Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
8. april 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 138
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Justering af rammer
for etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud og udvidelse af
VE-ordningerne til at omfatte solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer
m.v.).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Spørgsmål 7
Green Power Denmark påpeger, at eksisterende projektansøgninger efter åben-dør-ord-
ningen rummer potentiale på op til 2-3 GW havvind, som vil kunne etableres i 2025-28.
Klimafremskrivningen forventer alene 700 MW etableret under ordningen. Hvis vi med en
proaktiv sagsbehandling kan øge dette tal, til f.eks. 1700 MW og dermed tilvejebringe,
hvad der svarer til en ekstra havvindmøllepark af Thors størrelse, så vil det være kær-
komment i den nuværende situation. Vil ministeren bede Energistyrelsen påbegynde en
proaktiv sagsbehandling af eksisterende projektansøgninger efter åben-dør-ordningen,
så sagsbehandlingen søger at understøtte, at flest mulige projekter kan realiseres hurtigst
muligt?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
På udvalgets vegne
Rasmus Helveg Petersen
formand
1/1