L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 146 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om regulering af sociale me-

dier

1. Baggrund om lovforslaget

Lovforslaget tager afsæt i regeringens udspil ”Sociale mediers ansvar –

Skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge”, der

blev lanceret 15. august 2021.

Med lovforslaget forslås det bl.a., at tjenesteudbydere af en kommunikati-

onsplatform, herunder en datingtjeneste eller en gamingtjeneste og tjene-

steudbydere af en gruppebeskedtjeneste, der tillader over 5000 deltagere,

med over et vist antal brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne ka-

lenderår med visse undtagelser forpligtes til at etablere en procedure for

håndtering af klager over ulovligt indhold inden for tidsfrister.

Tjenesteudbyderne skal endvidere etablere en procedure for efterprøvelse

af deres afgørelser om fjernelse, blokering eller fastholdelse af anmeldt

indhold, ligesom de pålægges en oplysningsforpligtelse over for anmel-

dere, og de brugere, som får fjernet eller blokeret sit indhold. Det følger

videre af forslaget, at tjenesteudbydere skal aflægge gennemsigtighedsrap-

porter med informationer om efterlevelsen af deres forpligtelser i henhold

til lovforslaget og nærmere beskrivelser af bl.a. deres egne indsatser for at

modvirke ulovligt indhold.

Det bemærkes, at Europa-Kommissionen den 15. december 2020 fremsatte

forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA).

Denne forordning har til formål at modernisere og præcisere digitale plat-

formes forpligtelser ift. ulovligt indhold. I forbindelse med denne forord-

nings ikrafttræden, vil forpligtelser i lov om regulering af sociale medier

alene kunne opretholdes i det omfang, de flugter med forpligtelserne i for-

ordningen.

2. Høringsperioden

Forslaget har været sendt i høring den 20. december 2021 med hørings-

frist den 21. januar 2022.

3. Oversigt over hørte organisationer, foreninger m.v.:

Aarhus BSS, AAU - Aalborg Universitet, ADIPA – Association of Danish

Intellectual Property Attorneys, Advokatsamfundet, AE - Arbejderbevæ-

gelsen Erhvervsråd, Amnesty, ATP, AU - Aarhus Universitet, BL - Dan-

marks almene boliger, Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

CBS – Copenhagen Business School, Center for Digital Pædagogik, Ce-

3. marts 2022

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

vea, CEPOS, Den Danske Dommerforening, Danske Advokater, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank,

Dansk IT, Danske Universiteter, Dansk Standard, DI, Danske Handicapor-

ganisationer,, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, Danske Medier, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatil-

synet, Det centrale Handicapråd, Digitalt Ansvar, Dignity, DKCERT - Da-

nish Computer Security Incident Response Team, Det Kriminalpræventive

Råd, Domstolsstyrelsen, DTU – Danmarks Tekniske Universitet, Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FDIH - Foreningen

for Danske Internethandel, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Statsadvokater, Forum for digital sikkerhed, Foreningen af

Danske Interaktive Medier, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og

Pension, Færøernes Landsstyre, Greenpeace, HK Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen, ITU – IT-Universitet i Kø-

benhavn, IT-Politisk Forening, Journalistforbundet, Justitia, KL, KOM-

BIT, Kosmetik- og Hygiejnebranchen, Kreativitet og Kommunikation,

Kriminalforsorgsforeningen, KU - Københavns Universitet, Københavns

Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen for førtidspensionister,

Landsforeningen, Ældre Sagen, Legebranchen LEG, LOS - De private So-

ciale tilbud, LGBT+ Danmark, Medierådet for Børn og Unge, MINO Dan-

mark, Nets DanID A/S, Naalakkersuisut, Politiforbundet i Danmark, Prosa,

Psykiatrifonden, Radio- og TV-Nævnet, Red Barnet, Retten i Aalborg,

Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten i Esbjerg, Retten på Frede-

riksberg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i

Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i

Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten

i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i

Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg Retspolitisk forening,

Rettighedsalliancen, Landsstyret via Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, RUC - Roskilde Universitet, Selvstyret

via Rigsombudsmanden i Grønland Rigsrevisionen, Rådet for digital sik-

kerhed, Rådet for Socialt Udsatte, SDU - Syddansk Universitet, Sexarbej-

dernes Interesse Organisation (SIO), Sex og Samfund, SMV Danmark, So-

cialrådgiverforeningen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet, Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien i Dan-

mark, The Association of Tech start-ups in Denmark, Vestre Landsret,

WWF, Østre Landsret.

4. Følgende organisationer har afgivet høringssvar

Advokatrådet, Astrid Haug, Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Dansk Journa-

listforbund, Danske Medier, Danske Regioner, Dansk Iværksætter For-

ening, Dataetisk Råd, Det Kriminalpræventive Råd, DI, Digitalt Ansvar,

DUF, Fagbevægelsens Hovedorganisation FH, Finans Danmark, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Forbrugerrådet Tænk, Frank Ulrich, Google,

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk forening, Justi-

tia, LinkedIn, Meta, Rettighedsalliancen, Red Barnet, Producentforenin-

gen, The Interactive Software Federation of Europe (ISFE) and the Euro-

pean Games Developer Federation (EGDF) (with the support of ANGI, the

Association for the Nordic Game Industry), Trykkefrihedsselskabet og

Trustpilot.

Dansk Arbejdsgiverforening, KOMBIT, Politiforbundet og Radio- og TV-

Nævnet har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Danske Regioner bemærker, at de ikke er en tjenesteudbyder og lovforsla-

get er ikke møntet på offentlige myndigheder, hvorfor de ikke mener, at

Danske Regioner eller regionerne er omfattet af lovforslaget/pålægges di-

rekte forpligtelser, men derimod får samme rettigheder, som alle andre til

at anmelde indhold hos tjenesteudbydere fx Google eller Facebook. Derfor

har de ikke bemærkninger til lovforslaget.

Medierådet har som led i regeringens initiativ om de sociale mediers ansvar

(august 2021) fået til opgave at koordinere etiske retningslinjer og en

mærkningsordning for indhold og brugssituationer, som danske børn og

unge møder og interagerer i digitalt. På den baggrund vil Medierådet følge

debatten om nærværende lovinitiativ tæt, men afholde sig fra at kommen-

tere på lovudkastet.

De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres i

afsnit 5. Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gen-

nemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 8.

En række af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redak-

tionel og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikke sub-

stansen og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Der henvises til hø-

ringssvarene fra de enkelte høringsparter for den fulde tekst. Det bemær-

kes, at flere høringsparter har afgivet høringssvar på engelsk. Ved gengi-

velse af disse parters høringsvar i nærværende notat er der tale om Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens egen oversættelse heraf.

Det bemærkes yderligere, at der er foretaget lovtekniske og strukturmæs-

sige ændringer af lovforslaget, som ikke medfører ændringer af retstilstan-

den.

Generelle bemærkninger

Lovforslagets formål

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Der er generel opbakning til lovforslagets formål, herunder at der skabes

mere gennemsigtighed om tjenesteudbyderes indholdsmoderation, og at

der foreslås mekanismer til bekæmpelse af ulovligt indhold.

En række organisationer og virksomheder, herunder Dansk Erhverv,

Dansk Iværksætter Forening, DI, Google, IT-Branchen, IT-politisk For-

ening, Justitita, Meta samt The Interactive Software Federation of Europe

(ISFE) and the European Games Developer Federation (EGDF) (with the

support of ANGI, the Association for the Nordic Game Industry) udtrykker

imidlertid bekymring for og kritik af timingen af lovforslaget i lyset af, at

der pt. er et forslag til en ny retsakt om bl.a. anmeldelses- og nedtagnings-

forpligtelser samt transparenskrav på vej fra EU benævnt Digital Services

Act (DSA). I den forbindelse peger flere af disse høringsparter på, at nati-

onal regulering skaber fragmentering blandt medlemsstaterne.

Dansk Erhverv bemærker, at regeringens intention om at skabe bedre for-

hold for borgere og virksomheder online bedre opnås ved at tage fat i andre

områder, f.eks. at komme arbejdet med implementering af Digital Services

Act i forkøbet og bl.a. nu begynde at se på, hvem der i en dansk kontekst

kan få rollen som trusted flaggers, eller ved at tage fat i nogle af de mange

andre dilemmaer, som er opstået med den digitale omstilling af vores sam-

fund.

Dansk Iværksætter Forening bemærker, at dansk enegang vil stikke en kæp

i hjulet for danske ambitioner om at skabe nye vækstvirksomheder i et

symbolsk forsøg på at begrænse de store platforme med risiko for, at man

opnår det stik modsatte. Netop i

Digital Markets Acts (DMA)

har man

bedre redskaber til at stække de store platformes udbredelse og domine-

rende markedspositioner.

RettighedsAlliancen kan tilslutte sig vurderingen af, at DSA-forslaget ikke

kan afventes.

Kommentar

Regeringen vurderer, at et initiativ mod den omfattende og hurtige spred-

ning af ulovligt indhold ikke kan afvente, at DSA gennemføres. Derfor vur-

deres det vigtigt, at der nationalt, indtil DSA træder i kraft, indføres egne

foranstaltninger for at sikre, at tjenesteudbydere hurtigst muligt påtager

sig et større ansvar for nedtagning af ulovligt indhold og øger gennemsig-

tighed om deres indholdsmoderation.

6. Øvrige generelle bemærkninger

Advokatrådet ser det overordnet som positivt, at der arbejdes for at for-

bedre retsstillingen for personer, der kan betragtes som ofre for ulovligt

indhold online. Det er Advokatrådets opfattelse, at der er en risiko for, at

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tjenesteudbyderne, for at være sikre på ikke at overtræde loven, også fjer-

ner indhold, som ikke er ulovligt grundet store bøder, de angivne tidsfri-

ster, og en bred definition af ”ulovligt indhold”. Der er således en risiko

for, at lovforslaget reelt kan medføre en utilsigtet indskrænkning i ytrings-

friheden, hvilket Advokatrådet finder meget betænkeligt.

Astrid Haug er samlet set meget positiv over for lovforslaget, som virker

gennemtænkt og ikke mindst tiltrængt.

Børns Vilkår vil gerne påpege, at Børns Vilkår ikke har deltaget i arbejds-

gruppen til udspillet om sociale medier. Børns Vilkår håber derfor, at deres

opmærksomhedspunkter bliver taget til særlig efterretning, da Børns Vil-

kår kan belyse børn og unges perspektiv, situation og udfordringer i dette

høringssvar.

Dansk Erhverv bakker som udgangspunkt op om formålet om at beskytte

børn og andre borgere mod ulovligt indhold på sociale medier og vi aner-

kender at forslaget antages udformet under respekt for modellen ”notice

and take down.

Dansk Erhverv har en række forbehold, som bevirker, at

de ikke finder, at nærværende lovforslag er den mest hensigtsmæssige

måde at nå dette mål på.

Dansk Iværksætter Forening appellerer overordnet til, at der vises politisk

forståelse for, at platformsøkonomien har været en kæmpe vækstfaktor for

danske start-ups, og at man ved at indføre tunge administrative regler, be-

skytter de store, der har ressourcer til at udvikle eller anskaffe teknologi

eller hyre folk og specialister. Dansk Iværksætter Forening bemærker, at

forholdet mellem ansvar og bøder vil medføre uhensigtsmæssige konse-

kvenser, og blot bidrage til at hæve

barriers of entry.

Dansk Journalistforbund er yderst tilfreds med, at indhold fra massemedier

i medieansvarsloven er undtaget fra regulering. Dansk Journalistforbund

er overordnet positiv over for lovforslagets krav om, at de større tjeneste-

udbydere skal pålægges at etablere nogle enkle og lettilgængelige funktio-

ner og procedurer for anmeldelse, efterprøvelse, oplysningsforpligtelse

samt afgørelse og eventuel fjernelse eller blokering.

Danske Medier finder det grundlæggende positivt, at regeringen tager

yderligere skridt til at begrænse omfanget af ulovligt indhold på ”sociale

medier” ved at pålægge udbydere af sådanne tjenester krav om at etablere

de nødvendige funktioner og procedurer for anmeldelse, efterprøvelse, op-

lysningsforpligtelse til relevante parter, sagsbehandling, afgørelse og evt.

fjernelse eller blokering inden for højst 24 timer i ukomplicerede tilfælde.

Foreningen bakker ligeledes op om forslagets krav om, at tjenesteudbydere

skal aflægge gennemsigtighedsrapporter, der skal være ”ubegrænset til rå-

dighed” på tjenesteudbyderens websted herunder for forskere og journali-

ster.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er overordnet positiv over for intentio-

nerne i forslaget, da det øger gennemsigtigheden og styrker brugernes kla-

geadgang. DUF bemærker, at det er afgørende, at det sikres, at det udeluk-

kende er ulovligt indhold, der fjernes fra de digitale platforme, så borgernes

ytringsfrihed ikke indskrænkes.

Dataetisk Råd høringssvar er begrænset til dataetiske spørgsmål. Lov-

forslagets overordnede formål ses at være i overensstemmelse med data-

etiske principper. Rådet anerkender, at man fra politisk side forholder sig

til indhold på sociale medier mv. og sikrer rettigheder i forbindelse med

behandling af klager om indhold. Ligeledes finder Dataetisk Råd det hen-

sigtsmæssigt, at der med lovforslaget fastlægges forpligtelser og processu-

elt ansvar for regulering af indholdet på sociale medier, og at lovforslaget

omfatter såvel danske som internationale tjenesteudbydere.

Det Kriminalpræventive Råd deler regeringens opfattelse af, at der er et

klart behov for at pålægge de sociale medier et større ansvar for at stoppe

spredningen af ulovligt og skadeligt indhold på deres platforme og øge

gennemsigtigheden. Derfor er det vigtigt, at de sociale medier nu, som ud-

gangspunkt, bliver forpligtet til at fjerne ulovligt indhold senest 24 timer

efter anmeldelsen er modtaget. Der skal dog afsættes de fornødne ressour-

cer hos de offentlige myndigheder, herunder politiet, til opfølgning, efter-

forskning og retsforfølgelse.

DI finder det relevant at sikre så meget ensretning i tilsynet med kravene i

DSA som muligt.

Digitalt Ansvar vurderer, at lovforslaget vil være med til at styrke bruger-

nes online-beskyttelse, hjælpe ofre for digitale krænkelser, lette politiets

arbejde ved at mindske risikoen for, at sager som vokser i omfang og styrke

retten til privatliv og støtter tidsgrænserne.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker fuldt op om lovens over-

ordnede formål om at fremme beskyttelsen mod ulovligt indhold og øge

gennemsigtigheden om indholdsmoderation på kommunikationsplatforme,

gruppebeskedtjenester, datingtjenester, og spil- eller gamingtjenester. Li-

geledes noterer FH, at loven ikke som sådan er møntet på fagforeninger.

FH bemærker, at der med den foreslåede lov er risiko for, at udbydere af

sociale medier fremover vil begrænse fagforeningers og arbejdsgiveres

mulighed for at udøve legitim virksomhed. Dette kunne bl.a. ske, hvis en

part (enten arbejdstager eller arbejdsgiver) klager over modparten og det

indhold, modparten lægger på mediet, og udbyderne på den baggrund ude-

lukker modparten eller begrænser indholdet, uden at der sker en reel prø-

velse af om indholdet er ulovligt i de dertil indrettede særdomstole.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finans Danmark bakker op om, at der stilles større krav til udbyderne af

sociale medier mm.

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at regeringen er på forkant med

den regulering, der er på vej fra EU.

Foreningen Af Offentlige Anklagere bemærker, at sanktionsmulighederne

i lovudkastet kan forventes at give Anklagemyndigheden et vist merar-

bejde.

Franck Ulrich bemærker, at det skal være ulovligt for tjenesteudbyderne at

foretage brede sletninger af borgerens ytringer eller andre censurindgreb

inden for bestemte områder. Dette kan f.eks. være shadow banning af be-

stemte brugere eller fjernelse af f.eks. hashtags eller lovligt indhold. Frank

Ulrich bemærker, at tjenesteudbydernes egne retningslinjer bør på ingen

måde have nogen betydning for hvilket indhold som bliver slettet på deres

platforme og retningslinjerne skal ikke tillægges nogen retslig betydning

ved efterprøvelse af disse sager.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen med lov-

udkastet vil styrke indsatsen mod ulovligt indhold på blandt andet sociale

medier, skabe større transparens om en tjenesteudbyders indholdsmodera-

tion, opstille krav i forhold til klageprocedurer og vejledning af brugere

ved anmeldelse af indhold, samt indføre tilsyn med, at tjenesteudbydere

lever op til de foreslåede regler på området.

ISFE og EGDF er imod nogle af de specifikke krav, der er opstillet i lov-

udkastets §§ 4, 5, 6 og 7, som de ser som unødvendigt byrdefulde, og som

klart går ud over, hvad der vil blive fastsat i DSA.

Justitia bemærker, at lovforslaget ikke indeholder nogen form for data eller

anden dokumentation for omfanget af ulovligt indhold på sociale medier,

og at lovforslaget rejser principielle problematikker relateret til ytringsfri-

heden.

Red Barnet hilser lovforslaget velkomment som et skridt i retning mod

mere børnesikre sociale medier.

RettighedsAlliancen er enig i forslagets intention om at styrke og konkre-

tisere beskyttelsen mod ulovligt indhold og at tjenesteudbyderne skal på-

tage sig et større ansvar for at fjerne ulovligt indhold. Ligeledes er Ret-

tighedsAlliancen enig i, at denne opgave ikke kan overlades til tjenesteud-

byderne alene, men skal monitoreres af myndighederne i et konstruktivt

samspil med alle aktørerne jf. §§ 6-8.

Trykkefrihedsselskabet bemærker, at sociale medier og ikke mindst Face-

book er blevet så store og har så afgørende betydning som informations-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

og kommunikationsplatforme, at de har fået monopollignende status og

derfor har opnået en statslignende magt over ytringsfriheden i Danmark.

Bigtech-censuren, der ofte er arbitrær og politisk motiveret, udgør et langt

større problem end problemerne med ulovligt indhold. Forhåbentlig vil

man en gang i fremtiden se tilbage på regeringens lovforslag til regulering

af sociale medier af januar 2022 og undre sig over, hvorfor den i Danmark

tillod tech-giganternes censurmagt over den demokratiske offentligheds

vigtigste infrastruktur.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser

Dansk Erhverv bemærker, at vurderingen af økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet vurderes at være på under 4 mio. kr. Dette forekommer umid-

delbart lavt ud fra dialog med organisationens medlemsvirksomheder, og

Dansk Erhverv mener således, at en mere retvisende vurdering vil være på

sin plads.

IT-Politisk Forening bemærker, at det er kritisabelt at Erhvervsministeriet

ikke har foretaget en konsekvensanalyse af, hvor mange tjenesteudbydere,

og hvilke ressourcer de reelt har til rådighed for indholdsmoderation.

Meta bemærker, at lovforslagets byrdefulde forpligtelser sandsynligvis vil

pålægge både store og små tjenesteudbydere betydelige omkostninger til

overholdelse, som er uforholdsmæssige med lovforslagets formål.

