L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 135 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Lovforslag nr.

L 135

Folketinget 2021-22

Fremsat den 23. februar 2022 af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og

forskellige andre love

(Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet)

Kulturministeriet

§1

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

§ 29 e, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »fortidsminder«:

», medmindre ændringen er af underordnet betydning efter

regler fastsat i medfør af § 29 e, stk. 6«.

§ 29 e

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om ændring i tilstanden af fortidsminder, der er af under-

ordnet betydning efter stk. 1, herunder hvilke ændringer i

tilstanden af et fortidsminde der anses for at være af under-

ordnet betydning.«

§ 29 j

indsættes som

stk. 3-9:

»Stk. 3.

Ved vurderingen af, om der foreligger et særligt

tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29

e, stk. 1, kan følgende blandt andet tillægges positiv vægt:

1) Forholdet er foranlediget af anden lovgivning.

2) Forholdet muliggør nutidig, etableret anvendelse.

3) Forholdet sikrer og styrker fortidsmindets bevaring.

4) Forholdet sikrer og styrker formidling og tilgængelig-

hed af fortidsmindet.

5) Forholdet er forskningsbetinget.

6) Fortidsmindet danner ramme om midlertidige aktivite-

ter.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

særlige tilfælde, der kan begrunde undtagelse efter stk. 1, jf.

§ 29 e, stk. 1, og om vilkår der kan stilles ved meddelelse af

dispensation.

Stk. 5.

Anmodning om dispensation efter § 29 j, stk. 1,

skal indgives til Slots- og Kulturstyrelsen ved anvendelse

af den digitale selvbetjeningsløsning, som styrelsen stiller

til rådighed. Anmodninger, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af styrelsen, jf. dog stk. 7 og 8.

Stk. 6.

Kulturministeren kan stille krav om anvendelse af

digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, sær-

lige digitale formater, den til enhver tid gældende, nationale

eID-løsning eller lignende.

Stk. 7.

Hvis Slots- og Kulturstyrelsen finder, at der fore-

ligger særlige forhold, der gør, at den der anmoder ikke må

forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal styrel-

sen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde

end ved digital selvbetjening efter stk. 5. Slots- og Kultur-

styrelsen bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1.

pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt

eller skriftligt.

Stk. 8.

Slots- og Kulturstyrelsen kan helt ekstraordinært

ud over de i stk. 7 nævnte tilfælde undlade at afvise en an-

modning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis

der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele

for styrelsen ved at modtage anmodningen på anden måde

end digitalt.

Stk. 9.

En digital anmodning anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for Slots- og Kulturstyrelsen.«

§ 29 t, stk. 1,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9«

til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 29 t, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3, 2. pkt.,

ændres » , som

behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,« til:

», som behandler sagen i afdelingen omhandlet af § 3, stk. 1,

nr. 9,«.

bilag 1, kapitel 1,

indsættes efter »Følgende fortidsmin-

detyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29

AK001965

Kulturmin., j.nr. 2022-754

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

e, hvis de er synlige i terrænet«: » og er opført i år 1865

eller senere«.

bilag 1, kapitel 2,

indsættes som

nr. 18 og 19:

»18) Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som er opført i år

1865 eller senere.

19) Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sam-

menhænge, der af kulturministeren vurderes væsentli-

ge at sikre som fortidsminde.«

Erhvervsministeriet

§2

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338

af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i

lov nr. 133 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 784 af 4. maj

2021, foretages følgende ændringer:

Overalt

i loven ændres »miljø- og fødevareministeren«

til: »miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri samt kulturministeren« og »Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet« til: »Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri samt Kulturministeriet«.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres »16 sagkyndige medlemmer«

til: »18 sagkyndige medlemmer«.

§ 2, stk. 5,

ændres »nr. 1-8« til: »nr. 1-9«.

§ 3, stk. 1,

ændres »ni afdelinger« til: »ti afdelinger«.

§ 3, stk. 1, nr. 8,

ændres »veterinærforhold eller« til:

»veterinærforhold,«.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) 2 sagkyndige i kulturarvsforhold eller«.

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

§ 4

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter

§ 3, stk. 1, nr. 9, og suppleanter for disse indstiller Organi-

sationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening,

ICOMOS Danmark og Landsforeningen for bygnings- og

landskabskultur i forening tre kandidater. Dansk Industri,

BYFO Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer, Bygherre-

foreningen og Landdistrikternes Fællesråd indstiller ligele-

des i forening tre kandidater.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§ 4, stk. 9,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 2-8« til: »stk.

2-9«.

Miljøministeriet

§3

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1986

af 27. oktober 2021, foretages følgende ændring:

§ 33, stk. 2, 1. pkt.,

§ 78, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt.,

stk. 4, 1. pkt., stk. 6, 2. pkt.,

stk.

2. pkt.,

ændres »§ 3,

stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§4

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218

af 25. november 2019, som ændret senest ved lov nr. 787 af

4. maj 2021, foretages følgende ændring:

§ 91, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3,

stk. 1, nr. 10«.

§5

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26.

januar 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18. maj

2016, § 7 i lov nr. 720 af 8. juni 2018 og § 9 i lov nr. 126 af

30. januar 2021, foretages følgende ændring:

§ 13, stk. 1, 1.

2. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

§ 26, stk.

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§6

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25.

november 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 2210 af 29.

december 2020 og § 8 i lov nr. 126 af 30. januar 2021,

foretages følgende ændring:

§ 80, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3,

stk. 1, nr. 10«.

§7

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts

2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 126 af 30. januar 2021

og § 2 i lov nr. 1177 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændring:

§ 60, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§8

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af

27. oktober 2021, foretages følgende ændring:

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

stk. 4, 1. pkt.,

§ 49, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§9

I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af

26. januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 29, stk. 1

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk.

1, nr. 10«.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

§ 10

I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf.

lovbekendtgørelse nr. 123 af 26. januar 2017, som ændret

ved § 13 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende

ændring:

§ 44, stk. 2-4,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1,

nr. 10«.

§ 11

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1450 af

5. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 2210 af 29.

december 2020, § 5 i lov nr. 126 af 30. januar 2021 og § 2 i

lov nr. 127 af 30. januar 2021, foretages følgende ændring:

§ 75, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§ 12

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af

27. marts 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 278 af 17.

april 2018 og § 3 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages

følgende ændring:

§ 77, stk. 2,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§ 13

I lov om miljømål m.v. for internationale

naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendt-

gørelse nr. 119 af 26. januar 2017, foretages følgende

ændring:

§ 53

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 14

I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen

fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 22.

september 2017, foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§ 15

I lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25.

november 2019, foretages følgende ændring:

§ 19

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 16

I lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

705 af 29. maj 2020, foretages følgende ændring:

§ 18, stk. 1

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk.

1, nr. 10«.

§ 17

lov

Miljøteknologisk

Udviklings-

Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 26.

januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 19, stk. 2,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§ 18

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2022.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6 og 7, finder ikke anvendelse på for-

tidsminder, der er opført i år 1865 eller senere, og som

inden lovens ikrafttræden er omfattet af kapitel 1 i lovens

bilag. For sådanne fortidsminder finder de hidtil gældende

regler anvendelse, indtil kulturministeren meddeler, hvilke

fortidsminder der skal være beskyttede og i hvilken udstræk-

ning.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Museumsloven

2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formidling af og tilgængelighed til beskyttede fortids-

minder

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Nutidig, etableret anvendelse af beskyttede fortidsmin-

der

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Ændring i fortidsmindet af underordnet betydning

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Konkret udpegning af fortidsminder opført i år 1865

eller senere

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Sagkyndig medvirken i klagesagsbehandlingen

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Arbejdsgruppens overvejelser

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.5.4. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

1. Indledning

Gennem en årrække har der været en udvikling henimod og

en forventning om, at vores fælles kulturarv ikke alene skal

bevares til fremtidens generationer, men at kulturarven også

skal være tilgængelig og kunne formidles til samtiden. Det

er således ønsket, at flest muligt skal opleve, forstå og have

glæde af vores fælles kulturarv, og det er forventningen, at

en styrkelse af formidling og tilgængelighed til fortidsmin-

derne kan være med til at skabe større opbakning til selve

bevaringsindsatsen.

Det overordnede princip i museumsloven om, at der ikke

må foretages ændringer i fortidsminder fastholdes i lovfor-

slaget, men det foreslås at øge muligheden for, at der i eks-

traordinære tilfælde kan gennemføres fysiske formidlings-

og tilgængelighedstiltag på beskyttede fortidsminder til gavn

for offentligheden.

Lovforslaget har også til hensigt at skabe gennemsigtighed

om, hvilke forhold der kan tillægges positiv vægt ved vurde-

ringen af, om der kan gives dispensation til ændringer af et

fortidsminde. Formålet er at gøre ansøgningsprocessen mere

gennemskuelig for borgere, der skal ansøge om dispensa-

tion.

Med lovforslaget indføres også mulighed for at foretage æn-

dringer i et fortidsminde uden dispensation, hvis ændringer-

ne er af underordnet betydning. Denne ændring har til for-

mål at skabe større fleksibilitet i forhold til at imødekomme

blandt andet private beboeres behov. Ændringer af under-

ordnet betydning kan generelt kendetegnes ved beskedne,

midlertidige og reversible ændringer.

Når et fortidsminde er 100 år gammelt træder en automatisk

beskyttelse af fortidsmindet som udgangspunkt i kraft. Den-

ne automatiske beskyttelse har vist sig at være uhensigts-

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

mæssig, når det gælder det forholdsvist store omfang af

anlæg, som er opført i år 1865 eller senere. Da der ikke

fagligt kan argumenteres for, at alle eksisterende anlæg af

denne karakter skal beskyttes som fortidsminder, foreslås

det, at anlæg, der er opført i år 1865 eller senere, først

beskyttes, hvis der gives meddelelse herom. Forslaget vil

forhindre automatisk beskyttelse af det store antal af f.eks.

kilometersten og anlæg fra 2. verdenskrig. Samtidig vil for-

slaget muliggøre en konkret udvælgelse af beskyttelsesvær-

dige fortidsminder opført i år 1865 eller senere og fastlæg-

gelse af beskyttelsens arealmæssige afgrænsning.

Endelig foreslås det, at der oprettes en ny afdeling i Miljø-

og Fødevareklagenævnet, hvortil der beskikkes to sagkyn-

dige i kulturarvsforhold. Formålet med den foreslåede æn-

dring er at sikre, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har den

nødvendige ekspertise til at behandle sager, der påklages

efter museumsloven.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Museumsloven

Museumslovens kapitel 8 a om bevaring af sten- og jord-

diger og fortidsminder indeholder blandt andet regler om

beskyttelse af fortidsminder.

Museumsloven indeholder et forbud mod at foretage æn-

dringer i tilstanden af fortidsminder. Beskyttelse af landets

fortidsminder er restriktiv, og det grundlæggende princip er,

at der ikke må foretages ændringer i de beskyttede fortids-

minder. Loven skal dermed sikre, at fortidsminderne i videst

mulige omfang kan opleves, som de oprindeligt fremstod.

Det restriktive princip for varetagelsen af de beskyttede for-

tidsminder har været håndhævet, siden fortidsminder første

gang blev sikret med naturfredningsloven fra 1937. Siden

da har en lang række definerede typer af fortidsminder så-

ledes været automatisk beskyttede ved deres synlige tilste-

deværelse og uden yderligere vurdering. En lovændring i

1969 tilføjede en mulighed for at beskytte en række yderligt

definerede typer af fortidsminder, som kunne beskyttes ved

meddelelse. I 2004 overførtes bestemmelserne om fortids-

minder til museumsloven, og disse grundlæggende princip-

per er fortsat gældende i den nuværende museumslov.

Efter museumsloven kan kulturministeren i særlige tilfælde

meddele dispensation til tilstandsændringer på beskyttede

fortidsminder.

Museumsloven, forarbejderne til denne eller tidligere lov-

givning angiver imidlertid ikke, hvilke kriterier der kan ind-

gå ved den konkrete vurdering i forbindelse med en ansøg-

ning om dispensation. Vurderingen af, om der er grundlag

for at meddele dispensation, beror derfor på administrativ

praksis. Praksis har været restriktiv.

Gennem en årrække har der både fra politisk side og i

befolkningen generelt været et ønske om, at vores fælles

kulturarv ikke bare skal bevares til fremtidens generatio-

ner, men at den også er tilgængelig og formidles til sam-

tiden. Kulturarven skal ikke kun være for få indforståe-

de. Tværtimod er ønsket, at flest muligt skal kunne opleve,

forstå og have glæde af vores fælles kulturarv. På den måde

skabes også større opbakning til selve bevaringsindsatsen.

Denne tilgang til vurdering af fortidsminderne er anlednin-

gen til, at Kulturministeriet i juni 2021 nedsatte en arbejds-

gruppe, der skulle belyse, om der er den rette balance mel-

lem hensynet til beskyttelse af fortidsminderne og formid-

lingen af dem.

Arbejdsgruppen fik til opgave at komme med forslag til

konkrete ændringer i museumslovens bestemmelser om be-

skyttede fortidsminder. Ændringerne skulle dels muliggøre

gennemførsel af fysiske formidlingstiltag på beskyttede for-

tidsminder, dels løse en række andre udfordringer med den

eksisterende museumslovs bestemmelser om beskyttede for-

tidsminder.

Arbejdsgruppen skulle undersøge og komme med konkrete

forslag til lovændringer med henblik på at håndtere:

1) En styrkelse af hensynet til formidling og tilgængelig-

hed i forbindelse med dispensation til ændringer i be-

skyttede fortidsminder i henhold til § 29 e og § 29 j i

museumsloven

2) Større handlerum i relation til bebyggede fortidsminder

og fortidsminder i anvendelse

3) Det store omfang af automatisk beskyttede fortidsmin-

der fra det 20. århundrede

4) Etablering af et særskilt klagenævn på kulturarvsområ-

det.

2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen har ved Rapport med anbefalinger fra ar-

bejdsgruppen om ændring af museumslovens bestemmelser

på fortidsmindeområdet af 19. oktober 2021 fremlagt og be-

grundet en række anbefalinger, der forholder sig til konkrete

forslag til lovændringer.

Det fremgår af rapporten, at arbejdsgruppen er enig om, at

det grundlæggende princip i museumsloven fortsat bør være

at beskytte fortidsminderne og bevare dem for eftertiden og

dermed sikre, at fremtidige generationer også har mulighed

for at se og opleve vores fælles kulturarv. Derfor bør det

overordnede princip om, at der ikke må foretages ændringer

i fortidsminder, fastholdes.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det eksisterende lovgrundlag er i store træk uændret siden

1937 og giver kun meget begrænset vejledning til hvilke kri-

terier, der skal lægges til grund for vurdering af, om der kan

gives dispensation. Arbejdsgruppen har drøftet lovgrundla-

get og Slots- og Kulturstyrelsens eksisterende praksis ved-

rørende dispensation til ændringer i fortidsminder. Arbejds-

gruppen fandt, at der er blevet fastlagt en praksis, som på

mange måder er velfungerende, og hvor man bl.a. forsøger

at komme borgere/ejere/brugere i møde på trods af et re-

striktivt udgangspunkt.

Ifølge rapporten vurderer arbejdsgruppen, at det vil være

nyttigt at tydeliggøre en del af de kriterier og forhold, som

indgår i den fastlagte praksis, i lovgivningen, så retsgrund-

lag og praksis fremstår mere gennemsigtigt og tydeligt for

borgerne.

Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at der i for-

bindelse med ændringer, der tilgodeser formidling af og

tilgængelighed til fortidsminder, undtagelsesvist bør kunne

ske en mere lempelig administration af lovens restriktive

udgangspunkt. Administrationen skal dog stadig ske under

hensyntagen til fortidsmindets fysiske struktur og samlede

visuelle fremtræden. Arbejdsgruppen tillægger det desuden

vægt, at ændringer på fortidsmindet i udgangspunktet skal

være reversible.

Det fremgår af rapporten, at arbejdsgruppen anbefaler, at der

i museumslovens § 29 j indføres et nyt stk. 3, der beskriver,

hvor kulturministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelse

fra bestemmelserne i § 29 e, stk. 1, § 29 f og § 29 g, stk.

1 og 2. Arbejdsgruppen foreslår, at ved vurderingen af om

der foreligger et særligt tilfælde efter museumslovens § 29 j,

stk. 1, skal Kulturministeren tillægge det positiv vægt, at 1)

forholdet er foranlediget af anden lovgivning, 2) forholdet

muliggør nutidig, etableret anvendelse, 3) forholdet sikrer

og styrker fortidsmindets bevaring, 4) forholdet sikrer og

styrker formidling af og tilgængelighed til fortidsmindet, 5)

forholdet er forskningsbetinget, eller 6) fortidsmindet dan-

ner ramme om midlertidige aktiviteter. En del af de kriterier,

som arbejdsgruppen foreslår indarbejdet i et nyt stk. 3 til

museumslovens § 29 j, anvendes i gældende fastlagt prak-

sis. Dette vil sikre, at både ejere, borgere og myndigheder

har et klart og tydeligt retsgrundlag at forholde sig til. Det

vil også gøre loven nemmere at administrere samt skabe

gennemsigtighed og forudsigelighed for borgere, der ansø-

ger om dispensation og modtager en afgørelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at dispensation til ændringer i

beskyttede fortidsminder, der er betinget af formidling og

tilgængelighed, kun i begrænset omfang må påvirke fortids-

mindets fysiske dele eller forståelsen og oplevelsen af for-

tidsmindet og dets visuelle fremtoning negativt. Ændringer-

ne skal ligeledes i udgangspunktet være reversible, fagligt

begrundede og fremme en bedre forståelse og oplevelse af

fortidsmindet for offentligheden. Arbejdsgruppen anbefaler

dog, at der undtagelsesvist kan gives dispensation til mere

omfattende visuelle og fysiske ændringer end efter hidtidig

praksis, hvis disse ændringer vurderes ekstraordinært at un-

derstøtte fortidsmindets formidling og tilgængelighed, og

hvis der er tale om et fagligt velbegrundet projekt, der sam-

let set styrker forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet til

gavn for almenvellet. Der er i arbejdsgruppen enighed om,

at kommercielle behov ikke skal kunne udløse lempeligere

administration. Arbejdsgruppen mener dog, at museers eller

fortidsminders indretninger (f.eks. museumsbutikker, caféer,

restauranter, udstillingssale), kan tilgodeses, hvis det kan

godtgøres, at disse gavner fortidsmindets formidling.

