Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2543550_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 til L 145 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Marie Krarup
(UFG) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32 til L 145
Vil ministeren redegøre for hjemrejseindsatsen i forhold til personer omfattet af
lovforslaget? Vil ministeren oplyse, hvilke økonomiske støttemuligheder der vil
være, hvis en ukrainer efter nogle år rejser tilbage med henblik på at genopbygge
Ukraine?
Svar:
Udlændinge, der ikke har ret eller ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark,
har pligt til at udrejse.
Dette gælder også for de udlændinge, der ikke er eller ikke længere er omfattet af
lovforslaget eller ikke i øvrigt har ret til at opholde sig i Danmark. For sådanne ud-
lændinge gælder hjemrejselovens regler. Dermed er hjemrejseindsatsen i udgangs-
punktet den samme som for alle andre udlændinge, der ikke har lovligt ophold i
Danmark.
En udlænding, der er omfattet af lovforslaget, er på nuværende tidspunkt ikke om-
fattet af støtteordningen i repatrieringsloven om repatrieringsstøtte eller hjemrej-
seloven om hjemrejsestøtte.
Regeringens hovedfokus er på nuværende tidspunkt at hjælpe ukrainerne bedst
muligt i gang med deres nye tilværelse i Danmark, og regeringen vil senere se på,
om særlovens personkreds har behov for økonomisk støtte til at reintegrere eller
genetablere sig i Ukraine, når de rejser hjem, og når det nærmere behov og omfang
kendes.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
1/1
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1936917