Kommentar

Lovforslaget finder anvendelse på tjenesteudbydere, der tilbyder en kom-

munikationsplatform, herunder en datingtjeneste eller en gamingtjeneste

samt tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste, som tillader

over 5000 brugere med over et vist antal brugere i gennemsnit i det for-

gangne år. Det er på baggrund heraf Erhvervsministeriets vurdering, at

der vil være ganske få tjenesteudbydere etableret i Danmark, der vil blive

omfattet af den foreslåede lov. De administrative og økonomiske konse-

kvenser for disse tjenesteudbydere etableret i Danmark vil dels bestå i om-

stillingsomkostninger forbundet med teknisk opsætning af anmeldelsespro-

cedure samt udarbejdelse af materiale til behandling af anmeldelser. Der-

udover medfører lovforslaget løbende administrative konsekvenser forbun-

det med den løbende behandling af indkomne anmeldelser, afrapportering

og frembringelse og afgivelse af oplysninger til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen. Disse konsekvenser vurderes, også henset til antallet af tje-

nesteudbydere etableret i Danmark, at være under 4 mio. kr.

8. Konkrete bemærkninger

Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i føl-

gende opdeling:

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indhold

Konkrete bemærkninger ................................................................... 8

8.1. Forholdet til andre regler................................................................ 10

8.2. Lovforslagets overensstemmelse med E-handelsdirektivet -

afsenderlandsprincippet ................................................................. 11

8.3. Anvendelsesområdet ...................................................................... 13

8.4. Definition af gamingtjeneste .......................................................... 15

8.5. Grænsen på antal brugere ............................................................... 17

8.6. Opgørelse og definition af danske brugere .................................... 18

8.7. Individuelle kommunikationstjenester ........................................... 19

8.8. Afgrænsning af indhold – kommentarer til massemediers opslag . 20

8.9. Afgrænsningen af ulovligt indhold ................................................ 21

8.10. Definitionen af anmelder ............................................................... 24

8.11. Krav til anmeldelse ........................................................................ 25

8.12. Øvrige bemærkninger til anmeldelse ............................................. 26

8.13. Private virksomheders vurdering af indholds lovlighed ................ 28

8.14. Traktatens artikel 4 (3) ................................................................... 29

8.15. Forholdet til ytringsfriheden .......................................................... 30

8.16. Tidsfrister ....................................................................................... 32

8.17. Advisering af anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved

fravigelse fra tidsfrister .................................................................. 33

8.18. Opbevaring af indhold (§ 5, stk. 7) ................................................ 34

8.19. Stay-down forpligtelse ................................................................... 36

8.20. Efterprøvelse – Tjenesteudbyderens adgang til at fjerne indhold

efter egne retningslinjer ................................................................. 37

8.21. Genetablering af lovligt indhold efter efterprøvelse ...................... 39

8.22. Afrapportering................................................................................ 39

8.23. Kontaktoplysninger ........................................................................ 41

8.24. Analyser ......................................................................................... 42

8.25. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn .................................. 43

8.26. Digitalisering.................................................................................. 45

8.27. Bøder .............................................................................................. 46

8.28. Ikrafttrædelsestidspunkt ................................................................. 47

8.29. Post-evaluering af lovforslaget ...................................................... 48

8.30. Solnedgangsklausul ........................................................................ 49

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

8.31. Forslag til nye tiltag ....................................................................... 49

8.32. Tekstnære bemærkninger ............................................................... 54

8.1. Forholdet til andre regler

Advokatrådet bemærker, at det af lovforslagets § 2, stk. 9, følger, at loven

ikke berører ”de regler, der skal betragtes som lex specialis, og gælder ikke

i det omfang, hvor andre regler fastsætter strengere krav”. Lex specialis er

en fortolkningsregel, som gælder på ulovbestemt grundlag, hvorfor det er

overflødigt at lovgive herom. Desuden giver eftersætningen om strengere

krav anledning til usikkerhed om, hvilke regler, der finder anvendelse.

Dataetisk Råd bemærker, at det er et dataetisk princip, at brugerne får den

fornødne information til at kunne handle og gøre brug af deres brugerret-

tigheder. Selve lovforslaget er i sig selv komplekst og vanskeligt at over-

skue, ligesom der f.eks. henvises til et indforstået begreb, ”lex specialis”,

ved afgrænsning af loven over for anden lovregulering, der kan indeholde

rettigheder, pligter og klagemuligheder.

Frank Ulrich bemærker, at ophavsretsloven bør helt undtages fra at kunne

omfattes af lovforslaget, så ophavsretsloven ikke benyttes til at fjerne f.eks.

lovligt politisk indhold eller andre typer meningstilkendegivelser (f.eks.

memes eller typer digitale remixes, hvor ophavsretsbeskyttet indhold kan

indgå).

Google og Meta finder, at lovforslaget er i strid med flere EU-retsakter,

f.eks. kravene i forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelate-

ret onlineindhold (EU) 2021/784 ("TCO") og direktivet om audiovisuelle

medietjenester (EU) 2018/1808 ("AVMSD").

RettighedsAlliancen peger på, at flere forskellige former for ulovligheder

på internettet kan overlappe ophavsretskrænkelser, der f.eks. kan inter-

agere med fuphjemmesider/bedrageri. Det bør derfor klart fremgå, at lov-

forslaget ikke svækker bestemmelserne i ophavsretsloven, men at Forsla-

gets bestemmelser som et minimum supplerer beskyttelse efter ophavsrets-

loven. Rettighedsalliancen foreslår, at det fremhæves i bemærkningerne til

§ 1, at denne bestemmelse gælder for alle former for ulovligt indhold, der

gøres tilgængeligt via tjenesterne i § 1, og som ikke er er underlagt stren-

gere bestemmelser i anden lovgivning, jf. § 2, stk. 9.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at loven ” [ikke] berører […] de regler, der

skal betragtes som lex specialis, og gælder ikke i det omfang, hvor andre

regler fastsætter strengere krav, end hvad der fremgår af denne lovs be-

stemmelser.”

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget, at ”Det er Er-

hvervsministeriets vurdering, at tjenesteudbydere, som disse foreslås defi-

neret i nærværende lovforslag, under visse forudsætninger også kan for-

stås som udbydere i andre regelsæt. For klarhedens skyld foreslås det der-

for, at indsætte en generel lex specialis-regel, som tager hensyn til andre

regelsæt, der indeholder lignende regler for den samme gruppe af adres-

sater. I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at loven ikke skal gælde i

det omfang, hvor andre regler fastsætter strengere krav, end hvad der

fremgår af denne lovs bestemmelser.”

Erhvervsministeriet er enig i, at der er behov for en yderligere præcisering

af den foreslåede lovtekst og bemærkningerne hertil.

8.2. Lovforslagets overensstemmelse med E-handelsdirektivet - af-

senderlandsprincippet

Dansk Erhverv forventer, at lovforslaget er udformet med respekt for de

principper, der er fastlagt af EU-Domstolen i forbindelse med e-handelslo-

vens regler herom.

Dansk Iværksætter Forening ser med stor bekymring på, at man ikke i Dan-

mark har valgt at følge principper om oprindelseslandet, der netop er

grundstenen i det indre digitale marked, og forudsætningen for, at man som

dansk virksomhed kan skalere i EU. Hvis der skal gøres forhåbninger om

at konkurrere med scaleups fra Kina og USA, er det helt fundamentalt, at

vores virksomheder kan tage afsæt i +500 mio. forbrugere i EU. Det er

netop dette hensyn, som talrige gange er forsvaret i EUs Digital Services

Act (DSA’en), og som nu Danmark tilsyneladende ønsker at forlade.

Google og Meta finder, at lovforslaget strider mod oprindelseslandsprin-

cippet i art. 3 i e-handelsdirektivet. Meta bemærker, at hvis det accepteres,

at et lovforslag som sådan kan kvalificeres som en specifik "foranstaltning"

i henhold til art. 3 (4) i e-handelsdirektivet, vil det være yderst tvivlsomt,

om denne foranstaltning kan retfærdiggøres. Dette skyldes, at de foreslåede

forpligtelser (hvis de anvendes på tjenesteudbydere etableret i en anden

EU-medlemsstat) ikke synes at udgøre en forholdsmæssig foranstaltning

med henblik på at opnå et legitimt mål i henhold til art. 3 (4) i e-handels-

direktivet.

Kommentar

Det bemærkes indledningsvist, at Erhvervsministeriet er i tæt dialog med

Europa-Kommissionen om notifikation af lovforslaget efter e-handelsdi-

rektivet.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det bemærkes videre, at e-handelsloven gennemfører e-handelsdirektivet i

dansk ret. E-handelsloven finder anvendelse på tjenester i informations-

samfundet.

E-handelslovens §§ 14-16 indeholder regler om de ansvarsfritagelser, som

er forbeholdt tjenesteydere af informationssamfundstjenester for så vidt

angår indhold på deres tjenester. E-handelslovens § 15, nr. 5, og § 16, stk.

1, nr. 2, tilsiger imidlertid, at tjenesteydere er forpligtet til straks at fjerne

eller hindre adgangen til ulovligt indhold, når tjenesteyderen får kendskab

hertil. Bestemmelserne i e-handelsloven er en udmøntning af e-handelsdi-

rektivet, som indeholder nærmere regler for tjenester i informationssam-

fundet.

Det følger af e-handelsdirektivets artikel 14, stk. 3, at medlemsstaterne i

relation til tjenesteydere, som leverer informationssamfundstjenester, der

består i oplagring af information leveret af en tjenestemodtager (”ho-

sting”), har lov til at fastlægge "procedurer for at fjerne information eller

hindre adgangen til den". Det fremgår af præambelbetragtning 46, at di-

rektivet således ikke berører medlemsstaternes mulighed for at fastsætte

specifikke krav, som skal opfyldes straks, inden informationen fjernes, eller

adgangen til den hindres. Videre fremgår det af præambelbetragtning 47,

at kun i forbindelse med generelle forpligtelser kan medlemsstaterne ikke

pålægge tjenesteyderne overvågningsforpligtelser. Heri fremgår det, at

dette ikke vedrører overvågningsforpligtelser i særlige tilfælde og berører

navnlig ikke de nationale myndigheders bekendtgørelser i henhold til na-

tional lovgivning.

Herudover indeholder e-handelsdirektivets artikel 15 en bestemmelse om,

at medlemsstaterne ikke med hensyn til levering af de i artiklerne 12, 13

og 14 omhandlede tjenester må pålægge tjenesteyderne en generel forplig-

telse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller

en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændighe-

der, der tyder på ulovlig virksomhed. Dette vedrører dog alene overvåg-

ningsforpligtelser af en generel natur og ikke overvågningsforpligtelser i

særlige tilfælde. Endeligt berører dette ikke medlemsstaterne mulighed for

at pålægge tjenesteydere, som oplagrer oplysninger, der er fremsendt af

modtagere af deres tjeneste, pligt til en sådan agtpågivenhed, som med

rimelighed kan forventes af dem, og som der er fastsat bestemmelser om i

den nationale lovgivning, med henblik på at afsløre og forhindre visse for-

mer for ulovlige aktiviteter.

Det er ifølge lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal

varetage tilsynet med loven i forhold til tjenesteudbydere, herunder også

tjenesteudbydere der ikke er etableret i Danmark. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens tilsynsvirksomhed skal udøves i overensstemmelse med e-

handelslovens § 6, som gennemfører E-handelsdirektivets art. 3, stk. 4.

Reglerne heri bevirker, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene kan

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

træffe konkrete håndhævelsesforanstaltninger over for en bestemt tjeneste-

udbyder af en kommunikationsplatform, og at den konkrete foranstaltning

skal stå i rimeligt forhold til målet, jf. e-handelslovens § 6, stk. 1.

Reglerne i e-handelslovens § 6, stk. 2, bevirker videre, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen skal notificere afsenderlandet samt Europa-Kommis-

sionen, når tilsynet træffer konkrete håndhævelsesforanstaltninger, som

f.eks. påbud over for en tjenesteudbyder, der er etableret i et andet EU-

land. Både afsenderlandet og Europa-Kommissionen har herefter mulig-

hed for at bestride den konkrete håndhævelse og lovligheden af foranstalt-

ningen, ligesom den konkrete tjenesteudbyder har mulighed for at bestride

lovligheden af foranstaltningen.

Det følger af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissio-

nen hurtigst muligt skal undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i

overensstemmelse med fællesskabsretten. Hvis Europa-Kommissionen

konkluderer, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med fælles-

skabsretten, skal den anmode medlemsstaten om at undlade at træffe de

påtænkte foranstaltninger eller straks bringe allerede trufne foranstaltnin-

ger til ophør. Europa-Kommissionen kan ikke kræve, at en myndighed føl-

ger deres afgørelse, men i tilfælde af uoverensstemmelse om lovligheden

af et indgreb kan Europa-Kommissionen indbringe medlemsstaten for EU-

domstolen efter den almindelige traktatkrænkelsesprocedure.

8.3. Anvendelsesområdet

Dansk Erhverv er positivt indstillede overfor, at de tjenester, som nævnes

i stk. 6, nr. 1-7, er undtaget fra lovens anvendelsesområde.

DI finder det meget positivt, at man så klart ikke inkluderer tjenester med

fokus på vare- og tjenestesalg, såvel som sammenligningstjenester mv. DI

formoder, at der er konkrete og faktaunderbyggede årsager til at gaming-

og dating-tjenester inkluderes.

Danske Medier finder det af helt afgørende betydning, at forslaget inde-

holder særlige hensyn til presseudgivere i § 2, stk. 8.

Dataetisk Råd bemærker, at lovforslaget bør præcisere, at implementerin-

gen af indholdskontrol og klagemuligheder i forhold til kommunikation på

datingsider og andre rum, der opfattes som fortrolige, i videst muligt om-

fang bør foregå efter privacy-by-design principper, og det bør sikres at det

involverede personale iagttager særlig tavshedspligt.

Digitalt Ansvar mener, at fx online-encyklopædier og tjenester, der pri-

mært er beregnet til formidling eller salg af varer/tjenesteydelser skal in-

kluderes i anvendelsesområdet.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at deling af ulovligt indhold på tjene-

ster, der primært er beregnet til formidling eller salg af varer og tjeneste-

ydelser også omfattes regelsættet. En medtagelse vil stemme overens med

ambitionerne i Digital Service Act og opdateringen af produktsikkerheds-

direktivet. Desuden vil det være i tråd med Sikkerhedsstyrelsens arbejde

med at sikre nedtagning af ulovlige produkter online, hvis lovens anven-

delsesområde udvides til at omfatte e-handelsplatforme.

Institut for Menneskerettigheder finder det uklart, hvorfor der ikke skal ta-

ges det samme hensyn til privatlivets fred og brugernes berettigede for-

ventning om, at de ytrer sig i et privat og lukket rum ved anvendelse af

gaming og datingtjenester.

IT-Politisk Forening bemærker, at de undrer sig over, at undtagelserne for

individuelle kommunikationstjenester ikke gælder for datingtjenester og

gamingtjenester. IT-Politisk Forening bemærker, at lovforslagets defini-

tion af en gamingtjeneste samt de forskellige undtagelser i § 2, stk. 6, i

praksis vil efterlade betydelig fortolkningstvivl, da de tager udgangspunkt

i det indhold, som tjenesten primært er beregnet til. Det er ikke ualminde-

ligt, at brugerne på en platform i betydeligt omfang bidrager med andet

indhold end det, som tjenesten egentlig primært er beregnet til.

Red Barnet mener, at der er behov for, at lovforslaget udbredes til at gælde

flere typer af digitale platforme og at platforme, som stiller kommunikati-

onsmuligheder til rådighed, også selvom kommunikationen ikke er det pri-

mære formål, også bør omfattes. Det gælder fx anmeldelser af pornosider,

herunder profiler med problematiske profilbilleder eller profiltekster,

og/eller videodelingstjenester som fx YouTube.

Trustpilot er enige i den foreslåede tilgang, hvor man tager hensyn til for-

skellige typer af platforme ved vurderingen af, hvad der udgør ulovligt ind-

hold, og er glade for at se, at lovforslaget tydeligt skelner mellem anmel-

delsesplatforme og sociale medier i § 2, stk. 6, nr. 4.

Kommentar

Hensigten med lovforslaget er bl.a. at forpligte tjenesteudbydere af de mest

benyttede kommunikationsplatforme, herunder datingtjenester, og ga-

mingtjenester samt gruppebeskedtjenester, , som tillader mange brugere,

til at tage større ansvar for nedtagning af ulovligt indhold, da der er po-

tentiale for, at ulovligt indhold hurtigt kan spredes til mange på disse fora.

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at lovforslaget kun skal

gælde for tjenesteudbydere, som tilbyder en kommunikationsplatform, her-

under en dating- eller gamingtjeneste i Danmark med over 80.000 brugere

i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår og for tjenesteudby-

dere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader over

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

5000 brugere, såfremt tjenesten har over 80.000 brugere i gennemsnit i

Danmark i det forgangne kalenderår.For så vidt angår justering af bru-

gergrænsen henvises til svaret i afsnit 8.5.

Eftersom lovforslaget kun sigter på at stille krav til tjenesteudbydere, der

tilbyder en kommunikationsplatform, herunder en gamingtjeneste eller en

dating tjeneste samt tjenesteudbydere, der tilbyder en gruppebeskedtjene-

ste, som disse er afgrænset i definitionerne heraf og anvendelsesområdet,

er det Erhvervsministeriets vurdering, at det for klarhedens skyld er hen-

sigtsmæssigt, at anvendelsesområdet på forhånd afgrænser, hvilke typer af

online tjenester, der specifikt foreslås undtaget fra loven. Det drejer sig

navnlig om tjenester, der primært er beregnet til formidling eller salg af

varer eller tjenesteydelser, til formidling af boliger eller stillingsannoncer,

til anmeldelse af varer eller tjenesteydelser, til prissammenligning, til til-

gængeliggørelsen af ikke-profitorienterede onlineencyklopædier, til at

danne faglige netværk i professionelt øjemed, og som kommunikationsplat-

form mellem medarbejdere, forældre og elever vedrørende dagtilbud eller

uddannelsesinstitutioner.

I forhold til tjenesteudbydere, der tilbyder kommunikationsplatforme med

pornografisk indhold bemærkes, at disse ikke falder uden for lovens an-

vendelsesområde, men vil være omfattet i det omfang, de falder ind under

det foreslåede anvendelsesområde og definitionerne, jf. forslagets §§ 2 og

I forhold til videodelingstjenester bemærkes, at forslaget suppleres af sek-

torspecifik lovgivning, og at ulovligt indhold på disse tjenester er særskilt

reguleret i lovgivning under Kulturministeriets ressort, jf. reglerne om vi-

deodelingsplatformstjenester i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Det bemærkes videre, at i forhold til, at dating- og gaming-tjenester efter

lovforslaget foreslås omfattet af anvendelsesområdet, at fælles for disse

tjenester er, at kommunikationen blandt brugerne på disse tjenester ofte

initieres mellem parter, som ikke kender hinanden på forhånd. Herudover

vil tjenesterne i det omfang, at de benyttes af børn og unge, tilsige et særligt

beskyttelsesbehov over for brugerne.

