Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. april 2022
J nr.
2019-3604
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2022 stillet mig
følgende spørgsmål KEF L 138 spørgsmål 3, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 3 er stillet efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF).
Spørgsmål 3
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke er fleksibilitet i loven til at
give udviklere en grad af manøvrerum, når sagsbehandlingen af åben dør projekter
typisk strækker sig over adskillige år?
Svar:
Det er muligt at give den omtalte fleksibilitet inden for rammerne af loven.
I medfør af lov om fremme af vedvarende energi kan der meddeles forundersøgel-
sestilladelse til områder, hvor det findes relevant at udnytte energien. Endvidere
kan der fastsættes vilkår for forundersøgelsestilladelsen, herunder om de forhold,
som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb, resultater
og adgangen til at benytte forundersøgelsens resultater.
Resultaterne af forundersøgelserne kan have betydning for graden af fleksibilitet for
det ønskede åben dør-projekt, hvis det valgte områdes karakteristika tilsiger det.
Der kan fx være tale om, at området ligger nær en indflyvning til en lufthavn, hvilket
kan indebære behov for krav til en begrænset møllehøjde.
Når projektudvikler ansøger om en forundersøgelsestilladelse, kan det konkret an-
gives, at fx møllerne kan variere i størrelse inden for et spænd grundet den teknolo-
giske udvikling. I dette tilfælde kan der fleksibelt vælges møllestørrelse i overens-
stemmelse med det beskrevne, såfremt de kan gennemføres inden for rammerne
af miljølovgivningen. Hvis der i projektudviklers ansøgning omvendt er lagt en spe-
cifik møllestørrelse til grund, kan der ikke i væsentligt omfang afviges herfra.
Dette har blandt andet til formål at sikre, at kommunerne, som i dag har indsigel-
sesret, og med lovforslaget får vetoret, ikke accepterer et projekt ud fra en forud-
sætning om en given møllestørrelse, som siden ændres. Hvis kommunen omvendt
undlader at nedlægge veto mod et projekt, hvoraf det klart fremgår, at møllestørrel-
sen kan variere inden for et spænd, har kommunen også aktivt taget stilling til, og
dermed accepteret, at møllestørrelsen ikke på forhånd ligger fast.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2