for formidling
på fortidsminder og dermed vil gøre det muligt, bl.a., at realisere byggeriet på Nyborg slot.
I Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur har vi følgende bemærkninger til ændring af
lov og Miljø- og Fødevareklagenævnet:
Først og fremmest ser vi positivt på forslaget om at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og
Fødevareklagenævnet og at to faste, sagkyndige på kulturarvsområdet kan indkaldes i konkrete
sager. Vi ser frem til, i samarbejde med Organisationen Danske museer, Danmarks
naturfredningsforening og ICOMOS at indstille tre kandidater.
I Landsforeningen for bygnings- og Landskabskultur har vi følgende bemærkninger til forslaget til
lov om ændring af museumsloven:
Med indførelsen af §29 j stk. 3 åbnes op for en række forhold, der kan tillægges positiv vægt når
det vurderes, hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, og der dermed kan foretages ændringer i
fortidsmindet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur vurderer, at en sådan lempelse
kan få uønskede konsekvenser for fortidsminderne.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0061.png
2
Udfordringen er i hvert fald at sikre, at denne formidling foregår på stedets og historiens
præmisser.
Formidling er allerede i dag et af de hensyn som kan retfærdiggøre, at der dispenseres fra
museumslovens generelle forbud mod byggeri på fortidsminder. Hensynet til formidling,
tilgængelighed, og et større handlerum for fortidsminder i brug, mener ministeren altså skal
tillægges endnu større vægt end, hvad loven giver mulighed for i dag.
Forslaget til lempelsen af loven er, som allerede nævnt, primært affødt af byggeriet til 350 mio. på
Nyborg Slot.
Opfordringen herfra skal lyde, at man skal tænke sig rigtig grundigt om før der ændres i
museumsloven. Det er klart, at der lokalt er stærke interesser i de enkelte projekter, store som
små. Tillades et kæmpe byggeri på Nyborg Slot, vil det derfor være ganske uforståeligt, at der
f.eks. på gravhøjene ikke kan etableres større formidlingstiltag; hvad med et udkigstårn på toppen
af gravhøjene?
Det bærende i den nugældende museumslov er at beskytte fortidsminderne imod fysiske og
visuelle ændringer og således sikre, at deres arkæologiske vidnesbyrd bevares intakt og at deres
oprindelige udtryk og fortælling opretholdes for eftertiden. Disse bestemmelser har eksisteret i
næsten 100 år. Imidlertid vil ændringer, uanset hvor gennemtænkte de er, have konsekvenser som
rækker langt ind i fremtiden.
Hvad sker der egentlig med de steder og den kulturarv, vi skal opleve, hvis det hele bliver pakket
ind i moderne bygninger med caféer, museumsbutikker og super aktuel arkitektur? Jeg frygter, at
det hele kommer til at ligne hinanden. Det bliver umuligt at kende forskel på om du har oplevet et
voldsted, en slotsruin, et vadehavslandskab eller en skovvandring, for der står sjove trappetårne
alle steder, og museumscaféen serverer den samme, kultiverede frokost og har de samme
tørklæder til salg, hvad enten du besøger Bornholm eller Nyborg.
Vores opfordring er derfor klar: Formidlingen skal underlægge sig stedet. I denne digitale tidsalder
kan et link, eller en QR-kode, lynhurtigt sende enhver med en smartphone hen til en hjemmeside
med alle de informationer, der er nødvendige for at forstå det pågældende sted. Små film og
guider, der bogstavelig talt falder lige ned i hånden på de besøgende, fortæller stedets historie og
virtuelle briller kan føre dig direkte ind i historien.
Hvis der endelig skal bygges faste installationer på fortidsminder, skal det ikke bare tilgodese de
turister, der i dag er på konstant og hektisk jagt efter nye steder at besøge, ej heller fordi lokale
interesser har stærkt fokus på turistmasserne.