Det bemærkes endeligt, at det forudsættes, at involverede personer og per-

sonale, fx på datingsider, i varetagelsen af deres funktion iagttager de reg-

ler der gælder for beskyttelse af personfølsomme personoplysninger.

8.4. Definition af gamingtjeneste

ISFE and EGDF bemærker, at man bør være forsigtig med at bruge brede

termer, da videospil, som tilbyder in-game-kommunikationsfunktioner og

tilstødende tjenester, som f.eks. Discord er to meget forskellige tjenester.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ISFE og EGDF bemærker videre, at in-game-kommunikationsfunktioner

udelukkende er der for at give mulighed for spillerudveksling om game-

playet og generelt er uegnede til længere samtaler, som kan finde sted på

tilstødende gaming-kommunikationsplatforme, såsom Discord. Regerin-

gens bemærkninger anerkender udtrykkeligt, at mange hjemmesider i dag

tilbyder deres brugere en interaktiv kommunikationsmulighed, som er et

sekundært tilbehør til hjemmesidens primære funktion, hvilket in-game-

kommunikationsfunktioner må anses for. ISFE og EGDF ser ingen forskel

mellem sådanne interaktive kommunikationsfaciliteter og dem, der leveres

af mange videospilselskaber. Kommunikationskanaler i onlinespil er klart

understøttende til den primære eller primære tjeneste, der repræsenteres af

udbuddet af spil og spillefaciliteter. Det påpeges derfor, at lovudkastets an-

vendelsesområde bør begrænses til, hvad der ofte omtales som "videoga-

ming tilstødende" tjenester eller platforme, dvs. tjenester eller platforme

(såsom Discord, Reddit eller Twitch), der leveres af tredjeparter uden for-

bindels. til videospilselskaber, og som giver deres brugere mulighed for at

chatte og dele indhold "primært med det formål at kommunikere om spil".

ISFE og EGDF bestrider det indtryk, som gives af regeringens kommenta-

rer (og af den specifikke henvisning til spiltjenester i lovudkastet), at vi-

deospilstjenester i vid udstrækning bruges til at formidle ulovligt indhold.

Spilselskabernes tjenester spiller ifølge ISFE og EGDF ikke en vigtig rolle

i spredningen af ulovligt indhold online og er tydeligvis ikke blandt DSA's

tilsigtede mål. Der henvises til, at dette er blevet anerkendt i nyere rappor-

ter såsom Storbritanniens 2020 Ofcom online skadesundersøgelse, som vi-

ste, at videospilsplatforme sjældent formidler ulovligt indhold sammenlig-

net med andre online platforme.

Producentforeningen opfordrer til, at definitionerne skærpes. Det er ikke

tydeligt, om ”gamingtjenester” dækker over de platforme, som stiller spil

til rådighed for brugerne (eksempelvis Steam), tjenester der tilbyder kom-

munikation om computerspil (eksempelvis Twitch eller Discord) eller om

gamingtjenester også omfatter selve spillene, hvor der kan være mulighed

for at kommunikere i selve spillet med fx chatfunktioner.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at definitionen af gamingtjeneste ikke vil

fremgå af den foreslåede § 3, men i stedet vil fremgå af lovforslagets be-

mærkninger til anvendelsesområdet. Dette skyldes, at gamingtjeneste fore-

slås at høre ind under anvendelsesområdet for kommunikationsplatform.

Erhvervsministeriet anerkender, at den foreslåede definition kunne give

anledning til tvivl om, hvorvidt lovforslaget omfatter tjenesteudbydere,

som udbyder in-game-kommunikationsfunktioner eller også tilstødende

tjenester, som typisk – men ikke nødvendigvis kun – anvendes til at kom-

munikere om gaming. Det vil således blive præciseret i bemærkningerne.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

8.5. Grænsen på antal brugere

Børns Vilkår og Digitalt Ansvar anbefaler, at grænsen på 100.000 brugere

i Danmarks nedsættes betydeligt, f.eks. til 30.000. Børns Vilkår anbefaler

derudover, at platforme, som har brugere under 18 år skal have en endnu

lavere brugergrænse, da børn og unge er ekstra udsat online.

Producentforeningen opfordrer til, at det genovervejes, hvorvidt analyse-

data skal kunne afkræves af alle gamingtjenester uanset størrelse og karak-

ter og uanset hvor mange danske brugere, tjenesten har. For mange små

udbydere vil det være en anseelig byrde at levere dokumentation. Produ-

centforeningen opfordrer til, at der også for pligten til at levere data til ana-

lyser gælder en nedre grænse på 100.000 brugere i Danmark.

Red Barnet bemærker, at der er behov for, at lovforslaget udbredes til at

gælde mindre platforme, da erfaringen ofte er, at indhold, der er blevet

spredt på én digital platform, hurtigt også spredes på en eller flere andre

digitale platforme.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at der ikke er fastsat en bagatelgrænse for

brugerskaren for de tjenesteudbydere af platforme og tjenester, som Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger fra til brug for

analyser. Det foreslås i anvendelsesområdet af loven at udvide kredsen af

tjenesteudbydere, som kan blive kontaktet af Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen med henblik på udlevering af oplysninger til analyser, til at om-

fatte tjenesteudbydere uagtet antallet af brugere. Dette vil sikre, at styrel-

sen i højere grad kan undersøge udbredelsen af ulovligt indhold på start-

up platforme og tjenester. Det bemærkes yderligere hertil, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen skal iagttage et præcisionskrav og et proportiona-

litetskrav i sin anmodning om oplysninger og klart afgrænse, hvilke typer

oplysninger, som styrelsen efterspørger, og i hvilken form, styrelsen gerne

ser oplysningerne udleveret. Dette skal bl.a. medvirke til, at tjenesteudby-

deren ikke pålægges en unødvendig byrde.

Regeringen ønsker, at der skal komme flere platforme, som kan være med

til at udfordre de stores dominans. Erhvervsministeriet kan i den forbindelse

oplyse, at hensigten bag forslaget om en grænse på 100.000 brugere var, at

udbydere af mindre kommunikationsplatforme, som f.eks. er i opstartsfasen,

ikke ville være omfattet af kravene i lovforslaget. Små og mellemstore plat-

forme har ikke nødvendigvis ressourcerne til at imødekomme forpligtelserne

i dette lovforslag, som kan være meget ressourcekrævende.

Ved at omfatte mindre platforme af lovforslaget kan det begrænse mulighe-

derne for disse mindre platforme i at udvikle sig til tjenester, der kan udfor-

dre de stores dominans. Formålet med lovforslaget er derudover at sætte en

stopper for masseudbredelse af ulovligt indhold. Hvis tjenesteudbyderne

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

har en mindre brugerskare, forventes det ikke, at der i samme omfang sker

hurtig masseudbredelse af ulovligt indhold som på de store platforme. Der-

med må skadesvirkningen også antages at være mindre. Lovforslaget påvir-

ker imidlertid ikke disse mindre virksomheders mulighed for på frivillig ba-

sis at etablere et system, der opfylder en eller flere af lovforslagets forplig-

telser.

Erhvervsministeriet kan endvidere oplyse, at grænsen på 100.000 brugere

var fastsat med inspiration fra tysk og østrigsk lovgivning, men korrigeret

for, at Danmark har en mindre befolkning, så grænsen i det danske lov-

forslag er betydeligt lavere end de tilsvarende grænser i eksempelvis Tysk-

land.

Erhvervsministeriet mener dog, at førstnævnte hensyn godt kan iagttages

samtidigt med, at grænsen nedsættes til et lavere antal brugere end

100.000, men at en grænse på fx 30.000 kr. vil være for lavt i forhold til at

iagttage de nævnte hensyn. Erhvervsministeriet vil på den baggrund ju-

stere lovforslaget, så grænsen nedsættes til 80.000 brugere.

8.6. Opgørelse og definition af danske brugere

IT-politisk forening bemærker, at der formentlig vil være visse platforme,

som ikke er i stand til at opgøre antallet at danske brugere, fordi de ikke

registrerer landeoplysningerne for deres brugere. IT-Politisk Forening vil

derfor anbefale, at afgrænsningen i § 2 formuleres som platforme ”der har

registreret over 100.000 brugere i Danmark”, eller lignende. Antallet af

registrerede brugere er generelt en dårlig målestok, da platforme kan have

et betydeligt antal inaktive brugere. Det vil derfor være mere hensigtsmæs-

sigt at afgrænse de omfattede platforme ud fra antallet af aktive brugere.

DSA benytter denne metode til at afgrænse meget store onlineplatforme i

artikel 25.

Kommentar

Erhvervsministeriet har lagt vægt på, at det skal være let og gennemskue-

ligt på forhånd for tjenesteudbydere at vurdere, om de falder inden for den

foreslåede lovs anvendelsesområde.

Endvidere foreslås det at forpligte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

at træffe afgørelse om, hvorvidt en juridisk person er omfattet af loven, når

en juridisk person anmoder herom. I den forbindelse skal Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen have nogle klare parametre at træffe afgørelse ud fra.

Ud fra de oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til

rådighed, så opgør tjenesteudbydere af de typer platforme og tjenester,

som bliver omfattet af lovforslaget deres brugeres aktivitet forskelligt.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til brug for en retvisende og gennemskuelig afgørelsespraksis og effektiv

håndhævelse af loven vurderer Erhvervsministeriet, at tjenesteudbyderne

ved opgørelse af brugere i Danmark skal henholde sig til den foreslåede

definition af bruger. Bruger foreslås defineret som enhver profil oprettet

af en juridisk eller fysisk person på en kommunikationsplatform eller en

gruppebeskedtjeneste. Opgørelsen af antallet af brugere knytter sig såle-

des til antal profiler og ikke til antallet af besøgende.

8.7. Individuelle kommunikationstjenester

Børns Vilkår anbefaler til anvendelsesområdet, at grænsen på 5.000 bru-

gere sættes ned og at ved tjenesteudbydere, som har brugere under 18 år,

anbefales den, at den sættes yderligere ned.

Digitalt Ansvar anbefaler, at grænsen på 5000 brugere for lukkede grupper,

samt gruppebeskedtjenester, sættes væsentligt ned, da hensynet til ofre og

pårørendes privatliv bør vægtes højere end brugeres ret til at dele fx ulov-

lige billeder i et mere eller mindre privat rum i grupper med op mod 5000

deltagere.

Forbrugerrådet Tænk støtter hensynet til privatlivets fred, men kan i for-

hold til tjenesteudbydere, der tilbyder lukkede grupper under 5000 brugere

samtidig frygte, at en undtagelse for gruppebeskedtjenesterne kan føre til,

at ulovligt krænkende materiale i højere grad flyttes dertil. Den såkaldte

Umbrella-sag blev netop delt i grupper på Facebook Messenger, som er et

populært medie blandt unge at dele billeder og film på.

Frank Ulrich bemærker, at lovforslaget bør respektere brevhemmeligheden

og være baseret på forholdet mellem en ytring er privat eller offentlig.

Dette er ikke tydeligt i lovforslaget, hvor selv private ytringer mellem to

mennesker er inkluderet.

Institut for Menneskerettigheder finder det uklart, hvilke lukkede grupper

og gruppebeskedstjenester, der i praksis vil være omfattet af lovudkastet,

hvis der skal være adgang for over 5000 deltagere, før reglerne finder an-

vendelse.

IT-Politisk forening bemærker, at det er positivt i forhold til hensynet til

privatlivets fred og meddelelseshemmeligheden, at lovforslaget ikke om-

fatter individuelle kommunikationstjenester.

Red Barnet bemærker, at der er et enormt problem med høj grad af spred-

ning af ulovligt indhold via private samtaler på digitale platforme, fx i chat-

samtaler. I SletDet Rådgivningen er der ofte tale om børn, som oplever, at

ulovligt indhold bliver delt om dem via chatsamtaler, ikke selv har adgang

til at anmelde indholdet til platformen, fordi de ikke selv er med i de sam-

taler, hvor delingen foregår. Red Barnet mener således, at der er et hul ift.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hvordan lovforslaget forbedrer brugernes adgang til at kunne anmelde

ulovligt indhold på platformene.

RettighedsAlliancen sætter spørgsmålstegn ved, at tjenesteudbydere, der

kun giver adgang for under 5.000 brugere og har under 100.000 danske

brugere i gennemsnit, vil kunne udgøre en effektiv og målrettet kanal til

deling af ulovligt materiale, f.eks. ulovlige kopier af design og/eller lære-

bøger. Forslagets krav om eget ansvar for tjenesteudbydere til at fjerne

ulovligt indhold med tilhørende afrapporteringskrav bør også gælde for

alle sådanne

’ulovlige tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video’-pro-

dukter. Hensynet til opstartsvirksomheder mv. bør kunne håndteres ved

lempeligere afrapporterings- og efterprøvelseskrav for sådanne virksom-

heder.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at hensigten med lovforslaget bl.a. er at

forpligte tjenesteudbydere af de mest benyttede kommunikationsplatforme,

herunder dating- og gamingtjenester samt tjenesteudbydere af de mest be-

nyttede gruppebeskedtjenester til at tage større ansvar for nedtagning af

ulovligt indhold, da der er potentiale for, at ulovligt indhold hurtigt kan

spredes til mange brugere på disse typer fora.

Afgrænsninger af de omfattede og undtagne tjenester og tjenesteudbydere

er således dels et udtryk for på den ene side at understøtte lovens formål

vedr. beskyttelse mod masseudbredelse af ulovligt indhold og på den anden

side at beskytte privatlivets fred. Der kan nærmere henvises til lovforsla-

gets bemærkninger herom.

Erhvervsministeriet anerkender, at der er udfordringer med deling af ulov-

ligt materiale på visse platforme, som vil falde uden for dette lovforslags

anvendelsesområde.

Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets vurdering, at dette lovforslag

er et vigtigt første skridt i retning af, at motivere tjenesteudbydere af de

omfattede tjenester til at tage større ansvar for nedtagning af ulovligt ind-

hold. Derudover bemærkes, at det tilstræbes, at lovforslaget så vidt mulig

flugter med den kommende EU-regulering (DSA), herunder for så vidt an-

går hvilke typer platforme og tjenester, der kan stilles krav om anmeldel-

sesmekanismer på.

8.8. Afgrænsning af indhold – kommentarer til massemediers opslag

Astrid Haug bemærker, at det er uklart, om loven kun vedrører opslag, eller

også dækker kommentarer, eksempelvis hvis man som bruger får slettet sin

kommentar af Facebook.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det er problematisk, hvis der ikke er

nogen, som tager ansvar for indholdet i de mange kommentarspor, der ty-

pisk udvikles i forlængelse af artikler på de sociale medier.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovudkastet ændres, så også

kommentarer til massemediers opslag på tjenesteudbydernes platforme

omfattes af de foreslåede regler. Instituttet bemærker, at praksis fra Pres-

senævnet viser, at såkaldt uredigeret indhold ikke er omfattet af mediean-

svarsloven. I september 2018 vurderede nævnet eksempelvis, at kommen-

tarfunktionen til opslag på DR Nyheders Facebookside ikke var omfattet

af loven. Nævnet vurderede også, at redaktionens efterfølgende sletning af

kommentarer ikke indebærer, at der er foretaget en sådan redigering, at

forholder falder ind under medieansvarslovens område af den grund.

Samme synspunkt fremgår ligeledes af Dansk Journalistforbund og Dan-

ske Mediers vejledning til de presseetiske regler.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at indhold fra massemedier i medieansvarslo-

ven er undtaget fra denne lov, i det omfang massemediet og indholdet her-

fra er underlagt et redaktionelt ansvar i medfør af medieansvarsloven. Er-

hvervsministeriet bemærker hertil, at kommentarer fra andre end masse-

mediet til massemediets indhold på f.eks. kommunikationsplatforme ikke

udgør indhold fra massemedier.

Indhold fra kommentarspor vil derfor ikke være undtaget fra lovens anven-

delsesområde, og dette vil blive præciseret i lovforslaget.

8.9. Afgrænsningen af ulovligt indhold

Børns Vilkår mener, at den nye lovgivning også skal hjælpe med at fjerne

uønsket indhold og ikke kun det direkte ulovlige. Dette materiale kunne

f.eks. være billeder og videoer, som bliver anvendt til at mobbe og ikke er

uploadet af den forurettede.

Dansk Erhverv foreslår, at lovforslagets anvendelsesområde begrænses til

kun at dække klart ulovligt indhold.

Dataetisk Råd bemærker, at lovforslaget ikke adresserer behandlingen af

lovligt, men uønsket eller uetisk indhold. Dataetisk Råd er grundlæggende

enig i, at virksomheders pligt til at fjerne indhold ikke skal reguleres med

henvisning til etiske eller lignende standarder, men at der også fremover

skal reguleres ud fra, om indholdet er lovligt eller ulovligt.

DI anbefaler, at man indsnævrer området for ulovligt indhold, dvs. speci-

ficerer, at det er klart ulovligt indhold, der skal rammes. Det kunne være

indhold om terror, beskyttelse af børn og unge mv., men måske undtage

almindelige ytringer.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det set fra et forbrugerbeskyttelsessyns-

punkt er det positivt, at lovforslaget har et bredt scope og således lægger

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

op til, at al indhold, der strider mod gældende dansk ret, skal fjernes, hvis

det påklages efter ”notice and take down” princippet.

Frank Ulrich bemærker, at definitionen af ulovligt indhold er meget eks-

tremt bred, og at lovforslaget ikke bør gælde for straffelovens § 266 b, §

119 a, eller andetsteds i dansk lov, hvor der skal foretages en subjektiv

vurdering af meningstilkendegivelsen i ytringen. Der bør være et klart fo-

kus på, at lovforslaget gælder grove straffelovsovertrædelser som distribu-

tion af børneporno, videoer af vold og drab, osv.

Google bemærker, at indhold, der ikke er udtalt ulovligt og behøver nær-

mere granskning (eks. personkrænkelser) bør undtages fra det danske for-

slag om deadlines.

Institut for Menneskerettigheder foreslår, at lovforslagets anvendelsesom-

råde begrænses til kun at dække klart ulovligt indhold.

IT-Politisk Forening anbefaler, at lovforslaget kun omfatter specifikke

overtrædelser af straffeloven, hvor det ulovlige indhold kan have store kon-

sekvenser for de berørte personer eller den offentlige orden. Det kan ek-

sempelvis være digitale sexkrænkelser, materiale med seksuelt misbrug af

børn (CSAM) og opfordringer til vold og terror.

Justitia bemærker, at såfremt lovgiver fastholder, at det er nødvendigt at

lovgive om indholdsmoderation, anbefaler Justitia, at omfanget begrænses

til særligt alvorlige forbrydelser i straffeloven såsom reelle trusler, tilskyn-

delse til terror og alvorlig kriminalitet og hævn- og børneporno. Justitia

bemærker videre i forhold til injurielovgivning, herunder straffelovens §

267, at udgangspunktet for injuriesager er, at disse er undergivet privatpå-

tale, hvorefter det er den person ytringen handler om, der skal anlægge sa-

gen ved domstolene. En politiker eller anden magthaver vil kunne anmelde

en stor mængde angiveligt krænkende indhold rettet mod denne uden at

skulle føre sagerne ved domstolene. Justitia bemærker videre, at større

virksomheder gennem anmeldelser til tjenesteudbyderne kan få fjernet

konkurrenters markedsføringsindhold uden at bruge ressourcer på en al-

mindelig domstolsproces.

