Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 137 Bilag 1
Offentligt
2533016_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Undergrund
Dato
24. januar 2022
J nr.
2021-1010
/DPS
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af lov om anvendelse af Danmarks
undergrund (Geologisk lagring af CO
2
på under 100 kilotons med henblik på
forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer og
statslig deltagelse i CO
2
-lagringstilladelser)
Lovforslagets to elementer har været i særskilte eksterne høringer, og der
redegøres separat for disse. I det følgende vil de væsentligste punkter i de
indkomne høringsvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for
hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger
om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Geologisk lagring af CO
2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer (demonstrationsprojekter)
Lovforslagets del om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
(Geologisk lagring af CO
2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer (demonstrationsprojekter) har
været i ekstern høring fra den 1. november 2021 til og med den 30. november
2021.
Der er i alt modtaget 7 høringssvar i høringsperioden. Følgende høringsparter har
fremsendt bemærkninger:
- Fælleshøringssvar fra NOAH, Levende Hav og Det Fælles Bedste.
- Carbon Capture Cluster Copenhagen
- Dansk Affaldsforening
- Dansk Fjernvarme
- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
- INEOS Energy
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Statslig deltagelse i CO
2
-lagringstilladelser
Den foreslåede ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund om statslig
deltagelse i CO
2
-lagringstilladelser var ikke en del af den oprindelige høring fra den
1. november til og med den 30. november 2021. Denne ændring har været i en
ekstern høring fra den 10. december 2021 til og med den 10. januar 2022.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/7
 L 137 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2533016_0002.png
Der er i alt modtaget 9 høringssvar i høringsperioden.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger:
- Concito
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Offshore
- DI
- INEOS Energy
- NOAH
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
-
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Dansk Arbejdsgiverforeningen har angivet, at de ikke ønsker at afgive
bemærkninger under henvisning til, at udkastet til lovforslag falder uden for
Dansk Arbejdsgiverforenings virkefelt.
Ministeriets bemærkninger
Høringssvarene i de to høringer har omhandlet følgende emner:
1. Lagring af CO
2
i den danske undergrund
2. Mindre omfattende procedure for geologisk lagring af CO
2
på under 100
kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter
og processer
3. CO
2
-lagringsområder
4. Ikrafttrædelsestidspunktet
5. Statslig deltagelse i CO
2
-lagringstilladelser
6. Vilkår for statslig deltagelse
Høringssvarene har ikke givet anledning til at foretage ændringer af lovforslaget.
1. Lagring af CO
2
i den danske undergrund
C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen støtter, at der etableres en særskilt
tilladelsesordning for geologisk lagring af CO
2
på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. C4 mener, at
der bør indgås aftale om udvikling af eller adgang til et eller flere CO
2
-lagre hurtigst
muligt med henblik på at kickstarte CCUS-værdikæden, hvor forskning og udvikling
er et godt skridt på vejen.
Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme støtter op om udviklingen af hele
værdikæden for fangst-, transport-, lagring og anvendelse af CO
2
, herunder
nærværende ændring af Undergrundsloven med henblik på at muliggøre
demonstration af geologisk lagring i undergrunden. CO
2
-lagring vil være yderst
relevant for etablering af CO
2
-fangst, men inden udviklingen for alvor kan komme i
gang, skal rammevilkårene på plads samt være sikkerhed for, at resten af
værdikæden vil være etableret, når fangstanlæggene sættes i drift. Dette lovforslag
er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold til at realisere lagring af CO
2
i
undergrunden.
GEUS finder ændringsforslaget betydningsfuldt i forhold til at fremskynde en
fremtidig udnyttelse af den danske undergrund til lagring af CO
2
og derved bidrage
til at opnå regeringens 70% mål.
