L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 146 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2021-22

Fremsat den 15. marts 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om regulering af sociale medier

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Formål

§ 1.

Loven har til formål at fremme beskyttelsen mod

ulovligt indhold og øge gennemsigtigheden om indholdsmo-

deration på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtje-

nester.

Anvendelsesområde

§ 2.

Denne lov gælder for tjenesteudbydere, der tilbyder

en kommunikationsplatform, herunder en datingtjeneste el-

ler en gamingtjeneste, med over 80.000 brugere i gennem-

snit i Danmark i det forgangne kalenderår, for så vidt angår

de dele af platformen, som oplagrer information leveret af

deres brugere, jf. dog stk. 4, 5 og 8.

Stk. 2.

§§ 4-7 gælder ikke for tjenesteudbydere omfattet af

stk. 1, for så vidt angår lukkede grupper, som tillader under

5.000 brugere på deres kommunikationsplatforme.

Stk. 3.

Denne lov gælder for tjenesteudbydere, der tilby-

der en gruppebeskedtjeneste, som tillader over 5.000 bruge-

re med over 80.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det

forgangne kalenderår, for så vidt angår de dele af platfor-

men, som oplagrer information leveret af deres brugere, jf.

dog stk. 4, 5 og 8.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på følgende online

tjenester:

1) Individuelle kommunikationstjenester, dog ikke i det

omfang disse tjenester udgør kommunikationsplatfor-

me, jf. stk. 1 eller gruppebeskedtjenester, jf. stk. 3.

2) Tjenester, der primært er beregnet til formidling eller

salg af varer eller tjenesteydelser.

3) Tjenester, der primært er beregnet til formidling af bo-

liger eller stillingsannoncer.

Tjenester, der primært er beregnet til anmeldelse af

varer eller tjenesteydelser.

5) Tjenester, der primært er beregnet til prissammenlig-

ning.

6) Tjenester, der primært er beregnet til tilgængeliggørel-

sen af ikke-profitorienterede onlineencyklopædier.

7) Tjenester, der primært er beregnet som kommunikati-

onsplatform for at danne faglige netværk i professionelt

øjemed.

8) Tjenester, der primært er beregnet som kommunikati-

onsplatform mellem medarbejdere, forældre og elever

vedrørende dagtilbud eller uddannelsesinstitutioner.

Stk. 5.

Indhold fra massemedier er undtaget fra denne lov,

i det omfang massemediet og indholdet herfra er underlagt

et ansvar i medfør af medieansvarsloven.

Stk. 6.

Reglerne i denne lov supplerer følgende EU-rets-

akter, lovgivning eller regler udstedt i medfør heraf, i det

omfang et forhold ikke dér er ufravigeligt reguleret:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredel-

sen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordnin-

gen).

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed

og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlings-

tjenester (P2B-forordningen), og lov om håndhævelse

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om frem-

me af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af

onlineformidlingstjenester.

3) Reglerne om onlineindholdsdelingstjenester i lov om

ophavsret.

4) Reglerne om videodelingsplatformstjenester i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Stk. 7.

Uden for tilfælde omfattet af stk. 6, går regulering

i anden lovgivning eller regler udstedt i medfør heraf, der

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

CQ002128

Erhvervsmin.,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 20/11242

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

giver brugere en bedre retsstilling, forud for reglerne i denne

lov.

Stk. 8.

§ 10 finder anvendelse på alle tjenesteudbydere

af en kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjene-

ste, der tillader over 5.000 deltagere uagtet antal brugere i

Danmark, når Konkurrence og Forbrugerstyrelsen indhenter

oplysninger til brug for analyser, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 9.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe af-

gørelse om, hvorvidt en juridisk person er omfattet af loven,

når den juridiske person anmoder herom. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger

fra den juridiske person til brug for sin afgørelse og fastsæt-

te en rimelig frist for modtagelsen af oplysningerne.

Definitioner

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Ulovligt indhold: Enhver form for indhold, som er i

strid med den til enhver tid gældende ret.

2) Kommunikationsplatform: Online platform, som med

henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder besøgende

at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis

primære funktion består i at muliggøre det for brugere

af platformen at tilslutte sig og dele meddelelser eller

præsentationer med indhold i tegn, ord, lyd, billeder

video eller på skrift.

3) Individuel kommunikationstjeneste: Tjeneste, der tilby-

der kommunikation via direkte beskeder, hvor afsende-

ren har forudbestemt modtagerkredsen, herunder via

SMS, MMS eller e-mail, chat, uanset om en sådan

tjeneste tilbydes online eller offline.

4) Lukket gruppe: Online gruppe, som kun tillader bruge-

re at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer

med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller

video i et forum gennem invitation fra medlemmer af

gruppen eller ved godkendelse af en administrator. Kun

medlemmer kan se indhold i gruppen.

5) Bruger: Enhver profil, som er oprettet af en juridisk

eller fysisk person på en kommunikationsplatform eller

en gruppebeskedtjeneste.

6) Gruppebeskedtjeneste: Online tjeneste som med hen-

blik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende

at oprette en profil og dele meddelelser eller præsenta-

tioner med indhold i tegn, ord, lyd, billeder, video eller

på skrift via direkte beskeder i en gruppechat, hvor af-

senderen kan tilføje eller acceptere andre brugere som

forudsætning for at deltage i gruppechatten, eller hvor

afsenderen kan tildele en administrator disse rettighe-

der.

Kapitel 2

Tjenesteudbyderens forpligtelser

Anmeldelsesprocedure

§ 4.

Tjenesteudbydere skal oprette en procedure for be-

handling af anmeldelser om ulovligt indhold, som skal give

mulighed for, at enhver kan anmelde indhold via kommu-

nikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten. Anmeldel-

sesproceduren skal være udformet således, at der ved hjælp

af funktioner, som er nemme at håndtere, og som er tilgæn-

gelig på ethvert indhold på kommunikationsplatformen eller

gruppebeskedtjenesten, kan indgives anmeldelser, der skal

indeholde følgende elementer:

1) En overordnet begrundelse for, hvorfor den pågælden-

de person mener, at det pågældende indhold er ulovligt

indhold.

2) Oplysninger, der gør det muligt at identificere det ulov-

lige indhold.

3) Navn og e-mailadresse på den person, der indgiver an-

meldelsen.

4) En erklæring om, at anmelderen i god tro mener, at op-

lysningerne og påstandene i anmeldelsen er nøjagtige

og fuldstændige.

Stk. 2.

En tjenesteudbyder skal sikre, at det fremgår ty-

deligt af anmeldelsesprocedurens funktioner, jf. stk. 1, at

anmeldelse sker i henhold til reglerne i denne lov.

Stk. 3.

Indgives anmeldelse, som ikke indeholder de op-

lysninger, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal en tjenesteud-

byder hurtigst muligt og inden 24 timer fra anmeldelsestids-

punktet give anmelder oplysning om,

1) at anmeldelsen er ufuldstændig, og hvilke oplysninger,

som skal udfyldes for, at anmeldelsen er fyldestgøren-

de,

2) at anmelder kan indgive en anmeldelse til politiet over

strafbart indhold og mod den, der har delt det anmeldte

indhold, og hvor anmelder kan få yderligere oplysning

om dette, og

3) at anmelderen kan foretage en indberetning til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør

af § 13.

Stk. 4.

Indgives anmeldelse, som indeholder de oplysnin-

ger, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal en tjenesteudbyder

uden unødigt ophold give anmelder en kvittering for modta-

gelse af anmeldelsen med følgende indhold:

1) Beskrivelse af, hvordan anmeldelsen behandles, og

hvornår tjenesteudbyderens beslutning efter § 5 senest

vil foreligge.

2) Oplysning om, at anmelder kan indgive en anmeldelse

til politiet over strafbart indhold og mod den, der har

delt det anmeldte indhold, og hvor anmelder kan få

yderligere oplysninger om dette.

3) Oplysning om, at tjenesteudbyderen ved beslutning om

blokering eller fjernelse af det anmeldte indhold op-

bevarer selve indholdet og oplysninger om brugerpro-

filen, der delte indholdet, i 90 dage med henblik på

eventuel udlevering af materiale til politiet.

4) Oplysning om, at anmelderen kan foretage en indberet-

ning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler

fastsat i medfør af § 13.

Stk. 5.

En tjenesteudbyder er ikke forpligtet til at behandle

en anmeldelse, når tjenesteudbyderen vurderer, at anmeldel-

sen åbenbart er grundløs. Tjenesteudbyderen oplyser senest

24 timer fra anmeldelsestidspunktet anmelder om, at dennes

anmeldelse ikke vil blive behandlet med en begrundelse for,

hvorfor anmeldelsen anses for åbenbart grundløs og oplyser

om muligheden for at foretage en indberetning til Konkur-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

rence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af §

13.

Stk. 6.

En tjenesteudbyder skal sikre, at oplysninger om

anmelder og den bruger, hvis indhold er genstand for anmel-

delsen, ikke videregives til uvedkommende.

Beslutning om fjernelse, blokering eller fastholdelse af

indhold

§ 5.

En tjenesteudbyder skal efter modtagelse af en an-

meldelse, jf. § 4, fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte

indhold på baggrund af tjenesteudbyderens beslutning om,

hvorvidt der er tale om ulovligt indhold, jf. dog stk. 6 og §

4, stk. 5.

Stk. 2.

Hvis en tjenesteudbyder kan træffe beslutning efter

stk. 1 uden nærmere undersøgelse, skal fjernelse, blokering

eller fastholdelse af indholdet ske senest 24 timer fra anmel-

delsestidspunktet, jf. dog stk. 6.

Stk. 3.

Hvis en tjenesteudbyder ikke kan træffe beslutning

efter stk. 1 uden nærmere undersøgelse, skal tjenesteudby-

deren senest 24 timer fra anmeldelsestidspunktet oplyse an-

melder om, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse

og fjerne, blokere eller fastholde indholdet på baggrund af

en beslutning efter stk. 1 inden 7 dage fra anmeldelsestids-

punktet, jf. dog stk. 6.

Stk. 4.

Fristen i stk. 3 kan fraviges, såfremt

1) tjenesteudbyderen vurderer, at den bruger, der delte det

indhold, som er genstand for anmeldelsen, nærmere

kan belyse relevante faktuelle omstændigheder, som

knytter sig til indholdet, eller

2) indholdets kompleksitet, længde eller sprog bevirker, at

tjenesteudbyderen ikke kan overholde fristen i stk. 3.

Stk. 5.

Hvis fristen i stk. 3 fraviges, jf. stk. 4, skal en

tjenesteudbyder, inden 7 dage fra anmeldelsestidspunktet,

oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om

begrundelsen herfor, og fjerne, blokere eller fastholde ind-

holdet på baggrund af en beslutning efter stk. 1, inden 14

dage, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

En tjenesteudbyder er ikke forpligtet til at træf-

fe beslutning efter stk. 1, såfremt det indhold, der er gen-

stand for anmeldelsen, bliver fjernet eller blokeret inden

beslutning træffes i henhold til de angivne tidsfrister i stk.

2-4. Undlader tjenesteudbyderen at træffe beslutning, jf. 1.

pkt., skal tjenesteudbyderen uden unødigt ophold oplyse

anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at

anmeldelsen ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og be-

grundelsen herfor.

Stk. 7.

Indhold, der fjernes eller blokeres af en tjenesteud-

byder efter denne lov samt oplysninger om brugeren, der

delte indholdet, skal opbevares af tjenesteudbyderen i 90

dage efter, at tjenesteudbyderen har fjernet eller blokeret

indholdet. Hvis politiet skønner det nødvendigt, kan politiet

pålægge tjenesteudbyderen at opbevare indholdet i et længe-

re tidsrum.

Meddelelse om beslutning vedrørende fjernelse, blokering

eller fastholdelse af indhold

§ 6.

En tjenesteudbyder skal uden unødigt ophold oplyse

anmelderen om sin beslutning efter § 5, stk. 1, og begrun-

delsen herfor.

Stk. 2.

Træffer en tjenesteudbyder beslutning efter § 5,

stk. 1, om at fjerne eller blokere det anmeldte indhold, skal

tjenesteudbyderen ud over oplysningerne i stk. 1 uden unø-

digt ophold oplyse anmelder om det territoriale anvendelses-

område for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.

Stk. 3.

Træffer en tjenesteudbyder beslutning efter § 5,

stk. 1, om at fastholde det anmeldte indhold, skal tjeneste-

udbyderen ud over oplysningerne i stk. 1 uden unødigt op-

hold oplyse anmelder om hvorledes tjenesteudbyderen kan

anmodes om at efterprøve sin beslutning, jf. § 7, stk. 2,

nr. 1, såfremt der er adgang hertil, jf. § 7, stk. 3, og om

muligheden for at foretage en indberetning til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.

Stk. 4.

Træffer en tjenesteudbyder beslutning efter § 5,

stk. 1, om at fjerne eller blokere det anmeldte indhold, skal

tjenesteudbyderen uden unødigt ophold oplyse den bruger,

der får fjernet eller blokeret sit indhold, om beslutningen

og begrundelsen herfor. Tjenesteudbyderen skal herudover

uden unødigt ophold oplyse om

1) det territoriale anvendelsesområde for fjernelse eller

blokering af det anmeldte indhold,

2) hvorledes tjenesteudbyderen kan anmodes om at efter-

prøve sin beslutning, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, såfremt der er

adgang hertil, jf. § 7, stk. 3, og

3) muligheden for at foretage en indberetning til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør

af § 13.

Efterprøvelsesprocedure

§ 7.

Tjenesteudbydere skal oprette en procedure for ef-

terprøvelse af sine beslutninger efter § 5, stk. 1. Efterprøvel-

sesproceduren skal være udformet således, at brugere, der

har fået fjernet eller blokeret deres indhold og anmeldere

nemt kan anmode tjenesteudbyderen om efterprøvelse ved

hjælp af funktioner, som er nemt tilgængelige og som er

nemme at håndtere. Disse funktioner skal give mulighed for

anmodning om efterprøvelse via kommunikationsplatformen

eller gruppebeskedtjenesten.

Stk. 2.

Tjenesteudbyderen skal efterprøve sin beslutning,

jf. dog stk. 3, hvis

1) en anmelder inden for to uger efter modtagelse af tje-

nesteudbyderens beslutning efter § 5, stk. 1, om at fast-

holde det anmeldte indhold, anmoder om efterprøvelse

af tjenesteudbyderens beslutning, eller

2) den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit indhold af

tjenesteudbyderen inden for to uger efter modtagelse af

tjenesteudbyderens beslutning efter § 5, stk. 1, anmoder

om efterprøvelse af tjenesteudbyderens beslutning.

Stk. 3.

En tjenesteudbyder kan kun tilpligtes at efterprøve

sin beslutning efter § 5, stk. 1, én gang.

Stk. 4.

En tjenesteudbyder skal inden 7 dage fra anmod-

ningstidspunktet efter stk. 2 fjerne, blokere eller fastholde

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

det pågældende indhold på baggrund af en beslutning om at

fastholde eller ændre sin beslutning efter § 5, stk. 1, jf. dog

stk. 9.

Stk. 5.

En tjenesteudbyder skal i forbindelse med sin

beslutning efter stk. 4 oplyse den, som har anmodet om

efterprøvelse, jf. stk. 2, om sin nye beslutning og begrundel-

sen herfor.

Stk. 6.

Hvis en tjenesteudbyderes beslutning efter stk. 4

indebærer fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold,

skal tjenesteudbyderen, ud over oplysningerne i stk. 5 oply-

se anmelder om det territoriale anvendelsesområde for fjer-

nelse eller blokering af det anmeldte indhold.

Stk. 7.

Hvis en tjenesteudbyders beslutning efter stk. 4

indebærer fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold,

skal tjenesteudbyderen oplyse den bruger, der får fjernet

eller blokeret sit indhold, om sin beslutning og begrundelsen

herfor samt det territoriale anvendelsesområde for fjernelse

eller blokering af det anmeldte indhold og om muligheden

for at foretage en indberetning til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.

Stk. 8.

Hvis en tjenesteudbyders beslutning efter stk. 4

indebærer, at indhold, som er fjernet eller blokeret ved tjene-

steudbyderens beslutning efter § 5, stk. 1, vurderes lovligt

af tjenesteudbyderen, skal tjenesteudbyderen oplyse anmel-

deren om sin beslutning efter stk. 4 og begrundelsen herfor

samt om muligheden for at foretage en indberetning til Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af

§ 13.

Stk. 9.

En tjenesteudbyder er ikke forpligtet til at træffe

beslutning efter stk. 4, såfremt det indhold, der er genstand

for anmeldelsen, bliver fjernet eller blokeret inden beslut-

ning efter stk. 4 træffes. Tjenesteudbyderen oplyser uden

unødigt ophold den, der har anmodet om efterprøvelse efter

stk. 2 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at anmel-

delsen ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og begrundel-

sen herfor.

Stk. 10.

Indebærer en tjenesteudbyders beslutning efter

stk. 4, at tjenesteudbyderens beslutning efter § 5, stk. 1,

om at fjerne eller blokere indhold ændres, skal tjenesteudby-

deren genplacere indholdet, medmindre tjenesteudbyderen

fjerner eller blokerer indholdet efter andre foranstaltninger.

Kapitel 3

Afrapportering

§ 8.

Tjenesteudbydere skal udarbejde en rapport på dansk

eller engelsk. Rapporten skal indeholde følgende oplysnin-

ger:

Hvis en tjenesteudbyder har sat foranstaltninger i

værk for at forhindre ulovligt indhold på sin kommu-

nikationstjeneste, skal der indgå en beskrivelse heraf.

Hvis en tjenesteudbyder anvender algoritmer til klas-

sificering af indhold, der skal fjernes eller blokeres,

skal der indgå en beskrivelse af type og omfang heraf

samt driftsprincipper for de algoritmer, som tjeneste-

udbyderen anvender til klassificering, herunder gene-

relle oplysninger om de anvendte træningsdata.

10)

11)

12)

13)

Hvis en tjenesteudbyder har metoder og kontrolproce-

durer for tjenesteudbyderens vurdering af, om der er

tale om ulovligt indhold, skal der indgå en beskrivelse

heraf.

Hvis en tjenesteudbyder har truffet foranstaltninger

for at sikre, at kontraktlige bestemmelser om, hvilket

indhold, der må deles på tjenesten mellem tjenesteud-

byderen og dennes brugere, ikke overtrædes, skal der

indgå en beskrivelse heraf.

Hvis en tjenesteudbyder træffer foranstaltninger over

for brugere, der har delt indhold, som af tjenesteudby-

deren bliver fjernet eller blokeret af egen drift eller

ved beslutning efter denne lov, skal der indgå en be-

skrivelse heraf.

Beskrivelse af en tjenesteudbyders anmeldelsespro-

cedure, jf. § 4.

Hvis en tjenesteudbyder har en intern beslutningspro-

ces, herunder kontroltrin for sin beslutning efter § 5,

stk. 1, skal der indgå en beskrivelse heraf. Beskrivel-

sen skal tillige indeholde oplysninger om de personer,

som foretager behandling af anmeldelser efter proce-

durerne i §§ 4-7, herunder oplysning om i hvilket

omfang tjenesteudbyderen har understøttet dem med

uddannelse og anden vejledning. Beskrivelsen skal til-

lige indeholde oplysninger om personernes sproglige

kundskabsniveau, herunder oplysninger om hvor man-

ge af disse personer, som taler dansk.

Tabel, der viser antallet af anmeldelser efter § 4, som

den pågældende tjenesteudbyder har modtaget i rap-

porteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt.

Tabel, der viser antallet af anmeldelser, hvor den på-

gældende tjenesteudbyder ikke har truffet beslutning

efter § 5, stk. 1, i henhold til § 5, stk. 6, og ikke har

efterprøvet sin beslutning efter § 7, stk. 4, i henhold til

§ 7, stk. 9, i rapporteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2.

pkt.

Tabel, der viser udfaldet af hver af den pågældende

tjenesteudbyders beslutninger efter § 5, stk. 1, i rap-

porteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og begrun-

delserne herfor, inddelt efter om de pågældende be-

slutninger er truffet inden 24 timer jf. § 5, stk. 2, eller

inden 7 dage, jf. § 5, stk. 3, samt den gennemsnitstid,

som det tog tjenesteudbyderen at træffe beslutning

efter henholdsvis § 5, stk. 2 eller 3.

Tabel, der viser tilfælde, hvor den pågældende tjene-

steudbyder har fraveget fristen i § 5, stk. 3, efter § 5,

stk. 4, i rapporteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt.,

og begrundelsen herfor samt den gennemsnitstid, som

det tog tjenesteudbyderen at træffe beslutning efter §

5, stk. 4.

Tabel, der viser påbud, som den pågældende tjeneste-

udbyder har modtaget i henhold til § 14 i rapporte-

ringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og en beskrivel-

se af de foranstaltninger, som tjenesteudbyderen har

foretaget for at imødekomme påbuddet.

Tabel, der viser antallet af anmodninger om efterpr-

øvelse efter § 7, stk. 2, som den pågældende tjene-

steudbyder har modtaget i rapporteringsperioden, jf.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 8, stk. 2, 2. pkt., opstillet efter, om anmodningen

blev stillet af anmelder eller den bruger, der delte

indholdet. Oversigten skal indeholde oplysninger om

resultatet af de gennemførte efterprøvelser, jf. § 7, stk.

4, og begrundelsen herfor.

14) Tabel, der viser antal og type af tilfælde, hvor den

pågældende tjenesteudbyder i rapporteringsperioden

ikke har gennemført en anmeldelsesprocedure efter

§ 4, med henvisning til at anmeldelsen var åbenbart

grundløs, jf. § 4, stk. 5.

15) Resume med en tabel med det totale antal af modtag-

ne anmeldelser, jf. § 4, procentdelen af indhold, som

er blokeret eller fjernet på baggrund af anmeldelser-

ne, antallet af anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7,

og procentdelen af den pågældende tjenesteudbyders

beslutninger, jf. § 5, stk. 1, som blev ændret ved

tjenesteudbyderens efterprøvelsesbeslutning, jf. § 7,

stk. 4, i rapporteringsperioden, jf. § 8, stk. 2. Hvis

tjenesteudbyderen har kendskab hertil, kan der indgå

en beskrivelse af baggrunden for eventuelle forskelle

i tallene fra tidligere rapporteringsperioder, når disse

foreligger.

Stk. 2.

Tjenesteudbydere skal årligt senest 1 måned efter

årsskiftet afgive rapporten, jf. stk. 1, skriftligt til Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen og stille rapporten ubegrænset til

rådighed på sit websted. Rapporteringsperioden udgør de

forløbne 12 måneder forud for årsskiftet, jf. dog § 19, stk. 3.

Kapitel 4

Kontakt

§ 9.

Tjenesteudbydere skal skriftligt oplyse om dennes

navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Tjenesteudbydere skal skrift-

ligt oplyse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om ændrin-

ger i oplysninger efter 1. pkt.

Stk. 2.

Tjenesteudbydere skal inden 48 timer bekræfte

modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen. Et autosvar kan ikke udgøre en bekræftelse.

Kapitel 5

Analyser

§ 10.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbej-

de analyser om ulovligt indhold og indholdsmoderation på

kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester, som

tillader over 5.000 deltagere, på eget initiativ og efter an-

modning fra erhvervsministeren.

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug

for analyser efter stk. 1 af en tjenesteudbyder kræve alle

nødvendige oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang

til, og fastsætte en rimelig frist for modtagelsen af oplysnin-

gerne.

Stk. 3.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offentlig-

gøre analyser.

Stk. 4.

Lov om offentlighed i forvaltningen, herunder reg-

lerne om indsigt og egenacces, finder med undtagelse af

denne lovs § 15 ikke anvendelse på de oplysninger, som

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager efter stk. 2.

Kapitel 6

Tilsyn, oplysningspligt, indberetning og påbud

Tilsyn

§ 11.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn

med loven og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan optage

sager om efterlevelse af loven og regler udstedt i medfør

heraf til behandling på eget initiativ eller på baggrund af en

indberetning, jf. regler fastsat i medfør af § 13.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter regler om Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn efter stk. 1, herunder

om at tilsynet kan prioritere sager.

Stk. 4.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser

efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan underrette

de relevante myndigheder, såfremt de fremsendte rapporter,

jf. § 8, stk. 2, giver anledning til at undersøge omfanget af

fjernelse eller blokering af anmeldt ulovligt indhold inden

for en myndigheds ressort nærmere.

Oplysningspligt

§ 12.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan af en tje-

nesteudbyder kræve alle nødvendige oplysninger, som tjene-

steudbyderen har adgang til, til brug for udførelsen af de

opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt

efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug

for udmåling af bøder efter § 16 og til brug for at på-

lægge tvangsbøder efter § 18 anmode en tjenesteudbyder

om oplysninger om tjenesteudbyderens årlige koncernom-

sætning på verdensplan i det foregående regnskabsår. Sty-

relsen kan endvidere anmode den pågældende kommunikati-

onsplatform eller gruppebeskedtjeneste om oplysninger om

antallet af tjenesteudbyderens brugere på verdensplan samt

antallet af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.

Stk. 3.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en

rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget

de krævede oplysninger efter stk. 1 og 2.

Indberetning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

§ 13.

Erhvervsministeren fastsætter regler om adgang til

at foretage en indberetning til Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen om en tjenesteudbyders manglende efterlevelse af

§§ 4-7 og om, hvorledes indberetningen skal foretages, her-

under om formkrav til indberetningen.

Påbud

§ 14.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ved mang-

lende efterlevelse af § 4, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 2, § 7, stk.

1, 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-15, § 10, stk. 2, og § 12,

stk. 1, samt af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3,

udstede påbud om, at reglerne skal efterleves. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af

påbuddet.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tilbage-

kalde et påbud eller fastsætte supplerende vilkår til et påbud

meddelt efter stk. 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

fastsætter en frist for efterlevelse af de supplerende vilkår til

påbuddet.

Kapitel 7

Digital kommunikation

§ 15.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen

i postløsningen Digital Post, jf. lov om Digital Post fra

offentlige afsendere, eller den af tjenesteudbyderen oplyste

e-mailadresse, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af

regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte reg-

ler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestem-

te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

el.lign.