Nye trends vil i større omfang lægge vægt på en autentisk oplevelse af uforstyrret ægthed og
autenticitet således at den besøgende, med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0062.png
3
egen fantasi, selv kan skabe fortælling og oplevelse. Store formidlingstiltag, der er interessante på
anlægstidspunktet, kan vise sig hurtigt at blive utidssvarende.
Ændringer af underordnet betydning
Der indsættes i loven en bemyndigelsesbestemmelse til kulturministeren til at fastsætte regler om
ændringer af underordnet betydning, hvor der ikke skal søges om dispensation. Vi mener, at der i
loven skal være en nærmere præcisering af, hvilke ændringer i tilstanden af fortidsminder, der er
af underordnet betydning.
Med venlig hilsen
Karen Margrethe Olsen
Formand
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0063.png
Høringssvar fra
Foreningen for Nyborgs Forskønnelse
til lov om ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på
fortidsmindeområdet).
Holckenhavn, den 17. januar 2022
Allerførst må Foreningen for Nyborgs Forskønnelse pointere Foreningens store utilfredshed med
tidspunktet for høringsbrevets udsendelse lige op til en juleferie, hvor tiden er knap, og som i
Foreningens tilfælde IKKE blev modtaget, før Foreningen selv gjorde opmærksom på ikke at have
modtaget dette og efter at være blevet oplyst om brevets eksistens fra anden side og dette på
selve
dagen for høringsfristens udløb - 12. januar.
Samtidigt har Foreningen måtte konstatere en høringsfrist for indsendelse af materialet, der var
forkert
i henhold til gældende regler. Efter denne påpegning og efter selv at skulle anmode om at
få høringsbrevet sendt, fik Foreningen udsættelse til mandag den 17. januar. En dato, som de
øvrige foreninger næppe har været vidende om, og som dermed har givet dem al for kort tid til så
tydeligt, at en revision af Museumsloven har afsæt i Nyborg Slot højst sandsynligt i et forsøg på at
kunne legitimere en eventuel omgørelse af en demokratisk afgørelse, der viste sige ikke at falde
ud til diverse særinteressers forhåbning og ønsker.
Ovenstående trækker yderligere spor til tiden med afgørelsen om dispensation fra
fredningsbestemmelserne for projekt Nyborg Slot, jfv. Museumslovens §29e stk.1, der blev
offentliggjort 19. juni 2019. Meget upassende fandt denne afgørelse sted under et
forretningsministerium. Denne kendsgerning svækker enhver tillid til en lovgivning, der skal kunne
stå entydig, uanfægtet og hævet over al øvrig beslutnings- og myndigheds udøvelse i det danske
samfund. Dette umiddelbare indtryk synes forstærket af, at man fra Slots- og Kulturstyrelsens
(SLKS) side ikke hidtil har vist de klage- og høringsberettigede den fornødne respekt. Foreningen
henviser til tilsynet 23. juni 2020, hvor en direktør fra Østfyns Museum med et stærkt positivt syn
på sit eget indstillede projekt - om end ikke som part i sagen - fik masser af taletid og de
klageberettigede mindre. Troen på at udvise projektet retfærdighed har for længst fortabt sig. Nu
senest med en revision af Museumsloven, der kan trække nye kedelige spor, om end der også er
præciseringer, formuleringer og anbefalinger, der i nogen tilfælde kan gavne en tung proces.
Nedenstående kommentarer og bemærkninger til en revision af Museumsloven og
arbejdsgruppens anbefalinger hertil vil alene og specifikt tage afsæt i Foreningen for Nyborgs
Forskønnelses vedtægter og helt konkret Nyborg Slot, da slottet og Nyborg er og bliver vores
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0064.png
eksistensberettigelse og vores videns baggrund og fundament. Vi er indigneret over et forsøg på
en fortsat udvikling af et projekt, der for længst er blevet underkendt af et demokratisk nedsat
ankenævn, og som dermed er stedfæstet.