Side 2/7
 L 137 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2533016_0003.png
INEOS er af den opfattelse, at der er et meget stort potentiale for lagring af CO
2
i
den danske undergrund. Lagring af Co2 i udtømte kulbrintefelter er en
omkostningseffektiv løsning til permanent reduktion for CO
2
og kan implementeres
relativt hurtigt (3-5 år). Der er en unik mulighed for at genbruge reservoir og den
allerede etablerede infrastruktur i takt med, at de danske olie og gasfelter går af
produktion og for at udnytte den store viden og de mange kompetencer opnået
gennem mange års olieproduktion i Danmark.
INEOS bemærker, at for at kunne gennemføre Projekt Greensand Phase II i
efteråret 2022 vil det forudsætte, at den regulatoriske ramme, der giver mulighed
for injektion af CO
2
i den danske undergrund i forbindelse med
demonstrationsprojekter med henblik på lagring samt giver mulighed for at
transportere CO
2
over landegrænser, er på plads – det sikres med nærværende
lovforslag, hvilket i sagens natur er meget positivt.
NOAH, Levende Hav og Det Fælles Bedste afviser CCS som klimapolitisk
udviklingsvej for Danmark, og finder, at det foreliggende materiale –
lovbemærkninger og CCS-strategi – er for mangelfuldt til, at regering og Folketing
kan beslutte sig for at vedtage loven. Vedtagelse af forslaget vil føre til et brud på
det ellers i dansk miljøpolitik grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden
til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden.
Bemærkninger:
Formålet med dette lovforslag er at fremme forskning og udvikling af geologisk
lagring af CO
2
og dermed understøtte udviklingen af en CCS-værdikæden i
Danmark. Ifølge FN’s klimapanel (IPCC), det internationale energiagentur (IEA) og
Klimarådet er CCS et centralt virkemiddel for at afbøde klimaforandringerne. Det er
vurderingen, at CCS kan spille en væsentlig rolle i at indfri de nationale klimamål,
da teknologien kan bidrage til at reducere udledninger, det ellers er vanskeligt at
reducere på anden vis.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der fremover
skal være mulighed for fangst, transport og lagring af CO
2
i Danmark, så længe det
foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold. I december 2020
indgik et politisk flertal Nordsøaftalen, hvori det bl.a. blev besluttet at afsætte en
pulje til støtte for udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i
Nordsøen. I juni 2021 blev der indgået Principaftale om en køreplan for lagring af
CO
2
og i december 2021 aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring.
Disse aftaler indeholder en række initiativer, der samlet set skal sikre, at
rammevilkårene er på plads, og at en samlet værdikæden for fangst, transport og
lagring er på plads i 2025.
Nordsøen rummer store potentialer for at lagre CO
2
i tidligere olie- og gasreservoir
og kan understøtte Danmarks grønne omstilling og vejen mod 70 pct.
reduktionsmålet. Derfor er størstedelen af det eksisterende olie- og gasområde
udlagt til CO2-lagring i medfør af havplanen. Formålet med udlægning af området
til CO
₂
-lagring er at sikre, at der inden for området kan etableres anlæg og
tilhørende installationer, herunder rørledninger og kabler, til CO
₂
-lagring.
Yderligere udlæg af områder til CO
2
-lagring i den danske undergrund er afhængig
af en yderligere kortlægning af potentielle CO
2
-lagerlokaliteter, som der af den
politiske principaftale for lagring af CO
2
i Danmark af 30. juni 2021 blev afsat
Side 3/7
 L 137 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2533016_0004.png
statslige midler til i 2022-24. Aftalepartierne var enige om, at alle relevante
lagringsmuligheder skulle undersøges, og at der med aftalen ikke blev taget stilling
til, hvor lagrene skulle placeres.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse, der ikke i sig selv vil have miljø- og
klimamæssige konsekvenser. Den udmøntende bekendtgørelse vil blive underlagt
en forudgående miljøvurdering, der vil blive sendt i offentlig høring.
