Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer og statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 23.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Værsgo, fru Anne Paulin.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, er med til at sikre, at vi kommer videre med vores store ambitioner inden for CO2-fangst og -lagring i Danmark. Med lovforslaget gives der bedre muligheder for, at vi kan forske og lave forsknings- og udviklingsprojekter inden for CCS, og derudover giver forslaget også mulighed for, at staten kan gå ind og være med på de her store tilladelser, som der forhåbentlig kommer ude i Nordsøen til CCS, til lagring af CO2, og at vi dermed kan sikre, at staten også kan få andel i de forhåbentlig store perspektiver, som der er i, at det her også kan blive en rigtig god forretning for Danmark. Så alt i alt er det et rigtig godt forslag, som Socialdemokratiet støtter.

Tak til fru Anne Paulin. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Venstres ordfører. Værsgo, fru Marie Bjerre.

Med det her lovforslag gør vi det nu endelig muligt at lagre CO2 i den danske undergrund. I Venstre mener vi, at geologisk lagring af CO2 er helt nødvendigt, for at vi kan nå vores 70-procentsmålsætning i 2030, og for at vi kan få et klimaneutralt samfund så hurtigt som muligt. Det siger FN's Klimapanel sådan set også. IPCC siger, at fangst og lagring af CO2 er nødvendigt for at nå Parisaftalens målsætninger, og med den seneste IPCC-rapport har vi da fået understreget vigtigheden af og behovet for, at der hurtigst muligt sker klimahandling.

Tilmed står vi også i en energikrise med Ruslands invasion af Ukraine, og hvis den krise ikke skal gøre klimaprisen endnu værre, er der behov for, at vi gør noget for at få mindsket CO2-udledningen, indtil vedvarende energi kan tage over. Derfor er vi i Venstre også meget positive over for at få ændret undergrundsloven, så lagring af CO2 bliver muligt. Det følger sådan set også af Nordsøaftalen fra 2020 og senest af CCS-strategien fra sidste år, som Venstre er med i.

I Danmark har vi med Nordsøen og de oliefelter, som snart er udtømte, rigtig gode muligheder for at lagre CO2, og det skal vi selvfølgelig udnytte. Det giver også mulighed for at konvertere de nuværende olie- og gasarbejdspladser til grønne arbejdspladser, og så giver det mulighed for, at vi kan være et grønt foregangsland inden for CCS. Men det kræver altså, at vi kommer i gang hurtigst muligt.

Her bliver jeg nødt til at sige, at vi er noget bekymrede for tempoet. Branchen er klar. Med Nordsøaftalen har vi allerede afsat 100 mio. kr. sidste år og i år til at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen. I CCS-strategien blev vi faktisk også enige om, at der skulle gives CO2-lagringslicenser inden udgangen af 2020. Men desværre lægger regeringen op til, at det her lovforslag først skal træde i kraft om mere end 3 måneder, nemlig først den 1. juli 2022. Det lyder måske ikke af så lang tid, men som det er bemærket i høringssvarene, giver det nogle udfordringer i forhold til at kunne gennemføre demonstrationsprojekter i efteråret. Aktørerne skal først have tilladelse, og det kan så først ske efter sommerferien, og først derefter kan de finde ud af, hvilke vilkår tilladelsen bliver givet på. Det betyder selvsagt, at der er risiko for forsinkelser, og at vi ikke kommer i gang med fuldskala-CO2-lagring allerede fra 2025.

Når jeg bemærker det her, er det, fordi vi i modsætning til, da vi etablerede os som et foregangsland inden for vindenergi, har en enorm konkurrence på markedet for lagring af CO2. Vi er i kapløb om den grønne omstilling med vores nabolande i forhold til at udvikle teknologier, der skal fange og lagre CO2 i storskala. Det betyder, at hvert sekund spildt stiller de brancher, der i dag lever af olie- og gasindvinding, dårligere. Derfor skal vi handle hurtigst muligt. I udvalgsbehandlingen vil jeg derfor gerne spørge, om vi kan fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet.