En række beskyttede fortidsminder har i dag en anvendel-

se, der ikke er en del af fortidsmindets oprindelige funk-

tion. Denne anvendelse vil ofte være etableret allerede forud

for fredningens ikrafttræden typisk i form af privat beboel-

se eller offentlig anvendelse og/eller som udflugtssted. Der

vil ofte være tale om ønsker om ændringer foranlediget af

private behov, der ikke nødvendigvis er lovkrav om. Ønsker

om ændringer foranlediget af nutidig og etableret anvendel-

se vil således især være gældende i forbindelse med be-

hov affødt af fortidsmindernes aktuelle og lovlige brug. For-

holdet er i særdeleshed gældende for kategorierne bebyg-

gede (middelalderlige) voldsteder og forsvarsanlæg (efter

1536). Tilsvarende kan være gældende for andre typer af

fortidsminder, der er i fortsat anvendelse med deres oprinde-

lige funktion (typisk broer og (vej)dæmninger).

Arbejdsgruppen anbefaler, at der i forbindelse med vurde-

ringen af om, der er tale om et særligt tilfælde, som kan

begrunde dispensation på denne type fortidsminde, kan ud-

vises større fleksibilitet i forhold til at imødekomme privat

beboelse samt almene, offentlige behov. Ændringerne skal

være begrænset i både omfang og udtryk og i udgangspunk-

tet reversible. Det er således væsentligt, at den aktuelle æn-

dring i videst mulige omfang tilgodeser hensynet til fortids-

mindets bevaringsværdier. Det er derfor bl.a. vigtigt, at de

fysiske indgreb på fortidsmindet minimeres og planlægges

uden for fortidsmindets særligt sårbare dele.

Arbejdsgruppen anerkender desuden, at der er en særlig pro-

blemstilling vedrørende beboede fortidsminder og fortids-

minder i anvendelse. Gruppen finder, at en mere lempelig

administration på denne type af fortidsminder skal gøres

mulig, så også nutidige behov kan imødekommes af hensyn

til borgere og beboeres nutidige brug. Der vil dog altid

skulle henses til fortidsmindets fysiske struktur og samlede

visuelle fremtræden. Tilstandsændringer af denne karakter

bør derfor stadig kun i ubetydeligt omfang medføre fysiske

og visuelle indgreb på fortidsmindet.

Arbejdsgruppen finder desuden, at der er behov for at kun-

ne differentiere imellem forskellige typer af fortidsminder,

således at der på mere robuste fortidsminder – typisk større

voldsteder og forsvarsanlæg – gives mulighed for en mere

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

lempelig administration end på andre, mere sårbare fortids-

minder. Der vil dog altid ved afgørelser om dispensation

skulle henses til fortidsmindets autenticitet, fysiske struktur

og samlede visuelle fremtræden.

Arbejdsgruppen har desuden drøftet, hvorvidt muligheden

for lempeligere administration kun skal gælde i forhold

til private og offentlige behov, eller om en ændring også

kan tilgodeses, hvis den er foranlediget af kommercielle

behov. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at kommercielle

behov ikke skal kunne udløse lempeligere administration for

så vidt angår dispensation efter museumslovens § 29 j.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indsættes en bemyndigel-

sesbestemmelse til kulturministeren, så det uden en lovæn-

dring bliver muligt at uddybe og justere, hvilke forhold, der

skal tillægges vægt ved vurdering af, om der er tale om et

særligt tilfælde, der kan foranledige dispensation, og hvilke

vilkår, der kan stilles, hvis der meddeles dispensation.

En række fortidsminder er i dag i anvendelse eller omfattet

af en bebyggelse, der ikke har relation til det historiske

anlæg. Museumsloven giver kun begrænset mulighed for

en lempeligere administration på sådanne lokaliteter. Derfor

bliver Slots- og Kulturstyrelsen i mange tilfælde nødt til

at håndhæve den generelt strenge praksis for dispensation,

også selv om det aktuelle fortidsmindes status og anvendelse

kunne tilsige en lempeligere vurdering. En parallel problem-

stilling gælder også andre typer beskyttede fortidsminder,

f.eks. historiske broer, der stadig anvendes. Selv om arbejds-

gruppen anbefaler at fastholde det overordnede princip i

museumslovens § 29 e om, at der ikke må foretages ændrin-

ger i fortidsminder, vurderer gruppen dog, at der er behov

for en bagatelgrænse, der definerer en række forhold som

værende af underordnet betydning og således ikke kræver

dispensation. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der sker

en begrænset lempelse af museumslovens § 29 e, stk. 1,

således at der lovligt kan foretages ændringer af underordnet

betydning.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indsættes en bemyndigel-

sesbestemmelse til kulturministeren, så det bliver muligt at

justere hvilke forhold, som regnes af underordnet betydning,

uden en lovændring.

Arbejdsgruppen skulle også komme med forslag til, hvor-

dan den store tilvækst af nyere fortidsminder, der i dag

er beskyttet af museumslovens bilag 1, kapitel 1, vil kun-

ne mindskes på en faglig forsvarlig måde. Museumslovens

bilag 1, kapitel 1, indeholder en liste over kategorier af

fortidsminder, som er automatisk beskyttede, herunder for-

svarsanlæg. Kapitel 2 indeholder en liste over fortidsmin-

der, som først er beskyttede efter meddelelse. Den automa-

tiske beskyttelse træder i udgangspunktet i kraft, når et

fortidsminde er 100 år gammelt. Den gældende automati-

ske beskyttelse medfører, at der med tiden vil ske en stor

automatisk tilvækst af beskyttede fortidsminder, der ikke

nødvendigvis alle er lige væsentlige at beskytte, og ikke har

samme kulturhistoriske relevans. Med det 20. århundredes

fortidsminder er der særligt tale om gruppen af synlige for-

svarsanlæg fra 1. Verdenskrig og med tiden også 2. Verdens-

krig. Hertil kommer bl.a. et stort antal kilometersten. Den

automatiske tilvækst af fortidsminder kan desuden være til

ulempe for borgere, lodsejere, planlæggere og myndigheder.

Det fremgår af rapporten, at arbejdsgruppen er enig om,

at det hverken er fagligt forsvarligt eller administrativt hen-

sigtsmæssigt automatisk at beskytte alle nyere fortidsminder

en bloc,

når de bliver over 100 år gamle. Arbejdsgruppen

anbefaler, at der i stedet indføres en ordning, hvor der

foretages en konkret og faglig vurdering af "nyere" beva-

ringsværdige anlæg, så disse først omfattes af beskyttelse

efter meddelelse på baggrund af en konkret vurdering af

fortidsmindets kulturhistoriske værdi. Det blev i den anled-

ning diskuteret, om en grænse skulle defineres af et bestemt

årstal, eller om der skulle fortsættes med en rullende 100-

års grænse. Der var dog enighed om, at en fast grænse

gav bedst mening. Arbejdsgruppen har derfor besluttet, at

grænsen bør fastlægges ved år 1865. Årstallet er valgt, idet

forsvarsværker fra de slesvigske krige 1848-1851 og 1864

dermed fortsat vil indgå i den automatiske beskyttelse, hvor-

imod forsvarsværker herefter først beskyttes ved meddelel-

se. Også en senere grænse (1875 eller 1880) blev diskute-

ret, men afvist, da den overordnet set ikke vurderedes at

ville medføre væsentlige administrative lettelser i forhold til

1865-grænsen.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføjes en ny kategori

(nr. 18) af fortidsminder i museumslovens bilag 1, kapitel

2, hvorved fortidsminder, som er opført efter 1865, først

vil være beskyttede efter meddelelse. For at sikre de fortids-

minder, der allerede er beskyttede efter den gældende lov,

men efter en lovændring vil falde ind under den nye kate-

gori, anbefales det, at der i loven indskrives en overgangs-

paragraf, som sikrer, at de fortidsminder, som allerede er

automatisk beskyttede efter den gældende lov, opretholder

denne beskyttelse, indtil der er foretaget en konkret faglig

definering af fortidsmindets kulturhistoriske værdi.

Arbejdsgruppen vurderer desuden, at der er væsentlige for-

tidsminder, som i dag ikke kan beskyttes, fordi de ikke

er omfattet af kategorierne i museumslovens bilag 1. Det

kan f.eks. være middelalderlige dyrefolde, tørvebyggede bo-

der samt militære anlæg, der ikke er forsvarsanlæg (f.eks.

observationsposter og flyveskjul). Derfor anbefaler arbejds-

gruppen, at museumslovens bilag 1, kapitel 2 tilføjes en ny

kategori (nr. 19), der kan omfatte sådanne øvrige kulturhi-

storiske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der vurde-

res væsentlige at beskytte som fortidsminde.

Klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser jf. muse-

umslovens § 29 j stk. 1 og § 29 o, stk. 4. behandles i Mil-

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

jø- og Fødevareklagenævnet, som har ni forskellige afde-

linger. Klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser be-

handles i nævnets såkaldte "læge afdeling", hvilket betyder,

at der i dag ikke deltager medlemmer med kulturarvsfaglig

viden i behandlingen af klager.

Miljø- og Fødevareklagenævnets mangel på medlemmer

med faglig viden på det kulturhistoriske område og dermed

manglende faglighed til at træffe afgørelser i kulturarvssager

har givet anledning til kritik i den offentlige debat. Arbejds-

gruppen fik derfor til opgave dels at belyse fordele og ulem-

per ved at fastholde den eksisterende klageadgang til Miljø-

og Fødevareklagenævnet og pege på, hvilke kompetencer

nævnet evt. bør suppleres med, og dels belyse fordele og

ulemper ved at etablere et særskilt Kulturarvsklagenævn

og pege på en mulig sammensætning af et sådant nævn i

forhold til kompetencer.

Arbejdsgruppen drøftede en status quo-model, hvor den ek-

sisterende klageadgang fastholdes i Miljø- og Fødevarekla-

genævnets såkaldte "læge afdeling" uden sagkyndige. Des-

uden blev der drøftet en anden model med oprettelse af

en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet,

hvor der tilknyttes to sagkyndige med faglig indsigt på

kulturarvsområdet. De to sagkyndige i en ny kulturarvsaf-

deling i Miljø- og Fødevareklagenævnet vil skulle udpeges

på samme måde som ved nævnets otte andre nævnsafdelin-

ger, hvor et antal relevante organisationer på fagområdet

i fællesskab indstiller de to sagkyndige. Arbejdsgruppen

har drøftet fordele og ulemper vedrørende de to modeller

og konstaterer, at Miljø- og Fødevareklagenævnets læge

afdeling uden deltagelse af sagkyndige, stort set har ladet

sine afgørelser følge den linje, som den faglige myndighed

Slots- og Kulturstyrelsen har lagt. Dette kunne tale for mo-

dellen, hvor klagebehandlingen forbliver i Miljø- og Føde-

vareklagenævnets læge afdeling. Arbejdsgruppen forventer

imidlertid, at der vil komme flere klagesager som følge af en

lempelse af det restriktive princip for varetagelsen af de be-

skyttede fortidsminder, hvis en ændring af museumslovens

§ 29 j gennemføres. Lempelsen må forventes at give flere

sager, som kan siges at udgøre grænsetilfælde, og som må

forventes at blive påklaget til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Arbejdsgruppen vurderer, at det med gennemførslen af

en lovændring og fastlæggelse af en ny praksis vil være

en fordel, at klagesagerne vil blive behandlet af to sagkyn-

dige inden for kulturarvsområdet. Endvidere vil formanden

for Miljø- og Fødevareklagenævnet have mulighed for at

indkalde ad hoc sagkyndige i konkrete sager. Dette er ik-

ke muligt i den læge afdeling, hvor klagesagsbehandlingen

over afgørelser truffet efter museumslovens § 29 j, bliver

behandlet nu.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes en kulturarvsafde-

ling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Derved vil afgørelser

være baseret på et relevant fagligt grundlag ved hjælp af

to faste sagkyndige på kulturarvsområdet. Arbejdsgruppen

anbefaler, at de to sagkyndige vælges blandt personer med

arkæologiske fagkompetencer, herunder evt. bygningsarkæ-

ologisk viden. Arbejdsgruppen anbefaler, at Organisationen

Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, Kom-

munernes Landsforening, Dansk Industri og ICOMOS kan

indgå som mulige organisationer til udpegning af sagkyndi-

ge til nævnet. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse,

at det er vigtigt, at de organisationer, som skal udpege de

sagkyndige, har en demokratisk repræsentationsstruktur, og

at de udpegede sagkyndige har et egentligt mandat.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formidling af og tilgængelighed til beskyttede for-

tidsminder

3.1.1. Gældende ret

Museumslovens kapitel 8 a skal beskytte fortidsminderne,

både som historiske monumenter og landskabelige elemen-

ter. Beskyttelsen omfatter således både fortidsmindets fysi-

ske dele, herunder fortidsmindet som arkæologisk og histo-

risk kildemateriale og dets visuelle fremtoning.

Efter museumslovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt., må der ikke

foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Dette gælder

alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det vil sige, at in-

gen foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortids-

mindets indhold og overflade er tilladt. Herved sikres for-

tidsmindets arkæologiske og historiske kildemateriale. Bag-

grunden for bestemmelsen er dels at beskytte fortidsmindet

mod ødelæggelse og dels at sørge for, at fortidsminderne

fremstår på en sådan måde, at man kan forstå deres histori-

ske funktion.

Efter museumslovens § 29 e, stk. 2, er det de typer af for-

tidsminder, der er optaget i bilaget til loven, som er omfattet

af beskyttelsen efter § 29 e, stk. 1.

Efter museumslovens § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren i

særlige tilfælde gøre undtagelse fra § 29 e, stk. 1. Praksis

for at meddele dispensation til ændringer i beskyttede for-

tidsminder er restriktiv. Dispensation gives sjældent, og kun

når der foreligger særlige tilfælde, der kan begrunde det.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser

Det grundlæggende princip i museumsloven skal fortsat

være at beskytte fortidsminder og bevare dem for efterti-

den. Dette indebærer, at der ikke må foretages ændring i

tilstanden af fortidsminder. Dermed sikres det, at fremtidige

generationer også har mulighed for at se og opleve vores

fælles kulturarv.

Formidling af og tilgængeligheden til fortidsminderne og

deres fortælling er væsentlig både for at skabe forståelse

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

for beskyttelsen hos den enkelte samfundsborger, men i et

videre perspektiv også for fortidsmindernes bevaring.

Det eksisterende lovgrundlag giver meget begrænset vejled-

ning til, hvilke forhold der kan lægges vægt på ved vur-

deringen af, om der kan gives dispensation til ændring af

beskyttede fortidsminder, men der er i dag en velfungerende

praksis, som søger at komme brugere og ejere i møde, trods

lovens restriktive udgangspunkt.

Kulturministeriet ønsker imidlertid at skabe et mere gen-

nemsigtigt administrationsgrundlag i loven i forhold til gæl-

dende praksis, og angive mere eksplicitte rammer for, hvilke

forhold, der kan tillægges positiv vægt, i forbindelse med

vurderingen af, om der kan meddeles dispensation til at

foretage ændringer i tilstanden på beskyttede fortidsminder.

Endvidere er der et politisk ønske om at åbne op for en mere

nutidig brug af et begrænset antal fortidsminder på baggrund

af en række nærmere angivne forhold. Forudsætningen er, at

de ønskede ændringer i udgangspunktet er reversible, fagligt

begrundede og fremmer en bedre forståelse og oplevelse af

fortidsmindet.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 29 j ændres, således at det fremgår,

hvilke forhold der blandt andet kan tillægges positiv vægt

ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde

efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1.

Den foreslåede ændring af museumslovens § 29 j vil med-

føre, at der efter en konkret vurdering vil kunne gives dis-

pensation til mere omfattende visuelle og fysiske ændringer

end efter hidtidig praksis, hvis sådanne ændringer vurderes

ekstraordinært at understøtte fortidsmindets formidling og

tilgængelighed til gavn for almenvellet.

Ændringsforslaget lægger op til, at der vil kunne gives dis-

pensation til ændringer i ekstraordinære tilfælde, hvor det

vurderes at ændringerne understøtter fortidsmindets formid-

ling og tilgængelighed og samlet set styrker forståelsen og

oplevelsen af fortidsmindet til gavn for almenvellet.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises der til de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.2. Nutidig, etableret anvendelse af beskyttede fortids-

minder

3.2.1. Gældende ret

Museumslovens kapitel 8 a skal beskytte fortidsminderne,

både som historiske monumenter og landskabelige elemen-

ter. Beskyttelsen omfatter således både fortidsmindets fysi-

ske dele, herunder fortidsmindet som arkæologisk og histo-

risk kildemateriale og dets visuelle fremtoning.

Efter museumslovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt., må der ikke

foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Dette gælder

alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det vil sige, at in-

gen foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortids-

mindets indhold og overflade er tilladt. Herved sikres for-

tidsmindets arkæologiske og historiske kildemateriale. Bag-

grunden for bestemmelsen er dels at beskytte fortidsmindet

mod ødelæggelse og dels at sørge for, at fortidsminderne

fremstår på en sådan måde, at man kan forstå deres oprinde-

lige funktioner.