MAGT ARROGANCE OVERFOR MENIGMAND
Vi startede oprindeligt vores forening, fordi vi ønskede at være Nyborg Slots talerør i.f.t at værne
om dette vores stolteste klenodie for fremtiden, da vi lærte om et beskæmmende cubistisk
byggeprojekt, der ville 1. dels ødelægge Slotsholmen og 2. dels fratage udsyn til selve slottet. Vi
blev vidne til en proces omkring Nyborg Slot, der ikke syntes at tåle omverdenens fulde
opmærksomhed, jo mere vi hørte om projektet, og som skabte en enorm mistillid blandt mange
lokale nyborgensere overfor såvel staten som politikere.
Vi har sammen med de 3 øvrige klageberettigede Foreninger kunne konstatere manglende
åbenhed i beslutningsprocessen, igangsættelse af byggeri uden lovhjemmel og nu senest ringeagt
overfo
Ministeren i det Særlige Bygningssyn - vel vidende at CUBO var med i konkurrencen om Nyborg
Slot - er endnu en ting at nævne.
Meget er ikke kommet frem til offentligheden endnu. Næppe ej heller denne at projektets
initiativtagere og største interessenter, der er drevet af faglig stolthed og et eftermæle tæller én
eneste familie.
Med fuld agtindsigt må man formode, at de høringsberettigede Foreninger besidder langt større
indsigt i sagen end de fleste og højst sandsynligt langt mere end de lokale fynske politikere, som
for at begå et uopretteligt overgreb på et 1000 år gammelt slot!
Rettidig omhu har været ikke eksisterende. Man har i flere år vidst, at der var en 50% risiko for, at
projektet ikke ville blive til noget. Alligevel har man med en stor arrogance arbejdet ud fra, at det
blot var en formalitet at få medhold i ophævelse af restriktive fredninger. Det er bygherren selv,
SLKS, der valgte at spilde over 40 mio. kr. på et projekt, man ikke havde sikret sig rygdækning og
demokratisk mandat til. Denne lidet flatterende fremgangsmåde samt det demokratiske
underskud i processen, skal nu forsøges reddet af en revision af Museumsloven. Ens tillid til
staten, ens retsbevidsthed og demokrati opfattelse har med Nyborg Slot lidt et enormt knæk. Med
det forelagte fra Arbejdsgruppen i.f.t en revision af Museumsloven finder vi ingen sikring af, at en
lignende historie ikke kan gentage sig. Dette må være endnu en intention i forbindelse med det
fremadrettede lovgivningsarbejde.
Det har for os almindelige borgere fra de klagende Foreningers side kostet års arbejde, enorme
private tidsmæssige- og økonomiske ressourcer at afdække fejl på fejl. Det er endnu engang
påfaldende, at ingen har påpeget, at det har taget almindelige borgere 10.000 siders
gennemlæsning (!!) af dokumenter for at have en chance imod staten. P.g.a denne ihærdighed og
solid dokumentation og relevante påpegninger, vandt vi slaget. Og nu skal de 10 års sløseri fra
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
egne rækker så bruges IMOD de klagende partnere, der kun har gjort sig én eneste ting - umage.
Omvendt bevisbyrde klæder IKKE en folkevalgt ministers egen Styrelse. Demokrati er en
vidunderlig ting, så længe man SELV får ret!
FORENINGENS EKSISTENSBERETTIGELSE
§3
Foreningens formål er at arbejde for at bevare og øge Nyborgs skønhed til gavn for byens
fremtid som turisme- og erhvervsby, samt forbedre byens og oplandets kultur- og naturmiljø
og sikre disses udvikling under hensyntagen til gældende lov og almene bevarings- og
fredningsbestemmelser. Foreningens formål er at virke idealistisk, opsøgende og proaktivt
som talerør for og initiativtager til forskønnelsen af Nyborg by og omegn. Således virker
foreningen for at højne Nyborgs samlede potentiale som enestående bevaret kulturhistorisk
miljø midt i Danmark. Dette formål søges opnået gennem vedholdende og ihærdigt arbejde for
at fremme den æstetiske, arkitektoniske og byplanlægningsmæssige helhed i Nyborg
fæstningsby, defineret ved den voldomkransede historiske bykerne, i samspil med den
omkringliggende by og dens opland.