2. Mindre omfattende procedure for geologisk lagring af CO
2
på under
100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer
GEUS finder, at en separat og mindre omfattende tilladelsesordning for test-
mængder på under 100 kilotons vil tilskynde til en tidlig vurdering af en geologisk
formations egnethed til lagring af CO
2
. En tidlig vurdering af undergrunden vil
mindske efterforskningsrisikoen, når en given lokalitet skal undersøges og evt.
udvikles til en videre storskalaudbygning for lagring af CO
2
. GEUS vurderer, at en
injiceret mængde på under 100 kilotons har en begrænset virkning på den
undergrund, hvor injektionen sker. Så en ”mindre omfattende procedure” er fuldt
forsvarlig, når der tages hensyn til ”aktivitetens formål, størrelse og karakter”.
NOAH, Levende Hav og Det Fælles Bedste tilslutter sig ikke den ”mindre
omfattende procedure”, al den stund, det vil være første gang, myndighederne skal
tage stilling til en sådan tilladelse. Der vil tværtimod være brug for den mest
tilbundsgående procedure, inden Danmark sluser sig ind i en potentielt meget
omfattende energi- og klimapolitisk udvikling.
Bemærkninger:
Lovforslaget indfører en særskilt tilladelsesprocedure for geologisk lagring af CO
2
på under 100 kilotons. Formålet er, at de betingelser og vilkår, der stilles, i højere
grad vil kunne matche det konkrete projekts størrelse og karakter. Som det fremgår
af lovforslagets bemærkninger, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at denne type af lagring fortsat bør blive underlagt en formaliseret
tilladelses- og miljøvurderingsproces efter undergrundsloven, miljøvurderingsloven
og offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen. Påvirkningerne på miljø og
natur af forsknings- og udviklingsprojekter adskiller sig ikke nødvendigvis fra
fuldskala geologisk lagring. En tilladelsesordning sikrer, at der er foretaget de
nødvendige undersøgelser og passende foranstaltninger. Desuden betyder det, at
offentligheden får indsigt i projekterne.
Med Nordsøaftalen af 3. december 2020 blev det besluttet at afsætte en pulje til
støtte for udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen. I
december 2021 udmøntede Det energiteknologiske Udviklings- og
Demonstrationsprogram (EUDP) bl.a. disse midler til to projekter, der skal udvikle
og demonstrere CO
2
-lagring i udtjente danske oliefelter i Nordsøen. Lovforslaget
understøtter disse udviklingsprojekter og fremmer dermed CCS i Danmark i tråd
med de politiske aftaler.
3. CO
2
-lagringsområder
C4 foreslår, at det angives specifikt i lovforslagets bemærkninger, at der kan gives
tilladelse ved andre lokationer end i Nordsøen.
Side 4/7
 L 137 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2533016_0005.png
Dansk Fjernvarme mener, at de områder der er udlagt til CO
2
-lagring i havplanen
med fordel kan udvides, således at øvrige relevante områder for CO
2
-lagring
inkluderes, herunder onshore- og kystnære strukturer, hvor lagring vurderes at
være væsentligt billigere end offshore. Det skal muliggøre, at der også kan udvikles
CO
2
-lagring i de øvrige områder, som GEUS vurderer som velegnede.
Bemærkninger:
Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse ikke
meddele tilladelse til geologisk lagring, der er i strid med havplanen eller forslag til
havplan. Regeringens udkast til havplan har været i 6 måneders offentlig høring. Af
delaftalen til Finansloven 2022 om Investeringer i et fortsat grønnere Danmark af 4.
december 2021 fremgår det, at regeringen vil forhandle en samlet havplan med
Folketingets partier til foråret 2022. Eventuelle justeringer i havplanen vil derfor
efterfølgende kunne føre til ændringer i de områder, hvor der kan gives tilladelse til
geologisk lagring.
Havplanen er fastsat i medfør af § 9 i lov om maritim fysisk
planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020.
