Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 137 Bilag 2
Offentligt
2546036_0001.png
CO
2
-lagring i
Nordsøen
ENERGISTYRELSEN
MILJØRAPPORT FOR MILJØVURDERING AF BEKENDTGØRELSE FOR PILOT-
OG DEMOSTRATIONSPROJEKTER
MARTS 2022
WWW.RAMBOLL.COM
1
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0002.png
Projektnavn
Udgivet af
Dato
Rådgiver og forfatter
Udarbejdelse af miljøvurdering (SMV) i forbindelse med bekendtgørelse om en
tilladelsesordning med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer for geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
Energistyrelsen
16-03-2022
Rambøll A/S
Rambøll Danmark A/S
Prinsensgade 11
DK-9000 Aalborg
CVR. NR. 35128417
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
https://dk.ramboll.com
2
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
Indholdsfortegnelse
1
Ikke teknisk resume .................................................................................. 5
1.1
2
Resume af vurdering af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger ...................... 5
Indledning ................................................................................................. 8
2.1
Forbindelse til andre planer .................................................................... 9
3
Beskrivelse af bekendtgørelsen ............................................................... 10
3.1
3.2
Beskrivelse af aktiviteter som bekendtgørelsen muliggør ......................... 10
Potentielle risici og kilder til miljøpåvirkninger ........................................ 16
4
5
Alternativ udvikling ................................................................................. 19
Afgrænsning og metode........................................................................... 19
5.1
5.2
5.2.1
5.2.2
5.3
5.4
Afgrænsning af indholdet i miljørapporten ............................................. 19
Vurderingsmetode .............................................................................. 21
Natura 2000-væsentlighedsvurdering ................................................ 21
Metode til vurdering af Bilag IV-arter ................................................. 21
Metode til kortlægning af miljøstatus .................................................... 22
Metode til miljøvurdering ..................................................................... 22
6
7
Miljøbeskyttelsesmål og hensyn til dem .................................................. 23
Havbund og vandkvalitet ......................................................................... 26
7.1
7.2
7.3
Hydrografi, bathymetri og vandkvalitet.................................................. 26
Havbund og sediment ......................................................................... 27
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 27
8
Biologisk mangfoldighed ......................................................................... 28
8.1
8.1.1
8.2
8.2.1
8.3
8.3.1
8.4
8.4.1
8.4.2
8.4.3
8.4.4
8.4.5
8.5
8.5.1
Bundvegetation og -fauna.................................................................... 28
Vurderinger af miljøpåvirkninger ....................................................... 29
Fisk .................................................................................................. 30
Vurdering af miljøpåvirkninger .......................................................... 32
Havfugle ............................................................................................ 33
Vurdering af miljøpåvirkninger .......................................................... 35
Havpattedyr herunder bilag IV-arter ..................................................... 36
Spættet sæl (Phoca
vitulina)
............................................................. 36
Gråsæl (Halichoerus
grypus).............................................................
37
Marsvin
(Phocoena phocoena)...........................................................
37
Andre arter af havpattedyr ............................................................... 38
Vurdering af miljøpåvirkninger .......................................................... 38
Naturbeskyttelsesområder andre end Natura 2000 ................................. 41
Havstrategiområde G ....................................................................... 41
3
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
8.5.2
8.6
8.6.1
8.6.2
9
Havstrategiområde H:...................................................................... 41
Natura 2000 ...................................................................................... 42
Doggerbank (DE1003301) ................................................................ 43
Fuglebeskyttelsesområde F126 Skagerrak: ......................................... 43
Jordbund (havbund og undergrund) ........................................................ 44
9.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 45
10 Kumulative påvirkninger ......................................................................... 46
11 Grænseoverskridende virkninger ............................................................. 47
12 Havstrategidirektivet ............................................................................... 47
12.1
Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................. 51
13 Manglende viden og eventuelle usikkerheder .......................................... 51
14 Anbefalinger til afværgetiltag og overvågning ......................................... 52
15 Referencer ............................................................................................... 52
4
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
1
Ikke teknisk resume
Folketinget har vedtaget en ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
der indfører en bemyndigelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at kunne
etablere en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO
2
på under 100
kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer (demo- og pilotprojekter). Bekendtgørelsen miljøvurderes i denne rapport.
Bekendtgørelsen er i overensstemmelse med udviklingszonen for CO
2
-lagring, der er
afgrænset i Havplanen, og miljøvurderingen af havplanen omfatter på et overordnet
niveau miljøkonsekvenserne ved at udlægge udviklingszonen.
Bekendtgørelsen vil muliggøre en række pilot- og demonstrationsaktiviteter for
injektion og lagring af CO
2
i Nordsøen. De nye aktiviteter omfatter blandt andet
seismiske undersøgelser, injektion af CO
2
og ombygning af eksisterende platforme.
Det er meget usikkert, hvor mange og hvilke injektions- og lagringsaktiviteter, der vil
blive gennemført i Nordsøen som følge af bekendtgørelsen, da det blandt andet
afhænger af markedspriser for CO
2
, politiske indsatser, økonomiske støtte,
teknologiudvikling, mv.
Miljørapportens vurderinger afspejler, at det grundlæggende er et fornuftigt område at
gennemføre pilot- og demonstrationsprojekter for CO
2
-lagring i Danmark:
Undergrunden er velegnet til lagring, der er et stort potentiale for geologisk lagring,
området er placeret tilstrækkeligt langt væk fra Natura 2000 områder, og området
muliggør genbrug af eksisterende platforme.
Endelig afspejler miljørapporten, at der er en risici i transport, injektion og lagring af
CO
2
, også selvom bekendtgørelsen kun muliggør projekter under 100 kiloton CO
2
.
Risiciene er beskrevet i kapitel 3 som et udgangspunkt for at beskrive og vurdere
potentielle påvirkninger på de enkelte miljøemner.
Miljørapporten vurderer bekendtgørelsens miljøpåvirkninger ud fra bekendtgørelsens
geografiske udstrækning og med et detaljeringsniveau, der følger bekendtgørelsens
detaljeringsniveau. Væsentligheden af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger kan være
meget anderledes end de efterfølgende konkrete projekters miljøpåvirkninger, fordi
projekternes geografi og detaljeringsniveau vil være meget anderledes. Miljørapporten
kan derfor ikke bruges til at forudsige væsentligheden af de enkelte projekters
påvirkninger.
1.1
Resume af vurdering af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger
Planen for udbuddet vil overordnet set bidrage til opfyldelse af de politiske mål for
CO
2
-lagring og klima. Derudover vil planen påvirke en række forskellige miljøemner
negativt og på et ikke-væsentligt niveau. Planens potentielle miljøpåvirkninger er
opsummeret i Tabel 1-1.
5
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0006.png
Tabel 1-1 Oversigt over planens påvirkninger på de enkelte miljøemner
Miljøemne
Påvirkning af
bundfauna
Typer og grad af påvirkning
Mindre påvirkninger af bundfauna i
forbindelse med sedimentspredning ved
nye boringer
Påvirkning af skalbærende bundfauna i et
mindre område ved lækage af CO
2
Tab af habitater i et mindre areal ved ny
infrastruktur
Påvirkning af
fisk
Ubetydelig påvirkning fra undervandsstøj
fra monitering vha. seismiske
havbundsundersøgelser.
Ubetydelig påvirkning fra fysisk
forstyrrelse, herunder undervandsstøj fra
skibstransport.
Ubetydelig påvirkning af fisk fra tab af
habitat ved anlæg af ny infrastruktur på
mindre arealer
Påvirkning af
fugle
Udslip af CO
2
, gasser eller olier som kan
potentielt påvirke havfugle i mindre grad.
Det er uvist om et udslip vil tiltrække eller
fortrænge havfugle.
Ubetydelig påvirkning af havfugle fra
fysisk forstyrrelse, herunder fortrængning
i forbindelse med transport med skib og
anlægsarbejde.
Ubetydelig påvirkning af havfugle fra tab
af habitat til anlæg af ny infrastruktur.
Påvirkninger
af havpattedyr
Mindre påvirkning fra fysisk forstyrrelse,
herunder sejlads og undervandsstøj i
forbindelse med monitering vha. seismiske
undersøgelser og undervandsstøj fra
transport af CO
2
med skib
Mindre til moderat påvirkning fra fysisk
forstyrrelse i tilfælde af ny infrastruktur,
herunder nedramning i forbindelse med
anlægsfasen.
Natura 2000
Sandsynligvis ingen påvirkning som følge
af undervandsstøj i Natura 2000-områder
og fuglebeskyttelsesområder
Kortvarig
Ikke væsentlig-
negativ
Mellemlang/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Langvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Kortvarig til
langvarig
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
negativ
Varighed
Kortvarig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
Jordbund
Mindre påvirkning af undergrunden ved
injektion og lagring af CO
2
under 100
kilotons.
Større påvirkning af havbunden i
forbindelse med anlægsaktiviteter
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
6
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
Biologisk mangfoldighed
Bekendtgørelsen vil bidrage til at muliggøre en række aktiviteter, der kan påvirke
bundfauna, fiskearter, havpattedyr og havfugle. Dertil kommer, at planområdet ligger i
nærheden af to beskyttede havstrategiområder med prioriterede naturtyper.
Bekendtgørelsen muliggør kun pilot- og demonstrationsprojekter under 100 kiloton
CO
2
, og påvirkningernes omfang er derfor begrænset, især sammenlignet med
fuldskala CO
2
-lagringsprojekter. Bekendtgørelsens påvirkninger af arter og habitater
vurderes at være ikke-væsentlige.
Natura 2000
Doggerbank er det eneste Natura 2000-område i nærheden af planområdet. Det ligger
22 km væk fra planområdet, og derfor vurderes bekendtgørelsen ikke at lede til
påvirkninger af naturtyper og fugle på udpegningsgrundlaget. På baggrund af
kendskab til den arealmæssige udbredelse af undervandsstøj fra seismiske
undersøgelser kan det på forhånd afvises, at der kan ske en væsentlig påvirkning af
marsvin i Natura 2000-området. Det vurderes derfor, at bekendtgørelsen ikke vil
medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturtyper, fugle eller arter på
udpegningsgrundlaget med risiko for skadevirkning.
Jordbund (havbund og undergrunden)
Injektion og lagring af CO
2
vil påvirke undergrunden i planområdet. Påvirkningen vil
afhænge af en række parametre, herunder karakteren af reservoirerne og hvordan
CO
2
pumpes ned i dem. Der er dog stor usikkerhed omkring antallet, typen og
placeringen af pilot- og demonstrationsprojekter. På grund af bekendtgørelsens
begrænsning på 100 kiloton CO
2
vurderes bekendtgørelsens påvirkning af jordbund at
være ikke-væsentlig.
Kumulative effekter
Vurderingen af bekendtgørelsens påvirkninger omfatter vurdering af kumulative
påvirkninger. Som beskrevet i Danmarks Havplan er der et stigende antal aktiviteter i
Nordsøen, både i dansk og andre landes farvande. Samlet set vil de mange aktiviteter
påvirke det marine miljø kumulativt og negativt. Den kumulative påvirkning, som
bekendtgørelsen bidrager til, vurderes at være ikke væsentlig.
Grænseoverskridende påvirkninger
En grænseoverskridende påvirkning er en påvirkning forårsaget af planer eller
projekter, som strækker sig på tværs af nationale grænser. Planområdet grænser op
til Norge og ligger tæt på England og Tyskland, og der er derfor foretaget vurderinger
af, om påvirkninger ved implementering af planen kan medføre grænseoverskridende
virkninger.
Vurderingerne viser, at der ikke vil være grænseoverskridende påvirkninger til
naturbeskyttelsesområder, herunder det tyske Natura 2000-område Doggerbank.
I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningerne
række ind i norsk farvand, og dermed blive en grænseoverskridende påvirkning. De er
vurderet ikke væsentlige. Det er desuden vurderet, at grænseoverskridende
påvirkninger ikke vil være væsentlige ind i tysk og engelsk farvand pga. planens
afstand til disse.
7
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0008.png
2
Indledning
Folketinget har vedtaget en ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
der indfører en bemyndigelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at kunne
etablere en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO
2
på under 100
kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer (demo- og pilotprojekter). Udmøntning af bemyndigelsen er delegeret til
Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37. Tilladelsesordningen gennemføres ved en
bekendtgørelse, som skal miljøvurderes efter kravene i miljøvurderingsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021, om miljøvurdering af planer og
programmer.
Denne miljørapport omhandler bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter, der
dækker området vest for 6° 15’ Ø og nord for 56° 00’ N (jf. kortbilag). I
overensstemmelse med Miljøvurderingslovens formål vil miljøvurderingen sikre et højt
miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøhensyn under
udarbejdelsen og vedtagelsen af bekendtgørelsen for pilot- og demonstrations-
projekter for CO
2
-lagring på <100 kiloton.
Miljørapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af bekendtgørelsens indhold og
hovedformål samt relationen til andre planer. Derudover skal miljørapporten beskrive
nuværende miljøstatus og potentielle påvirkninger på en række miljøemner, der er
udvalgt i afgræsningsnotat, som Energistyrelsen sendte i høring blandt berørte
myndigheder i oktober-december 2021. Afgrænsningen er beskrevet i kapitel 5.
Bekendtgørelsens geografiske udstrækning vil i miljørapporten benævnes
”planområdet”.
Udviklingszoner til lagring af CO
2
i undergrunden er udlagt og miljøvurderet på et
overordnet niveau i havplanen. De konkrete pilot- og demonstrationsprojekter, som
muliggøres gennem bekendtgørelsen, vil som udgangspunkt ikke blive
miljøkonsekvensvurderet efterfølgende pga. deres begrænsede størrelse
1
.
Miljøvurderingen af bekendtgørelsen foretages samtidig med miljøvurderingen af
udbud i Nordsøen med henblik på injektion og lagring af CO
2
i undergrunden. Denne
rapport vil derfor fokusere på netop de beslutninger omkring rammer for fremtidige
anlægstilladelser, der tages i forbindelse med bekendtgørelsen.
Baggrund
Det er i ”Klimaaftalen for Industri og Energi m.v. af 22. juni 2020” fastlagt, at fangst
og lagring eller fangst og anvendelse af CO
2
(CCUS
2
) skal være muligt i Danmark.
Samtidigt er der aftalt en markedsbaseret, teknologineutral pulje til at opnå CO
2
-
reduktioner gennem CCUS. Den danske CCUS-pulje indfases fra 2024 og vil fuldt
indfaset i 2029 være på 800 mio. kr./år. Puljen løber i 20 år og forventes fra 2030 og
frem af føre til årlige CO
2
-reduktioner på 0,9 mio. ton CO
2
.
1
EU-Kommissionen har i et skriftlig svar til Energistyrelsen afgjort, at projekter under 100
kilotons CO
2
og med højst 2 års varighed ikke skal miljøvurderes efter EU-direktivet om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Det vil udelukkende være
dybdeboringer, som skal screenes efter bilag II.
2
Carbon capture, utilization and storage, dvs. kulstoffangst samt anvendelse og lagring/deponi.
8
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0009.png
2.1
Forbindelse til andre planer
Bekendtgørelsen har forbindelse til en række andre marine aktiviteter, hvoraf de
væsentligste beskrives i det følgende.
Danmarks Havstrategi II
Danmarks Havstrategi II er tilvejebragt som led i gennemførelsen af EU’s
havstrategidirektiv fra 2008. Direktivet forpligter medlemslandene til at sikre
geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og
repræsentative net af beskyttede havområder, som i tilstrækkelig grad dækker
diversiteten i de enkelte økosystemer. I medfør af havstrategilovens § 18 må
myndighederne ikke planlægge i modstrid med de fastsatte miljømål og
indsatsprogrammer til opretholdelse eller opnåelse af god miljøtilstand. Myndighederne
er dermed bundet af de fastsatte miljømål [1].
Som denne miljørapport viser, er bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter i
overensstemmelse med havstrategien, da bekendtgørelsen ikke er i modstrid med
strategiens miljømål og indsatsprogrammer.
Havplanen
Havplanen udgør den overordnede ramme for sektorplanlægning på havet. Statslige
og kommunale myndigheder vil efter udstedelse af havplanen være forpligtede til at
sikre, at meddelelse af tilladelser m.v. til fremtidige arealanvendelser og aktiviteter på
havet samt vedtagelse af sektorplanlægning ikke strider imod havplanen, jf.
havplanlovens § 14 [2].
Bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter er i overensstemmelse med havplanens
udpegning af en udviklingszone til CO
2
-lagring.
Natura 2000-planer
Gennem EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) og habitatdirektiv (92/43/EØF)
er Danmark forpligtiget til at bevare og beskytte en række arter og naturtyper.
Danmark har udpeget fuglebeskyttelsesområder, der skal sikre levesteder for de fugle,
der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatområder, der skal fungere som
sikre levesteder for de arter og naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet.
Områderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne
3
.
Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter er i overensstemmelse med
bevaringsplaner for Natura 2000 områderne, da bekendtgørelsen ikke påvirker
områderne væsentligt.