Et andet punkt, jeg bemærker fra høringssvarene, er uklarheden omkring muligheden for statslig deltagelse i lagringstilladelser. Der har ikke været nogen politiske drøftelser om det, og det er et nyt punkt til lovforslaget i forhold til lovprogrammet, og lovforslaget er tilmed meget uklart på vilkårene for statslig deltagelse. I CCS-strategien aftalte vi, at ministeren skulle fastlægge i aftalekredsen, hvordan der kan sikres et statsligt provenu i forbindelse med udnyttelse af lagringskapaciteten i undergrunden. Derfor bakker vi også op om, at staten kan deltage i lagringsprojekter, men vi er bekymrede for, at der med lovforslaget gives en så bred bemyndigelse til ministeren om at fastsætte regler for statslig deltagelse. Vi ved ikke, hvordan statslig deltagelse bliver udmøntet, og under hvilke vilkår det vil ske. Det er klart, at der både politisk, men også fra aktørerne er brug for klarhed om de vilkår. Jeg håber derfor, at vi i udvalgsbehandlingen kan få afklaret de væsentlige og ret centrale spørgsmål omkring statslig deltagelse. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan sige tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er fra Radikale Venstre. Værsgo til hr. Rasmus Helveg Petersen.

Mange tak. Med dette forslag gør vi det jo altså muligt at lagre CO2 i undergrunden, i første omgang i mindre skala. Vi har i Danmark i Nordsøen en egnet undergrund, og det er for mig helt naturligt, at vi, der har pumpet olie op og brændt den af og sendt CO2 ud i atmosfæren, er med til at hjælpe med lagringen. FN's klimapanel siger bl.a., at det her med at lagre CO2 i undergrunden er en af de vigtige trædesten på vejen til klimaneutralitet. Det kan på ingen måde stå alene, men det er en komponent, der også skal med. Så Radikale Venstre støtter gerne det her forslag og vil også gerne gå med på Venstres ønske om at se på en tidligere ikrafttrædelse. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at det her med CO2-lagring er noget, som vi tager med, fordi FN's rådgivende organer, IPCC, Klimarådet, som er vores rådgiver her i Folketinget, og Det Internationale Energiagentur sådan set påpeger, at CO2-lagring kan være et centralt virkemiddel imod klimaforandringerne. Det er sådan set årsagerne til, at vi tager det med som en mulighed. Men vi har det sådan i Enhedslisten, at det her ikke skal blive en sovepude for ikke at lægge vægt på andre CO2-reduktioner. Vi har en kritisk tilgang til, hvor meget energi man skal bruge på at fange den her CO2 og bagefter pumpe den ned i undergrunden. Har vi så nogle vilkår, nogle betingelser og noget teknik, som helt kan sikre, at den CO2 bliver i undergrunden? Der kan være andre tiltag som f.eks. udbygning af vedvarende energi eller øget elektrificering af samfundet, hvor vi lidt mere håndfast ved, hvad der foregår. Her er det jo noget, som man bruger energi på at få pumpet ned i undergrunden. Så CO2-lagring må ikke blive en sovepude.

I de forhandlinger, vi har haft undervejs, omkring CO2-lagring, har vi lagt vægt på, at staten skal have mulighed for at deltage i CO2-lagring, og vi har sådan set lige fra starten haft den tilgang, at det jo kunne blive en indtægtskilde for staten. Når jeg tænker tilbage på det, var det i nogle oplæg, vi fik, sådan set mere et spørgsmål om, at der bare skulle afholdes et udbud, og så muliggjorde man, at der kunne være en CO2-lagring i den danske undergrund. Jeg er rigtig tilfreds med, at vi nu står med et lovforslag, som åbner op for den her mulighed for, at staten kan være en væsentlig aktør i et eller andet selskab, som så kan være rent statsligt, eller det kunne være et selskab sammen med andre, der kan håndtere CO2-lagringen.

Jeg håber også, at vi kommer frem til, at den CO2, vi lagrer i Nordsøen, bliver noget, hvor vi i højere grad har en forretning ved at hjælpe f.eks. Tyskland med at pumpe CO2 ned i undergrunden, end at det er mest mulig dansk CO2, vi opfanger og bruger en masse ressourcer på at få pumpet ned i undergrunden. Det perspektiv synes jeg faktisk er meget væsentligt. Det her kunne godt blive noget, hvor vi har nogle gode læringsmuligheder. Jeg synes også, det er væsentligt, at den CO2-nedpumpning ikke sker for at få den sidste olie op. Det er jo det, der er tilfældet andre steder. Det fremgår ikke rigtig af lovforslaget, men jeg synes egentlig, at det ville være rart at få det præciseret, altså at den her CO2-lagring ikke må medføre en øget oppumpning af olie. Så vidt jeg kan se, står det ikke nogen steder, men jeg synes faktisk, det ville være væsentligt, at vi får den del præciseret. Så vi har sådan stadig væk en lidt kritisk tilgang, især når der er nogle ting, der ikke står noget om i lovforslaget. Hvis vi fik det præciseret, altså at vi ikke skal have den sidste olie op ved at pumpe CO2'en ned, så vil det være væsentligt.