Efter § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren i særlige tilfælde

gøre undtagelse fra blandt andet § 29 e, stk. 1. Praksis for at

meddele dispensation til ændringer i beskyttede fortidsmin-

der er restriktiv.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser

Det grundlæggende princip i museumsloven skal fortsat

være at beskytte fortidsminder og bevare dem for efterti-

den. Dette indebærer, at der ikke må foretages ændring i

tilstanden af fortidsminder. Dermed sikres det, at fremtidige

generationer også har mulighed for at se og opleve vores

fælles kulturarv.

Det eksisterende lovgrundlag giver meget begrænset vejled-

ning til, hvilke forhold der kan tillægges positiv vægt i

forbindelse med vurderingen af, om der kan meddeles dis-

pensation til at foretage ændring i tilstanden på beskyttede

fortidsminder, men der er i dag en praksis, som søger at

komme brugere og ejere i møde, trods lovens restriktive

udgangspunkt.

Kulturministeriet ønsker imidlertid at skabe et mere gen-

nemsigtigt administrationsgrundlag i loven i forhold til gæl-

dende praksis og mere tydeligere rammer for, hvilke for-

hold, der skal tages hensyn til i forbindelse med dispensatio-

ner til at foretage ændringer på fortidsminder.

Desuden finder Kulturministeriet, at der i visse tilfælde er

behov for en lempeligere praksis. En række fortidsminder er

i dag i anvendelse og omfattet af bebyggelse, der ikke har

relation til det historiske anlæg. Den gældende praksis kan

her være til unødig ulempe for beboerne på fortidsmindet

i forhold til nutidige behov og hensyn. Kulturministeriet

finder derfor, at der er grundlag for en lempeligere admini-

stration på sådanne lokaliteter, når faglige forhold ikke taler

imod det.

Endvidere er der et politisk ønske om, at der på et mindre

antal fortidsminder skabes lidt videre rammer for dispen-

sation til forhold, der understøtter nutidig og etableret an-

vendelse. Som arbejdsgruppen peger på, vil lovændringen

medføre, at det i enkelte tilfælde bliver muligt at etablere

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

adgangsforhold til dele af fortidsminder, der har en etableret

tradition for at tjene som udsigtspunkt eller tilsvarende.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 29 j ændres, således at det fremgår,

hvilke forhold der blandt andet kan tillægges positiv vægt

ved vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde

efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e, stk.

1. Det vil f.eks. være, at forholdet muliggør nutidig og

etableret anvendelse i form af privat beboelse samt almene,

offentlige behov.

Den foreslåede ændring af museumslovens § 29 j vil medfø-

re, at det blandt andet kan tillægges positiv vægt, at forhol-

det muliggør nutidig og etableret anvendelse, hvilket efter

en konkret vurdering kan betyde, at der vil kunne gives

dispensation til ændringer i tilstanden af beskyttede fortids-

minder, der i dag har en anvendelse, der ikke er en del af

fortidsmindets oprindelige funktioner, for at imødekomme

privat beboelse samt almene, offentlige behov. De ændrin-

ger, der vil kunne dispenseres til, vil være begrænset i både

omfang og udtryk og skal i udgangspunktet være reversible,

det vil sige, at ændringerne skal kunne tilbageføres.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovfor-

slagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.

3.3. Ændring i fortidsmindet af underordnet betydning

3.3.1. Gældende ret

Efter museumslovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt., må der ikke

foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Det følger af

museumslovens § 29 e, stk. 2, at de typer af fortidsminder,

der er omfattet af beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i

bilaget til loven.

Forbuddet gælder alle fysiske indgreb i selve fortidsmin-

det. Det vil sige, at ingen foranstaltninger, der indebærer

en påvirkning af fortidsmindets indhold og overflade er til-

ladt. Herved sikres fortidsmindets arkæologiske og histori-

ske kildemateriale. Baggrunden for bestemmelsen er dels at

beskytte fortidsmindet mod ødelæggelse og dels at sørge for,

at fortidsminderne fremstår på en sådan måde, at man kan

forstå deres oprindelige funktioner.

Efter museumslovens § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren

i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bl.a. bestemmelsen i

§ 29 e, stk. 1. Praksis for at meddele dispensation til æn-

dringer i beskyttede fortidsminder er restriktiv. Dispensation

gives sjældent, og kun når der foreligger særlige tilfælde,

der kan begrunde det.

Efter lovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt., kræves der en dispen-

sation efter § 29 j, stk. 1, hvis der lovligt skal foretages

tilstandsændringer, der er af underordnet forhold.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser

Det grundlæggende princip i museumsloven skal fortsat

være at beskytte fortidsminder og bevare dem for efterti-

den. Dette indebærer, at der ikke må foretages ændring i

tilstanden af fortidsminder.

Kulturministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefalinger om,

at der indføres en meget begrænset lempelse i museumslo-

vens § 29 e, stk. 1, således at ændringer, der kan defineres

som forhold af underordnet betydning, fremover vil være

lovlige. Lovændringen vil medføre, at der ikke skal indhen-

tes dispensation til ændringer af underordnet betydning og

har til hensigt at skabe lettelser for både ejere af fortids-

minder og for den offentlige administration. Vurdering af

forhold af underordnet betydning vil variere alt efter fortids-

mindets type.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærknin-

gerne hertil.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændringer af tilstanden af beskyttede for-

tidsminder, hvor ændringerne er af underordnet betydning,

fremover vil være tilladt.

Med lovforslaget foreslås indsat en hjemmel for kulturmini-

steren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer

i tilstanden af fortidsminder, der anses for at være af under-

ordnet betydning.

Den foreslåede ændring af museumslovens § 29 e vil med-

føre, at det ikke kræver dispensation efter museumslovens

§ 29 j, stk. 1, at foretage tilstandsændringer på beskyttede

fortidsminder, når tilstandsændringen er af underordnet be-

tydning.

Den forslåede ændring har til formål at udvise større fleksi-

bilitet i forhold til at imødekomme private beboeres behov

og almene offentlige behov. Endvidere vil ændringen med-

føre administrative lettelser for ejere og myndigheder.

Forhold af underordnet betydning kan generelt kendeteg-

nes ved at være beskedne, midlertidige og reversible for-

hold. Der vil således være tale om ændringer, der kun med-

fører ubetydelige fysiske indgreb på fortidsmindet, og som

kun i ringe grad påvirker den visuelle oplevelse.

Som eksempler på forhold af underordnet betydning kan

bl.a. angives sæsonvis opstilling af havemøbler og trampoli-

ner på terræn eller udskiftning af eksisterende beplantning,

der ikke vurderes at skade fortidsmindets konstruktion, kul-

turlag og beskyttende vækstlag. På beboede fortidsminder

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kan der endvidere f.eks. være tale om renovering af byg-

ningsdele over jorden, hvis den pågældende bygning ikke

har historisk sammenhæng med fortidsmindet. På vejbroer

og -dæmninger kan eksisterende asfaltbelægning og anden

belægning, der ikke har historisk sammenhæng med fortids-

mindet, vedligeholdes og udskiftes.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovfor-

slagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3.4. Konkret udpegning af fortidsminder opført i år 1865

eller senere

3.4.1. Gældende ret

Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 2, at de typer af

fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter lovens §

29 e, stk. 1, er optaget i bilaget til loven. Af lovens § 29 e,

stk. 3, fremgår det, at i bilaget til loven er fastsat, at visse

typer af fortidsminder kun er omfattet af forbuddet i lovens

§ 29 e, stk. 1, når ejeren har modtaget en meddelelse fra

kulturministeren om deres tilstedeværelse. For fortidsminder

under terræn eller under bygninger kan kulturministeren i

forbindelse med meddelelsen bestemme, at beskyttelsen ef-

ter stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.

Ved lov nr. 454 af 9. juni 2004 om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og

museumsloven blev de materielle bestemmelser herom over-

ført fra naturbeskyttelsesloven til museumsloven.

Det følger af forarbejder til naturbeskyttelseslovens § 12,

jf. Folketingstidende 1991/1992, tillæg A, spalte 1444, at

efter traditionen i de øvrige europæiske lande og efter den

hidtidige administrative praksis skal et anlæg være mindst

100 år gammelt fra anlægstidspunktet for at kunne betegnes

som fortidsminde. Beskyttelsen omfatter såvel intakte for-

tidsminder som dele af fortidsminder.

Det følger også af forarbejderne til naturbeskyttelseslovens

§ 12, jf. Folketingstidende 1991/1992, tillæg A, spalte 1447,

at bilaget til loven er således opbygget, at det angiver, hvilke

fortidsmindetyper der er umiddelbart beskyttet efter loven,

og hvilke der kun beskyttes, når der gives ejeren meddelel-

se om deres tilstedeværelse på ejendommen. Meddelelsens

modtagelse er afgørende for beskyttelsens indtræden og ikke

selve tinglysningen. Derved sikres, at ejeren ikke lovligt

kan ødelægge fortidsmindet i tiden mellem meddelelsen og

tinglysningen.

Efter kapitel 1 i bilaget til museumsloven, er følgende for-

tidsmindetyper omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens

§ 29 e, hvis de er synlige i terrænet: 1) Høje, røser, 2) Sten-

grave, dysser, jættestuer, 3) Skibssætninger, 4) Ubebyggede

voldsteder og værfter, 5) Forsvarsanlæg, 6) Ødekirkegårde,

7) Ruiner, 8) Runesten, bautasten, 9) Sten med helleristnin-

ger samt 10) Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

De i bilagets kapitel 1 optagne fortidsminder er, såfremt

de er jorddækkede, kun fredet efter forudgående meddelel-

se. Fortidsminder under terræn, ofte i form af ruiner i de

tidlige byer, kendes ikke altid i deres fulde udstrækning. I de

tilfælde, hvor kun dele af ruinerne er kendt, er det praksis, at

fortidsmindebeskyttelsen tinglyses på et område, der svarer

til den udstrækning, det oprindelige anlæg har haft, medmin-

dre man har klare indikationer for, at ruinerne er fjernet. Det

har i bymæssig bebyggelse af praktiske grunde været prak-

sis at tinglyse beskyttelsen på hele matrikelnummeret. Det

følger af forarbejderne til naturbeskyttelseslovens § 12, jf.

Folketingstidende 1991/1992, tillæg A, spalte 1447.

I bilagets kapitel 2 er følgende fortidsmindetyper kun omfat-

tet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, når ejeren

har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse: 1) Møl-

leanlæg, 2) Dæmninger, 3) Bro- og vejanlæg, 4) Stenvolde,

stenrækker, 5) Bebyggede voldsteder og værfter, 6) Hellig-

kilder, 7) Kanaler, 8) Anlæg ved eller i søer, åer og moser,

9) Bopladser, 10) Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som

ikke er synlige i terrænet, 11) Sten og træer, hvortil der er

knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk

tradition, 12) Krigergrave, 13) Mindesmærker, 14) Sten- og

jorddiger, 15) Agerspor, 16) Fangstgruber samt 17) Sten- og

grenkast.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser

Efter længe etableret praksis træder den automatiske beskyt-

telse i kraft, når et fortidsminde er 100 år gammelt. Den

automatiske beskyttelse af visse typer af fortidsminder, jf.

museumslovens bilag 1, kapitel 1, medfører, at der med

tiden vil ske en stor tilvækst af beskyttede fortidsminder, der

dels ikke alle er lige væsentlige at beskytte og som dels vil

kunne være til ulempe for borgere, lodsejere, planlæggere

og myndigheder.

Kulturministeriet finder, at der for at imødegå den store

tilvækst af automatisk beskyttede fortidsminder uden faglig

begrundelse bør indføres en ordning, hvor der foretages en

konkret og faglig vurdering af ”nyere” bevaringsværdige

anlæg opført i år 1865 eller senere, som først vil være om-

fattet af museumslovens beskyttelse efter meddelelse. Der

henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr.

7, og § 18, stk. 2.

3.4.3. Den foreslåede ordning

På den baggrund foreslås det, at der i museumslovens bilag

1, kapitel 2, som ny nr. 18 tilføjes: "Fortidsminder omfattet

af kapitel 1, som er opført i år 1865 eller senere".

Den foreslåede ændring af kapitel 2 i bilaget til loven vil

medføre, at de fortidsmindetyper, som er nævnt i bilagets

kapitel 1, og som er opført i år 1865 eller senere, vil være

beskyttede efter konkret meddelelse og ikke, som efter gæl-

dende regler, være automatisk beskyttede, når de er synlige i

terrænet.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås, at der indføres en overgangsbestemmelse, der

sikrer, at allerede beskyttede fortidsminder opført i år 1865

eller senere, fortsat er beskyttede, indtil kulturministeren har

taget konkret stilling og meddelt, hvilke fortidsminder der

fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang.

Den foreslåede overgangsregel vil medføre, at de væsentlige

fortidsminder, som er nævnt i bilagets kapitel 1, og som er

opført i år 1865 eller senere, fortsat nyder beskyttelse frem

til konkret meddelelse herom.

For nærmere om denne ændring henvises til lovforslagets §

1, nr. 7, og § 18, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

3.5. Sagkyndig medvirken i klagesagsbehandlingen

3.5.1. Gældende ret

Museumslovens § 29 t regulerer, hvilke af kommunalbesty-

relsens og kulturministerens afgørelser efter museumsloven,

der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fælles

for de afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, er, at de behandles i den læge afdeling i

nævnet, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevarekla-

genævnet.

§§ 2-4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet regulerer

nedsættelse og sammensætning af Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, herunder indstilling og beskikkelse af medlem-

mer til nævnet.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet, at nævnet er inddelt i ni afdelinger, der udgøres af

1 formand og 2 medlemmer, der udpeges af landsretterne

blandt retternes medlemmer, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

og derudover følgende medlemmer i de enkelte afdelinger:

1) 2 sagkyndige i industriforhold,

2) 2 sagkyndige i jordbrugsforhold,

3) 2 sagkyndige i grundvands- og vandforsyningsforhold,

4) 2 sagkyndige i jordbrugsforhold,

5) 2 sagkyndige i marine forhold,

6) 2 sagkyndige i ferskvandsforhold,

7) 2 sagkyndige i fødevareforhold,

8) 2 sagkyndige i veterinærforhold eller

9) 4 læge medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er således inddelt i otte af-

delinger med i alt 16 faste sagkyndige medlemmer med sag-

kundskab i industriforhold, jordforureningsforhold, grund-

vands- og vandforsyningsforhold, jordbrugsforhold, marine

forhold, ferskvandsforhold, fødevareforhold og veterinær-

forhold. Endvidere består nævnet af én afdeling med 4 læge

medlemmer.

De enkelte afdelinger behandler de klagesager, som efter

den øvrige lovgivning og dermed materielt og sagligt hen-

hører under den pågældende nævnsafdeling. Hvis ikke sek-

torloven forudsætter en bestemt nævnsafdeling, beslutter

formanden ud fra sagens karakter, hvilken nævnsafdeling

der skal behandle sagen. Formanden kan også vurdere, at

der foreligger en særlig situation og derefter beslutte, at

sagen skal behandles med en anden nævnssammensætning

end den, som sektorloven har fastsat, eller at sagen f.eks.

grundet dens kompleksitet skal behandles af flere af nævnets

afdelinger i fællesskab, jf. § 5 i lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet.

Formanden kan beslutte, at behandlingen af en sag kræver,

at nævnet tiltrædes af et eller flere yderligere sagkyndige

medlemmer, der ad hoc beskikkes, jf. § 3, stk. 2. Hvis

formanden beslutter dette, indstiller styrelser under Miljø-

og Fødevareministeriet (nu Miljøministeriet og Fødevaremi-

nisteriet) et eller flere sagkyndige medlemmer med de rele-

vante kompetencer til beskikkelse af erhvervs- og vækstmi-

nisteren (nu erhvervsministeren).

Klagesager efter museumslovens § 29 t behandles i Miljø-

og Fødevareklagenævnets 9. afdeling – den såkaldte læge

afdeling – der ikke har sagkyndige medlemmer. Der kan

ikke ske ad hoc beskikkelse af sagkyndige medlemmer efter

bestemmelsen i § 3, stk. 2, til nævnets læge afdeling.

Lovens § 4 fastsætter, hvilke foreninger og organisationer,

der indstiller sagkyndige medlemmer og suppleanter til de

enkelte afdelinger i nævnet. Det følger af forarbejderne til

bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17 A, L 44, som

fremsat, side 55, at organisationerne og foreningerne er fast-

sat ud fra, hvilke emner, brancher eller erhvervsområder,

der reguleres ved de afgørelser, der behandles af den pågæl-

dende afdeling af nævnet og afhængig af, hvilke behov for

sagkundskab de forskellige afdelinger har. Bestemmelserne

medfører, at organisationerne grupperes således, at de repræ-

senterer de to typisk forekommende hensyn i sagerne for

det sagkyndige nævn. De to grupperinger skal i indbyrdes

forening, hvilket forudsætter indbyrdes enighed, indstille

hver tre kandidater, seks kandidater i alt, til beskikkelse af

erhvervs- og vækstministeren (nu erhvervsministeren). Mi-

nisteren har herefter mulighed for at beskikke to sagkyndige

medlemmer, én fra hver gruppering, og to suppleanter, lige-

ledes én fra hver gruppering.

Herudover indeholder loven bl.a. yderligere bestemmelser,

der indeholder krav om høring af Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet (nu Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri) eller miljø- og fødevareministeren (nu

miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri) om nedsættelse af nævnet efter § 2, indstilling af

sagkyndige medlemmer med relevante kompetencer til ad

hoc beskikkelse efter § 3, stk. 2, fastsættelse af regler om

fremgangsmåden ved eventuel uenighed om en formandsbe-

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

slutninger efter § 3, stk. 1, jf. stk. 2, fastsættelse af nævnets

forretningsorden efter § 13, fastsættelse af regler om digital

kommunikation efter § 20 og fastsættelse af regler om kla-

gefrist og om krav til klagens indhold og form efter § 22.