Planen for Energiø Nordsøen og havmølleparker
Med Klimaaftalen for energi og klima mv. af 22. juni 2020 blev det besluttet, at
Danmark skal realisere verdens første energiøer – én i Nordsøen og én på Bornholm.
Planen for energiøen i Nordsøen indebærer reservation af arealer til energiøen,
havvindmølleparker og de tilhørende anlæg på havet og på land. Energiø Nordsøen
skal tilkobles mindst 3 GW havvind med mulighed for 10 GW på sigt [3].
Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter har et geografisk overlap med
planen for energiøen og havmølleparker. Energistyrelsen sikrer, at de to aktiviteter
kan sameksistere.
3
Miljøstyrelsen, Natura 2000-planer 2016-21,
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-
2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/
samt udkast til Natura 2000-planer for
den kommende periode 2022-2027.
9
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
Energiaftalen om CO
2
-lagring
Energiaftalen om CO
2
-lagring er første led i strategien for fangst og lagring af CO
2
.
Aftalen om CO
2
-lagring består af en række initiativer, der skal muliggøre lagring i den
danske undergrund både på kort og på lang sigt. Aftaleparterne er enige om at
igangsætte undersøgelser af potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund.
Og endelig sikres det i aftalen, at lagring af CO
2
vil ske på en miljø- og
sikkerhedsmæssig forsvarlig måde [4].
Bekendtgørelsen for demo- og pilotprojekter vil bidrage til at sikre energiaftalens
realisering.
3
Beskrivelse af bekendtgørelsen
Bekendtgørelsens hovedformål er muliggøre forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer (demo- og pilotprojekter) for CO
2
-lagring ved at etablere
en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO
2
på under 100 kilotons. I det
følgende beskrives på et overordnet niveau de aktiviteter, som forventes i forbindelse
med pilot- og demonstrationsprojekterne.
3.1
Beskrivelse af aktiviteter som bekendtgørelsen muliggør
Bekendtgørelsen muliggør projekter med en varighed på op til to år. Det vil kunne
resultere i aktiviteter, som f.eks. efterforskningsboringer, injektionsboringer,
brøndmodifikationer, injektion af CO₂ (<100 kilotons), installationer af varierende
omfang og udseende, øget skibstrafik, skibstransport af CO
2
, helikopteraktivitet o.
lign. Aktiviteterne kan omfatte etablering af nye midlertidige faciliteter eller brug af
allerede etablerede faciliteter.
Bekendtgørelsen muliggør pilot- og demonstrationsprojekter i arealet vist i
Figur 3-1.
Arealet er tilpasset i forhold til den udviklingszone til CO
2
-lagring, som blev fastlagt i
Havplanen, og arealet er identisk med det areal, der sideløbende sendes i udbud for
CO
2
-lagring.
10
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0011.png
Figur 3-1 Bekendtgørelsens geografiske udstrækning som er identisk med
udbudsområde for CO
2
-lagring, vest for 6° 15’ Ø og nord for 56° 00’ N.
Injektion og lagring af CO
2
kan ske i eksisterende olie- og gasfelter og ved brug af
eksisterende infrastruktur i Nordsøen. Felter og infrastruktur fremgår af
Figur 3-2,
hvor bekendtgørelsens geografiske afgrænsning mod syd udgøres af Syd Arne feltet og
omfatter således øvrige felter nord for 56° 00’ N. Som det ses af figuren findes der en
del installationer i området, herunder en række gasledninger som potentielt kan
anvendes til fremtidig transport af CO
2
.
11
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0012.png
Figur 3-2 Eksisterende felter og infrastruktur i og udenfor udbudsområdet (vest for 6°
15’ Ø og nord for 56° 00’ N).
Olie og gas har været produceret i den danske del af Nordsøen siden begyndelsen af
70'erne. I den sydlige del af Nordsøen findes de største teoretiske lagerkapaciteter for
CO
2
, men her forventes olie- og gasproduktionen at fortsætte i mange år frem.
Dermed er området ikke umiddelbart relevant for pilot- og demonstrationsprojekter for
CO
2
-lagring i første omgang. Derimod er det de modne, nordlige sandstensfelter, som
12
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0013.png
på nuværende tidspunkt anses for at være bedst egnede til den første fase for
udvikling af geologisk CO
2
-lagring i Nordsøen inden for olie- og gasområdet.
De nordlige felter er enten udviklet som enkeltstående brøndhoved-platforme eller
som integrerede faciliteter med brønde, procesanlæg og indkvartering. Nogle af
installationerne og rørledningerne forventes at kunne indgå i fremtidige projekter for
geologisk CO
2
-lagring.
Pilot- og demonstrationsprojekter til CO
2
-lagring vil medføre en række aktiviteter, som
har meget til fælles med dagens olie- og gasaktiviteter, dog indbefatter geologisk
lagring af CO
2
ikke transport og håndtering af kulbrinter. Dermed er risikoscenarier
som involverer oliespild, brand og eksplosion mindre sandsynlige. Derimod er der
miljørisici fra utilsigtede lækager med CO
2
.
CO
2-
injektion i olie- og gasfelter udføres i dag flere steder. For eksempel har man
udført injektion i Sleipner-feltet i Norge siden 1996. Det overordnede koncept for CO
2
-
lagring er, at der injiceres CO
2
ned i tørlagte eller nye i brønde, som vist i
Figur 3-3.
Figur 3-3
C0
2
-lagring i reservoir
De overordnede trin i pilot- og demonstrationsprojekter for lagring af CO
2
er vist i
Figur
3-4.
De beskrives nærmere i det følgende.
13
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0014.png
Figur 3-4
Proces fra opsamling til lagring af CO
2
i undergrunden.
Egenskaberne ved CO
2
giver nogle udfordringer ved håndteringen, men teknologierne
er velkendte. Ved transport med rørledning, skib, lastbil eller jernbane er det
nødvendigt at holde gassen på flydende form, hvilket enten kan gøres ved køling,
kompression eller en kombination heraf. Før CO
2
injiceres ned i reservoiret skal den
opvarmes til over 0 °C for at undgå isdannelse i undergrunden.
Aktiviteterne i forbindelse med CO
2
-lagring er som beskrevet tidligere teknologisk
velkendte og fremgår af
Figur 3-5.
Figuren viser koncepter udpeget i katalog over
geologisk lagring af CO
2
i Danmark [5][6], her tilpasset pilot- og
demonstrationsprojekter.
Koncept
Transport
på skibe
Transport fra
onshore til offshore
a)
+
Injektion i
brønde
Beskrivelse
CO
2
transporteres på skibe på
følgende måder:
a)
Shuttle-tankskibe transporter CO
2
fra havne til en permanent fortøjet
FSU
*
nær oplagringsstedet.
b)
Transport skibe som efter
ankomst tilkobles direkte til
offshore installationen via et
eksportsystem (SAL
**
).
CO
2
fra skibene pumpes herefter
direkte via et brøndhoved, enten
placeret på havbunden (subsea
template) eller på en brøndhoved
platform
***
.
CO
2
transporteres fra land via
eksisterende rør fra Danmark. Fra
offshore installation injiceres CO
2
til
brøndene.
b)
Transport
via
rørledninger
*
Fra DK
FSU: Et permanent fortøjet fartøj, som er udstyret med injektionsfaciliteter.
SAL: Single Anchor Loading. En base forankret i havbunden med integreret rørledningens
manifold (PLEM) og fortøjningstårn.
***
Brøndhoved platform: En offshore stålkonstruktion til støtte for produktions- og/eller
injektionsbrønde og tilhørende støttesystemer
**
Figur 3-5
Koncepter for transport og injektion af CO2 i undergrunden.
14
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0015.png
Koncepterne for CO
2
-lagring, som vist Figur 3-5 , vil omfatte yderligere elementer,
som alle skal være på plads for pilot- og demonstrationsprojekter for lagring af CO
2
.
Det vurderes usandsynligt, at pilot- og demonstrationsprojekter på maksimalt to års
varighed vil indebære nye rørledninger. De yderligere elementer omfatter:
Undersøgelser: I forbindelse med planlægning af projekter, kan der være
behov for at udføre en række undersøgelser:
o
Geokemiske- og miljømæssige undersøgelser af havbunden
(sedimentsammensætning, naturlig CO
2
flux, pelagisk og bentisk
biota),
o
Inspektioner og undersøgelser af undervandsinstallationer som
rørforbindelser, ventiler, templates og jackets,
o
Geotekniske, geofysiske, seismiske- og elektromagnetiske
undersøgelser af reservoir og havbunden.
Boringer: Ved anvendelse af eksisterende boringer eller etablering af nye
boringer vil der være behov for brug af fartøjer som jack-up borerigge og
diverse supply-både. Anlægsarbejder i forbindelse med boringer kan omfatte:
o
Nye efterforskningsboringer og injektionsboringer, herunder
nedramning af conductors.
o
Brøndmodifikationer af eksisterende boringer.
Installationer: Nye eller eksisterende faciliteter til pilot- og
demonstrationsprojekter til geologisk lagring af CO
2
kan omfatte modificeringer
af platforme (jackets), brøndhoved på havbunden (subsea templates),
rørledninger, tanker offloading faciliter og andre installationer, som kendes fra
olie- og gasproduktion. Det er usandsynligt, at pilot- og
demonstrationsprojekter vil indebære nye fuldskala platforme.
Transport: Der vil være behov forskellige typer af fartøjer til at gennemførelse
undersøgelser, inspektioner, test af installationer, indkøring, transport af CO
2
,
levering af forsyninger og til slut i forbindelse med dekommissionering af
faciliteterne. Desuden vil der være behov for persontransport med helikoptere.
Monitorering: Overvågning af geologisk lagret CO
2
. Det kan omfatte
overvågning af tryk i reservoirer og brønde samt overvågning af havbunden,
herunder f.eks. geofysiske og/eller seismiske undersøgelser. I henhold EU-
direktivet
4
er der behov for fortsat overvågning i mindst 20 år efter
injektionens afslutning, medmindre operatøren er i stand til at overbevise de
kompetente myndigheder om, at der er opnået en fuldstændig og permanent
oplagring på et tidligere tidspunkt.
Miljøvurderingerne af de enkelte miljøemner vil omhandle de ovenstående aktiviteter,
som muliggøres af bekendtgørelsen.
4
Directive 2009/31/EC of the European Parliament and of the Council of 23 April 2009 on the
geological storage of carbon dioxide.
15
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0016.png
3.2
Potentielle risici og kilder til miljøpåvirkninger
På planniveauet behandles risikoemnerne på et overordnet niveau, hvor der i
forbindelse med fremtidige projekter, vil være en række krav til vurderinger af risici,
herunder menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker. Det fremgår af f.eks.
undergrundsloven
5
, offshoresikkerhedsloven
6
og EU-direktivet om CO
2
-lagring
7
.
Som beskrevet i afsnit 3.1 skal CO
2
transporteres under meget højt tryk og i store
mængder, hvor transport af CO
2
indebærer risici. Derudover indebærer boreaktiviteter
og injektion af CO
2
risici i forhold til udslip af CO
2
, olie og gas. Miljørisiko- og
påvirkninger vurderes på konkrete projekter i henhold til bl.a. Miljøvurderingsloven
8
og
EU-habitatreglerne.
Dertil kommer risiko for spild af diesel fra skibe ved lækager eller kollision. Endelig er
der en risiko for olie-, væske og gasudslip fra brønde, der aktiveres af CO
2
-lækage.
Desuden kan der være risiko for frakturering af den forseglende bjergart. De aktuelle
risici behandles grundigt ved udvikling og tilladelse til konkrete projekter som led i en
vurdering af egnetheden af brønde og installationer.
Installationer og arbejdsprocesser ved CO
2
-injektion er kendt teknologi på
eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion. Ulykker
relateret til CO
2
-injektion forventes derfor at være sjældne. Katastroferisici håndteres
som nævnt grundigt ved vurdering og tilladelser til konkrete projekter. I planområdet
vil der blive mulighed for flere CO
2
-lagringsaktiviteter og udvikling af nye
lagringsteknologier, og en væsentlig påvirkning fra katastroferisici kan derfor ikke
udelukkes.
Ved de forventede aktiviteter ved anlæg, drift og nedlukning af test og
demonstrationsanlæg for CO
2
-lagring vil der forekomme en række risici og kilder til
miljømæssige påvirkninger, som er opsummeret på det ordnede planniveau i
Tabel
3-1.
Beskrivelserne er bl.a. baseret på eksisterende viden fra olie- og gasprojekter,
samt fra CO
2
-lagringsprojektet i Northern Lights i Norge. Påvirkningerne beskrives
nærmere under hvert enkelt miljøemne.
Tabel 3-1 Opsummering af risici og kilder til miljøpåvirkninger på det ordnede
planniveau.
Projektfaser
Anlægsfasen
Særlige kilder til risiko og miljøpåvirkninger
Støj: Undervandsstøj kan medføre undvigeadfærd og
høreskader hos fisk og marine pattedyr i den påvirkede zone.
Kilder kan være seismiske undersøgelser af reservoir og
havbunden, boringer i havbunden, andre installationsarbejder
på havbunden og transport (skibe). Det kan typisk medføre
undervandspåvirkninger indenfor 10 - 20 km fra fartøjet ved
udførelse af seismiske undersøgelser, afhængig af hvor
Referencer
[4], [7],
[8], [11]
5
LBK nr 1533 af 16/12/2019, Undergrundsloven, Bekendtgørelse af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund
6
LBK nr 125 af 06/02/2018, Offshoresikkerhedsloven, Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven
7
DIRECTIVE 2009/31/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 23 April
2009 on the geological storage of carbon dioxide
8
LBK nr 1976 af 27/10/2021, Miljøvurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
16
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0017.png
kraftigt udstyr der anvendes, og særligt ved brug af luft-
kanoner (air-guns). Ved Conductor ramming kan der ske en
påvirkning i 2- 3 km afstand. Støj fra boreoperationer er
typisk på niveau med baggrundsstøjen 500-1000 m fra
boreriggen og medfører kun en lokal og ubetydelig påvirkning.
Potentielle grænseoverskridende påvirkninger beskrives og
vurderes under kapitlet om biologisk mangfoldighed.
Sediment spredning: Fra tilsvarende projekter (olie- og gas) er
det erfaringen, at der forekommer spredning og resuspension
af sediment i vandsøjlen ved forankring og boring af
injektionsbringer. Størstedelen af boremudderet fra en boring
bundfældes i nærheden af udledningsstedet (1-2 km).
Beregninger foretaget for Baltic Pipe i Nordsøen viser at der
stort set ikke er sedimentation i større afstand end 50 m fra
rørledningen. Sedimentspredningen vil derfor kun have lokal
udbredelse og medføre en ubetydelig påvirkning.
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at
der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger.
Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko for andre
søfarende.
Risikoen som følge af bekendtgørelsen vurderes ikke
væsentlig, og den behandles i de konkrete projekter.
Driftsfasen
(Testfasen)
CO
2
udslip: Ved pilot- og demonstrationsprojekter forventes
det væsentlige risikoscenarie for CO
2
udslip at være udsivning
fra injektionslokaliteten ved langsom rate og lang varighed.
På Northern Lights projektet og i et casestudie med DHI, er
der udført en række vurderinger af CO
2
udslip ved offshore
lagring af CO
2
i undergrunden. Selv ved worst case scenarier
er den maksimale udbredelse af betydelige pH ændringer
begrænset til ca. 200 meter fra kilden. Den samlede
miljørisiko for havbunden og vandsøjlen ved lækagerne er
generelt vurderet som lav.
Desuden kan der være risiko for frakturering af den
forseglende bjergart, hvilket behandles for konkrete projekter.
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at
der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger. Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse
med CO
2
-udslip behandles ikke yderligere.
Støj fra seismiske undersøgelser: Det antages at projekterne
vil gennemføre og gentage 3D-seismiske undersøgelser for at
vurdere spredningen af CO
2
i reservoiret. Det sker for at
overvåge uønskede ændringer og opadgående migration af
CO
2
, naturgas og formationsvæsker.
[12], [17]
[15], [16]
[7], [12],
[13], [14]
17
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0018.png
Udvoksede fisk flygter typisk fra områder med støj i
modsætning til larver og yngel som er mindre mobile.
Havpattedyr bliver også påvirket af støj, særligt i nærområdet.
Ved Northern Lights projektet vurderes undervandsstøj at
kunne medføre en betydelig påvirkning af de nævnte arter
primært i området ved injektionsbrønden.
Andre kilder til støj i driftsfasen kan være fra transport
(skibe).
Potentielle grænseoverskridende påvirkninger beskrives og
vurderes under kapitlet om biologisk mangfoldighed.
Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko for andre
søfarende.
Risikoen som følge af bekendtgørelsen vurderes ikke
væsentlig, og den behandles i de konkrete projekter.
Nedlukning
Støj: Kilder kan være arbejder på havbunden, transport og
løfteoperationer (skibe) og gennemskæring af stål på
havbunden. Støjpåvirkningerne forventes at være i samme
størrelsesorden som i driftsfasen og vil være lokale og
kortvarige og vurderes at være ubetydelige.
Påvirkningerne vurderes derfor ikke at være væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger, behandles ikke yderligere.