Meta finder, at lovforslagets definition af ulovligt indhold, der defineres

som "ethvert indhold, der er i strid med den til enhver tid gældende ret", er

meget bred, og at lovforslaget overser de tekniske og operationelle realite-

ter af håndtering af anmeldelser om ulovligt indhold i stor skala og sætter

ekstremt byrdefulde frister for tjenesteudbydere til at handle og reagere på

sådanne anmeldelser.

Rettighedsalliancen bemærker, at det skal klart kunne afgrænses, hvilket

indhold, der er ’omfattet af gældende ret’ jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Lovforslaget tager afsæt i regeringens udspil om sociale mediers ansvar,

der blev lanceret august 2021. Lovforslaget er en udmøntning af udspillets

1. initiativ om ”Skærpet fokus på sociale mediers ansvar i forhold til ulov-

ligt indhold”, som bl.a. indeholder et initiativ om forslag til en ny lov, der

regulerer sociale medier med skærpede krav om nedtagning af ulovligt

indhold og indførelse af transparenskrav.

Erhvervsministeriet har vurderet det mest hensigtsmæssigt, at lovforslaget

i videst muligt udstrækning lægger sig op af kommende EU-regulering på

området – DSA’en – som de tjenesteudbydere omfattet af forslaget vil

skulle efterleve efter DSA’ens ikrafttræden. Det er forventningen, at

DSA´en vil have et tilsvarende bredt anvendelsesområde i forhold til ulov-

ligt indhold, idet den foreslåede retsakt indeholder et krav om, at tjeneste-

udbydere omfattet af forordningens anvendelsesområde, herunder sociale

medier, skal nedtage enhver form for information, som den får konkret

kendskab til, og som i sig selv eller i kraft af sin henvisning til en aktivitet,

herunder salg af produkter eller levering af tjenester, ikke er i overens-

stemmelse med EU-retten eller en medlemsstats lovgivning, uanset lovgiv-

ningens art eller særlige genstand.

I forhold til en mere præcis afgrænsning af, hvad der er ulovligt i forhold

til ”gældende ret” bemærkes det, at ulovligt indhold efter gældende ret

løbende justeres og ændres. Såfremt det angives i lovforslaget, hvad der

på tidspunktet for forslagets ikrafttræden er ulovligt indhold efter gæl-

dende ret, vil lovforslaget løbende skulle ændres ift. den til enhver tid gæl-

dende lovgivning. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede

formulering i lovforslaget sikrer, at loven bedst muligt fremtidssikres. Det

bemærkes videre, at lovforslagets anvendelsesområde matcher den forven-

tede kommende EU-regulering på området DSA’en, som omfatter indhold,

”der ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlemsstats lov-

givning”. Forslaget lægger sig således op af den regulering, som tjeneste-

udbydere omfattet af forslaget forventeligt skal leve op til, når DSA’en træ-

der i kraft.

Det forhold, at nogle overtrædelser af straffeloven er undergivet privat på-

tale, indebærer ikke, at indholdet ikke strider mod gældende lovgivning.

Reglerne om privat påtale af nogle nærmere bestemte forbrydelser i straf-

feloven, herunder straffelovens § 67 om ærekrænkelse, har til formål at

sikre, at forurettede forskånes for, at der uden begæring føres en straffesag

med offentlig adgang, hvor der sker fremlæggelse af de udtalelser, oplys-

ninger meddelelser eller billeder om den pågældendes private forhold, som

overtrædelsen vedrører.

I forhold til forslaget om at lade uønsket, men ikke ulovligt indhold, være

omfattet af lovforsalget, bemærker Erhvervsministeriet, at nedtagningen af

ulovligt indhold og skadeligt indhold, kræver to forskellige løsninger. Ved

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ulovligt indhold forstås alle oplysninger eller produkter, der ikke er i over-

ensstemmelse med dansk ret. Når det kommer til skadeligt indhold, er der

tale om indhold, der ikke er ulovligt, men i stedet kan virke krænkende på

andre personers værdier eller følelser. Opfattelsen af skadeligt indhold er

således i høj grad afhængig af kulturelle forskelle eller forskelle i person-

lige værdier og overbevisninger.

8.10. Definitionen af anmelder

Digitalt Ansvar finder det særdeles positivt, at lovforslaget sætter krav om,

at anmeldelsesproceduren skal være nem, enkel og altid til rådighed jf. § 4

og at lovforslaget ikke stiller krav om, at den person der klager, skal være

registreret på den pågældende kommunikationsplatform, gruppebeskedtje-

neste, datingtjeneste eller gamingtjeneste med en profil.

Forbrugerrådet Tænk støtter Erhvervsministeriets vurdering i lovbemærk-

ningerne om, at organisationer, der beskæftiger sig med beskyttelse online,

skal have adgang til at bruge anmeldelsesfunktionen uden først at oprette

en profil på det pågældende platform. Det samme gælder for myndigheder,

og for forældre, som oplever, at deres barn er blevet krænket i strid med

loven, hvilket er positivt.

IT-Politisk forening bemærker til de specielle bemærkninger til § 4, om at

myndigheder kan benytte anmeldelsesfunktionen, at når tjenesteudbyderen

modtager en anmeldelse om ulovligt indhold fra en offentlig myndighed,

vil der i de fleste tilfælde være en formodning hos tjenesteudbyderen om,

at indholdet rent faktisk er ulovligt, uanset at ingen domstol eller sågar ad-

ministrativ myndighed hverken formelt eller reelt har taget stilling til dette

spørgsmål. Det virker meget usandsynligt, at en tjenesteudbyder efter en

anmeldelse fra en offentlig myndighed vælger at fastholde det anmeldte

indhold, ikke mindst når dette valg senere kan medføre store bøder for tje-

nesteudbyderen. Efter IT-Politisk Forenings opfattelse bør offentlige myn-

digheder under ingen omstændigheder have adgang til at benytte en anmel-

delsesordning.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer, at anmeldelsesproceduren skal kunne an-

vendes af alle personer med adgang til det konkrete indhold. På nogle plat-

forme og tjenester er brugerne i overvejende grad unge eller børn. Foræl-

dre bør derfor have adgang til indgive anmeldelse uden først at blive op-

rettet som bruger. Herudover er det Erhvervsministeriets vurdering, at

bl.a. organisationer, som beskæftiger sig med beskyttelse online og myn-

digheder også skal have adgang til at bruge anmeldelsesfunktionen, som

deres indgangskanal til tjenesteudbyderen uden først at oprette en profil.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at myndigheder bør tilkendegive

over for tjenesteudbydere, at de er en myndighed, når de anvender anmel-

delsesproceduren. Anmeldelsesproceduren kan være et nyttigt værktøj for

kontrolmyndigheder, som har svært ved at få tjenesteudbydere i tale, og

som ved benyttelsen af den foreslåede anmeldelsesprocedure vil kunne

sikre sig, at tjenesteudbyderen tager stilling til indhold, som myndigheden

har mistanke om, er ulovligt.

8.11. Krav til anmeldelse

Digitalt Ansvar bemærker, at det bør overvejes om Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen skal udforme en standardformular, der kan bruges til at

indgive en klage. Det er vigtigt, at en anmeldelse ikke kun henviser til på

forhånd definerede klageområder, da man risikerer at udelukke klager over

ulovligt materiale, som udbyderen ikke har medtaget i sin formular.

IT-Politisk Forening bemærker, at der ikke er noget krav om, at anmelde-

ren i forbindelse med anmeldelsen angiver hvilke love, som det anmeldte

indhold eventuelt kan overtræde, eller på anden måde begrunder anmeldel-

sen. Google anbefaler at hæve minimumskravene til anmeldelse, således at

anmeldere skal foretage velbegrundede anmeldelser.

Meta mener, at lovforslaget strider mod art. 15 i e-handelsdirektivet, som

fastsætter, at medlemsstater ikke må pålægge en generel forpligtelse

”til

aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig

virksomhed”.

Meta begrunder dette med, at lovforslaget forhindrer tjene-

steudbydere i at stille krav til, hvornår en anmeldelse er fyldestgørende.

Kommentar

Erhvervsministeriet anerkender, at tjenesteudbydernes mulighed for at fo-

retage vurderinger af anmeldt indholds lovlighed inden for de i lovforsla-

get angivne tidsfrister vil fremmes, hvis der indsættes mere eksplicitte krav

fra lovgivers side om, hvornår en anmeldelse kan anses for fyldestgørende.

Erhvervsministeriet foreslår derfor, at der indsættes oplysningskrav til an-

melderen, der gør det lettere at indgive tilstrækkeligt præcise og under-

byggede anmeldelser. Endvidere foreslår erhvervsministeriet, at det frem-

går direkte af lovteksten, at anmeldelsesfunktionerne skal figurere på et-

hvert indhold. Hensigten hermed er, at anmeldelsesfunktionerne således

med fordel kan integreres i eventuelle eksisterende anmeldelsesfunktioner,

som mange tjenesteudbydere allerede har i dag, og som anvendes til at

anmelde indhold, som vurderes at stride mod tjenesteudbyderens egne ret-

ningslinjer eller tjenestevilkår eller lovgivningen i øvrigt, da disse er

kendte af brugerne. I den forbindelse er det imidlertid et krav, at tjeneste-

udbyderen sikrer sig, at det fremgår tydeligt af anmeldelsesprocedurens

funktioner, at anmeldelse sker i henhold til reglerne i denne lov.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

8.12. Øvrige bemærkninger til anmeldelse

Børns Vilkår bemærker, at hvis tjenesteudbyderen har en aldersgrænse, der

kan anvendes af brugere under 18 år, skal dette indgå i udarbejdelsen af

anmeldelsesfunktioner, jf. § 4, stk. 1, der er lette at bruge for brugere under

18 år. Børns Vilkår bemærker til § 4, stk. 2, at anmeldelsen skal kunne ske

anonymt, så den anmeldte ikke får at vide, hvem der har anmeldt dem, jf.

stk. 4, hvor ’uvedkommende’ skal inkludere at den anmeldte heller ikke

bliver bekendt med anmelderen. Børns Vilkår bemærker til § 4, stk. 3, at

for organisationer som Børns Vilkår og Red Barnet, som er ’trusted flag-

gers’ hos flere tjenesteudbydere og derfor kan anmelde via fast track for at

afhjælpe forskellige børn, skal der være undtagelser til § 4, stk. 3, om ’tru-

sted flaggers’. Det skal ligeledes noteres, at Børns Vilkår anbefaler, at der

tages hensyn til, om materialet, anmelderen anmelder, er legitimt. I så fald

skal tjenesteudbydere ikke kunne forhåndsafvise en anmelder, som legitimt

har anmeldt ulovligt indhold af flere omgange eller hyppigt.

Digitalt Ansvar anbefaler en klar tidsfrist i § 4, stk. 2: ”Ved anmeldelse

efter stk. 1, skal tjenesteudbyderen omgående kvittere for modtagelse af

anmeldelsen.”, idet de mener, de er uklart, hvad der ligger der i ordet

”omgående”.

IT-branchen bemærker, at kravet i lovens § 6, stk. 3, om aktivt at kommu-

nikere med konti, der fungerer automatisk eller involverer sig i åbenlyst

ubegrundet rapportering er ineffektivt særligt i lyset af mængden af ube-

grundede klager. I stedet foreslås et krav om at udbyderne i transparency-

rapporten skal inkludere oplysninger om indsatser vedrørende falsk akti-

vitet.

Meta mener, at det er uklart, hvad der menes med “uden nærmere under-

søgelse”, ”særlige omstændigheder” og ”meget komplekst indhold”.

Red Barnet anerkender risikoen for, at platformenes anmeldefunktioner

kan misbruges af automatiserede bots, og at platformene potentielt kan

blive udsat for spam af anmeldelser, som ikke bør tages alvorligt. Der gøres

opmærksom på, at Red Barnet i sin anmeldetjeneste benytter et IT-system,

som automatisk kan overvåge, om indhold, som Red Barnet har anmeldt til

en digital platform, stadig er tilgængeligt på platformen, og i så fald auto-

matisk sender en notifikation til platformen om at fjerne det ulovlige ind-

hold. Red Barnet er ikke den eneste hotline, der bruger denne løsning. Det

er væsentligt, at den type henvendelser ikke falder ind under kategorien

”automatisk genereret anmeldelse” og derfor ikke bliver behandlet hos

platformene.

Kommentar

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet tilsigter generelt i lovforslaget at uddybe i bemærknin-

ger, hvad der skal forstås ved den anvendte terminologi i lovforslagets be-

stemmelser.

Erhvervsministeriet tilsigter, at det skal være nemt for alle, også brugere

under 18 år at anmelde indhold til tjenesteudbyderne. Derfor fremgår det

af bemærkningerne til § 4, at ”Tjenesteudbyderen skal sikre, at anmeldel-

sesfunktionen er nem at håndtere. Det betyder, at den skal være bruger-

venlig i sit design og sprog og gør det muligt for personer hurtigt at iværk-

sætte de nødvendige trin for at foretage en anmeldelse. Tjenesteudbyderen

skal tillige sikre, at anmeldelsesfunktionen ikke giver anmeldere unødven-

dige oplysninger eller indeholder unødvendigt mange trin, som er tidskræ-

vende og kan virke afskrækkende på personers ønske om at anmelde ind-

hold.”

Erhvervsministeriet anerkender, at anmelder skal kunne anmelde anonymt.

Derfor fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 4, at ”Det forud-

sættes, at anmelder bevarer sin anonymitet over for den bruger, der delte

det indhold, som er genstand for anmeldelsen. Det er således kun tjeneste-

udbyderen, som ved, hvem anmelder er. Dette flugter generelt med den ret

til anonymitet, som mange brugere har i dag, når de anmelder indhold

efter tjenesteudbydernes egne retningslinjer. Dermed sikres, at anmeldere

ikke afskrækkes fra at anmelde ulovligt indhold, hvis det anmeldte indhold

f.eks. er delt af en bruger, som har en personlig relation til anmelder. Be-

stemmelsen tilsigter også at beskytte den bruger, der har delt det indhold,

som er genstand for anmeldelse anonymitet.”

Erhvervsministeriet lægger ikke op til, at der i lovforslaget er en fast track

adgang for trusted flaggers. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lov-

forslagets tidsfrister vil indebære, at samtlige anmeldelser behandles hur-

tigt.

Det foreslås i § 4, at tjenesteudbyderen ikke er forpligtet til at behandle en

anmeldelse, når tjenesteudbyderen vurderer, at anmeldelsen åbenbart er

grundløs.

Bestemmelsen tager sigte på at imødekomme bots, som autogenererer an-

meldelser. Herudover tager bestemmelsen sigte på at frigive tjenesteudby-

deren fra at foretage behandling af åbenbart grundløse anmeldelser fra de

samme anmeldere, som sker med en stor hyppighed. Det er op til tjeneste-

udbyderen selv, om denne vurderer, at misbruget af anmeldelsesprocedu-

ren har en sådan karakter, at tjenesteudbyderen vil træffe yderligere for-

anstaltninger over for en bruger, som tjenesteudbyderen vurderer misbru-

ger anmeldelsesproceduren. Erhvervsministeriet tilsigter ikke med bestem-

melsen, at tjenesteudbydere skal kunne afvise at behandle anmeldelser

alene af den grund, at anmeldelserne er automatisk genereret.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

8.13. Private virksomheders vurdering af indholds lovlighed

Dansk Erhverv bemærker, at lovlighedsvurderingen af indholdet i TCO-

forordningen ligger hos en kompetent myndighed, og dette princip med

fordel kan tages med i dette lovforslag. Dansk Erhverv henstiller videre til,

at man tager kontakt til de statslige myndigheder som er vant til at foretage

disse vurderinger, herunder politiet, anklagemyndigheden, fogedretten

m.fl. for at afklare, hvor meget tid det normalt tager at foretage lovligheds-

vurderingerne, og hvordan de prioriteres inden for kategorier af de forskel-

lige typer ytringer og indhold.

Google bemærker, at forslaget er i strid med chartret om grundlæggende

rettigheder og traktaten om Den Europæiske Union.

IT-Branchen er grundlæggende bekymret over, at loven pålægger private

virksomheder at foretage vurderinger af, hvad der er lovligt eller ulovligt

ifølge dansk ret. Sådanne beslutninger ligger derfor bedst hos domstolene

eller andre relevante myndigheder – ikke hos private virksomheder.

IT-Politisk forening og IT-Branchen bemærker, at bekæmpelsen af krimi-

nalitet og lovovertrædelser først og fremmest er en opgave for staten. Lov-

forslaget uddelegerer imidlertid denne opgave til private tjenesteudbydere.

Sådanne beslutninger ligger derfor bedst hos domstolene eller andre rele-

vante myndigheder – ikke hos private virksomheder

Justitia bemærker, at lovforslaget giver øget magt til tjenesteudbyderne,

herunder dominerende platforme som Facebook og YouTube, der de facto

vil komme til at stå for den juridiske vurdering af indhold på sociale me-

dier, mens myndigheder og uafhængige domstoles rolle minimeres. Justitia

finder det særligt problematisk, at lovforslaget pålægger private aktører en

forpligtelse til at håndhæve uspecificerede danske retsregler i henhold til

en særdeles urealistisk tidsfrist. Det skaber et incitament til at ”overregu-

lere” og fjerne lovligt indhold i henhold til tjenesteudbydernes egne ret-

ningslinjer.

Meta finder, at lovligheden af det anmeldte indhold bør være forbeholdt

domstolene.

Producentforeningen finder det uforholdsmæssigt og alt for vidtgående at

pålægge udbyderne pligt til at vurdere al indholds lovlighed i enhver hen-

seende.

Kommentar

Kommunikationsplatforme er blevet en vigtig del af vores økonomi og bor-

gernes dagligdag, og mange borgere bruger nu disse tjenester dagligt. Den

digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

medført nye risici og udfordringer, både for de enkelte brugere og for sam-

fundet som helhed, og det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurde-

ring, at der bør pålægges sådanne platforme at udvise ansvarlig og påpas-

selig adfærd, hvilket er afgørende for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt

onlinemiljø. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering at sådanne plat-

forme derfor selv bør pålægges et ansvar for at sikre, at der ikke florerer

ulovligt indhold på platformene.

Mange tjenesteudbydere foretager allerede i dag indholdsmoderation af

både ulovligt, skadeligt og krænkende indhold på deres platforme, der

f.eks. er udarbejdet på baggrund af ikke-bindende, frivillige ordninger.

Indholdsmoderationen sker både ved, at tjenesteudbyderne anvender tek-

nologi, der opsporer uvelkomment indhold og ved, at tjenesteudbyderne

opretter kanaler, hvorved brugere og f.eks. pålidelige indberettere har mu-

lighed for at anmelde indhold til tjenesteudbyderne, som de behandler efter

deres egne retningslinjer. Forholdet mellem tjenesteudbyderne og deres

brugere er således funderet på en almindelig privatretlig aftale, som tilla-

der brugerne at ytre sig frit, men også tillader tjenesteudbydere at vælge,

hvilket indhold, der skal optræde på deres platform.