Som beskrevet er yderligere udlæg af områder til CO
2
-lagring i den danske
undergrund afhængig af en kortlægning over potentielle CO
2
-lagerlokaliteter som
der af den politiske principaftale for lagring af CO
2
i Danmark af 30. juni 2021 blev
afsat statslige midler til i 2022-24. Aftalepartierne var enige om, at alle relevante
lagringsmuligheder skulle undersøges, og at der med aftalen ikke blev taget stilling
til, hvor lagrene skulle placeres.
4. Ikrafttrædelse
C4 foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet så vidt muligt flyttes, så loven træder i
kraft umiddelbart efter tredjebehandlingen i Folketinget, således at aktørerne vil få
bedre muligheder for at tilbyde lagringsfaciliteter, i takt med at CO
2
-fangstanlæg
implementeres i Danmark.
Dansk Fjernvarme mener, at man med fordel kan fremrykke
ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget, da der er mange skridt på vejen mod
realiseringen af fuldskala CO
2
-lagring i 2025. Det er derfor væsentligt, at Danmark
holder tempoet højt fra start af, således at CO
2
fanget i Danmark ikke nødvendigvis
skal bindes til lagring i udlandet i mange år frem.
INEOS bemærker, at den meget sene fremsættelse af lovforslaget i forhold til de
tidligere indgåede politiske aftaler, herunder Nordsøaftalen i december 2020, samt
ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2022 ikke er optimalt i forhold til muligheden
for at kunne planlægge, indgå nødvendige kontraker og gennemføre offshore
aktiviteter i forbindelse med Project Greensand i efteråret 2022.
Bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022. Dette er i
overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet
lovgivning. Tilladelser til geologisk lagring af CO
2
på under 100 kilotons kan under
alle omstændigheder først meddeles, når den strategiske miljøvurdering af den
udmøntende bekendtgørelse er færdig. Det forventes at ske i slutningen af 1.
halvår 2022. Den strategisk miljøvurdering vil blive sendt i offentlig høring i starten
af foråret.
Side 5/7
 L 137 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2533016_0006.png
5. Statslig deltagelse i CO
2
-lagringstilladelser
Concito bakker op om muligheden for statslig deltagelse i offshore lagring. Samtidig
påpeger Concito, at omkostninger til lagring kystnært og på land vurderes at være
markant lavere end offshore. Statsligt engagement og ejerskab kan bistå med en
hurtigere udvikling af disse billigere lagringsmuligheder.
Dansk Fjernvarme mener, at det er fornuftigt, at lovforslaget giver staten mulighed
for at deltage i CO
2
-lagringstilladelser, da det kan understøtte en accelereret og for
samfundet hensigtsmæssig udvikling af lagringsfaciliteter i Danmark. Staten kan
bidrage til at sikre, at lagringskapaciteten er til rådighed, når CO
2
-fangstanlæggene
kommer i drift.
Dansk Offshore mener, at der er brug for hurtig udmøntning af det meget brede
mandat, som lovforslaget bemyndiger ministeriet med. Lovforslaget er så bredt
formuleret, at det potentielt kan udgøre en risiko for hastigheden af selskabernes
investeringsbeslutning. Der bør hurtigst muligt skabes klarhed om de konkrete
licensbetingelser. Det vil være naturligt at bruge kompetencer fra Nordsøfonden,
der vil forenkle anvendelse af eksisterende olie- og gasfaciliteter.
DI finder det fornuftigt med statslig deltagelse i lagringsprojekter. Faglige
kompetencer i Nordsøfonden kan anvendes. Der er stort behov for en hurtig
udmøntning af det meget brede mandat.