Sediment spredning: Ved nedlukningsprojekter vil der
forekomme aktiviteter, som de der er beskrevet for
anlægsfasen. Desuden kan der være behov for specielle
operationer, f.eks. ved gennemskæring af fundamenter o.a.,
før installationer kan løftes fra stedet med kranfartøjer.
Opgaverne er velkendte og kan udføres med begrænset
spredning af sediment. Samlet vurderes sedimentspredning
kun at have lokal udbredelse og en ubetydelig påvirkning.
Påvirkningerne vurderes derfor ikke at være væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger, behandles ikke yderligere.
Kemikaliespild og farligt affald: Ved nedtagning af offshore
installationer skal det sikres, at der ikke spildes miljøfarlige
materialer såsom kemikalier og rester fra tidligere brug af
udstyr til olie- og gasproduktion. Erfaringsmæssigt kan
arbejdet gennemføres uden væsentlige påvirkninger
Det vurderes, at potentielle påvirkninger vil være så lokale, at
der ikke vil være risiko for væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger. Grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse
med kemikaliespild og farligt affald i driftsfasen behandles ikke
yderligere.
Skibstrafik: Den øgede skibstrafik kan medføre risiko for andre
søfarende.
Risikoen som følge af bekendtgørelsen vurderes
ikke væsentlig, og den behandles i de konkrete projekter.
[18]
[7], [18]
[7], [18]
18
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0019.png
4
Alternativ udvikling
Miljørapporten skal indeholde en beskrivelse af rimelige alternativer, jf.
miljøvurderingslovens §12. I miljørapporten sammenlignes vurderingen af
bekendtgørelsen med den alternative udvikling, hvor bekendtgørelsen ikke realiseres.
Hvis bekendtgørelsen ikke vedtages, forventes pilot- og demonstrationsprojekter for
geologisk lagring af CO
2
i Nordsøen at ske i et mindre omfang. Det vil kun være
rettighedshavere til større arealer, der vil kunne gennemføre projekter med injektion
og geologisk lagring af CO
2
efter et udbud med eneret til efterforskning og anvendelse
af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding jf. Undergrundsloven. Det
vurderes at ville reducere omfanget af pilot- og demonstrationsprojekter på <100
kiloton CO
2
.
Hvis bekendtgørelsen ikke vedtages, forventes en del af behovet for pilot- og
demonstrationsprojekter for injektion og lagring af CO
2
at blive udført på andre
lokaliteter, herunder udenlandske.
5
5.1
Afgrænsning og metode
Afgrænsning af indholdet i miljørapporten
Miljørapporten skal opfylde miljøvurderingslovens krav om indhold i miljørapporten
(lovens bilag 4). Som et centralt element heri, skal miljørapporten indeholde
vurderinger af bekendtgørelsen sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet.
Miljørapportens detaljeringsniveau skal følge planens detaljeringsniveau, og rapportens
indhold skal baseres på aktuel viden, jf. miljøvurderingslovens § 12. Bekendtgørelsen
er en overordnet plan i miljøvurderingslovens forstand, og detaljeringsniveau og
vurderinger vil derfor også være overordnede.
Bekendtgørelsen angår et område i Nordsøen langt fra land, og det forventes ikke, at
bekendtgørelsen om pilot- og demonstrationsprojekter i det område vil muliggøre
aktiviteter, der direkte eller afledt har en væsentlig påvirkning på land. Derfor vil
miljørapporten ikke medtage miljøkonsekvenser på land.
For det fulde afgrænsningsnotat henvises til et særskilt dokument [42], og notatet er
opsummeret i skemaet nedenfor. Påvirkninger af de nævnte miljøemner skal beskrives
og vurderes nærmere i miljørapporten.
Miljøemne
Beskrivelse af miljørapportens indhold
Havbund og vandkvalitet
-
-
Havbundens og sedimentets sammensætning
Vurderingerne baseres på beskrivelser af hydrografi,
bathymetri og vandkvalitet, dvs. de fysisk/kemiske forhold
som ligger til grund for den biologiske mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed, flora
og fauna
-
-
Bundfauna og bundvegetation, fugle, fisk herunder tobis.
Natur- og miljøbeskyttelsesområder
19
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0020.png
-
Marine pattedyr: Sæler og hvaler, herunder marsvin og
andre hvalarter omfattet af bilag IV
Natura 2000
-
Natura 2000-områder på havet
Jordbund
-
Havbund og undergrund
Menneskeskabte katastrofer
-
Risici ved forskellige teknologiske scenarier for test af
CO
2
-lagring (afsnit 3.2)
Udover bekendtgørelsens påvirkninger kan der opstå kumulative påvirkninger i samspil
med andre projekter og planer.
Høring af berørte myndigheder
Udkastet til afgrænsningsnotatet har været sendt i høring hos de berørte
myndigheder, jf. miljøvurderingslovens § 32. De berørte myndigheder er kommet med
forslag til indholdet i rapporten, som er indarbejdet i det endelige afgrænsningsnotat.
De berørte myndigheder er:
Arbejdstilsynet
Energistyrelsen
Forsvarskommandoen
Forsvarets Ejendomsstyrelse
Fiskeristyrelsen
Geodatastyrelsen
Miljøstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Trafikstyrelsen
Nabostaterne er desuden blev orienteret om planen og miljøvurderingen. Tyskland og
Norge har givet input til afgrænsningen. Norge har peget på påvirkningen af sejlruter
ved ny infrastruktur, og påvirkningen er medtaget i miljøvurderingen af planen for
udbud af CO
2
-lagring. Det er ikke sandsynligt, at bekendtgørelsen for pilot- og
demonstrationsprojekter vil lede til nye platforme, og påvirkningen af sejlruter
vurderes derfor at være ikke væsentlig. Tyskland har efterspurgt en afklaring af
risikoen for at injiceret CO
2
kunne sprede sig til tysk farvand gennem formationer i
undergrunden, og det er indarbejdet i kapitlet om jordbund.
Tyskland og Norge har ønsket at deltage i en Espoo konsultation vedr. planens mulige
grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
20
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0021.png
5.2
Vurderingsmetode
5.2.1
Natura 2000-væsentlighedsvurdering
Der vil i forbindelse med miljørapporten blive udarbejdet en Natura 2000-
væsentlighedsvurdering med udgangspunkt i habitatdirektivet
9
. Vurderingen vil tage
udgangspunkt i følgende metode:
Alle Natura 2000-områder, der potentielt kan blive påvirket som følge af, at
bekendtgørelsen bliver realiseret, vil blive identificeret og beskrevet. Kun data,
der er tilgængelige i Natura 2000-planer, basisanalyser og andre offentlig
tilgængelige databaser m.m. vil indgå i beskrivelserne af
udpegningsgrundlaget for de relevante Natura 2000-områder.
På baggrund af planområdets placering og erfaringer fra tilsvarende projekter,
vil der blive opstillet en liste med potentielle påvirkninger fra de projekter, som
planen giver mulighed for.
På baggrund af ovenstående vil der blive gennemført en afgrænsning af, hvilke
arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for relevante Natura 2000-
områder, der potentielt kan blive påvirket af planen.
For hvert af de relevante Natura 2000-områder, som har arter eller naturtyper
på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan blive påvirket af planen, vil der
blive gennemført en vurdering af, om det projekt, som planen giver mulighed
for at realisere, vil kunne gennemføres uden væsentlige påvirkninger heraf.
Væsentlighedsvurderingerne gennemføres på baggrund af eksisterende viden
om arter og naturtyper, samt den nuværende viden om de elementer, der skal
indgå i det projekt, som planen danner rammen for.
Vurderingerne sluttes af med en af følgende konklusioner:
o
Det vurderes, at planen ikke vil medføre en væsentlig negativ
påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med
risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være
behov for at udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til
habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
o
Det kan ikke afvises, at planen vil medføre en væsentlig påvirkning af
naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med risiko for
skadevirkning, og der skal derfor udarbejdes en konsekvensvurdering i
henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
5.2.2
Metode til vurdering af Bilag IV-arter
Vurdering af projektets sandsynlige påvirkninger af områdets bilag IV-arter tager
afsæt i bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen [19], som beskriver, at der som
udgangspunkt ikke kan gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til et projekt,
hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, eller ødelægge de plantearter, der er
optaget på habitatdirektivets bilag IV.
For bilag IV-arter anvendes terminologien økologisk funktionalitet. Yngle- eller
rasteområder for bilag IV-arter skal kunne opretholdes på mindst samme niveau som
hidtil for en given art. Et centralt element er, at yngle- og rasteområder kan bestå af
9
BEK nr. 2091 af 12/11/2021. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
21
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand, og at en bredere
økologisk forståelse af yngle- og rasteområder giver mulighed for en mere fleksibel
administration og planlægning i områder med især mere udbredte bilag IV-arter.
Kan økologisk funktionalitet ikke sikres, kan der blive tale om, at en given art ikke kan
opretholde den gunstige bevaringsstatus for bestanden.
5.3
Metode til kortlægning af miljøstatus
Vurderingen af bekendtgørelsens sandsynlige miljøvirkninger bygger på den aktuelle
viden om miljøforhold i og omkring planområdet. Kortlægning af eksisterende forhold
og miljøstatus baseres derfor på tilgængelige data og oplysninger om området,
herunder følgende kilder:
ESIA-16 miljøredegørelsen for Maersk Oils olie- og gasaktiviteter i Nordsøen.
Rambøll A/S. Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale
Virkninger - Harald. 2015 [20]
Basisanalyser [21], [22]–[24]
Danmarks Havstrategi II indgår også som basis for beskrivelsen af de
eksisterende marine forhold 2019 [1]
Beskrivelsen af de eksisterende forhold indeholder en generel beskrivelse af hvert
miljøemne, som potentielt vurderes at kunne blive påvirket af planen for lagring af CO
2
i Nordsøen (jf. afgrænsningen, se afsnit 5.1).
Kortlægningen er desuden afgrænset til at omfatte de miljøemner, der er blevet
inkluderet i afgrænsningsudtalelsen.
5.4
Metode til miljøvurdering
På baggrund af kortlægningen vurderes den sandsynlige, væsentlige påvirkning ved
planens gennemførelse. Ved en miljøpåvirkning forstås i den sammenhæng en
potentiel konflikt imellem planen og et givent miljøemne. Det kan være i form af
konflikter med eksisterende eller planlagt arealanvendelse inden for planområdet,
beskyttelsesinteresser eller miljømål.
Planen indeholder ikke en beskrivelse af konkret placering af anlæg til CO
2
-lagring i
Nordsøen, og den er derfor ikke rammesættende for det senere konkrete projekt, men
skal tjene til at give offentligheden og berørte myndigheder et overordnet indtryk af,
hvordan realisering af et kommende projekt kan tage sig ud og hvilke elementer, der
forventes at indgå i et kommende konkrete projekter. Vurderingen af virkninger
udføres derfor på et generelt niveau svarende til planens detaljeringsniveau. I en
eventuel senere miljøkonsekvensvurdering vil det være muligt mere detaljeret at
behandle miljøpåvirkningerne af et konkret projekt.
Vurderingsmetoden er baseret på bilag 3 til loven (Miljøvurderingsloven), der
fastlægger den overordnede tilgang til vurdering af påvirkninger. Kriterierne for at
bestemme den potentielle betydning af påvirkningerne af miljøet er en kombination af
planens indhold, omfanget af den potentielle påvirkning og karakteren af det
geografiske område eller det konkrete miljøemne, der påvirkes.
22
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0023.png
Vurderingsmetoden for de planlagte aktiviteter tager højde for påvirkningens art og
type samt intensiteten af påvirkningen og sårbarheden af miljøemnet (receptoren).
Dertil vurderes det, om påvirkningen forventes at være kort-, mellem- eller langvarig,
permanent eller midlertidig, positiv eller negativ. Karakteren og intensiteten af
påvirkningen sammenholdes med sårbarheden af det berørte område. På det grundlag
vurderes det, om planen vil lede til en væsentlig påvirkning, eller om der forventes
påvirkninger af mindre betydning, som derfor er ikke-væsentlige.
Vurderingen er i de enkelte kapitler sammenfattet i en tabel, hvor graden af påvirkning
(karakteren og intensiteten), varigheden samt væsentligheden fremgår.
6
Miljøbeskyttelsesmål og hensyn til dem
Bekendtgørelsen relaterer sig til en række miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på
internationalt eller nationalt plan. Miljøvurderingsloven kræver en beskrivelse af,
hvordan der under udarbejdelsen af bekendtgørelsen er taget hensyn til de aktuelle
mål og andre miljøhensyn.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af
klimatiske forhold
Politik og love
FN’s verdensmål
Målsætninger
Mål 13: om at handle hurtigt for at bekæmpe
klimaforandringer.
Vurdering og hensyn
Bekendtgørelsen vil
muliggøre hurtig
handling for at teste
teknologier til
reduktion af
drivhusgasser.
Klimaloven
Reduktion af drivhusgasser (70 %) inden 2030.
Klimaneutralitet i senest 2050.
Med Parisaftalens målsætning om at begrænse
den globale temperaturstigning til 1,5 grader for
øje.
Bekendtgørelsen vil
bidrage til
målsætningen om
reduktion af
drivhusgasser og
klimaneutralitet.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til bekendtgørelsens potentielle påvirkninger af
natur og biodiversitet
Politik og love
Danmarks
Havstrategi II
Målsætninger
Strategien er udarbejdet som
led i implementeringen af EU’s
havstrategidirektiv for at opretholde eller opnå
god miljøtilstand i de danske havområder.
Vurdering og hensyn
Bekendtgørelsens
geografiske
afgrænsning tager
hensyn til
havstrategien, herunder
havstrategiområder
udpeget i havplanen.
23
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0024.png
Habitatdirektivet
(92/43/EEC) med
nationale Natura
2000-planer og
særlig beskyttelse
af arter (bilag IV)
Habitatdirektivet forpligter EU's medlemslande
til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der
er karakteristiske, sjældne eller truede i EU.
Habitatdirektivet er grundlaget for
habitatområderne, som er områder, der dels
er udpeget for at beskytte arter og naturtyper,
og dels for at genoprette en gunstig
bevaringsstatus for bestemte naturtyper og
arter af dyr og planter. Habitatområderne og
fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen
Natura 2000-områderne, som er et netværk af
beskyttede naturområder i EU.
Bilag IV arter er arter, der er opført på Bilag
IV i EU's habitatdirektiv og som kræver særlig
beskyttelse også i områder udenfor Natura
2000- områderne. I danske farvande er hvaler
opført på habitatdirektivets Bilag IV.
Bekendtgørelsens
geografiske
afgrænsning tager
hensyn til Natura 2000-
områder. Vurdering er
foretaget i afsnit 8.6
Natura 2000
Fuglebeskyttelses-
direktivet
(2009/147/EC)
med nationale
Natura 2000-
planer, generel
beskyttelse af
fugle
EU’s
biodiversitets-
strategi
FN’s
biodiversitets-
konvention
Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU’s
medlemslande til at udpege og sikre
levesteder for fugle, såkaldte
fuglebeskyttelsesområder.
Habitatområderne og
fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen
Natura 2000-områderne, som er et netværk af
beskyttede naturområder i EU.
Biodiversitetsstrategien skal bidrage til at
genoprette Europas biodiversitet inden 2030 til
gavn for mennesker, klimaet og jorden.
Har til formål at bevare den biologiske
mangfoldighed, fremme en bæredygtig
udnyttelse af naturens ressourcer samt at
sikre en rimelig og retfærdig fordeling af
udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.
Vurdering er foretaget i
afsnit 8.6 Natura 2000
Bekendtgørelsen
vurderes at have en
minimal negativ
påvirkning af strategien
og konventionen,
selvom afgrænsningen
af området for test og
demonstrationsprojekter
for CO
2
-lagring ikke
umiddelbart kan
placeres andre steder
med væsentlig mindre
påvirkning.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til planens potentielle påvirkninger af fiskeri
Politik og love
Aftale om hav-,
fiskeri-, og
akvakulturprogrammet
Målsætninger
At dansk fiskeri- og akvakultur kan
bevæge sig ambitiøst fremad på den grønne
dagsorden, og at natur, miljø, vækst og
beskæftigelse, i både land og by, fortsat
opretholdes og udvikles.
Vurdering og hensyn
Planområdet for
CO
2
-lagring er i vid
udstrækning
placeret uden for de
mest værdifulde og
24
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0025.png
Den fælles europæiske
fiskeripoliti
At bevare fiskebestandene, beskytte
havmiljøet, sikre EU-flådernes økonomiske
levedygtighed, sikre forbrugerne fødevarer af
høj kvalitet, og en miljømæssigt, økonomisk
og samfundsmæssigt afbalanceret og
bæredygtig anvendelse af de levende
akvatiske ressourcer.
mest anvendte
fiskeområder.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til bekendtgørelsens potentielle påvirkninger af
kulturarv
Politik og love
Museumsloven
Målsætninger
Museumslovens formål om at sikre kulturarv i
Danmark, herunder bestemmelserne om
undervandskulturarv
FN’s Verdensmål
FN’s verdensmål 11, der har et delmål om at
styrke indsatsen for at beskytte og bevare
verdens kultur- og naturarv.