3.5.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen har overvejet fordele og ulemper ved at

fastholde den eksisterende klageadgang til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet og ved at etablere et særskilt Kulturar-

vsklagenævn.

Arbejdsgruppen anfører, at klagesager over afgørelser efter

museumslovens § 29 j primært omfatter klager fra ansøger

vedrørende afslag på ønskede tilstandsændringer og er for

langt størstedelen indgivet af ejere (privatperson eller priva-

te firmaer). Ofte er der tale om ønsker om fysiske ændringer

i form af ud- og tilbygninger på eksisterende ejendomme,

nybygninger, tilplantning m.v.

I perioden 2015-2019 har Miljø- og Fødevareklagenævnet

afgjort 23 klager over afgørelser efter § 29 j, stk. 1. Af disse

sager har nævnet afvist seks og realitetsbehandlet 17 klage-

sager. Dette svarer til 3% af Slots- og Kulturstyrelsens afgø-

relser vedrørende ansøgninger om tilstandsændringer. Miljø-

og Fødevareklagenævnet har i alle tilfælde stadfæstet styrel-

sens afgørelse med undtagelse af et enkelt tilfælde.

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil den foreslåede ændring

af museumslovens § 29 j medføre, at der kommer flere kla-

gesager som følge af en lempelse af det restriktive princip

for varetagelsen af de beskyttede fortidsminder. Lempelsen

forventes at give flere sager, som kan siges at udgøre græn-

setilfælde, og som må forventes at blive påklaget til nævnet.

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der opret-

tes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet,

hvor klagesagerne behandles med deltagelse af to sagkyndi-

ge inden for kulturarvsområdet. Arbejdsgruppen anbefaler

endvidere, at de to sagkyndige vælges blandt personer med

arkæologiske fagkompetencer, herunder evt. bygningsarkæ-

ologisk viden.

Arbejdsgruppen anfører, at afgørelser derved vil være base-

ret på et relevant fagligt grundlag ved hjælp af to faste

sagkyndige på kulturarvsområdet. Endvidere vil formanden

for nævnet have mulighed for at indkalde ad hoc sagkyndige

i konkrete sager, hvilket ikke er muligt i den læge afdeling,

ligesom modellen vil også være at foretrække, når der i

forlængelse af de foreslåede ændringer af museumsloven

skal fastlægges en ny praksis og balance.

Arbejdsgruppen anbefaler herudover, at Organisationerne

Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening, Kom-

munernes Landsforening, Dansk Industri og ICOMOS (In-

ternational Council on Monuments and Sites) kan indgå

som mulige organisationer til udpegning af sagkyndige til

nævnet. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at det

er vigtigt, at de organisationer, som skal udpege de sagkyn-

dige, har en demokratisk repræsentationsstruktur, og at de

udpegede sagkyndige har et egentligt mandat.

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil den foreslåede ændring

af museumslovens § 29 j medføre, at der kommer flere kla-

gesager som følge af en lempelse af det restriktive princip

for varetagelsen af de beskyttede fortidsminder. Lempelsen

forventes at give flere sager, som kan siges at udgøre græn-

setilfælde, og som må forventes at blive påklaget til nævnet.

Kulturministeriet er ikke enig i arbejdsgruppens opfattelse.

I perioden 2017-2021 har der været 39 påklagede afgørel-

ser vedrørende beskyttede fortidsminder, hvilket svarer til 6

klagesager årligt i gennemsnit. Kulturministeriet forventer

samlet set ikke, at det årlige antal klagesager vil ændre sig,

som følge af lovændringen. Erhvervsministeriet lægger på

baggrund af Kulturministeriets vurdering til grund, at den

foreslåede ændring af museumslovens § 29 j ikke vil medfø-

re, at der kommer flere klagesager som følge af en lempelse

af det restriktive princip for varetagelsen af de beskyttede

fortidsminder.

Det er på trods af, at der ikke forventes flere klagesager, Er-

hvervsministeriets opfattelse, at karakteren af de omhandle-

de sager gør det hensigtsmæssigt, at der deltager sagkyndige

med arkæologiske fagkompetencer, herunder evt. bygnings-

arkæologisk viden, i behandlingen af sagerne.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at der bør op-

rettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, hvor klagesagerne behandles med deltagelse af to sag-

kyndige inden for kulturarvsområdet.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Organisationen Danske Mu-

seer, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes

Landsforening, Dansk Industri og ICOMOS (International

Council on Monuments and Sites) kan indgå som mulige

organisationer til udpegning af sagkyndige til nævnet. Ar-

bejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at det er vigtigt,

at de organisationer, som skal udpege de sagkyndige, har en

demokratisk repræsentationsstruktur og at de udpegede sag-

kyndige har et egentligt mandat. Arbejdsgruppen anbefaler

endvidere, at de to sagkyndige vælges blandt personer med

arkæologiske fagkompetencer, herunder evt. bygningsarkæ-

ologisk viden.

Kulturministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling til

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

organisationer, som kan udpege sagkyndige til en ny kultur-

arvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog mener

Kulturministeriet ikke, at Kommunernes Landsforening bør

være udpegningsorganisation. Kulturministeriet vurderer ik-

ke, at det er hensigtsmæssigt, at KL er med til at indstille

medlemmer til klagenævnet, bl.a. fordi kommunerne som 1.

instans træffer afgørelser i relation til 100 meter beskyttel-

seslinjen samt i sager om dispensation i relation til beskyt-

tede jord- og stendiger, der behandles i Miljø- og Fødevare-

klagenævnet som 2. instans.

Endvidere mener Kulturministeriet, at antallet af organisa-

tioner, som kan udpege sagkyndige bør øges, være lige i

antal og varetage hhv. et brugerperspektiv og bevaringsper-

spektiv. Derfor vurderer Kulturministeriet, at BYFO Histori-

ske Huse og Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for

bygnings- og landskabskultur, Bygherreforeningen og Land-

distrikternes Fællesråd bør tilføjes som organisationer, der

repræsenterer et brugerhensyn.

Kulturministeriet foreslår følgende organisationer til udpeg-

ning af sagkyndige til nævnet med følgende begrundelse.

Organisationer som repræsenterer et bevaringshensyn:

Organisationen Danske Museer (ODM) er interesseorgani-

sation for alle danske museer – både statsanerkendte og

ikke statsanerkendte. ODM repræsenterer 97 statsanerkendte

museer herunder 27 museer med arkæologisk ansvar. De

arkæologiske museer besidder samlet set den største arkæo-

logiske ekspertise i Danmark.

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største

grønne forening, som har 130.000 medlemmer fordelt på

lokalkomitéer i hver kommune. Danmarks Naturfrednings-

forening er den eneste forening i Danmark, der kan rejse

naturfredningssager, der f.eks. også omfatter fortidsminder,

og foreningen har historisk set været med til at tage initiativ

til og fremme fortidsmindebeskyttelsen i Danmark.

ICOMOS Danmark (International Council on Monuments

and Sites) fremmer bevaring og beskyttelse af den arkitekto-

niske kulturarv.

Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur arbejder

for bevaring og udvikling af den arkitektoniske og kultur-

historiske kulturarv, værdifulde bygninger, landskaber og

bymiljøer i Danmark. Foreningen har ca. 4.000 medlemmer

og kan indsende forslag til bygningsfredning til det særlige

bygningssyn

Organisationer som repræsenterer et brugerhensyn:

Dansk Industri (DI) er Danmarks største arbejdsgiver og

erhvervsorganisation, som repræsenterer over 18.000 små

og store erhvervsvirksomheder fra stort set alle grene af

erhvervslivet over hele landet.

BYFO Historiske Huse er en interesseorganisation med ca.

2.500 medlemmer, der er ejere af historiske huse. BYFO

Historiske Huse arbejder for at skaffe ejere af bevaringsvær-

dige og fredede bygninger juridiske og økonomiske forhold,

så de nemmere kan passe på deres hus og dermed en væ-

sentlig del af Danmarks kulturarv.

Landbrug & Fødevarer er hovedorganisation for landbru-

get. Størstedelen af de beskyttede fortidsminder befinder sig

på privatejet landbrugsjord.

Bygherreforeningen er en interesseorganisation for profes-

sionelle bygherrer i Danmark. Bygherreforeningen rådgiver,

bruger og udvikler bebyggelser, herunder bebyggelser på

beskyttede arealer.

Landdistrikternes Fællesråd er en interesseorganisation for

de danske landdistrikter som varetager fælles opgaver og in-

teresser for danske landdistrikter. Medlemmerne tæller bl.a.

en række landsdækkende organisationer, 55 kommuner og

fire regioner samt lokale aktions-grupper og et større antal

landsbyer og landdistriktsråd.

Erhvervsministeriet er enig i Kulturministeriets vurde-

ring. Erhvervsministeriet lægger herved vægt på, at organi-

sationerne og foreningerne er fastsat ud fra, at de har forud-

sætningerne for at indstille personer med arkæologiske og

historiske fagkompetencer, herunder evt. bygningsarkæolo-

gisk viden, ligesom de repræsenterer de typisk forekommen-

de hensyn i sager efter den foreslåede ændring af museums-

lovens § 29 j.

3.5.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at der oprettes en ny sagkyn-

dig afdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet ved at indsæt-

te et nyt nr. 9 i § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, så Miljø- og Fødevareklagenævnet udgøres af de

faste medlemmer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, samt af 2

sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der lægges med forslaget op til, at Miljø- og Fødevarekla-

genævnet suppleres med en særskilt afdeling med to sag-

kyndige i kulturarvsforhold, der skal behandle klager over

afgørelser efter museumsloven. Med forslaget vil den nye

afdeling blive nævnets 9. afdeling, således af de sagkyndige

afdelinger ligger i 1. til 9. afdeling, mens den læge afdeling

fremover vil være 10. afdeling.

Det foreslås som en konsekvens heraf tillige at ændre lovens

§ 2, stk. 1, nr. 3, så det fremgår, at nævnet bl.a. består af 18

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sagkyndige medlemmer, jf. § 4, der beskikkes af erhvervs-

ministeren.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2-6, og be-

mærkningerne hertil.

I forhold til, hvilke organisationer, der skal indstille kandi-

dater til beskikkelse som sagkyndige medlemmer i den nye

afdeling, foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 9

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 4, hvorefter Or-

ganisationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsfor-

ening ICOMOS Danmark, Landsforeningen for bygnings-

og landskabskultur og Dansk Industri, BYFO Historiske Hu-

se, Landbrug & Fødevarer, Bygherreforeningen og Landdi-

strikternes Fællesråd hver i forening indstiller 3 kandidater

til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter den fore-

slåede § 3, stk. 1, nr. 9, samt suppleanter for disse.

Der lægges med forslaget op til, at Organisationen Danske

Museer, Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Dan-

mark, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur,

Dansk Industri, BYFO Historiske Huse, Landbrug & Føde-

varer, Bygherreforeningen og Landdistrikternes Fællesråd

som de relevante organisationer og foreninger indstiller sag-

kyndige medlemmer og suppleanter i kulturarvsforhold. Be-

stemmelsen medfører, at Organisationen Danske Museer,

Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Danmark og

Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur i fore-

ning indstiller 3 kandidater, og at Dansk Industri, BYFO Hi-

storiske Huse, Landbrug & Fødevarer, Bygherreforeningen

og Landdistrikternes Fællesråd ligeledes i forening indstiller

3 kandidater. Dette svarer til, hvordan der indstilles og be-

skikkes medlemmer og suppleanter til de øvrige sagkyndige

afdelinger i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærk-

ningerne hertil.

Herudover foreslås det, at overalt i loven ændres miljø-

og fødevareministeren til miljøministeren, ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri samt kulturministeren, og at

Miljø- og Fødevareministeriet ændres til Miljøministeriet,

Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Kultur-

ministeriet.

Der lægges med forslaget op til, at nedsættelse af nævnet

efter § 2, indstilling af sagkyndige medlemmer med rele-

vante kompetencer til ad hoc beskikkelse efter § 3, stk.

2, fastsættelse af regler om fremgangsmåden ved eventuel

uenighed om en formandsbeslutning efter § 3, stk. 1, jf.

stk. 2, fastsættelse af nævnets forretningsorden efter § 13,

fastsættelse af regler om digital kommunikation efter § 20

og fastsættelse af regler om klagefrist og om krav til klagens

indhold og form efter § 22 fremover tillige skal ske efter

høring af kulturministeren eller Kulturministeriet. Efter gæl-

dende ret skal erhvervsministeren foretage høring af miljø-

og fødevareministeren (nu miljøministeren og ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri).

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærk-

ningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set at være ressourceneutralt

for det offentlige, herunder statslige og kommunale myndig-

heder.

Den foreslåede ændring i museumsloven om, at fortidsmin-

der opført efter år 1865 ikke vil være automatisk beskyttede,

men først efter meddelelse på baggrund af en konkret, fag-

lig vurdering, forventes at forebygge en betydelig fremtidig

sagsbyrde for såvel staten og kommuner i forbindelse med

administration af et stort antal nytilkomne fortidsminder.

For så vidt angår oprettelse af en ny kulturarvsafdeling i

Miljø- og Fødevareklagenævnet forventes der ikke økono-

miske konsekvenser for det offentlige. Miljø- og Fødevare-

klagenævnet behandler allerede efter de gældende regler

klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser om dis-

pensation til ændringer i fortidsminder. Udgiften til denne

klagesagsbehandling indgår som en del af klagenævnets

samlede finansiering og vil fortsat gøre det som følge af

lovændringen.

Kulturministeriet vurderer, at den ændrede museumslov

samlet set ikke vil føre til flere klagesager, og dermed

vil udgiften til Miljø- og Fødevareklagenævnet være den

samme.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovforslaget

efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning i relevant omfang.

Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den

er let at forstå for borgere og virksomheder. Kulturministeri-

et vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

princip, da forslaget bl.a. har til formål at give klarere reg-

ler. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der med lovforsla-

get skabes et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag

og ved at begreber bliver anvendt konsistent.

Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan

kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Kul-

turministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmel-

se med dette princip, da der med lovforslaget vil blive indsat

bestemmelser i museumsloven om, at der kan kommunike-

res digitalt i forbindelse med ansøgninger om dispensation

efter museumslovens § 29 j, herunder bemyndigelse til at

fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation og

om fritagelse for obligatorisk digital kommunikation.

Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrati-

onen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt (auto-

matisk sagsbehandling) og under hensyntagen til borgernes

og virksomhedernes retssikkerhed. I forhold til princip 3 har

det været overvejet, om det er muligt at gøre brug af objek-

tive kriterier med henblik på at understøtte automatisk sags-

behandling. Kulturministeriet finder imidlertid, at i forhold

til den del af lovforslaget som vedrører dispensation til æn-

dringer, og på grund af fortidsmindernes meget forskellige

karakter, er det fortsat nødvendigt med en helhedsvurdering

af ansøgninger og afgørelser baseret på et konkret, fagligt

skøn.

I forhold til den del af lovforslaget som omhandler konkret

udpegning af fortidsminder opført i år 1865 eller senere,

vil lovforslaget medføre en afskaffelse af den automatiske

beskyttelse af nyere tids anlæg opført i år 1865 eller sene-

re. Derved kan lovforslaget siges at være en fravigelse fra

intentionerne i princip 3.

Den automatiske beskyttelse af fortidsminder, som træder i

kraft, når fortidsmindet runder 100 år, har vist sig at være

uhensigtsmæssig, særligt i forhold til nyere anlæg opført i

år 1865 eller senere. Den gældende automatiske beskyttel-

se medfører, at der med tiden vil ske en stor automatisk

tilvækst af beskyttede fortidsminder, der ikke nødvendigvis

alle er lige væsentlige at beskytte og ikke har samme kultur-

historiske relevans. Med det 20. århundredes fortidsminder

er der særligt tale om gruppen af synlige forsvarsanlæg fra

1. Verdenskrig og med tiden også 2. Verdenskrig. Hertil

kommer blandt andet et stort antal kilometersten. I disse

tilfælde er den automatiske beskyttelse af fortidsminder til

stor ulempe for borgere, lodsejere, planlæggere og myndig-

heder pga. den afledte fortidsmindebeskyttelseslinje (natur-

beskyttelseslovens § 18). En afskaffelse af den automatiske

beskyttelse af nyere tids anlæg opført i år 1865 eller senere

vil dermed give myndighederne færre sager at administrere,

herunder i forhold til antallet ansøgninger om dispensation

i museumsloven og i forhold til naturbeskyttelseslovens for-

tidsmindebeskyttelseslinje.

Lovgivningen er teknologineutral.

Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet

for at indføre nye indberetningskrav kan trækkes på data

fra eksisterende offentlige registre som grundlag for admi-

nistrationen af lovgivningen. Efter princippet bør begreber

og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndighe-

der. Kulturministeriet vurderer, at lovgivningen er i overens-

stemmelse med princip 4, idet der allerede bliver og fortsat

vil blive indhentet oplysninger fra andre myndigheders data-

baser, f.eks. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

og Miljøportalen. De indhentede data er blandt andet et

nødvendigt grundlag for en oplyst sagsbehandling, da de

eksempelvist bibringer information om fortidsmindets land-

skabelige og topografiske kontekst samt f.eks. anden beskyt-

telse m.v.

Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering,

at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne. Kultur-

ministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse

med dette princip. Slots- og Kulturstyrelsen tilbyder allerede

mulighed for at indsende ansøgninger digitalt og derfor er

datasikkerhed allerede prioriteret.

Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang,

det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende of-

fentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og

sammenhæng på tværs. Kulturministeriet vurderer, at lovfor-

slaget er i overensstemmelse med dette princip, da Slots-

og Kulturstyrelsen kan anvende den til enhver tid gældende,

nationale eID-løsning for adgang til den digitale selvbetje-

ningsløsning og Digital Post ved afsendelse af afgørelser

m.v. til borgerne.

Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen

tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt

forebyggelse af snyd og fejl. Kulturministeriet vurderer ik-

ke, at princip 7 er relevant for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrati-

ve konsekvenser for erhvervslivet. Det er Kulturministeriets

vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervsrettet regule-

ring på denne baggrund ikke er relevante for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører administrative lettelser for borgere,

der skal ansøge om dispensation til ændringer på fortids-

minder, idet ansøgningsprocessen bliver mere gennemskue-

lig. Dertil vil den konkrete udpegning af fortidsminder op-

ført i år 1865 eller senere, i tilfælde hvor fortidsminderne

ikke bliver udpeget eller den arealmæssige udstrækning af

fortidsmindet reduceres, medføre administrative lettelser for

ejere og brugere af fortidsmindet, idet der ikke længere

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

skal ansøges om dispensation til ændringer efter museums-

loven. Hvis en borger retter henvendelse til Slots- og Kul-

turstyrelsen om en mulig ændring på et fortidsminde, og

fortidsmindet er inkluderet i overgangsordningen for fortids-

minder opført i år 1865 eller senere, vil der blive taget

stilling til fortidsmindets beskyttelse i forbindelse med bor-

gerens henvendelse. Overgangsordningen forventes således

ikke at give ventetid og deraf afledt usikkerhed om en bor-

gers retssikkerhed.

Tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til den afled-

te fortidsmindebeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens §

18).

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige miljø- og

naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december

2021 til den 12. januar 2022 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet,

Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus, Arki-

tekturoprøret, Arkæologisk Arbejdsgruppe, Boligselskaber-

nes Landsforening, BYFO og Foreningen Bevaringsværdi-

ge Bygninger, Bygherreforeningen, Danmarks Kulturarvs-

forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Bygge-

ri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Botanisk Forening,

11. Sammenfattende skema

Dansk ICOM, Dansk Industri (DI), Dansk Ornitologisk

Positive konsekvenser/mindre ud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

nej, anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

Lovforslaget vil medføre admini- Ingen

borgerne

strative lettelser for borgere, bl.a.

fordi processen for ansøgning om

dispensationer vil blive mere gen-

nemskuelig,

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Forening, Dansk Skovforening, Danske Arkitekter, Danske

Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Råstoffer,

De statsanerkendte museer, Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,

Det Særlige Bygningssyn, Slots- og Kulturstyrelsen, Euro-

pa Nostra Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen Danske Slotte og Herregårde, Foreningen af

Specialmuseer i Danmark, Foreningen for Nyborgs Forskøn-

nelse, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Friluft-

strådet, Havehistorisk Selskab, Håndværksrådet, KL, Kul-

turmiljørådet Fyn, Kulturmiljørådet Slagelse, Kulturmiljørå-

det for Sønderjylland, Kulturmiljørådet Århus, Kultur og

Arv, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Miljø-

og Fødevareklagenævnet, Museumsudvalget for Kulturhi-

storie, Nationalmuseet, ODM - Organisationen Danske Mu-

seer, Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark,

SMVdanmark, Visit Denmark, Billund Museum, Bornholms

Museum, De kulturhistoriske museer i Holstebro Kommune,

Furesø Museer, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuse-

um, Give-Egnens Museum, Glud Museum, Greve Museum,

Historie & Kunst, Kongernes Samling, Kroppedal Museum,

Langelands Museum, Lemvig Museum, Limfjordsmuseet,

Læsø Museum, Middelfart Museum, Moesgaard Museum,

Museerne Helsingør, Museerne i Fredericia, Museet på Søn-

derskov, Museum Amager, Museum Horsens, Museum Kol-

ding, Museum Lolland-Falster, Museum Midtjylland, Muse-

um Mors, Museum Nordsjælland, Museum Salling, Muse-

um Silkeborg, Museum Skanderborg, Museum Sydøstdan-

mark, Museum Sønderjylland, Museum Thy, Museum Vest-

fyn, Museum Vestsjælland, Museum Østjylland, Nordjyske

Museer, Odense Bys Museer, Ringkøbing Skjern Museum,

ROMU, Rudersdal Museum, Struer Museum, Svendborg

Museum, Sydvestjyske Museer, Vardemuseerne, Vejle Mu-

seerne, Vendsyssel Historiske Museum, Vesthimmerlands

Museum, Viborg Museum, Ærø Museum, Øhavsmuseet

Faaborg, Østfyns Museer og Østsjællands Museum.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Miljø- og naturmæssige konsekven- Ingen

Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-

Nej

regulering/ Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering

ning, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 29 e, stk.

Det betyder, at der fortsat ikke må foretages ændringer i

tilstanden af fortidsminder, medmindre ændringerne er af

underordnet betydning.

Bestemmelsen er ny og har til formål at udvise større fleksi-

bilitet i forhold til at imødekomme private beboeres behov

og almene offentlige behov. Endvidere vil ændringen med-

føre administrative lettelser for ejere og myndigheder.

Ændringer af underordnet betydning er generelt kendetegnet

ved beskedne, midlertidige og reversible forhold. Der er

således tale om ændringer, der kun medfører ubetydelige

fysiske indgreb på fortidsmindet, og som kun i ringe grad

påvirker den visuelle oplevelse.

Vurdering af ændringer af underordnet betydning vil varie-

re alt efter fortidsmindets type, jf. lovens bilag 1, og vil

blive vurderet lempeligere på f.eks. nyere voldsteder med

beboelse og forsvarsanlæg, som er i privat eller offentlig

anvendelse samt broer i fortsat funktion.

Eksempler på ændringer af underordnet betydning kan bl.a.

være sæsonvis at opstille et mindre antal havemøbler, tram-

poliner og tilsvarende genstande på terræn, hvis disse ikke

vurderes at skade fortidsmindets konstruktion, kulturlag el-

ler bevarende vækstlag. Det kan også f.eks. være udskift-

ning af eksisterende beplantning på terræn, hvis disse æn-

dringer ikke vurderes at skade fortidsmindets konstruktion

eller kulturlag. Tilsvarende kan bygningsdele over terræn

renoveres, hvis bygningen ikke har historisk sammenhæng

med fortidsmindet. På vejbroer og dæmninger kan eksister-

ende asfaltbelægning og anden belægning, der ikke har hi-

storisk sammenhæng med fortidsmindet, vedligeholdes og

udskiftes.

Ændringer, som kræver jordarbejder og dermed et fysisk

indgreb i fortidsmindet, vil ikke kunne betragtes som æn-

dringer af underordnet betydning. Det gælder f.eks. nedgra-

vede trampoliner, stolper, hegnspæle, terrasser, svømmebas-

siner, nedgravede legeredskaber som gyngestativer og sand-

kasser mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 29 e, stk. 1,

1. pkt., i museumsloven, at der ikke må foretages ændring i

tilstanden af fortidsminder. Dette gælder alle fysiske indgreb

i selve fortidsmindet. Det vil sige, at ingen foranstaltninger,

der indebærer en påvirkning af fortidsmindets indhold og

overflade er tilladt. Herved sikres fortidsmindets arkæolo-

giske og historiske kildemateriale. Baggrunden for bestem-

melsen er dels at beskytte fortidsmindet mod ødelæggelse

og dels at sørge for, at fortidsminderne fremstår på en sådan

måde, at man kan forstå deres oprindelige funktioner.

De fortidsminder, der er beskyttet efter lovens § 29 e, stk.

1, er de typer af fortidsminder, der er optaget i bilaget til

loven, jf. lovens § 29 e, stk. 2. Bilagets kapitel 1 oplister

fortidsmindetyper, som er beskyttede, hvis de er synlige i

terrænet. Bilagets kapitel 2 oplister fortidsmindetyper, der

kun er omfattet af beskyttelsen, når ejeren har modtaget

meddelelse om deres tilstedeværelse.

Som undtagelse til den gældende § 29 e, stk. 1, 1. pkt.,

er der mulighed for dispensation efter den gældende bestem-

melse § 29 j, stk. 1, idet kulturministeren i særlige tilfælde

kan gøre undtagelse fra bestemmelsen. Praksis for at med-

dele dispensation til indgreb i beskyttede fortidsminder er

restriktiv. Dispensation gives sjældent, og kun når der fore-

ligger særlige tilfælde, der kan begrunde det.

Efter den gældende bestemmelse i § 29 e, stk. 1, 1. pkt.,

kræves der en dispensation efter § 29 j, stk. 1, hvis der lov-

ligt skal foretages tilstandsændringer, der er af underordnet

betydning.

Det foreslås at, der i museumslovens

§ 29 e, stk. 1, 1.

pkt.,

indsættes medmindre ændringen er af underordnet be-

tydning efter regler fastsat i medfør af § 29 e, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil

skulle søges om dispensation efter museumslovens § 29 j,

stk. 1, når der er tale om ændringer af underordnet betyd-

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til nr. 2

Der findes ikke i dag en bemyndigelsesbestemmelse til kul-

turministeren til at kunne fastsætte regler om ændringer i

tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet betydning.

Det følger af den foreslåede § 29 e,

stk. 6,

at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om ændringer i tilstanden

af fortidsminder, der er af underordnet betydning efter stk. 1,

herunder hvilke ændringer i tilstanden af et fortidsminde der

anses for at være af underordnet betydning.

Det påtænkes, at kulturministeren i bekendtgørelsesform

bland andet fastsætter regler om, hvilke ændringer i tilstan-

den af et fortidsminde der anses for at være af underordnet

betydning henset til de forskellige fortidsmindetypers karak-

ter, robusthed og integritet.

Det vil betyde, at ændringer, som fremgår af bekendtgørel-

sen, ikke vil kræve dispensation efter museumslovens § 29 j,

stk. 1.

Det forventes desuden, at der udstedes en vejledning om

ændringer af underordnet betydning.

Hvis der i en konkret sag er tvivl om, hvorvidt en ændring

er af underordnet betydning, er det kulturministeren, der

vurderer forholdet og kan beslutte, om forholdet er af under-

ordnet betydning eller ej.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Museumslovens kapitel 8 a skal beskytte fortidsminderne,

både som historiske monumenter og landskabelige elemen-

ter. Beskyttelsen omfatter både fortidsmindets fysiske dele,

herunder fortidsmindet som arkæologisk og historisk kilde-

materiale og dets visuelle fremtoning.

Den gældende bestemmelse i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., i muse-

umsloven medfører, at der ikke må foretages ændring i til-

standen af fortidsminder. Dette gælder alle fysiske indgreb i

selve fortidsmindet. Beskyttelsen omfatter både fortidsmin-

dets fysiske dele, herunder fortidsmindet som arkæologisk

og historisk kildemateriale og dets visuelle fremtoning. De

fortidsminder, der er beskyttet efter § 29 e, stk. 1, er de

typer af fortidsminder, der er optaget i bilaget til loven, jf.

§ 29 e, stk. 2. Efter bestemmelsen er ingen foranstaltninger,

der indebærer en påvirkning af fortidsmindets indhold og

overflade tilladt. Herved sikres fortidsmindets arkæologiske

og historiske kildemateriale. Baggrunden for bestemmelsen

er dels at beskytte fortidsmindet mod ødelæggelse og dels at

sørge for, at fortidsminderne fremstår på en sådan måde, at

man kan forstå deres oprindelige funktioner.

Efter lovens § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren i særlige til-

fælde gøre undtagelse fra bestemmelsen. Praksis for at med-

dele dispensation til ændringer i tilstanden af beskyttede for-

tidsminder er restriktiv. Dispensation gives sjældent, og kun

når der foreligger særlige tilfælde, der kan begrunde det. Det

kan f.eks. være i forbindelse med kloakering, varme- eller

vandforsyning eller særlige sikrings- eller adgangsforhold til

bygninger på et beskyttet fortidsminde ligesom ændringer,

der har til formål at sikre og beskytte selve fortidsmindet.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, skal

det altid indgå i afvejningen, hvorvidt ændringen er reversi-

bel. Ligeledes skal det indgå i, hvilket omfang ændringen

negativt påvirker fortidsmindets fysiske dele eller forståel-

sen og oplevelsen af fortidsmindet og dets visuelle fremto-

ning. Et indgreb bør altid minimeres og udføres så skånsomt

som muligt og afhænge af fortidsmindets type, robusthed,

sårbarhed og integritet. Der skal søges løsninger der i videst

mulige omfang stadig tilgodeser hensynet til fortidsmindets

bevaringsværdier.

Det foreslås, at der i museumslovens § 29 j indsættes et nyt

stk. 3,

hvorefter det ved vurderingen af, om der foreligger

et særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse

fra § 29 e, stk. 1, bl.a. kan tillægges positiv vægt på seks

angivne forhold.

De seks forhold er ikke kumulative og er i udgangspunktet

ligestillede. De oplistede forhold er ikke udtømmende, idet

der kan være andre forhold, der efter konkret vurdering kan

tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der foreligger

et særligt tilfælde i medfør af § 29 j, stk. 1, hvor der kan

gøres undtagelse fra § 29 e, stk. 1.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk.

nr. 1,

kan det ved vurderingen af, om der foreligger et

særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse

fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet er

foranlediget af anden lovgivning.

Forhold af den nævnte karakter vil typisk være begrundet

i sikkerheds-, sundheds- eller andre tungtvejende samfunds-

mæssige hensyn, der kan betragtes som særlige tilfælde og

derfor kan begrunde en dispensation.

Ved forhold foranlediget af anden lovgivning skal der sø-

ges løsninger, der i videst mulige omfang stadig tilgodeser

hensynet til fortidsmindets bevaringsværdier. Det er derfor

vigtigt, at fysiske indgreb reduceres mest muligt, og at æn-

dringerne foretages uden for særligt sårbare dele af fortids-

mindet eller så vidt muligt placeres helt uden for fortidsmin-

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

det. Hensyn af denne karakter kan betyde krav om ændring

af det ansøgte projekt.

Der kan være tilfælde, hvor indgrebenes karakter – på trods

af, at de er nødvendiggjort af anden lovgivning – stadig vur-

deres at være for indgribende i forhold til fortidsmindet. Der

kan også være tilfælde, hvor det forhold, den konkrete æn-

dring angives at skulle varetage, vurderes at være af mindre

væsentlig karakter i forhold til at varetage museumslovens

beskyttelsesbestemmelser.

Som eksempler på ændringer foranlediget af anden lovgiv-

ning kan bl.a. anføres ændringer forårsaget af forskellige

typer af krav til brandsikkerhed (herunder etablering af

flugtveje), håndtering af spildevand o. lign., klimasikring af

både enkeltstående bygninger og arealer (f.eks. skybrudssik-

ring), arbejdsmiljøforhold, miljøundersøgelser (f.eks. geobo-

ringer), faciliteter, der muliggør adgang for personer med

funktionsnedsættelse, samt krav i forhold til f.eks. trafiksik-

kerhed som følge af vejloven.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet

ovenfor vedrørende forhold foranlediget af anden lovgiv-

ning. Lovændringen har ikke til hensigt at ændre gældende

praksis. Ændringen har til formål at skabe et mere gennem-

sigtigt administrationsgrundlag i loven og angive nogle af de

forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af,

om der kan meddeles dispensation til at foretage ændring i

tilstanden af et fortidsminde.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk. 3,

nr. 2,

kan det ved vurderingen af, om der foreligger et sær-

ligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra

§ 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet muliggør

nutidig og etableret anvendelse.

En række beskyttede fortidsminder har i dag en anvendel-

se, der ikke er en del af fortidsmindets oprindelige funktio-

ner. Denne anvendelse vil ofte være etableret allerede forud

for fredningens ikrafttræden typisk i form af privat beboelse

eller offentlig anvendelse og/eller som udflugtssted. Der vil

ofte være tale om ønsker om ændringer, som er foranlediget

af private behov, der ikke nødvendigvis er lovkrav om.

Ønsker om ændringer foranlediget af nutidig og etableret

anvendelse vil således især være gældende i forbindelse

med behov affødt af fortidsmindernes aktuelle og lovlige

brug. Forholdet er i særdeleshed gældende for kategorierne

bebyggede (middelalderlige) voldsteder og nyere tids for-

svarsanlæg. Tilsvarende kan være gældende for andre typer

af fortidsminder, der er i fortsat aktiv anvendelse med deres

oprindelige funktioner (typisk broer og (vej-)dæmninger).

Formålet med ændringen er at kunne udvise større fleksi-

bilitet i forhold til at imødekomme privat beboelse samt

almene, offentlige behov. Ændringernes omfang vil skulle

være begrænset i både omfang og udtryk og vil i udgangs-

punktet skulle være reversible.

Det skal dog fortsat tillægges stor vægt, at den aktuelle æn-

dring i videst mulige omfang tilgodeser hensynet til fortids-

mindets bevaringsværdier. Det er derfor blandt andet vigtigt,

at de fysiske indgreb i fortidsmindet minimeres og planlæg-

ges uden for fortidsmindets særligt sårbare dele.

Henvisning til etableret anvendelse vil ikke kunne vægte hø-

jere end sikring af fortidsmindets bevaringsværdier. Hvis det

vurderes, at der er risiko for, at f.eks. ruinrester, væsentlige

kulturlag eller tilsvarende kan blive ødelagt ved ændringen,

vil der kunne gives afslag på ansøgning om dispensation.