Så har jeg siddet og ledt efter, om det her skal forstås sådan, at det udelukkende er ude på havet, når det er den danske undergrund, eller om det også er på fastlandet. Jeg er faktisk stadig væk i tvivl, om det her lovforslag både gælder ude på havet og på land. Det synes jeg også er væsentligt at få afklaret, for der kunne være nogle forskelle med hensyn til sikkerhed, for hvis det er ude på havet, er det selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis CO2'en kommer op igen, og der kunne være nogle andre betingelser, hvis det er midt i et boligområde, at CO2'en komme op igen. Så den afklaring synes jeg der skal være. Men vi er sådan set der, hvor vi støtter det her forslag, uden at det skal være en dansk sovepude.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke lige nogen ordfører for Det Konservative Folkeparti; til gengæld ser jeg ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Lovforslaget handler jo, som det også er nævnt af de andre ordførere, om lagring af CO2. Der er jo en bred diskussion om, hvordan vi kommer til at udlede mindre CO2 – og det er jo godt – og om, hvordan nye teknologier skal tage over, f.eks. elbiler, elvarmepumper og andre ting, som gør, at vi bliver mindre afhængige af olie og gas.

I dag pumper vi jo rigtig meget olie op både i Nordsøen og andre steder i verden, men prøv at tænke, hvis man kunne fylde CO2 den anden vej – det ville da være en fantastisk udvikling. Det er jo ikke det, vi gør præcist med det her lovforslag nu, men det er trods alt starten på det. Vi får sat nogle rammer for at pumpe CO2 ned i undergrunden og får lavet et grundlag for, at man kan forske i det, og det synes vi da i Dansk Folkeparti er helt positivt. Så derfor kan vi støtte det her forslag.

Så har jeg lovet at sige fra De Konservative, at de støtter lovforslaget, men har de samme bemærkninger og bekymringer, som Venstre har. Nu skulle det være Venstres ordfører, der skulle sige det, men hun glemte det, så derfor har jeg lovet at give den her besked videre.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Det er noteret, at Det Konservative Folkeparti har givet deres mening til kende via et par ordførere. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen

Tak for det. Nye Borgerlige kan også støtte lovforslaget. Vi synes, at CO2-lagring er en glimrende måde at reducere CO2-udledningen på, hvis det kan gennemføres på en økonomisk rentabel måde. Det er yderst fornuftigt at sætte gang i forskning i det område, så vi støtter lovforslaget.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Liberal Alliance støtter lovforslaget. Det er jo en stor glæde, at vi får en bred vifte af muligheder for at nedbringe vores samfunds CO2-aftryk på verden, altså at vi ikke kun har én mulighed, men at vi har flere muligheder. Det her med, at det er teknisk muligt at indfange CO2 og at føre CO2-en ned i undergrunden til lagring, hvor den jo oprindeligt også kom fra, er selvfølgelig en god løsning, hvis det kan lade sig gøre. Der forestår endnu masser af udvikling og forskning på området for at kunne gøre det på en omkostningseffektiv måde, men før man kan komme i gang med det, skal vi også have muligheden for at putte den ned i undergrunden – og det er det, som det her lovforslag giver mulighed for.

Lige et enkelt ord om den hændervridende tilgang, som Enhedslisten har til sagen. Det er jo noget underligt noget, at det for Enhedslisten ikke er så godt, hvis vi ikke ligesom kan bruge den grønne omstilling til at begrænse os – altså, begrænsningen er målet i sig selv. Det, der er problemet ved, at man putter CO2 ned i undergrunden, er, at vi så ikke behøver at begrænse os; vi behøver ikke at begrænse udledningen af CO2, altså afbrændingen af fossile brændsler, fordi vi så bare kan indfange CO2'en og putte den ned – og så behøver vi ikke at begrænse det med, at vi brænder olie eller gas af. Selve begrænsningen er målet i sig selv for Enhedslisten, og det er derfor, at det er problematisk, hvis det ikke kan finde sted, hvis vi ikke er presset til det, hvis der kommer andre løsningsmuligheder.