Særligt tjenesteudbydernes frivillige implementering af tiltag for at mod-

virke bl.a. ulovligt indhold på deres platforme og tjenester har haft en po-

sitiv effekt og har mindsket mængden af ulovligt indhold, der florerer frit

på kommunikationsplatforme, gruppebeskedtjenester, datingtjenester og

gamingtjenester. Det står imidlertid klart, at der er for mange tilfælde,

hvor ulovligt indhold enten ikke eller kun delvist bliver fjernet eller bloke-

ret, og at dette ikke sker hurtigt nok. Det er derfor Erhvervsministeriets

vurdering, at der er behov for regler, som pålægger disse tjenesteudbydere

at oprette en række procedurer for anmeldelse af og behandling af ulovligt

indhold på deres platforme eller tjenester, og at dette sker hurtigt med hen-

blik på at sikre yderligere spredning.

Det bemærkes videre, at det er forventningen, at den kommende EU-regu-

lering på området (DSA) ligeledes vil stille krav til, at private virksomhe-

der skal vurdere, om indhold på en digital platform er ulovligt.

Det bemærkes endeligt, at lovforslaget ikke påvirker den almindelige ad-

gang til domstolsprøvelse af, om et givent indhold er ulovligt. Denne mu-

lighed eksisterer fortsat.

8.14.

Traktatens artikel 4 (3)

Meta bemærker, at lovforslaget ikke overholder det generelle princip om

loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU.

Kommentar

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Regeringen vurderer, at et initiativ mod den omfattende og hurtige spred-

ning af ulovligt indhold ikke kan afvente, at DSA gennemføres. Derfor vur-

deres det vigtigt, at der nationalt, indtil DSA træder i kraft, indføres egne

foranstaltninger for at sikre, at tjenesteudbydere hurtigst muligt påtager

sig et større ansvar for nedtagning af ulovligt indhold og øger gennemsig-

tighed om deres indholdsmoderation. Lovforslaget vurderes ikke at stride

mod den kommende forordningens formål og forpligtelser.

8.15. Forholdet til ytringsfriheden

Dansk Erhverv, Meta, IT-Branchen, Trykkefrihedsselskabet, Google, DI,

Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Dansk Journalist-

forbund, Dataetisk Råd og Justitia bemærker, at det bødesanktionerede

krav til tjenesteudbydere om at træffe beslutning om at fjerne, blokere eller

fastholde anmeldt indhold inden for nærmere bestemte frister kan være

problematisk i forhold til ytringsfriheden og den demokratiske debat. Dette

begrundes med, at der herved kan opstå en risiko for, at tjenesteudbyderne

unødigt fjerner eller blokerer indhold, der viser sig ikke at være ulovligt.

Justitia bemærker, at en sådan ordning ikke kan siges at opfylde kravet om

proportionalitet. Dataetisk Råd bemærker, at risikoen for, at tjenesteudby-

derne af forsigtighedshensyn unødigt begrænser brugernes informations-

og ytringsfrihed må anses for at være i strid med god dataetik, samt at lov-

forslaget og bemærkningerne hertil alene sporadisk synes at forholde sig

til sådanne principielle overvejelser. Dataetisk Råd anbefaler i den forbin-

delse, at lovforslagets betydning for informations- og ytringsfriheden over-

vejes nærmere, og at disse overvejelser beskrives i lovforslaget.

Justitia bemærker, at lovforslaget ikke skaber klarhed om, hvilket indhold

der reelt skal fjernes eller blokeres, hvorfor der foreligger en reel risiko for,

at tjenesteudbyderne vil være tilbøjelige til også at fjerne lovligt indhold,

eller ulovligt indhold, der dog ikke kan retfærdiggøre indgreb i ytringsfri-

heden, fordi den relevante beskyttelses-interesse ikke udgør et anerkendt

formål efter bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 10, stk. 2. Justitia angiver desuden et ønske om i lovforsla-

get at angive en vurdering af rækkevidden af grundlovens § 77 i forhold til

det retlige ansvar for at moderere ytringer, som private platforme under-

lægges af staten. Lovforslaget bør endvidere ifølge Justitia forholde sig til,

i hvilket omfang det vil medføre negative konsekvenser for den praktiske

og effektive beskyttelse af og formålet med grundlovens § 77. Justitia og

Dansk Erhverv bemærker, at regeringen med forslaget går imod anbefalin-

gerne fra Ytringsfriheds-kommissionen, og Justitia finder det kritisabelt, at

lovforslaget ikke forholder sig til Ytringsfrihedskommissionens argumen-

ter og anbefalinger. IT-Politisk Forening bemærker, at det fremgår ekspli-

cit af bemærkningerne til lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen i sin tilsynsvirksomhed vil holde øje med tjenesteudbydere, som har

en lav andel af anmeldelser, der fører til at det anmeldte indhold fjernes.

En sådan tilsyns-praksis kan ifølge IT-Politisk Forening kun forstærke in-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

citamentet for tjenesteudbyderne til at fjerne indhold, hvorom der modta-

ges anmeldelse. Frank Ulrich bemærker, at lovforslaget overtræder grund-

lovens § 77 og EMRK Artikel 6 og er en direkte overtrædelse af domstols-

prøvningen, der er indlagt i grundlovens § 77.

Kommentar

Som det også fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

mener regeringen, at der bør stilles krav til, at de af lovforslaget omfattede

tjenesteudbydere påtager sig et større ansvar for at hindre spredning af

ulovligt indhold, der står mål med den størrelse, indflydelse og betydning,

som tjenesteudbydernes platforme og tjenester har i samfundet i dag.

Derfor foreslås det med lovforslagets §§ 4-7at fastlægge nogle rammer for

tjenesteudbydere om, at stillingtagen til anmeldt indhold og fjernelse eller

blokering af ulovligt indhold skal ske inden for nogle nærmere fastsatte

tidsfrister. De foreslåede tidsfrister er udtryk for, at det på den ene side er

nødvendigt at indrømme tjenesteudbydere tid til at bedømme lovligheden

af det indhold, som anmeldes. Dette gælder særligt, når indholdet er van-

skeligt at bedømme uden indhentelse af yderligere oplysninger, og når be-

dømmelsen heraf kræver særlig juridisk eller anden ekspertise. På den an-

den side har ulovligt indhold dog så stor skadevirkning og kan udgøre en

sådan trussel for samfundet og individet, at det er afgørende, at der i for-

hold til at fjerne eller blokere sådant indhold gælder korte og nærmere

bestemte tidsfrister.

Det er regeringens opfattelse, at den foreslåede ordning er udtryk for en

passende balance mellem de relevante hensyn, der gør sig gældende i for-

hold til den påtænkte regulering af tjenesteudbydere af sociale medier m.v.

I Tyskland, hvor man har indført lignende lovgivning, var der ligeledes

bekymringer for, at lovgivning om indholdsmoderation ville betyde, at lov-

ligt indhold blev nedtaget i stort omfang. Det blev derfor besluttet, at den

tyske lov skulle evalueres 3 år efter dens ikrafttrædelse på baggrund af

gennemsigtighedsrapporterne fra tjenesteudbyderne og uafhængige juri-

diske udtalelser om resultaterne heraf. Evalueringsrapporten konklude-

rede i den forbindelse, at der ingen indikationer var på forekomsten af

såkaldt overblokering, men at risici herfor burde minimeres yderligere ved

at udvide sikkerhedsmekanismerne, især ved muligheden for at få den op-

rindelige beslutning kontrolleret af tjenesteudbyderen. Med det danske lov-

forslag foreslås det derfor at indføre en efterprøvelsesmekanisme, som gi-

ver anmeldere og brugere mulighed for at få efterprøvet tjenesteudbyde-

rens beslutning om at fjerne, blokere eller fastholde indhold, hvis man ikke

er enig i tjenesteudbyderens beslutning. Yderligere foreslås det, at tjene-

steudbyderne forpligtes til at rapportere på, hvor meget og hvilken type

indhold de tager ned. Det vil derfor også være muligt fremover at følge,

hvor meget og hvilken type indhold, der fjernes fra de sociale medier.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

For så vidt angår de overordnede retlige rammer for regulering af tjene-

steudbydere, herunder sociale medier, bemærkes det, at forholdet mellem

tjenesteudbyderne og deres brugere som udgangspunkt er et privatretligt

forhold, hvor det enkelte medie fastsætter betingelserne for, hvordan bru-

gerne må anvende deres tjenester og platforme. Som bruger accepterer

man disse betingelser i forbindelse med, at man opretter en brugerprofil.

Som eksempel kan nævnes, at et vilkår, der typisk accepteres i forbindelse

med, at man opretter en brugerprofil på sociale medier, er, at det sociale

medie har ret til at fjerne eller blokere opslag, som efter det sociale medies

vurdering krænker andres rettigheder, lovgivningen eller det sociale me-

dies politikker.

Lovforslaget indeholder ikke en nærmere beskrivelse af den foreslåede

ordnings forhold til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser,

da lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundloven, herunder

grundlovens § 77, eller Danmarks internationale forpligtelser, herunder

EMRK artikel 10.

I forhold til det af Justitia anførte om, hvorvidt lovforslaget skaber klarhed

om, hvilket indhold der i praksis skal fjernes eller blokeres, henvises til det

ovenfor anførte under pkt. 8.9 om afgrænsningen af ulovligt indhold.

8.16. Tidsfrister

DI, ISFE and EGDF, IT-branchen, Google, Justitia og LinkedIn, bemær-

ker, at i stedet for deadlines bør lovforslaget fastsætte, at nedtagning af

online indhold bør ske “uden unødig forsinkelse” som i E-handelsdirekti-

vet eller DSA.

Dataetisk Råd bemærker, at forslaget bygger på, at der ikke må gå mere

end 24 timer fra et givent socialt medie opdager åbenlyst ulovligt indhold

på platformen til det er fjernet. Det betyder, at det pågældende åbenlyse

ulovlige indhold kan blive delt bredt og set de første 24 timer (og eventuelt

kopieret) af mange mennesker. Omvendt kunne en kortere tidsgrænse rejse

andre alvorlige problemstillinger om informations- og ytringsfriheden. Det

er et politisk spørgsmål, hvor hurtigt (åbenlyst ulovligt indhold) skal fjer-

nes.

IT-Branchen støtter generelt behovet for at informere brugerne i forbin-

delse med anmeldelser i form af krav, der er på linje med DSA. Platforme

og tjenester bør imidlertid ikke pålægges en forpligtelse om at informere

anmeldere om skridt, der tages efter en anmeldelse, fx når det vil være til

skade for en igangværende kriminel efterforskning. IT-Branchen anbefaler

at forlænge klagefristen, hvis en tidsfrist bibeholdes fra 7 til 14 dage.

Justitia bemærker, at såfremt lovforslaget fastholdes, så bør tidsfristen gø-

res mere fleksibel end absolutte frister på eks. 24 timer eller 7 dage.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

LinkedIn opfordrer myndighederne til at undgå at indføre alt for præskrip-

tive krav (som f.eks. den landespecifikke kvittering, der er skitseret i § 4,

stk. 2, nr. 2-4) og i stedet fokusere på de politiske mål, der skal nås og give

udbyderne mulighed for at udvikle de værktøjer, der er nødvendige for at

opfylde kravene i den foreslåede lov.

Meta finder, at tidsfristerne i lovforslagene er alt for strenge og ekstremt

bebyrdende, og at tjenesteudbyderne bør have fleksibilitet til at prioritere

anmeldelser under hensyntagen til f.eks. alvoren af indholdet. Ved at op-

stille en ufleksibel ramme kan lovforslaget få kontraproduktive virkninger

ved at tilskynde platformene til at bruge deres ressourcer hurtigere til at

behandle bruger- og myndighedsanmeldelser på et "først-ind-først-ud"-

princip frem for at prioritere anmeldelser i henhold til indholdets alvor.

Kommentar

Det foreslås, at tjenesteudbydere forpligtes til at etablere en brugervenlig

procedure for håndtering af anmeldelser over ulovligt indhold, herunder

krav om, at tjenesteudbyderne på baggrund af anmeldelser skal træffe be-

slutning om at fjerne, blokere eller fastholde indhold inden 24 timer efter

modtagelse af en anmeldelse. Hvis indholdet kræver nærmere undersø-

gelse kan fristen imidlertid forlænges til 7 dage forudsat, at tjenesteudby-

deren kan begrunde over for anmelder, hvorfor behandling af indholdet

kræver nærmere undersøgelse. Ydermere kan denne frist undtagelsesvis

fraviges, således at der skal træffes beslutning inden for 14 dage, hvis tje-

nesteudbyderen vurderer, at den bruger, der delte det indhold, som er gen-

stand for anmeldelsen, nærmere kan belyse relevante faktuelle omstændig-

heder, som knytter sig til indholdet eller fordi indholdets kompleksitet,

sprog eller længde tilsiger en fristforlængelse.

Regeringen lægger vægt på, at der i lovforslaget stilles krav om klare tids-

frister for nedtagning af ulovligt indhold. Dette kan være med til at sikre

en ensartethed i retssikkerheden, når brugere anmelder ulovligt indhold,

ligesom det forpligter de omfattede tjenesteudbydere til at reagere på ulov-

ligt indhold hurtigst muligt. Det bemærkes, at regeringen også på EU-ni-

veau i forbindelse med forhandlingerne af den kommende DSA arbejder

for, at der indsættes klare tidsfrister for nedtagning af ulovligt indhold,

også med henblik på at sikre, at retstilstanden ensrettes på tværs af EU.

8.17. Advisering af anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

ved fravigelse fra tidsfrister

IT-branchen og LinkedIn, bemærker, at kravet om at tjenesteudbyderne

proaktivt skal informere myndighederne om afgørelser, der tager længere

end 7 dage, vurderes ikke at være proportionalt eller i brugernes interesse,

særlig henset til privacy.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Meta bemærker, at lovforslagets krav om, at hostingudbydere skal foretage

en individuel juridisk vurdering af hver anmeldelse - og, hvor indholdet

kræver yderligere undersøgelser, specificerer over for anmelderen, hvad

det er ved indholdet, som kræver yderligere undersøgelser - blot yderligere

øger den enorme administrative byrde, der ikke er i overensstemmelse med

DSA’en.

ISFE og EGDF finder, at den foreslåede forpligtelse til proaktivt at under-

rette tilsynsmyndigheden om beslutninger vedrørende indhold, der varer

længere end 7 dage (§ 5, stk. 5) giver anledning til betydelige bekymringer

vedrørende privatlivets fred og sikkerhed, der opvejer de potentielle sik-

kerhedsmæssige fordele. Specifikt at kræve, at udbydere proaktivt videre-

giver oplysninger om anmeldt indhold, som ikke har vist sig at være ulov-

ligt og uden tilstedeværelse af retskendelse, er meget indgribende for bru-

gernes privatliv. En sådan rapportering ville også gøre processen med ind-

holdsmoderation unødvendigt kompliceret og føre til forsinkelser.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer, at de foreslåede informationsforpligtelser i

§ 5 til henholdsvis anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved

fravigelse af tidsfrister skal sikre, at tjenesteudbydere forholder sig til alle

anmeldelser på et tidligt tidspunkt, og ikke kan arbejde ud fra en praksis

om, at anmeldelser først håndteres ved udløbet af den sidste frist på 14

dage.

Informationskravene sikrer, at tjenesteudbyderne skal kunne begrunde,

hvorfor behandling af en anmeldelse tager længere tid.

8.18. Opbevaring af indhold (§ 5, stk. 7)

Digitalt Ansvar bemærker til § 5 stk. 7, at det er erfaringen, at der nogle

gange går mere end tre måneder (dvs. 90 dage) før politiet tager kontakt til

eksempelvis sociale medier for at sikre bevismaterialet – eksempelvis i

stalkingsager. I denne sammenhæng er det efter Digitalt Ansvars opfattelse

en smule uklart, hvilken form for materiale/information, som tjenesterne,

ud over det ulovlige materiale, bliver pålagt at opbevare. Digitalt Ansvar

oplyser hertil, at deres erfaring er, at digital stalking ofte foregår via falske

profiler, hvilket vil tale for, at tjenesterne ud over det ulovlige materiale,

også forpligtes til at sikre/opbevare både profilnavn, profillink og loginop-

lysningerne bag upload, således at politiet har mulighed for at indhente

disse og finde frem til gerningspersonen.

IT-Politisk forening bemærker, at pligten til at opbevare det anmeldte ind-

hold og dertil hørende kontooplysninger med henblik på udlevering til po-

litiet, ikke bør gælde for lovligt indhold, som alene fjernes fordi det strider

mod platformens egne retningslinjer. IT-Politisk Forening vil derfor anbe-

fale, at det præciseres, at anmelderen skal angive, om der anmeldes ulovligt

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

indhold eller indhold, som strider mod platformens egne retningslinjer. An-

melderens angivelse af dette kan enten ske ved separate anmeldelsesfunk-

tioner for de to situationer, eller ved at anmelderen i en fælles anmeldel-

sesfunktion ved afkrydsning af et felt (eller lignende aktiv handling) angi-

ver, at der anmeldes ulovligt indhold. IT-Politisk forening bemærker vi-

dere, at det er uklart om § 5, stk. 7, gælder, hvis brugeren selv sletter ind-

holdet efter en anmeldelse, eller hvis indholdet slettes med henvisning til

tjenesteudbyderens egne retningslinjer i stedet for en afgørelse efter § 5,

stk. 1, om at indholdet er ulovligt. IT-Politisk Forening bemærker til § 5,

stk. 7, at det er uklart, hvordan politiet skal kunne håndhæve dette over for

udenlandske tjenesteudbydere, da de ikke er forpligtet til at hastesikre op-

lysninger efter påbud fra dansk politi, jf. Justitsministeriets besvarelse af

spørgsmål nr. 1491 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg 2019-20. På

grund af retsforholdet deltager Danmark ikke i den (måske) kommende

forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager [COM(2018) 225 final], hvor der kan gives

bindende påbud om sikring af bevismateriale direkte til tjenesteudbydere i

andre medlemsstater. Det bør udelukke, at der i dansk lov kan indføres til-

svarende krav om sikring af bevismateriale med territorial virkning direkte

over for tjenesteudbydere i andre EU-medlemsstater. IT-Politisk Forening

bemærker videre, at forordning (EU) 2021/784 om forebyggelse af udbre-

delsen af terrorrelateret indhold har i artikel 6 en forpligtelse for tjeneste-

udbyderen til at opbevare indhold og dertil knyttede data efter et påbud om

fjernelse fra en myndighed. Denne forordning omfatter imidlertid alene

terrorrelateret indhold, som generelt vil udgøre en alvorlig lovovertræ-

delse. I Europa-Kommissionens DSA-forslag med et bredere anvendelses-

område ses der ikke at være et lignende krav om opbevaring af indhold og

tilhørende brugeroplysninger (uanset om brugeren selv sletter sin profil på

platformen), hvis indholdet fjernes af tjenesteudbyderen efter vurdering af

en anmeldelse om ulovligt indhold.