Som eksempler på ændringer foranlediget af forhold om

nutidig og etableret anvendelse kan angives ledningsføring

(f.eks. supplerende vandføring, el-føring og fibernetkabler),

faskiner, omfangsdræn, trafikregulerende skilte samt opsæt-

ning af solceller, varmepumper o. lign. på eksisterende kul-

turhistorisk uvæsentlige bygninger. Ved udskiftning af lov-

ligt etablerede, ikke kulturhistoriske belægninger, som f.eks.

terrasser, kan der gives dispensation til udskiftning, så længe

der ikke sker skade på fortidsmindet. Endvidere kan der og-

så være tale om faciliteter, der muliggør adgang for personer

med funktionsnedsættelse samt om mindre udvidelser og til-

bygninger på allerede eksisterende bygninger. Ved vurderin-

gen af, om der kan gives dispensation til faciliteter, der mu-

liggør adgang for personer med fysisk funktionsnedsættelse,

vil der bl.a. blive lagt positiv vægt på, om fortidsmindet

anvendes til privat beboelse, graden af et evt. besøgstryk og

hvilken type anvendelse adgangsfaciliteterne skal tjene. På

anlæg, der stadig anvendes til det oprindelige formål, kan

der f.eks. være tale om vejudvidelser, belysning, skiltning og

andre elementer, der er funktionelle, men ikke er fastlagt af

direkte lovkrav.

Der vil ikke kunne forventes dispenseret til f.eks. jord-

varmeanlæg, solcelleanlæg på terræn, dybdepløjning, stens-

trengslægning, trætilplantning (som f.eks. læhegn) og tilsva-

rende omfangsrige ændringer under henvisning til etableret

brug, da det generelt vurderes, at sådanne ændringer i for

høj grad går imod hensynet til opretholdelse af bevarings-

værdierne.

Ændringen har primært til formål at skabe et mere gennem-

sigtigt administrationsgrundlag i loven i forhold til gælden-

de praksis, og angive mere eksplicitte rammer for, hvilke

forhold der kan tages hensyn til, i forbindelse med dispensa-

tioner til at foretage ændringer på fortidsminder.

Ændringen har dog også til hensigt på et mindre antal for-

tidsminder at skabe lidt videre rammer for dispensationer

til forhold, der understøtter nutidigt og allerede etableret

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

anvendelse forud for, at der ansøges om dispensation. I disse

tilfælde kan det bl.a. tillægges særligt vægt, at anvendelsen

er til gavn for almenvellet, at der er offentligt adgang til

fortidsmindet størstedelen af året, graden af besøgstryk, og

at ændringen tilgodeser personer med fysisk funktionsned-

sættelse. Ændringernes omfang vil skulle være begrænset i

både omfang og udtryk og vil i udgangspunktet skulle være

reversible. Henvisning til etableret anvendelse vil således

ikke kunne vægte højere end sikring af fortidsmindets beva-

ringsværdier. Eksempelvis vil det i enkelte tilfælde kunne

være muligt at etablere adgangsforhold til dele af fortids-

minder, der har en længe etableret tradition for at tjene som

udsigtspunkt el. tilsvarende.

Der vil i den lempeligere vurdering blive lagt vægt på, at

ændringerne kan ske uden ødelæggelse eller forstyrrelse af

kulturlag eller faste konstruktioner, og vil blive vurderet

i relation til det konkrete fortidsmindes robusthed og beva-

ringsgrad.

I forbindelse med etableret, nutidig landbrugsmæssig dyrk-

ning har lovændringen ikke til hensigt at ændre ved prak-

sis. Der vil derfor ikke kunne forventes at opnå dispensation

til andre dyrkningsmetoder, hvis de kan være mere ødelæg-

gende end den allerede etablerede metode eller medføre øget

erosion. Eksempelvis vil der ved korndyrkning ikke kunne

forventes dispensation til mere dyberegående jordbehand-

ling, som f.eks. mere ødelæggende metoder som dybdepløj-

ning, stenstrengslægning, jordforbedring eller dræning. Der

vil heller ikke kunne forventes dispensation til f.eks. skov-

rejsning, plantning af juletræer eller energipil, da det ligele-

des medfører risiko for ødelæggelse og erosion.

I forbindelse med dræning, uanset om det har relation til

landbrugsmæssig dyrkning, er det vigtigt at være opmærk-

som på, at ændringer i tilledning eller afvanding af fortids-

mindet, er at betragte som en ændring i tilstanden, der

som udgangspunkt ikke kan gives dispensation til. Når

der ændres i tilledning eller afvanding, uanset hvor jordar-

bejdet udføres, kan det medføre erosionsskader eller med-

virke til nedbrydning af kulturlag, genstande etc. i fortids-

mindet. Ændres vandstanden i en voldgrav, kan det eksem-

pelvis medføre nedbrydning af bygningsfundamenter, gøre

eksisterende bygninger og anlæg ustabile og i yderste konse-

kvens medføre kollaps.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk.

nr. 3,

kan det ved vurderingen af, om der foreligger et

særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse

fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet sikrer

og styrker fortidsmindets bevaring.

Ved forhold, der sikrer og styrker fortidsmindets bevaring,

forstås blandt andet forhold, der forhindrer slid og uhen-

sigtsmæssig anvendelse.

Formålet er, at der kan gives dispensation til ændringer, der

sikrer og beskytter fortidsmindet – herunder ændringer, der

imødegår skader. Ændringer af denne karakter vil i udgangs-

punktet udelukkende være til fordel for fortidsmindet og

dets bevaring.

Det er hensigten, at der kan meddeles dispensation til ind-

greb i fortidsmindet på baggrund af argumentation om sik-

ring og bevaring – det vil sige også ændringer, der ikke

normalt vil kunne accepteres på de beskyttede anlæg. Det er

vigtigt, at alle restaurerings- og istandsættelsesprojekter sker

på et oplyst grundlag, og at de er arkæologisk og historisk

fagligt funderede.

Som eksempler på ændringer, som sikrer og styrker fortids-

mindets bevaring, er diverse typer af restaurering, istandsæt-

telse og sikring af monumentet (inkl. ændringer, der tilfø-

jer fortidsmindet elementer), som eksempelvis udbedring af

erosions- og slidskader, omsætning af murværk og opstilling

af klimasikrende installationer. Endvidere kan nævnes særli-

ge pleje- og vedligeholdelsesforanstaltninger.

Ændringer, der kan afværge slid og uhensigtsmæssig anven-

delse, kan bl.a. udgøres af udlægning af træstammer, grene

og lignende på fortidsmindet for at afværge færdsel, etable-

ring af trapper og opstilling af adfærdsregulerende skilte.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet

ovenfor vedrørende forhold der sikrer og styrker fortidsmin-

dets bevaring. Lovændringen har ikke til hensigt at ændre

gældende praksis. Ændringen har til formål at skabe et mere

gennemsigtigt administrationsgrundlag i loven, og angive

nogle af de forhold, der kan tillægges positiv vægt ved

vurderingen af, om der kan meddeles dispensation til at

foretage ændring i tilstanden af et fortidsminde.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk.

nr. 4,

kan det ved vurderingen af, om der foreligger et

særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse

fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet sikrer

og styrker formidling og tilgængelighed af fortidsmindet.

Ændringer betinget af formidling og tilgængelighed må kun

i begrænset omfang negativt påvirke fortidsmindets fysiske

dele eller forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet og dets

visuelle fremtoning. Ændringerne skal i udgangspunktet væ-

re reversible samt være arkæologisk og/eller historisk fagligt

begrundede og fremme en bedre forståelse og oplevelse af

fortidsmindet.

Tilgængelighed til fortidsmindet kan eksempelvis ske ved

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

hjælp af adgangsveje og stier på fortidsminder og eksempel-

vis bestå af trampestier, let befæstede stier (f.eks. grus eller

flis), boardwalks og mindre broer. Særlige konstruktioner

kan kombinere tilgængelighed og en bedre forståelse af for-

tidsmindet og dets lokalisering, f.eks. indvendige trapper

i tårne og lette trætrapper på jordvolde. På robuste fortids-

minder kan adgang for personer med funktionsnedsættelse

sikres med rampe, gelænder og lignende. Ved robuste for-

tidsminder forstås især større jordbyggede voldsteder og for-

svarsanlæg med begrænsede kulturlag.

Fortidsmindets fortælling kan fremhæves med en markering,

for eksempel ved hjælp af beton-, træ- eller metalelemen-

ter, jord- eller græstørvsvolde, opmaling af indskrifter eller

helleristninger samt egentlige formidlingsskilte på selve for-

tidsmindet. Endvidere kan der dispenseres til arrangementer,

der formidler fortidsmindets fortælling, som eksempelvis

temadage, markeder, dramatiseringer samt gudstjenester i

ødekirker.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet

ovenfor vedrørende forhold der sikrer og styrker formidling

og tilgængelighed af fortidsmindet. Lovændringen har ikke

til hensigt at ændre gældende praksis, med undtagelse af

de tilsigtede ændringer som nedenfor beskrevet, men har

til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrations-

grundlag i loven og angive nogle af de forhold, der kan

tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan med-

deles dispensation til at foretage ændring i tilstanden af

fortidsminder.

Dog har ændringen til hensigt at ændre gældende praksis

ved, at der på et begrænset antal fortidsminder vil kunne

gives dispensation til mere omfattende visuelle og fysiske

ændringer, hvis sådanne ændringer vurderes ekstraordinært

at understøtte fortidsmindets formidling og tilgængelighed

til gavn for almenvellet. I sådanne tilfælde vil der ved vur-

deringen af, om der kan gives dispensation, skulle lægges

afgørende vægt på:

–

At der er offentlig adgang til fortidsmindet størstedelen

af året,

At ændringen forebygger skader foranlediget af højt be-

søgstryk,

At ændringen styrker oplevelsen og forståelsen af for-

tidsminder, som umiddelbart er vanskelige at forstå. Det

kan eksempelvis være, fordi fortidsmindet har mange hi-

storiske lag, eller fordi der ikke findes ruiner eller andre

synlige dele,

At fortidsmindet ud over den arkæologiske og historiske

betydning som fortidsminde også har en særlig nyere hi-

storisk og/eller stedspecifik betydning, hvor også senere

tilføjede betydningslag vil kunne tillægges positiv vægt,

At ændringen er fagligt funderet arkæologisk og histo-

risk,

At der foreligger en langsigtet og bindende plan for pleje

og vedligeholdelse af fortidsmindet og de ændrede dele.

Ved vurdering af, om der ekstraordinært kan dispenseres

til et særligt formidlingsprojekt, skal argumentation for nød-

vendigheden af den ønskede ændring forholde sig til, i hvil-

ket omfang ovenstående kriterier er til stede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk.

nr. 5,

kan det ved vurderingen af, om der foreligger et

særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse

fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet er

forskningsbetinget.

Museumslovens beskyttelse af fortidsminderne er også en

beskyttelse af fortidsmindets kildeværdi som arkæologisk og

historisk arkiv. Anlæggenes lag og konstruktioner bør derfor

i udgangspunktet bevares urørt for eftertiden. I visse tilfælde

kan der dog argumenteres for, at forskningsmæssige indgreb

vil resultere i så stor væsentlig og/eller nødvendig ny viden,

at der vil kunne meddeles dispensation til at foretage ind-

greb i anlæggenes konstruktioner og/eller kulturlag.

Det vil i forbindelse med forskningsbetingede indgreb altid

være nødvendigt at have opstillet en velfunderet argumenta-

tion for, hvilke spørgsmål undersøgelsen forventes at kunne

besvare, og hvorfor spørgsmålene er særligt relevante og

nødvendige at få besvaret. Undersøgelser af beskyttede for-

tidsminder forventes endvidere at indgå i større forsknings-

projekter. Det vil vægte positivt, hvis undersøgelsen også

bidrager til viden, der understøtter sikring og bevaring af det

aktuelle fortidsminde og tilsvarende fortidsmindetyper.

Der vil generelt lettere kunne dispenseres til genopgravning

af tidligere undersøgte dele end til nye indgreb i fortidsmin-

det. Undersøgelser på beskyttede fortidsminder bør endvide-

re altid gennemføres trinvis, således at fortidsmindet ikke

påføres unødigt store indgreb. Der vil i udgangspunktet kun

kunne dispenseres til undersøgelse og bortgravning af en

begrænset del af fortidsmindets bevarede dele, således at

væsentlige arealer stadig vil henligge urørt til fremtiden.

Undersøgelsernes omfang og karakter kan variere fra bo-

reprøver over små prøve- og sonderingshuller og genud-

gravning af tidligere undersøgte felter til egentlige søge-

grøfter. Ligeledes kan ikke-destruktive undersøgelser (for

eksempel med georadar og detektor) og morfologiske under-

søgelser (for eksempel geoboringer) være relevante.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet

ovenfor vedrørende forhold der er forskningsbetinget. Lov-

ændringen har ikke til hensigt at ændre gældende prak-

sis. Ændringen har til formål at skabe et mere gennemsigtigt

administrationsgrundlag i loven og angive nogle af de for-

–

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

hold, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om

der kan meddeles dispensationer til at foretage ændringer i

tilstanden af et fortidsminde.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 29 j, stk.

nr. 6,

kan det ved vurderingen af, om der foreligger et

særligt tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse

fra § 29 e, stk. 1, tillægges positiv vægt, at forholdet danner

ramme om midlertidige aktiviteter.

En række fortidsminder – især voldsteder og forsvarsværker

i offentlig eje – har en etableret tradition for at blive anvendt

til arrangementer, der ikke umiddelbart understøtter stedets

kulturhistoriske fortælling.

Da sådanne arrangementer alligevel vurderes at kunne bi-

drage til et øget kendskab til og omsorg for fortidsmindet

blandt de besøgende/publikum er formålet med stk. 3, nr.

6, er at muliggøre sådanne arrangementer, selvom de i ud-

gangspunktet ikke kan accepteres inden for de eksisterende

rammer. Der vil typisk være tale om kortvarige, offentligt

tilgængelige arrangementer.

Det vil være en forudsætning, at arrangementet ikke medfø-

rer fysiske indgreb i fortidsmindets konstruktioner, herunder

tryk- og slidskader. Arrangementsaktiviteten på et givent

fortidsminde må ikke være omfattende, således at der sker

for stærk nedslidning og tilsvarende fysisk påvirkning. Det

skal sikres, at anlægget generelt kan opleves uden arrange-

menter. Det vil desuden kunne tillægges vægt, at arrange-

mentet også understøtter fortidsmindets fortælling, jf. stk. 3,

nr. 4.

Stk. 3, nr. 6, har ikke til formål at fremme kommercielle

events eller arrangementer med reklamemæssigt sigte. Ved

vurderingen af, om der kan gives dispensation, vil der blandt

andet blive lagt vægt på, om ansøger er almennyttige for-

eninger og lignende og/eller om der er en etableret tradition

for arrangementet på stedet.

Som eksempler på midlertidige aktiviteter, der ikke nødven-

digvis kan relateres til fortidsmindet, kan nævnes forskelli-

ge former for motionsløb, koncerter, teater, tivoli, cirkus,

Skt. Hansbål og lokale events.

Efter gældende praksis administreres der, som beskrevet

ovenfor vedrørende midlertidige aktiviteter. Lovændringen

har ikke til hensigt at ændre gældende praksis. Ændringen

har til formål at skabe et mere gennemsigtigt administrati-

onsgrundlag i loven og angive nogle af de forhold, der kan

tillægges positiv vægt ved vurderingen af, om der kan med-

deles dispensationer til at foretage ændringer i tilstanden af

et fortidsminde.

Det følger af den foreslåede § 29 j,

stk. 4,

at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om særlige tilfælde, der

kan begrunde undtagelse efter stk. 1, jf. § 29 e, stk. 1, og om

vilkår, der kan stilles ved meddelelse af dispensation.

Det er hensigten med forslaget, at kulturministeren i be-

kendtgørelsesform blandt andet fastsætter regler om, hvilke

særlige tilfælde der kan begrunde undtagelse efter stk. 1, jf.

§ 29 e, stk. 1, og om vilkår der kan stilles ved meddelelse af

dispensation.

Som eksempler på vilkår, der kan reguleres i en bekendt-

gørelse, kan nævnes:

der ikke sker skade på fortidsmin-

dets faste konstruktioner og ruiner og

der foretages en

arkæologisk undersøgelse før anlægsarbejdet eller en arkæ-

ologisk overvågning under anlægsarbejdet, herunder at der

skal foretages naturvidenskabelige undersøgelser og prøve-

tagning, analyse, konservering og udarbejdelse af arkæolo-

gisk beretning.

Det foreslås, at der i museumslovens § 29 j indsættes et nyt

stk. 5,

hvorefter anmodning om dispensation efter § 29 j, stk.

1, skal indgives til Slots- og Kulturstyrelsen ved anvendelse

af den digitale selvbetjeningsløsning, som styrelsen stiller

til rådighed. Anmodninger, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af styrelsen, jf. dog stk. 7 og 8.

I bestemmelsen er der anvendt teknologi- og løsningsneutral

terminologi i overensstemmelse med principperne for digita-

liseringsklar lovgivning.

Bestemmelsen er ny og har til formål at understøtte den

offentlige digitale kommunikation.

Den foreslåede ændring vil indebære, at anmodning om dis-

pensation efter lovens § 29 j, stk. 1, skal indgives til Slots-

og Kulturstyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetje-

ningsløsning, som styrelsen stiller til rådighed.

Det vil således være et krav, at anmodninger indgives digi-

talt. Hvis en anmodning ikke indgives ved anvendelse af den

digitale selvbetjeningsløsning, vil den som udgangspunkt

blive afvist af Slots- og Kulturstyrelsen. Kravet vil dog kun-

ne fraviges, hvis den digitale selvbetjeningsløsning er ude af

drift.

Det foreslås, at der i museumsloven § 29 j indsættes et nyt

stk. 6,

hvorefter kulturministeren kan stille krav om anven-

delse af digital kommunikation, herunder bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende,

nationale eID-løsning eller lignende.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at kulturministeren kan

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

stille krav om anvendelse af digital kommunikation, herun-

der bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til

enhver tid gældende, nationale eID-løsning eller lignende.