Den måde at piske sig selv på, altså dette ønske om, at vi skal have et opgør med vores way of life for øjeblikket, koste hvad det vil – fordi man bare er sådan nogle maskinstormere i Enhedslisten, og det er bare så fantastisk, hvis man kan gøre op med den måde, vi lever på i dag – deler jeg ikke. Og det er da også glædeligt, at Enhedslisten alligevel ender med at stemme for det her, for så tør man alligevel heller ikke at være mere reaktionær, end at man bliver nødt til at stemme for det her – og det vil jeg så også glæde mig over.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg vil da gerne folde det ud: Når man skal lave den her CO2-fangst, er der selvfølgelig et ressourceforbrug med at lave anlæg, der kan opfange CO2'en, og der er også et energiforbrug ved det. Der er også et energi- og ressourceforbrug ved at transportere CO2'en et eller andet sted ud på havet efterfølgende og pumpe CO2'en ned i undergrunden i et eller andet anlæg, som måske i et lille omfang allerede er derude, fordi man har haft boringer efter gas og olie. Så der er et samlet ressourceforbrug ved at vælge den her teknik.

Der er min tilgang bare, at hvis man kan bruge de samme ressourcer på at opstille mere vedvarende energi eller lave energibesparende tiltag i f.eks. erhvervslivet, så er jeg egentlig mere for, at man valgte den – hvad skal man sige – CO2-reduktion frem for CO2-lagring på havet. Det er sådan set det, som jeg forsøgte at forklare i min ordførertale, og det håber jeg da Liberal Alliances ordfører også godt kan se, nemlig at vi skal forholde os lidt kritisk til, hvordan vi bruger vores ressourcer.

Ordføreren.

Ja, vi skal anvende de mest muligt effektive metoder til at nå vores mål, men der er jo nogle af de ting, vi stadig væk gerne vil i dag, hvor vi ikke lige har så gode bud på, hvordan vi skal gøre det, uden at vi har en produktionsproces, som udleder CO2. Altså, hvis man f.eks. vil lave en tunnel under Femern Bælt, som vi er i gang med, hvor der både skal kunne køre biler og tog, så skal man bruge en masse beton. For at kunne lave beton, skal man have cement, og cement kan ikke for øjeblikket fremstilles, uden at man har en CO2-udledning i processen. Så er det da godt, at vi kan indfange CO2 med de her processer, og så på den måde sørge for, at det ikke får så negativt et aftryk på vores klima, som det ellers ville have haft.

Men der er problemet jo, at Enhedslisten bare siger: Jamen så må vi bare lade være med at have en tunnel under Femern Bælt. Så skal vi ikke bygge noget som helst længere bortset fra daginstitutioner, for dem må man gerne bygge, selv om der også er CO2-udledning forbundet med det, for dér arbejder Enhedslistens vælgere. Men alt andet byggeri må ikke finde sted, hvis det indebærer en CO2-udledning – og det synes jeg bare er et problem.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror, at hvis man kigger i statistikkerne, vil man kunne erfare, at vores vælgere ikke udelukkende arbejder i daginstitutioner. Vi har lidt flere, end der arbejder dér.

Jeg synes, at der i den samlede energipolitik er for stort et fokus på alt det nye – pyrolyse, store energiøer, brintproduktion, CO2-lagring – hvor vi nogle gange glemmer det nære og det, der er lige for, altså lave energibesparelser ved at opstille mere vedvarende energi på den kendte måde. Det er sådan set derfor, jeg forholder mig lidt kritisk til den her type lovforslag – bare sagt som en god forklaring til ordføreren.

Ordføreren.

Jo, men det er jo bare påfaldende, at Enhedslisten problematiserer nogle dele af byggeriet, nemlig de ting, som Enhedslisten ikke vil bygge, og siger, at der er for meget CO2-udledning; men lige så snart man går i gang med at bygge en børnehave eller en skole eller et supersygehus, snakker Enhedslisten overhovedet ikke om CO2-udledningen ved det, fordi det er sådan nogle offentlige institutioner, som også Enhedslisten rigtig godt kan lide. Den der dobbelthed kan vi andre jo ikke forholde os til, for vi bliver nødt til at sige, at vi også skal finde noget, så vi kan bygge en ny Femernforbindelse, eller så vi kan få noget motorvej på et sted, hvor der er trængsel for øjeblikket.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er SF's ordfører, fru Signe Munk, klar. Velkommen.

Tak for det. Hele problematikken i den klimakrise, vi står i, er jo, at vi sender for mange drivhusgasser op i luften, og der er to hovedveje til at løse det problem. Den ene er selvfølgelig at reducere udledningerne af drivhusgasserne bredt set – det skal vi – og den anden er, at vi bliver nødt til at indfange noget af den CO2, der allerede er i luften og få den bl.a. lagret.

Lovforslaget her tager fat på et vigtigt første skridt for at lagre CO2 i den danske undergrund. Det ene element er, at vi – det er meget vigtigt – kan få sat gang i et demonstrations- og udviklingsprojekt, som klimaministeren får bemyndigelse til at igangsætte, så vi faktisk kan finde ud af, hvor godt teknologien virker, hvad den koster, og hvilken skala det er, at vi kan få CO2-lagring i den danske undergrund op på.

Det andet element er også meget vigtigt for SF og er en vigtig del af de drøftelser, vi generelt har haft i forhold til at bruge undergrunden i Nordsøen til CO2-lagring, nemlig at det er en fælles ressource, som er danskernes. Derfor er det også vigtigt, at staten kan få mulighed for deltagelse i CO2-lagringstilladelser, og det giver det her lovforslag også hjemmel til.

Så samlet set er det et godt lovforslag, der ligger her, og det støtter SF.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Nu skal jeg være sikker på, at der ikke er flere ordførere, der ønsker ordet til denne første behandling. Jeg ser ikke nogen, der ikke har fået ordet. Så kan jeg give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak til formanden, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Vi skal udnytte mulighederne i undergrunden til at bekæmpe klimakrisen. Den danske undergrund er tilmed specielt velegnet til CO2-lagring. Behandlingen i dag er et skridt i den rigtige retning. Formålet med lovforslaget er nemlig at understøtte udviklingen af CO2-lagring i Danmark.

Med det her lovforslag tager vi et skridt mod en omstilling af Nordsøen. Faktum er, at den danske Nordsø særlig har været kendt for olie- og gasproduktion. Faktum er også, at afbrænding af fossile brændsler har bragt os i den klimakrise, vi står i nu. Vi skal indfange CO2'en og lagre den i selv samme undergrund, og det vil skabe en ny epoke i Nordsøen. De mennesker, der har hevet olien og gassen op, skal vende hanen den anden vej og pumpe CO2'en tilbage i undergrunden. På den måde kan vi også bevare og udvikle nye grønne arbejdspladser.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, er en del af de lovgivningsmæssige rammer, der skal på plads, inden Energistyrelsen kan give tilladelse til demonstrations- og udviklingsprojekter. Lovforslaget indeholder to elementer.

For det første indeholder det en bemyndigelse til den siddende klimaminister til at lave en særskilt tilladelsesordning til CO2-lagringsprojekter på under 100 kiloton. Da Danmark i 2011 implementerede CCS-direktivet, valgte Danmark ikke at skelne mellem demonstrations- og udviklingsprojekter og øvrige lagringsprojekter, f.eks. fuldskalaprojekter. Konsekvensen er, at der er det samme regelsæt for små demonstrationsprojekter og store fuldskalaprojekter. Det gør det tungt at få en tilladelse til at igangsætte demonstrations- og udviklingsprojekter. Det hæmmer den nødvendige forskning og udvikling inden for CO2-lagring. Vi skaber med lovforslaget en mindre omfattende tilladelsesordning for demonstrationsprojekter, men den sikrer, at det stadig væk sker miljø-, natur- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

For det andet sikrer vi med lovforslaget hjemmel til mulig statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser. Der eksisterer i dag ikke et marked for CO2-lagring. Staten og statslige selskaber kan bidrage til at fremme et sådant marked. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at det bliver muligt for staten at deltage i CO2-lagringstilladelser. Konkret kan statslig deltagelse være med til at fremme den teknologiske udvikling og drive investeringer, som kan understøtte en udvikling i retning af et marked for CO2-lagring. Derudover kan statslig deltagelse sikre staten mulighed for at få andel i den værdiskabelse, som lagring i undergrunden kan medføre.

Det er vigtigt for mig at slå fast med syvtommersøm, at lovforslaget ikke fastlægger en konkret model for statslig deltagelse, eller hvorvidt der skal være statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser. Det har vi aftalt vi forhandler om inden sommerferien. Loven giver blot mulighederne for, at vi kan træffe den beslutning.

Vi forventer, at CO2-lagring kan blive et nyt grønt eventyr, et eventyr, som kan skabe nye grønne arbejdspladser og generere indtægter og samtidig bidrage til at sikre CO2-reduktioner – måske ikke på den helt korte bane, men potentialerne er store. Jeg er glad for den interesse, som Folketinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til de fortsatte konstruktive drøftelser. Tak.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.