Kapitel 8

Sanktioner

Bødestraf

§ 16.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den tjenesteudbyder, der und-

lader

at oprette en procedure efter § 4, stk. 1, 1. pkt., for

behandling af anmeldelser,

hurtigst muligt og inden 24 timer at give oplysninger

til anmelder efter § 4, stk. 3,

uden unødigt ophold at give en kvittering for modta-

gelse af anmeldelsen med indhold i henhold til § 4,

stk. 4,

senest 24 timer fra anmeldelsestidspunktet at oplyse

anmelder om oplysningerne i § 4, stk. 5, 2. pkt.,

at sikre, at oplysninger om anmelder og den bruger,

hvis indhold er genstand for anmeldelsen, ikke videre-

gives til uvedkommende, jf. § 4, stk. 6,

at fjerne, blokere eller fastholde indholdet senest 24

timer fra anmeldelsestidspunktet, jf. § 4, stk. 1, hvis

beslutning efter § 5, stk. 2, jf. stk. 1, kan træffes uden

nærmere undersøgelse,

senest 24 timer fra anmeldelsestidspunktet oplyse an-

melder efter § 5, stk. 3, om, hvorfor indholdet kræver

nærmere undersøgelse,

at fjerne, blokere eller fastholde indholdet på bag-

grund af en beslutning efter § 5, stk. 1, inden 7 dage

fra anmeldelsestidspunktet efter § 5, stk. 3,

at oplyse inden 7 dage fra anmeldelsestidspunktet an-

melder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter §

5, stk. 5, om baggrunden for fravigelse af fristen i § 5,

stk. 3,

at fjerne, blokere eller fastholde indholdet på bag-

grund af en beslutning efter § 5, stk. 1, inden 14 dage

efter § 5, stk. 5,

11) uden unødigt ophold at oplyse anmelder og Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen efter § 5, stk. 6, 2. pkt.,

om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet og be-

grundelsen herfor,

12) at opbevare fjernet og blokeret indhold og dertilhøren-

de oplysninger om brugeren efter § 5, stk. 7,

13) uden unødigt ophold at give anmelder de oplysninger,

der er anført i § 6, stk. 1-3,

14) uden unødigt ophold at give den bruger, der delte det

indhold, der er genstand for anmeldelsen, de oplysnin-

ger, der er anført i § 6, stk. 4,

15) at oprette en procedure efter § 7, stk. 1, 1. pkt., for

efterprøvelse af sine beslutninger efter § 5, stk. 1,

16) at fjerne, blokere eller fastholde det pågældende ind-

hold på baggrund af en beslutning efter § 7, stk. 4,

inden 7 dage fra anmodningstidspunktet efter § 7, stk.

2, om efterprøvelse af sin beslutning efter § 5, stk. 1,

17) at oplyse den, som har anmodet om efterprøvelse, jf.

§ 7, stk. 2, om sin nye beslutning, jf. § 7, stk. 4, og

begrundelsen herfor efter § 7, stk. 5,

18) at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 7,

stk. 6,

19) at give den bruger, der får fjernet eller blokeret sit

indhold de oplysninger, der er anført i § 7, stk. 7,

20) at give anmelder de oplysninger, der er anført i § 7,

stk. 8,

21) uden unødigt ophold at give den, der har anmodet

om efterprøvelse, jf. § 7, stk. 2, og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen de oplysninger, der er anført i § 7,

stk. 9, 2. pkt.,

22) at genplacere indhold, jf. § 7, stk. 10,

23) at afgive rapporten i henhold til § 8, stk. 1, 1. pkt., til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 8, stk. 2,

1. pkt.,

24) at stille rapporten i henhold til § 8, stk. 1, 1. pkt.,

ubegrænset til rådighed på sit websted efter § 8, stk. 2,

1. pkt.,

25) skriftligt at oplyse de oplysninger til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, der er anført i § 9, stk. 1, 1. pkt.,

26) skriftligt at oplyse Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen om ændringer efter § 9, stk. 1, 2. pkt.,

27) at bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen inden 48 timer efter

modtagelse, jf. § 9, stk. 2, eller

28) at efterkomme påbud, som Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen har meddelt efter § 14, stk. 1, eller sup-

plerende vilkår til et påbud, som meddelt efter § 14,

stk. 2.

Stk. 2.

Ved udmåling af bøder efter stk. 1 lægges der vægt

på tjenesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdens-

plan i det regnskabsår, som går forud for overtrædelsen kor-

rigeret med andelen af tjenesteudbyderens gennemsnitlige

antal brugere i Danmark i det forgangne kalenderår. Ved ud-

måling af bøder efter stk. 1 lægges der i skærpende retning

vægt på samtidig pådømmelse af flere overtrædelser.

10)

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Administrative bødeforelæg

§ 17.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i sager

om overtrædelse af § 16, stk. 1, der ikke skønnes at ville

medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegi-

ve, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har

begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist

at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter

anmodning forlænges af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af

et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at

udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølg-

ning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

Tvangsbøder

§ 18.

Der kan pålægges daglige tvangsbøder til tjeneste-

udbydere, der undlader at efterkomme et påbud meddelt ef-

ter § 14, stk. 1, eller supplerende vilkår til et påbud meddelt

efter § 14, stk. 2.

Stk. 2.

Tvangsbøder efter stk. 1 udgør 1 pct. af tjeneste-

udbyderens gennemsnitlige daglige koncernomsætning på

verdensplan i det foregående regnskabsår korrigeret med an-

delen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for den på-

gældende kommunikationsplatform eller gruppebeskedtje-

neste. Størrelsen af den daglige tvangsbøde beregnes fra den

dato, der er angivet i afgørelsen om at pålægge tvangsbøder.

Kapitel 9

Ikrafttræden, overgangsregler og territorial gyldighed

§ 19.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 4-7, § 13 og § 16, stk. 1, nr. 1-22, træder

i kraft 1. september 2022.

Stk. 3.

Rapporteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, løber 1. gang

fra 1. september 2022 til 31. december 2022.

§ 20.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Anmeldelsesprocedure, beslutning om fjernelse, blokering eller fastholdelse af indhold, meddelelse om

beslutning vedrørende fjernelse, blokering eller fastholdelse af indhold, samt efterprøvelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afrapportering

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kontakt

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Analyser

2.3.

2.4

2.5.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Tilsyn, oplysningspligt, indberetning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og påbud

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Digital kommunikation

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Bødestraf, administrative bødeforlæg og tvangsbøder

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Udspillet er resultatet af et oplæg fra en tværministeriel

arbejdsgruppe nedsat af regeringen i november 2019, der

har analyseret konkrete initiativer i forhold til regulering af

ulovligt indhold på sociale medier.

Arbejdsgruppen har i forbindelse med sit arbejde inddra-

get en lang række interessenter, herunder f.eks. Facebook,

Google, Institut for Menneskerettigheder, Digitalt Ansvar,

Djøfs TechDK Kommission, Tænketanken Justitia, Dansk

Industri og Dansk Erhverv. Ytringsfrihedskommissionens

betænkning er endvidere indgået i arbejdsgruppens arbejde.

1. Indledning

Dette lovforslag tager afsæt i regeringens udspil om sociale

mediers ansvar, der blev lanceret 15. august 2021. Lovfor-

slaget er en udmøntning af udspillets 1. initiativ om ”Skær-

pet fokus på sociale mediers ansvar i forhold til ulovligt

indhold”, som bl.a. indeholder et initiativ om forslag til en

ny lov, der regulerer sociale medier med skærpede krav om

nedtagning af ulovligt indhold og indførelse af transparen-

skrav.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Arbejdsgruppen har foretaget en afdækning af den eksister-

ende regulering af sociale medier samt foretaget en undersø-

gelse af, hvordan der kan indføres ny regulering på området,

herunder i lyset af, at Europa-Kommissionen i december

2020 fremsatte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt

om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF,

der bl.a. har til formål at regulere digitale platforme, herun-

der sociale medier (DSA).

Der findes i dag regler i lov nr. 227 af 22. april 2002

om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspek-

ter af elektronisk handel (e-handelsloven), der indeholder

forpligtelser for tjenesteydere af informationssamfundstjene-

ster. Reglerne i e-handelsloven er imidlertid mere end 20

år gamle. Reguleringen har vist sig hverken at være tidssva-

rende eller tilstrækkelig til at stoppe hurtig spredning af

ulovligt indhold. Regeringen har derfor hilst Europa-Kom-

missionens forslag til DSA velkommen.

I dag er tjenesteudbydernes indholdsmoderation i høj grad

baseret på frivillige foranstaltninger, men de muligheder,

der i dag er for, at ulovligt indhold hurtigt spredes, viser

imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt at lade det være op til

tjenesteudbyderne selv at håndtere ulovligt indhold på deres

platforme.

Antallet af brugere på kommunikationsplatforme og gruppe-

beskedtjenester, som tillader brugere at interagere socialt, er

steget betydeligt de senere år, hvilket har muliggjort, at flere

mennesker har en øget adgang til information og udveksling

af information på internettet. Kommunikationsplatforme og

andre tjenester spiller en stadig større rolle i hverdagen hos

de fleste mennesker og udgør både fora for meningsudveks-

ling og offentlig debat, men også en kilde til nyheder og

information om produkter og tjenester.

Overgrebsbilleder af børn, opfordring til vold og promove-

ring af farlige produkter er blot eksempler på ulovligt ind-

hold, der er blevet spredt på kommunikationsplatforme og

gruppebeskedtjenester. Dette rejser alvorlige bekymringer,

som kræver, at der stilles krav til, at tjenesteudbyderne af en

kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste på-

tager sig et større ansvar for at hindre spredning af ulovligt

indhold, der matcher den størrelse, indflydelse og betydning,

som disse tjenesteudbyderes platforme eller tjenester har i

samfundet i dag, herunder ved at sikre, at ulovligt indhold

fjernes hurtigt.

Regeringen har et klart ønske om at værne om ytringsfrihe-

den, som er en hjørnesten i det danske demokrati. Regerin-

gen har samtidig et ønske om at sikre, at der er mulighed

for at dele indhold – også på kommunikationsplatforme

og gruppebeskedtjenester. Lovforslaget er efter regeringens

holdning udtryk for en passende balance mellem disse hen-

syn, ligesom der med forslaget også er lagt op til, at både

de, som anmelder indhold og de brugere, som får fjernet

eller blokeret deres indhold får adgang til anmode tjeneste-

udbydere af en kommunikationsplatform eller en gruppebe-

skedtjeneste til at efterprøve deres første beslutning om ind-

holdet.

Regeringen mener ikke, at et initiativ mod den omfattende

og hurtige spredning af ulovligt indhold kan afvente, at

DSA gennemføres. Derfor vurderer regeringen det vigtigt,

at der nationalt, indtil DSA træder i kraft, indføres nationale

foranstaltninger for at sikre, at tjenesteudbydere hurtigst mu-

ligt påtager sig et større ansvar for nedtagning af ulovligt

indhold og øger gennemsigtighed om deres indholdsmodera-

tion. Dette flugter med initiativer fra flere andre EU-lande,

som har indført nationale regler, der forpligter sociale me-

dier til at antage en mere aktiv rolle i bekæmpelsen af ulov-

ligt indhold på deres platforme. Det er regeringens vurde-

ring, at der i forbindelse med DSA�½ens mulige ikrafttræden,

vil skulle foretages en justering af lovforslaget. Regeringen

vil i forbindelse hermed skulle se på, om der vil være behov

for at justere de dele af lovforslaget, som ikke måtte blive

afløst af DSA�½en.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Forslaget indeholder en række forpligtelser for tjenesteudby-

dere, som tilbyder en kommunikationsplatform i Danmark,

herunder visse forpligtelser for disse platformes lukkede

grupper, som tillader over 5.000 deltagere. Det foreslås

ydermere, at loven skal omfatte tjenesteudbydere, der tilby-

der en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader over

5.000 deltagere. Det er ydermere en forudsætning for at

blive omfattet af lovens foreslåede anvendelsesområde, at

platformen eller tjenesten har haft over 80.000 brugere i

gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.

Det foreslås, at de omfattede tjenesteudbydere forpligtes til

at etablere en brugervenlig procedure, som tillader enhver at

anmelde indhold på platformen eller gruppebeskedtjenesten,

og som sikrer tjenesteudbyderens håndtering af anmeldelser

af indhold, som anmelderen mener er ulovligt. I den forbin-

delse foreslås det, at anmeldelsesfunktionen skal være til-

gængelig på ethvert indhold på kommunikationsplatformen

eller gruppebeskedtjenesten, og det foreslås hvilke oplysnin-

ger, som en anmeldelse skal indeholde.

Det foreslås yderligere, hvorledes tjenesteudbyderen skal

håndtere både fyldestgørende og ikke fyldestgørende anmel-

delser, og at tjenesteudbydere på baggrund af disse anmel-

delser skal fjerne, blokere eller fastholde det anmeldte ind-

hold på baggrund af en beslutning herom inden 24 timer

efter modtagelse af en anmeldelse. Hvis indholdet kræver

nærmere undersøgelse, kan fristen imidlertid forlænges til 7

dage forudsat, at tjenesteudbyderen kan begrunde over for

anmelder, hvorfor behandling af indholdet kræver nærmere

undersøgelse. Ydermere kan denne frist fraviges, således at

der skal træffes beslutning inden for 14 dage, hvis tjeneste-

udbyderen vurderer, at den bruger, der delte det indhold,

som er genstand for anmeldelsen, nærmere kan belyse rele-

vante faktuelle omstændigheder, som knytter sig til indhol-

det, eller fordi indholdets kompleksitet, sprog eller længde

tilsiger denne fristforlængelse. Hvis 7 dages fristen fraviges

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

skal tjenesteudbyderen begrunde dette over for anmelderen

og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Endvidere indebærer lovforslaget, at tjenesteudbydere skal

stille en række oplysninger til rådighed for både anmelder

og den, der får fjernet sit indhold, herunder det territoriale

anvendelsesområde for en evt. fjernelse eller blokering af

det anmeldte indhold, en begrundelse for deres beslutninger,

oplysning om at de berørte parter kan få efterprøvet tjeneste-

udbyderens beslutning, og informationer om, hvorledes der

kan indberettes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Herudover indeholder lovforslaget krav til tjenesteudbydere

om at øge deres gennemsigtighed ved at udarbejde rappor-

ter med informationer om efterlevelse af forpligtelserne i

nærværende lovforslag og nærmere beskrivelser af deres

egne foranstaltninger for at modvirke ulovligt indhold efter

egne retningslinjer og tjenestevilkår. Rapporterne vil skulle

offentliggøres og forelægges Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen med et årligt interval. Med henblik på at borgere,

ngo’er, myndigheder og andre kan få et større indblik i,

hvorledes de omfattede tjenesteudbydere af en kommunika-

tionsplatform eller en gruppebeskedtjeneste modererer ind-

hold på deres platform eller tjeneste efter deres egne ret-

ningslinjer, foreslås det bl.a., at tjenesteudbydere i rapporter-

ne skal beskrive om de benytter algoritmer for klassificering

af indhold, der fjernes eller blokeres.

Rapporterne skal udover at tjene som grundlag for Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn også kunne benyttes

som en del af oplysningsgrundlaget for analyser om ulovligt

indhold på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtje-

nester, som styrelsen kan vælge at udarbejde på eget initiativ

eller efter anmodning fra erhvervsministeren. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vil til brug for analyser kunne indhen-

te oplysninger fra en videre kreds af tjenesteudbydere af

en kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste

uden at skele til antallet af brugere på platformen eller tjene-

sten.

Til brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn og

kommunikation med de omfattede tjenesteudbydere foreslås

det at etablere en direkte kontaktindgang til tjenesteudbyder-

ne ved at indføre krav om, at tjenesteudbydere skal stille

kontaktinformationer til rådighed for Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen. Det foreslås ydermere, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan kræve alle nødvendige oplysninger

fra de omfattede tjenesteudbydere, som disse har adgang til,

til brug for udførelsen af de opgaver, som Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen er tillagt efter denne lov.

Herudover foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen kan indhente oplysninger til brug for sin afgørelse af,

om en juridisk person er omfattet af loven, såfremt styrel-

sen bliver anmodet herom. Styrelsen kan til brug for sin

afgørelse anmode den juridiske person om oplysninger om

f.eks. personens koncernomsætning til brug for udmåling af

eventuelle bøder.

Det foreslås endvidere at give erhvervsministeren hjemmel

til at udstede regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens tilsyn, herunder at tilsynet kan prioritere sager. Det

foreslås ligeledes at give erhvervsministeren hjemmel til

at fastsætte regler om, hvorledes der kan indberettes til

styrelsen, og hvilke it-systemer, som tjenesteudbydere og

indberettere skal anvende i kommunikationen med Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Det er hensigten, at erhvervs-

ministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har prioriteringsadgang

i forhold til, hvilke indberetninger, som styrelsen vil åbne

en sag mod en tjenesteudbyder på baggrund af. Det er er-

hvervsministeriets vurdering, at prioritetsadgangen sammen

med styrelsens håndhævelsesbeføjelser herunder udstedelse

af påbud og indhentning af oplysninger vil understøtte en

effektiv og smidig håndhævelse af de foreslåede regler.

Endelig foreslås det at indføre hjemmel til at sanktionere

de tjenesteudbydere, som overtræder forpligtelserne i den

foreslåede lov. En række af forslagets bestemmelser er

strafbelagte, og det foreslås, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen under visse forudsætninger vil kunne udstede

administrative bødeforelæg efter principperne i retsplejelo-

vens § 832 om politiets bødeforelæg. I de tilfælde, hvor

tjenesteudbyderen overlades et skøn ved opfyldelse af en

given forpligtelse, vurderes det imidlertid hensigtsmæssigt,

at bødestraf forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen udsteder et forudgående påbud på tjenesteudbyderen

først. Herudover foreslås det, at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen som et tvangsmiddel skal kunne pålægge daglige

tvangsbøder for manglende efterkommelse af et af Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen udstedt påbud.

2.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner

2.1.1. Gældende ret

Der findes i gældende ret ikke en definition af en kom-

munikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste, som disse

foreslås i nærværende lovforslag. Det tætteste man kommer

herpå, er de informationssamfundstjenester, som består i op-

lagring af information leveret af en tjenestemodtager, og

som bl.a. er omfattet af e-handelslovens § 16. Der findes

ikke i gældende ret en definition af en bruger. Det tætteste

man kommer herpå, er definitionen af tjenestemodtager i

e-handelslovens § 2, stk. 1, nr. 4, hvorefter en tjenestemod-

tager er defineret som enhver fysisk eller juridisk person,

der modtager og anvender en informationssamfundstjeneste.

Tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform og tjene-

steudbydere af en gruppebeskedtjeneste er ligesom øvrige

udbydere af digitale platforme underlagt reglerne i e-han-

delsloven. E-handelsloven gælder for alle informationssam-

fundstjenester, hvilket defineres som enhver tjeneste, der

har et kommercielt sigte, og som leveres online på indivi-

duel anmodning fra en tjenestemodtager. Dette inkluderer

derfor blandt andet alle digitale platforme, dvs. både han-

delsplatforme og sociale medier, al e-handel, al reklame og

telenetværket. E-handelslovens §§ 14-16 indeholder særlige

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bestemmelser om formidleransvar for tjenesteydere, herun-

der navnlig regler, der angiver de betingelser, hvorunder

en formidler af en informationssamfundstjeneste er fri for

ansvar.

E-handelsloven suppleres af sektorspecifik regulering, ek-

sempelvis lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og

markedsovervågning (produktloven), der bl.a. gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3.

december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed, og

lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring med senere

ændringer (markedsføringsloven), der bl.a. gennemfører Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj

2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked (direktivet om urimelig

handelspraksis).

E-handelsloven suppleres ligeledes af lov nr. 1121 af 4. juni

2021 om ophavsret (ophavsretsloven), der bl.a. gennemfø-

rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790

af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder

på det digitale indre marked (DSM-direktivet). Det følger

af ophavsretslovens § 52 c, at ift. ophavsretlig beskyttet

indhold er onlineindholdsdelingstjenester ansvarlige for det

indhold, som deres brugere uploader til platformen. Online-

indholdsdelingstjenester er direkte ansvarlige for deres bru-

geres upload til deres platform og således forpligtet til at

indgå aftale med rettighedshaverne, herunder på vegne af

tjenestens brugere, medmindre onlineindholdsdelingstjene-

sten efter at have forsøgt at indgå aftale, har taget visse

skridt for at sørge for, at indhold med rettighedshavernes

rettigheder ikke er tilgængelig på tjenesten. De pågældende

skridt er underlagt en proportionalitetsvurdering, og der er

lempeligere krav for nye tjenester.

Herudover indeholder bekendtgørelse nr. 914 af 11. august

2014 om medieansvarsloven (medieansvarsloven) et udgi-

ver- og redaktøransvar. Således fremgår der et udgiveran-

svar af §§ 15 og 23 og et redaktøransvar af §§ 9, 11, 12, 13,

§ 17, stk. 2 og 3, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1, 2. og 3.

pkt., §§ 21 og 24. Herudover gælder der et erstatningsansvar

i medfør af medieansvarslovens §§ 29-33.

Det følger af medieansvarslovens § 1, at loven gælder for

følgende massemedier: 1) Indenlandske periodiske skrifter,

herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes

eller på anden måde mangfoldiggøres, 2) Lyd- og billed-

programmer, der spredes af DR, TV 2/DANMARK A/S,

de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har

tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller

fjernsynsvirksomhed, 3) Tekster, billeder og lydprogrammer,

der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har

karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med

den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog § 8,

stk. 1.

On demand audiovisuelle tjenester, f.eks. tv-programmer,

der streames på internettet, og hvor modtageren selv afgør

sendetidspunkt m.v., er reguleret af både e-handelsloven og

bekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019 om lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed (herefter benævnt lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed) og heraf afledte bekendtgørelser,

bl.a. bekendtgørelse nr. 1159 af 8. juni 2020 om program-

virksomhed på grundlag af registrering (herefter benævnt

bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af re-

gistrering), hvis udbyderen hører under en dansk myndig-

hed. Bekendtgørelsen er hjemlet i lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed og implementerer Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love

og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om ud-

bud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisu-

elle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsfor-

hold (herefter benævnt direktiv om audiovisuelle tjenester).

Bekendtgørelse nr. 1158 af 18. juni 2020 om videode-

lingsplatformstjenester (herefter benævnt videodelingsplat-

formstjenestebekendtgørelsen) er hjemlet i lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed. Det er fastsat i videodelingsplatfor-

mstjenestebekendtgørelsens § 1, at bekendtgørelsens regler

finder anvendelse på udbydere af videodelingsplatformstje-

nester, der hører under dansk myndighed. Videodelingsplat-

formstjenestebekendtgørelsen definerer en videodelingsplat-

formstjeneste, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, som en tjeneste, hvor

hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan

adskilles herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten, jf. §

4, består i at udbyde billedprogrammer, brugergenererede vi-

deoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af

videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar

for, med henblik på at informere, underholde eller oplyse

via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og hvis tilret-

telæggelse fastlægges af udbyderen af videodelingsplatfor-

men, herunder ved brug af automatiske metoder og algorit-

mer og navnlig gennem visning, tagging og sekvensering, jf.

§ 51 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen definerer en

udbyder af en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2, stk.

1, nr. 2, som en fysisk eller juridisk person, der udbyder

en videodelingsplatformstjeneste, jf. lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed m.v. § 51 a, stk. 3.

Videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen fastsætter i §

4, at en social medietjeneste er omfattet af bekendtgørelsens

regler, hvis udbud af billedprogrammer, brugergenererede

videoer eller begge dele til offentligheden udgør en væsent-

lig funktion i tjenesten, jf. § 2, nr. 1. Det fastsættes videre

i bestemmelsens stk. 2, at udbud af billedprogrammer, bru-

gergenererede videoer eller begge dele udgør en væsentlig

funktion i tjenesten i henhold til stk. 1, hvis det audiovisu-

elle indhold ikke blot er et supplement til eller udgør en

mindre del af den sociale medietjenestes aktiviteter.

Den 7. juni 2022 træder Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af ter-

rorrelateret indhold online (TCO-forordningen) i kraft. Med

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

forordningen bliver det bl.a. muligt for hver medlemsstats

kompetente myndighed at udstede et påbud til hostingtjene-

steydere om at fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold

i alle EU’s medlemsstater inden for 1 time. Derudover fast-

sætter forordningen krav om, at enhver hostingtjenesteyder,

der er udsat for terrorrelateret indhold, skal indføre nærmere

specifikke foranstaltninger til at beskytte deres tjeneste mod

udbredelsen af terrorrelateret indhold.

Der findes ikke i gældende regulering, som er møntet speci-

fikt på at forpligte tjenesteudbydere af gamingtjenester til

at indholdsmoderere ulovligt indhold. Europa-Parlamentets

beslutning af 12. marts 2009 om beskyttelse af forbrugere,

især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil

(2008/2173(INI)) (2010/C 87 E/21) indeholder en række

tilkendegivelser til Europa-Kommissionen og medlemssta-

ter om yderligere at regulere området med henvisning til

Europa-Kommissionens meddelelse af 22. april 2008 om

beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse

med brugen af videospil (KOM(2008)0207), Rådets resolu-

tion af 1. marts 2002 om beskyttelse af forbrugere, især

unge, ved mærkning af visse videospil og computerspil ef-

ter aldersgruppe og Europa-Parlamentets og Rådets henstil-

ling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af

mindreårige og den menneskelige værdighed og om berig-

tigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris

konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-

informationstjenester. Som nævnt i Europa-Kommissionens

meddelelse af 22. april 2008 blev det selvregulerende al-

dersklassificeringssystem Pan European Games Information

(PEGI) vedtaget i april 2003. PEGI er et frivilligt system til

selvregulering, som skal sikre, at mindreårige ikke udsættes

for spil, der er uegnet for deres særlige aldersgruppe. PEGI

Online, som blev lanceret i juni 2007 og er medfinansieret

af programmet for et sikrere internet, har til formål at yde

børn og unge bedre beskyttelse mod upassende spilindhold

og hjælpe forældre med at forstå risiciene og de potentielle

farer i dette miljø.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Formålet med lovforslaget er at fremme beskyttelsen mod

ulovligt indhold og øge gennemsigtigheden om indholds-

moderation på kommunikationsplatforme og gruppebesked-

tjenester. Eftersom de tjenesteudbydere, som udbyder en

kommunikationsplatform i Danmark, i mange tilfælde har

deres hovedsæde uden for landets grænser, er det Erhvervs-

ministeriets vurdering, at formålet kun kan opnås ved ikke

at skelne mellem tjenesteudbydere, som er etableret i Dan-

mark, og tjenesteudbydere, som er etableret uden for Dan-

mark.