Vurdering og hensyn
Test og
demonstrationsprojekter
er placeret på så dybt
vand og så langt fra
land, at omfanget af
kulturarv er begrænset.
Miljøbeskyttelsesmål i forhold til bekendtgørelsens potentielle påvirkninger af
ressourceeffektivitet
Politik og love
EU's mål og
strategier for
bygge- og
anlægsaffald
FN’s Verdensmål
FN’s verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og
produktion
Målsætninger
Affaldsdirektivet fastsætter et mål på minimum
70% (vægtprocent) genbrug, genanvendelse
og anden materialenyttiggørelse inden 2020.
Vurdering og hensyn
Bekendtgørelsen er
placeret i et område,
hvor det er muligt at
genbruge eksisterende
platforme og boringer til
demonstrationsprojekter
25
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0026.png
7
7.1
Havbund og vandkvalitet
Hydrografi, bathymetri og vandkvalitet
I forbindelse med afgrænsningen af miljørapporten til bekendtgørelsen er det vurderet,
at miljøemnerne hydrografi (vandcirkulation og dynamik) og dybdeforhold (batymetri)
ikke vil blive påvirket væsentligt af aktiviteter, der er relateret til bekendtgørelsen
[24]. Nedenfor er emnerne dog kort beskrevet, da de fysiske og kemiske forhold
danner grundlaget for den biologi, der findes i området.
Nordsøen er en del af det nordøstlige Atlanterhav. Hydrografien, dvs.
vandcirkulationen og dynamik, for den centrale del af Nordsøen, hvor planområdet
findes, er generelt stabil og overordnet domineret af en østgående strøm (Figur 7-1).
Figur 7-1 Venstre figur viser den generelle vandcirkulation i Nordsøen, hvor pilene
angiver transportens størrelse og retning. Højre figur angiver dybdeforholdene i
Nordsøen (figurer fra [20] og GEUS’ kort over Danmark).
Vanddybden (bathymetrien) i planområdet er et generelt lavvandet området med de
største vanddybder på omkring 40-50 m [25].
Vandkvaliteten som er bestemt af saltholdigheden, vandtemperaturen og
tilstedeværelsen af næringsstoffer har også stor indflydelse på den biologiske
mangfoldighed. For Nordsøen varierer saltholdigheden fra saltvand i vest til brakvand
langs kyststrækningerne mod øst i Kattegat. I den centrale del af Nordsøen er
saltholdigheden ved overfladen og bunden målt til 34-35 psu
10
[25].
Vandtemperaturen varierer efter årstiden og er forskellig i overfladevandet og i
bundvandet. I planområdet er der i 2014 målt overfladetemperatur i hhv. sommer
(august) og vinter (januar) på 15-19 ˚C og ca. 7 ˚C, mens bundtemperaturen blev
målt til 8-18 ˚C og 6-8 ˚C for samme periode [25].
10
PSU er enhed for måling af vandets saltholdighed.
26
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0027.png
Koncentrationen af næringsstoffer er generelt størst langs kystområderne og nær de
store floders udløb, mens koncentrationerne længere fra kysterne er betydeligt lavere.
Baseret på tidligere undersøgelser er det forventet at fosfatkoncentrationer ligger
mellem 0,025-0,035 mg/l og nitratkoncentrationer mellem 0,1-0,15 mg/l [25].
7.2 Havbund og sediment
Den danske sektor af Nordsøen er generelt kendetegnet ved sedimenter, der består af
sand, mudret sand og mudder samt mindre områder med moræneler med grove
sedimenter (Figur
7-2).
Planområdet ligger i et område domineret af
blødbundssubstrattyper. Mod øst ved afgrænsningen til Jyske Rev består substratet
delvist af groft sediment med enkelte forekomster af sten eller hårdt substrat [25].
Figur 7-2 Havbundssubstrater i Nordsøen (GEUS’ kort over Danmark).
7.3 Vurdering af miljøpåvirkninger
De forventede påvirkninger på vandkvalitet, havbund og sediment vil afhængige helt
af det konkrete pilot- og demonstrationsprojekt. Miljørapporten behandler derfor de
potentielle påvirkninger på et overordnet niveau. Som beskrevet i afsnit 3.2 om
potentielle risici og kilder til miljøpåvirkning, kan pilot- og demonstrationsprojekter for
CO
2
-lagring potentielt føre til udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie og
spredning af sediment i både anlægs-, drifts- og nedtagningsfase.
27
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
Udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie og sedimentspredning kan påvirke
vandkvaliteten, havbunden og sedimentet lokalt i planområdet. Ved store uheld med
skibskollisioner og omfattende olieudslip kan påvirkningerne være væsentlige for
vandkvalitet, havbund og sediment. Skibe, som benyttes til anlægs- og driftsfasen,
skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for at forebygge og undgå uheld til
søs. Da installationer og arbejdsprocesser ved CO
2
-injektion samtidig er kendt
teknologi på eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion,
forventes ulykker relateret til CO
2
-injektion derfor at være sjældne.
En række vurderinger af CO
2
-udslip ved offshore lagring af CO
2
i undergrunden
angiver, at selv ved worst case scenarier er den maksimale udbredelse af pH
ændringer begrænset til ca. 200 meter fra kilden (se
Tabel 3-1).
Den samlede
miljørisiko for havbunden og vandsøjlen ved lækagerne er derfor generelt lav, og
bekendtgørelsen vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af
vandkvalitet, havbund og sediment.
8
Biologisk mangfoldighed
I det følgende beskrives miljøstatus for biologisk mangfoldighed, og planens potentielle
miljøpåvirkninger vurderes. Væsentligheden af påvirkninger på biologisk
mangfoldighed, flora og fauna ses i forhold til den danske havstrategi, EU’s
biodiversitetsstrategi, FN’s biodiversitetskonvention, FN’s verdensmål 14 (Livet i
havet), samt EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.
8.1
Bundvegetation og -fauna
Diversiteten af bundvegetation og -fauna er stærkt afhængig af havbundens
sammensætning og beskaffenhed, ligesom sammensætning af arter er bestemt af
saltholdighed, vanddybde, strømforhold og ilt- og lysforhold.
Bundvegetation
Vandets klarhed og hydrodynamiske forhold er bestemmende for det lys som er
tilgængelig for bundvegetationen, og påvirker derfor direkte biomasse- og
artssammensætningen i bundsamfundene i Nordsøen.
Dybdeforholdende i planområdet er uden for den fotiske zone, som er defineret som
dybden, hvor 1 % af bestrålingsstyrken gør fotosyntese mulig. Samtidig er området
domineret af blødbundsarealer, og makroalger mangler derfor hårde substrater til at
sidde fast på. Det er derfor højst usandsynligt, at der kan forekomme bundvegetation,
og dermed makroalgesamfund indenfor planområdets afgrænsning, og påvirkninger af
bundvegetation fra bekendtgørelsen beskrives og vurderes derfor ikke nærmere.
Bundfauna
Bundfauna består af organismer, der lever på og i havbunden. Epifauna er organismer
som lever oven på havbunden, mens infauna er organismer, som lever nedgravet i
sedimentet. Planområdet domineres af infaunasamfund, da havbunden i høj grad er
bestående af ”mudret sand” og ”sandet mudder”.
I 2009 blev der i forbindelse med den biologiske kortlægning af havbunden for ESIS-
HARALD registreret 119 arter, hvoraf børsteorm udgjorde knap 55 % af den samlede
28
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
bundfaunatæthed, målt som artsantal. Efter børsteorme kom krebsdyr, muslinger,
andre taksonomiske grupper og pighuder [20]. Da bundforholdene i
undersøgelsesområdet for Harald er sammenlignelige med planområdet, forventes
artssammensætningen i planområdet at udgøre nogenlunde samme fordeling.
8.1.1
Vurderinger af miljøpåvirkninger
Bundfauna påvirkes potentielt af sedimentspild og udslip af CO
2
, andre gasser,
kemikalier eller olie. Miljørapporten behandler de potentielle kilder til påvirkninger på
et overordnet niveau, idet de forventede påvirkninger vil afhængige af det konkrete
pilot- og demonstrationsprojekt.
Mange arter af bundfauna er som udgangspunkt tolerante overfor sediment i
vandsøjlen og den efterfølgende aflejring af sediment på havbunden. Det skyldes at
havbunden ofte udgør et dynamisk miljø, hvor bølge- og strømforhold naturligt kan
give anledning til sediment i vandsøjlen eller omlejring af sedimentet på havbunden.
Kortvarigt forhøjede sedimentkoncentrationer under 100 mg/l (dage/uge) og
sedimentation på et par cm vurderes at være ubetydeligt for bundfaunaen, da de
fleste arter er mobile nok til grave sig ud. Ved sedimentation over 5-10 cm vil visse
følsomme arter blive begravet.
Sedimentspredning fra anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen vurderes at have en
meget begrænset udbredelse på baggrund af undersøgelser fra andre projekter (se
Tabel 3-1).
Da påvirkningerne forventes at foregå over en begrænset tidsperiode og
have en udbredelse lokalt omkring eventuelt gravearbejde, forventes sedimentindhold
i vandsøjlen ikke at være en væsentlig påvirkning på bundfauna.
Når CO
2
-indholdet i vandet øges, falder indholdet af karbonat [26], som er vigtig for
skalbærende bundfauna, som f.eks. muslinger eller bundfauna med kalkskelet, som
f.eks. rød søfjer. Rød søfjer indgår bl.a. som art i det særligt beskyttede
havstrategiområde H, der støder op til planområdet, se afsnit 8.5.2. Som worst case
vil et udslip af CO
2
kunne påvirke et område på ca. 200 meter fra lækagepunktet, hvor
et betydende fald i pH vil kunne registreres. Det vil derfor være meget begrænsede
arealer, som potentielt kan påvirkes af forsuring, hvilket vurderes at ville udgøre en
ubetydelig påvirkning for bundfaunasamfundene i planområdet. I forbindelse med
konkrete pilot- og demonstrationsprojekter skal der foretages en vurdering af, om der
forekommer bundfaunaarter, som er særligt følsomme overfor forsuring, så det
enkelte projekts placering kan tilpasses herefter.
Tab af habitat og ændring af habitat fra blød bund til hårdt substrat i forbindelse med
eventuelle anlæg af ny infrastruktur på havbunden til pilot- og
demonstrationsprojekter vil påvirke havbunden og den tilknyttede bundfauna i
nærområdet til de nye anlæg. Påvirkningerne vurderes ikke at være væsentlige for
bundfaunasamfundene i Nordsøen.
De potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen vurderes samlet set ikke at udgøre en
væsentlig påvirkning af bundfauna. Da påvirkningerne vurderes ikke at være
væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger. Påvirkningerne er opsummeret i
Figur 8-1.
29
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0030.png
Tabel 8-1. Påvirkninger af bundfauna.
Miljøemne
Påvirkning af
bundfauna
Typer og grad af påvirkning
Mindre påvirkninger af bundfauna i
forbindelse med sedimentspredning ved
nye boringer
Påvirkning af skalbærende bundfauna i et
mindre område ved lækage af CO
2
Tab af habitater i et mindre areal ved ny
infrastruktur
Kortvarig til
langvarig
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Ikke væsentlig,
negativ
Varighed
Kortvarig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
Afværgetiltag og anbefalinger
I forbindelse med den nærmere planlægning af projekter for CO
2
-lagring anbefales det
at inkludere afværgetiltag i form af at holde en afstand på 500 meter til det særligt
beskyttede havstrategiområde H, der er beskrevet i afsnit 8.5.2, af hensyn til rød
søfjer.
8.2
Fisk
Der findes ca. 230 fiskearter i Nordsøen, hvoraf de fleste hører til langs kysten, hvor
der er større variation i habitattyper. For den centrale del af Nordsøen, og derved
inden for planområdet, er diversiteten af fisk forholdsvis lav sammenlignet med andre
dele af Nordsøen [27]. Det skyldes i høj grad afstanden til land og de lave påvirkninger
fra hydrografiske fronter, og dermed ikke har en høj produktion af plante- og
dyreplankton, som kan give fødegrundlag for fisk.
Planområdet overlapper ikke med vigtige gydeområder for fisk, dog benytter
makreller, der gyder i vandsøjlen, området, se
Figur 8-1.
Lige syd for planområdet
findes to vigtige gydeområder for torsk og hvilling, som hhv. gyder på bunden og i
vandsøjlen. Sydvest og sydøst for planområdet findes desuden bankestrukturer, der
benyttes af gydende tobis (art ikke defineret), som gyder på bunden.
30
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0031.png
Figur 8-1 Gydepladser for fisk i tilknytning til planområdet for CO
2
-lagring i Nordsøen.
Figur gengivet fra
[25].
De mest dominerende fisk for området er almindelig ising, grå knurhane og hvilling.
De mest almindelige arter, der i øvrigt er registreret i den centrale del af Nordsøen,
samt deres biologi, er opsummeret i Tabel 8-2.
Tabel 8-2 Udbredelse og biolog for de mest almindelige fiskearter registreret i den
centrale del Nordsøen. Tabel gengivet fra
[25].
Art
Alm. ising
(Limanda
limanda)
Udbredelse og biologi
Ising er en bundfisk. Den lever på sandbund ned til en dybde på ca.
150 m. Dens foretrukne føde omfatter søpindsvin, slangestjerner,
børsteorme, krebsdyr, muslinger og småfisk. I Nordsøen finder
gydning sted mellem april og juni.
Grå knurhane
(Eutrigla
gurnardus)
Grå knurhane findes i hele Nordsøen. Om vinteren koncentreres
bestanden i den centralvestlige del af Nordsøen, mens den om
sommeren breder sig til den sydøstlige del af Nordsøen for at gyde.
Gydning finder sted om foråret og sommeren.
Hvilling
(Merlangius
merlangus)
Hvilling findes generelt i hele Nordsøen på dybder fra 10-200 m.
Netop syd for planområdet findes et vigtigt gydeområde bestående
31
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0032.png
af sand og grus. Gydning finder sted fra januar i den sydlige del af
Nordsøen til juli i den nordlige del af Nordsøen.
Makrel
(Scomber
scombrus)
Makrel er udbredt i hele Nordsøen. I Nordsøen overvintrer makrel
på dybt vand langs kanten af kontinentalsoklen, og om foråret
migrerer voksne individer mod syd til gydeområderne i den centrale
del af Nordsøen. Gydeområderne strækker sig også langs Norges
sydkyst og ind i Skagerrak. Gydning finder sted mellem maj og juli.
Plettet tobiskonge
(tobis)
(Hyperoplus
lanceolatus)
Plettet tobiskonge forveksles ofte med andre arter af tobis, da de af
udseende kan være svære at adskille. I daglig tale bruges ofte
navnet tobis om samtlige arter.
Plettet tobiskonge holder til i store stimer langs den danske vestkyst
samt på sandbankestrukturerne syd for Dogger Banke og ind mod
Den Engelske Kanal. De optræder helt kystnært og normalt ud til
50-60 m dybde. Om vinteren søger de længere fra kysten. Generelt
knyttes alle arter af tobis til områder med sand- og grusbund, hvor
de kan grave sig ned. Gydningen sker på havbunden fra april til
august, men topper i maj og juni, hvor æg klistres fast til
sedimentet.
8.2.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Fisk kan potentielt blive påvirket af sedimentspild og udslip af CO
2
, andre gasser,
kemikalier eller olie. Herudover kan fisk blive påvirket af undervandsstøj fra seismiske
undersøgelser. Miljørapporten behandler de potentielle kilder til påvirkninger på et
overordnet niveau, idet de forventede påvirkninger vil være afhængige af det konkrete
pilot- og demonstrationsprojekt.
For fisk kan sediment i vandsøjlen medføre en direkte påvirkning af iltoptagelsen via
gæller, hud- og ægmembran, ligesom der kan ske en tilstopning af fiskenes
fordøjelsessystem med øget dødelighed til følge. Indirekte påvirkning fra sediment i
vandsøjlen kan ske i form af ændret migrations- og fødesøgningsadfærd, der kan
medføre forringet reproduktion, mindsket vækst og øget udsathed for at ende som
bytte for andre fisk, fugle og sæler. For fiskearter, der hovedsageligt bruger synet til
lokalisering af føde, kan arter, som især lever af små pelagiske fødeemner, blive udsat
for et reduceret fødegrundlag [28] [29].
På grund af afstanden fra vigtige gydeområder for fisk til planområdet vurderes
bekendtgørelsen ikke at udgøre en væsentlig risiko for gydende fisk, da områderne
ikke overlapper.
Fisk kan efter deres anatomi groft opdeles efter lydfølsomhed. Fisk uden
svømmeblære, såsom tobis, har lav følsomhed. Fisk som har svømmeblære, der ikke
er koblet til det øvrige høresystem, såsom torsk, har medium hørelse. Fisk, der har en
kobling mellem svømmeblæren og det indre øre, såsom sild, har høj følsomhed. Flere
undersøgelser har vist, at fisk er i stand til at regenerere cellerne i øret, og at hørelsen
dermed kan genskabes [30]. Æg og larver påvirkes ikke væsentligt af lyd.