Som lokal organisering har foreningen en væsentlig interesse i at overvåge og sikre, at den
byplanlægningsmæssige udvikling altid finder sted under hensyntagen til de bærende
kulturhistoriske værdier i fæstningsbyen. Foreningen arbejder imod skæmmende byggeri i
fæstningsbyen, der ved sin skala og fremtræden er fremmed for samme, og arbejder for
fæstningsbyens genrejsning og en maksimering af det store potentiale, der ligger heri.
Som led i formålets opfyldelse arbejder Foreningen for at bevare historiske og karakteristiske
bygninger og miljøer, ligesom Foreningen søger at sikre, at nye bygningsværker, byrum og
friarealer indskriver sig i byens stedlige sammenhæng på højt arkitektonisk og kunstnerisk
niveau.
Formålet søges endvidere fremmet ved at skabe større folkelig fortrolighed med, og interesse
for, Nyborg bys arkitektoniske, historiske og andre byæstetiske værdier ved at skabe og
deltage i debat om byens udvikling og ved at være talsmand overfor offentlige myndigheder
og andre i disse spørgsmål.
§4
Foreningen er idealistisk. Under konstant hensyntagen til kulturarven virker foreningen
målrettet for 1) at beskytte, sikre, bevare og fremme de kulturhistoriske herlighedsværdier,
der knytter sig til Nyborg by og opland, 2) at øge kendskabet og derigennem interessen og
respekten for samme og 3) højne byens samlede potentiale blandt andet æstetisk,
turismemæssigt og samfundsøkonomisk, men ikke kun begrænset hertil.
Foreningen arbejder for at sikre, at Nyborgs vækstpotentiale realiseres under konstant
omtanke og respekt for det værende. Foreningen skal øge, belyse, vejlede og oplyse om
Nyborgs muligheder for profilering i europæisk og international sammenhæng, herunder om
optagelse på kulturarvsregistre såsom UNESCOs verdensarvsliste, men også vejlede og oplyse
om tiltag, der udgør hindringer for fremtidig anerkendelse.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0066.png
Bestyrelsen kan definere udmøntningen af foreningens formål og fremme af samme i
konkrete handlinger og nedsætte udvalg, arbejdsgrupper og paneler med faglig ekspertise til
at fremme disse.
Foreningen går idealistisk til sit formål og søger dette opnået i dialog med myndighederne.
Foreningen forbeholder sig retten til at indklage omstændigheder, som foreningen finder
kontraproduktive for Nyborg og omegns vedvarende forskønnelse for relevante myndigheder.
ÆNDRING AF LOV OG NÆVN
Det er ovenstående relevante vedtægter med fokus på æstetiske, arkitektoniske, den
byplanlægningsmæssige helhed i Nyborg og på almene bevarings- og fredningsbestemmelser, der
skærper vores opmærksomhed i.f.t en revision af Museumsloven, fordi det er gået op for os,
I forbindelse med de foreslåede ændringer i Museumsloven og med en oplevelse af vilkårlighed og
Foreningen gerne starte med at pointere, at det må undre de fleste iagttagere, at Miljø- og
Fødeklagenævnet, hvis afgørelser SLKS altid har lænet sig op ad, nu, hvor der er sat en stopper for
samme skal den lovgivning, der spændte ben for projektet!