Det specificeres i forslaget til anvendelsesområdet, at da-

tingtjenester og gamingtjenester hører ind under begrebet

kommunikationsplatform. Det er Erhvervsministeriets vur-

dering, at datingtjenester og gamingtjenester skal omfattes

af lovforslaget, da kommunikationen blandt brugerne på

disse tjenester ofte initieres mellem parter, som ikke ken-

der hinanden på forhånd. Herudover vil tjenesterne i det

omfang, at de benyttes af børn og unge, tilsige et særligt

beskyttelsesbehov over for brugerne.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at brugere ved benyt-

telse af datingtjenester kan blive udsat for uvelkomment

indhold, herunder ulovligt indhold som f.eks. uønskede bil-

leder af kønsdele, rufferi, stalking, prostitution af mindreåri-

ge eller identitetstyveri samt afpresning eller videredeling af

billeder eller video uden samtykke, hvilket understøtter, at

der er behov for regulering af disse typer platforme.

Hensigten med lovforslaget er bl.a. at forpligte tjenesteud-

bydere af de mest benyttede kommunikationsplatforme el-

ler gruppebeskedtjenester med mange brugere til at tage

større ansvar for nedtagning af ulovligt indhold, da der er

potentiale for, at ulovligt indhold hurtigt kan spredes til

mange brugere på disse typer fora. Det er derfor Erhvervs-

ministeriets vurdering, at lovforslagets forpligtelser om bl.a.

anmeldelsesprocedure og afrapportering kun skal gælde for

tjenesteudbydere, som tilbyder en kommunikationsplatform

i Danmark med over 80.000 brugere i gennemsnit i Dan-

mark i det forgangne kalenderår og for tjenesteudbydere, der

tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som tillader

over 5.000 brugere, såfremt tjenesten har over 80.000 bruge-

re i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.

Den eneste undtagelse herfra vedrører kredsen af tjenesteud-

bydere, som det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen kan indhente oplysninger fra til brug for analyser. Det

foreslås således, at styrelsen kan indhente oplysninger til

brug for analyser fra tjenesteudbydere af en kommunikati-

onsplatform eller en gruppebeskedtjeneste uagtet antal bru-

gere i Danmark, dvs. også for platforme og tjenester, der

har under 80.000 brugere i Danmark. Det foreslås i den

forbindelse, at de oplysninger, som Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen modtager til brug for analyser, er undtaget

fra lov om offentlighed i forvaltningen, og tjenesteudbyder-

nes fortrolige oplysninger er dermed skærmet fra aktind-

sigt. Det er ydermere Erhvervsministeriets vurdering, at lov-

forslaget alene skal omfatte tjenesteudbydere, som tilbyder

deres kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste

med henblik på opnåelse af fortjeneste f.eks. gennem indtje-

ning på reklamer, annoncørbetalt indhold, medlemsskaber

m.v. Dette skal medvirke til at sikre, at tjenesteudbydere

uden omsætning og ansatte til at sikre overholdelse af loven

ikke omfattes af forslaget.

Ved at fastsætte en grænse for antallet af brugere eksklude-

res tjenesteudbydere af mindre kommunikationsplatforme

og gruppebeskedtjenester, som f.eks. er i opstartsfasen, da

disse tjenesteudbydere ikke nødvendigvis har ressourcerne

til at imødekomme forpligtelserne i dette lovforslag. Det

vurderes ligeledes, at det forhold, at tjenesteudbydernes

kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste ikke

har en stor brugerskare, i sig selv kan bevirke, at der ikke

sker hurtig masseudbredelse af ulovligt indhold i samme

omfang som på de store platforme og tjenester. Lovforslaget

påvirker imidlertid ikke disse mindre virksomheders mulig-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hed for på frivillig basis at etablere et system, der opfylder

en eller flere af lovforslagets forpligtelser.

Eftersom lovforslaget kun sigter på at stille krav til tjene-

steudbydere, der tilbyder en kommunikationsplatform eller

en gruppebeskedtjeneste, som disse er afgrænset i definitio-

nerne heraf og anvendelsesområdet, er det Erhvervsministe-

riets vurdering, at det for klarhedens skyld er hensigtsmæs-

sigt, at anvendelsesområdet på forhånd afgrænser, hvilke

typer af online tjenester, der specifikt foreslås undtaget fra

loven. Det drejer sig navnlig om tjenester, der primært er be-

regnet til formidling eller salg af varer eller tjenesteydelser,

til formidling af boliger eller stillingsannoncer, til anmeldel-

se af varer eller tjenesteydelser, til prissammenligning, til

tilgængeliggørelsen af ikke-profitorienterede onlineencyklo-

pædier, som kommunikationsplatform for at danne faglige

netværk i professionel øjemed og som kommunikationsplat-

form mellem medarbejdere, forældre og elever vedrørende

dagtilbud eller uddannelsesinstitutioner.

Ved vurdering af, om en tjeneste primært er beregnet til de

i bestemmelserne angivne formål, skal tjenestens faktiske

overordnede brugervendte funktion og konkret anvendelse

indgå.

Herudover foreslås det at undtage individuelle kommu-

nikationstjenester fra lovforslagets anvendelsesområde. Er-

hvervsministeriets vurdering heraf bunder i hensynet til pri-

vatlivets fred og hensynet til, at afsenderen og modtageren

ved individuel kommunikation har en berettiget forventning

om, at de ytrer sig i et privat og lukket rum. I den forbindel-

se bemærkes det, at kommunikationen på kommunikations-

platforme, herunder datingtjenester og gamingtjenester, og

gruppebeskedtjenester kan have nogle af de samme karakte-

ristika, som individuelle kommunikationstjenester, men at

disse tjenester ikke foreslås undtaget fra lovens anvendelses-

område.

Hensynet til privatlivets fred ligger også bag forslaget om, at

tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform ikke er om-

fattet af forpligtelserne i §§ 4-7, som vedrører behandling af

anmeldelser, for så vidt angår lukkede grupper, som tillader

under 5.000 brugere på deres kommunikationsplatform. Li-

geledes foreslås det, at gruppebeskedtjenester, der tillader et

deltagerantal på under 5.000 deltagere, heller ikke omfattes

af lovforslaget.

Da der er tale om et helt nyt regelsæt for tjenesteudbydere af

en kommunikationsplatform eller en gruppebeskedtjeneste

er det Erhvervsministeriets vurdering, at juridiske personer

kan have behov for at opnå klarhed om, hvorvidt de fal-

der ind under den foreslåede lovs anvendelsesområdet. Det

foreslås derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på

anmodning af en juridisk person kan træffe afgørelse om,

hvorvidt vedkommende er omfattet af loven. Til brug her-

for foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan

indhente oplysninger fra den juridiske person om den på-

gældendes kommunikationsplatform eller gruppebeskedtje-

neste. De oplysninger, der er nødvendige til brug for Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, vil bl.a. kunne

være oplysninger om den juridiske persons platforms pri-

mære anvendelse, karakteristika og hvilke funktioner, som

den juridiske person tilbyder sine brugere på platformen

samt oplysninger om platformens brugerantal i Danmark i

gennemsnit i det forgangne kalenderår.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der vil være ta-

le om unødvendig dobbeltregulering, hvis indhold fra mas-

semedier, som er underlagt redaktionelt ansvar i mediean-

svarsloven også skal omfattes af lovforslaget. Det foreslås

derfor, at massemediers sider og opslag på sociale medier

omfattet af medieansvarsloven skal undtages fra lovforsla-

gets anvendelsesområder. Den foreslåede bestemmelse skal

forstås i sammenhæng af de foreslåede forpligtelser for tje-

nesteudbydere om at oprette en procedure for behandling

af anmeldelser i den foreslåede § 4. Tjenesteudbydere vil

med den foreslåede undtagelse af indhold fra massemedier

således ikke være forpligtet til at oprette en anmeldelsespro-

cedure på indhold fra massemedier.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tjenesteudbydere,

i nærværende lovforslag, under visse forudsætninger også

kan forstås som udbydere i andre regelsæt. For klarhedens

skyld foreslås det derfor at indsætte en bestemmelse, der

regulerer forholdet til fire konkrete regelsæt, således at disse

regelsæt ikke påvirkes af denne lov, og således at de enkel-

te bestemmelser i dette lovforslag kun finder anvendelse,

hvis forholdet ikke reguleres i en af de fire regelsæt. Dette

lovforslag får i denne sammenhæng en supplerende karak-

ter. I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at uden for de

ovenfor nævnte områder, hvor regulering i anden lovgivning

eller regler udstedt i medfør heraf giver brugere en bedre

retsstilling, går disse regler forud for reglerne i dette lovfor-

slag.

Det foreslås, at begrebet ulovligt indhold defineres bredt

og omfatter alt indhold, som er ulovligt efter til enhver tid

gældende ret med henblik på at sikre et sikkert, forudsigeligt

og pålideligt online-miljø på de omfattede kommunikations-

platforme og gruppebeskedtjenester. Det kan f.eks. være

deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn eller

reklame for ulovlige produkter. Det bemærkes hertil, at defi-

nitionen af ulovligt indhold inkluderer desuden enhver form

for indhold, som det er strafbart at eksponere børn for, men

lovligt for voksne på platforme og tjenester, hvor indholdet

reelt eksponeres for børn.

Det foreslås, at begrebet kommunikationsplatform defineres

som en online platform, som med henblik på opnåelse af

fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og

udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at

muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig, dele

meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på

skrift, lyd, billeder eller video.

Uden for dette begreb falder således platforme, som ikke

tillader brugere at udforske andre brugeres profiler og dele

meddelelser. Denne type platforme anses derfor ikke for

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

at falde ind under den foreslåede definition af kommunikati-

onsplatform i lovforslaget.

Mange websteder tilbyder i dag deres brugere en interaktiv

kommunikationsmulighed, som er en sekundær accessorisk

del til den primære funktion af webstedet. Det drejer sig

f.eks. om websteder, som primært indeholder journalistisk-

eller redaktionelt indhold, men også har en kommentarsek-

tion, der tilbyder brugere at dele meddelelser. Det er Er-

hvervsministeriets vurdering, at disse interaktive kommuni-

kationsmuligheder mellem brugere ikke kan anses for at fal-

de ind under definitionen af kommunikationsplatform, da de

ikke er den primære funktion, men i stedet den sekundære

funktion af webstedet. Kommentarsektionen i en onlineavis

vil således f.eks. udgøre en sådan accessorisk funktion, i

forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af

nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar.

Det foreslås, at individuel kommunikationstjeneste defineres

som en tjeneste, der tilbyder kommunikation via direkte be-

skeder, hvor afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen,

herunder SMS, MMS eller via e-mail, chat m.v., uanset om

en sådan tjeneste tilbydes online eller offline.

Det foreslås, at gruppebeskedtjeneste defineres som en on-

line tjeneste, der med henblik på opnåelse af fortjeneste

tilbyder brugeren kommunikation via direkte beskeder i en

gruppechat, hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere andre

brugere som forudsætning for at deltage i gruppechatten selv

eller ved at tildele administratorer disse rettigheder.

2.2. Anmeldelsesprocedure, beslutning om fjernelse, blo-

kering eller fastholdelse af indhold, meddelelse om be-

slutning vedrørende fjernelse, blokering eller fastholdel-

se af indhold, samt efterprøvelse

2.2.1. Gældende ret

Der gælder en række sektorspecifikke regler, som giver

danske myndigheder adgang til at begrænse spredningen

af ulovligt indhold på onlinegrænseflader. Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019

om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og

om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.

765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsovervågningsfor-

ordningen) finder direkte anvendelse i dansk ret, men inde-

holder minimumsbeføjelser, som er implementeret i dansk

lovgivning. Markedsovervågningsforordningens regler om-

fatter også markedsføring og salg via sociale medier, herun-

der lukkede grupper.

De nationale regler, der er fastsat i forlængelse af markeds-

overvågningsforordningen, omhandler hjemmel for danske

myndigheder til at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at

ændre eller fjerne indhold, der henviser til farlige produkter

og blokere online-forhandleres hjemmesider, hvis de gentag-

ne gange sælger farlige produkter på deres platforme. Det

drejer sig eksempelvis om produktlovens §§ 17 og 18, be-

kendtgørelse af lov nr. 115 af 26. januar 2017 om kemikalier

med senere ændringer (kemikalieloven) § 50 a, bekendtgø-

relse af lov nr. 1489 af 18. juni 2021 om tobaksvarer mv.

(lov om tobaksvarer m.v.) §§ 38 a og 38 b, bekendtgørelse

af lov nr. 1633 af 18. juni 2021 om elektroniske cigaretter

m.v. (lov om elektroniske cigaretter m.v.) §§ 27 a og 27 b,

bekendtgørelse af lov nr. 1218 af 25. november 2019 om

miljøbeskyttelse med senere ændringer (miljøbeskyttelseslo-

ven) §§ 79 e og 90 a, bekendtgørelse af lov nr. 16 af 04.

januar 2017 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. med

senere ændringer (gødningsloven) §§ 6 a og 6 b.

Straffeloven indeholder herudover en række regler, som på-

lægger tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme at fo-

retage aktive handlinger i visse tilfælde. Det følger således

af straffelovens § 141, at den, som er vidende om, at en

forbrydelse mod statens sikkerhed, borgernes liv og velfærd

eller betydelige samfundsværdier tilsigtes begået, har pligt

til at forebygge forbrydelsen om nødvendigt ved anmeldelse

til politiet. Endvidere kan domstolene i henhold til straffelo-

vens § 271 samtidig med dom for overtrædelse af straffelo-

vens § 264 d, som omhandler uberettiget videregivelse af

meddelelser eller billeder vedrørende en andens private for-

hold, og overtrædelse af straffelovens § 267, som omhandler

fremsættelse eller udbredelse af en udtalelse eller anden

meddelelse samt foretagelse af handlinger, der er egnet til at

krænke nogens ære, bestemme, at en udtalelse, meddelelse

eller billede skal slettes, hvis det er muligt. Forpligtelsen

påhviler først og fremmest den, der dømmes for overtrædel-

sen. Hvis vedkommende ikke har rådighed over meddelel-

sen eller billedet, kan forpligtelsen imidlertid pålægges den,

som har en sådan rådighed, dvs. tjenesteudbyderen af kom-

munikationsplatformen, jf. straffelovens § 271, stk. 2. Dom-

stolene vil således i forbindelse med dom for overtrædelse

af straffelovens § 264 d og § 267 kunne pålægge tjenesteud-

byderen at fjerne opslag m.v. efter straffelovens § 271, stk.

Der er endvidere fastsat en række regler i retsplejeloven,

som også finder anvendelse på tjenesteudbydere af kommu-

nikationsplatforme. Det følger af retsplejelovens § 791 d, at

politiet på baggrund af en retskendelse kan blokere en hjem-

meside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesi-

den overtrædes nogle specifikke straffelovsbestemmelser. I

den forbindelse påhviler det tjenesteudbyderne at bistå poli-

tiet ved gennemførelsen af kendelser. Bestemmelsen sigter

f.eks. på terroristers brug af sociale medier i rekrutteringsø-

jemed. Herudover kan der efter retsplejelovens § 803 efter

omstændighederne ske beslaglæggelse af hjemmesider som

led i en efterforskning, ligesom bl.a. retsplejelovens § 804

om editionspålæg efter omstændighederne vil kunne finde

anvendelse.

Den 7. juni 2022 træder TCO-forordningen i kraft. Med

forordningen bliver det bl.a. muligt for hver medlemsstats

kompetente myndighed at udstede et påbud til hostingtjene-

steydere om at fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold

i alle EU’s medlemsstater inden for 1 time. Derudover fast-

sætter forordningen krav om, at enhver hostingtjenesteyder,

der er udsat for terrorrelateret indhold, skal indføre nærmere

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

specifikke foranstaltninger til at beskytte deres tjeneste mod

udbredelsen af terrorrelateret indhold.

E-handelslovens §§ 14-16 indeholder regler om de ansvars-

fritagelser, som er forbeholdt tjenesteydere af informations-

samfundstjenester for så vidt angår indhold på deres tjene-

ster. E-handelslovens § 15, nr. 5, og § 16, stk. 1, nr. 2,

tilsiger imidlertid, at tjenesteydere er forpligtet til straks at

fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold, når tjene-

steyderen får kendskab hertil. Bestemmelserne i e-handels-

loven er en udmøntning af e-handelsdirektivet, som indehol-

der nærmere regler for tjenester i informationssamfundet.

Det følger af e-handelsdirektivets artikel 14, stk. 3, at med-

lemsstaterne i relation til tjenesteydere, som leverer infor-

mationssamfundstjenester, der består i oplagring af informa-

tion leveret af en tjenestemodtager (”hosting”), har lov til

at fastlægge "procedurer for at fjerne information eller hin-

dre adgangen til den". Det fremgår af præambelbetragtning

46, at direktivet således ikke berører medlemsstaternes mu-

lighed for at fastsætte specifikke krav, som skal opfyldes

straks, inden informationen fjernes, eller adgangen til den

hindres. Videre fremgår det af præambelbetragtning 47, at

kun i forbindelse med generelle forpligtelser kan medlems-

staterne ikke pålægge tjenesteyderne overvågningsforplig-

telser. Heri fremgår det, at dette ikke vedrører overvågnings-

forpligtelser i særlige tilfælde og berører navnlig ikke de

nationale myndigheders bekendtgørelser i henhold til natio-

nal lovgivning.

Herudover indeholder e-handelsdirektivets artikel 15 en be-

stemmelse om, at medlemsstaterne ikke med hensyn til leve-

ring af de i artiklerne 12, 13 og 14 omhandlede tjenester må

pålægge tjenesteyderne en generel forpligtelse til at overvå-

ge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en

generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller om-

stændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed.

Det fremgår dog af præambelbetragtning 47 i direktivet,

at dette alene vedrører overvågningsforpligtelser af en ge-

nerel natur og ikke overvågningsforpligtelser i særlige til-

fælde. Endeligt fremgår det af præambelbetragtning 48, at

dette ikke berører medlemsstaterne mulighed for at pålægge

tjenesteydere, som oplagrer oplysninger, der er fremsendt

af modtagere af deres tjeneste, pligt til en sådan agtpågiven-

hed, som med rimelighed kan forventes af dem, og som der

er fastsat bestemmelser om i den nationale lovgivning, med

henblik på at afsløre og forhindre visse former for ulovlige

aktiviteter.

EU-Domstolens dom af 3. oktober 2019 i sagen Eva

Glawischnig-Piesczek mod Facebook Ireland Limited, sag

C-18/18, vedrørte rækkeviden af artikel 15, stk. 1. Domsto-

len fastslog, at artikel 15, stk. 1, ikke var til hinder for, at

medlemsstaternes domstole kan pålægge hosting-udbydere,

som f.eks. Facebook, at 1) fjerne information, som de oplag-

rer, og som er identisk med information, der tidligere er

erklæret ulovlig, eller at hindre adgangen til informationen,

2) fjerne information, som de oplagrer, og som har samme

betydning som information, der tidligere er erklæret ulovlig,

eller at hindre adgangen til den under visse betingelser, og

3) fjerne information, som er genstand for et påbud, eller

hindre adgangen til den i hele verden inden for rammerne af

den relevante folkeret.

Herudover følger det af Europa-Parlamentet og Rådets di-

rektiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse

af terrorisme, at medlemsstaterne er forpligtet til at træffe

foranstaltninger for at sikre øjeblikkelig fjernelse af online-

indhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en ter-

rorhandling. Grundet det danske retsforbehold gælder dette

direktiv ikke for Danmark.

Det følger af videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens

§§ 11 og 12, at udbydere af videodelingsplatformstjenester

skal træffe passende foranstaltninger for at hindre udbredel-

sen af ulovligt og skadeligt indhold på deres tjenester. Det

drejer sig f.eks. om foranstaltninger, der skal beskytte min-

dreårige mod skadeligt indhold samt offentligheden mod

indhold, hvis udbredelse udgør en strafbar handling i for-

bindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhand-

linger, som omhandlet i straffelovens § 114, stk. 1, lovover-

trædelser i forbindelse med overgrebsbilleder af personer

under 18 år, som omhandlet i straffelovens § 235, stk. 1, og

lovovertrædelser i forbindelse med racisme og fremmedhad,

som omhandlet i straffelovens § 266 b. Det skal således iføl-

ge videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen bl.a. være

muligt at indberette skadeligt eller ulovligt indhold, der ud-

bydes på platformen. Bekendtgørelsen indeholder ikke en

nedtagningsforpligtelse.

Ophavsretsloven fastsætter, at onlineindholdsdelingstjene-

ster skal stille en klageordning til rådighed for sine brugere

med adgang til at klage til Ophavsretslicensnævnet, samt

levere oplysninger til rettighedshaverne om brug af rettighe-

der, sikre at lovligt uploadede værker ikke forhindres i at

blive tilgængelige og informere brugerne om adgangen til

at benytte ophavsretlige optagelser. Ophavsretslovens § 76,

stk. 1, nr. 3, medfører, at ophavsretslovens håndhævelsesbe-

stemmelser også finder anvendelse ved overtrædelse af be-

stemmelserne § 52 c, stk. 2, 4, 6, 7 eller 9, når overtrædelsen

er forsætlig eller groft uagtsom. Ophavsretslovens § 83 om

rimeligt vederlag og erstatning ved ophavsretskrænkelser i

tilfælde af, at der foreligger forsæt eller uagtsomhed henvi-

ser til ophavsretslovens § 76.

Herudover følger det af ophavsretslovens § 52 c, stk. 2, at en

udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste skal søge at op-

nå tilladelse fra rettighedshaverne til brug af rettigheder, når

disse uploades af onlineindholdsdelingstjenestens brugere. §

52 c, stk. 4, indeholder en særlig ansvarsordning i tilfæl-

de af, at en onlineindholdsdelingstjeneste ikke har indgået

en aftale med rettighedshaverne om brug af ophavsretligt

beskyttet indhold. Tjenesten kan således være ansvarsfri,

såfremt den har opfyldt en række betingelser angivet i § 52

c, stk. 4, nr. 1-3. Af nr. 1 fremgår det, at udbyderne af on-

lineindholdsdelingstjenesterne skal have gjort deres bedste

indsats for at opnå en tilladelse fra rettighedshaverne. Det

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

følger af nr. 2, at udbyderne af onlineindholdsdelingstjene-

ster – i overensstemmelse med høje branchestandarder for

erhvervsmæssig diligenspligt – skal have gjort deres bedste

for at sikre, at specifikke værker og andre frembringelser,

for hvilke rettighedshaverne har givet tjenesteudbyderne re-

levante og nødvendige oplysninger enten direkte eller indi-

rekte, ikke er tilgængelige og nr. 3 indeholder er en notice

and stay down-bestemmelse. Ved notifikation er det således

tjenestens ansvar at sikre, at værket eller frembringelsen

ikke bliver uploadet igen.

Ophavsretslovens § 52 c, stk. 5, indeholder et proportionali-

tetsprincip ved vurderingen af tjenestens forpligtelser efter

stk. 4, nr. 1-3, med henblik på ansvarsfritagelse. § 52 c,

stk. 6, indeholder en forpligtelse for tjenesten til at stille en

klageordning til rådighed for sine brugere. § 52 c, stk. 7,

medfører en forpligtelse for tjenesten til at levere oplysnin-

ger til rettighedshaverne. § 52 c, stk. 8, indeholder mindre

vidtgående ansvarsregler for start-ups. § 52 c, stk. 9, medfø-

rer, at samarbejdet mellem tjenesterne og rettighedshaverne

ikke må føre til blokering af indhold, når dette ikke udgør

en ophavsretlig krænkelse. 52 c, stk. 9, indfører også en

informationsforpligtelse for udbydere af onlineindholdsde-

lingstjenesterne til at informere brugerne i deres vilkår og

betingelser om, at brugerne kan anvende værker og andre

frembringelser i henhold til undtagelser fra eller indskrænk-

ninger i ophavsretten og beslægtede rettigheder. Der er tale

om en informationsforpligtelse for udbyderne af onlineind-

holdsdelingsplatformene over for brugerne af tjenesten.

Lov nr. 740 af 30/05/2020 om håndhævelse af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om fremme af retfærdig-

hed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlings-

tjenester (P2B-loven) har til formål at sikre tilstrækkelig

og effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/1150/EU af 20. juni 2019 om fremme af

retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlinefor-

midlingstjenester (P2B-forordningen), jf. § 1. Formålet med

P2B-forordningen er at fremme retfærdighed samt sikre

gennemsigtighed for erhvervsbrugere angående platformud-

byderes vilkår og betingelser.

Forordningen finder anvendelse på onlineformidlingstjene-

ster og onlinesøgemaskiner, der leveres eller tilbydes leveret

til erhvervsbrugere og virksomhedswebstedsbrugere, som

er etableret eller har bopæl i EU, og som via disse online-

formidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner tilbyder varer

eller tjenesteydelser til forbrugere, som befinder sig i EU,

uanset etableringssted eller bopæl for udbyderne af disse

tjenester, og uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder

anvendelse.

Det følger af P2B-forordningen, jf. betragtning nr. 11, at ek-

sempler på onlineformidlingstjenester, der er omfattet af for-

ordningen, bl.a. er online-e-markedspladser, onlinesoftware-

applikationstjenester, som f.eks. applikationsforhandlere, og

sociale medietjenester.

Det fremgår videre af P2B-forordningen, jf. betragtning nr.

8, at medlemsstater fortsat frit bør kunne anvende nationale

love, der forbyder eller sanktionerer ensidig adfærd eller

urimelig handelspraksis, i det omfang de relevante aspekter

ikke er omfattet af forordningen.

P2B-forordningen pålægger udbydere af platforme, som be-

slutter f.eks. at fjerne en given erhvervsbrugers varer, at give

den erhvervsdrivende en begrundelse herfor. Det følger af

forordningens artikel 4, at begrundelsen skal indeholde en

henvisning til de specifikke forhold eller omstændigheder,

herunder indholdet i anmeldelser fra tredjeparter, der har

ført til den beslutning, som udbyderen af onlineformidlings-

tjenesterne har truffet. Herudover skal begrundelsen inde-

holde en henvisning til de relevante årsager bag beslutnin-

gen, samt præcisere de forhold, der førte til beslutningen,

inden for rammerne af den interne klagebehandlingsproces,

hvilket vil hjælpe erhvervsbrugere, hvor dette er muligt, til

af afhjælpe den manglende overholdelse.

Dog skal platformsudbyderen ikke give en begrundelse,

hvis det vil stride mod en retlig eller reguleringsmæssig

forpligtelse at videregive de specifikke kendsgerninger eller

omstændigheder eller henvisningen til den eller de relevante

begrundelser, eller hvis en udbyder af onlineformidlingstje-

nester kan påvise, at den pågældende erhvervsbruger gen-

tagne gange har overtrådt de gældende vilkår og betingelser.

