-- AKT 1356687 -- BILAG 1 -- [ Brintbranchens ] --
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 138 - Bilag 1
Offentligt
Center for Vedvarende Energi (Energistyrelsen)
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Jr.nr. 2021-10755
14.12.2021
Brintbranchens høringssvar til justering af rammer
for etablering af vedvarende energianlæg på havet
uden for udbud (åben-dør-ordningen).
Brintbranchen takker for anledningen til at afgive bemærkninger vedr. ovenstående.
Elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnåelse af
Danmarks klimamålsætninger. Samtidig er elprisen en stor del af den samlede
driftsomkostning i elektrolyse, hvorfor adgang til billig VE-el er et af de
nøgleelementer for at fremme det. Vi stiller os derfor kritisk overfor forslaget til
justering af åben-dør-ordningen.
1
Forslaget begrænser markedsdrevet udvikling af VE.
Åben-dør projekter er indbegrebet for markedsdrevet, støttefri VE udvikling.
Muligheden for at finde de områder, der giver de bedste forudsætninger, og dermed
den billigste el, er netop det, der sikrer, at VE el kan udvikles på markedsvilkår. I en tid
hvor flere og flere vedvarende energi projekter er klare til at køre uden statsstøtte,
giver det ikke mening for Brintbranchen at der begrænses markedsdrevet udvikling af
VE ved at lukke for åben-dør projektudvikling udenfor 15km fra kysten.
Det vil i vores øjne have som konsekvens, at der ikke nødvendigvis bygges de billigste
VE projekter. Og at disse projekter ikke bygges hurtigt nok (eller i hver fald ikke så
hurtigt, som der ville byges med en markedsoptimale tilgang).
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København
www.brintbranchen.dk
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
+45 31 15 57 24