I øvrigt synes problemstillingen med en Styrelse, der behandler sig selv, til hver en tid at være
langt farligere i.f.t tilfældige afgørelser og sjusk med lovapparatet og beskyttelse af indbyrdes
interesser, end selv en bestående restriktiv museumslov, der er til at forstå, og som alle kan
forholde sig til uden at skulle forsøge at navigere i et system med separate søjler i en samlet Slots-
og Kulturstyrelse. Lad os i forbindelse med en revideret Museumslov få skarpt opfordret til
adskillelse af de to styrelser, så vi får den gennemsigtighed og lighed for loven, der skal søge
fortidsminder i almindelighed og Nyborg Slot specifikt belyst - troværdigt og entydigt, så
bygherren IKKE
samtidigt
kan agere affrednings myndighed. Lad os få en Slotsstyrelse, der
arbejder for det, den er sat til: nemlig beskyttelse og bevarelse af vores prægtige arv.
FORMIDLING SOM BLÆNDVÆRK
Formidling er et gennemgående begreb i Arbejdsgruppens henstillinger og forslag til revision af
Loven. Foreningen støtter formidling til hver en tid, der gør folk kloge på en historie! Men
formidling er et flygtigt begreb. Når man i lovteksten og i forbindelse med udformning af §29j taler
åvel
dette begreb som formidling generelt? Begge er begreber, der bestemmes af en tidsånd og en
ensartethed i udtryk, hvor man synes gerne at ville bestemme, hvad fok skal se OG allermest
forstå! For historieelskende mennesker, der ønsker og forstår at tilegne sig viden og med en
nysgerrighed og en forestillingsevne besøger ex. Nyborg Slot, bliver al snak om formidling som en
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0067.png
laveste fællesnævner, hvor alt skal være tilgængeligt for alle, en ren provokation i.f.t autencitet og
ægthed.
Det er åndløshed, når et cafeteria, toiletter og fælles arealer bliver omdrejningspunktet for
formidling. Hvem måtte seriøst mene med respekt for sig selv, at et cafeteria, der fylder det meste
i en moderne tilbygning, formidler bedre end virtual reality briller og øvrige nutidige elektroniske
formidlingstiltag, der for længst har fået projekt Nyborg Slot til at fremstå som et forældet projekt
vel at mærke i formidlingens navn? Udstillinger, Apps, Q koder og 3D er fremtidens formidling.
Ikke moderne bygninger, der henleder på alt andet end DET, det hele handler om, og som gør
selve slottet til en parentes, men som man i sin tid brugte som blændværk for, at Nyborg Slot ikke
hensank i forglemmelsens mørke. Nyborg Slot lever i allerbedste velgående særligt efter den
pragtfulde istandsættelse og revitalisering af slottet, som Foreningen fryder sig meget over.
-
Efterprøvelse af fortælling
Hvis det historiske perspektiv i øvrigt skal underlægges et udvidet formidlingsprojekt, der ændrer
på et fortidsminde, da henstiller Foreningen til, at det skal være hinsides ENHVER tvivl, at
historien, der fortælles, er sandfærdig og kan efterprøves videnskabeligt. Der har i den forbindelse
være rejst stor kritik fra fagfolk af initiativtageren bag affredning af slottet, museumsdirektør
Erland Porsmose, at man har fravalgt perioder at slottets historie, der af kollegaer og specialister
anses som bærende for forståelsen af slottet. Til parentes bemærket, er Erland Porsmose siden
ansøgningen trådt i baggrunden og har overladt kampen til sin partner Mette Ladegaard
Thøgersen, som nu er leder af slottet og ansat som Museums inspektør på Østfyns Museer. Denne
vogn og et narrativ, der skaber stor videnskabelig uenighed, er det officielle DK spændt for.
PRÆCEDENS
For mere end 3 år tilbage vågnede nyborgenserne op til, at to smukke gule garnisonsbygninger på
slottets grund pludselig var fjernet. Der lød et ramaskrig, at disse smukke og skattede bygninger,
som en del af en anden stor historiefortælling om Nyborg Slot, nemlig Garnisonstiden, brutalt blev
nedrevet. Hvornår er dette sidst fundet sted i Danmark? Man nævner konsekvent fra SLKS og fra
kommunens side, at bygningerne IKKE var fredede. Det var de ikke i.h.t Bygningsfredningsloven,
MEN det var de til gengæld som del af et fredet fortidsminde i.h.t Fortidsmindefredningen!
Når man med en restriktiv lov, som den vi p.t. har i DK, kan slippe afsted med sådanne tiltag, vil en
revision - og med de påtænkte ændringer af Museumsloven, hvor langt mere overlades til skøn,
egen ret skal kunne tilsidesætte hensynet til fortidsminders beskyttelse, og hvor beslutninger
overlades til en ministers forgodtbefindende og evne til at kunne stå imod pres fra lokale
interesser - kunne sætte en helt ny standard for lemfældighed, frygter Foreningen. Loven vil med
afsæt i formidling kunne give SLKS lov til at nedrive historiske bygninger andre steder i landet.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0068.png
Alles øjne er rettet på Nyborg Slot, fordi Nyborg Slot vil danne præcedens for, hvad der fremtidigt
kan lade sig gøre i sager, hvor fortidsminde beskyttelse bliver kampplads for moderne duellanter.
Det var præcist det, som Nævnet i sin afvisning af dispensation til Nyborg Slot 17. december 2020
slog ned på: PRÆCEDENS.
PROPORTIONALITET
Foreningen støtter Arbejdsgruppens henstilling til proportionalitet. Formidling skal være korrekt.
Det visuelle indgreb, som et hvilket som helst formidlingstiltag måtte kræve på et fortidsminde,
skal være proportionelt med det løft, som en formidling måtte få. Et proportionalitets princip, der
ikke var gældende for det hidtidige ansøgningsprojekt på Nyborg Slot, hvor fysiske ændringer for
at kunne gennemføre det moderne projekt ville forøge store og uoprettelige skader i
undergrunden på fortidsmindet.
UNDERORDNET BETYDNING
I den oprindelige afgørelse af 19. juni 2019, der gav lov til at dispensere fra fredningen af Nyborg
Slot,
-
selve hovedparagraffen, der beskytter vores fortidsminder - §29e, stk. 1 - gøres der nu et
forbehold: Der må ikke fremadrettet foretages æn
med mindre
ændringerne er af underordnet betydning.
Alle alarmklokker ringer!
tilfældig Kulturminister, der måtte have politiske og- eller lokale hensyn at tage til andres eller
egen valgkreds, og som kan have betydning for ens eget parti. Foreningen for Nyborg henstiller til,
- såfremt den fremkommer
andetsteds - skal listes op med en udtømmende entydighed og uden fortolknings mulighed for en
siddende minister eller embedsapparat at kunne ændre på, så det undgås at forskellige ministre
og embedsfolk træffer forskellige beslutninger og administrerer forskelligt i.f.t fremtidige
ansøgninger og dispensationer.
Det sidste års tid i dansk politik har lært og belært os alle, at demokratiske spilleregler IKKE
kommer først, når der er særhensyn at tage. Ethvert forbehold i en lov, der skal beskytte og værne
om fortidsminder, der ikke har en egen stemme, er en åbning for særinteressers magt og
påvirkning til hver en tid.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532365_0069.png
En glidebane, som man kan forestille sig fremadrettet kan få enhver stor fond, der bygger på en
stolt virksomheds renommé og rettidig omhu, til at trække sig - inden et projekt overhovedet er
gået i gang.
FORUDSÆTNING FOR FREMTIDIG BEVARELSE AF FORTIDSMINDER
Nyborg Slot er ét af de projekter, som de store fonde - med den voldsomme modstand, der er fra
den allertungeste sagkundskab i DK - ikke kan holde til at støtte, hvis de får tingene fremlagt på et
oplyst grundlag. Hidtil har Foreningen holdt hånden over de involverede fonde omkring Nyborg
Slot. Men Foreningen er klar til at sætte markant ind på den front og sikre, at Fondene får
adgang til dokumenter, man næppe hidtil har fået
forelagt. Fonde har ét eneste ønske - at samle og undgå politisk betændte sager.