P2B-forordningen pålægger desuden udbydere af platforme

at have et internt klagesystem, jf. forordningens artikel

11. Klagebehandlingssystemet skal være lettilgængeligt og

gratis for erhvervsbrugere og sikre behandling inden for en

rimelig tidsfrist. Det skal gøre det muligt for erhvervsbru-

gere at indgive klager direkte mod den pågældende udby-

der. Endvidere skal det bygge på principperne om gennem-

sigtighed og ligebehandling af lige situationer og behandle

klager på en måde, der står i et rimeligt forhold til deres

betydning og kompleksitet.

Forpligtelsen til at oprette et klagebehandlingssystem gælder

ikke ”små platforme”, hvormed der menes en virksomhed

med mindre end 50 medarbejdere og en omsætning på min-

dre end 10 mio. EUR.

Endelig følger det af P2B-forordningen, jf. præambelbe-

tragtning 22, at såfremt platformsudbyderen tilbagekalder

sin beslutning om f.eks. at fjerne et produkt, som følge af

at beslutningen f.eks. blev truffet ved en fejl, eller at den

overtrædelse af vilkår og betingelser, som førte til denne

beslutning, ikke blev begået i ond tro og er blevet afhjulpet

på tilfredsstillende vis, bør udbyderen genindsætte den på-

gældende erhvervsbruger uden unødig forsinkelse, herunder

give erhvervsbrugeren enhver adgang til personlige eller

andre data eller begge dele, der var til rådighed, inden be-

slutningen blev truffet.

Videre indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstalt-

ninger vedrørende adgang til det åbne internet og om æn-

dring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og bru-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

gerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikati-

onsnet og tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om

roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen

en række regler som sikrer lige og ikkediskriminerende

behandling af internettrafikken. Det følger heraf, at interne-

tudbydere skal behandle al trafik lige ved levering af inter-

netadgangstjenester uden forskelsbehandling, begrænsning

eller indblanding, og uafhængigt af afsenderen og modtage-

ren, tilgået eller udbredt indhold eller anvendte eller levere-

de applikationer eller tjenester. Udbydere har mulighed for

at anvende rimelige trafikstyringsforanstaltninger, men disse

skal være gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholds-

mæssige og bør ikke være baseret på kommercielle over-

vejelser. Trafikstyringsforanstaltningerne må ikke overvåge

konkret indhold og må ikke opretholdes længere end nød-

vendigt. Foranstaltninger ud over sådan rimelig trafikstyring

f.eks. blokering eller regulering er forbudt, undtagen i et

begrænset antal tilfælde, der er defineret i forordningen.

I dag hviler arbejdet med at bekæmpe udbredelsen af ulov-

ligt indhold online også i høj grad på ikke-bindende fri-

villige ordninger mellem Europa-Kommissionen, medlems-

staterne og en række tjenesteudbydere, herunder bl.a. Face-

book, Google, Twitter og Microsoft, i regi af EU’s internet-

forum. EU’s internetforum blev etableret af Europa-Kom-

missionen i december 2015 og har til formål at fremme

medlemsstaternes og tjenesteudbydernes frivillige samarbej-

de og tiltag for effektivt at reducere ulovligt onlineindhold

og styrke civilsamfundets aktører med henblik på at øge

mængden af effektive, alternative budskaber på internet-

tet. Europa-Kommission indgik 31. maj 2016 en frivillig

aftale med en række store tjenesteudbydere om et adfærds-

kodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internet-

tet, som sætter rammen for de sociale mediers nedtagning af

hadtale på deres platforme, herunder en vejledende tidsfrist

på 24 timer for nedtagning af visse typer ulovligt indhold.

Herudover har Europa-Kommissionen faciliteret en række

ikke-bindende foranstaltninger, som sociale medier har ud-

viklet interne vilkår og retningslinjer samt best practices

ud fra. Det drejer sig navnlig om Europa-Kommissionens

henstilling nr. 1177 af 1. marts 2018 om foranstaltninger

til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet,

(KOM (2018)1177 endelig), (herefter benævnt henstilling

om bekæmpelse af ulovligt indhold), som bygger videre

på Europa-Kommissionens meddelelse nr. 555 af 28. sep-

tember 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet,

(KOM (2017) 555 endelig). Henstillingen indeholder kon-

krete anbefalinger til, hvordan udbydere af onlineplatforme

og medlemsstater kan intensivere arbejdet med bekæmpelse

af ulovligt indhold på internettet. Herudover findes der en

række selvregulerende foranstaltninger understøttet af Kom-

missionen, f.eks. Hensigtserklæringen om produktsikkerhed

("Product Safety Pledge"), Aftalememorandummet om salg

af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Under-

standing on the sale of counterfeit goods on the internet"),

EU�½s internetforum om terrorrelateret indhold og Adfærds-

kodeks om desinformation.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Mange tjenesteudbydere foretager allerede i dag indholds-

moderation af både ulovligt, skadeligt og krænkende ind-

hold på deres kommunikationsplatform eller gruppebesked-

tjeneste i henhold til deres egne retningslinjer og tjeneste-

vilkår, der f.eks. er udarbejdet på baggrund af ikke-binden-

de, frivillige ordninger som nævnt ovenfor under gældende

ret. Indholdsmoderationen sker både ved, at tjenesteudby-

derne anvender teknologi, der opsporer uvelkomment ind-

hold og ved, at tjenesteudbyderne opretter kanaler, hvorved

brugere og f.eks. pålidelige indberettere har mulighed for

at anmelde indhold til tjenesteudbyderne, som de behandler

efter deres egne retningslinjer. Forholdet mellem tjeneste-

udbyderne og deres brugere er funderet på en almindelig

privatretlig aftale, som tillader brugerne at ytre sig frit, men

også tillader tjenesteudbydere at vælge, hvilket indhold, der

skal optræde på deres platform eller tjeneste.

Særligt tjenesteudbydernes frivillige implementering af til-

tag for at modvirke bl.a. ulovligt indhold på deres platfor-

me og tjenester har haft en positiv effekt, og har mindsket

mængden af ulovligt indhold, der florerer frit på kommuni-

kationsplatforme og gruppebeskedtjenester. Det står imidler-

tid klart, at der er for mange tilfælde, hvor ulovligt indhold

enten ikke eller kun delvist bliver fjernet eller blokeret, og at

dette ikke sker hurtigt nok. Det er derfor Erhvervsministeri-

ets vurdering, at der er behov for regler, som pålægger disse

tjenesteudbydere at oprette en procedure for anmeldelse af

og behandling af indhold på deres platform eller tjeneste.

Det foreslås på den baggrund, at tjenesteudbydere af en

kommunikationsplatform og tjenesteudbydere af en gruppe-

beskedtjeneste, som tillader over 5.000 deltagere pålægges

en pligt til at oprette en anmeldelsesprocedure, som gør

det muligt for deres brugere og andre personer at anmelde

indhold, som vurderes at være ulovligt. Dette indebærer ikke

et krav om, at tjenesteudbydere skal gøre alt indhold på

deres platform eller tjeneste tilgængeligt for alle brugere

eller ikke-brugere.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at hensigten med den

foreslåede bestemmelse vil gå tabt, hvis der stilles krav om,

at kun brugere kan anmelde indhold. Det foreslås derfor,

at anmeldelsesproceduren skal kunne anvendes af alle per-

soner med adgang til det konkrete indhold. På nogle platfor-

me og tjenester er brugerne i overvejende grad unge eller

børn. Forældre bør derfor have adgang til indgive anmeldel-

se uden først at blive oprettet som bruger. Herudover er det

Erhvervsministeriets vurdering, at bl.a. organisationer, som

beskæftiger sig med beskyttelse online og myndigheder,

også skal have adgang til at bruge anmeldelsesfunktionen,

som deres indgangskanal til tjenesteudbyderen uden først at

oprette en profil.

Ved indgivelse af en anmeldelse skal myndigheder også

afgive navn og e-mailadresse. I den forbindelse bør myn-

digheder tilkendegive sig selv med myndighedens navn og

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

e-mailadresse over for tjenesteudbyderen. Anmeldelsespro-

ceduren kan være et nyttigt værktøj for kontrolmyndigheder,

som har svært ved at få tjenesteudbydere i tale, og som ved

benyttelsen af den foreslåede anmeldelsesprocedure vil kun-

ne sikre sig, at tjenesteudbyderen tager stilling til indhold,

som myndigheden har mistanke om, er ulovligt.

I forbindelse med oprettelsen af afmeldelsesproceduren er

det afgørende, at det er nemt for potentielle anmeldere at

identificere anmeldelsesfunktionen på platformen eller tje-

nesten, og at tjenesteudbyderen ikke stiller unødvendige bar-

rierer op for personer, der ønsker at anmelde indhold. An-

meldelsesfunktionen skal derfor knytte sig til det konkrete

indhold og være tilgængelig på ethvert indhold på kommu-

nikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten. Anmeldel-

sesfunktionen kan således med fordel integreres i eventuelle

eksisterende anmeldelsesfunktioner, som mange tjenesteud-

bydere allerede har i dag og som anvendes til at anmelde

indhold, som vurderes at stride mod tjenesteudbyderens

egne retningslinjer eller tjenestevilkår eller lovgivningen i

øvrigt, da disse er kendte af brugerne. I den forbindelse er

det imidlertid et krav, at tjenesteudbyderen sikrer sig, at det

fremgår tydeligt af anmeldelsesprocedurens funktioner, at

anmeldelse sker i henhold til reglerne i denne lov.

Det foreslås endvidere, hvilke udtømmende oplysninger,

som anmeldelser skal indeholde for at være fyldestgøren-

de. Disse er navnlig en overordnet begrundelse for, hvorfor

den pågældende person mener, at det pågældende indhold

er ulovligt indhold, oplysninger, der gør det muligt at identi-

ficere det ulovlige indhold, navn og e-mailadresse på den

person, der indgiver anmeldelsen, og en erklæring om, at

anmelderen i god tro mener, at oplysningerne og påstandene

i anmeldelsen er nøjagtige og fuldstændige.

Det foreslås videre, hvorledes tjenesteudbydere skal håndte-

re både fyldestgørende og ikke fyldestgørende anmeldelser,

og hvilke oplysninger en tjenesteudbyders kvittering for an-

meldelser skal indeholde.

Det foreslås, at tjenesteudbydere pålægges en pligt til at

vurdere lovligheden af indhold, som anmeldes til dem, og

afhængig af deres beslutning herom fjerne, blokere eller

fastholde indholdet inden for bestemte tidsfrister. Yderme-

re skal tjenesteudbyderen informere anmelder om, hvordan

vedkommende selv kan tage kontakt til politiet ved mistanke

om, at der er sket en lovovertrædelse. Som udgangspunkt

er det nødvendigt at indrømme tjenesteudbydere tid til at

bedømme lovligheden af det indhold, der bliver anmeldt,

særligt når der er tale om indhold af en karakter, der er

vanskeligt at bedømme uden yderligere baggrundsinformati-

on eller som kræver særlig juridisk eller anden ekspertise

til at bedømme. Ulovligt indhold har imidlertid så stor ska-

devirkning og kan udgøre en sådan trussel for samfundet

eller individet, at det er afgørende at arbejde med korte tids-

frister for dette indhold. I lyset af den hastighed, hvormed

ulovligt indhold kan spredes på disse typer platforme og

tjenester samt den skade som ulovligt indhold potentielt kan

forårsage for modtageren, er det derfor Erhvervsministeriets

vurdering, at det er afgørende, at der fastsættes specifikke

tidsfrister for tjenesteudbydernes beslutninger.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der skal anvendes

forskellige tidsfrister afhængig af indholdets karakter. Tids-

fristerne er således fastsat ud fra, hvor vanskeligt det vil

være for tjenesteudbyderne at vurdere lovligheden af det

anmeldte indhold. I praksis kræver forskellige typer ulovligt

indhold forskellige undersøgelser og en vis mængde af kon-

tekstuelle oplysninger for, at lovligheden af indholdet kan

vurderes. Det kan f.eks. i visse situationer være let at fastslå,

at et materiale viser seksuelt misbrug af børn, hvorimod det

i andre tilfælde kan være vanskeligere, f.eks. fordi børnene

umiddelbart kan ligne voksne.

Det foreslås, at tjenesteudbydere inden 24 timer efter modta-

gelse af en anmeldelsen skal fjerne, blokere eller fastholde

indhold på baggrund af tjenesteudbyderens beslutning om,

hvorvidt der er tale om ulovligt indhold, hvis behandlingen

af indholdet ikke kræver nærmere undersøgelse. Hvis ind-

holdet kræver nærmere undersøgelse foreslås det, at tjene-

steudbyderen skal redegøre herfor til anmelderen og træffe

beslutning inden for 7 dage efter modtagelse af anmeldel-

sen. Slutteligt foreslås det, at tjenesteudbyderen undtagelses-

vist kan fravige 7 dages fristen, og i stedet træffe beslutning

inden for 14 dage, hvis tjenesteudbyderen mener, at yderli-

gere oplysninger fra den bruger, der delte det indhold, som

er genstand for anmeldelsen, kan belyse relevante faktuelle

omstændigheder vedrørende indholdet eller indholdets kom-

pleksitet, længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen

ikke kan overholde 7 dages fristen. For at sikre en effektiv

efterlevelse af de fastsatte tidsfrister foreslås det, at tjeneste-

udbydere ved fravigelse af 7 dages fristen skal begrunde det

for både anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Videre foreslås det, at tjenesteudbyderen ved sin beslutning

pålægges en pligt til at give anmelder og den, der får

fjernet eller blokeret sit indhold, en række oplysninger,

herunder begrundelse for beslutning og oplysning om de

territoriale begrænsninger af fjernelse eller blokering. Det

foreslås ydermere, at tjenesteudbyderen skal oplyse om,

hvilke muligheder anmelderen og den bruger, der har fået

fjernet eller blokeret sit indhold, har for at anfægte tjeneste-

udbyderens beslutning ved at anmode om efterprøvelse af

beslutningen. Tjenesteudbyderen skal derudover oplyse om

muligheden for at foretage en indberetning til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen.

Det bemærkes hertil, at de foreslåede regler om, at tjeneste-

udbydere skal træffe beslutning om fjernelse, blokering eller

fastholdelse, ikke har betydning for kompetente myndighe-

ders beføjelser efter anden lovgivning. Det kan f.eks. være

efter regler, der er fastsat i forlængelse af markedsovervåg-

ningsforordningen, om at meddele påbud eller blokere en

onlinegrænseflade som nævnt i gældende ret i lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.

Modtager en tjenesteudbyder således et påbud fra en myn-

dighed om at fjerne indhold efter anden lovgivning, imens

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

en anmeldelse er ved at blive behandlet efter dette lovfor-

slags regler, så skal tjenesteudbyderen efterleve dette på-

bud. Det foreslås derfor, at tjenesteudbyderen ikke er for-

pligtet til at træffe beslutning efter den foreslåede § 5, stk. 1,

såfremt det indhold, der er genstand for anmeldelsen, bliver

fjernet eller blokeret grundet andre foranstaltninger inden

beslutning træffes. Der kan f.eks. være tale om, at indholdet

bliver nedtaget af den bruger, som delte indholdet, eller en

administrator, som har rettigheder hertil. Det kan også være

tilfældet, at indholdet bliver fjernet efter tjenesteudbyderens

egne retningslinjer eller blokeret eller fjernet på baggrund af

et påbud fra en myndighed, inden tjenesteudbyderen træffer

beslutning. Det foreslås ligeledes, at tjenesteudbyderen ikke

er forpligtet til at behandle en anmeldelse, når tjenesteudby-

deren vurderer, at anmeldelsen åbenbart er grundløs.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at anmelderen og den

bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold på baggrund

af en anmeldelse begge bør have en nem og effektiv adgang

til at anfægte beslutninger truffet af en tjenesteudbyder, sær-

ligt i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne

beslutninger kan have for modtagerens retsfølelse. Det fore-

slås på den baggrund, at tjenesteudbydere forpligtes til at

indføre en efterprøvelsesprocedure, som forpligter tjeneste-

udbydere til at genbesøge deres beslutninger, hvis der anmo-

des herom af anmelderen eller den bruger, der fik fjernet

eller blokeret sit indhold. Tjenesteudbydere tilpligtes i efter-

prøvelsesproceduren til at vurdere, hvorvidt der er grundlag

for at fastholde eller ændre sin tidligere beslutning. Det er

Erhvervsministeriets vurdering, at dette vil kunne bidrage

til, at tjenesteudbydere afholder sig fra at fjerne eller blokere

lovligt indhold.

Muligheden for at anfægte beslutninger truffet af tjenesteud-

byderen berører ikke anmelderes og brugeres eksisterende

muligheder for at anmelde indhold, som vurderes strafbart,

parallelt eller efterfølgende til politiet eller andre myndighe-

der i overensstemmelse med øvrig lovgivning. Hvis tjene-

steudbyderen som led i sin efterprøvelsesprocedure træffer

beslutning om, at indholdet alligevel ikke vurderes ulov-

ligt, skal tjenesteudbyderen genplacere indholdet, medmin-

dre tjenesteudbyderen fjerner eller blokerer indholdet efter

andre foranstaltninger.

2.3. Afrapportering

2.3.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere

af kommunikationsplatforme og tjenesteudbydere af gruppe-

beskedtjenester, som tillader over 5.000 deltagere, til at sen-

de gennemsigtighedsrapporter til en tilsynsmyndighed inden

for en fastsat frist vedrørende deres indholdsmoderation og

behandling af anmeldelser. Der findes heller ikke i dag et

krav om, at sådanne rapporter skal offentliggøres på tjene-

steudbyderens eget websted.

De fleste større tjenesteudbydere offentliggør imidlertid i

dag frivilligt en række oplysninger om deres indholdsmode-

ration, herunder omfanget af indhold, som er enten fjernet

eller blokeret af platformen inden for et nærmere bestemt

tidsrum og baggrunden herfor. Nogle tjenesteudbydere of-

fentliggør desuden deres retningslinjer for indholdsmodera-

tion, som gør det muligt for offentligheden at se, hvad tjene-

steudbyderen lægger vægt på i sin indholdsmoderation. Det-

te har Europa-Kommissionen også anbefalet i sin henstilling

om bekæmpelse af ulovligt indhold, hvori bl.a. udbydere af

onlineplatforme bliver tilskyndet til at producere og offent-

liggøre gennemsigtighedsrapporter om indholdsmoderation

mindst 1 gang årligt ud fra en række parametre for at sikre

en vis standardisering af rapporterne på tværs af det digitale

indre marked.

Flere af de større tjenesteudbydere har herudover underskre-

vet EU’s Code of Practice on Disinformation fra 2018 om

regelmæssigt at offentliggøre rapporter bl.a. om tiltag mod

misinformation på platformene. Herudover har en række

af de større tjenesteudbydere af sociale medier også opret-

tet et globalt internetforum til bekæmpelse af terrorisme

(GIFCT). Forummet anvendes til videndeling, teknisk sam-

arbejde og forskning i forbindelse med terrorindhold, og ud-

sender regelmæssigt gennemsigtighedsrapporter om arbejdet

mod terrorisme.

Ophavsretslovens § 52 c, stk. 7, medfører en forpligtelse

for onlineindholdsdelingstjenester til at levere oplysninger

til rettighedshaverne, Ophavsretslovens § 52 c, stk. 7, gen-

nemfører DSM-direktivets art. 17, stk. 7. Det følger af op-

havsretslovens § 52 c, stk. 7, at udbydere af onlineindholds-

delingstjenester efter anmodning fra rettighedshaverne skal

give disse tilstrækkeligt præcise oplysninger om, hvordan

deres praksis fungerer med hensyn til det samarbejde, der

er nævnt i § 52 c, stk. 4. Når der er indgået licensaftaler

mellem udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og ret-

tighedshavere, skal tjenesteudbyderen give rettighedshaver-

ne oplysninger om anvendelsen ophavsretligt beskyttet ind-

hold, der er omfattet af aftalerne.

Fra den 7. juni 2022 vil der endvidere i medfør af TCO-

forordningens artikel 7 være en forpligtelse for hostingtjene-

steydere, der har iværksat tiltag for at håndtere udbredelsen

af terrorrelateret indhold online eller har været forpligtet

til at iværksætte tiltag i henhold til TCO-forordningen i

et givet kalenderår, til at offentliggøre årlige gennemsigtig-

hedsrapporter med oplysninger om de tiltag, der er iværksat

med hensyn til identifikation og fjernelse af terrorrelateret

indhold.

Disse gennemsigtighedsrapporter skal som minimum bl.a.

indeholde oplysninger om, hvilke foranstaltninger hosting-

tjenesteyderne har taget for at forhindre, at materiale

vedr. terrorrelateret indhold, som tidligere er blevet fjernet,

atter vises online, samt oplysninger om antallet af indslag

med terrorrelateret indhold, som er blevet fjernet, antallet af

påbud om fjernelse, hvor det har vist sig efterfølgende ikke

at være muligt at fjerne indholdet, antallet og udfaldet af

klager samt antallet og udfaldet af sager om administrativ

eller retslig prøvelse, der er blevet indbragt af hostingtje-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

nesteyderen. I medfør af TCO-forordningens artikel 8 er

de kompetente myndigheder ligeledes forpligtet til årligt at

offentliggøre en gennemsigtighedsrapport relateret til deres

virksomhed i henhold til forordningen.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I betragtning af den store betydning, som visse kommunika-

tionsplatforme og gruppebeskedtjenester har for dannelsen

af den offentlige mening og for den sociale diskurs, og i

lyset af at mange borgere dagligt besøger disse platforme

og tjenester, bærer tjenesteudbydere heraf et særligt ansvar

for at være transparente om deres indholdsmoderation. Her-

udover mangler der vigtig viden om, hvor meget og hvilken

type ulovligt indhold, som florerer på kommunikationsplat-

forme og gruppebeskedtjenester, hvis det effektivt skal kun-

ne forhindres. Borgere, brugere, interessenter, myndigheder

og lovgiver har således alle en interesse i at få mere viden

om, hvorledes ulovligt indhold håndteres af de omfattede

tjenesteudbydere og disses interne processer for selv at gen-

kende og begrænse distributionen af ulovligt indhold, som

ikke nødvendigvis er genstand for en anmeldelse.

For at sikre opfyldelsen af ovenstående hensyn og lovens

formål om at øge gennemsigtigheden om indholdsmodera-

tionen på kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjene-

ster, som tillader over 5.000 deltagere, er det Erhvervsmi-

nisteriets vurdering, at der er behov for at fastsætte klare

regler, som forpligter tjenesteudbydere af disse platforme og

tjenester til at lægge informationer frem om deres indholds-

moderation.

Det foreslås derfor at indføre et krav om, at tjenesteudbyde-

re skal offentliggøre rapporter om deres indholdsmoderation

og behandling af anmeldelser m.v. samt afgive rapporterne

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Rapporterne skal

give et bedre overblik over omfanget og karakteren af ulov-

ligt indhold, som findes på platformene, og den måde, som

tjenesteudbyderne har indrettet sig på for at håndtere det.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at rapporterne vil

kunne give brugerne mulighed for at træffe beslutning om

deres tilstedeværelse på en given platform på et mere op-

lyst grundlag, ligesom den vil give Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, eksterne interessenter og lovgiver et overblik

over, hvilke typer af tjenesteudbydere, som har de største

udfordringer med spredning af ulovligt indhold og et over-

blik over, hvilken type ulovligt indhold, som er mest ud-

bredt. Dette vil bl.a. kunne bidrage til, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen og interessenter, som arbejder med be-

skyttelse af brugere, herunder unge og andre udsatte bruge-

re, bedre kan målrette deres arbejde med at uddanne sårbare

og unge til at færdes i digitale fællesskaber.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at rapporterne

samtidig vil kunne bidrage til at skabe mere klarhed om,

hvilke tjenesteudbydere, der har ressourcestærke brugere,

som let kan identificere og anmelde ulovligt indhold, og

hvilke tjenesteudbydere, der har brugere, der enten har svæ-

rere ved at identificere ulovligt indhold, eller som i høje-

re grad vælger at afstå fra at anmelde eller få efterprøvet

tjenesteudbyderens beslutning om fjernelse eller blokering

af indhold. Det vurderes ydermere, at denne information

vil kunne bidrage til at øge gennemsigtigheden omkring

de eventuelle barrierer, som tjenesteudbydernes design eller

format udgør i relation til brugernes anmeldelse af ulovligt

indhold. For lovgiver vil informationen også kunne tjene

som grundlag for at fastslå omfanget af ulovligt indhold på

platformene og tjenesterne.

Det foreslås, at rapporterne skal indeholde en beskrivelse

af, hvilke foranstaltninger tjenesteudbyderen selv har sat i

værk for at forhindre ulovligt indhold på sin kommunikati-

onsplatform eller sin gruppebeskedtjeneste og en beskrivelse

af de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassi-

ficering af indhold, der skal fjernes eller blokeres, herunder

generelle oplysninger om de anvendte træningsdata.

Herudover foreslås det, at rapporterne skal indeholde en

beskrivelse af, om de kontraktlige bestemmelser mellem

tjenesteudbyderen og brugeren er blevet overtrådt. Samlet

set skal ovenstående beskrivelser give et bedre indblik i,

hvorledes tjenesteudbyderen selv opsporer ulovligt indhold,

og hvilke skridt tjenesteudbyderen tager for at begrænse

distributionen heraf.

Af hensyn til gennemsigtigheden foreslås det også, at hvis

en tjenesteudbyder har metoder og kontrolprocedurer for

tjenesteudbyderens vurdering af, om der er tale om ulov-

ligt indhold, skal der indgå en beskrivelse heraf i rappor-

ten. Hvis en tjenesteudbyder har en intern beslutningsproces

for sine beslutninger, skal der ligeledes indgå en beskrivelse

heraf i rapporten. Beskrivelsen skal tillige indeholde oplys-

ninger om de personer, som foretager behandling af anmel-

delser efter procedurerne i §§ 4-7, herunder oplysning om i

hvilket omfang tjenesteudbyderen har understøttet dem med

uddannelse og anden vejledning. Beskrivelsen skal tillige

indeholde oplysninger om personernes sproglige kundskabs-

niveau, herunder oplysninger om hvor mange af disse per-

soner, som taler dansk.

Der foreslås en række krav til indholdet af rapporterne

med henblik på at sikre, at rapporterne er meningsfulde og

sammenlignelige. Det foreslås således, at rapporterne skal

indeholde en beskrivelse af tjenesteudbyderens anmeldelses-

procedure. Dette skal gøre det nemmere for Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen at identificere tjenesteudbydere, der

ikke har etableret brugervenlige anmeldelsesprocedurer.

Tjenesteudbydere skal endvidere oplyse om antallet af an-

meldelser, der er modtaget fra anmeldere i rapporteringspe-

rioden, samt hvor mange af anmeldelserne der har ført til,

at indholdet blev fjernet eller blokeret fra platformen eller

tjenesten. I opgørelsen heraf skal ydermere angives på hvil-

ken baggrund tjenesteudbyderen har truffet sin beslutning,

herunder hvilket regelsæt, som tjenesteudbyderen har vurde-

ret indholdets lovlighed ud fra.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås tillige, at rapporterne skal indeholde oplysning

om udfaldet af hver af den pågældende tjenesteudbyders

beslutninger om fjernelse, blokering eller fastholdelse af

anmeldt indhold og begrundelserne herfor, samt den gen-

nemsnitstid, som det tog tjenesteudbyderen at træffe beslut-

ning. Rapporterne skal ydermere indeholde en oversigt over

de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen har afstået fra at træffe

beslutning efter modtagelse af en anmeldelse. Dette kan

f.eks. være tilfældet, når tjenesteudbyderen finder, at anmel-

delsen er åbenbart grundløs eller fordi brugeren, der delte

det indhold, der var genstand for anmeldelsen selv har fjer-

net indholdet i mellemtiden.

Herudover foreslås, at tjenesteudbyderen skal angive antal-

let af anmodninger om efterprøvelse samt resultatet af tjene-

steudbyderens beslutning via den foreslåede efterprøvelses-

procedure, og i hvilke tilfælde tjenesteudbyderen herefter

har omgjort sin egen beslutning.

Det foreslås endvidere, at rapporterne skal indeholde en

oversigt over de påbud, som den pågældende tjenesteudby-

der har modtaget, og en beskrivelse af de foranstaltninger,

som tjenesteudbyderen har foretaget for at imødekomme

påbuddet.

Endeligt foreslås, at rapporterne senest 1 måned efter rap-

porteringsperiodens ophør skal fremsendes til Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen og offentliggøres på tjenesteud-

byderens websted. Rapporteringsperioden følger kalender-

året. Med henblik på at understøtte Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens tilsynsforpligtelse foreslås det, at første

afrapporteringsperiode løber fra 1. september 2022 til 31.

december 2022.

Det foreslås, at rapporterne skal udarbejdes på enten dansk

eller engelsk. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de

tjenesteudbydere, som bliver omfattet af lovforslaget, vil

have de nødvendige ressourcer til at udarbejde rapporterne

på ét af disse sprog. Det er endvidere Erhvervsministeriets

vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbe-

handlere vil kunne læse og forstå engelsk og sammenligne

rapporterne, uagtet at de ikke er udarbejdet på samme sprog,

ligesom det er vurderingen, at dansktalende brugere, interes-

senter og andre borgere, som vil have interesse i at læse

rapporterne, kan læse og forstå engelsk.

2.4. Kontakt

2.4.1. Gældende ret

E-handelslovens § 7, som implementerer e-handelsdirekti-

vets art. 5, forpligter tjenesteydere til at sikre forbrugere

og myndigheder en let tilgængelig og vedvarende adgang

til oplysninger om bl.a. navn, adresse, e-mail og eventuelt

CVR-nummer m.m. Det betyder, at disse oplysninger skal

være tilgængelige på de pågældende virksomheders hjem-

mesider.

Ydermere følger det af lov nr. 1457 om forbrugeraftaler af

17. december 2013 (forbrugeraftaleloven) § 8, at virksomhe-

der skal give en række oplysninger, herunder kontaktoplys-

ninger til forbrugeren, inden en aftale indgås.

Ophavsretslovens § 52 c, stk. 6, som gennemfører DSM-

direktivets art. 17, stk. 9, forpligter udbydere af onlineind-

holdsdelingstjenester til at stille en effektiv klageordning

til rådighed for brugerne af deres tjenester i tilfælde af ue-

nighed om at forhindre tilgængeligheden af eller fjernelse

af ophavsretligt beskyttet indhold, som brugerne har uploa-

det. Klagen skal behandles uden unødig forsinkelse og un-

derkastes menneskelig kontrol. Tvister mellem rettighedsha-

verne, udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og deres

brugere om de forhold nævnt i 1. pkt. kan af hver af parterne

indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.

For at optimere politiets henvendelser til digitale platforme

og sociale medier samt for at understøtte politikredsenes be-

handling af sager om digital sexkrænkelser oprettede Rigs-

politiet i 2019 i regi af Nationalt Cyber Crime Center (NC3)

en såkaldt ”Single Point Of Contact” (SPOC). SPOC’en fo-

retager som udgangspunkt den indledende bevissikring/do-

kumentation i forbindelse med de digitalt indgivne anmel-

delser. Derudover varetager SPOC’en anmodninger om ha-

stesikring af elektroniske data, indhentelse af oplysninger og

fjernelse og/eller afindeksering af det krænkende materiale

til internationale internetplatforme, uagtet om anmeldelser-

ne er indgivet lokalt eller via den digitale anmeldelsesport-

al. SPOC’en kan også benyttes ved kontakten til internet-

platforme hjemmehørende i Danmark og kan bistå ved kon-

takten til internationale platforme, hvis der er behov herfor.

Der findes imidlertid ikke i dag regler, som specifikt pålæg-

ger tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme, gruppe-

beskedtjenester til at give oplysninger om deres navn, adres-

se, e-mailadresse og telefonnummer i et it-system udpeget

af en myndighed til de kommunikationsformål, som foreslås

i denne lov eller at sikre, at disse oplysninger til enhver

tid er korrekte i dette system. Der findes heller ikke i dag

regler, som forpligter tjenesteudbydere til inden 48 timer at

bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forudsætningen for, at den foreslåede lov kan håndhæves,

er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har de rette værk-

tøjer dertil, herunder at den tilsynsførende myndighed vil

kunne komme i kontakt med tjenesteudbydere og kunne

indhente relevant information fra tjenesteudbydere til brug

for myndighedens tilsyn.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at størstedelen af de

tjenesteudbydere, som vil falde ind under anvendelsesområ-

det af lovforslaget, vil være etableret uden for Danmark. For

at sikre et effektivt tilsyn med tjenesteudbydernes overhol-

delse af reglerne i lovforslaget og en effektiv håndhævelse

af lovforslaget, vurderes det derfor nødvendigt, at tjeneste-

udbydere forpligtes til at stille kontaktoplysninger til rådig-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hed, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nemt og

hurtigt kan komme i kontakt med relevante medarbejdere

hos tjenesteudbyderne.

Det foreslås derfor, at tjenesteudbydere skriftligt skal give

oplysning om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnum-

mer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det foreslås

ydermere, at tjenesteudbydere skriftligt skal oplyse Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen om ændringer i disse oplysnin-

ger. Det er ikke et krav, at adresse og telefonnummer er

dansk. Ved styrelsens benyttelse af de kontaktoplysninger,

som afgives, skal der henholdes til den foreslåede bestem-

melse i § 15, stk. 1, hvoraf fremgår, at en digital meddelelse

anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

adressaten for meddelelsen i postløsningen Digital Post, jf.

lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller den af

tjenesteudbyderen oplyste e-mailadresse, jf. § 9, stk. 1.

Endeligt foreslås det, at tjenesteudbydere inden 48 timer

skal bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Et autosvar kan ikke udgøre

en bekræftelse. Det er forventningen, at erhvervsministeren

vil udnytte den foreslåede hjemmel i § 15, stk. 3, til i en

bekendtgørelse at fastsætte regler om, at tjenesteudbydere

skal afgive disse kontaktoplysninger via it-systemet Virk.dk.

2.5. Analyser

2.5.1. Gældende ret

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har generelt adgang til

at udarbejde analyser inden for styrelsens ressort, og har

i anden lovgivning under styrelsens ressort også eksplicit

hjemmel hertil i de tilfælde, hvor styrelsen har udvidede

beføjelser til at indhente oplysninger fra tredjemand til brug

for sådanne analyser.

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020, indeholder

bl.a. regler om retten til aktindsigt.

Offentlighedsloven indeholder endvidere en række undtagel-

ser til retten til aktindsigt. Det følger af offentlighedslovens

§ 30, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysnin-

ger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, for-

hold. Det følger videre af offentlighedslovens § 30, nr. 2,

at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om tekni-

ske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væ-

sentlig økonomisk betydning for den person eller virksom-

hed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekom-

mes. Undtagelsen af forretningsforhold skyldes navnlig, at

udlevering af oplysninger om erhvervsmæssige forhold kan

medføre, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde –

påføres den person eller virksomhed, som oplysningerne

angår, væsentlig økonomisk skade.

Det følger herudover af offentlighedslovens § 33, at retten

til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødven-

digt til beskyttelse af væsentlige hensyn til 1) forebyggelse,

efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuld-

byrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller

andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

2) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 3) det offentliges

økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentli-

ges forretningsvirksomhed, 4) forskeres og kunstneres ori-

ginale idéer samt foreløbige forskningsresultater og manu-

skripter, eller 5) private og offentlige interesser, hvor hem-

meligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Offentlighedslovens § 15 indeholder desuden regler om

myndigheders journaliseringspligt, nærmere bestemt myn-

digheders pligt til at journalisere dokumenter, der er modta-

get eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i ad-

ministrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksom-

hed og interne dokumenter, der foreligger i endelig form.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Erhvervsministeriets sigte med lovforslaget, at tjene-

steudbydere skal påtage sig et større ansvar i forhold til

bekæmpelsen af ulovligt indhold. Som led i det skærpede

fokus på tjenesteudbyderes ansvar i forhold til ulovligt ind-

hold på deres platforme eller tjenester, er det Erhvervsmini-

steriets vurdering, at det er væsentligt, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen bl.a. kan udarbejde analyser, som kan

skabe et bedre indblik i, hvordan ulovligt indhold spredes

digtalt, samt skabe mere gennemsigtighed omkring den ind-

holdsmoderation, som foretages af de af de omfattede tjene-

steudbydere på deres platforme eller tjenester.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en hjemmel

til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde

analyser om ulovligt indhold og indholdsmoderation på

kommunikationsplatforme og gruppebeskedtjenester, som

tillader over 5.000 deltagere på eget initiativ eller efter an-

modning fra erhvervsministeren. For at sikre klarhed over

om en analyse er afgivet af Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen af egen drift eller som på anmodning af ministeren,

skal det fremgå, om der er tale om en analyse afgivet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller på anmodning af

ministeren.

Forudsætningen for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan udarbejde analyser, er et godt datagrundlag. De rappor-

ter, som tjenesteudbyderne skal udarbejde i henhold til den

foreslåede § 8, kan også anvendes som en del af oplysnings-

grundlaget for analyserne. I det tilfælde at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen konkret vurderer, at rapporterne ikke

giver et tilstrækkeligt fundament til at udarbejde en analyse

om et givent emne, er det imidlertid hensigtsmæssigt, at

styrelsen har adgang til at indhente yderligere information

fra tjenesteudbydere.

Derfor foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

får hjemmel til at kræve oplysninger fra tjenesteudbydere

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

til brug for analyser. I den forbindelse foreslås det, at sty-

relsen skal opfylde et nødvendighedskrav. God forvaltnings-

skik tilsiger imidlertid også, at styrelsen derudover iagttager

proportionalitetsprincippet ved sin anmodning om oplysnin-

ger. Herudover bør styrelsen klart afgrænse, hvilke typer

oplysninger, som styrelsen efterspørger og klart definere, i

hvilken form styrelsen gerne ser disse oplysninger udleve-

ret. Dette skal medvirke til, at tjenesteudbydere ikke pålæg-

ges unødvendige byrder ved at fremfinde en overdreven og

unødvendig mængde oplysninger, samt at styrelsen let kan

tilgå, gennemse og behandle af de modtagne oplysninger.

Bestemmelsen vedrører alle nødvendige oplysninger, som

tjenesteudbyderen har adgang til, dvs. det forhold, at oplys-

ninger opbevares ved en tredjepart, f.eks. på tjenesteudbyde-

rens eksterne servere, hos tjenesteudbyderens advokat eller

hos tjenesteudbyderens moderselskab afskærer ikke tjene-

steudbyderen fra at udlevere dem til styrelsen. De oplysnin-

ger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får adgang til

at indhente fra tjenesteudbydere, omfatter også behandlede

informationer, f.eks. viden fra analyser, der er foretaget af

udbyderen.

Ved anmodning om disse oplysninger skal Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen iagttage forbuddet mod selvinkrimi-

nering i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-

vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikker-

hedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november

2019.

For at opnå formålet med at sikre et velfunderet oplysnings-

grundlag til brug for analyserne, foreslås det i anvendelses-

området af loven at udvide kredsen af tjenesteudbydere, som

kan blive kontaktet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

med henblik på udlevering af oplysninger til analyser, til

også af omfatte tjenesteudbydere med under 80.000 bruge-

re. Dette vil sikre, at styrelsen ikke bliver afskåret fra at

undersøge nærmere, hvorledes f.eks. ulovligt indhold flore-

rer på start-up platforme og tjenester.

Et fokus for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyser

kan f.eks. være mere gennemsigtighed om de pågældende

platformes og tjenesters funktion og virkninger og proces-

sen for indholdsudbredelse. Analyserne kan f.eks. bruges

til at skabe større indsigt i de tilgrundliggende og til tider

komplekse algoritmer, som tjenesteudbydere anvender til

klassificering af indhold og kontrollérbarheden med hensyn

til udbredelsen af ulovligt indhold. I vurderingen af, hvilke

større skriftlige analyser der skal igangsættes, kan det bl.a.

indgå, om der er tale om et område, som forventes at få stor

betydning i fremtiden, og hvor man kan se en tendens til, at

brugerskaren eller mængden af ulovligt indhold vokser.

Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får ad-

gang til at offentligøre analyser. Det er Erhvervsministeriets

vurdering, at analyser om ulovligt indhold og tjenesteudby-

deres indholdsmoderation på de omfattede kommunikations-

platforme og gruppebeskedtjenester har bred offentlig inte-

resse, og derfor bør stilles til rådighed for en bred kreds.

Ved offentliggørelse af analyser vil styrelsen skulle påse

de almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslo-

vens § 27, herunder navnlig bestemmelsen i § 27, stk. 1,

nr. 2, hvorefter den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, har tavshedspligt med hensyn til oplysninger

om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om

drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det

er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller

virksomhed, oplysninger angår, at oplysningerne ikke vide-

regives. Det forudsættes i den forbindelse, at oplysninger

modtaget fra tjenesteudbyderne om sådanne forhold ikke

offentliggøres.

Det foreslås ydermere, at offentlighedslovens regler om akt-

indsigt mv. ikke finder anvendelse på oplysninger modtaget

fra tjenesteudbydere til brug for en analyse. Det gælder uan-

set, hvoraf sådanne oplysninger måtte fremgå.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager allerede ana-

lyser om konkurrence- og forbrugerforhold, og Erhvervsmi-

nisteriet vurderer derfor, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen har den fornødne indsigt og erfaring med udarbejdel-

se af analyser.

2.6. Tilsyn, oplysningspligt, indberetning til Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen og påbud

2.6.1. Gældende ret

Da der er tale om ny lovgivning, eksisterer der ikke i dag

en tilsynsmyndighed, som varetager tilsynet med de regler,

som foreslås i lovforslaget, eller regler om adgangen til at

foretage en indberetning over tjenesteudbyderes manglende

efterlevelse af lovforslagets bestemmelser til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen.

Forvaltningsafgørelser kan som hovedregel påklages til en

overordnet forvaltningsmyndighed. Denne klageadgang hvi-

ler på en retssædvane. Hovedreglen medfører, at afskæring

af en rekursadgang fra en underordnet myndighed til en

overordnet myndighed normalt kræver udtrykkelig lovhjem-

mel.

På mange retsområder er der desuden fastsat særlige regler

om administrativ rekurs. På konkurrencelovens område gæl-

der f.eks., at afgørelser kan indbringes for Konkurrencean-

kenævnet. Konkurrenceankenævnets afgørelser kan endvi-

dere indbringes for domstolene i medfør af grundlovens §

63.

Det er ikke en betingelse for at indbringe en sag for domsto-

lene, at en eventuel lovhjemlet eller ulovhjemlet rekursmu-

lighed er udnyttet forinden.

Ophavsretsloven indeholder regulering af onlineindholdsde-

lingstjenester. Det følger af ophavsretslovens § 47 i sam-

menhæng med § 52 c, stk. 6, at Ophavsretslicensnævnet

har kompetence til at tage stilling til retmæssigheden af on-

lineindholdsdelingsplatformes blokering af brugeres upload

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

af indhold til onlineindholdsdelingstjenester begrundet i op-

havsretskrænkelser.

Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at behandle og

træffe endelige administrativ afgørelse i de pågældende sag-

er.

E-handelslovens § 3 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer

en informationssamfundstjeneste, og som er etableret i Dan-

mark, skal overholde danske regler. Dette gælder, uanset om

informationssamfundstjenesten alene retter sig mod et andet

land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde (herefter EU/EØS).

E-handelslovens § 4 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer

en informationssamfundstjeneste, og som er etableret i et

andet land inden for EU/EØS, er undtaget fra overholdelse

af danske regler, selv om tjenesten retter sig mod Danmark,

jf. dog §§ 5 og 6. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 indehol-

der et afsenderlandsprincip, der bygger dels på et princip

om hjemlandskontrol, dels på et princip om gensidig aner-

kendelse. Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at det

som udgangspunkt er myndighederne i det land, hvor tjene-

steyderen er etableret, der skal overvåge, at tjenesteyderen

overholder etableringslandets lovgivning, uanset om infor-

mationssamfundstjenesten er rettet helt eller delvist mod

en anden medlemsstat inden for den EU. Princippet om

gensidig anerkendelse indebærer, at en medlemsstat som

udgangspunkt ikke efter medlemsstatens eget retssystem kan

begrænse adgangen for informationssamfundstjenester, der

leveres af en tjenesteyder, som er etableret i en anden med-

lemsstat. Bestemmelsen indebærer derfor med visse undta-

gelser, jf. §§ 5 og 6, en begrænsning i danske myndigheders

jurisdiktionskompetence over for tjenesteydere, der er etab-

leret i en anden medlemsstat, og som leverer en informati-

onssamfundstjeneste til det danske marked.

E-handelslovens §§ 3 og 4 gælder kun inden for det koordi-

nerende område. Det koordinerende område omfatter alene

offentligretlige regler og således ikke privatretten.

Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder

dog kan foretage en foranstaltning, som begrænser adgan-

gen til at levere en informationssamfundstjeneste, hvis for-

anstaltningen 1) er nødvendig af hensyn til a) den offent-

lige orden, især forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen

af mindreårige og bekæmpelsen af enhver tilskyndelse til

had på grund af race, køn, religion eller nationalitet, og

krænkelser af enkeltpersoners værdighed, b) beskyttelse af

folkesundheden, c) den offentlige sikkerhed og d) forbru-

gerne, herunder investorer, 2) træffes over for en bestemt

informationssamfundstjeneste, som er til skade for de i nr. 1

nævnte hensyn, og 3) står i rimeligt forhold til målet.

Videre følger det af e-handelslovens § 6, stk. 2, at myndig-

heden - forinden den træffer en foranstaltning efter stk. 1

- skal opfordre etableringslandets myndighed til at gribe

ind. Hvis etableringslandets myndighed ikke griber ind over

for tjenesteyderen - eller hvis indgrebet ikke er tilstrække-

ligt - skal myndigheden underrette Europa-Kommissionen

og etableringslandets myndigheder om foranstaltningen, in-

den den træffes (notifikation). E-handelsloven indeholder

ingen tidsfrist for, hvornår etableringslandets myndigheder

skal træffe foranstaltninger over for tjenesteyderen. Under

hensyn til princippet om hjemlandskontrol må der imidler-

tid tilstås etableringslandets myndigheder den tid, der med

rimelighed må anses for nødvendig, for i praksis at kunne

gennemføre de nødvendige foranstaltninger. Et indgreb fra

etableringslandets myndigheder må anses for utilstrækkeligt,

når f.eks. de retsstridige onlineaktiviteter ikke bringes til

ophør eller ikke bringes i overensstemmelse med modtager-

landets regler. Det følger af EU-Domstolens dom af 19. de-

cember 2019 i sag C-390/18 (”Airbnb dommen”), at mang-

lende notifikation af medlemsstatens foranstaltninger under

de foreliggende omstændigheder bevirkede, at foranstaltnin-

gerne ikke kunne gøres gældende.

Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden

i hastende tilfælde kan fravige betingelserne i stk. 2. Euro-

pa-Kommissionen og etableringslandets myndigheder skal i

disse tilfælde snarest muligt underrettes om foranstaltningen

og om årsagen til dens hastende karakter. Hvis formålet med

et indgreb således vil blive forspildt, såfremt indgrebet skal

afvente etableringslandets myndigheds stillingtagen hertil,

kan den danske myndighed foretage et indgreb uden at følge

den nævnte procedure.

Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 4, at procedurerne

efter stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse på foranstaltninger,

der træffes som led i efterforskning og afgørelse af straffe-

sager. Det følger heraf, at når danske domstole, politiet,

anklagemyndigheden og andre myndigheder som led i efter-

forskning og afgørelse af straffesager her i landet træffer

foranstaltninger, der indebærer en begrænsning af adgangen

til at levere informationssamfundstjenester fra en anden

medlemsstat, gælder pligten til bl.a. at give meddelelse til

Europa-Kommissionen ikke. Det kan f.eks. være, fordi den

pågældende tjeneste benyttes til at udbrede materiale i strid

med straffelovens § 235.

Det følger af e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 6, at Euro-

pa-Kommissionen hurtigst muligt skal undersøge, om de

anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med fæl-

lesskabsretten. Hvis Europa-Kommissionen konkluderer, at

foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med fælles-

skabsretten, skal den anmode medlemsstaten om at undlade

at træffe de påtænkte foranstaltninger eller straks bringe al-

lerede trufne foranstaltninger til ophør. Europa-Kommissio-

nen kan ikke kræve, at en myndighed følger deres afgørelse,

men i tilfælde af uoverensstemmelse om lovligheden af et

indgreb kan Europa-Kommissionen indbringe medlemssta-

ten for EU-domstolen efter den almindelige traktatkrænkel-

sesprocedure.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet med tjene-

steudbydernes overholdelse af den foreslåede lov skal vare-

tages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen er ressortmyndighed for store dele

af e-handelslovgivningen og har erfaring med og viden om

platforme og andre online tjenester i kraft af styrelsens cen-

ter for digitale platforme.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet i høj grad

vil skulle varetages i forhold til tjenesteudbydere, der ikke

er etableret i Danmark. Det er derfor Erhvervsministeriets

vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyns-

virksomhed skal udøves i overensstemmelse med e-handels-

lovens § 6, jf. nærmere om denne bestemmelse under de

almindelig bemærkninger afsnit 2.6.1. Reglerne heri bevir-

ker, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene kan træffe

konkrete håndhævelsesforanstaltninger over for en bestemt

tjenesteudbyder af en kommunikationsplatform, og at den

konkrete foranstaltning skal stå i rimeligt forhold til målet,

jf. e-handelslovens § 6, stk. 1.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil som udgangspunkt

være forpligtet til først at opfordre etableringslandets myn-

digheder til at gribe ind, og kun hvis etableringsmyndighe-

derne ikke griber ind, eller hvis indgrebet er utilstrækkeligt,

vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne håndhæve

f.eks. påbud over for en tjenesteudbyder, der er etableret i

et andet EU-land jf. e-handelslovens § 6, stk. 2. Både afsen-

derlandet og Europa-Kommissionen har herefter mulighed

for at bestride den konkrete håndhævelse og lovligheden af

foranstaltningen, ligesom den konkrete tjenesteudbyder har

mulighed for at bestride lovligheden af foranstaltningen.

Det foreslås, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at foretage indberetninger over de foreslåede §§

4-7. Det er med denne bemyndigelse hensigten, at erhvervs-

ministeren vil fastsætte regler om, at der skal kunne foreta-

ges indberetning om manglende overholdelse af de proces-

suelle krav, som følger af lovforslagets §§ 4-7, herunder

mangler relateret til anmeldelsesproceduren, efterprøvelses-

proceduren, overholdelse af tidsfrister og pligten til at afgive

oplysninger i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt

indhold skal fjernes, blokeres eller fastholdes. Der lægges

dog ikke op til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal

kunne tage stilling til, om anmeldt indhold udgør ulovligt

indhold, der efter lovforslagets § 5, stk. 1, skal fjernes eller

blokeres.

Tilsvarende gælder i sager, som Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen optager til behandling på eget initiativ, idet tilsynet

i sådanne sager også alene forudsættes at vedrøre de pro-

cessuelle forpligtelser i lovforslagets §§ 4-7. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens tilsyn vil således - uanset om sagen

optages til behandling på eget initiativ eller på baggrund

af en indberetning - ikke omfatte materiel efterprøvelse af

tjenesteudbyderens beslutning efter den foreslåede § 5, stk.

1, om fjernelse, blokering eller fastholdelse af anmeldt ind-

hold.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen skal kunne træffe de nødvendige foran-

staltninger over for tjenesteudbydere med henblik på at brin-

ge overtrædelser til ophør. Det er derfor også Erhvervsmi-

nisteriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

skal have mulighed for at udstede påbud for overtrædelse

af visse af lovforslagets bestemmelser. Det forudsættes såle-

des, at en tjenesteudbyder ikke vil kunne straffes med bøde

uden forudgående påbud for manglende efterkommelse af de

foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 2, §

7, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-15, § 10, stk. 2,

og § 12, stk. 1, samt for regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 2 og 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter

en frist for efterlevelse af påbuddet. Et påbud kan af den,

som påbuddet retter sig mod indbringes for domstolene i

medfør af grundlovens § 63. Det foreslås, at tilsidesættelse

af et påbud kan straffes med bøde.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tilsynet skal fore-

tages både på baggrund af modtagne indberetninger og på

baggrund af sager, som styrelsen tager op af egen drift. Det

er videre Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen skal have en prioriteringsadgang,

således at styrelsen anvender sine ressourcer mest effek-

tivt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan på bagrund

af indkomne indberetninger vurdere, om der er tilstrækkelig

anledning til at undersøge forhold hos en tjenesteudbyder

nærmere, herunder indhente oplysninger fra tjenesteudbyde-

ren for at belyse forholdet yderligere. Indhentelsen af oplys-

ninger vil dog skulle ske under iagttagelse af forbuddet mod

selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vil også kunne vurdere, at undersø-

gelsen af en enkelt tjenesteudbyders overtrædelser af den

foreslåede lovs forpligtelser skal midlertidigt eller endeligt

indstilles.

2.7. Digital kommunikation

2.7.1. Gældende ret

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister

fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation

ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om de

nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgiv-

ningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.

Endvidere følger det af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1,

at de dokumenter, der udgår fra en myndighed til borgere,

virksomheder m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet

afgørelse, skal være forsynet med en personlig underskrift

eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en enty-

dig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og

at dokumentet er endeligt. Denne bestemmelse gælder ifølge

forvaltningslovens § 32 b, stk. 2, ikke for dokumenter, hvor

der anvendes automatisk sagsbehandling.

Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitalise-

ringsstrategi 2011-2015 vedtog Folketinget i juni 2012 lov

om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørel-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

se nr. 801 af 13. juni 2016 (lov om Digital Post). Ifølge

lov om Digital Post er det som hovedregel obligatorisk for

borgere og virksomheder at have en digital postkasse til

brug for modtagelse af Digital Post fra det offentlige. Lo-

ven giver myndighederne ret til at sende meddelelser, do-

kumenter m.v. digitalt til borgere og virksomheder. Loven

fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen

har samme retsvirkning som meddelelser, dokumenter m.v.,

der sendes som traditionel papirpost. Lovens § 10 fastsætter,

at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post,

anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-

delelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

Herudover findes der ingen tværgående lovbestemmelser,

der regulerer formen for borgernes og virksomhedernes hen-

vendelser til den offentlige forvaltning og omvendt. Som

udgangspunkt kan borgere og virksomheder derfor rette

henvendelse til forvaltningen i den form, de selv ønsker,

forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage

henvendelser i denne form.

Inden for Erhvervsministeriets lovgivning er der på visse

områder i flere love etableret hjemmel til at fastsætte krav

om obligatorisk digital kommunikation til og fra Erhvervs-

ministeriet, jf. f.eks. §§ 29 a-c i lov om stormflod og storm-

fald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

for 2016-2020 "Et stærkere og mere trygt digitalt samfund",

at et af de tre mål for udviklingen mod en mere digital

offentlig sektor de kommende år er, at det digitale skal være

let, hurtigt og sikre god kvalitet. De fem initiativer under

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indebærer bl.a.,

at borgere og virksomheder skal tilbydes et bedre overblik

over deres sager, og at alle meddelelser fra det offentlige er

digitale. Opfyldelse af målsætningerne i den fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi forudsætter, at det skal være obligato-

risk at kommunikere med Erhvervsministeriet via ministeri-

ets portalløsninger.

For at gøre kommunikationen mellem tjenesteudbydere og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen så overskuelig som

mulig er det hensigten, at erhvervsministeren i en bekendt-

gørelse vil fastsætte regler om, at tjenesteudbydere vil skulle

aflægge rapporter efter den foreslåede § 8 og afgive kontakt-

oplysninger efter den foreslåede § 9 til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen gennem en af erhvervsministeriets porta-

ler.

Det foreslås ydermere, at erhvervsministeren kan fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital

signatur el.lign. Det foreslås desuden, at erhvervsministeren

kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og

fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er

omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven,

skal foregå digitalt.

Det er hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse

vil fastsætte, at tjenesteudbydere skal benytte it-systemet

Virk.dk. Virk.dk kan benyttes både af virksomheder med

et dansk CVR-nummer og udenlandske virksomheder uden

CVR, og vil være en velkendt portal for flere af de omfat-

tede tjenesteudbydere. Ydermere har tilsynsmyndigheden,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen erfaring med at trække

og behandle virksomheders indberetninger fra Virk.dk på

andre områder.

For så vidt angår adgangen til at foretage indberetninger,

er det hensigten, at erhvervsministeren i medfør af den fore-

slåede § 13 i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om, at

indberetning kan indgives til Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen gennem et allerede eksisterende it-system, som Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen stiller til rådighed.

2.8. Bødestraf, administrative bødeforlæg og tvangsbø-

der

2.8.1. Gældende ret

Straffeloven gælder i Danmark. Det betyder bl.a., at en

lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd- eller billedmate-

riale m.v., som ved handlinger i udlandet er gjort alment

tilgængeligt her i landet gennem internettet eller et lignende

system til spredning af information, anses for begået i den

danske stat, hvis materialet har særlig relation her til landet,

jf. straffelovens § 9 a.

Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestem-

melser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmin-

dre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-,

anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger,

fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf. straf-

felovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestem-

melser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig

under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestil-

les med de ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26,

stk. 2. Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person

forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske

person knyttede personer eller den juridiske person som

sådan, jf. straffelovens § 27.

Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf,

herunder bødestraf, normalt pålægges under domstolenes

medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet

til den sigtedes retssikkerhed. I Danmark er det således

som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,

og domstolene, der pålægger bøder. Anklagemyndigheden

kan således i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes

at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg

tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis

sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angiven frist at betale den bøde,

der er fastsat i bødeforelægget, jf. retsplejelovens § 832, stk.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1. Øvrige myndigheder, som har hjemmel hertil i særlovgiv-

ningen kan dog også udstede et bødeforelæg, som den på-

gældende kan vedtage udenretligt i stedet for gennemførelse

af en domstolsbehandling.

Det følger af ophavsretslovens § 76, at strafansvar finder an-

vendelse, når overtrædelsen er forsætlig eller groft uagtsom

ved krænkelse af ophavsrettigheder. Ophavsretslovens § 76,

stk. 1, nr. 3, henviser bl.a. til bestemmelserne i § 52 c, stk. 2,

4, 6-7 og 9.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen skal have tilstrækkelige beføjelser og

midler til at sikre en effektiv håndhævelse af loven. Over-

trædelser af de foreslåede bestemmelser i loven kan svigte

tilliden til de omfattede tjenesteudbydere og have væsentlige

skadefølger for ofre af ulovligt indhold på de omfattede

platforme og tjenester.

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at en tjeneste-

udbyders manglende overholdelse af lovforslagets forplig-

telser fastsat i de foreslåede § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, stk.

4, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, § 5, stk. 2-3 og 5, stk. 6, 2. pkt.,

og stk. 7, § 6, § 7, stk. 1, 1. pkt., stk. 4-8, stk. 9, 2. pkt.,

og stk. 10, § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9 eller § 14, skal straffes

med bøde i medfør af den foreslåede § 16 i loven. Dette

er nødvendigt af hensyn til at sikre en tjenesteudbyderes

effektive efterlevelse af de foreslåede forpligtelser i loven.

Det foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-

tel. De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af be-

stemmelserne er uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelovens §

19, 2. pkt. Efter straffelovens § 19, 2. pkt., er de pågældende

straffebud anvendelige på andre lovovertrædelser, også når

lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det

modsatte har særlig hjemmel.

Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke sigter mod at ændre

øvrige myndigheders kompetence til at sanktionere tjeneste-

udbydere af online platforme og tjenester, der således fortsat

kan indgive anmeldelse til politiet i sager om overtrædelse

af lovgivning inden for deres ressortområde. Politi og an-

klagemyndighed vil ligeledes fortsat kunne efterforske og

rejse tiltale i sager om deling af ulovligt indhold. I den

forbindelse skal ”ne bis in idem”-princippet eller forbuddet

mod dobbelt strafforfølgning iagttages, hvorefter det følger,

at ingen skal kunne strafforfølges eller dømmes to gange for

de samme handlinger og den samme strafbare adfærd.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at sanktionsniveauet

for overtrædelser af den foreslåede lov skal ligge højt, så

bøder kan have både en følelig og præventiv virkning. Det

er ydermere Erhvervsministeriets vurdering, at bødeudmå-

lingen skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og

at bøderne skal have en størrelse, så de afskrækker tjeneste-

udbydere fra at overtræde de forhold, som følger af den

foreslåede § 16, stk. 1.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen ved undersøgelse af egen drift, ved gen-

nemsyn af tjenesteudbydernes rapporter eller ved indberet-

ninger kan blive bekendt med, at der er sket flere tilfælde

af overtrædelser efter én eller flere af de forhold nævnt

i § 16, stk. 1. For at imødekomme dette tilfælde er det

Erhvervsministeriets vurdering, at der ved udmåling af bø-

destraf også skal lægges vægt på samtidig pådømmelse af

flere overtrædelser. Herudover vil der skulle lægges vægt på

gentagelsestilfælde.

Det foreslås på den baggrund, at udgangspunkt for straffast-

sættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 1, 12, 15,

23-26 og 28, fastsættes efter nedenstående model, hvor der

tages udgangspunkt i en procentdel af tjenesteudbyderens

årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående

regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens

brugere i Danmark for den pågældende kommunikations-

platform eller gruppebeskedtjeneste.

Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk.

1, nr. 1, 12, 15, 23-26 og 28.

Antal

over-

trædel-

ser

0-5

6-10

11-20

21-30

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

3,5 %

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

4,5 %

gang-

stilfæl-

3,25 % 3,75 % 4,25 % 4,75 % 5,25 %

3,5 %

4,5 %

5,5 %

De bestemmelser, som tager udgangspunkt i en grundbøde

på 3 pct. er strafbelagt med bøde i § 16, stk. 1, nr. 1, 12,

15, 23-26 og 28. De vedrører oprettelse af en anmeldelses-

procedure, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., opbevaring af data om

fjernet og blokeret indhold, jf. § 5, stk. 7, oprettelse af en

efterprøvelsesprocedure, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., aflæggelse

af rapport, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt., skriftligt at oplyse kontakt-

oplysninger til brug for kommunikation med Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, jf. § 9, stk. 1, og efterkommelse af

påbud eller supplerende vilkår til et påbud, jf. § 14. Der er

tale om tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen, uden at kend-

skab til overtrædelser opnås gennem en indberetning eller

tjenesteudbyderens rapport.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der for de øvrige

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

foreslåede strafbelagte bestemmelser skal fastsættes en lave-

re bødestraf, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, som

vedrører tjenesteudbyderens løbende sagsbehandling af an-

meldelser og andre processuelle krav, hvor en enkel overtræ-

delse ikke anses for ligeså grov, som f.eks. manglende opret-

telse af en anmeldelsesprocedure. Det foreslås, at på den

baggrund, at udgangspunktet for straffastsættelse for over-

trædelser § 16, stk. 1, nr. 2-11, 13-14, 16-22 og 27, fastsæt-

tes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt

i en procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsæt-

ning på verdensplan i det foregående regnskabsår korrige-

ret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark

for den pågældende kommunikationsplatform eller gruppe-

beskedtjeneste.

Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk.

1, nr. 2-11, 13-14, 16-22 og 27.

Antal

over-

trædel-

ser

0-5

6-10

11-20

21-30

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

1,25 %

bødeforelæg at afgøre straffesager uden, at politiet, anklage-

myndigheden og domstolene involveres, tilsiger væsentlige

retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte betin-

gelser er opfyldt.

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder admini-

strative bødeforelæg forudsætter det derfor, at overtrædel-

serne generelt er ensartede, ukomplicerede, umiddelbart

konstaterbare og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Ger-

ningsindholdet i lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, stk.

4, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, § 5, stk. 2-3 og 5, stk. 6, 2. pkt., og

stk. 7, § 6, § 7, stk. 1, 1. pkt., stk. 4-8, stk. 9, 2. pkt., og stk.

10, § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9 eller § 14, vurderes generelt at

være klart, og det er forventningen at overtrædelser heraf i

mange tilfælde vil være umiddelbart konstaterbare og uden

bevismæssig tvivl. En overtrædelse vil således umiddelbart

kunne konstateres ved, at tjenesteudbyderen f.eks. har und-

ladt at efterleve en klar forpligtelse i lovforslaget om at

oprette en anmeldelsesprocedure efter § 4, stk. 1, 1. pkt.,

eller ved at tjenesteudbyderen har overskredet en lovbestemt

frist for at træffe beslutning om fjernelse eller blokering af

anmeldt indhold inden for 7 dage efter § 5, stk. 3.

Anvendelse af administrative bødeforelæg, som udstedes af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kan indebære væsent-

lige fordele, idet udstedelsen af administrative bødeforelæg

kan tillade en hurtig og smidig proces. En person, der mod-

tager et administrativt bødeforelæg, får hurtigere en indika-

tion af sin retsstilling samtidig med, at anklagemyndigheden

og domstolene – hvis den pågældende vælger at vedtage bø-

deforelægget – ikke bliver belastet af en ellers ukompliceret

sag.

En betingelse for at sagen kan afsluttes med et administra-

tivt bødeforelæg, vil efter de foreslåede lovbestemmelser

være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædel-

sen og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres admi-

nistrativt med betaling af bøden. Det vil endvidere være

en forudsætning, at den pågældende overtrædelse ikke kan

forventes at medføre højere straf end bøde. Såfremt den

pågældende ikke er indforstået med at lade sagen afgøre

administrativt, det vil sige ikke vedtager bødeforelægget,

skal sagen oversendes til politiet og anklagemyndigheden

med henblik på videre foranstaltning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også efter at have

truffet en administrativ afgørelse om f.eks. påbud efter § 14

kunne beslutte, at sagen skal oversendes til politiet og ankla-

gemyndigheden, såfremt sagen ikke egner sig til vedtagelse

af administrativt bødeforlæg. Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen vil også kunne beslutte, at en sådan oversendelse

først skal ske, såfremt den pågældende ikke efterkommer et

forudgående påbud efter § 14 fra styrelsen.

Har en sag ikke den fornødne ukomplicerede karakter til at

blive afgjort med et administrativt bødeforelæg, eller er der

tale om overtrædelser, som fra den samme tjenesteudbyder

foretages i en facon, der er af mere omfattende, systematisk

0,25 % 0,5 %

0,5 %

0,75 % 1 %

1,25 % 1,5 %

1,75 %

0,75 % 1 %

1,25 % 1,5 %

1,75 % 2 %

Fastsættelse af straffen vil for begge modeller fortsat bero

på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde

af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Yderme-

re vil yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde i alle tilfælde

skulle bedømmes af domstolene. Det forudsættes i den for-

bindelse, at der vil blive fastsat højere bøde, når der er tale

om yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være hen-

sigtsmæssigt, at den foreslåede lov indeholder mulighed for

en hurtig og enkel afslutning af en strafsanktioneret sag. Det

foreslås således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

kompetence til at afslutte en sag ved udstedelse af et admi-

nistrativt bødeforelæg i lighed med de bødeforelæg, som an-

klagemyndigheden kan udstede i medfør af retsplejelovens §

832, stk. 1.

Da en ordning om administrative bødeforelæg indebærer,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får adgang til ved

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

eller grov karakter, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

i stedet foretage politianmeldelse.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklage-

skrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter

denne bestemmelse. Det gælder f.eks. tiltaltes navn og

adresse, den regel, der påstås overtrådt, og det forhold, som

der rejses tiltale for, herunder en beskrivelse heraf med en

sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og

andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en

tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. den gældende rets-

plejelovs § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og princippet

om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Ydermere

vil videre forfølgning bortfalde, hvis bøden vedtages. Vedta-

gelsen har endvidere samme virkning, herunder gentagelses-

virkning, som en dom.

En hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg forud-

sætter et fast sanktionsniveau, dvs. fastsættelse af bødens

størrelse skal være uden skønsmæssige elementer af betyd-

ning. Derfor indeholder ovenstående modeller det foreslåede

bødeniveau.

Endelig er det ydermere Erhvervsministeriets vurdering,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør kunne udstede

tvangsbøder, hvis en tjenesteudbyder undlader at efterkom-

me et påbud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

meddelt efter § 14, stk. 1, eller supplerende vilkår til et

påbud, som meddelt efter § 14, stk. 2.

Tvangsbøder er et kendt værktøj for Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, som har lignende bestemmelser i konkur-

rencelovens § 22 og betalingslovens § 146.

Tvangsbøderne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold

til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Dag-

lige tvangsbøder er tiltænkt situationer af hastende karak-

ter. Dette kan f.eks. være nødvendigt i en situation, hvor

en tjenesteudbyder undlader at efterleve et påbud om at

fremsende oplysninger, som er centrale for Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens undersøgelse af en konkret sag, og hvor

styrelsen skønner det nødvendigt at sikre, at tjenesteudby-

deren hurtigt efterlever anmodningen om oplysninger med

henblik på at sikre fremdrift i sagen.

Det foreslås, at tvangsbøder udgør 1 pct. af tjenesteudby-

derens gennemsnitlige daglige koncernomsætning på ver-

densplan i det foregående regnskabsår pr. dag korrigeret

med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark for

den pågældende kommunikationsplatform eller gruppebe-

skedtjeneste. Størrelsen af den daglige tvangsbøde beregnes

fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge

tvangsbøder.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører negative økonomiske konsekvenser

og negative implementeringskonsekvenser for Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, som det foreslås skal varetage tilsy-

net med lovforslaget på 4,4 mio. kr. i 2022 og 4,1 mio.

kr. årligt fra 2023-2025. Lovforslaget forventes at medføre

begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som

forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets egen

ramme.

3.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Det vurderes overordnet, at lovforslaget efterlever de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes

dog, at lovforslaget er særlig relevant for fem af principper-

ne, hvorfor disse uddybes nærmere nedenfor.

I overensstemmelse med princip # 1 om enkle og klare

regler vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmelse

hermed med henvisning til lovforslagets § 3, som indeholder

en klar og entydig definition af centrale begreber i lovforsla-

get.

I overensstemmelse med princip # 2 om digital kommunika-

tion vurderes det, at lovforslaget efterkommet kravet om, at

digital kommunikation mellem virksomheder og borgere og

myndigheder skal gøres obligatorisk i og med, det foreslås i

§ 15, stk. 2 og 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven

eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt

eller ved brug af bestemte it-systemer, særlige digitale for-

mater og digital signatur el.lign.

Det er hensigten, at disse foreslåede bestemmelser vil bli-

ve udnyttet af ministeren til i en bekendtgørelse at stille

krav om, at tjenesteudbydere benytter Virk.dk til aflægge

rapport efter den foreslåede § 8 og afgive kontaktoplysnin-

ger efter den foreslåede § 9 til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen. Styrelsen vil kunne benytte disse oplysninger

til kommunikation med tjenesteudbyderne. Det er også for-

ventningen, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at

tjenesteudbyderen ved opfyldelse af sin afrapporteringsfor-

pligtelse i den foreslåede § 8 vil skulle benytte Virk.dk. Det

er ligeledes hensigten, at de foreslåede bestemmelser i §

15, stk. 3, af erhvervsministeren vil blive udnyttet til i en

bekendtgørelse at fastsætte regler om, at indberetninger fra

borgere til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af

den foreslåede § 13 skal ske via et eksisterende it-system

hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I overensstemmelse med princip # 4 om sammenhæng på

tværs – ensartede begreber og genbrug af data vurderes det,

at de oplysninger, som det foreslås at tjenesteudbyderne skal

levere i henhold til afrapporteringsforpligtelsen efter § 8

ikke kan trækkes andre steder, og det derfor er nødvendigt

at indføre nye indberetningskrav. I relation hertil vurderes

det, at kravene til de ønskede oplysninger i afrapportering

fremstår enkle, klare og entydige, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt., nr.

1-15.

I overensstemmelse med princip # 5 om tryg og sikker data-

håndtering vurderes det, at lovforslaget understøtter en tryg

og sikker datahåndtering.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i § 5, stk. 7, at formodet ulovligt indhold, der

fjernes eller blokeres af tjenesteudbyderen samt oplysninger

om brugerprofilen, der delte indholdet, skal opbevares i 90

dage efter, at tjenesteudbyderen har fjernet eller blokeret

indholdet fra platformen. Hvis politiet skønner det nødven-

digt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart for-

hold, kan politiet pålægge tjenesteudbyderen at opbevare

indholdet i et længere tidsrum. Politiet kan anmode de soci-

ale medier om udlevering af disse oplysninger efter deres

egne regler. Det er oplysninger, som Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen ikke er i besiddelse af.

Derudover indeholder den foreslåede § 8 ikke krav om, at

der til brug for opfyldelse af rapporteringsforpligtelsen skal

fremsendes personoplysninger.

Det er hensigten, at erhvervsministeren i medfør af den

foreslåede § 13 vil fastsætte regler om, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan rejse en sag mod en tjenesteudbyder

på baggrund af indberetninger over tjenesteudbyderes efter-

levelse af §§ 4-7, men udelukkende for mangler i tjeneste-

udbyderens processuelle forpligtelser. I den forbindelse kan

styrelsen modtage personoplysninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandling af person-

oplysninger reguleres i medfør af lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordning om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (databeskyttelsesloven), samt Europa Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af person-

oplysninger vil almindeligvis ske med hjemmel i databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, idet behand-

lingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,

som påhviler den dataansvarlige, særligt for så vidt angår

dokumentations- og arkiveringsformål.

Personoplysninger, der behandles i forbindelse med statisti-

ske eller videnskabelige undersøgelser, behandles ikke sene-

re i andet øjemed, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 2.

Den registreredes rettigheder varetages i overensstemmelse

med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningens

regler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer et højt beskyttel-

sesniveau ved behandling af oplysninger gennem et tilstræk-

keligt informationssikkerhedsniveau for alle ansatte, alle

samarbejdspartnere og for anvendelsen af it-ressourcer.

Styrelsen overholder de gældende databeskyttelsesretlige

regler, og styrelsen har implementeret ISO 27001 standar-

den. Det er en international standard til etablering af et

ledelsessystem for informationssikkerhed, som sikrer etable-

ring af et ensartet, afstemt og passende informationssikker-

hedsniveau.

I overensstemmelse med princip # 6 om anvendelse af

offentlig it-infrastruktur vurderes det, at lovforslaget under-

støtter genbrug af offentlig infrastruktur, idet det er hen-

sigten, at Erhvervsministeriet vil fastsætte regler om, at

tjenesteudbydere skal benytte den eksisterende portal for

virksomheders digitale indgang til det offentlige Virk.dk til

at aflægge rapport efter den foreslåede § 8 og afgive kon-

taktoplysninger efter den foreslåede § 9 til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen. I forbindelse med den digitale selvbetje-

ning understøtter lovforslaget ligeledes genbrug af offentlig

infrastruktur idet, at det er hensigten, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen vil benytte en eksisterende portal til ind-

beretninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har negative økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Konsekvenserne består dels i økonomiske konsekvenser i

form af omstillingsomkostninger forbundet med teknisk op-

sætning af anmeldelsesprocedure samt udarbejdelse af mate-

riale til behandling af anmeldelser.

Derudover medfører lovforslaget løbende administrative

konsekvenser forbundet med den løbende behandling af

indkomne anmeldelser, afrapportering og frembringelse og

afgivelse af oplysninger til Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget vurderes at være relevant for flere af princip-

perne for agil erhvervsrettet regulering.

Erhvervsministeriet vurderer, at princip 1 - muliggør anven-

delse af nye forretningsmodeller - brydes, idet de omfattede

tjenesteudbydere kan opleve de foreslåede forpligtelser om

at oprette en anmeldelsesprocedure som en barriere for an-

vendelsen af nye teknologier og forretningsmodeller. Krave-

ne om anmeldelsesprocedure vurderes dog at være nødven-

dig med henblik på beskyttelsen mod ulovligt indhold.

Erhvervsministeriet vurderer, at princip 2 - Mere enkel og

formålsbestemt - og princip 3 – teknologineutral - forfølges,

idet format og design overlades til tjenesteudbyderen.

Erhvervsministeriet vurderer, at princip 4 – helhedstænken-

de - og 5 – sikrer brugervenlig digitalisering - ikke er rele-

vante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes at have positive administrative konse-

kvenser for borgerne.

De foreslåede bestemmelser i §§ 4-7 giver borgere adgang

til at anmelde indhold på kommunikationsplatforme og,

gruppebeskedtjenester, som tillader over 5.000 deltagere

med over 80.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det

forgangne kalenderår. Herudover foreslås det at borgere,

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

som benytter sig af anmeldelsesfunktionen får en række

rettigheder om at få stillet oplysninger til rådighed og får

adgang til efterprøvelse af de omfattede tjenesteudbyderes

beslutning om nedtagning af indhold. Herudover er det hen-

sigten, at erhvervsministeren i medfør af den foreslåede § 13

vil fastsætte regler om, at borgere får adgang til at foretage

indberetninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

E-handelsloven gennemfører e-handelsdirektivet i dansk

ret. E-handelsloven finder anvendelse på tjenester i informa-

tionssamfundet.

E-handelslovens § 3 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer

en informationssamfundstjeneste, og som er etableret i Dan-

mark, skal overholde danske regler. Dette gælder, uanset om

informationssamfundstjenesten alene retter sig mod et andet

land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde (herefter EU/EØS).

E-handelslovens § 4 fastsætter, at tjenesteydere, der leverer

en informationssamfundstjeneste, og som er etableret i et

andet land inden for EU/EØS, er undtaget fra overholdelse

af danske regler, selv om tjenesten retter sig mod Danmark,

jf. dog §§ 5 og 6. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 indehol-

der et afsenderlandsprincip, der bygger dels på et princip

om hjemlandskontrol, dels på et princip om gensidig aner-

kendelse. Princippet om hjemlandskontrol indebærer, at det

som udgangspunkt er myndighederne i det land, hvor tjene-

steyderen er etableret, der skal overvåge, at tjenesteyderen

overholder etableringslandets lovgivning, uanset om infor-

mationssamfundstjenesten er rettet helt eller delvist mod

en anden medlemsstat inden for den EU. Princippet om

gensidig anerkendelse indebærer, at en medlemsstat som

udgangspunkt ikke efter medlemsstatens eget retssystem kan

begrænse adgangen for informationssamfundstjenester, der

leveres af en tjenesteyder, som er etableret i en anden med-

lemsstat. Bestemmelsen indebærer derfor med visse undta-

gelser, jf. §§ 5 og 6, en begrænsning i danske myndigheders

jurisdiktionskompetence over for tjenesteydere, der er etab-

leret i en anden medlemsstat, og som leverer en informati-

onssamfundstjeneste til det danske marked.

E-handelslovens §§ 3 og 4 gælder kun inden for det koordi-

nerende område. Det koordinerende område omfatter alene

offentligretlige regler og således ikke privatretten.

Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder

dog kan foretage en foranstaltning, som begrænser adgan-

gen til at levere en informationssamfundstjeneste, hvis for-

anstaltningen 1) er nødvendig af hensyn til a) den offent-

lige orden, især forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen

af mindreårige og bekæmpelsen af enhver tilskyndelse til

had på grund af race, køn, religion eller nationalitet, og

krænkelser af enkeltpersoners værdighed, b) beskyttelse af

folkesundheden, c) den offentlige sikkerhed og d) forbru-

gerne, herunder investorer, 2) træffes over for en bestemt

informationssamfundstjeneste, som er til skade for de i nr. 1

nævnte hensyn, og 3) står i rimeligt forhold til målet.

Videre følger det af e-handelslovens § 6, stk. 2, at myndig-

heden - forinden den træffer en foranstaltning efter stk. 1

- skal opfordre etableringslandets myndighed til at gribe

ind. Hvis etableringslandets myndighed ikke griber ind over

for tjenesteyderen - eller hvis indgrebet ikke er tilstrække-

ligt - skal myndigheden underrette Europa-Kommissionen

og etableringslandets myndigheder om foranstaltningen, in-

den den træffes (notifikation). E-handelsloven indeholder

ingen tidsfrist for, hvornår etableringslandets myndigheder

skal træffe foranstaltninger over for tjenesteyderen. Under

hensyn til princippet om hjemlandskontrol må der imidler-

tid tilstås etableringslandets myndigheder den tid, der med

rimelighed må anses for nødvendig, for i praksis at kunne

gennemføre de nødvendige foranstaltninger. Et indgreb fra

etableringslandets myndigheder må anses for utilstrækkeligt,

når f.eks. de retsstridige onlineaktiviteter ikke bringes til

ophør eller ikke bringes i overensstemmelse med modtager-

landets regler. Det følger af EU-Domstolens dom af 19. de-

cember 2019 i sag C-390/18 (”Airbnb dommen”), at mang-

lende notifikation af medlemsstatens foranstaltninger under

de foreliggende omstændigheder bevirkede, at foranstaltnin-

gerne ikke kunne gøres gældende.

Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden i

hastende tilfælde kan fravige betingelserne i stk. 2. Bestem-

melse er en implementering af e-handelsdirektivets artikel 3,

stk. 5. Europa-Kommissionen og etableringslandets myndig-

heder skal i disse tilfælde snarest muligt underrettes om for-

anstaltningen og om årsagen til dens hastende karakter. Hvis

formålet med et indgreb således vil blive forspildt, såfremt

indgrebet skal afvente etableringslandets myndigheds stil-

lingtagen hertil, kan den danske myndighed foretage et ind-

greb uden at følge den nævnte procedure. Regeringen vil

notificere lovforslaget over for Europa-Kommissionen og de

øvrige medlemsstater i overensstemmelse med reglerne i e-

handelsdirektivets artikel 3, stk. 5. Det følger af bestemmel-

sen, at der er et skærpet krav til at påvise, hvorfor national

regulering er hastende. Europa-Kommissionens godkendelse

af notifikationen er en forudsætning for, at lovforslaget kan

træde i kraft i Danmark.

Det følger videre af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informations-

procedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrif-

ter for informationssamfundets tjenester, at der er pligt for

medlemsstaterne i EU til at notificere Europa-Kommissio-

nen og de øvrige EU-medlemsstater om nye nationale regler

for digitale tjenesteydelser. Formålet med notifikationer er

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

at øge gennemsigtigheden på det indre marked og undgå,

at nye nationale regler kommer til at udgøre ubegrundede

handelshindringer. Som følge heraf er Danmark forpligtet til

at notificere lovforslaget. De forskrifter, der notificeres som

udkast, må tidligst udstedes tre måneder efter, at den fulde

ordlyd samt hjemmelsgrundlaget og de berørte administrati-

ve bestemmelser er modtaget af Europa-Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Inden for Erhvervsministeriets lovgivning er der på visse

områder i flere love etableret hjemmel til at fastsætte krav

om obligatorisk digital kommunikation til og fra Erhvervs-

ministeriet, jf. f.eks. §§ 29 a-c i lov om stormflod og storm-

fald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018.

3F, AAU - Aalborg Universitet, Aarhus BSS, ADIPA –

Association of Danish Intellectual Property Attorneys, Ad-

vokatsamfundet, AE - Arbejderbevægelsen Erhvervsråd,

Amnesty, ATP, AU - Aarhus Universitet, BL - Danmarks

almene boliger, Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fæl-

lesråd, CBS – Copenhagen Business School, Center for Di-

gital Pædagogik, Cevea, CEPOS, Den Danske Dommerfor-

ening, Danske Advokater, Dommerfuldmægtigforeningen,

Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Dansk IT,

Danske Universiteter, Dansk Standard, DI, Danske Handica-

porganisationer, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Me-

dier, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Det cen-

trale Handicapråd, Digitalt Ansvar, Dignity, DKCERT - Da-

nish Computer Security Incident Response Team, Det Kri-

minalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, DTU – Danmarks

Tekniske Universitet Fagbevægelsens Hovedorganisation,

3F - Fagligt Fælles Forbund, FDIH - Foreningen for Danske

Internethandel, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbruger-

10. Sammenfattende skema

ombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forum

for digital sikkerhed, Foreningen af Danske Interaktive Me-

dier, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,

Færøernes landsstyre, Greenpeace, HK Danmark, Institut

for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen, ITU – IT-

Universitet i København, IT-Politisk For-ening, Journalist-

forbundet, Justitia, KL, KOMBIT, Kosmetik- og Hygiejne-

branchen, Kreativitet og Kommunikation, Kriminalforsorgs-

foreningen, KU - Københavns Universitet, Københavns By-

ret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen for førtids-

pensionister, Landsforeningen Ældre Sagen, Legebranchen

LEG, LOS - De private Sociale tilbud, LGBT+ Danmark,

Medierådet for Børn og Unge, MINO Danmark, Naalakker-

suisut, Politiforbundet i Danmark, Prosa, Psykiatrifonden,

Radio- og TV-Nævnet, Red Barnet, Retten i Aalborg, Ret-

ten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten i Esbjerg, Retten

på Frederiksberg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Ret-

ten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten

i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i

Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten

i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i

Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten

i Viborg, Retspolitisk forening, Rettighedsalliancen, Lands-

styret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, RUC - Roskilde Universitet, Selvstyret via

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Rådet for

digital sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Sexarbejdernes

Interesse Organisation (SIO), SDU - Syddansk Universitet,

Sex og Samfund, SMV Danmark, Socialrådgiverforeningen,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet, Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, The Association of Tech start-ups in Denmark,

Vestre Landsret, WWF, Østre Landsret.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv

”ingen”)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv

”ingen”)

Lovforslaget medfører administrative

konsekvenser for Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, som det foreslås skal

varetage tilsynet med lovforslaget på 4,4

mio. kr. i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra

2023-2025.

Udgifterne knytter sig til årsværk for

tilsyn. Der er bl.a. løbende udgifter for-

bundet med behandling af indberetnin-

ger, forberedende arbejde ved eventuel-

le tilsynssager, behandling af indkomne

rapporter og indhentelse af oplysninger

fra tjenesteudbydere.

Lovforslaget forventes at medføre be-

grænsede merudgifter på Justitsministe-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

riets område, som forventes at kunne

holdes inden for Justitsministeriets egen

ramme.

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget medfører implementerings-

konsekvenser for Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, som det foreslås skal

varetage tilsynet med lovforslaget på 4,4

mio. kr. i 2022 og 4,1 mio. kr. årligt fra

2023-2025.

Udgifterne knytter sig til etablering af

it-understøttende funktioner.

Lovforslaget har negative økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Konsekvenserne for tjenesteudbydere

består dels i omstillingsomkostninger

forbundet med teknisk opsætning af an-

meldelsesprocedure samt udarbejdelse

af materiale til behandling af anmeldel-

ser. Derudover forventes den løbende

behandling af anmeldelser at have om-

kostninger.

Lovforslaget har negative administrati-

ve konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

De administrative konsekvenser består

dels i løbende behandling af anmeldel-

ser, samt udarbejdelse af beslutninger

herom.

Desuden består de administrative kon-

sekvenser i årlig afrapportering, samt

frembringelse og afgivelse af oplysnin-

ger til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Ingen

livet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for borger- Lovforslaget skønnes at have positive

Ingen

administrative konsekvenser for borger-

ne.

Lovforslaget giver borgere adgang til

at anmelde indhold på kommunikations-

platforme eller gruppebeskedtjenester,

som tillader over 5.000 deltagere med

over 80.000 brugere i gennemsnit i Dan-

mark i det forgangne kalenderår. Borge-

re, som benytter sig af anmeldelsesfunk-

tionen, får en række rettigheder om at

få stillet oplysninger til rådighed og får

adgang til efterprøvelse af de omfatte-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

de tjenesteudbyderes beslutning om ned-

tagning af indhold.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter. Bestemmelserne i E-handelslovens

§§ 3 og 4 indeholder et afsenderlandsprincip, der bygger dels på et princip om

hjemlandskontrol, dels på et princip om gensidig anerkendelse.

Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 1, at myndigheder dog kan foretage en for-

anstaltning, som begrænser adgangen til at levere en informationssamfundstjeneste

under visse forudsætninger. I den forbindelse skal myndigheden efter e-handelslo-

vens § 6, stk. 2, - forinden den træffer en foranstaltning efter stk. 1 - opfordre

etableringslandets myndighed til at gribe ind. Hvis etableringslandets myndighed

ikke griber ind over for tjenesteudbyderen - eller hvis indgrebet ikke er tilstrække-

ligt - skal myndigheden underrette Europa-Kommissionen og etableringslandets

myndigheder om foranstaltningen, inden den træffes (notifikation).

Det følger af e-handelslovens § 6, stk. 3, at myndigheden i hastende tilfælde kan

fravige betingelserne i stk. 2. Bestemmelsen er en implementering af e-handelsdi-

rektivets artikel 3, stk. 5.

Regeringen vil notificere lovforslaget over for Europa-Kommissionen og de øvrige

medlemsstater i overensstemmelse med reglerne i e-handelsdirektivets artikel 3,

stk. 5. Det følger af bestemmelsen, at der er et skærpet krav til at påvise, hvorfor

national regulering er hastende. Europa-Kommissionens godkendelse af notifikati-

onen er en forudsætning for, at lovforslaget kan træde i kraft i Danmark.

Det følger videre af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, at der er pligt

for medlemsstaterne i EU til at notificere Europa-Kommissionen og de øvrige

EU-medlemsstater om nye nationale regler for digitale tjenesteydelser. Formålet

med notifikationer er at øge gennemsigtigheden på det indre marked og undgå,

at nye nationale regler kommer til at udgøre ubegrundede handelshindringer. Som

følge heraf er Danmark forpligtet til at notificere lovforslaget. De forskrifter, der

notificeres som udkast, må tidligst udstedes tre måneder efter, at den fulde ordlyd

samt hjemmelsgrundlaget og de berørte administrative bestemmelser er modtaget

af Europa-Kommissionen.

Nej X

Er i strid med de principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regule-

ring/Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås at indføre en formålsbestemmelse i lovens

hvoraf det fremgår, at loven har til formål at fremme

beskyttelsen mod ulovligt indhold og øge gennemsigtighe-

den om indholdsmoderation på kommunikationsplatforme

og gruppebeskedtjenester.

Ulovligt indhold skal forstås i overensstemmelse med defi-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

nitionen heraf i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter

ulovligt indhold er enhver form for indhold, som er i strid

med den til enhver tid gældende ret.

Beskyttelsen mod ulovligt indhold skal ske gennem de fore-

slåede forpligtelser for tjenesteudbydere af en kommunikati-

onsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, der tillader over

5.000 deltagere, til blandt andet at etablere en procedure

for håndtering af anmeldelser over ulovligt indhold samt

gennem krav om, at tjenesteudbydere skal træffe beslutning

om at fjerne, blokere eller fastholde indhold, der anmeldes

og agere på deres beslutning.

Ved fremme af beskyttelsen mod ulovligt indhold skal både

forstås beskyttelsen af individuelle ofre for ulovligt indhold,

f.eks. et offer for ulovlig videredeling af billeder, men også

den brede beskyttelse af alle personer, som bliver ekspo-

neret for ulovligt indhold, f.eks. eksponering for annoncer

for farlige produkter. Set i lyset af den rolle som f.eks.

kommunikationsplatforme spiller i samfundet i dag, hvor

sådanne platforme for mange borgere er et vigtigt redskab til

at orientere sig om nyheder og kommunikere med omverde-

nen, vurderes der et være et stort behov for en bred beskyt-

telse. Lovforslagets formål om at øge gennemsigtigheden

om tjenesteudbyderes indholdsmoderation skal ske gennem

forslagets krav til tjenesteudbydere om at aflægge gennem-

sigtighedsrapporter med informationer om den pågældende

tjenesteudbyderes efterlevelse af forpligtelserne i nærværen-

de lovforslag og nærmere beskrivelser af tjenesteudbyderens

egne foranstaltninger for at modvirke ulovligt indhold. Her-

udover skal det ske gennem de analyser, som Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen kan udarbejde på eget initiativ eller

efter ønske fra erhvervsministeren.

Med henblik på at borgere, ngo’er og myndigheder kan få et

større indblik i, hvorledes tjenesteudbydere modererer ind-

hold på deres kommunikationsplatform eller gruppebesked-

tjeneste efter deres egne interne retningslinjer, foreslås det

derfor bl.a., at tjenesteudbydere i gennemsigtighedsrappor-

terne skal beskrive eventuelle algoritmer til klassificering af

indhold, der skal fjernes eller blokeres, som tjenesteudbyde-

ren anvender. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at denne lov gælder for tjenesteudby-

dere, der tilbyder en kommunikationsplatform, herunder en

datingtjeneste eller en gamingtjeneste med over 80.000 bru-

gere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, for

så vidt angår de dele af platformen, som oplagrer informa-

tion leveret af deres brugere jf. dog stk. 4, 5 og 8.

Kommunikationsplatform skal forstås i overensstemmelse

med den foreslåede definition heraf i lovforslagets § 3, stk.

1, nr. 2.

Datingtjeneste skal forstås som en online tjeneste som med

henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende

at oprette en profil og via kommunikationsfunktioner i tjene-

sten at dele meddelelser eller præsentationer med indhold

i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video primært

med henblik på at udvikle romantiske eller seksuelle for-

hold. Dette omfatter også tjenester, hvor der sker en udveks-

ling af dyre gaver m.m., også kaldet sugardating. Det ulov-

lige indhold kan f.eks. tage form af uønskede billeder af

kønsdele eller seksuel afpresning.

Gamingtjeneste skal forstås som en online tjeneste som med

henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende

at oprette en profil og dele meddelelser eller præsentatio-

ner med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller

video primært med henblik på at kommunikere om gaming

som en del af spillet. Bestemmelsen skal forstås således,

at den kun omfatter gamingtjenester, som tilbyder kommu-

nikationsfunktioner i tjenesten, dvs. eventuelle individuelle

kommunikationstjenester, som af spillerne bliver anvendt til

at kommunikere om gaming, der ikke er en del af gaming-

tjenesten falder ikke ind under begrebet.

Det forhold, at kommunikationsplatformen, herunder ga-

mingtjenesten og datingtjenesten skal tilbydes af en tjene-

steudbyder med henblik på opnåelse af fortjeneste, skal for-

stås således, at tjenesteudbyderen med kommunikationsplat-

forme har et kommercielt sigte om at generere en omsæt-

ning. Dette omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art,

eller som er udført mod betaling. Der skal ikke nødvendig-

vis ske betaling fra brugeren, dvs. at f.eks. en dating- eller

gamingtjeneste kan godt have et kommercielt sigte i lovens

forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almin-

delighed ikke betegnes som kommerciel. Gamingtjenester

sigter f.eks. mod at opnå fortjeneste ved at sælge sine udvik-

lede produkter til kunder ved mikro-transaktioner og lootbo-

xes eller kræve forhåndsbetaling for at downloade eller få

adgang til spillet. Herudover kan dating- og gamingtjenester

f.eks. sigte mod at opnå fortjeneste ved abonnementsordnin-

ger, ved at tilbyde virksomheder markedsføringsplads i de-

res tjeneste eller mod at stille produkter eller opdateringer til

rådighed i tjenesten mod betaling.

Ved opgørelse af brugere i Danmark skal der henholdes til

den foreslåede definition af bruger. Bruger foreslås defineret

i § 3, stk. 1, nr. 5, som enhver profil oprettet af en juridisk

eller fysisk person på den pågældende kommunikationsplat-

form gruppebeskedtjeneste. Opgørelsen af antallet af bruge-

re knytter sig således til antal profiler og ikke til antallet af

besøgende.

Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det ikke af-

gørende, om brugerne til alle tider befinder sig fysisk i

Danmark, når de benytter kommunikationsplatformen. Ved

opgørelsen af brugere i Danmark, vil der bl.a. kunne lægges

vægt på den beliggenhed, som brugerne på den pågældende

kommunikationsplatform har valgt i sine indstillinger eller

brugernes IP-adresse. En kommunikationsplatform anses for

tilbudt til brugere i Danmark, når tjenesteudbyderen målret-

ter sin platform mod danske brugere. Yderligere indikatio-

ner på at tjenesteudbyderen tilbyder platformen til brugere

i Danmark kan være, at det er muligt at oprette sig som bru-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ger fra Danmark, at interaktionen mellem tjenesteudbyderen

og brugerne foregår på dansk f.eks. i kundesupporten og at

webstedet har et dansk topdomæne. Videre kan der lægges

vægt på tilgængeligheden fra Danmark af kommunikations-

platformens applikation i en app-butik, som kan vælges af

personer i Danmark og benyttelsen af dansk valuta på plat-

formen.

Den foreslåede afgrænsning på 80.000 brugere i gennemsnit

i Danmark i det forgangne kalenderår, er med forbehold

for den foreslåede stk. 8, hvorefter lovens § 10, stk. 2, fin-

der anvendelse på alle tjenesteudbydere af en kommunikati-

onsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, der tillader over

5.000 deltager, uagtet antal brugere i Danmark, når oplys-

ningerne indhentes til brug for analyser. Denne bestemmelse

sikrer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente

oplysninger om platforme og tjenester med under 80.000

brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår

til brug for analyser.

Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lov-

forslagets ikrafttrædelsesdato og regnes derefter fortløbende

et år bagud.

Ved tjeneste, som oplagrer information leveret af en tjene-

stemodtager, skal forstås, at tjenesten udgør en hostingtjene-

ste i overensstemmelse med den afgrænsning, der er heraf i

e-handelsloven § 16, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 4-7 ikke gælder for tjenesteudby-

dere omfattet af stk. 1, for så vidt angår lukkede grupper,

som tillader under 5.000 brugere på deres kommunikations-

platform.

Henvisningen til tjenesteudbydere i stk. 1 skal forstås såle-

des, at tjenesteudbydere ikke er underlagt de foreslåede for-

pligtelser i lovens §§ 4-7 for så vidt angår lukkede grupper,

som ikke tillader 5.000 deltagere eller over på deres kom-

munikationsplatform, når denne kommunikationsplatform

har over 80.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det

forgangne kalenderår. Det er uden betydning, hvor mange

brugere, der reelt er i de lukkede grupper. Det væsentlige

er, at det antal af medlemmer, som tjenesteudbyderen via

funktionerne på sin kommunikationsplatform tillader i en

lukket gruppe ikke overstiger 5.000.

Lukkede grupper foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 4, som

en online gruppe, som kun tillader brugere at tilslutte sig,

dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,

ord, på skrift, lyd, billeder eller video i et forum gennem in-

vitation fra medlemmer af gruppen eller ved godkendelse af

en administrator. Kun medlemmer kan se indhold i gruppen.

Det er uden betydning, om tjenesteudbyderen selv benævner

den pågældende gruppe, som åben, lukket, hemmelig eller et

andet prædikat. Det væsentlige er, at gruppen har de samme

karakteristika som lukkede grupper, jf. § 3, stk. 1, nr. 4. Det

bemærkes hertil, at lukkede grupper ikke skal forveksles

med gruppebeskedtjenester eller gruppechats.

Det foreslås i

stk. 3,

at denne lov gælder for tjenesteudby-

dere, der tilbyder en gruppebeskedtjeneste i Danmark, som

tillader over 5.000 brugere med over 80.000 brugere i gen-

nemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår, for så vidt

angår de dele af platformen, som oplagrer information leve-

ret af deres brugere, jf. dog stk. 4, 5 og 8.

Gruppebeskedtjeneste foreslås defineret i § 3, stk. 1, nr. 6,

som en online tjeneste som med henblik på opnåelse af

fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og

dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,

ord, på skrift, lyd, billeder eller video via direkte beskeder

i en gruppechat, hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere

andre brugere som forudsætning for at deltage i gruppechat-

ten, eller hvor afsenderen kan tildele en administrator disse

rettigheder.

Ved opgørelsen af brugere i Danmark skal der henholdes

til den foreslåede definition af bruger. Bruger foreslås de-

fineret i § 3, stk. 1, nr. 5, som enhver profil oprettet af

en juridisk eller fysisk person på den pågældende kommu-

nikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste. Opgørelsen af

antal brugere knytter sig således til antallet af profiler og

ikke til antallet af besøgende.

Ved afgrænsningen af brugere i Danmark er det ikke afgø-

rende, om brugerne til alle tider befinder sig fysisk i Dan-

mark, når de benytter gruppebeskedtjenesten. Ved opgørel-

sen af brugere i Danmark, vil tjenesteudbyderne f.eks. kun-

ne henholde sig til den beliggenhed, som brugerne på den

pågældende gruppebeskedtjeneste har valgt i sine indstillin-

ger eller brugernes IP-adresse. En gruppebeskedtjeneste an-

ses for tilbudt til brugere i Danmark, når tjenesteudbyderen

målretter sin tjeneste mod danske brugere. Yderligere indi-

kationer på at tjenesteudbyderen tilbyder tjenesten til bruge-

re i Danmark kan være, at det er muligt at oprette sig som

bruger fra Danmark, at interaktionen mellem tjenesteudby-

deren og brugerne foregår på dansk f.eks. i kundesupporten

og at webstedet har et dansk topdomæne. Videre kan der

lægges vægt på tilgængeligheden fra Danmark af gruppebe-

skedtjenestens applikation i en app-butik, som kan vælges

af personer i Danmark og benyttelsen af dansk valuta på

tjenesten.

Den foreslåede afgræsning på 80.000 brugere i gennemsnit

i Danmark i det forgangne kalenderår, er med forbehold

for den foreslåede stk. 8, hvorefter lovens § 10, stk. 2, fin-

der anvendelse på alle tjenesteudbydere af en kommunikati-

onsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, der tillader over

5.000 deltagere, uagtet antal brugere i Danmark, når oplys-

ningerne indhentes til brug for analyser. Denne bestemmelse

sikrer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhen-

te oplysninger om kommunikationsplatforme og gruppebe-

skedtjenester, der tillader over 5.000 deltagere med under

80.000 brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne

kalenderår til brug for analyser.

Det forgangne kalenderår regnes første gang bagud fra lov-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

forslagets ikrafttrædelsesdato og regnes derefter fortløbende

et år bagud.

Ved platform, som oplagrer information leveret af deres

brugere, skal forstås, at tjenesten udgør en hostingtjeneste

i overensstemmelse med den afgrænsning, der er heraf i

e-handelslovens § 16, stk. 1.

Den foreslåede

stk. 4

opregner en række online tjenester,

som loven ikke finder anvendelse på.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 1,

at loven ikke finder anvendelse

på individuelle kommunikationstjenester, dog ikke i det om-

fang at disse tjenester udgør kommunikationsplatforme, jf.

stk. 1, eller gruppebeskedtjenester, jf. stk. 3.

En individuel kommunikationstjeneste foreslås i § 3, stk. 1,

nr. 3, defineret som en tjeneste, der tilbyder kommunikation

via direkte beskeder, hvor afsenderen har forudbestemt mod-

tagerkredsen, herunder via SMS, MMS eller e-mail, chat

m.v., uanset om en sådan tjeneste tilbydes online eller off-

line.

Den foreslåede undtagelse for individuelle kommunikati-

onstjenester fra loven er med forbehold for de tilfælde,

hvor kommunikationsplatforme eller gruppebeskedtjenester

udgør individuelle kommunikationstjenester, og derfor er

omfattet af den foreslåede lov. Kommunikationsplatforme

skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i §

3, stk. 1, nr. 2. Gruppebeskedtjenester skal forstås i overens-

stemmelse med definitionen heraf i § 3, stk. 1, nr. 6. Se de

specielle bemærkninger til disse bestemmelser for nærmere

beskrivelse.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 2,

at loven ikke finder anvendelse på

tjenester, der primært er beregnet til formidling eller salg af

varer eller tjenesteydelser.

Disse type tjenester vil typisk udgøre handelsplatforme,

hvor det er muligt for f.eks. forbrugere eller juridiske per-

soner et købe varer eller tjenesteydelser. Det kan f.eks. være

et online websted for detailhandel.

En tjeneste, der primært er beregnet til formidling eller salg

af varer eller tjenesteydelser omfatter ligeledes tjenester, der

er baseret på en deleøkonomiske forretningsmodel eller er

en del af platformsøkonomien. Det kan f.eks. være en tje-

neste, der faciliterer handel med brugte varer eller samkør-

sel.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 3,

at tjenester, der primært er be-

regnet til formidling af boliger eller stillingsannoncer, er

undtaget fra loven.

Formidling af boliger skal forstås bredt, således, at der både

er tale om ejendomsmægleres websteder, men også bolig-

portaler, som f.eks. faciliterer kontakt mellem udlejer og

lejer eller køber og sælger af ejendomme.

Det foreslås i stk. 4, nr. 4, at loven ikke finder anvendelse

på tjenester, der primært er beregnet til anmeldelse af varer

eller tjenesteydelser.

Bestemmelsen omfatter tjenester, der primært beskæftiger

sig med at indsamle, administrere eller formidle anmeldelser

fra brugere, der offentliggør en evaluering af deres oplevelse

eller test af en tjenesteydelse eller en vare. Det forhold, at

tjenesten primært er beregnet til anmeldelse af varer eller

tjenesteydelser udelukker imidlertid ikke, at tjenesten også

er beregnet til f.eks. at booke hoteller, restauranter eller

rejser.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 5,

at loven ikke finder anvendelse på

tjenester, der primært er beregnet til prissammenligning.

En tjeneste, der hovedsagligt er beregnet til prissammen-

ligning er kendetegnet ved, at tjenesten stiller en service

tilgængelig, som sammenligner priser på varer eller tjeneste-

ydelser.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 6,

at loven ikke finder anvendelse på

tjenester, der primært er beregnet til tilgængeliggørelsen af

onlineencyklopædier.