IT-Politisk Forening og Google bemærker, at kravet om opbevaring af bru-

gerens oplysninger udgør et indgreb i retten til privatliv, databeskyttelse og

ytringsfrihed, og er næppe proportionalt i forhold til EU-retten (Charter om

Grundlægende Rettigheder artikel 52, stk. 1).

Kommentar

Erhvervsministeriet anerkender, at det med fordel kan præciseres i ordly-

den af bestemmelsen, at opbevaringsforpligtelsen i lovforslagets § 5, stk. 7

kun vedrører indhold, der fjernes eller blokeres efter denne lov og at be-

stemmelsen således ikke omfatter lovligt indhold, der fjernes som følge af,

at det strider mod platformens egne retningslinjer.

I forhold til spørgsmålet om hastesikring fra udenlandske tjenesteudbydere

bemærkes det, at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger til den

foreslåede § 5, stk. 7, at politiet kan indhente visse profiloplysninger fra

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

nogle udenlandske tjenesteudbydere uden retskendelse, mens andre oplys-

ninger eller andre udenlandske tjenesteudbydere enten kræver en dansk

editionskendelse eller en international retshjælpsanmodning med en dansk

editionskendelse. Det kan desuden supplerende oplyses, at politiet har

gode erfaringer med at platformene, herunder Facebook, efter anmodning

hastesikrer det efterspurgte materiale, selv om de udenlandske tjenesteud-

bydere i den konkrete situation ikke er forpligtet hertil.

Det bemærkes endelig, at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger

til den foreslåede § 5, stk. 7, at der i medfør af bestemmelsen er mulighed

for, at tjenesteudbyderen opbevarer det anmeldte indhold og oplysninger

om brugerprofilen, der delte indholdet, i længere tid end 90 dage. Det kan

f.eks. ske, hvis anmeldelsen til politiet sker kort før ”90-dages fristen”.

I forhold til det af IT-Politisk Forening og Google anførte om bl.a. retten

til privatliv og ytringsfrihed, henvises til det ovenfor anførte under pkt. 8.15

om forholdet til ytringsfriheden.

8.19. Stay-down forpligtelse

Børns Vilkår og Digitalt Ansvar anbefaler, at regeringen tilføjer krav om,

at sociale medier forpligtes til at forhindre genuploads og deling af ulovligt

indhold, som sociale medier og andre digitale tjenester allerede er blevet

bekendt med.

DI noterer, at man ikke har benyttet sig af muligheden for at introducere

en ”stay down”-forpligtelse, som bl.a. har været diskuteret på europæisk

niveau. Det er en fornuftig afgrænsning alt den stund, at en sådan forplig-

telse kræver omfattende tekniske løsninger og formentligt også stiller store

krav til mandskab. Derfor er det en fornuftig afvejning at undlade et sådan

krav i lovforslaget for nu.

Red Barnet bemærker, at der bør stilles krav til, at platformene samarbejder

med hinanden for at forhindre spredning mellem platforme, således, at hvis

materiale fjernes fra én platform, så kan det ikke lægges op på en anden.

Red Barnet bemærker videre, at der bør stilles krav til, at platformene sam-

arbejder med hinanden for at forhindre spredning mellem platforme, såle-

des, at hvis materiale fjernes fra én platform, så kan det ikke lægges op på

en anden.

Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at der i loven eller

bemærkningerne bør lægges vægt på platformens ansvar for at udvikle me-

toder til, at fjernet materiale forbliver væk fra platformene (det såkaldte

”notice and stay down”-princip).

Kommentar

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lovforslaget om regulering af sociale medier udnytter det rum, som er mu-

ligt ift. Danmarks europæiske forpligtelser. Som EU-reglerne er lige nu, er

det ikke muligt at indføre nationale krav om, at digitale platforme skal sørge

for, at ulovligt indhold, der tidligere er nedtaget, ikke uploades på ny. Der-

for er fokus i lovforslaget at sætte tidsfrister for nedtagning af ulovligt ind-

hold.

Erhvervsministeriet kan endvidere oplyse, at det i forbindelse med de nuvæ-

rende forhandlinger om reguleringen af online platforme, Digital Services

Act, har været en klar prioritet, at reguleringen skal indeholde krav til sær-

ligt de største platforme om, at det, der allerede én gang er ulovligt og fjer-

net, ikke uploades på ny. Der er således lagt op til, at problemstillingen

håndteres i et EU-spor.

Erhvervsministeriet anerkender hensynene bag at pålægge tjenesteudby-

derne en stay-down forpligtelse for indhold, som allerede én gang er vur-

deret ulovligt og nedtaget af tjenesteudbyderne. Princippet omkring Notice

and Stay Down giver rigtig god mening, så klokkeklart ulovligt indhold

ikke dukker op igen. Men sådan nogle regler skal fastsættes på europæisk

niveau, da de sociale medier ikke nødvendigvis er registeret i Danmark.

Regeringen arbejder derfor på, at der er klart definerede rammer for ned-

tagning af ulovligt indhold.

8.20. Efterprøvelse – Tjenesteudbyderens adgang til at fjerne indhold

efter egne retningslinjer

Dansk Erhverv bemærker til § 7, stk. 9, at tjenesteudbydere helt kan undgå

at foretage vurderingen om lovligheden af indhold og eventuel fjernelse

heraf, hvis indholdet inden vurderingen er foretaget fjernes eller blokeres

grundet andre foranstaltninger – herunder hvis tjenesteudbyderen vurderer,

at indholdet er i strid med interne retningslinjer. Dette skader borgernes

ytringsfrihed og forringer den demokratiske samtale, der foregår online.

Dansk Journalistforbund bemærker, at der er en risiko for, at en tjeneste-

udbyder kan fjerne stof fra et redaktionelt medie blot med henvisning til,

at indholdet strider mod tjenesteudbyderens egne interne retningslinjer.

Dermed vil mediet i de fleste tilfælde ikke kunne få efterprøvet tjenesteud-

byderens afgørelse. Lovforslaget bør derfor justeres, således at opslag fra

redaktionelle medier er omfattet af mulighederne for oplysning og efter-

prøvelse, uanset hvilken begrundelse der blev givet for at fjerne indholdet.

Danske Medier bemærker, tjenesteudbyderne i langt de fleste tilfælde hen-

viser til, at indholdet strider mod platformens egne retningslinjer. Danske

Medier finder det stærkt bekymrende, at især de meget store platforme der-

med let kan slippe uden om at tilbyde f.eks. presseudgivere ret efterprø-

velse. Konkret anbefaler Danske Medier derfor, at lovforslaget ændres så-

ledes, at massemediers sider og opslag på sociale medier er omfattet af de

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

samme forpligtigelser for tjenesteudbyderen

uanset

hvilken begrundelse

platformen lægger til grund for en fjernelse eller blokering.

Dataetisk Råd finder det relevant som foreslået at give mulighed for at ap-

pellere afgørelser om at fjerne eller fastholde indhold, der er blevet klaget

over, da data skal behandles med respekt for grundlæggende retssikker-

hedsmæssige garantier.

IT-Politisk forening bemærker, at det for tjenesteudbyderen altid vil være

forbundet med større udgifter at fastholde indhold, som anmeldes. Der er

både risikoen for store bøder og udgifterne til eventuel efterprøvelse af af-

gørelsen, som tjenesteudbyderen kun kan undgå med sikkerhed ved at

fjerne indholdet og henvise til sine egne retningslinjer, jf. § 5, stk. 6. IT-

Politisk forening bemærker videre, at når der anmeldes ulovligt indhold,

bør det ikke være muligt for tjenesteudbyderen at undgå forpligtelsen til

efterprøvelse i lovforslagets § 7 ved at fjerne indholdet med henvisning til

tjenesteudbyderens egne retningslinjer. IT-Politisk forening anbefaler at §

5, stk. 6, ændres, så tjenesteudbyderen altid er forpligtet til at træffe en

afgørelse efter § 5, stk. 1, med mulighed for efterprøvelse, medmindre bru-

geren selv vælger at fjerne indholdet.

Justitia er positive over for retten til efterprøvelse, men finder det proble-

matisk, at lovforslaget ikke opstiller mulighed for efterprøvelse eller gen-

nemsigtighed af indholdsmoderation efter tjenesteudbydernes egne ret-

ningslinjer. Dette synes særligt relevant, da der er statueret en sammen-

hæng mellem nationale lovreglers pres på tjenesteudbydere og en stigende

regulering og håndhævelse af tjenesteudbydernes egne retningslinjer.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det ikke har været intentionen med dette

lovforslag at regulere private virksomheders egne retningslinjer og tjene-

stevilkår. Lovforslaget tilsigter ikke at fastsætte forpligtelser for tjeneste-

udbydere, som forhindrer dem i at fjerne eller blokere indhold på deres

platform eller tjeneste, der strider mod deres egne retningslinjer elle tje-

nestevilkår.

Lovforslaget tilsigter ikke at fastsætte forpligtelser for tjenesteudbydere,

som forhindrer dem i at fjerne eller blokere indhold på deres platform eller

tjeneste, der strider mod deres egne retningslinjer elle tjenestevilkår. Hen-

sigten er derimod at sikre, at indhold, som er ulovligt i henhold til dansk

lovgivning, nedtages hurtigst muligt.

Indsigt i tjenesteudbydernes forretningsmodeller er et arbejde, Erhvervs-

ministeriet undersøger på EU-plan i forbindelse med DSA'en, da der ikke

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

vil være hjemmelsmæssig mulighed for at lave reglerne i Danmark. Rege-

ringen er meget optaget af dette og vil desuden drøfte det i den kommende

ekspertgruppe for tech-giganter.

8.21. Genetablering af lovligt indhold efter efterprøvelse

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at de afgørelser, der ”frifinder” indhold

fra at stride imod dansk lovgivning genetableres på tjenesten, fx i særlige

sager, hvor nedtagningen er til stor ulempe for forbrugeren eller den lille

erhvervsdrivende.

Frank Ulrich bemærker, at slettet indhold som anklagemyndigheden eller

domstolene har bedømt til at være lovligt, bør genetableres.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det ikke har været intentionen, at be-

mærkningerne til § 7, stk. 4, skulle forstås således, at tjenesteudbydere,

som i efterprøvelsesproceduren finder tidligere nedtaget indhold efter § 5,

stk. 1, lovligt, ikke skal genoprette det.

Erhvervsministeriet bemærker imidlertid hertil, at tjenesteudbydere stadig

vil have mulighed for at fjerne eller blokere indholdet efter tjenesteudby-

derens egne retningslinjer eller tjenestevilkår efter genoprettelsen.

8.22. Afrapportering

Astrid Haug bemærker, at i platformenes afrapportering, jf. lovens kap. 3,

bør indgå, hvor mange dansksprogede moderatorer de har ansat (antal års-

værk), og hvor disse geografisk er lokaliseret (som minimum land). En af

de stor udfordringer synes at være manglen på dansksprogede moderatere.

Dansk Erhverv bemærker til § 8, at det er langt mere hensigtsmæssigt at

formulere en generel, fælleseuropæisk målsætning for, hvad der kvalifice-

rer som gennemsigtighed og herunder acceptere fleksible formater for da-

tarapportering i forhold til, hvad der giver mening for forskellige typer plat-

forme.

Dataetisk Råd finder det positivt, at et væsentligt formål med lovforslaget

er at fremme transparens og åbenhed. Dataetisk Råd bemærker, at i lov-

forslagets nuværende formulering skal tjenesteudbyderne kun inkludere

”driftsprincipper”, men lovforslaget bør gå længere og pålægge tjeneste-

udbyderne at beskrive de algoritmer, der anvendes i forbindelse med ind-

holdskontrol, ligesom det bør beskrives, hvordan de virker. Dataetisk Råd

bemærker, at det vil skabe gennemsigtighed, hvis tjenesteudbyderne ikke

blot afgiver ”generelle oplysninger om de anvendte træningsdata” men på-

lægges at skabe reel indsigt i træningsdata.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Google bemærker, at online platforme har vidt forskellige politikker, pro-

cesser og problemstillinger. Meningsfuld gennemsigtighed ser forskellig

ud fra tjeneste til tjeneste, men ensartet på tværs af lande, og ikke som i det

danske forslag, der kræver at vidt forskellige platforme indberetter data i

samme, særegent danske format. Google anbefaler, at hver tjenesteudbyder

forbereder en rapport baseret på størrelse, type af indhold mv.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at § 8 skal indeholde en beskri-

velse af, hvilke konsekvenser deres moderationspraksis har for ytringsfri-

heden.

IT-branchen og Meta bemærker, at kravene om afrapportering, både for så

vidt angår indhold og frekvens bør være i tråd med DSA, så der ikke skal

laves 27 forskellige typer rapporter for hver udbyder i EU, hvilket heller

ikke vil gavne gennemsigtigheden for forbrugerne. IT-branchen bemærker

videre, at lovforslaget indeholder krav til, at detaljer omkring moderatorer

og deres uddannelse skal indgå i rapporten. At oplyse om det nøjagtige

indhold af en pågældende udbudt uddannelse, fx uddannelse inden for eks-

tremistiske grupper, vil ikke bare potentielt medføre en øget risiko for med-

arbejderne, men også risikere at underminere arbejdet med at holde visse

aktører væk fra platformen. IT-Branchen mener, at en mere generel be-

kræftelse på udbud af relevant uddannelse i kombination med en dialog

mellem tjenesteudbyderen og en relevant styrelse, vil tjene samme formål,

men uden at risikere hverken platformens eller den individuelle medarbej-

deres integritet. IT-branchen bemærker videre, at kravet om at give detal-

jerede oplysninger om indholdsmoderations-algoritmer vil fx muligvis

ikke være realistisk for alle tjenestetyper, og vil kunne medføre adgang til

oplysninger, der gør det muligt for fjendtlige aktører at omgå eller under-

grave disse foranstaltninger.

Justitia bemærker, at loven bør begrænses til at have fokus på transparens

og gennemsigtighed. Justitia er som udgangspunkt positiv over for, at tje-

nesteudbyderne skal afrapportere om visse dele af deres indholdsmodera-

tion efter egne retningslinjer, men at forpligtelsen om afrapportering af

egne retningslinjer alene henvender sig til ulovligt indhold. Der vil derfor

fortsat være et tomrum, hvor tjenesteudbyderne frit kan foretage indholds-

moderation – med risiko for begrænsning af brugernes ytringsfrihed – uden

at dette sker med gennemsigtighed.

RettighedsAlliancen peger på, at de indtil nu indvundne erfaringer med

Ophavsretsloven viser det hensigtsmæssige i et konstruktivt samspil med

tjenesteudbyderne, og at der ikke har været behov for intensiv monitorering

svarende til de detaljerede og omfattende krav om afrapportering som i

lovforslaget.

Kommentar

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet bemærker indledningsvist, at forudsætningen for, at

rapporterne er sammenlignelige og dermed udgør et meningsfuldt data-

grundlag for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er at der er enslydende

forpligtelser til rapporternes indhold.

Erhvervsministeriet bemærker, at de foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-5,

indeholder krav til tjenesteudbyderne om, at bidrage med beskrivelser om

deres egne retningslinjer, politikker og andre interne forhold. Bestemmel-

sen vedrører ikke de forpligtelser, som det foreslås, at tjenesteudbyderen

tillægges ved dette lovforslag. I bemærkningerne hertil giver Erhvervsmi-

nisteriet eksempler på, hvad disse beskrivelser kan indeholde, men fastsæt-

ter ikke minimumskrav til beskrivelserne. Det er således op til den enkelte

tjenesteudbyder selv at bidrage med de relevante oplysninger.

Det fremgår af lovforslaget, at afrapporteringerne skal indeholde oplys-

ninger om de personer, som foretager behandling af anmeldelser efter pro-

cedurerne, herunder deres sproglige kundskabsniveau, og oplysning om i

hvilket omfang tjenesteudbyderen har understøttet dem med uddannelse

og anden vejledning. Det vil altså sige, at platformene skal oplyse om

sprogkundskaber, herunder hører eksempelvis også om det er danskspro-

gede moderatorer.

Erhvervsministeriet mener dog, at det er relevant at præcisere i lovforsla-

get, at afrapporteringen skal indeholde oplysninger om, hvor mange af mo-

deratorerne, der taler dansk. Det vil efter Erhvervsministeriets vurdering

derimod ikke være hensigtsmæssigt, at afrapporteringen skal indeholde

oplysninger om, hvor moderatorerne er geografisk lokaliseret, da oplys-

ningerne om disse personer bør være så overordnede som muligt, således

at oplysningerne ikke er personhenførbare. Dette er af hensyn til de ansat-

tes sikkerhed.

Endeligt bemærker Erhvervsministeriet, at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, vil kunne kræve alle nød-

vendige oplysninger af en tjenesteudbyder, som en tjenesteudbyder har ad-

gang til. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er således ikke afskåret fra

at indhente oplysninger om andre forhold end de, der fremgår af den fore-

slåede § 8 om afrapportering.

8.23. Kontaktoplysninger

IT-branchen og LinkedIn kritiserer, at efterlevelse af kravet i § 9, stk. 1,

om at afgive kontaktoplysninger på tjenesteudbyderen medfører en udpeg-

ning af individuelle medarbejdere, frem for dedikerede og ordentligt be-

mandede afdelinger. Det bemærkes, at det kan reducere kvaliteten af kom-

munikationen ved at etablere en ren postkassefunktion, eller sætte den en-

kelte medarbejder i en situation, hvor de ikke er i stand til at holde beretti-

get fri.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

LinkedIn anbefaler, at der i stedet for 48 timers kravet i § 9, stk. 2, stilles

krav om, at der er funktionsdygtige kommunikationskanaler mellem myn-

digheden og tjenesteudbyderne, og at der ikke må være uberettiget forsin-

kelser i tilbagemeldingen fra tjenesteudbyderen til myndigheden.

Kommentar

Det er ikke Erhvervsministeriets intention, at forpligtelserne i den forslå-

ede § 9 skal forstås således, at de angivne kontaktoplysninger skal være på

en individuel medarbejder. Tjenesteudbyderne forpligtes til at afgive kon-

taktoplysninger på tjenesteudbyderen. De afgivne kontaktoplysninger skal

sikre, at tjenesteudbyderen kan besvare henvendelser fra Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i overensstemmelse med den foreslåede § 9, stk. 2, og

lovens bestemmelser i øvrigt.

8.24. Analyser

Dansk Erhverv bemærker til § 10, at det bør præciseres og afspejles af ind-

holdet i DSA’en, således at virksomhederne har klarhed om, hvilke typer

informationer, danske myndigheder kan bede dem om at udlevere.

DI mener, at det bør tilføjes til § 10, stk. 2, at oplysninger, der er stærkt

personfølsomme, kun bør udleveres med en dommerkendelse.

IT-branchen bemærker, at loven giver en meget omfattende adgang for

myndighederne til at kræve information fra tjenesteudbyderne, herunder

med henblik på analyse.

Justitia bemærker, at offentlighedslovens regler om egen acces og aktind-

sigt ikke finder anvendelse på oplysninger optaget ved private aktører. Der

opstår således et tomrum, hvor tjenesteudbyderne får frit spil til at regulere

og fjerne brugernes indhold efter egne retningslinjer, uden at tjenesteudby-

deren stilles til ansvar for, om indholdsmoderationen foretages med bru-

gernes ytringsfrihed for øje.