Efter det foreslåede § 29 j,

stk. 7,

skal Slots- og Kulturstyrel-

sen, hvis styrelsen finder, at der foreligger særlige forhold,

der gør, at den der anmoder ikke må forventes at kunne

anvende digital selvbetjening, tilbyde, at anmodningen kan

indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter

stk. 5. Slots- og Kulturstyrelsen bestemmer, hvordan en an-

modning omfattet af 1. pkt., skal indgives, herunder om den

skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med den

foreslåede stk. 5.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Slots- og Kultursty-

relsen skal tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden

måde end ved digital selvbetjening, hvis styrelsen finder, at

der foreligger særlige forhold, der gør, at den der anmoder

ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er

tale om borgere med særlige handikap, såvel psykisk som

fysisk funktionsnedsættelse, borgere, der mangler digitale

kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psy-

kiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder

mv. Der foreligger særlige forhold for disse borgere, hvis

hjælp eller medbetjening fra den styrelsens side konkret

vurderes ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digi-

tal anmodning. Der vil således kunne være tale om, at der

foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere,

der gør, at borgeren ikke kan anmode ved anvendelse af den

digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være

borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale

selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale

selvbetjeningsløsning.

Et eksempel på, hvor særlige forhold gør sig gældende, er,

hvor der ved selvbetjeningsløsningen forudsættes anvendel-

se af personnummer eller NemID, og borgeren ikke har et

personnummer eller ikke kan få udstedt NemID.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der ud fra et konkret skøn

vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den

forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne

evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-

elle problemer med at søge om hjælp, ligesom styrelsen

ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om

borgeren vil kunne indgive anmodningen digitalt efter mod-

tagelse af hjælp hertil.

Det beror på en konkret vurdering, hvilken hjælp den en-

kelte borger vurderes at have brug for. Det forudsættes i

den forbindelse, at Slots- og Kulturstyrelsen lever op til de

forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der

stilles til offentlig forvaltning, herunder vejledningspligten.

Hvis Slots- og Kulturstyrelsen finder, at der foreligger særli-

ge forhold, skal styrelsen tilbyde borgeren en anden måde

at indgive anmodningen på. Finder styrelsen, at der ikke

foreligger særlige forhold, vil borgeren være henvist til at

anmode digitalt. Indgives anmodningen alligevel ikke digi-

talt, vil styrelsen skulle afvise anmodningen.

Efter det foreslåede § 29 j,

stk. 8,

kan Slots- og Kulturstyrel-

sen helt ekstraordinært ud over de i stk. 7 nævnte tilfælde

undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved

digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk

vurdering er klare fordele for styrelsen ved at modtage an-

modningen på anden måde end digitalt.

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med den

foreslåede stk. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Slots- og Kultur-

styrelsen kan undlade at afvise en anmodning, der ikke er

indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet

økonomisk vurdering er klare fordele for styrelsen ved at

modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Slots- og Kultur-

styrelsens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til

at håndtere en bestemt situation, eller hvor selvbetjenings-

løsningen er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale

om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare

fordele ved at modtage anmodningen ikke-digitalt.

Efter det foreslåede § 29 j,

stk. 9,

anses en digital anmod-

ning for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

Slots- og Kulturstyrelsen.

Bestemmelsen er ny.

Efter forslaget anses en digital anmodning for at være kom-

met frem til Slots- og Kulturstyrelsen, når den er tilgængelig

for styrelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor styrelsen har mu-

lighed for at gøre sig bekendt med indholdet af anmodnin-

gen. Det er således uden betydning, om eller hvornår Slots-

og Kulturstyrelsen gør sig bekendt med indholdet.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 5

Det fremgår af museumsloven § 29 t, stk. 2, 2. pkt., at

afgørelser efter § 29 j, stk. 1, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-

ling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet, for så vidt angår dispensationer fra bestemmelserne

i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., og § 29 g, stk. 1 og 2, bortset fra

tilladelser til arkæologiske undersøgelser af fortidsminder

og historiske skibsvrag. Andre afgørelser efter dette kapitel

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det fremgår af stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte be-

stemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren

efter regler udstedt i medfør af dette kapitel. Kulturministe-

ren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den

læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelserne i §

29 t,

stk. 2, 2. pkt.

stk. 3, 2. pkt.,

at ”som behandler sagen

i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9” ændres til ”som

behandler sagen i afdelingen omhandlet af § 3, stk. 1, nr.

9. ”

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Den foreslåede ændring vil betyde, at verserende klagesager,

der er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter de

nævnte bestemmelser, og hvor der ikke er truffet afgørelse

på tidspunktet for lovens ikrafttræden, overføres til videre

behandling i den nye kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.4. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 2, at de typer af

fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter lovens §

29 e, stk. 1, er optaget i bilaget til loven.

Af bilagets kapitel 1 fremgår det, at de oplistede fortidsmin-

detyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29

e, hvis de er synlige i terrænet.

Det foreslås, at der i

bilag 1, kapitel 1,

efter ”Følgende

fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til

lovens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet” indsættes ”og er

opført i år 1865 eller senere. ”

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af kapitel 2 i lovens bilag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 2, at de typer af

fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter lovens §

29 e, stk. 1, er optaget i bilaget til loven. Af lovens § 29 e,

stk. 3, fremgår det, at i bilaget til loven er fastsat, at visse

typer af fortidsminder kun er omfattet af forbuddet i lovens

§ 29 e, stk. 1, når ejeren har modtaget en meddelelse fra

kulturministeren om deres tilstedeværelse. For fortidsminder

under terræn eller under bygninger kan kulturministeren i

forbindelse med meddelelsen bestemme, at beskyttelsen ef-

ter stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.

Museumslovens bilag indeholder to kapitler. Kapitel 1 inde-

holder en oplistning af de fortidsmindetyper, som er omfat-

tet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er

synlige i terrænet. Kapitel 2 indeholder en oplistning af de

fortidsmindetyper, som kun er omfattet af beskyttelsen i

henhold til lovens § 29 e, når ejeren har modtaget meddelel-

se om deres tilstedeværelse.

Det følger af den foreslåede ændring, at der i museumslo-

vens bilag 1, kapitel 2, som nyt nummer

tilføjes: "For-

tidsminder omfattet af kapitel 1, som er opført i år 1865 eller

senere".

Den foreslåede ændring vil medføre, at de nævnte fortids-

minder først vil være beskyttede efter konkret meddelelse

og ikke automatisk beskyttede. Efter længe etableret praksis

træder den automatiske beskyttelse i kraft, når et fortidsmin-

de er 100 år gammelt. Ligeledes, er der længe etableret

praksis for, at et fortidsminde først kan beskyttes ved kon-

kret meddelelse efter museumslovens bilag 1, kapitel 2, når

det er 100 år gammelt.

Den automatiske beskyttelse af visse typer af fortidsminder

efter museumslovens bilag 1, kapitel 1, medfører, at der

med tiden vil ske en stor ukurateret tilvækst af beskyttede

fortidsminder. Hensigten med ændringen er at forhindre den

automatiske og ikke fagligt begrundede tilvækst af nyere

tids anlæg, som er opført i år 1865 eller senere. Årstallet er

fastlagt, så forsvarsværker fra de slesvigske krige 1848-1851

og 1864 indgår i den automatiske beskyttelse, mens fortids-

minder opført herefter skal beskyttes ved meddelelse. Ek-

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sempelvis vil ændringen forhindre automatisk beskyttelse

af det store antal af f.eks. kilometersten og anlæg fra 2.

verdenskrig og muliggøre en konkret udvælgelse af beskyt-

telsesværdige fortidsminder og fastlæggelse af beskyttelsens

arealmæssige afgrænsning. Det bemærkes, at en lignende

ordning eksisterer i Sverige, hvor fortidsminder efter år

1850 kun kan beskyttes ved konkret afgørelse.

Formålet med ændringen er blandt andet at imødegå den

række af restriktioner, nytilkomne fortidsminder medfører

for ejere og brugere af fortidsmindet. Tilsvarende gælder

det for ejere og brugere af arealerne inden for den afled-

te fortidsmindebeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens §

18), hvor der inden for en afstand af 100 meter fra fortids-

mindets grænse ligeledes ikke må foretages ændringer af

tilstanden. Endvidere vil ændringen medføre administrative

lettelser for ejere og myndigheder.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt et fortidsminde er opført i

år 1865, eller senere er det kulturministeren der beslutter

om fortidsmindet skal være beskyttet efter kapitel 1 eller

2 i bilaget til museumsloven. Såfremt der er tvivl om, hvor-

vidt et fortidsminde er fra før eller efter 1865, vil der som

udgangspunkt altid være tale om en beskyttelse efter kapitel

1. Hvis et fortidsminde er opført hen over en årrække og en

del af fortidsmindet er opført før år 1865 og en del efter,

vil der som udgangspunkt være tale om en beskyttelse efter

kapitel 1, hvis opførelsen af anlæggets konstruktion er påbe-

gyndt forud for år 1865. Hvis et fortidsminde er genanvendt

til andre formål end det oprindelige, er det fortidsmindets

oprindelige opførelsestidspunkt, der vil være gældende. Ek-

sempelvis vil ældre milesten fra før 1865, der er genanvendt

som kilometersten, være omfattet af kapitel 1.

Hvorvidt et areal på et fortidsminde opført i år 1865 eller

senere skal ændres eller ej i forhold til den nuværende be-

skyttelsesgrænse beror på en konkret faglig vurdering. Sager

herom rejses af kulturministeren af egen drift.

Det er ikke hensigten, at muligheden for at ændre eksister-

ende arealafgræsning skal anvendes til at lovliggøre ulovlige

forhold. Det vil ligesom i dag være en overtrædelse af muse-

umsloven, hvis der er foretaget ændringer på fortidsmindet

uden dispensation.

Det foreslås, at der indføres en overgangsbestemmelse, der

sikrer, at allerede beskyttede fortidsminder opført i år 1865

eller senere, fortsat er beskyttede, indtil kulturministeren

har taget konkret stilling og meddelt, hvilke fortidsminder

der fortsat skal være beskyttede og i hvilket omfang. Se

bemærkningerne til lovens § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det følger af den foreslåede ændring, at der i museumslo-

vens bilag 1, kapitel 2, som nyt nummer

tilføjes "Øvri-

ge kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge,

der af Kulturministeren vurderes væsentlige at beskytte som

fortidsminde".

Formålet med ændringen er at muliggøre beskyttelse af ty-

per af fortidsminder, der ikke er nævnt i lovens bilag. Æn-

dringen skal muliggøre, at kulturministeren efter konkret

vurdering vil kunne beskytte enkeltelementer, konstruktio-

ner og anlæg med begrænset arealmæssig udstrækning. Ka-

tegorien har ikke til formål at beskytte kulturhistoriske hel-

heder, som f.eks. landsbyejerlav, hele byområder og moder-

ne industrikvarterer.

Ved ”øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sam-

menhænge, der vurderes væsentlige at beskytte som fortids-

minde”, forstås f.eks. diverse typer af militæranlæg (f.eks.

flyvepladser, flyverskjul og observationsposter) og øvrige

nyere tids anlæg, som ikke er omfattet af bilagets kapitel 2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Miljø- og Fødevarekla-

genævnet nedsættes nævnet af erhvervs- og vækstministeren

(nu erhvervsministeren) efter høring af miljø- og fødevare-

ministeren (nu miljøministeren og ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri).

Efter lovens § 3, stk. 2, kan formanden beslutte, at be-

handlingen af en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et el-

ler flere yderligere sagkyndige medlemmer, der ad hoc be-

skikkes. Hvis formanden beslutter dette, indstiller styrelser

under Miljø- og Fødevareministeriet et eller flere sagkyndi-

ge medlemmer med de relevante kompetencer til beskikkel-

se af erhvervs- og vækstministeren.

Efter § 7, stk. 2, kan erhvervs- og vækstministeren efter

høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om

fremgangsmåden ved eventuel uenighed om en formandsbe-

slutning efter bestemmelsens stk. 1.

Efter lovens § 13 fastsætter erhvervs- og vækstministeren

nævnets forretningsorden efter høring af miljø- og fødevare-

ministeren.

Efter lovens § 20 kan erhvervs- og vækstministeren efter

høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om,

at kommunikation mellem nævnet og 1. instans og sagens

parter vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske

ved anvendelse af digital kommunikation, herunder bestem-

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

te it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller

lignende.

Efter lovens § 22 kan erhvervs- og vækstministeren efter

høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om

klagefrist og om krav til klagens indhold og form, idet om-

fang dette ikke er reguleret i den øvrige lovgivning.

Det foreslås, at

overalt

i loven ændres miljø- og fødeva-

reministeren til miljøministeren, ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og kulturministeren, og Miljø- og Føde-

vareministeriet ændres til Miljøministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kulturministeriet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevare-

klagenævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og inde-

bærer, at erhvervsministeren fremover tillige skal foretage

høring af kulturministeren.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, at nævnet består af 16 sagkyndige medlem-

mer, jf. lovens § 4, der beskikkes af erhvervsministeren.

Det foreslås, at

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres således, at nævnet

fremover vil bestå af 18 sagkyndige medlemmer.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at

det efter lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at oprettes en ny

sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil der vil blive udpeget 2

medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 2, stk. 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet, at medlemmerne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 3,

skal repræsentere sagkundskab inden for de områder, der er

angivet i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-8, og at de skal udøve deres

hverv med upartiskhed.

Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 1-8 i

§ 2, stk. 5,

således, at der henvises til

nr. 1-9.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at

det efter lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at oprette en ny

sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil der vil blive udpeget 2

medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet, at nævnet inddeles i ni afdelinger.

Det foreslås at ændre

§ 3, stk. 1,

således, at nævnet fremover

inddeles i ti afdelinger.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at

det efter lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås at oprette en ny

sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil der vil blive udpeget 2

medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1-9, i lov om Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, at nævnet inddeles i ni afdelinger, der

udgøres af medlemmerne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1

og 2, og der derudover af en række oplistede sagkyndige

medlemmer i de enkelte afdelinger. Nævnet udgøres af otte

afdelinger, hvor der medvirker 2 sagkyndige i behandlingen

af sagerne (afdeling 1-8), og én afdeling, hvor der deltager 4

læge medlemmer i behandlingen af sagerne (afdeling 9).

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes et nyt

nr. 9,

hvor-

efter nævnets 9. afdeling udgøres af medlemmerne nævnt i §

2, stk. 1, nr. 1 og 2, samt 2 medlemmer, som er sagkyndige

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

i kulturarvsforhold. Bestemmelsens nr. 9 bliver herefter nr.

10.

Forslaget indebærer, at der oprettes en ny 9. afdeling i næv-

net med 2 medlemmer, som er sagkyndige i kulturarvsfor-

hold, til behandling af klagesager over afgørelser truffet i

medfør af museumsloven.

Det foreslås, at denne afdeling af nævnet oprettes som en

ny 9. afdeling i forlængelse af nævnets øvrige sagkyndige

afdelinger. Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 5,

skal ses i sammenhæng hermed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vil herefter blive inddelt i

ti afdelinger, herunder ni afdelinger, hvor der medvirker 2

sagkyndige i behandlingen af sagerne (afdeling 1-9), og én

afdeling, hvor der deltager 4 læge medlemmer i behandlin-

gen af sagerne (afdeling 10).

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7 og 8

§ 4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet regulerer be-

skikkelsen af sagkyndige medlemmer efter lovens § 3, stk.

1, nr. 1-8. En række nærmere angivne organisationer og

foreninger indstiller kandidater til beskikkelse som enten

sagkyndige medlemmer eller suppleanter for sagkyndige

medlemmer til brug for de sagkyndige afdelinger af næv-

net. Organisationerne og foreningerne er fastsat ud fra de

emner, brancher eller erhvervsområder, der reguleres ved

de afgørelser, der behandles i den pågældende afdeling af

nævnet og afhængig af, hvilke behov for sagkundskab de

forskellige afdelinger har.

Det foreslås, at der i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

nets § 4 indsættes et

stk. 9,

hvorefter Organisationen Danske

Museer, Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Dan-

mark, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur

i forening indstiller 3 kandidater til beskikkelse efter den

foreslåede § 3, stk. 1, nr. 9. Dansk Industri, BYFO Histori-

ske Huse, Landbrug & Fødevarer, Bygherreforeningen og

Landdistrikternes Fællesråd indstiller ligeledes i forening tre

kandidater.

Forslaget indebærer, at de indstillingsberettigede organisati-

oner og foreninger grupperes således, at de repræsenterer

hhv. bevaringshensynet og brugerhensynet, og at de to grup-

peringer indstiller i alt 6 kandidater, således at erhvervsmi-

nisteren kan beskikke i alt 2 sagkyndige medlemmer og 2

suppleanter til den nye 9. afdeling. Tilsvarende gælder for

de resterende sagkyndige afdelinger i Miljø- og Fødevare-

klagenævnet.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 8, skal ses i

sammenhæng med, at det efter lovforslagets § 2, nr. 6, fore-

slås at oprette en ny sagkyndig afdeling af nævnet, hvortil

der vil blive udpeget 2 medlemmer, som er sagkyndige i

kulturarvsforhold.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsernes anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 4

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 5

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 6

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 7

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 8

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 9

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 10

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 11

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 12

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 13

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 14

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 15

Til nr. 1

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 16

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 17

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at oprette en ny sagkyndig afdeling i Miljø- og Fødevarekla-

genævnet med 2 sagkyndige i kulturarvsforhold, og indebæ-

rer, at henvisning til nævnets læge afdeling i § 3, stk. 1, nr.