Undervandsstøj fra luftkanoner i forbindelse med seismiske undersøgelser og ved
ramning (conductor ramming) kan påvirke fisks adfærd i området tæt på det seismiske
fartøj og ramningen. Det vurderes dog at påvirkningerne ikke vil føre til langvarige
ændringer i fiskebestandenes størrelser generelt. Forskning har vist, at skader og
32
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0033.png
forhøjet dødelighed kan forekomme i afstande på under 5 m fra luftkanoner, og at fisk
i de tidligere livsstadier er mest udsatte. For ramning er kildestyrken endnu mindre, og
påvirkningen er ubetydelig. Dødeligheden som følge af seismiske undersøgelser er så
lav, at den ikke vurderes at have nogen betydelig negativ virkning på fiskebestande
[31].
Støjniveauet fra øget skibstrafik i forbindelse med transport af CO
2
vurderes på
baggrund af VVM-undersøgelser for bl.a. havvindmølleprojekter at være lavt og ikke
medføre en væsentlig påvirkning på fisk [32].
De potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen for CO
2
-lagring vurderes samlet set
ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af fisk. Da påvirkningerne vurderes ikke at
være væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger. Påvirkningerne er opsummeret i Tabel 8-3.
Tabel 8-3. Påvirkninger af fisk.
Miljøemne
Påvirkning af
fisk
Typer og grad af påvirkning
Ubetydelig påvirkning fra undervandsstøj
fra monitering vha. seismiske
havbundsundersøgelser.
Ubetydelig påvirkning fra fysisk
forstyrrelse, herunder undervandsstøj fra
skibstransport.
Ubetydelig påvirkning af fisk fra tab af
habitat ved anlæg af ny infrastruktur på
mindre arealer
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Varighed
Kortvarig/
midlertidig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
8.3
Havfugle
Da Nordsøen generelt er forholdsvis lavvandet og bestående af vidtstrakte banker med
en høj biologisk produktion, udgør havområdet et vigtigt fourageringsområde for en
lang række havfugle. For planområdet topper antallet af fugle i løbet af august og
september, hvor fuglene efter ynglesæsonen fra april til august begynder at søge føde
længere fra kysten.
Fra efteråret til foråret, er det derfor ikke usandsynligt, at arter som storkjove,
sølvmåge, søkonge, lomvie og mallemuk optræder i den centrale del af Nordsøen [25].
De nærmeste danske IBA-områder (Important Bird and Biodiversity Areas) for
havfugle er Skagerrak og sydvestlige Norskerende og Østlige Tyskebugt, der ligger i
en afstand af hhv. 66 og 55 km fra planområdet.
Ved ESIA-16 miljøredegørelsen for Maersk Oils olie- og gasaktiviteter blev der
udarbejdet et marint atlas, hvori den arealmæssige udbredelse af Nordsøens vigtigste
havfuglearter blev undersøgt. Over en tre-årig periode fra 2006-2008 blev
luftovervågning af havfugle i nærheden Harald-feltet undersøgt. Registreringer af
havfugle indenfor Harald-feltet, og derved i nærhed af planområdet er opsummeret i
Tabel 8-4, jf. [25].
33
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0034.png
Tabel 8-4 Arealmæssig udbredelse af arter af havfugle, der er registreret i forbindelse
HARALD-feltet. Tabel gengivet fra
[25].
Art
Mallemuk
(Fulmarus
glacialis)
Arealmæssig udbredelse og biologi i Nordsøen
Arten er den mest udbredte havfugl i Nordsøen. Om sommeren er
tætheden af mallemuk forholdsvis høj mange steder i Nordsøen. De
højeste tætheder findes ved den sydlige kant af Norske Rende. Om
vinteren findes de højeste tætheder vest for Norge og nordvest for
Jyllands Banke.
Sule
(Morus
bassanus)
Sule findes i høje tætheder øst og nord for Storbritannien fra forår til
efterår. I sensommeren og efteråret findes høje tætheder også i områder
nær de tyske og nederlandske kyster. Om vinteren er sulen spredt og
findes i lave til høje tætheder i hele Nordsøen. I den centrale del af
Nordsøen findes sulen hovedsagelig i lave tætheder om vinteren, foråret
og sommeren.
Storkjove
(Stercorarius
skua)
Storkjove forekommer i lave tætheder fra området nordøst for Store
Fiskerbanke til Norske Rende, nord for den britiske kyst og i små
isolerede områder. I modsætning til om foråret og sommeren findes
storkjove over det meste af Nordsøen i sensommeren og efteråret. I den
centrale del af Nordsøen findes arten primært i lave tætheder.
Sølvmåge
(Larus
argentatus)
Sølvmågen findes i de fleste kystområder i den østlige del af Nordsøen,
især omkring Norge og i Skagerrak. Om vinteren findes den også
længere til havs i områder, som f.eks. Doggerbank. Både udbredelsen og
bestanden af sølvmåge bestemmes tilsyneladende primært af
forekomsten af trawlere.
Ride
(Rissa
tridactyla)
Om sommeren er arten primært koncentreret i den vestlige del af
Nordsøen. Uden for ynglesæsonen findes arten i hele Nordsøen med
udbredte områder med mellemhøj til høj tæthed. De største
koncentrationer findes langs de sydlige kanter af Norske Rende, nordvest
for Doggerbank, ud for Borkum og i Den Engelske Kanal. I den centrale
del af Nordsøen findes arten i lave tætheder.
Lomvie
(Uria
aalge)
Lomvie er den næstmest udbredte havfugl i Nordsøen. I begyndelsen af
sommeren findes de højeste tætheder i de vestlige dele, mens arten
findes i lavere tætheder i andre dele af Nordsøen. I sensommeren findes
arten i de højeste tætheder i de centrale og østlige dele, idet de bevæger
sig hen over Nordsøen til fældningsområder syd for Norske Rende.
Ligesom for mange andre havfuglearter hænger de højeste antal i
aktivitetsområderne tilsyneladende sammen med områder med den
laveste vanddybde. Om vinteren findes arten i de højeste tætheder i den
vestlige del af Nordsøen. I den centrale del af Nordsøen vurderes arten
af kunne forekomme dog primært i lave tætheder.
Søkonge
(Alle
alle)
Søkonge er koncentreret langs Norske Rende og området nordvest for
Doggerbank om vinteren.
De registrerede fugle udnytter føde i vandoverfladen og i de frie vandmasser
(pelagisk), og de forekommer i varierende antal, der dels afspejler årstiden, og dels
tilgængeligheden af føde, som overordnet influeres af hydrografiske forhold, som
strøm, vind, dybde, bølger, saltholdighed mv. (se afsnit 0 om Havbund og
vandkvalitet).
34
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
8.3.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Potentielle påvirkninger af fugle kan være sedimentspild og udslip af CO
2
, andre
gasser, kemikalier eller olie. Herudover kan påvirkninger af fugle ske ved forstyrrelse
af fødesøgende, rastende, overvintrende eller fældende fugle på grund af øget
skibstrafik eller fra anlægsarbejde. Der kan også ske tab af habitat eller ændring af
habitat på havbunden ved anlæg af ny infrastruktur, som indirekte kan påvirke fugle
ved potentielt at påvirke deres fødegrundlag.
Det er muligt, at der i planområdet findes mindre områder med højere tæthed af
rastende fugle, da bl.a. mallemuk, sule, ride og lomvie kan forekomme i planområdet.
Der er dog langt til fuglebeskyttelsesområderne tættere på kysten (> 55 km), og det
vurderes derfor, at planområdet ikke udgør et vigtigt område for fødesøgende,
rastende, overvintrende fugle eller fugle, der skifter fjer.
Tilstedeværelsen af fartøjer mv. i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen kan potentielt
påvirke fuglearter, som er følsomme overfor forstyrrelser [33]. Fortrængningseffekten
som følge af forstyrrelser i selve arbejdsområdet vil i anlægsfasen være koncentreret
til mindre områder, idet der ikke arbejdes i hele planområdet på en gang. Samlet
vurderes påvirkningen af fugle, som følge af fortrængningseffekten, ikke at være
væsentlig, da det vurderes, at kun få fugle påvirkes i en relativt kortvarig periode og
generelt forventes at returnere til området efter endt forstyrrelse.
Fartøjer kan potentielt udgøre en kollisionsrisiko for rastende fugle, herunder
trækfugle og fugle, der foretager lokale trækbevægelser, f.eks. mellem forskellige
fourageringsområder. Sandsynligheden for kollision med fartøjer må dog betragtes
som meget lille, da fuglene forventes at flyve udenom fartøjerne for at undgå kollision.
Påvirkning som følge af kollisioner med skibe mv. i planområdet vurderes derfor ikke
at være væsentlig.
Undervandshørelse hos fugle er ikke velundersøgt, og viden om effekter af
undervandsstøj på fugle er derfor tilsvarende mangelfuld [34], men det er muligt, at
dykkende fugle påvirkes af høje støjniveauer i forbindelse med seismiske
undersøgelser. Det vurderes dog at støjpåvirkninger vil være begrænset til
enkeltindivider tæt på støjkilden, som dermed ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning af fugle på bestandsniveau.
Sedimentspild kan påvirke fugle, der får vanskeligt ved at se deres bytte i vandet. Da
sedimentspild fra eventuelle anlægsaktiviteter vurderes at være meget begrænsede i
omfang og udbredelse, vurderes påvirkninger af fugle at være ubetydelige, og det
vurderes, at fuglene vil have mulighed for at søge føde i nærtliggende områder, som
ikke er påvirkede af sedimentspredning.
Udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie kan potentielt udgøre en væsentlig
påvirkning af fugle. Større udslip af CO
2
, som potentielt kan føre til bobledannelse på
havoverfladen, vurderes potentielt at kunne påvirke havfugle, men det er uvist om
fugle vil tiltrækkes af boblerne, eller om de vil søge væk fra området [15].
Installationer og arbejdsprocesser ved CO
2
-injektion er kendt teknologi på
eksisterende platforme, der har været anvendt i årtiers olieproduktion. Ulykker
relateret til CO
2
-injektion forventes derfor at være sjældne. Det samme gør sig
35
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0036.png
gældende for ulykker, hvor spild af olie til havmiljøet vil kunne udgøre en væsentlig
påvirkning af havfugle.
De potentielle påvirkninger fra planen for CO
2
-lagring vurderes dermed samlet set ikke
at udgøre en væsentlig påvirkning af fugle. Da påvirkningerne vurderes ikke at være
væsentlige i dansk farvand, vil der heller ikke være væsentlige grænseoverskridende
påvirkninger. Påvirkningerne er opsummeret i Tabel 8-5.
Tabel 8-5. Påvirkninger af havfugle.
Miljøemne
Påvirkning af fugle
Typer og grad af påvirkning
Udslip af CO
2
, gasser eller olier som
kan potentielt påvirke havfugle i
mindre grad. Det er uvist om et
udslip vil tiltrække eller fortrænge
havfugle.
Ubetydelig påvirkning af havfugle
fra fysisk forstyrrelse, herunder
fortrængning i forbindelse med
transport med skib og
anlægsarbejde.
Ubetydelig påvirkning af havfugle
fra tab af habitat til anlæg af ny
infrastruktur.
Langvarig
Ikke væsentlig,
negativ
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Varighed
Langvarig/
midlertidig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
8.4
Havpattedyr herunder bilag IV-arter
Spættet sæl, gråsæl, hvidnæse, vågehval og marsvin er de mest udbredte havpattedyr
i Nordsøen [35].
Spættet sæl (Phoca
vitulina)
Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark og den eneste sælart, der
regelmæssigt registreres i den vestlige del af den danske sektor af Nordsøen [36]. I
Danmark findes 4 populationer af spættet sæl, hvor de dyr, som knyttes til Nordsøen,
er en del af populationen i Vadehavet. Vadehavspopulationen blev i august 2020
anslået til at bestå af 41.700 individer og regnes som værende stabil. Yderligere findes
en population for henholdsvis Limfjorden, Kattegat og den Vestlige Østersø.
Generelt holder spættet sæl til kystnært, hvor de i forbindelse med holme, stenrev og
sandrevler jager pelagiske fiskearter. Om efteråret og vinteren søger de længere fra
kysten og ud i Nordsøen på såkaldte fødesøgningsvandringer [37], [38]. Både
parringsadfærd og selve parringen finder sted under vandet. Hunnerne føder én gang
om året med en drægtighedsperiode på ca. ni måneder. Spættet sæl yngler i stort
antal i Vadehavet.
Lovgivningsmæssigt er spættet sæl opført i habitatdirektivets bilag II og V og desuden
fredet i Danmark. For nærliggende Natura 2000-område indgår arten på
udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område nr. DE1003301 –
Doggerbank, som ligger ca. 21 km fra planområdet.
8.4.1
36
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
8.4.2
Gråsæl (Halichoerus
grypus)
Gråsælen er generelt udbredt i hele Nordatlanten, men holder ligesom spættet sæl til
kystnært for at søge føde, fælde og yngle. I Danmark stammer gråsælerne fra to
overordnede populationer fra henholdsvis Nordsøen og en bestand fra Østersøen.
Gråsælerne i Vadehavet, Limfjorden og en del af sælerne i Kattegat stammer fra
bestanden i Nordsøen, mens gråsæler i de indre danske farvande, på nær den nordlige
del af Kattegat stammer fra Østersøen [39].
Bestandsstørrelsen af sæler registreres på land i forbindelse med fældning, hvilket er
forbundet med stor usikkerhed, da en potentielt stor del af bestanden opholder sig
uden for danske farvande under fældning [39]. Gråsælens bevaringsstatus blev i 2019
vurderet som ugunstig i Danmark, primært på baggrund af den lave ynglebestand.
Nordsøbestanden ved Vadehavet blev i maj-juni 2019 registreret til at bestå af ca. 300
fældende individer.
I Nordsøen yngler gråsælen i flere kolonier på øer langs Storbritanniens østkyster, i
Tyske bugt og ved den sydlige danske vestkyst ved Vadehavet. Mærkningsforsøg
viser, at gråsæler som yngler i Storbritannien, vandrer over lange afstande ind i
Nordsøen fra deres ynglekolonier [40], men de er ikke iagttaget i offshore delene af
den danske sektor af Nordsøen [41].
Lovgivningsmæssigt er spættet sæl opført i habitatdirektivets bilag II og V og desuden
fredet i Danmark. Gråsælen er ikke på udpegningsgrundlaget for det tyske Natura
2000-område nr. DE1003301 – Doggerbank, og påvirkning som følge af planen for
CO
2
-lagring i Nordsøen vurderes derfor ikke som væsentlig. Nærmeste Natura 2000-
område, hvor gråsæl er på udpegningsgrundlaget, er N246 Sydlige Nordsø, der ligger
ca. 55 km fra planområdet, og området er derfor ikke relevant med hensyn til en
potentiel påvirkning fra undervandsstøj, jf. afgrænsningsnotatet [42].
8.4.3
Marsvin
(Phocoena phocoena)
Marsvin er den mest almindelige hvalart i Nordsøen. I Danmark er bestanden inddelt i
3 populationer for henholdsvis Nordsøen inkl. Skagerrak og det nordlige Kattegat samt
Bælthavspopulationen og Østersøpopulationen. Marsvinene i den danske del af
Nordsøpopulationen er optalt 3 gange i 1994, 2005 og 2016 i forbindelse med SCANS-
optællingerne (visuel optælling af hvaler fra skib og fly), hvor antallet har ligget på
mellem 300.000 til 350.000 individer [43].
De største forekomster af marsvin i danske farvande sker i de indre danske farvande
og ved Skagerrak, men dyrene forekommer også i den østlige, vestlige og sydlige del
af Nordsøen [7]. For den centrale del af Nordsøen registreres lave tætheder, mens der
i den tyske sektor ved Doggerbank Syd ses høje tætheder [7], [44], [45].
Lovgivningsmæssigt er marsvinet opført i habitatdirektivets bilag II og IV, og arten er
desuden totalfredet i Danmark. For nærliggende Natura 2000-områder indgår arten på
udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område nr. DE1003301 -
Doggerbank. Modelleringer, der er foretaget på baggrund af eksisterende survey-data,
viser, at tætheden af marsvin i planområdet er størst om sommeren, hvor der findes
2-2,5 individer pr. km
2
, mens tallet er lavere om efteråret og vinteren [46].
Planområdet ligger mere end 30 km fra de områder i Nordsøen med de højeste
tætheder (Dogger Banke i engelsk farvand).
37
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0038.png
8.4.4
Andre arter af havpattedyr
Udover marsvin træffes også vågehval
(Balaenoptera acutorostrata)
og hvidnæse
(Lagenorhynchus
albirostris)
i den centrale del af Nordsøen og dermed i nærheden af
planområdet. I forbindelse med ESIA-16 miljøredegørelsen blev to hvidnæser
observeret under flyundersøgelser i det sydlige Maersk Oil-område i marts 2008, mens
der for vågehval forventes færre end 0,025 dyr/km
2
i den centrale del af Nordsøen
[25]. Da der kun findes få registreringer af andre hvalarter, vurderes planen for CO
2
-
lagring ikke at udgøre en væsentlig påvirkning for tilstedeværelsen af hverken
vågehval og hvidnæse.