LinkedIn mener, at lovforslaget bør specificere, hvilke typer af informa-

tion, som de danske myndigheder kan indhente. LinkedIn mener, at lov-

forslaget skal specificere, at danske myndigheder ikke må indhente person-

data om brugere eller indhold af brugerkommunikationer uden en dommer-

kendelse.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at det i bemærkningerne til § 10, stk. 2,

præciseres, at KFST ikke kan forlange personoplysninger om brugerne på

platformen udleveret til brug for analyser

Kommentar

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet bemærker, at det vil blive præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at det ikke er nødvendigt til opfyldelsen af oplys-

ningsforpligtelsen, at deltaljeringsgraden gør det muligt, at man kan hen-

føre de nødvendige oplysninger til individer. I det omfang at der er tale om

personoplysninger skal databeskyttelsesforordningens og databeskyttel-

seslovens regler iagttages.

Erhvervsministeriet kan videre oplyse, at mange tjenesteudbydere allerede

i dag foretager indholdsmoderation af både ulovligt, skadeligt og kræn-

kende indhold på deres platforme, der f.eks. er udarbejdet på baggrund af

ikke-bindende, frivillige ordninger. Indholdsmoderationen sker både ved,

at tjenesteudbyderne anvender teknologi, der opsporer uvelkomment ind-

hold og ved, at tjenesteudbyderne opretter kanaler, hvorved brugere og

f.eks. pålidelige indberettere har mulighed for at anmelde indhold til tje-

nesteudbyderne, som de behandler efter deres egne retningslinjer. Forhol-

det mellem tjenesteudbyderne og deres brugere er således funderet på en

almindelig privatretlig aftale, som tillader brugerne at ytre sig frit, men

også tillader tjenesteudbydere at vælge, hvilket indhold, der skal optræde

på deres platform.

8.25. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn

Dataetisk Råd finder, at lovforslaget kunne have større effekt, hvis det ud-

bygges med en generel informations- og vejledningsforpligtelse for Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen i forhold til. spørgsmål vedrørende ret-

tigheder, pligter og klagemuligheder på sociale medier mv.

Digitalt Ansvar bemærker, at det er vigtigt, at der gøres en særlig kommu-

nikationsindsats fra styrelsens side om, at loven er kommet og borgerne

har en klageadgang, hvis de ikke oplever, at deres indberetning håndteres

korrekt og i tide.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at

sikre en løbende materiel stikprøvekontrol af den efterprøvelse, som sker

hos tjenesteudbyderne. Enten hos myndigheden selv eller hos en uaf-

hængig instans. Omkostningerne hertil kunne fx dækkes af tjenesteudby-

deren. Forbrugerrådet Tænk finder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

bør være forpligtet til, når de bliver opmærksomme på ulovligt indhold,

der ligger inden for deres eget ressortområde som fx overtrædelse af kon-

kurrence- eller markedsføringsregler at tage sagen op af egen drift. Forbru-

gerrådet Tænk opfordrer til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når de

bliver opmærksomme på potentielle lovovertrædelser, som henhører under

andre myndigheders ressortområder, som fx nedtagning af annoncer om

salg af ulovlige produkter, gør den rette myndighed opmærksom herpå.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Frank Ulrich bemærker, at der bør indsættes prøvning ved styrelsens kon-

trolmyndighed.

IT-branchen og LinkedIn bemærker, at oplysninger om myndighedsproce-

durer, såsom politianmeldelser og/eller klageprocesser med Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, bør deles af den relevante offentlige myndighed og

ikke en privat virksomhed, for at sikre en korrekt juridisk proces. I det til-

fælde, hvor et krav om information om offentlige procedurer via tjeneste-

udbyderne fastholdes, bør selve teksten til brugeren leveres af myndighe-

derne for at sikre nøjagtighed og sammenhæng på tværs af platforme.

Justitia bemærker, at det i bemærkninger særligt bør fremhæves, at det

alene vil være muligt at klage over processuelle forpligtelser. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen har dermed ikke kompetence til materielt at

efterprøve tjenesteudbyderens afgørelse efter § 5, stk. 13.

Red Barnet og Frank Ulrich bemærker, at der ikke er sat frister for sagsbe-

handlingstiden i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der er behov for, at

der er frister for begge parter, da det er hastigheden af sagsbehandlingen

begge steder, der sikrer brugeren.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-

ger, at det er ”hensigten, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at

der skal kunne foretages indberetning om manglende overholdelse af de

processuelle krav, som følger af lovforslagets §§ 4-7, herunder mangler

relateret til anmeldelsesproceduren, efterprøvelsesproceduren, overhol-

delse af tidsfrister og pligten til at afgive oplysninger i forbindelse med

beslutningen om, hvorvidt indhold skal fjernes, blokeres eller fastholdes.

Der lægges dog ikke op til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal

kunne tage stilling til, om anmeldt indhold udgør ulovligt indhold, der efter

lovforslagets § 5, stk. 1, skal fjernes eller blokeres.”

Erhvervsministeriet bemærker, at det er intentionen, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen vil yde vejledning gennem bl.a. styrelsens websted om

lovforslaget, og at styrelsen forventer at udarbejde vejledning om klage-

adgangen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som også vil være of-

fentligt tilgængelig.

Erhvervsministeriet anerkender intentionen bag at indføre sagsbehand-

lingsfrister for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sager for at sikre

hurtig handling. Det bemærkes hertil, at det er Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens vurdering, at sager, som opstår på baggrund af indberetnin-

ger eller af egen drift kan give anledning til undersøgelser hos styrelsen,

som varierer i størrelse og kompleksitet, herunder at styrelsen kan have

behov for at indhente oplysninger hos en tjenesteudbyder. Da der er tale

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

om et helt nyt sagsområde, er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag

for fastsætte sagsbehandlingsfrister for Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens tilsyn.

Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke skal være mulighed for admini-

strative rekurs af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser, men at

den almindelige domstolsprøvelse ikke påvirkes af dette lovforslag.

Det bemærkes, at oplysninger om tjenesteudbydernes efterprøvelse indgår

i afrapporteringer efter den foreslåede § 8. Erhvervsministeriet er af den

opfattelse, at det derudover skal overlades til Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen selv at vurdere, hvorledes styrelsens ressourcer bedst sikrer et

effektivt tilsyn med tjenesteudbyderne overholdelse af den del af den fore-

slåede lovgivning, som styrelsen skal føre tilsyn med. Erhvervsministeriet

tilslutter sig derfor ikke forslaget om, at styrelsen skal foretage en løbende

materiel stikprøvekontrol af den efterprøvelse, som sker hos tjenesteudby-

derne.

8.26. Digitalisering

Advokatrådet bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 15, stk. 1, at en

digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig

for adressaten for meddelelsen. Det synes at fremgå af lovforslagets forar-

bejder, at bestemmelsen er inspireret af § 10 i lov om digital post. Imidler-

tid forudsætter lov om digital post, at det er obligatorisk for borgere og

virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagelse af post

fra det offentlige, og retsvirkningen gælder kun post, der er sendt via denne

løsning. Det er ikke tilfældet i dette lovforslag, hvor det fremgår af be-

mærkningerne, at reglen gælder enhver skriftlig kommunikation, der sker

digitalt, herunder via e-mail, via den offentlige digitale postløsning eller på

anden digital vis. Det er Advokatrådets opfattelse, at det er retssikkerheds-

mæssigt særdeles betænkeligt, at offentlige myndigheder kan sende med-

delelser med retsvirkninger på denne måde til virksomheder, uden at virk-

somhederne ved, hvordan der kommunikeres. På den baggrund foreslår

Advokatrådet, at lovforslaget på dette punkt ændres. I stedet kan det over-

vejes at udarbejde en regel om, at digitale meddelelser, der er fremsendt

via et it-system, som er fastsat i medfør af lovforslagets § 15, stk. 3, anses

for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten i det pågæl-

dende it-system.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at den nuværende formulering af lovforsla-

gets § 15, stk. 1, regulerer, hvornår en fremsendt digital meddelelse anses

for at få juridisk bindende virkning, uanset om denne er kommet til modta-

gerens kundskab.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt på baggrund af de ind-

komne høringssvar at supplere bestemmelsen med regler om den kommu-

nikationskanal, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan anvende i

henhold til stk. 1.

8.27. Bøder

Dansk Erhverv bemærker til § 17, at sanktioner – og bødeniveau – fastsæt-

tes i Danmark som alt overvejende hovedregel af domstolene og at i de helt

særlige tilfælde, hvor særmyndigheder – uden involvering af politi, ankla-

gemyndighed og domstole – får adgang til at afgøre straffesager ved bøde-

forlæg, forudsættes det, at »væsentlige

retssikkerhedsmæssige hensyn«

ifølge bl.a. Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning, at sanktionsniveauet

ligger fast. Tilsvarende krav gengives og uddybes bl.a. i lovbemærknin-

gerne til den nuværende bestemmelse i konkurrencelovens § 23 j indsat

ved L2021 207 hvoraf det bl.a. fremgår at »[...]

det [vil] være en forudsæt-

ning for at udstede et udenretligt civilt bødeforelæg, at der foreligger fast

retspraksis for det bødeniveau, som anvendes i sagen.«

Da der endvidere

er tale om særlovgivning, forventer Dansk Erhverv under alle omstændig-

heder, at bøder – i overensstemmelse med almindelige danske retsprincip-

per – kun kan anvendes, såfremt der er tale om groft uagtsomme eller fort-

sættelige overtrædelser af lovgivningen. Det bør fremgå klart og tydeligt,

af lovgivningen og af bemærkningerne.

DI vurderer, at det er i strid med almindelige selskabsretlige principper at

inddrage hele koncernen, hvor det er en konkret juridisk enhed, der har

begået en overtrædelse og alene har ansvaret herfor. I disse tilfælde bør det

være omsætningen på det konkrete forretningsområde hos tjenesteudbyde-

ren, der er relevant for bødestørrelsen.

Digitalt Ansvar deler opfattelsen af, at bøderne skal have en afskrækkende

effekt og finder det logisk, at lovforslaget tager udgangspunkt i ”procentdel

af tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i det fore-

gående regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere

i Danmark”. Det anbefales dog, at der udarbejdes et skema med et par reg-

neeksempler, hvor procentsatserne er omsat til danske kroner for fx Alpha-

bet (Google) og Meta (Facebook).

Kommentar

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er nødvendigt for at kunne

sikre tjenesteudbydernes effektive efterlevelse af de foreslåede forpligtel-

ser i lovforslaget, at bøderne har en størrelse, der afspejler platformenes

størrelse.

Erhvervsministeriet bemærker, at bødeniveauet er fastsat med inspiration

i udkastet til DSA, hvor der tages udgangspunkt i en procentsats af den

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

samlede omsætning i det forudgående regnskabsår. Det er Erhvervsmini-

steriets vurdering, at sanktionsniveauet for overtrædelser af den foreslå-

ede lov skal ligge højt, så bøder kan have både en følelig og præventiv

virkning. Det er ydermere Erhvervsministeriets vurdering, at bødeudmå-

lingen skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og at bøderne skal

have en størrelse, så de afskrækker tjenesteudbydere fra at overtræde de

forhold, som følger af den foreslåede § 16, stk. 1.

Udgangspunktet for, at en myndighed kan anvende en beføjelse om udste-

delse af administrative bødeforelæg, er, at fastsættelsen af bødens stør-

relse, er uden skønsmæssige elementer af betydning. Som det fremgår af

lovforslagets almindelige bemærkninger forudsættes bødernes størrelse

fastsat efter to modeller, der tager hensyn til bl.a. antallet af overtrædelser,

evt. tidligere overtrædelser samt tjenesteudbyderens årlige omsætning. Til-

svarende modeller for beregning af bødestraffes størrelse anvendes for

visse overtrædelser af hvidvaskloven, hvor Finanstilsynet efter hvidvasklo-

vens § 78 a er tildelt beføjelse til at tilbyde at afgøre sagen ved en person

eller virksomheds vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, hvis de øv-

rige betingelser herfor er opfyldt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er en betingelse for Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens udstedelse af et administrativt bødeforelæg, at tje-

nesteudbyderen erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede

til at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget. Det indebærer, at

der ikke vil kunne udstedes et administrativt bødeforelæg i tilfælde, hvor

pågældende enten ikke erklærer sig skyldig eller ikke erklærer sig indfor-

stået med at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget. På den bag-

grund finder Erhvervsministeriet ikke den foreslåede ordning for betænke-

lig.

Erhvervsministeriet bemærker, at henvisning til koncernen vedrører udmå-

ling af størrelsen af bøden - hvilket ikke er selskabsretligt reguleret - og

ikke selve strafsubjektet.

Erhvervsministeriet bemærker, at det vil være i strid med principperne for

udarbejdelse af lovgivning i Danmark at nævne konkrete virksomheder ved

navns nævnelse ved f.eks. i lovforslagets bemærkninger at angive regne-

eksempler i forhold til anvendelsen af en konkret bødemodel beregnet ud

fra en konkret navngiven virksomheds omsætning.

8.28. Ikrafttrædelsestidspunkt

Dansk Erhverv og Google bemærker, at forslaget tidligst bør kunne træde

i kraft et år efter vedtagelse. Dette rykker ikrafttræden af dette forslag

endnu tættere på den forventede ikrafttræden af DSA i Danmark, hvorfor

det bør overvejes, om der er behov for at vedtage en dansk lov på et om-

råde, der om ganske kort tid bliver omfattet af fælleseuropæiske regler.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

IT-branchen opfordrer til en forlængelse af fristen, som tidligst bør være d.

1. januar 2023.

LinkedIn vil gerne opfordre til en noget længere gennemførelsesperiode. I

denne henseende er de forskellige typer sanktioner, der er beskrevet i ka-

pitel 8 i den foreslåede lov, efter LinkedIns opfattelse ikke forholdsmæs-

sige, og navnlig kombinationen af en kort gennemførelsesperiode og til-

synsmyndighedens foreslåede mulighed for at pålægge dagsbøder er be-

kymrende og uproportionel.

Kommentar

Det foreslås i § 19, stk. 2, at lovens §§ 4-7 træder i kraft 1. september 2022.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse til-

lader tjenesteudbyderne at indrette deres interne procedurer og it-opsæt-

ning for at kunne efterleve de foreslåede krav til oprettelse af en anmeldel-

sesprocedure og efterprøvelsesprocedure samt behandling af anmeldelser.

Erhvervsministeriet bemærker hertil, at det anses hensigtsmæssigt, at den

foreslåede § 13 om muligheden for at indberette til Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen også først træder i kraft 1. september 2022, da indberet-

ningsmuligheden vedrører §§ 4-7.

8.29. Post-evaluering af lovforslaget

DUF mener, at der skal foretages en evaluering af lovgivningen efter et

par år. En evaluering kunne dertil have til formål at evaluere, hvorvidt

tidsfristerne er passende til, at de digitale platforme har tid til at vurdere,

hvorvidt indhold er ulovligt eller ej.

ISFE and EGDF

mener, at det uundgåeligt vil føre til juridisk usikkerhed

for tjenesteudbydere, der er usikre på det præcise omfang af deres retlige

forpligtelser i Danmark efter DSA's ikrafttræden, herunder vil tjenesteud-

byderne have en usikkerhed om, hvornår og af hvem en efterfølgende

evaluering af overensstemmelsen af bestemmelserne i lov om sociale me-

dier med de vedtagne bestemmelser i DSA’en.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer ikke, at der i lovforslaget skal indsættes en

bestemmelse om, at lovforslaget skal vurderes inden for en årrække. Det

bemærkes imidlertid hertil, at Erhvervsministeriet gennem de afrapporte-

ringer, som gøres offentlige og afgives til Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen efter den foreslåede § 8 blandt vil kunne skabe gennemsigtighed

omkring, hvorvidt lovforslagets bestemmelser virker efter hensigten.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der i forbindelse med DSA’ens

fremtidige ikrafttræden vil skulle foretage en justering af lovforslaget. Er-

hvervsministeriet vil i forbindelse hermed skulle se på, om der vil være

behov for at justere de dele af lovforslaget, som ikke måtte blive afløst af

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DSA'en. Erhvervsministeriet vil præcisere dette i lovforslagets bemærknin-

ger.

8.30. Solnedgangsklausul

Astrid Haug, Dansk Erhverv, DI, Google, ISFE and EGDF, IT-politisk for-

ening, LinkedIn, Producentforeningen og IT-Branchen bemærker, at der i

selve lovforslaget bør indsættes en solnedgangsklausul.

Meta mener,

at udkastet til lovforslag, hvis det vedtages, specifikt bør an-

give hvert eneste element, der vil ophøre med at gælde, når DSA’en er

vedtaget.

Kommentar

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de danske myndigheder i forbin-

delse med DSA’ens ikrafttræden vil skulle foretage en justering af den fo-

reslåede lov om regulering af sociale medier. Det er derfor Erhvervsmini-

steriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at indsætte en solnedgangs-

klausul i lovforslaget.

8.31. Forslag til nye tiltag

Børns Vilkår anbefaler til § 6, stk. 7, at hvis brugeren er registreret som

under 18 år, skal der i formuleringen tages hensyn til dette, så svaret gives

i et let forståeligt sprog, hvor det skal stå klart, hvordan anmelderen kan

klage over afgørelsen. Derudover anbefales det, at det fremgår, hvor an-

melderen kan henvende sig, f.eks. til BørneTelefonen m.fl., for at få støtte

og rådgivning om de konsekvenser, den manglende nedtagning af materi-

ale kan have. Børns Vilkår anbefaler, at brugere under 18 år som anmelder,

skal få fast track til at få deres anmeldelse vurderet. Børns Vilkår anbefaler

videre, at § 5, stk. 3, skal inkludere en undtagelse, hvis materialet indehol-

der et barn, der enten er der fysisk eller beskrevet, f.eks. ved navn, og an-

melderen er det udstillede barn. At beskrive eller lægge uønskede videoer

og billeder online anvendes af nogle til at udstille, chikanere og mobbe.

Derfor skal tjenesteudbydere altid fjerne materiale af børn, hvis barnet an-

moder om det, da man som barn ikke skal have materiale liggende online,

som man ikke vil.

Dataetisk Råd bemærker, at lovforslaget ikke etablerer et uafhængigt kla-

genævn eller lignende, der kan behandle klager om at nedtage eller ikke

nedtage indhold, der menes eller ikke menes at være klart ulovligt. Det

betyder, at det er op til eventuelle skadelidte selv igennem retssager mv. at

holde tjenesteudbyderne ansvarlige for skadevoldende beslutninger. Loven

indeholder ikke et klart svar på skadelidtes handlemuligheder i den forbin-

delse. Dataetisk Råd foreslår, at det overvejes nærmere og behandles i det

endelige lovforslag, det forhold, at der ikke er den fornødne sikkerhed for,

at en ren maskinel afgørelse vil have tilstrækkelig kvalitet til, at det bør

overlades til tjenesteudbyderne at vælge en ren algoritmisk afgørelsesform.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dataetisk Råd peger på, at det kan overvejes om forslaget bør indeholde

regulering af ansvaret for store tjenesteudbydere i relation til borgere, som

lider skade, såfremt åbenbart ulovligt indholdet ikke fjernes rettidigt samt

i forhold til brugere, hvis indhold fjernes uretmæssigt.