INEOS anfører, at lovforslaget ikke reelt giver støtte til at forstå, hvad der kan
forventes i forhold til statslig deltagelse. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Det er
vigtigt at sikre gode og forudsigelige rammevilkår. Eventuel statsdeltagelse bør ikke
bremse eller hindre privat kommercielt initiativ til at realisere det danske potentiale
for CO
2
-lagring. Det er helt afgørende, at rammerne for statens deltagelse er klare
og forudsigelige. Klarhed bør skabes snarest muligt og i rimelig tid inden, der åbnes
for ansøgning om tilladelser til såvel demonstrationsprojekter som til lagring i større
omfang.
NOAH kan ikke tilslutte sig, at staten eller statslige selskaber skal engagere sig i
CO
2
-lagring, da NOAH mener, at CO
2
-lagring helt skal fravælges. Hvis staten er
medvirkende, vil det gøre det vanskeligere for staten at stille skrappe krav og føre
tilsyn med, at disse krav overholdes. NOAH bemærker, at lovforslaget ikke
indeholder betragtninger om miljø- og klimamæssige konsekvenser.
Bemærkninger:
Med lovforslaget får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om vilkår for eventuel statslig deltagelse i CO
2
-lagringstilladelser.
Der er endnu ikke politisk taget stilling til, om staten skal deltage og i givet fald på
hvilke vilkår. Af aftalen af 14. december 2021 om en køreplan for fangst, transport
og lagring fremgår det, at der i 2022 vil være politiske forhandlinger om statens
eventuelle deltagelse i CO
2
-lagringsprojekter. På baggrund af de politiske
forhandlinger vil ministeren udforme de endelige regler, så der herved skabes
klarhed over de relevante vilkår for at søge tilladelse til geologisk lagring af CO
2
.
Lovforslaget fastsætter dermed ikke regler og vilkår, men skaber alene hjemmel i
undergrundsloven til, at der politisk kan træffes beslutning om statens rolle.
Tilsyn med overholdelse af vilkår i en lagringstilladelse vil ske uafhængigt uanset
om staten deltager i tilladelsen. Denne model kendes i dag i med statsdeltagelse i
kulbrintetilladelser i Danmark. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse, der ikke i
Side 6/7
 L 137 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2533016_0007.png
sig selv vil have miljø- og klimamæssige konsekvenser. Hvis ministeren vælger at
udnytte bemyndigelsen i en udmøntende bekendtgørelse vil denne i nødvendigt
omfang blive miljøvurderet.
6. Vilkår for statslig deltagelse
Dansk Offshore mener, at staten ved en eventuel deltagelse skal ligestilles med
øvrige deltagere ift. rettigheder og forpligtelser. Ved statslig deltagelse er der behov
for hurtig afklaring af kompensation for allerede afholdte omkostninger til
infrastruktur og pilotprojekter herunder i forhold til anlæg etableret under olie- og
gaslicenser, der benyttes til CO
2
-lagring.
DI mener, at andele i licenser bør afspejle historisk deltagelse, hvis eksisterende
infrastruktur benyttes.
INEOS fremhæver, at hvis staten gives ret til at indtræde i et igangværende projekt,
hvor private aktører allerede har afholdt omkostninger, bør statens økonomisk
stilles, som var staten en oprindelig deltager. INEOS mener, at det vil være
urimeligt, hvis staten tildeler sig selv retten til CO
2
-lagring i større omfang i et
område, hvor private aktører har afholdt udgifter til et demonstrationsprojekt. Ved
statslig deltagelse må deltagernes interesser, rettigheder og forpligtelser
samordnes. Fx hvis private aktører ved deltagelse i en E&P-licens har rettigheder
og forpligtelser i forhold til anlæg og den geologiske formation, som skal benyttes til
CO
2
-lagring. Det er uklart, hvordan samordning vil ske, hvis staten ikke allerede
deltager i E&P-licensen.
Bemærkninger:
Som nævnt er der endnu ikke taget politisk stilling til, om og i givet fald på hvilke
vilkår staten skal deltage i kommende tilladelser til geologisk lagring af CO
2
. Dette
vil blive aftalt i 2022 i forligskredsen.
Side 7/7