Vurdering af miljøpåvirkninger
De forventede påvirkninger for havpattedyr vil afhænge helt af det konkrete pilot- og
demonstrationsprojekt. Miljørapporten behandler derfor de primære potentielle
påvirkninger på et overordnet niveau. Bekendtgørelsen for pilot- og
demonstrationsprojekter vil kunne føre til de potentielle påvirkninger for havpattedyr,
der er opsummeret i Tabel 8-6.
Tabel 8-6. Påvirkninger af havpattedyr.
Miljøemne
Påvirkninger af
havpattedyr
Typer og grad af påvirkning
Mindre påvirkning fra fysisk
forstyrrelse, herunder sejlads og
undervandsstøj i forbindelse med
monitering vha. seismiske
undersøgelser og undervandsstøj
fra transport af CO
2
med skib
Mindre til moderat påvirkning fra
fysisk forstyrrelse i tilfælde af ny
infrastruktur, herunder nedramning
i forbindelse med anlægsfasen.
Mellemlang/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Varighed
Kortvarig/
midlertidig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
8.4.5
Sedimentspild kan forekomme i et scenarie, hvor der skal etableres nye brønde,
lægges nye rør eller ved opankring af skibe. Et sedimentspild kan føre til øget
suspenderet stof i vandsøjlen. Et eventuelt spild forventes at være begrænset og
medføre ubetydelige påvirkninger af marsvin, da arten kommunikerer og fouragerer
ved brug af ekkolokalisering. Adfærd og fødesøgning er derfor ikke afhængigt af synet,
og en reduktion af sigtbarheden vurderes derfor at være uden betydning for marsvin.
Undersøgelser har også vist, at synet ikke er afgørende for sæler i forhold til at
navigere og finde føde i vand. Da et sedimentspild forventes at være begrænset og
midlertidigt, er det derfor ikke sandsynligt, at der vil forekomme adfærdsmæssige
ændringer, som kan forårsage væsentlige påvirkninger på sæler.
Effekter af støj på havpattedyr kan generelt inddeles i forskellige påvirkningszoner,
som hørbarhed, adfærdsreaktioner, maskering af andre lyde og fysiologiske skader,
som midlertidigt eller permanent høretab, og i ekstreme tilfælde andre fysiologiske
skader eller død.
Permanente høreskader benævnes PTS (Permanent Threshold Shift) og midlertidige
TTS (Temporary Threshold Shift). Da forskellige dyregrupper har forskellig hørelse og
sandsynligvis også forskellig følsomhed overfor støj, er udbredelsen af zonerne
38
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0039.png
artsspecifik [47]. Ifølge vejledningen fra National Marine Fisheries Service (NOAA) fra
2018 fremgår følgende grænser for kontinuert støj for hhv. TTS og PTS hos sæler og
marsvin (Tabel 8-7). Marsvin er mere følsomme overfor støj, da de har de laveste
grænser for TTS og PTS sammenlignet med sæler.
Tabel 8-7 Tærskelværdier for temporære (TTS) og permanente (PTS) grænser for
hørenedsættelse for sæler og marsvin udsat for kontinuert undervandsstøj (dB re 1
µPa2s SEL cum).
Art
TTS
(dB re 1 µPa2s SEL
cum)
PTS
(dB re 1 µPa2s SEL
cum)
Gråsæl og sættet sæl (PW
pinnipedia)
Marsvin (HF-hvaler)
181
153
201
173
Støjfølsomheden hos tandhvaler, bl.a. marsvin, er kendetegnet ved meget høj
følsomhed (lave tærskler) overfor høje frekvenser, langt op i ultralydsområdet
startende fra ca. 10 kHz til 100-160 kHz og med en meget skarp øvre grænse for
hørelsen. Marsvin har den højeste, øvre grænse omkring 160 kHz. Under 10 kHz falder
følsomheden jævnt [47].
Kontinuert støj fra boringer, fartøjer og installationer vurderes at være meget lokale
og medføre ubetydelige påvirkninger, da risikoen for PTS og TTS kun er til stede i
umiddelbar nærhed af kilden (< 100 m). Påvirkningen er derudover midlertidig.
Den største potentielle påvirkning vil være påvirkninger fra impulsstøj under seismiske
undersøgelser i både anlægs- og driftsfasen. De danske myndigheder anbefaler
følgende grænseværdier [48] (Tabel 8-8) for høreskader og adfærd som følge af
impulsstøj.
Tabel 8-8 Estimerede grænseværdier for adfærd og PTS på marsvin og sæler for
impulsstøj (se [48]).
Påvirkningstype*
PTS
(uvægtet)
Impulsstøj
(Pæleramning)
190 dB
SELcum
Marsvin
TTS
(uvægtet)
175 dB
SELcum
140 dB
SEL
Sæler
TTS
(uvægtet)
176 dB
SELcum
142 dB
SEL
Adfærd
PTS
(uvægtet)
200 dB
SELcum
Adfærd
SEL-grænseværdier i dB re 1 μPa
2
s under vand
Udbredelsen af undervandsstøj afhænger af den forventede lydhastighedsprofil for
vandsøjlen, vanddybden og de geoakustiske egenskaber for havbunden. Ved en
kombination af grænseværdierne, anlægsaktiviteterne og en model, der kan beregne
støjudbredelsen, kan der ved en senere miljøkonsekvensvurdering foretages en
specifik vurdering af påvirkningen af havpattedyr ved etableringen ved CO
2
-lagring og
udførelse af seismiske undersøgelser.
Modelleringer af undervandsstøj ved brug af airguns ved Ravn-feltet [10] viser, at der
for marsvin kan være risiko for PTS i op til 3 km afstand og ca. 1 km afstand for sæler.
For TTS er afstanden 10-11 km. Der kan forekomme forstyrrelse og ændring i adfærd i
op til 21 km afstand, hvilken kan medføre fortrængning af marsvin og sæler.
39
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
Modellering af undervandsstøj ved ramning (conductor ramming) viser, at der ikke er
risiko for PTS, og at TTS kun kan forekomme < 100 m fra kilden.
Det skal understreges, at modelberegningerne er foretaget
uden
implementering af
afværgetiltag. Med passende afværgetiltag vil resultatet være væsentligt anderledes,
hvilket understreger vigtigheden af at implementere afværgetiltag for at sikre
beskyttelsen af havpattedyr.
PTS, TTS og adfærd
Som nævnt ovenfor forventes det, at der vil kunne være en risiko for permanente
høreskader, der kan medføre væsentlige påvirkninger af sæler og marsvin, hvis der
ikke gennemføres afværgetiltag. Afværgeforanstaltninger i form af pingere og soft-
start etc. vil sandsynligvis reducere påvirkningerne betydeligt.
Det forventes at Energistyrelsens procedurer for forundersøgelser til havs følges ved
seismiske undersøgelser, hvor soft-start varigheden tilpasses støjniveauet fra udstyret
[49]. Herved kan marsvin og sæler undvige støjkilden, hvorved risikoen for PTS og
TTS er minimal. Påvirkningen af marsvin kan derudover reduceres ved undgå perioder,
hvor marsvinene kælver og parrer sig, hvilket er fra juni til og med august for
størstedelen af bestanden i Nordsøen.
Det er sandsynligt, at der under seismiske undersøgelser vil ske adfærdsændringer og
fortrængning af marsvin og sæler i området. Påvirkningen vil være reversibel og
kortvarig. Undersøgelser ved havvindmølleparker tyder på, at dyr, der forlader
området i anlægsfasen, vender tilbage i løbet af få dage [34].
Da planområdet ikke er et kerneområde for marsvin, og det ligger i mere end 55 km
afstand fra kendte danske kerneområder for marsvin, herunder habitatområderne
Sydlige Nordsø, Gule Rev og Skagens Gren og Skagerrak, og da området ligger langt
fra sælkolonier vurderes den sandsynlige påvirkning af havpattedyr ikke at være
væsentlig. Der er derfor ikke risiko for væsentlige grænseoverskridende påvirkninger.
Bilag IV
–
vurdering
I Danmark er hvaler de eneste marine arter, der findes på habitatdirektivets bilag IV,
og af de arter, der kan forekomme i Danmark, er marsvin den eneste art, som med
sikkerhed yngler i dansk farvand. En række andre arter af hvaler, der også er omfattet
af habitatdirektivets bilag IV, forekommer kun sporadisk og fåtalligt i de danske
farvande, og de er derfor ikke vurderet nærmere.
For arter på bilag IV skal det sikres, at der ikke sker forsætlig drab, forstyrrelse eller
indfangning af individer, og at yngle- og rasteområder ikke påvirkes, så den økologiske
funktionalitet for arten forringes. Med den økologiske funktionalitet forstås en bred
betragtning af artens yngle- og rasteområder.
Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter vil ikke omfatte forsætlig fangst
eller drab af marsvin og vil heller ikke resultere i forringelse eller ødelæggelse af
yngle- eller rasteområder.
Den største påvirkning af marsvinene stammer fra støjpåvirkning og brugen af
seismisk udstyr, som er nærmere beskrevet i forrige afsnit. Med de afværgetiltag, der
må forventes at blive iværksat, som beskrevet i vurderingen af havpattedyr ovenfor,
40
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
vurderes det, at risikoen for skadevoldende undervandsstøj (PTS) vil være ubetydelig,
da dyrene får tid til at forlade og undgå undersøgelsesområdet.
Undervandsstøj vurderes derfor ikke at medføre væsentlig påvirkning. Den indirekte
påvirkning fra undervandsstøj som følge af, at dyrene undgår området vurderes som
midlertidig. Støjpåvirkning vil derfor ikke medføre væsentlige påvirkninger af marsvin
eller en forringelse af bestandens økologiske funktionalitet.
Afværgetiltag og anbefalinger
I forbindelse med den nærmere planlægning af pilot- og demonstrationsprojekter for
CO
2
-lagring anbefales det at inkludere afværgetiltag i forbindelse med meget støjende
aktiviteter, som f.eks. seismiske undersøgelser, for at forhindre væsentlige
påvirkninger af havpattedyr. Udover de forventede krav fra myndighederne om brug af
soft-start inden arbejdet påbegyndes kan støjreducerende afværgetiltag være
boblegardiner, pingere samt sælskræmmere.
8.5
Naturbeskyttelsesområder andre end Natura 2000
Der ligger ingen naturbeskyttelsesområder inden for afgrænsningen af planen for CO
2
-
lagring i Nordsøen. Både mod vest og nordøst afgrænses planområdet af nye,
udpegede havstrategiområder, hhv. havstrategiområde H og havstrategiområde G,
som i forbindelse med indsatsprogrammet for planperiode 2021-2027 færdiggøres med
udgangen af 2021.
Havstrategiområde G
Havstrategiområdet er på 1.099 km
2
med dybder fra 35-58 m [50], og det ligger ud
mod kanten af det danske farvand på højde med Thyborøn. Havstrategiområdet
indeholder 3 prioriterede naturtyper, herunder dyb sandbund, sten og gruset bund,
som ikke findes i andre af de beskyttede områder i Nordsøen og Skagerrak. Centralt i
området findes et strengt beskyttet område på 426 km
2
, som ikke må befiskes
hverken kommercielt eller rekreativt.
Det samlede havstrategiområde G ligger uden for de mest produktive zoner, men
marsvin og vågehval forekommer lejlighedsvist i området. Hele området overlapper
med et areal, der jf. den danske Havplan er udlagt til efterforskning og indvinding af
olie og gas, og det overlapper desuden med en sejladskorridor. Der må ikke foregå
CO
2
-lagring, herunder konstruktioner, boringer, seismiske undersøgelser mv., i selve
området, men der er ikke begrænsninger for aktiviteter uden for områderne, uanset
om de kan medføre en påvirkning ind i området.
8.5.1
8.5.2
Havstrategiområde H:
Havstrategiområdet ligger i den vestligste del af dansk farvand med et areal på 414
km
2
og med dybder på 60-80 m [50]. Udpegningen af området bidrager til at sikre en
geografisk jævn fordeling af naturbeskyttelsesområder. Havstrategiområdet indeholder
den prioriterede naturtype ’dyb mudderbund’, som indeholder samfund med rødlistede
(truede) arter og samfund af eksempelvis molboøsters, rød søfjer, nedgravede
krebsdyr og flere arter af sømus. Centralt i området er 259 km
2
under streng
beskyttelse. Ligesom for havstrategiområde H, overlapper hele området med et areal
udlagt til efterforskning og indvinding af olie og gas, jf. den danske Havplan, og der
må under samme vilkår som for havstrategiområde H ikke foregå CO
2
-lagring.
41
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0042.png
Placering af havstrategiområde G og H ses på Figur 8-2.
Figur 8-2 Placering af havstrategiområder og Natura 2000-områder, som ligger i
nærheden af planområdet for CO2-lagring i Nordsøen.
Påvirkningerne af havstrategiområderne sker i forhold til havstrategidirektivet i kapitel
12.
8.6
Natura 2000
Nærmeste marine Natura 2000-område er det tyske område Doggerbank
(DE1003301), som afgrænser dansk farvand mod syd. Afstanden fra planområdet til
Doggerbank er ca. 22 km fra planområdets sydvestlige afgrænsning, se
Figur 8-2.
De potentielle aktiviteter, som muliggøres gennem bekendtgørelsen, omfatter
undersøgelser af havbunden, inklusiv seismiske undersøgelser, boringer i havbunden,
installationer på havbunden og transport. Rækkevidden af undervandsstøj fra
aktiviteterne forventes at have en mindre udbredelse end 22 km.
Der er foretaget en væsentlighedsvurdering af Doggerbank (DE1003301) og N1, mens
det jf. afgrænsningsnotatet for bekendtgørelsen [42] vurderes, at øvrige
habitatområder i dansk farvand ikke vil blive væsentligt påvirket som følge af mulige
aktiviteter, der muliggøres gennem bekendtgørelsen, som følge af den store afstand til
områderne.
42
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0043.png
8.6.1
Doggerbank (DE1003301)
Udpegningsgrundlaget for det udvidede Doggerbank består af følgende naturtyper og
arter, se
Tabel 8-9.
Tabel 8-9 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Doggerbank (DE1003301)
[20].
Natura 2000-
område
DE1003301
Navn
Doggerbank
Afstand til
planområdet
(km)
22 km
Udpegede arter og
habitattyper
Sandbanke (1110)
Marsvin (1351)
Spættet sæl (1365)
Mallemuk
Sildemåge
Sule
Ride
Lomvie
Doggerbank ligger i et biogeografisk skel, hvor der findes kuldetilpassede bentiske
arter mod nord og en fauna, der foretrækker mere tempererede farvande mod syd.
Sandområderne i området er koloniseret af et særligt samfund af finsand- og
havbundsarter, som kaldes Bathyporeia-Fabulina (amphipod-tellin) samfundet [51].
Vurdering
Som følge af afstanden til Doggerbank vurderes det ikke, at der kan forekomme
påvirkninger af naturtyper og fugle på udpegningsgrundlaget. En væsentlig påvirkning
som følge af planen kan dermed på forhånd afvises for naturtyper og fugle.
Afstanden på 22 km betyder, at der sandsynligvis ikke vil være nogen påvirkning som
følge af undervandsstøj i Natura 2000-området. Da udstyret, der anvendes til de
seismiske undersøgelser, ikke er kendt, kan der potentielt forekomme korte perioder,
hvor støjniveauet kan medføre adfærdsændringer hos marsvin. Da der er tale om
kortvarige og midlertidige påvirkninger i en mindre del af Natura 2000- området,
vurderes en påvirkning at være ubetydelig. For sæler er afstanden for stor til, at der
kan forekomme påvirkninger i Natura 2000-området.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bekendtgørelsen ikke vil medføre en
væsentlig negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med
risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for at
udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
Der skal foretages en særskilt vurdering af de potentielle påvirkninger på Natura 2000-
områderne i forbindelse med konkrete vurderinger.
Der er ikke øvrige Natura 2000-områder eller andre naturbeskyttelsesområder i
udenlandsk farvand, der potentielt kan påvirkes af planen, hvorfor der ikke er
grænseoverskridende påvirkninger.
8.6.2
Fuglebeskyttelsesområde F126 Skagerrak:
Der udpeges et nyt fuglebeskyttelsesområde i Skagerrak, der forløber fra området
omkring Skagens Gren mod øst ud til den eksklusive økonomiske zone (EEZ) til
Sverige og mod nord til den eksklusive økonomiske zone (EEZ) til Norge, langs Norske
43
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0044.png
Rende og mod sydvest ud i Nordsøen. Området er udpeget til beskyttelse af mallemuk
og storkjove. Ændringen resulterer i, at det eksisterende Natura 2000-område (N1
Skagens Gren og Skagerrak) udvides. Natura 2000-område N249 Store Rev
nedlægges, og habitatområde H258 Store Rev, der tidligere var knyttet til N249,
knyttes fremover til N1.
Udpegningsgrundlaget for det udvidede N1 Skagens Gren og Skagerrak består af
følgende naturtyper og arter, se Tabel 8-10.