DI foreslår at benytte de metoder til fjernelse af indhold, der er i Digital

Services Act (DSA). Her er der bl.a. en øget anvendelse af ”trusted flag-

gers”, som sikres en ”fast lane” til at anmelde ulovligt indhold og dermed

fremmer en hurtig fjernelse.

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler forebyggelsestiltag, herunder at

man allerede fra 0. klasse prioriterer undervisning, der forebygger digitale

krænkelser, og at undervisning i grænser, normer og adfærd på nettet fort-

sætter gennem hele skolegangen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at der indarbejdes en bestem-

melse i loven, der tydeliggør, at lønmodtager- og arbejdsgiverorganisatio-

ner og deres medlemmer, i det omfang de agerer inden for deres interesse-

område, ikke kan udelukkes fra frit og uden restriktioner at varetage deres

interesser. Det kan eventuelt kombineres med en undtagelse for straffe-

lovsovertrædelser.

Finans Danmark foreslår, at reguleringen af sociale medier udvides til også

at omfatte svindelreklamer på sociale medier.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det bør overvejes, hvorvidt tjenesteud-

byderen bør pålægges en pligt til at orientere politiet, når der klages over

åbenlyse alvorlige lovovertrædelser.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Konkurrence og Forbruger-

styrelsen overvejer at indføre en rapporteringspligt til politiet for de omfat-

tede tjenesteudbydere, hvis udbyderne får kendskab til klart ulovligt ind-

hold på deres platforme.

Frank Ulrich bemærker, at der er ikke indlagt nogen kompensationsord-

ning for borgere som får fjernet lovligt indhold. Frank Ulrich bemærker, at

udmåling af erstatning bør være i overensstemmelse med tjenesteudbyde-

rens størrelse. Frank Ulrich bemærker, at der som minimum bør være ind-

givet politianmeldelse af forholdet (f.eks. upload af anmeldelseskvittering

eller direkte foranledning fra politiet i grove sager), før indholdet kan fjer-

nes.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der etableres et uafhængigt

nævn med en dommer som formand, der – også af egen drift - kan vurdere

konkrete og principielle sager om hvilken type indhold, der skal fjernes

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

eller blive efter lovudkastets § 5 for at øge beskyttelsen af borgernes rets-

sikkerhed og ytringsfrihed.

Justitia anbefaler, at lovgiver opprioriterer politi- og anklagemyndigheds

ressourcer i forhold til at efterforske og retsforfølge de groveste overtræ-

delser af straffeloven på sociale medier, med fokus på at straffe de personer

der rent faktisk deler sådant ulovligt indhold. Det bemærkes videre, at re-

geringen kan overveje initiativer, der forpligter eller give tjenesteudbydere

et incitament til at tilbyde deres brugere tilgængelige og anvendelige tek-

nologiske løsninger, der giver den enkelte bruger større adgang til selv at

filtrere det indhold, man bliver mødt med på sociale medier. Det bemærkes

videre, at lovforslaget ikke opstiller retningslinjer for, hvordan tjenesteud-

byderne sikrer, at indholdsmoderationen foretages i overensstemmelse

med brugernes ytringsfrihed.

LinkedIn opfordrer de danske myndigheder til at gøre det klart, at udbydere

vil være fritaget for ansvar i henhold til dansk ret for a) enhver handling,

de træffer i begrundet god tro for så vidt angår, at en sådan handling er i

overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til den foreslåede lov,

og b) hvis en udbyder beslutter ikke at fjerne indhold på grundlag af en

begrundet god tro om, at den foreslåede lov tillader udbyderen at træffe

sådanne foranstaltninger.

Red Barnet mener, at brugeren bør kunne anmelde på dansk, herunder at

de platforme, der allerede har dansksprogede anmeldefunktioner, bliver

ved med det og udbygger det, og at de, der ikke har det, sørger for at over-

sætte deres anmeldefunktioner. Red Barnet bemærker, at loven ikke stiller

krav til lokalsprog hos moderatorer. Det gør det svært for brugerne at be-

skrive kontekst for det ulovlige indhold, hvis der ikke er moderatorer, der

forstår dansk kontekst og sprog. Red Barnet kender fx til, at brugere i grup-

per på digitale platforme, der dyrker selvskade, lykkes med at omgå regu-

leringsfiltre af deres indhold om selvskade ved at dele billeder af fx hun-

dehvalpe, men hvor billedteksten beskriver selvskade. Selvom opslaget

bliver anmeldt, bliver det ikke fjernet, da billedet er harmløst. Red Barnet

opfordrer kraftigt til, at det anmeldte materiale ikke skal være synligt i plat-

formens behandlingstid. Hvis anmeldt materiale fjernes eller blokeres i

sagsbehandlingstiden, vil man i høj grad kunne forhindre videredeling og

spredning. Omvendt er fx syv dage meget lang tid for ulovligt materiale at

ligge frit tilgængeligt, og der vil være alt for stor risiko for videredeling.

En regel om, at anmeldt materiale straks fjernes uden at afvente behandlin-

gen vil muligvis gøre det mere attraktivt for platformen med en hurtig sags-

behandling.

Kommentarer

I forhold til anvendelsen af trusted flaggers bemærkes, at alle efter lov-

forslaget har mulighed for at anmelde ulovligt indhold, dvs. f.eks. borgere,

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

myndigheder og organisationer, og at tjenesteudbydere efter forslaget er

forpligtet til at nedtage ulovligt indhold hurtigt, dvs. efter 24 timer, 7 dage

eller 14 dage, uanset hvem der anmelder. Lovforslaget er et første skridt

på vejen mod at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og

regeringen er positive over for en øget anvendelse af trusted flaggers. Re-

geringen støtter i forhandlingerne om DSA op om anvendelsen af trusted

flaggers med henblik på at have udvalgte samarbejdspartnere til at gøre

opmærksom på ulovligt eller uønsket indhold. Det er forventningen og re-

gerings ønske, at dette bliver er en del af den kommende EU-regulering på

området.

I forhold til forslaget om, at brugere under 18 år som anmelder, skal få

fast track til at få deres anmeldelse vurderet, bemærkes det, at forslaget

fastsætter nogle meget klare tidsfrister. Erhvervsministeriet mener på den

baggrund, at lovforslaget sikrer, at alle anmeldelser, også dem, der kom-

mer fra børn, vil blive behandlet hurtigt.

I forhold til forslaget, om, at der kan overvejes initiativer, der forpligter

eller giver tjenesteudbydere et incitament til at tilbyde deres brugere til-

gængelige og anvendelige teknologiske løsninger, der giver den enkelte

bruger større adgang til selv at filtrere indhold, eller at opstille retnings-

linjer for, hvordan tjenesteudbyderne sikrer, at indholdsmoderationen fo-

retages i overensstemmelse med brugernes ytringsfrihed, bemærkes, at for-

målet med lovforslaget er at sikre tjenesteudbydere forpligtes til at etablere

en brugervenlig procedure for håndtering af anmeldelser over ulovligt ind-

hold, herunder krav om, at tjenesteudbyderne på baggrund af anmeldelser

skal træffe beslutning om at fjerne, blokere eller fastholde indhold inden

24 timer efter modtagelse af en anmeldelse. Forslaget hindrer dog ikke

tjenesteudbydere i selv at udvikle sådanne mekanismer eller retningslinjer

som foreslået.

I forhold til forslaget om, at reguleringen af sociale medier udvides til også

at omfatte svindelreklamer på sociale medier bemærkes, at de omfattede

tjenesteudbydere efter forslaget forpligtes til at nedtage alt ulovligt indhold

i forhold til gældende dansk ret. Såfremt en svindelreklame konkret vurde-

res at være ulovlig, fx i strid med markedsføringslovens forbud om vildle-

dende reklamer, vil forholdet være omfattet af lovens krav om nedtagning.

I forhold til forslaget om, at tjenesteudbydere bør pålægges en pligt til at

orientere politiet, når der klages over åbenlyse alvorlige lovovertrædelser

bemærkes, at der med lovforslaget lægges op til, at brugeren ved anmel-

delse af ulovligt indhold til tjenesteudbyderen bliver oplyst om, at vedkom-

mende kan indgive en anmeldelse til politiet over indholdet, og hvor an-

melder kan få yderligere oplysninger om dette. Lovforslaget lægger desu-

den op til, at tjenesteudbyderen f.eks. kan vejlede anmelderen om, at ved-

kommende kan få yderligere information om anmeldelse af et strafbart for-

hold på politiets hjemmeside: politi.dk/anmeld-kriminalitet. Endvidere

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at tjenesteudbyderen bør

vejlede anmelderen om, at anmeldelsen bør indgives til politiet hurtigst

muligt. Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på, at brugere – som

hidtil – altid kan anmelde ulovligt indhold direkte til politiet.

Det kan supplerende oplyses, at det med den seneste flerårsaftale for poli-

tiets og anklagemyndighedens økonomi (2021-2023) er besluttet at styrke

politiets digitale tilstedeværelse. Der vil i den forbindelse blive etableret

en digital patruljeenhed, der bl.a. skal patruljere synligt i åbne grupper på

sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, f.eks. digitale

krænkelser eller som led i en tryghedsskabende indsats. Den digitale pa-

truljeenhed vil ligeledes kunne understøtte efterforskningen af kriminalitet

begået online.

I forhold til forslaget om at etablere et uafhængigt nævn med en dommer

som formand, der kan behandle klager over nedtagning eller ikke nedtag-

ning af ulovligt indhold bemærkes, at der med lovforslaget følger en for-

pligtelse for de omfattede tjenesteudbydere til selv at etablere en klagead-

gang for nedtagning eller ikke nedtagning af ulovligt indhold.

Regeringen støtter i de igangværende forhandlinger om DSA’en, at de om-

fattede tjenesteudbydere skal etablere klagebehandlingsmekanismer og

mulighed for udenretslig tvistbilæggelse, og det er dermed forventningen,

at der vil blive etableret klagesagsmekanismer og mulighed for udenretslig

tvivstbillæggelse ved DSA’ens ikrafttræden. Det bemærkes videre, at lov-

forslaget ikke ændrer ved de muligheder for domstolsprøvelse, som eksi-

sterer i dag.

I forhold til forslaget om, at der indarbejdes en bestemmelse i loven, der

tydeliggør, at lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og deres med-

lemmer, i det omfang de agerer inden for deres interesseområde, ikke kan

udelukkes fra frit og uden restriktioner at varetage deres interesser, og at

dette eventuelt kan kombineres med en undtagelse for straffelovsovertræ-

delser, bemærker Erhvervsministeriet, at sådanne organisationer bør

kunne varetage deres medlemmers interesser uden at komme i konflikt med

straffeloven, og at det derfor ikke vurderes hensigtsmæssigt at indsætte en

sådan undtagelse.

I forhold til bemærkningen om, at der ikke er den fornødne sikkerhed for,

at en ren maskinel afgørelse vil have tilstrækkelig kvalitet til, at det bør

overlades til tjenesteudbyderne at vælge en ren algoritmisk afgørelsesform

bemærkes, at tjenesteudbyderen efter forslaget i forbindelse med nedtag-

ningen af ulovligt indhold blandt andet skal begrunde, hvorfor indholdet

er nedtaget/ikke nedtaget, ligesom det skal angives, efter hvilke regler ind-

holdet er fundet ulovligt. Dette vil efter Erhvervsministeriets vurdering

kræve en moderation, som ikke er ren maskinel.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I forhold til forslaget om forebyggelsestiltag, herunder at man allerede fra

0. klasse prioriterer undervisning, der forebygger digitale krænkelser, og

at undervisning i grænser, normer og adfærd på nettet fortsætter gennem

hele skolegangen, bemærkes, at regeringen sammen med en bred kreds af

Folketingets partier i december 2021 blev enige om at afsætte 52,5 millio-

ner kroner til en national indsats for digital dannelse af børn og unge. Ind-

satsen består af tre spor; Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge, der

skal klæde børn og unge på til at begå sig trygt og sikkert på internettet,

udarbejdelse af undervisningsmateriale og -forløb om digital dannelse,

som lærere og undervisere kan lade sig inspirere af i undervisningen samt

skolepatruljer for digital færdselssikkerhed, hvor elever, lærere, undervi-

sere og forældre udpeges og uddannes til at understøtte en sund digital

kultur på landets uddannelsesinstitutioner.

I forhold til bemærkningen om virksomhedernes erstatningsansvar, kan det

oplyses, at lovforslaget ikke har indflydelse på anvendelsen af dansk rets

almindelige regler om erstatningsansvar.

I forhold til bemærkningen om, at der bør stilles krav om dansk indholds-

moderation, særligt klart sprog, når der kommunikeres med personer un-

der 18 år samt henvisning til fx Børnetelefonen, anerkender Erhvervsmini-

steriet disse problematikker, men forslagene falder imidlertid ikke inden

for lovforslagets primære formål.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved anvendelsen af nye teknologier

og sociale medier mv. følger en række muligheder, men også en lang række

udfordringer, og at Erhvervsministeriet med dette lovforslag tager sigte på

at løse en delmængde af disse problemstillinger ved at fokusere på nedtag-

ning af indhold, der er ulovligt efter gældende dansk ret. Det bemærkes

videre, at det i videst mulig udstrækning tilstræbes, at lovforslaget flugter

med den kommende EU-regulering på området (DSA) og dermed, at der i

mindst muligt udstrækning stille krav til tjenesteydere, der ikke også ud-

springer af DSA’en.

I forhold til forslaget om, at det anmeldte materiale ikke skal være synligt

i platformens behandlingstid bemærkes, at Erhvervsministeriet finder det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt adgangen til materiale forhin-

dres, inden det er vurderet ulovligt. Det bemærkes videre, at de i lovforsla-

get fastsatte tidsfrister, herunder en tidsfrist på 24 timer for nedtagning af

åbenlyst ulovligt indhold, skal være med til at sikre, at indhold, der vurde-

res ulovligt, nedtages meget hurtigt.

8.32. Tekstnære bemærkninger

IT-Politisk Forening bemærker, at det er anført i lovforslagets bemærknin-

ger, at hvis indholdet tidligere har været vurderet af tjenesteudbyderen, vil

det umiddelbart ikke kræve en nærmere undersøgelse for tjenesteudbyde-

ren at træffe en afgørelse om det samme indhold igen. Den bemærkning

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

overser imidlertid fuldstændigt, at spørgsmålet om lovligheden af indhold

meget vel kan afhænge af den kontekst som det indgår i.

Børns Vilkår anbefaler, at det anvendte term ’forældre’ enten fortolkes

bredt eller udskiftes til ’omsorgspersoner’, så f.eks. pædagoger på døgnin-

stitutioner, plejeforældre mfl. kan hjælpe barnet.

Red Barnet opfordrer til at tage termen ’børneporno’ ud af teksten i lov-

forslaget og i stedet anvende termerne: overgrebsbilleder af børn, over-

grebsmateriale med børn eller dokumenterede seksuelle overgreb mod

børn.

Rettighedsalliancen bemærker, at det tydeligt bør fremgår af ’Almindelige

bemærkninger 1. Indledning’,

at lovforslaget alene foregriber en forholds-

vis begrænset del af DSA-udkastet. Det bør eksplicit fremgå, at lovforsla-

get ikke tilsigter at berøre efterfølgende implementering af centrale be-

stemmelser i DSA, eksempelvis vedr. koordinatorer for digitale tjenester

(DSC), erhvervsdrivendes sporbarhed (KYBC - ’Know Your Business

Customer’) og ’pålidelige indberettere/trusted flaggers’.

Advokatrådet bemærker, at lovforslaget rent lovteknisk indeholder nogle

uhensigtsmæssigheder med mange krydshenvisninger til bestemmelser,

som udgør undtagelser til andre bestemmelser. Advokatrådet skal opfordre

til, at man rent lovteknisk overvejer, om lovforslaget kan udarbejdes uden

alle disse krydshenvisninger.

Trykkefrihedsselskabet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder kon-

krete tiltag til at beskytte borgerne mod techgiganternes (politiske) censur

af lovlige ytringer. Trykkefrihedsselskabet foreslår derfor denne formule-

ring som tilføjelse til formålsbestemmelsen i lovforslagets § 1:

”Loven om regulering af sociale medier bygger på princippet om borger-

nes fuldstændige ytringsfrihed for lovlige og demokratiske ytringer under

ansvar for domstolene.

Det er ikke sociale mediers opgave med censur og indholdsmoderation at

beskytte enkeltpersoner eller grupper mod synspunkter, idéer eller menin-

ger, som personer eller grupper måtte være uenige i eller endda måtte

finde krænkende. Sociale medier bærer et ansvar for at fremme en fri og

frygtløs debat og for at beskytte denne ytringsfrihed, når andre forsøger at

begrænse den.

Dårlige idéer på sociale medier skal imødegås gennem fri debat og åben

diskussion og ikke gennem censur. Således skal sociale medier tage kon-

krete skridt for at sikre overholdelsen af Grundlovens § 77: ’Enhver er

berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under

ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan

ingensinde påny indføres’.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bestemmelser i Loven om regulering af sociale medier til forhindring af

ulovligt indhold kan og bør ikke misbruges til politisk censur mod ander-

ledes tænkende og uklare begreber som ”hadefuld tale” eller subjektive

følelser af at være blevet krænket over anderledes synspunkter på sociale

medier kan på ingen måde retfærdiggøre censur på sociale medier.”

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at bestemmelserne om tidligere vurderet

indhold udgår, da Erhvervsministeriet vurderer, at det er mest hensigts-

mæssigt, at tjenesteudbyderen generelt træffer en beslutning om anmeldt

indhold.

Erhvervsministeriet bemærker, at der umiddelbart ikke er et behov for at

fortolke termen ’forældre’ bredt, da det kun er ment som et eksempel. Det

foreslås således, at anmeldelsesproceduren skal kunne anvendes af alle

personer med adgang til det konkrete indhold, dvs. også andre omsorgs-

personer for barnet m. fl.

Erhvervsministeriet bemærker videre, at ordet ”børneporno” vil blive ta-

get ud af lovforslaget og erstattet af den foreslåede terminologi.

Erhvervsministeriet foreslår ikke at tilrette bemærkningerne, således, at

det eksplicit fremgår, at lovforslaget ikke tilsigter at berøre efterfølgende

implementering af centrale bestemmelser i DSA, eksempelvis vedr. koordi-

natorer for digitale tjenester (DSC), erhvervsdrivendes sporbarhed (KYBC

- ’Know Your Business Customer’) og ’pålidelige indberettere/trusted

flaggers’. Erhvervsministeriet mener ikke, at der er praksis for, at man i

danske lovforslag oplister ikke vedtagne bestemmelser i udkast til EU-for-

ordninger.

Erhvervsministeriet bemærker, at hensigten med krydshenvisninger i lov-

forslaget er, at skabe klarhed for læseren over lovforslagets samlede for-

pligtelser, herunder at der kan være undtagelser til visse forpligtelser i lo-

ven.

Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslagets formålsbestemmelse ud-

over at knytte sig til de foreslåede forpligtelser i loven også skal være et

pejlemærke for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilsyn.