Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2544311_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 63 til L 145 efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 63 til L 145
Mange ukrainere er i dag indkvarteret privat eller kommunalt og må forventes at
ansøge om opholdstilladelse fra deres nuværende adresse. Flere af dem har behov
for sundhedsydelser. Der ses imidlertid ikke i lovforslaget at være hjemmel til at
kommunerne kan afholde udgifterne til sundhedsydelser for ukrainerne ind til de
har modtaget en opholdstilladelse. Vil ministeren oplyse, hvordan kommunerne er
stillet i denne periode, og om ministeren er enig i, at det er mest hensigtsmæssigt
at ukrainerne kan opholde sig samme sted under ansøgningsprocessen og modtage
de nødvendige sundhedsydelser her, frem for at lade sig indkvartere på et modta-
gecenter el. lign.?
Svar:
1.
Personer, der har bopæl i Danmark, har ret til alle sundhedslovens ydelser. Med
bopæl i sundhedslovens forstand forstås tilmelding til Det Centrale Personregister
(CPR).
Da Ukraine ikke er medlem af EU, opfattes personer indrejst fra Ukraine som tred-
jelandsstatsborgere. Disse borgere, som ikke har bopæl her i landet, har under mid-
lertidigt ophold ret til akut sygehusbehandling i opholdsregionen i tilfælde af f.eks.
ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom.
Derudover ydes der som udgangspunkt sygehusbehandling mv., når det under de
foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til be-
handling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjem-
landet. Denne sygehusbehandling ydes i forlængelse af den akutte sygehusbehand-
ling (fortsat sygehusbehandling).
Der opkræves i udgangspunktet betaling fra patienten for behandlingen, men be-
handlingen kan undtagelsesvist ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de fore-
liggende omstændigheder skønner det rimeligt. Sådanne undtagelsestilfælde kan
Side
1/2
16. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1939609
L 145 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm., om ministeren vil oplyse, hvordan kommunerne er stillet i denne periode, og om ministeren er enig i, at det er mest hensigtsmæssigt, at ukrainerne kan opholde sig samme sted under ansøgningsprocessen og modtage de nødvendige sundhedsydelser her frem for at lade sig indkvartere på et modtagecenter el. lign., til udlændinge- og integrationsministeren
f.eks. være behandling af hjemløse, uregistrerede migranter og andre personer,
som ikke er i stand til at betale herfor. Det gælder endvidere fødselshjælp til de
gravide, som har en herboende ægtefælle, som har en verserende sag om familie-
sammenføring, og som føder her i landet inden bopælsregistreringen.
2.
Det bemærkes, at udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse
efter lovforslaget, kan få udgifterne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser mv.
dækket af Udlændingestyrelsen, medmindre de pågældende vælger at bo uden for
asylindkvarteringssystemet.
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
2/2