Tabel 8-10 Udpegningsgrundlag for det kommende Natura 2000-område N1 Skagens
Gren og Skagerak.
Natura 2000-
område
*DK00FC370
Navn
Skagens Gren og
Skagerrak
Afstand til
planområdet
(km)
55 km
Udpegede arter og
habitattyper
Rev (1170)
Boblerev (1180)
Marsvin (1351)
Mallemuk,
storkjove
Vurdering
Som følge af afstanden til N1 vurderes der at ikke forekomme påvirkninger af
naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. En væsentlig påvirkning som følge af
bekendtgørelsen kan dermed på forhånd afvises for naturtyper og arter.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bekendtgørelsen ikke vil medføre en
væsentlig negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget med
risiko for skadevirkning. Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for at
udarbejde en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens § 6 stk. 2.
9
Jordbund (havbund og undergrund)
Påvirkningen af jordbund omfatter fysisk påvirkning af havbunden og undergrunden
ved nye anlæg og injektion og lagring af CO
2
i undergrunden. CO
2-
injektion vil påvirke
undergrunden ved at øge trykket, fortrænge eksisterende væsker (vand og evt. olie
og/eller gas) eller gennem kemiske reaktioner.
Som vist på
Figur 9-1
sker injektion og lagring i et underjordisk reservoir, der er
beskyttet af et lag af dækbjergarter (caprock), som reducerer opstigningen af CO
2
til
det marine miljø. Den injekterede CO
2
vil fortrænge den eksisterende væske og stige
opad, hvor det akkumuleres under dæklaget.
Injektion ved høje tryk kan forårsage frakturering med potentiel fare for brud på den
forseglende bjergart. Med tiden optages noget af CO
2
-mængden i vandet i reservoiret,
som derved siver ned til bunden af reservoiret, fordi det er tungere end vand uden
CO
2
. Over tid vil en stigende del af CO
2
en mineralisere til fast form og hastigheden
afhænger af pH-værdi og tilstedeværende mineraler [52].
44
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0045.png
En andel af CO
2
-mængderne vil blive i superkritisk form
11
og stige op gennem de
beskyttende bjerglag. Opstigningen vil afhænge af en række faktorer som tryk,
tykkelse, sprækker og forkastninger i dæklaget og tætheden af boringerne [53].
Figur 9-1 CO
2
-lagring i reservoir.
De reservoirer, der i for tiden vurderes som mest oplagte til CO
2
-lagring, findes i
sandsten. I tilfælde af reservoirer i kalksten, kan der være en øget risiko i og med, at
der ved nedpumpning af CO
2
kan forventes en ændret pH i kalkstensreservoiret. Det
kan potentielt resultere i opløsning af bjergarten og derved ændring af dens
egenskaber, og i sidste ende en øget udsivning af CO
2
til havbunden.
Påvirkninger af specifikke reservoirbjergartstyper, tæthed af dæklag og jordlag, og
konsekvenser af forskelligt tryk i forskellige bjergarter, herunder risiko for
frakturering, vil afhænge af designet i de konkrete projekter og forholdene skal derfor
undersøges detaljeret på projektniveau.
I de konkrete projekter til injektion og lagring er der krav om, at geologien og risici
beskrives og vurderes, herunder at der foretages en vurdering af injektionsboringernes
integritet, at frakturering undgås, og at trykket fra injektionen ikke reaktiverer
eksisterende forkastninger. Her kommer de mange års erfaringer fra olie- og
gassektoren til gavn, herunder erfaringer om at injicere CO
2
.
9.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
På planniveau vurderes området i Nordsøen at være velegnet til lagring, og det er
sandsynligt, at pilot- og demonstrationsprojekter for injektion og lagring i sandsten i
Nordsøen ikke vil indebære større påvirkninger af havbund og undergrund end i 0-
alternativet, hvor lagring af CO
2
ventes udført på andre lokaliteter, herunder
udenlandske.
11
Når CO2 pumpes ned i ca. 800 meters dybde opnås det såkaldte kritiske punkt for CO
2
-gas, hvor tryk og temperatur
er så høj, at gassen skifter form til en superkritisk væske. Det gør CO
2
meget mere kompakt end i gastilstanden, hvor
den har tyngde som en væske, men kan bevæge sig som en gas. [52]
45
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0046.png
Der er stor usikkerhed omkring antallet, typen og placeringen af pilot- og
demonstrationsprojekter. Derfor er vurderingen af væsentligheden en overordnet
betragtning, og væsentligheden af påvirkningen af de konkrete projekter vil variere,
når de miljøvurderes efterfølgende.
På baggrund af ovenstående vurderes bekendtgørelsens påvirkning af jordbund
(havbund og undergrund) at være mindre til moderat i lokale områder, hvor CO
2
pumpes ned i undergrunden. Pilot- og demonstrationsprojekterne vil kun påvirke en
lille del af havbunden og undergrunden i det geografisk store planområde.
Påvirkningen af undergrunden vurderes derfor at være ikke-væsentlig.
Påvirkningen fra anlægsarbejder for eventuel ny infrastruktur vurderes på planniveau
ikke at være en væsentlig påvirkning af jordbund. Påvirkningen har en kumulativ
karakter, der spiller sammen med påvirkningen af havbunden fra andre aktiviteter i
Nordsøen. Den kumulative påvirkning vurderes ikke væsentlig.
Påvirkningerne er opsummeret i Tabel 9-1:
Tabel 9-1. Potentielle påvirkninger af jordbund.
Miljøemne
Jordbund
Typer og grad af påvirkning
Mindre til moderat påvirkning af
undergrunden ved injektion og lagring af CO
2
under 100 kilotons.
Større påvirkning af havbunden i forbindelse
med anlægsaktiviteter
Kortvarig/
midlertidig
Ikke væsentlig,
negativ
Varighed
Langvarig
Væsentlighed
Ikke væsentlig,
negativ
I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningen
række ind i den norske undergrund og dermed blive en grænseoverskridende
påvirkning. Den eventuelle grænseoverskridende karakter vil blive afklaret og vurderet
i de pågældende projekter. GEUS har derudover afklaret, at det er usandsynligt, at
injiceret CO
2
kan bevæge sig ind i den tyske del af Nordsøen gennem den geologiske
struktur grabensystemet [54].
10
Kumulative påvirkninger
Bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter dækker et område, hvor der er
et stigende antal aktiviteter. Der er fortsat indvinding af olie- og gas i området,
området overlapper med planer om Energiø Nordsøen og danske havmølleparker,
området grænser op til norsk farvand med planer om vedvarende energi og olie-gas
indvinding, og endelig er der i tysk farvand også planer om havmølleparker.
Aktiviteterne vil samlet lede til en kumulativ påvirkning af en lang række miljøemner.
Det indebærer kumulative påvirkninger fra et øget omfang af støj fra kilder som
seismiske undersøgelser, nedramning og fartøjer, der kan påvirke især marine
pattedyr.
Bekendtgørelsen vurderes med de ikke væsentlige påvirkninger at medføre et meget
begrænset bidrag til de kumulative påvirkninger af havpattedyr, havfugle, fisk,
bundvegetation og havbund. Der er på det foreliggende grundlag beskrevet i
46
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
ovenstående kapitler ikke fundet belæg for at konkludere, at de kumulative
påvirkninger er væsentlige.
11
Grænseoverskridende virkninger
En grænseoverskridende påvirkning er en påvirkning forårsaget af planer eller
projekter, som strækker sig på tværs af nationale grænser. Planområdet grænser op
til Norge og ligger tæt på England og Tyskland, og der er derfor foretaget en vurdering
af, om påvirkninger ved implementering af bekendtgørelsen kan medføre
grænseoverskridende virkninger.
I
Tabel 3-1
angives det, om de særlige kilder til risiko og miljøpåvirkninger kan have
en grænseoverskridende karakter. Det er kun udbredelsen af undervandsstøj, der kan
være grænseoverskridende og som potentielt kan være væsentlig for havmiljøet. Der
er under hvert miljøemne foretaget en vurdering af, om påvirkningen af miljøet er
grænseoverskridende og væsentlig eller uden betydning.
I de potentielle lagringsområder, der ligger op mod norsk farvand, kan påvirkningerne
række ind i norsk farvand og dermed blive en grænseoverskridende påvirkning.
Påvirkningerne er vurderet ikke væsentlige.
I de potentielle lagringsområder, der ligger tættest på engelsk og tysk farvand,
vurderes påvirkningerne af nye CO
2
-lagringsaktiviteter i planområdet ikke at lede til
væsentlige grænseoverskridende påvirkninger. På baggrund af en ekspertvurdering fra
GEUS [52] er det afklaret, at det er usandsynligt, at injiceret CO
2
kan bevæge sig ind i
den tyske del af Nordsøen gennem geologiske strukturer (grabensystemet), og
dermed kan en væsentlig påvirkning udelukkes.
12
Havstrategidirektivet
I Danmark er vandkvaliteten i havet omfattet af miljømål i Havstrategidirektivet
(MSFD, direktiv 2008/56/EF) og i Vandrammedirektivet (2000/60/EF).
Havstrategidirektivet gennemføres i Danmark via Danmarks Havstrategi, mens
Vandrammedirektivet udmøntes via Vandområdeplanerne. Som beskrevet i
afgrænsningsnotat er planområdet i Nordsøen langt fra land (ca. 115 km), og
bekendtgørelsen vurderes derfor ikke direkte eller indirekte at lede til en påvirkning
indenfor vandplanlægningens geografiske afgrænsning. Forholdet skal dog fortsat
overvejes i de konkrete projekter.
Danmarks Havstrategi gælder for havområder fra tidevandsgrænsen og til 200-
sømilegrænsen, og strategien dækker derfor samtlige danske farvande
(territorialfarvande og inden for EØZ’en). Den del af vandrammedirektivet, der
omhandler havvand, dækker området mellem den danske kystlinje og 1-
sømilegrænsen, hvad angår havvands økologiske tilstand, og til 12-sømilegrænsen,
hvad havvands kemiske tilstand angår. Der er et geografisk overlap mellem
direktiverne i 12-sømilezonen, og i det område omfatter Danmarks Havstrategi emner,
der ikke er omfattet af vandrammedirektivet.
47
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0048.png
Havstrategidirektivet beskriver 11 deskriptorer, der bruges til at opnå en god
miljøtilstand for havmiljøet (Tabel 12-1). Deskriptorerne omfatter både receptorer og
påvirkningskilder, der bruges til at klarlægge den menneskelige påvirkning af marine
økosystemer. Kombinationen af årsag og effekt er beskrevet i mere generelle termer,
og Havstrategidirektivet indeholder ikke klare kriterier til at definere en ”god”
miljøtilstand. EU-Kommissionen har derfor udarbejdet en liste med detaljerede
kriterier og metodiske standarder, der kan hjælpe medlemsstater med at sikre deres
arbejde med at opnå en god miljøtilstand, også kaldet GES
12,13
. Havstrategidirektivet
er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse af lov om havstrategi
14
.
Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i de danske farvande langs
vestkysten som ikke-god, og de mest signifikante menneskeskabte belastninger
relaterer sig til eutrofiering, ikke-hjemhørende arter og fiskeri [1].
Tabel 12-1. Beskrivelse af deskriptorer i Danmarks Havstrategi samt kriterier for
opnåelse af god miljøtilstand og den nuværende miljøtilstand for de enkelte
deskriptorer baseret på Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II [1]
Nuværende
Deskriptor
Beskrivelse af god
miljøtilstand
Relevante
tilstandskriterier
miljøtilstand for
farvandet ud for
Vestkysten
D1
Biodiversitet
Biodiversiteten
opretholdes, og
tætheden af arter
svarer til de
fremherskende
fysiografiske,
geografiske og
klimatiske forhold.
Dødelighed fra bifangst er
under grænsen for trusler
mod bestandsstørrelsen for
hver art
Tæthed af populationer og
populationens
sammensætning påvirkes
ikke negativt af
menneskelige aktiviteter
Habitatets udbredelse og
tilstand understøtter
arternes behov i deres
forskellige livsstadier
D2
Ikkehjemmehør
ende arter
Ikke-hjemmehørende
arter indført ved
menneskelige
aktiviteter ligger på
niveauer, der ikke
ændrer
økosystemerne i
negativ retning.
D3
Erhvervsmæssig
t udnyttede
fiskebestande
Populationerne af alle
fiske- og skaldyrarter,
der udnyttes
erhvervsmæssigt,
Dødeligheden for
populationer af
kommercielle fiskearter
ligger på eller under
Ikke god
Antallet af nyligt indførte
ikkehjemmehørende arter
via menneskelige aktiviteter
minimeres og reduceres om
muligt til ingen.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier for bl.a.
fugle, fisk og pelagiske
habitater, se a)
nedenfor.
12
European Commission, Our Oceans, Seas and Coasts - Achieve Good Environmental Status,
http://ec.europa.eu/environment/marine/good-environmental-status/index_en.htm
13
Kommisionens afgørelse (EU) 2017/848.
http://ec.europa.eu/environment/marine/good-environmental-
status/index_en.htm
14
Bekendtgørelse nr. 117 af 26/01/2017 af lov om havstrategi,
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=186414.
48
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0049.png
Nuværende
Deskriptor
Beskrivelse af god
miljøtilstand
Relevante
tilstandskriterier
miljøtilstand for
farvandet ud for
Vestkysten
ligger inden for sikre
biologiske grænser og
udviser en alders- og
størrelsesfordeling,
der er betegnende for
en sund bestand.
grænsen for maximum
sustainable yield (MSY)
15
.
Gydebiomassen for
kommercielle fiskearter er
større end grænsen for
produktion af MSY.
Alders- og
størrelsesfordeling af
individer indikerer en sund
bestand med en stor andel
af gamle/store individer
D4
Havets fødenet
Alle elementer i havets
fødenet, i den
udstrækning de er
kendt, er til stede og
forekommer med
normal tæthed og
diversitet og på
niveauer, som er i
stand til at sikre en
langvarig artstæthed
og opretholdelse af
arternes fulde
reproduktionsevne.
Fødenettets
artssammensætning og
arternes udbredelse
påvirkes ikke negativt af
menneskelige aktiviteter
Tætheden af arter og
størrelsesfordelingen af
arter i fødenettet påvirkes
ikke negativt af
menneskelige aktiviteter
Fødenettets produktivitet
påvirkes ikke negativt af
negativt af menneskelige
aktiviteter
D5
Eutrofiering
Menneskeskabt
eutrofiering så vidt
muligt er minimeret,
navnlig de negative
virkninger heraf,
såsom tab af
biodiversitet,
forringelse af
økosystemet,
skadelige
algeopblomstringer og
iltmangel på
havbunden.
D6
Havbundens
integritet
Havbundens integritet
er på et niveau, der
sikrer, at
økosystemernes
struktur og funktioner
bevares, og at især
Omfanget af habitattab som
følge af menneskelig
aktivitet, og graden af
negative effekter herfra,
overskrider ikke en given
andel af den naturlige
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Herunder mangler der
opgørelser af, hvilke
fysiske forstyrrelser, der
Klorofyl (Chl a)
koncentrationer er ikke på
niveauer, som indikerer
eutrofiering
Algeopblomstringer er ikke
på niveauer, som indikerer
eutrofiering
Iltindholdet er ikke under
koncentrationer, hvor
bundfauna påvirkes
negativt, som følge af
eutrofiering
Ikke god, se b) nedenfor.
Ikke god, afhængig af
tilstand under deskriptor
1, se a) nedenfor.
Maximum sustainable yield betegner den maksimale mængde fisk, der i gennemsnit kan fanges per år, hvis fiskeriet
skal være bæredygtigt.
15
49
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
2546036_0050.png
Nuværende
Deskriptor
Beskrivelse af god
miljøtilstand
Relevante
tilstandskriterier
miljøtilstand for
farvandet ud for
Vestkysten
bentiske økosystemer
ikke påvirkes negativt.
D7
Hydrografiske
ændringer
Permanent ændring af
de hydrografiske
egenskaber påvirker
ikke de marine
økosystemer i negativ
retning.
udbredelse af habitatet i det
givne vurderingsområde
Rumlig udbredelse og
fordeling af permanent
ændring af hydrografiske
forhold (f.eks. ændringer i
bølgeaktivitet, strømme,
saltholdighed, temperatur)
på havbunden og i
vandsøjlen, der især er
forbundet med fysisk tab af
den naturlige havbund
D8
Forurenende
stoffer
Koncentrationer af
forurenende stoffer
ligger på niveauer, der
ikke medfører
forureningsvirkninger.
Koncentration af
forurenende stoffer ligger
ikke over fastlagte
grænseværdier
Forurenende stoffers
negative påvirkning af
tilstanden af arter eller
habitater minimeres og om
muligt undgås helt.
D9
Forurenende
stoffer i fisk og
skaldyr til
konsum
Forurenende stoffer i
fisk og skaldyr til
konsum overstiger
ikke de niveauer, der
er fastlagt i
fællesskabslovgivninge
n eller andre relevante
standarder.
D10
Marint affald
Egenskaberne ved og
mængderne af affald i
havet skader ikke
kyst- og havmiljøet.