Det her projekt gør det stik modsatte af, hvad der måtte være denne intention. Projektet
splitter
Nyborg - og DK. Det behøver man ikke megen avislæsning til i de tunge medier for at registrere.
Såfremt man vil forsøge at undergrave alt, hvad man som vælger har tillid til i et retssamfund med
lighed for loven, så har man ikke kun tabt et nationalt klenodie. Så har DK tabt.
Hvis man i øvrigt fremover skal sikre fondenes opbakning til øvrige nationale projekter, bør man
også af den grund overveje at træde særdeles varsomt. Al snak om fortidsminders bevarelse og
ændringer forudsætter én og kun én eneste ting: Fondsmidler.
AFSLUTTENDE KOMMENTARER
En ting står tilbage. Nyborg Slot - vores fælles fortid - står fortsat som en kronjuvel i DK. Nu flot
restaureret til at tage imod historieelskende danskere og udlændinge, helt blotlagt med
Vagttårnet majestætisk som indgangsparti, der sætter fantasien og forestillingsevnen i gang. Den
forestillingsevne, der er enhver formidlings fornemste opgave at understøtte og stimulere. Aldrig
har Nyborg Slot historie været nemmere at gå til - og forstå!
Vi står med en fælles arv, der af vise hoveder og besindige beslutningstagere igennem århundrede
er reddet fra datidens luner, en tidens tendens, som altid og til hver en tid prædiker
omskiftelighed og forandring - og tilfældige politikeres kortsynethed og åndløshed i de sidste 100
år ALENE p.g.a §29e, stk. 1 og anke instanser, der også i 2020 tog sin opgave seriøst. Uagtet at
repræsentanter i Nævnet er lægfolk med undtagelse af formanden. En stolt tradition i DK, og som
tidligere nævnt SLKS altid har værnet om og lyttet til, og som for årtier siden affærdigede et
lignende forsøg på at ændre markant på Nyborg Slot. Et voldsomt pres på en ankeinstans i
fremtiden vil ikke forsvinde selv med to fagfolk blandt Nævnets medlemmer, så længe man blandt
politikere ikke respekterer selv snævre flertalsafgørelser. Det problem kan fagfolk ikke løse. Det
kan alene en restriktiv Museumslov.
Beskyttelse af fortidsminder skal til hver en tid være upåvirket af verdslighed og manglende
omtanke og aldrig blive en slagmark, som splitter - som tilfældet er med Nyborg Slot.
L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Med den snart gennemførte restaurering stråler det prægtige slot igen. Formidling er IKKE et
cafeteria og toiletter. Formidling er en stimulering af forestillingsevne og en tilegnet viden, der kan
søges allevegne. Tiden er for længst løbet fra den formidling, der var moderne for 10 år siden, da
man ansøgte om projektet. Nyborg Slot lever i allerbedste velgående. Et fysisk formidlingscenter
hilses altid velkomment - så længe dette placeres væk fra slottets område.
Foreningen for Nyborgs forskønnelse nyder en stor folkelig opbakning fra mange sociale lag i
samfundet. Blandt vores medlemskreds har vi to kvinder, der repræsenterer private, som hver dag
lever med skrappe og begrænsende fredningsbestemmelser, men som man af respekt for de
smukke bygninger og den arv, man har fået overdraget igennem generationer - accepterer. Arv
forpligter, ved man som privat person. Det samme bør gælde for staten. Under alle
omstændigheder skal staten underlægges præcist de samme restriktioner og krav, som gælder for
private. Dette bør fremgå tydeligt af en revision af Museumsloven.
Må dette være vores afsluttende bemærkning.
Med venlig hilsen
på Foreningen for Nyborgs Forskønnelses vegne og dennes bestyrelse:
Anja Lardy, cand.mag, lektor Nyborg Gymnasium
Charlotte Pohlmann, bolig administrator og medejerejer af JP Ejendomme
Dorte Riis Madsen, cand.mag, ejer af Race Management
Erik Willadsen, godsejer, cand.agro, Jordbrugsteknolog, Patriotisk Selskab