9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændres til § 3,

stk. 1, nr. 10.

Til § 18

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juni

2022.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 6 og 7, ikke finder anvendelse

på fortidsminder, der er opført i år 1865 eller senere, og som

inden lovens ikrafttræden er omfattet af kapitel 1 i lovens

bilag. For sådanne fortidsminder finder de hidtil gældende

regler anvendelse, indtil kulturministeren har meddelt, hvil-

ke fortidsminder der skal være beskyttede og i hvilken ud-

strækning.

Den foreslåede ændring af kapitel 2 i bilaget til loven i

lovforslagets § 1, nr. 6, vil medføre, at fortidsmindetyper

nævnt i bilagets kapitel 1 opført i år 1865 eller senere, først

vil være beskyttede efter konkret meddelelse og ikke, som

efter gældende regler, være automatisk beskyttede, når de er

synlige i terrænet.

Der indføres en overgangsbestemmelse, der sikrer, at allere-

de beskyttede fortidsminder opført i år 1865 eller senere,

fortsat er beskyttede, indtil kulturministeren har taget kon-

kret stilling til og meddelt, hvilke fortidsminder der fortsat

skal være beskyttede og i hvilket omfang. Udpegningen

sker ud fra en konkret faglig vurdering af fortidsmindets

kulturhistoriske værdi. Det vil sige, at fortidsminder, der er

opført i perioden 1865-1922, og som i dag er beskyttet efter

de hidtil gældende regler, fortsat er beskyttet, indtil der er

taget konkret stilling til, om fortidsmindet fortsat skal være

beskyttet, og dette er blevet meddelt.

Lovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hoved-

lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovene kan

heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

§ 29 e.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af

fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, ma-

trikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem

fortidsminder.

Stk. 2-5.

---

§ 29 e, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »fortidsminder«:

», medmindre ændringen er af underordnet betydning efter

regler fastsat i medfør af § 29 e, stk. 6«.

§ 29 e

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

ændring i tilstanden af fortidsminder, der er af underordnet

betydning efter stk. 1, herunder hvilke ændringer i tilstanden

af et fortidsminde der anses for at være af underordnet be-

tydning.«

§ 29 j. ---

Stk. 2.

---

§ 29 j

indsættes som

stk. 3-9:

»Stk.

Ved vurderingen af, om der foreligger et særligt

tilfælde efter stk. 1, hvor der kan gøres undtagelse fra § 29 e,

stk. 1, kan følgende blandt andet tillægges positiv vægt:

1) Forholdet er foranlediget af anden lovgivning.

2) Forholdet muliggør nutidig, etableret anvendelse.

3) Forholdet sikrer og styrker fortidsmindets bevaring.

4) Forholdet sikrer og styrker formidling og tilgængelig-

hed af fortidsmindet.

5) Forholdet er forskningsbetinget.

6) Fortidsmindet danner ramme om midlertidige aktivite-

ter.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

særlige tilfælde, der kan begrunde undtagelse efter stk. 1, jf.

§ 29 e, stk. 1, og om vilkår, der kan stilles ved meddelelse af

dispensation.

Stk. 5.

Anmodning om dispensation efter lovens § 29 j,

stk. 1, skal indgives til Slots- og Kulturstyrelsen ved anven-

delse af den digitale selvbetjeningsløsning, som styrelsen

stiller til rådighed. Anmodninger, der ikke indgives ved digi-

tal selvbetjening, afvises af styrelsen, jf. dog stk. 7 og 8.

Stk. 6.

Kulturministeren kan stille krav om anvendelse af

digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, sær-

lige digitale formater, den til enhver tid gældende, nationale

eID-løsning eller lignende.

Stk. 7.

Hvis Slots- og Kulturstyrelsen finder, at der forelig-

ger særlige forhold, der gør, at den der anmoder ikke må

forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal styrel-

sen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde

end ved digital selvbetjening efter stk. 5. Slots- og Kultur-

styrelsen bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt

eller skriftligt.

Stk. 8.

Slots- og Kulturstyrelsen kan helt ekstraordinært ud

over de i stk. 7 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmod-

ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der

ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for

styrelsen ved at modtage anmodningen på anden måde end

digitalt.

Stk. 9.

En digital anmodning anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for Slots- og Kulturstyrelsen.«

§ 29 t.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette ka-

pitel eller de regler, der udstedes efter dette kapitel, kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet , som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Kulturministerens afgørelser efter § 29 h, stk. 2,

og § 29 q, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet , som behandler sagen i den læge afdeling, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

efter bestemmelserne i dette kapitel. Tilsvarende kan afgø-

relser efter § 29 j, stk. 1, påklages til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet , som behandler sagen i den læge afdeling, jf. §

3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,

for så vidt angår dispensationer fra bestemmelserne i § 29 e,

stk. 1, 1. pkt., og § 29 g, stk.1 og 2, bortset fra tilladelser

til arkæologiske undersøgelser af fortidsminder og historiske

skibsvrag. Andre afgørelser efter dette kapitel kan ikke på-

klages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om

klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler ud-

stedt i medfør af dette kapitel. Kulturministeren kan bestem-

me, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet , som behandler sagen i den læge afdeling, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,

eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden admi-

nistrativ myndighed.

Bilag 1

Kapitel 1:

Følgende fortidsmindetyper er omfattet af be-

skyttelsen i henhold til lovens § 29 e, hvis de er synlige i

terrænet:

1-9) ---

Bilag 1

Kapitel 2:

Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af

beskyttelsen i henhold til lovens § 29 e, når ejeren har mod-

taget meddelelse om deres tilstedeværelse:

1-17) ---

bilag 1, kapitel 2,

indsættes som

nr. 18 og 19:

»18) Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som er opført i år

1865 eller senere.

§ 29 t, stk. 1,

stk. 2. 1. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9«

til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 29 t, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,

ændres » , som

behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,« til:

», som behandler sagen i afdelingen omhandlet af § 3, stk. 1,

nr. 9,«.

bilag 1, kapitel 1,

indsættes efter »Følgende fortidsmin-

detyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 29

e, hvis de er synlige i terrænet«: » og er opført i år 1865 eller

senere«

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

19) Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sam-

menhænge, der af kulturministeren vurderes væsentlige at

sikre som fortidsminde.«

§2

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april

2019, § 27 i lov nr. 58 af 28. januar 2020, § 73 i lov nr.

133 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 784 af 4. maj 2021,

foretages følgende ændringer:

Overalt

i loven ændres »miljø- og fødevareministeren«

til: »miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri samt kulturministeren« og »Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet« til: »Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri samt Kulturministeriet«.

§ 2.

Nævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministeren

efter høring af miljø- og fødevareministeren. Nævnet består

af:

1-2) ---

3) 16 sagkyndige medlemmer, jf. § 4, der beskikkes af

erhvervs- og vækstministeren, og

4) ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Medlemmerne nævnt i stk. 1, nr. 3, skal repræsen-

tere sagkundskab inden for de områder, der er angivet i §

3, stk. 1, nr. 1-8, og de skal udøve deres hverv med upartisk-

hed. Medlemmerne indstilles til beskikkelse efter reglerne i

§ 4.

Stk. 6-7.

---

§ 3.

Nævnet inddeles i ni afdelinger, der udgøres af med-

lemmerne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og derudover af

følgende medlemmer i de enkelte afdelinger:

1-7) ---

8) 2 sagkyndige i veterinærforhold eller

9) 4 læge medlemmer.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres »16 sagkyndige medlemmer«

til: »18 sagkyndige medlemmer«.

§ 2, stk. 5,

ændres »nr. 1-8« til: »nr. 1-9«.

§ 3, stk. 1,

ændres »ni afdelinger« til: »ti afdelinger«.

§ 3, stk. 1, nr. 8,

ændres »veterinærforhold eller« til:

»veterinærforhold,«.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) 2 sagkyndige i kulturarvsforhold eller«.

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

Stk. 2.

---

§ 4.

Stk. 1-8.

---

§ 4

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter

§ 3, stk. 1, nr. 9, og suppleanter for disse indstiller Organi-

sationen Danske Museer, Danmarks Naturfredningsforening,

ICOMOS Danmark og Landsforeningen for bygnings- og

landskabskultur i forening tre kandidater. Dansk Industri,

BYFO Historiske Huse, Landbrug & Fødevarer, Bygherre-

foreningen og Landdistrikternes Fællesråd indstiller ligele-

des i forening tre kandidater.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 9.

Indstilles der ikke sagkyndige efter bestemmelserne

i stk. 2-8, kan erhvervs- og vækstministeren genbeskikke

eller midlertidigt beskikke en sagkyndig på formandens an-

befaling.

§ 4, stk. 9,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 2-8« til: »stk.

2-9«.

§3

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1986

af 27. oktober 2021, foretages følgende ændring:

§ 33. ---

Stk. 2.

Fredningsnævnets beslutning om fredning kan efter

reglerne i § 43 indbringes for Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.

1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø-

og Fødevareklagenævnets beslutning om erstatning kan ind-

bringes for Taksationskommissionen efter reglerne i § 45.

Stk. 3-5.

---

§ 78.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller

de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-

ling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter

§ 73, stk. 5, kan dog ikke påklages. Kommunalbestyrelsens

afgørelser efter § 65 a, stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår

retlige spørgsmål.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette

kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser

gælder § 43.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter § 9,

§ 11, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4,

og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

efter bestemmelserne i dette kapitel. Miljø- og fødevaremi-

nisterens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1

og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter

kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte bestem-

melser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter

regler udstedt i medfør af loven. Miljø- og fødevareministe-

ren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den

læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 7.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte bestem-

melser om klage over afgørelser truffet af en myndighed,

som efter miljø- og fødevareministerens bestemmelse efter §

73, stk. 3, fører tilsyn med overholdelsen af loven. Miljø- og

§ 33, stk. 2, 1. pkt.,

§ 78, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt.,

stk. 4, 1. pkt., stk. 6, 2. pkt.,

stk. 7, 2. pkt.,

ændres »§ 3,

stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fødevareministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§4

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218

af 25. november 2019, som ændret senest ved lov nr. 787 af

4. maj 2021, foretages følgende ændring:

§ 91. ---

Stk. 2.

Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lo-

vens § 58 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1,

nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende

gælder for afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren

efter lovens § 58 og afgørelser truffet i medfør af § 82, når

disse afgørelser vedrører sager efter § 58.

Stk. 3.

---

§ 91, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3,

stk. 1, nr. 10«.

§5

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26.

januar 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18. maj

2016, § 7 i lov nr. 720 af 8. juni 2018 og § 9 i lov nr. 126 af

30. januar 2021, foretages følgende ændring:

§ 13.

Regionsrådets afgørelser efter loven eller regler

fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår forekomster

på landjorden, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ,

som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1,

nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter §§ 15

og 16. Regionsrådets afgørelse efter § 5 a kan, for så vidt

angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet , som behandler sagen i den læge afdeling, jf. §

3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Re-

gionsrådets afgørelser efter kapitel 7 a kan dog påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en

af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø-

og Fødevareklagenævnet. Regionsrådets afgørelser efter § 7,

stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter reg-

ler fastsat i medfør af § 36 kan påklages til Miljø- og Føde-

vareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling,

jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

efter §§ 15 og 16. Øvrige afgørelser, som miljø- og fødeva-

reministeren træffer efter loven eller efter regler fastsat i

medfør af loven vedrørende forekomster på landjorden, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 26.

---

§ 13, stk. 1, 1.

2. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

§ 26, stk. 2,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 2.

Afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren

efter §§ 20, 20 b og 24 eller afgørelser truffet efter regler

fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, kan, for så vidt angår

vilkår til beskyttelse af kulturarv, natur og miljø, påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i

den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

§6

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25.

november 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 2210 af 29.

december 2020 og § 8 i lov nr. 126 af 30. januar 2021,

foretages følgende ændring:

§ 80.

Vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra afgø-

relser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og

miljø- og fødevareministerens afgørelser efter § 37 a kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelser efter § 54 a kan

dog ikke påklages.

Stk. 2-3.

---

§ 80, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9«

til:

»§ 3,

stk. 1, nr. 10«.

§7

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts

2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 126 af 30. januar 2021

og § 2 i lov nr. 1177 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændring:

§ 60.

Afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15,

stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2

og 3, der er truffet af miljø- og fødevareministeren eller

efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i

den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Stk. 2.

---

§ 60, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§8

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af

27. oktober 2021, foretages følgende ændring:

§ 48. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Er planen eller programmet eller ændringer deri

ikke udarbejdet i henhold til lov, eller giver den pågældende

lov ikke mulighed for klage, kan afgørelsen efter § 10 om,

at myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering

af planer og programmer eller ændringer deri, påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den

læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Føde-

vareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgø-

relsen kan dog ikke påklages af andre end miljøministeren,

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

stk. 4, 1. pkt.,

§ 49, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

hvis erhvervsministeren efter § 58, stk. 4, i lov om planlæg-

ning har truffet afgørelse om at afskære adgangen til at klage

over planen eller ændringer deri efter § 58, stk. 1, nr. 3, i lov

om planlægning.

Stk. 4.

Er planen eller programmet eller ændringer deri

ikke udarbejdet i henhold til lov, eller giver den pågældende

lov ikke mulighed for klage, kan myndighedens afgørelse,

som træffes ved gennemførelsen af en miljøvurdering efter

§ 8, stk. 1, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1,

nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt

angår retlige spørgsmål. Afgørelsen kan dog ikke påklages

af andre end miljøministeren, hvis erhvervsministeren efter

§ 58, stk. 4, i lov om planlægning har truffet afgørelse om

at afskære adgangen til at klage over planen eller ændringer

deri efter § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om planlægning.

Stk. 5.

---

§ 49.

Afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige

spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9 i lov om Miljø-

og Fødevareklagenævnet, jf. dog stk. 2.

§9

I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af

26. januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 29.

Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalpark-

plan kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår

retlige spørgsmål.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de

afgørelser, der er nævnt i stk. 2, kan indbringes for Miljø-

og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, herunder regler om opsættende virkning af

klage og om klageberettigelse.

§ 29, stk. 1

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk.

1, nr. 10«.

§ 10

I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf.

lovbekendtgørelse nr. 123 af 26. januar 2017, som ændret

ved § 13 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages følgende

ændring:

§ 44.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 37, stk. 3,

samt § 38 om fravigelser fra § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 19

og § 37, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.

1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet af

1) adressaten for afgørelsen,

§ 44, stk. 2-4,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1,

nr. 10«.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3) Digelaget for Marsken ved Tønder, når afgørelsen ve-

drører spørgsmål af betydning for drift og vedligeholdelse af

diger og afvandings- og bevandingsanlæg,

4) enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig inte-

resse i sagen,

5) offentlige myndigheder,

6) lokale foreninger og organisationer, som har en væsent-

lig interesse i afgørelsen,

7) Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitolo-

gisk Forening og

8) Friluftsrådet, når afgørelsen berører væsentlige rekreati-

ve interesser.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 33 kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet af adressaten for afgørelsen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 9

a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-

handler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet af

1) adressaten for afgørelsen,

2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i

sagen,

3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis ho-

vedformål er beskyttelse af natur og miljø,

4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter

deres vedtægter varetager væsentlige rekreative interesser,

når afgørelsen berører sådanne interesser, og

5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse

af natur og miljø som hovedformål.

Stk. 5-14.

---

§ 11

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1450 af

5. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 2210 af 29.

december 2020, § 5 i lov nr. 126 af 30. januar 2021 og § 2 i

lov nr. 127 af 30. januar 2021, foretages følgende ændring:

§ 75.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, jf. dog

stk. 2, og miljøministerens afgørelser efter § 29, stk. 2 og 4,

§ 32, § 37 og § 38, jf. § 40, stk. 2, og i konkrete sager efter

kapitel 8 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 2-7.

---

§ 75, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§ 12

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af

27. marts 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 278 af 17.

april 2018 og § 3 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, foretages

følgende ændring:

§ 77.

---

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 2.

Regionsrådets afgørelser om ekspropriation, jf. §

22, stk. 2 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.

1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 3-7.

---

§ 77, stk. 2,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§ 13

I lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttel-

sesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 119

af 26. januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 53.

Afgørelser truffet efter følgende bestemmelser kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet:

1-2) ---

§ 53

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 14

I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen

fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 22.

september 2017, foretages følgende ændring:

§ 15.

Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere re-

vurderinger af disse kan påklages til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,

stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så

vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2-3.

---

§ 15, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.

§ 15

I lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25.

november 2019, foretages følgende ændring:

§ 19.

Afgørelser truffet efter §§ 12 og 13 kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den

læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Føde-

vareklagenævnet, for så vidt angår processuelle spørgsmål i

forbindelse med tilvejebringelsen af havstrategierne.

§ 19

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 10«.

§ 16

I lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

705 af 29. maj 2020, foretages følgende ændring:

§ 18.

Afgørelser efter loven, der er truffet af kommunalbe-

styrelsen eller miljøministeren, eller efter bemyndigelse fra

miljøministeren, jf. § 18 c, stk. 1, kan påklages til Miljø-

og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk.

2 og 3.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Afgørelser efter § 3, stk. 1, i sager, der er igangsat

efter § 1 a, kan i deres helhed påklages til Miljø- og Fødeva-

§ 18, stk. 1

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk.

1, nr. 10«.

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

reklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 4-5.

---

§ 17

I lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrati-

onsprogram, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 26. januar

2017, foretages følgende ændring:

§ 19.

---

Stk. 2.

Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med

afgørelser efter denne lovs §§ 7-9 og § 13, stk. 1 og 2, eller

efter regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for Miljø-

og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge

afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet.

Stk. 3-9.

---

§ 19, stk. 2,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 9« til: »§ 3, stk. 1, nr.

10«.