Sammensætningen,
mængden og udbredelsen
af marint affald, herunder
mikroaffald, ligger på en
grænse, som ikke udgør en
skade for det kystnære og
marine miljø
D11
Undervandsstøj
Indførelsen af energi,
herunder
undervandsstøj,
befinder sig på et
niveau, der ikke
påvirker havmiljøet i
negativ retning.
Udbredelse i tid og sted
samt lydniveau for
menneskabte impulslyde,
samt kontinuert lavfrekvent
støj, overskrider ikke
grænser, som påvirker
marine dyr på
populationsniveau.
a) For Nordsøen: Marsvin og spættet sæl vurderes at være i gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for
gråsæl er ugunstig. Tærskelværdier mangler for biodiversitet for fugle og fisk.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
Niveauer af forurenende
stoffer i spiselige dele af
marine fisk, skaldyr og
planter som fanges eller
dyrkes naturligt, overskrider
ikke fastlagte
grænseværdier
God økologisk tilstand er
opnået for de fleste
stoffer, på nær dioxin og
PCB (hvilket primært
relaterer sig til
Østersøen)
Ikke god. Gælder
specifikt for
koncentrationer af PBDE
og kviksølv samt i
forhold til negative
effekter af forurenende
stoffer på arter.
påvirker havbundens
habitater negativt.
Kan ikke vurderes på
grund af manglende
tærskelværdier.
50
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
b) For Nordsøen og Skagerrak: OSPARs samlede vurdering viser, at der er god tilstand i de åbne danske
havområder i Nordsøen og Skagerrak, der er langt fra land, men der er endnu ikke opnået god tilstand i de
åbne havområder, der er tættere på land. Områder indenfor en sømil varetages af vandrammedirektivet.
12.1
Vurdering af miljøpåvirkninger
Potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter kan
være sedimentspild og udslip af CO
2
, andre gasser, kemikalier eller olie. Herudover
kan der være påvirkninger fra undervandsstøj. Miljørapporten behandler de potentielle
kilder til påvirkninger på et overordnet niveau, idet de forventede påvirkninger vil
afhængige af det konkrete projekt. Alt efter om pilot- og demonstrationsprojekterne
indebærer etablering af nye anlæg på havbunden, kan der også ske potentielle
påvirkninger i form af tab af habitat og ændring af habitat.
Som det fremgår af afsnit 8 og 9, vil selve planen for CO
2
-lagring i Nordsøen ikke
udgøre en væsentlig negativ påvirkning af den biologiske mangfoldighed eller af
jordbund, når de afværgeforanstaltninger og anbefalinger, der er beskrevet i afsnit 14
anvendes.
Uheld i form af f.eks. skibskollisioner vil udgøre den primære potentielle årsag til spild
af forurenende stoffer til havmiljøet. Skibe, som benyttes til anlægs- og driftsfasen,
skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for at forebygge og undgå uheld til
søs.
Hvis uheld alligevel sker, vil olie og lignende som udledes i forbindelse med et uheld
blive opsamlet. Eventuelle små resterende mængder fortyndes hurtigt i nærområdet
og vil medføre en ubetydelig påvirkning af havområdets kemiske tilstand.
I forhold til potentielle påvirkninger af havstrategiens deskriptorer, som er beskrevet
overstående afsnit om miljøstatus, skal der for hver enkelt deskriptor i forbindelse med
det konkrete projekt foretages en vurdering af, om projektet vil kunne påvirke
muligheden for at opnå god tilstand for deskriptoren. For havstrategiens deskriptorer
kan der være potentielle påvirkninger fra projektet på en række af deskriptorerne,
herunder D1, biodiversitet, D6 havbundens integritet og D11 undervandsstøj.
De potentielle påvirkninger fra bekendtgørelsen for pilot- og demonstrationsprojekter
vurderes på baggrund af ovenstående samlet set ikke at udgøre en væsentlig
påvirkning af muligheden for opnåelse af god tilstand for deskriptorerne i Danmarks
Havstrategi.
13
Manglende viden og eventuelle usikkerheder
Den teknologiske udvikling for transport, injektion og lagring af CO
2
er for tiden
omfattende. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen er derfor præget af en række
usikkerheder relateret til den teknologiske udvikling. Der er desuden en række
usikkerheder omkring interessen i pilot- og demonstrationsprojekter for lagring af CO
2
.
Ligesom i flere andre danske farvande langt fra kysten er der begrænset viden om
biologi, kulturarv, mv. i planområdet. Det skyldes, at der er et begrænset antal
detaljerede undersøgelser i området. Miljørapporten er baseret på eksisterende viden
51
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
og har lagt eksisterende undersøgelser og kortlægninger til grund, men undersøgelser
i forbindelse med miljøvurderinger af konkrete projekter vil meget vel kunne ændre
billedet af miljøpåvirkninger, som baseres på den eksisterende viden.
14
Anbefalinger til afværgetiltag og overvågning
Afværgetiltag skal forebygge, begrænse og så vidt muligt opveje enhver væsentlig
negativ indvirkning på miljøet som følge af bekendtgørelsens gennemførelse. Der er i
miljørapporten ikke fundet væsentlige negative påvirkninger af bekendtgørelsen, og
der anbefales kun et enkelt afværgeforanstaltning.
Afværgetiltag til begrænsning af bekendtgørelsens miljøpåvirkninger skal ses i forhold
til, at de konkrete pilot- og demonstrationsprojekter er underlagt en række love og
bekendtgørelser, som opstiller krav og grænseværdier for at beskytte miljøet.
Bundfauna
I forbindelse med den nærmere planlægning af projekter for CO
2
-lagring anbefales det
af hensyn til rød søfjer at holde en afstand på 500 meter til det udlagte særligt
beskyttede havstrategiområde H, der er beskrevet i afsnit 8.5.2. Det vil ud fra et
forsigtighedsprincip reducere påvirkningen.
Marine pattedyr
Det forventes, at Energistyrelsens procedurer for forundersøgelser på havet følges ved
seismiske undersøgelser, hvor soft-start varigheden tilpasses støjniveauet fra udstyret
[48]. Herved kan marsvin og sæler undvige støjkilden, hvorved risikoen for PTS og
TTS er minimal. Påvirkningen af marsvin kan derudover reduceres ved undgå perioder,
hvor marsvinene kælver og parrer sig, hvilket er fra juni til og med august for
størstedelen af bestanden i Nordsøen.
Overvågning
Det vurderes, at overvågning af planens væsentlige indvirkninger på miljøet og
miljøtilstanden i de danske havområder kan ske gennem eksisterende
overvågningsaktiviteter i forbindelse havstrategi- og naturdirektiverne, samt i
forbindelse med NOVANA-programmet og målrettede overvågninger fastsat i
forbindelse med tilladelse til de konkrete projekter.
Der etableres således ikke en særskilt overvågning af planens påvirkninger.
15
Referencer
[1]
Miljø- og Fødevareministeriet, “Danmarks Havstrategi II, første del.,” 2019.
[Online]. Available:
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/5ecfd397-7cd3-432a-
a8f5-5590674cb003/Udkast til Danmarks Havstrategi II.pdf.
Retsinformation, “Bekendtgørelse af lov om maritim fysisk planlægning, LBK nr
400 af 06/04/2020.” 2020, [Online]. Available:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/400.
Energistyrelsen, “Idéoplæg Energiø Nordsøen Vi vil gerne,” no. August, p. 12,
2021, [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energioer/ideoplaeg_til_energioe_nordsoeen.p
[2]
[3]
52
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
df.
Regeringen, “En køreplan for lagring af CO2. Første del af en samlet CCS-
strategi.” 2021, [Online]. Available:
https://kefm.dk/Media/637606718216961589/Principaftale om CO2-
lagring.pdf.
Energistyrelsen; Rambøll, “Catalogue of Geological Storage of CO2 in
Denmark,” 2021.
Rambøll, “Assessment of the Market Potential for CO2 storage in Denmark,”
2021, [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/CCS/markedsanalyse_af_co2-
lagring_i_danmark.pdf.
Rambøll A/S, “Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale
Virkninger - Tyra,” 2015. [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/tyra_vvm_redegoerelse.pdf.
U. Henriksen, O.D., Maxon, C. and Degn, “Underwater sound from offshore
drilling activities. Potential effects on marine mammals.,” 2005.
Rambøll, “EXPLORATION WELL DK 9/16 VIBE-1 ENVIRONMENTAL IMPACT
ASSESSMENT SCREENING,” no. For: Wintershall Dea AG, 2019.
Rambøll, “Impact assesment Greater Ravn survey.” 2020.
Rambøll, “EIA screening Heulandite.” p. ver2, 2020.
Rambøll, “Northern Lights- Konsekvensvurdering med hensyn på fiskeri og
marint biologisk mangfold vest for grunnlinjen,” 2019.
N. S. 2 AG, “NORD STREAM 2 VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET,” 2017.
Energinet, “Miljøkonsekvensrapport Baltic Pipe, Gasrørledning i Nordsøen,”
2019.
DNV GL, “ENVIRONMENTAL RISK ANALYSIS AND STRATEGY FOR
ENVIRONMENTAL MONITORING, Miljørisiko for EL001, Northern Lights, mottak
og permanent lagring av CO2.”
Rashidi (et al.), “Field Case Study of Modelling the Environmental Fate of
Leaked CO Gas in the Marine Environment for Carbon Capture and Storage
CCS,”
SPE Asia Pacific Oil Gas Conf. Exhib. Novemb. 2020,
2020.
DNV GL, “Best Practice Guidance for Environmental Risk Assessment for
offshore CO2 geological storage,” 2015.
Rambøll og Offshore Center Danmark, “Environmental challenges associated
with decommissioning,” 2012.
Miljøministeriet, “Habitatbekendtgørelsen,” vol. BEK nr 209, 2021, [Online].
Available: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2091.
European Environmental Agency, “Access database of N2000 designations.”
https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/natura-12 (accessed Dec. 16,
2021).
Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Jyske Rev,
Lillefiskerbanke, Natura 2000-område nr. 248, Habitatområde H257,” 2020.
Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:
https://mst.dk/media/194109/n248-basisanalyse-2022-27-jyske-rev-
lillefiskerbanke.pdf.
Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Skagens Gren og
Skagerak, Natura 2000-område nr. 1, Habitatområde H1,” 2020. Accessed:
Mar. 05, 2021. [Online]. Available: https://mst.dk/media/194110/n1-
basisanalyse-2022-27-skagens-gren-og-skagerrak.pdf.
Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Sydlige Nordsø, Natura
2000-område nr. 246, Habitatområde H255, Fuglebeskyttelsesområde F113,”
2020. Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:
https://mst.dk/media/195717/n246-sydlige-nordsoe.pdf.
Miljøstyrelsen, “Natura 2000-basisanalyse 2022-2027, Sydlige Nordsø, Natura
2000-område nr. 246, Habitatområde H255, Fuglebeskyttelsesområde F113,”
53
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
2020. Accessed: Mar. 15, 2021. [Online]. Available:
https://mst.dk/media/195717/n246-sydlige-nordsoe.pdf.
Rambøll A/S, “Maersk Oil Esia-16 Redegørelse for Miljømæssige Og Sociale
Virkninger - Harald,” 2015. [Online]. Available:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/harald_vvm_redegoerelse.pdf.
Equinor, “Environmental Risk Analysis and Strategy for Envionmental
Monitoring - Equinor - Miljorisiko for EL001, Northern Lights, mottak og
permanent lagring av CO2,” 2019.
R. Callaway
et al.,
“Diversity and community structure of epibenthic
invertebrates and fish in the North Sea,”
ICES J. Mar. Sci.,
vol. 59, no. 6, pp.
1199–1214, 2002, doi: 10.1006/jmsc.2002.1288.
D. L. Kjelland, M. E., Woodley, C. M., Swannack, T. M., & Smith, “A re-view of
the potential effects of suspended sediment on fishes: potential dredging-
related physiological, behavioral, and transgenerational implications.,”
Environ.
Syst. Decis.,
vol. 35, no. 3, pp. 334–350, 2015.
B. Berry, W., Rubinstein, N., Melzian, B., & Hill, “The biological effects of
suspended and bedded sediment (SABS) in aquatic systems: a review.,”
United
States Environ. Prot. Agency, Duluth,
2003.
Popper A.N. and Hastings M.C., “REVIEW PAPER The effects of anthropogenic
sources of sound on fishes.,”
J. Fish Biol.,
vol. 75, pp. 455–489, 2009.
DNV ENERGY., “Effects of seismic surveys on fish, fish catches and sea
mammals. Report for the Cooperation group - Fishery Industry and Petroleum
Industry.,” 2007.
N. Miljøministeriet, “Havmøllepark Horns Rev 3. VVM-redegørelse, del 2. Det
marine Miljø,” 2014.
P. Schwemmer, B. Mendel, N. Sonntag, V. Dierschke, and S. Garthe, “Effects of
ship traffic on seabirds in offshore waters: implications for marine conservation
and spatial planning,”
Ecol. Appl.,
vol. 21, no. 5, pp. 1851–1860, Jul. 2011, doi:
10.1890/10-0615.1.
J. Tougaard, “Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer.
Del 2 - Påvirkninger,”
Aarhus Univ. DCE
–
Natl. Cent. Miljø og Energi,
vol. 45,
p. 51, 2014.
Naturstyrelsen, “Danmarks havstrategi - Basisanalyse,” 2012. [Online].
Available: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Basisanalysen.pdf.
T. Secher and H. B. Jensen,
Dansk pattedyrsatlas.
Gyldendal, 2007.
A. Galatius, “Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i
Danmark,”
DCE - Natl. Cent. Miljø og Energi,
p. 27 pp., 2017, [Online].
Available:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/Baggrund_om_
spaettet_sael_og_graasael.pdf.
C. De La Vega
et al.,
“Seasonal variation of harbor Seal’s diet from the wadden
sea in relation to prey availability,”
PLoS ONE,
vol. 11, no. 5. 2016, doi:
10.1371/journal.pone.0155727.
Miljø- og Fødevarestyrelsen, “Forvaltningsplan for sæler,” 2020.
B. J. McConnell, M. A. Fedak, P. Lovell, and P. S. Hammond, “Movements and
foraging areas of grey seals in the North Sea,”
J. Appl. Ecol.,
vol. 36, no. 4, pp.
573–590, 1999, doi: 10.1046/j.1365-2664.1999.00429.x.
S. Tougaard,
Spættet sæl s 252-257 og gråsæl s. 258-261. In: Dansk Pattedyr
Atlas, Baagøe, H.J. & T. S. Jensen (red.).
2007.
Rambøll, “Afgrænsningsnotat for bekendtgørelse for pilot- og
demonstrationsprojekter.” 2021.
S. Sveegaard, J. Nabe-Nielsen, and J. Teilmann, “Marsvins udbredelse og status
for de marine habitatområder i danske farvande,”
Aarhus Univ. DCE
–
Natl.
Cent. Miljø og Energi,
vol. 284, p. 36, 2018.
S. Sveegaard, “Harbour porpoise distribution: Methods, ecology and movement
54
 L 137 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om høring af lovmateriale om CO2-lagring
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
in Danish and adjacent waters – a review. PhD thesis.,” Aarhus University,
2011.
S. Sveegaard
et al.,
“High-density areas for harbor porpoises (Phocoena
phocoena) identified by satellite tracking,”
Mar. Mammal Sci.,
vol. 27, no. 1,
pp. 230–246, 2011, doi: 10.1111/j.1748-7692.2010.00379.x.
A. Gilles
et al.,
“Seasonal habitat-based density models for a marine top
predator, the harbor porpoise, in a dynamic environment,”
Ecosphere,
vol. 7,
no. 6, pp. 1–22, 2016, doi: 10.1002/ecs2.1367.
J. Tougaard, A. Universitet, and I. for Bioscience, “Vurdering af effekter af
undervandsstøj på marine organismer. Del 1 - Målemetoder, enheder og
hørelse hos marine organismer.,” 2014.
J. Tougaard, “Input to revision of guidelines regarding underwater noise from
oil and gas activities - effects on marine mammals and mitigation measures,”
Aarhus Univ. DCE
–
Danish Cent. Environ. Energy,
vol. 202, no. Aarhus Univ.
DCE – Danish Cent. Environ. Energy, p. 52, 2016, [Online]. Available:
http://dce2.au.dk/pub/SR202.pdf.
Energistyrelsen, “Standardvilkår for forundersøgelser til havs,” no. August,
2018.
Miljøministeriet, “Miljørapport Nye beskyttede havstrategiområder i Nordsøen
og Østersøen omkring Bornholm,” 2021.
Federal Agency for Nature Conservation - (BfN), “Doggerbank - DE1003301,”
2018. https://www.bfn.de/en/activities/marine-nature-conservation/national-
marine-protected-areas/north-sea-eez/dogger-bank-sac.html.
“Geoviden,”
1, marts,
2020.
Geonet, “Hvad betyder geologisk lagring af CO2 egentlig?” 2008, [Online].
Available: https://www.geus.dk/media/8111/co2-geonet-dansk_2009.pdf.
GEUS. CO
2
storage in the Danish North Sea. Notat 26.01.2022. J.nr. GEUS 331-
0002.
55