Ved onlineencyklopædier skal forstås samlinger af tekst,

figurer, billeder, lyd eller videoer, der beskriver den menne-

skelige viden.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 7,

at loven ikke finder anvendelse på

tjenester, der primært er beregnet som kommunikationsplat-

form for at danne faglige netværk i professionelt øjemed.

Ved professionelt øjemed forstås, at det faglige netværk fa-

ciliterer, at brugerne kan kommunikere om deres professio-

nelle virke gennem vidensdeling og ved at dele oplysninger

om deres profession. Dette omfatter også oplysninger om

jobskifte.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 8,

at loven ikke finder anvendelse på

tjenester, der primært er beregnet som kommunikationsplat-

form mellem medarbejdere, forældre og elever vedrørende

dagtilbud eller uddannelsesinstitutioner.

Det vil f.eks. kunne være platforme, som benyttes af under-

visere til at informere elever eller disse forældre om lekti-

er, skema for undervisning, eller arrangementer tilknyttet

undervisningsstedet. Det kan imidlertid også være tjenester

som i tillæg hertil, tillader forældre eller elever indbyrdes at

kommunikere om sociale arrangementer, som sker i tilknyt-

ning til uddannelsesinstitutionen eller dagtilbuddet.

Ved vurdering af, om en tjeneste primært er beregnet til de

i bestemmelserne angivne formål, skal tjenestens faktiske

overordnede brugervendte funktion og konkret anvendelse

indgå.

Det foreslås i

stk. 5,

at indhold fra massemedier er undtaget

fra denne lov, i det omfang massemediet og indholdet fra

massemediet er underlagt et ansvar i medfør af mediean-

svarsloven.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sider og opslag fra journalistiske medier kan efter omstæn-

dighederne være omfattet af medieansvarsloven. Det er en

betingelse herfor, at mediet kan defineres som et masseme-

die i medieansvarslovens forstand. Hjemmesider, offentlige

informationsdatabaser og andre elektroniske medier er som

udgangspunkt kun omfattet af Pressenævnets kompetence,

hvis de har anmeldt sig til Pressenævnet. Elektroniske me-

dier, der er tilkendt mediestøtte af Medienævnet, er som

udgangspunkt automatisk omfattet af Pressenævnets kompe-

tence, selvom der ikke er sket anmeldelse. Hvis betingelser-

ne er opfyldt, vil opslag fra det journalistiske medies side

på et socialt medie ligeledes være underlagt ansvaret i me-

dieansvarsloven.

Indhold fra massemedier, herunder massemediers sider på

sociale medier og opslag fra den pågældende side, er ik-

ke omfattet af loven, hvis det pågældende massemedie og

indholdet er underlagt et ansvar i medfør af medieansvars-

loven. Det indebærer, at tjenesteudbydere omfattet af lovfor-

slaget ikke i henhold til denne lov kan pålægges at fjerne

eller blokere sådan indhold. Kommentarer til massemediets

indhold fra andre end massemediet selv på f.eks. en kom-

munikationsplatform udgør ikke indhold fra massemedier,

og disse kommentarer vil derfor ikke være omfattet af den

foreslåede § 2, stk. 8.

Det foreslås i

stk. 6,

at reglerne i dette lovforslag supplerer

følgende EU-retsakter, lovgivning eller regler udstedt i med-

før heraf, i det omfang et forhold ikke dér er ufravigeligt

reguleret:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredel-

sen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordnin-

gen).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed

og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlings-

tjenester (P2B-forordningen), og lov om håndhævelse

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om frem-

me af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af

onlineformidlingstjenester.

Reglerne om onlineindholdsdelingstjenester i lov om

ophavsret.

Reglerne om videodelingsplatformstjenester i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

gen finder anvendelse i Danmark fra den 7. juni 2022. TCO-

forordningen indfører effektive virkemidler til håndteringen

af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. Det følger af

TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at en hostingtjenestey-

der skal fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold inden

for én time efter, at en kompetent myndighed i EU har

udstedt påbud herom. Derudover skal enhver hostingtjene-

steyder, der er udsat for terrorrelateret indhold, indføre spe-

cifikke foranstaltninger til at beskytte deres tjeneste for ud-

bredelsen af terrorrelateret indhold, jf. TCO-forordningens

artikel 5.

I de tilfælde, hvor ulovligt indhold online i form af terrorre-

lateret indhold er omfattet af både dette lovforslag og TCO-

forordningen vil TCO-forordningens regler finde anvendel-

se. Dette gør sig bl.a. gældende i forhold til de foreslåede

tidsfrister for fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret

indhold.

Hvis en tjenesteyder har modtaget en anmeldelse vedrørende

ulovligt indhold, herunder terrorrelateret indhold, og ikke

har modtaget et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-

hold efter TCO-forordningens regler i mellemtiden, er det

de foreslåede tidsfrister i dette lovforslag, der finder anven-

delse. Såfremt en tjenesteudbyder efter modtagelsen af en

anmeldelse vedrørende ulovligt indhold, herunder terrorrela-

teret indhold, og inden tjenesteyderen har truffet beslutning

om fjernelse af indholdet, modtager et påbud fra en kompe-

tent myndighed om fjernelse af det samme terrorrelatererede

indhold efter TCO-forordningens regler, er det tidsfristen i

TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, på én time, der finder

anvendelse.

Vedrørende

§ 2, stk. 6, nr. 2,

bemærkes, at P2B-forordnin-

gen regulerer forholdet mellem digitale platforme og deres

erhvervsbrugere og fastsætte en række krav, der medfører

at erhvervsbrugere af digitale platforme gives passende gen-

nemsigtighed, retfærdighed og effektive klagemuligheder. I

de tilfælde, hvor ulovligt indhold online er omfattet af både

dette lovforslag og P2B-forordningen vil reglerne i dette

lovforslag supplerer P2B-forordningen i det omfang et for-

hold ikke er ufravigeligt reguleret.

Vedrørende

§ 2, stk. 6, nr. 3,

bemærkes, at tjenesteudbyder

under visse forudsætninger også kan udgøre udbydere af

en onlineindholdsdelingstjeneste, som er omfattet af § 52

c i lov om ophavsret. Tjenesteudbydere - for så vidt angår

brug af ophavsretligt beskyttede værker eller frembringelser

beskyttet efter ophavsretslovens §§ 65-71 - er udelukkende

reguleret af lov om ophavsret og dennes regler om online-

indholdsdelingstjeneste i det omfang, at tjenesteudbyderne

er omfattet af ophavsretslovens definition af udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester. De enkelte bestemmelser i

dette lovforslag finder derved kun anvendelse i det omfang,

de ikke er reguleret i lov om ophavsret og dennes regler om

onlineindholdsdelingstjenester.

Vedrørende

§ 2, stk. 6, nr. 4,

bemærkes, at tjenesteudbydere

under visse forudsætninger også kan forstås som udbydere

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at beskrive

forholdet mellem denne foreslåede lov og de nævnte regel-

sæt. Den foreslåede bestemmelse regulerer ud fra et princip

om lex specialis forholdet til fire konkrete regelsæt, således

at disse regelsæt ikke påvirkes af denne lov, og således

at de enkelte bestemmelser i dette lovforslag kun finder

anvendelse, hvis forholdet ikke reguleres i en af de fire

regelsæt. Dette lovforslag får i denne sammenhæng en sup-

plerende karakter.

Vedrørende

§ 2, stk. 6, nr. 1,

bemærkes, at TCO-forordnin-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

af de videodelingsplatformstjenester, som er omfattet af lov

om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og heraf afledte reg-

ler.

Det er fastsat i videodelingsplatformstjenestebekendtgørel-

sens § 1, at bekendtgørelsens regler finder anvendelse på

udbydere af videodelingsplatformstjenester, der hører under

dansk myndighed. Videodelingsplatformstjenestebekendtgø-

relsen definerer en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2,

stk. 1, nr. 1, som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjene-

sten eller en del af den, der kan adskilles herfra, eller en

væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 4, består i at udbyde bil-

ledprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele

til offentligheden, som udbyderen af videodelingsplatformen

ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at

informere, underholde eller oplyse via elektroniske kommu-

nikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester, og hvis tilrettelæggelse fastlægges

af udbyderen af videodelingsplatformen, herunder ved brug

af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem

visning, tagging og sekvensering, jf. § 51 a, stk. 2, i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Det følger af videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsens

§§ 11 og 12, at udbydere af videodelingsplatformstjenester

skal træffe passende foranstaltninger for at hindre udbredel-

sen af ulovligt og skadeligt indhold på deres tjenester. Det

drejer sig f.eks. om foranstaltninger, der skal beskytte min-

dreårige mod skadeligt indhold samt offentligheden mod

indhold, hvis udbredelse udgør en strafbar handling i for-

bindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhand-

linger, som omhandlet i straffelovens § 114, stk. 1, lovover-

trædelser i forbindelse med overgrebsbilleder mv. personer

under 18 år, som omhandlet i straffelovens § 235, stk. 1, og

lovovertrædelser i forbindelse med racisme og fremmedhad,

som omhandlet i straffelovens § 266 b. Det skal således iføl-

ge videodelingsplatformstjenestebekendtgørelsen bl.a. være

muligt at indberette indhold, der vurderes skadeligt eller

ulovligt i henhold til bekendtgørelse. Bekendtgørelsen inde-

holder ikke en nedtagningsforpligtelse.

De foreslåede forpligtelser om f.eks. anmeldelsesprocedure,

efterprøvelsesprocedure m.fl. i nærværende lovforslag fin-

der således kun anvendelse i det omfang, at forpligtelserne

ikke er reguleret i reglerne om videodelingsplatformstjene-

ster i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Forpligtelserne i nærværende lovforslag vil derfor finde an-

vendelse på tjenesteudbydere for så vidt angår anmeldelse

af f.eks. ulovligt indhold, der ikke reguleres i reglerne om

videodelingsplatformstjenester i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v.

Dette lovforslag har ikke til hensigt at ændre på reglerne

om jurisdiktion i reglerne om videodelingsplatformstjene-

ster i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.

marts 2010 om samordning af visse love og administrati-

ve bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovi-

suelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjene-

ster). En juridisk person, der både må anses som tjenesteud-

byder i henhold til dette lovforslag og som udbyder af en

videodelingsplatformstjeneste i henhold til lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v., og der som følge af reglerne i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.

marts 2010 om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuel-

le medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)

art. 28a, falder under en anden medlemsstats jurisdiktion, vil

kun være omfattet af nærværende lovforslag i det omfang

reguleringen falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Det foreslås i

stk. 7,

at uden for tilfælde omfattet af stk.

6, går regulering i anden lovgivning eller regler udstedt i

medfør heraf, der giver brugere en bedre retsstilling, forud

for reglerne i denne lov.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at de enkelte bestem-

melser i dette lovforslag ikke finder anvendelse i det omfang

regulering i anden lovgivning eller regler udstedt i medfør

heraf, giver brugere en bedre retsstilling end efter denne lov.

Vurderingen af, hvilken regulering, der giver den bedste

retsstilling, skal ske i forhold til de enkelte bestemmel-

ser. Såfremt f.eks. en enkelt paragraf i anden lov giver

brugeren en bedre retsstilling, vil det således blot være den

relevante bestemmelse, som går forud, mens de øvrige for-

hold vil være omfattet af dette lovforslag.

Bestemmelsen regulerer ikke, i hvilket omfang en tjene-

steudbyder er omfattet af regulering efter anden lovgiv-

ning. Tjenesteyderen vil således fortsat være forpligtet til

at overholde anden lovgivning, selv om tjenesteudbyderen

overholder de krav, som fremgår af dette lovforslag. Der kan

som eksempel herpå henvises til de specielle bemærkninger

til § 5, stk. 2, jf. nedenfor, hvoraf fremgår, at en tjenesteyde-

re ikke kan påberåbe sig ansvarsfrihed for ulovligt indhold

efter e-handelslovens § 16, stk. 1, ved at efterleve de krav,

som bliver fastsat i nærværende lovforslag, uanset om denne

lovs bestemmelser anses skærpende over for tjenesteyderen.

Det foreslås i

stk. 8,

at § 10, stk. 2, finder anvendelse på

alle tjenesteudbydere af en kommunikationsplatform eller

en gruppebeskedtjeneste, der tillader over 5.000 deltagere

uagtet antal brugere i Danmark, når Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen indhenter oplysninger til brug for analyser,

jf. § 10, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen ikke er begrænset til at indhente oplys-

ninger til brug for analyser fra den gruppe af tjenesteudby-

dere, som falder ind under anvendelsesområdet i § 2, stk. 1

og 3. Disse oplysninger kan således kræves fra alle tjeneste-

udbydere uagtet antallet af brugere på kommunikationsplat-

forme som forslået defineret i forslagets § 3, stk. 1, nr. 2,

og gruppebeskedtjenester, der tillader over 5.000 deltagere

som foreslået defineret § 3, stk. 1, nr. 6. Derved sikres det, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysnin-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ger om f.eks. kommunikationsplatforme med under 80.000

brugere i gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår.

Det foreslås i

stk. 9, 1. pkt.,

at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en juridisk

person er omfattet af loven, når en juridisk person anmoder

herom.

Der eksisterer ingen formkrav til den juridiske persons an-

modning, men det forudsættes, at det fremgår tilstrækkeligt

klart af anmodningen, at den pågældende ønsker Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af, hvorvidt personen

er omfattet af loven eller ej.

Det foreslås i

stk. 9, 2. pkt.,

at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen kan anmode om at indhente de nødvendige oplys-

ninger fra den juridiske person til brug for sin afgørelse og

fastsætte en rimelig frist for modtagelsen af oplysningerne.

De oplysninger, der er nødvendige til brug for styrelsens

vurdering, vil bl.a. kunne vedrøre oplysninger om den juri-

diske persons platforms eller tjenestes primære anvendelse,

karakteristika og hvilke funktioner, som den juridiske person

tilbyder sine brugere på platformen. Herudover kan det være

relevant, at styrelsen indhenter oplysninger om platformens

brugerantal i Danmark i gennemsnit i det forgangne kalen-

derår til brug for styrelsens afgørelse.

Hvis den juridiske person, der har anmodet om afgørelsen,

ikke besvarer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anmod-

ning om indhentelse af oplysninger fyldestgørende og inden

for de af styrelsen angivne frister, vil styrelsen ikke umid-

delbart være i stand til at træffe afgørelse. Manglende afgø-

relse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forhindrer ik-

ke styrelsen i at åbne en tilsynssag over for den pågældende

juridiske person, hvis styrelsen vurderer, at der er grundlag

for at undersøge nærmere, om den pågældende juridiske

person er omfattet af den foreslåede lovs anvendelsesområ-

de, og ikke lever op til forpligtelserne i loven.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser er bindende

og kan ikke indbringes for Erhvervsministeriet eller anden

myndighed, jf. § lovforslagets § 11, stk. 4.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder den centrale be-

grebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.

De definerede begreber i bestemmelsen er ikke i dag define-

ret i dansk ret.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at definere ulovligt indhold, som

enhver form for indhold, som er i strid med den til enhver

tid gældende ret.

Ulovligt indhold kan f.eks. vedrøre ulovlige aktiviteter sås-

om deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn,

ulovlig deling af private billeder uden samtykke eller online-

stalking. Generelt vil der være tale om indhold, som er straf-

bart, men det kan også være indhold, som ikke er direkte

strafbelagt, som f.eks. overtrædelse af markedsføringslovens

bestemmelser om god markedsføringsskik.

Definitionen af ulovligt indhold inkluderer enhver form for

indhold, der er strafbart at eksponere for børn, men lovligt at

eksponere for voksne på platforme og tjenester, hvor indhol-

det er tilgængeligt for børn.

Ved gældende ret skal forstås lovgivning, som har virkning

i Danmark, dvs. det forhold, at tjenesteudbyderne, som om-

fattes af lovforslaget er lokaliseret uden for Danmark, påvir-

ker ikke afgrænsningen af retsområdet. Gældende ret skal

forstås som ikke at inkludere privatretlige anliggender, som

f.eks. indhold, der udgør et kontraktbrud. Dette skyldes, at

tjenesteudbydere ikke har nogle forudsætninger for at have

kendskab til de bagvedliggende kontrakter eller aftaler, som

bruddet skulle vedrøre.

Ved til enhver tid skal forstås, at det er uden betydning om

det indhold, som blev delt, ikke var ulovligt på tidspunktet

for delingen. Det centrale er, hvorvidt det er ulovligt på

tidspunktet for tjenesteudbyderens beslutning efter de fore-

slåede § 5, stk. 1, og § 7, stk. 4.

Anvendelsen af begrebet ulovligt indhold i den foreslåede

lov skal læses i sammenhæng med lex specialis, jf. § 2,

stk. 6, således at f.eks. overtrædelser af reglerne om online-

indholdsdelingstjenester i lov om ophavsret falder uden for

anvendelsesområdet for den foreslåede lov.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at definere en kommunikations-

platform, som en online platform, som med henblik på op-

nåelse af fortjeneste tilbyder besøgende at oprette en profil

og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består

i at muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig

og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,

ord, lyd, billeder, video eller på skrift.

At platformen er online indebærer, at interaktion på platfor-

men sker via internettet. Online platforme varierer i format

og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en

tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et web-

sted fra både stationære og bærbare computere og via en

app på mobile enheder, såsom tabletcomputere og smartpho-

nes. Platforme, som ydes ved hjælp af f.eks. telefax eller

telex er ikke omfattet af loven.

Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af

en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjeneste,

skal forstås således, at kommunikationsplatformen har et

kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er

af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der

skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at

en kommunikationsplatform godt kan have et kommercielt

sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksom-

hed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kom-

munikationsplatformen skal sigte mod at generere en om-

sætning. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder

ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og

juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne beta-

ling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan

f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang

til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app

køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste

ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommuni-

kationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe

premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt

eller årligt beløb.

Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en pro-

fil og udforske andre profiler. Brugeren kan således efter

registrering på platformen få adgang til at skabe sociale

relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også

har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller

ved at andre brugere følger brugerprofilen. “Venne”- eller

”følger”-netværket på platformen er typisk synligt for andre

brugere, og den primære sociale interaktion på platformen

består af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuer-

lig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én

selv. Det bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for

at falde ind under definitionen af kommunikationsplatform,

at brugere tilknytter sig med andre brugere.

Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af de-

finitionen af en kommunikationsplatform er, at en primær

funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for

brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentatio-

ner med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller

video. Dette skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning

ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at

trykke på en ”like”-knap på en anden brugers indhold på

platformen. Brugergenereret indhold gøres typisk let tilgæn-

geligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer

informationen, skal foretage sig andet for at give disse per-

soner adgang til den pågældende information.

Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun om-

fatter den del af en given kommunikationsplatform, som

opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning

til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tje-

neste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med

varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er

denne del ikke omfattet af loven.

Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er gen-

stand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv

kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere

at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks.

en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal

omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem bru-

gere, som udgør en mindre og rent accessorisk del, der er

knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journali-

stisk- eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen

i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funk-

tion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggø-

relsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I

visse tilfælde tilbyder virksomheder f.eks. salg af produkter

på sit websted som den primære funktion, men virksom-

heden giver også brugerne adgang til at kommunikere og

meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en

interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet,

som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikati-

onsmulighed, skal anses for en accessorisk del af webstedet,

som ikke udgør en kommunikationsplatform omfattet af lo-

ven.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at definere en individuel kommu-

nikationstjeneste som en tjeneste, der tilbyder kommunika-

tion via direkte beskeder, hvor afsenderen har forudbestemt

modtagerkredsen, herunder via SMS, MMS eller e-mail,

chat, uanset om en sådan tjeneste tilbydes online eller off-

line.

Forudsætningen for at kommunikationen kan anses for indi-

viduel er, at afsenderen har forudbestemt modtagerkredsen,

dvs. at den, der initierer kommunikationen har valgt, hvem

deltagerne er ved kommunikationens start eller ved senere

tilføjelse gennem f.eks. et invitationslink.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at definere lukket gruppe, som

en online gruppe, som kun tillader brugere at tilslutte sig,

dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,

ord, på skrift, lyd, billeder eller video i et forum gennem

invitation fra nuværende medlemmer af gruppen eller ved

godkendelse af en administrator. Kun medlemmer kan se

indhold i gruppen.

Bestemmelsen omfatter således også hemmelige grupper,

når disse har de samme karakteristika som lukkede grup-

per. Lukkede grupper adskiller sig fra åbne grupper, som

ikke stiller krav om godkendelse fra et nuværende medlem

eller en administrator for at deltage, og kunne se indhold i

gruppen.

Lukkede grupper skal ikke forstås som det samme som en

gruppebeskedtjeneste, eller andre tjenester, som udgør en

form for gruppechat.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at definere bruger, som enhver

profil oprettet af en juridisk eller fysisk person på en kom-

munikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.

Ved oprettelse af en profil skal forstås, at den juridiske

eller fysiske person afgiver kontaktoplysninger til tjeneste-

udbyderen, som tillader denne person at logge ind og benyt-

te kommunikationsplatformens eller gruppebeskedtjenestens

infrastruktur. Dette indebærer som oftest en registrerings-

procedure, som generelt omfatter tildeling af et brugernavn

og accept af visse regler i form af tjenesteudbyderens vilkår

og betingelser.

Det kræver ikke nødvendigvis, at brugeren aktivt skal tilføje

indhold på kommunikationsplatformen eller gruppebesked-

tjenesten. Det er tilstrækkeligt, at brugeren er registreret

og dermed har muligheden for at forbruge det indhold, der

tilbydes af tjenesteudbyderen.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at definere gruppebeskedtjeneste

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

som en online tjeneste som med henblik på opnåelse af

fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og

dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,

ord, lyd, billeder, video eller på skrift via direkte beskeder

i en gruppechat, hvor afsenderen kan tilføje eller acceptere

andre brugere som forudsætning for at deltage i gruppechat-

ten, eller hvor afsenderen kan tildele en administrator disse

rettigheder.

En gruppebeskedtjeneste vil kunne have flere af de samme

karakteristika som en individuel kommunikationstjeneste

har i og med, at tjenesten typisk vil blive anvendt til

kommunikation via direkte beskeder i chat. Der hvor grup-

pebeskedtjenester adskiller sig fra en individuel kommuni-

kationstjeneste er det forhold, at afsenderen i individuel-

le kommunikationstjenester har forudbestemt modtagerkred-

sen. Nogle gruppebeskedtjenester kan imidlertid opsættes

således, at brugere, som afsenderen ikke selv har udpeget

på forhånd til at deltage i chatten, kan ”banke på” og anmo-

de om at deltage i chatten. Herudover kan afsenderen af

en gruppebeskedtjeneste ofte udpege administratorer til at

moderere indhold i chatten og f.eks. tildele disse ene-rettig-

heder til at dele indhold i chatten.

Det forhold, at gruppebeskedtjenesten skal tilbydes af en

tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjeneste, skal

forstås således, at gruppebeskedtjenesten har et kommercielt

sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk

art, eller som er udført mod betaling. Der skal ikke nødven-

digvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en gruppebeskedtje-

neste godt kan have et kommercielt sigte i lovens forstand,

selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ik-

ke betegnes som kommerciel.

Gruppebeskedtjenesten skal sigte mod at generere en om-

sætning, og tilbyde ydelser eller produkter mod betaling

til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at pro-

movere sine ydelser eller produkter på gruppebeskedtjene-

sten. Tjenesteudbydere kan for eksempel opnå fortjeneste

ved at give virksomheder adgang til at købe medieplace-

ring med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover

kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine

brugere, som har adgang til gruppebeskedtjenesten uden be-

taling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber

for f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at tjenesteudbyderen skal opret-

te en procedure for behandling af anmeldelser om ulovligt

indhold, som skal give mulighed for, at enhver kan anmelde

indhold via kommunikationsplatformen eller gruppebesked-

tjenesten.

Ved enhver skal forstås, at alle skal kunne foretage anmel-

delse. Det er således ikke en forudsætning for at anmelde

indhold, at man er bruger på platformen eller tjenesten. På

flere kommunikationsplatforme er det f.eks. muligt at se

indhold på platformen, uden at man registrerer sig og logger

ind som bruger. I det tilfælde kan man som udefrakommen-

de have et ønske om at anmelde indhold på en platform som

ulovligt, men være afskåret fra det, da man ikke er oprettet

som bruger på platformen. Det kan f.eks. være tilfældet ved

brugeres forældre, der ønsker at anmelde indhold, som deres

barn er stødt på, eller som involverer deres barn.

Myndigheder har således også adgang til at bruge anmeldel-

sesfunktionen, som deres indgangskanal til tjenesteudbyde-

ren. Det kan f.eks. være et nyttigt værktøj for kontrolmyn-

digheder, som har svært ved at få tjenesteudbydere i tale,

og som ved benyttelsen af den foreslåede anmeldelsespro-

cedure vil kunne sikre sig, at tjenesteudbyderen tager stilling

til indhold, som myndigheden har mistanke om er ulovligt

inden for de foreslåede frister i § 5.

Det skal være muligt at anmelde via kommunikationsplat-

formen eller gruppebeskedtjenesten. Tjenesteudbyderen kan

således ikke stille krav om, at anmeldelse skal ske f.eks. via

fysisk post eller telefonopkald.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at anmeldelsesproceduren skal

være udformet således, at der ved hjælp af funktioner, som

er nemme at håndtere, og som er tilgængelige på ethvert

indhold på kommunikationsplatformen eller gruppebesked-

tjenesten kan indgives anmeldelser, der skal indeholde en

række elementer.

Tjenesteudbyderen skal sikre, at anmeldelsesfunktionerne er

nemme at håndtere. Det betyder, at den skal være bruger-

venlig i sit design og sprog og gøre det muligt for person-

er hurtigt at iværksætte de nødvendige trin for at foretage

en anmeldelse. Tjenesteudbyderen skal tillige sikre, at an-

meldelsesfunktionen ikke giver anmeldere unødvendige op-

lysninger eller indeholder unødvendigt mange trin, som er

tidskrævende og kan virke afskrækkende på personers ønske

om at anmelde indhold.

Det forhold at anmeldelsesfunktionerne skal være tilgænge-

lige på ethvert indhold tilsiger, at personer ikke skal søge

specifikt efter anmeldelsesfunktionen på platformen, men at

den altid er synlig og letgenkendelig på indholdet på plat-

formen eller tjenesten. Tjenesteudbyderen bestemmer selv

formatet og designet af anmeldelsesfunktionerne, men kan

med fordel integrere den i eventuelle eksisterende anmeldel-

sesfunktioner, som allerede findes på kommunikationsplat-

formen, eller gruppebeskedtjenesten for at sikre brugerven-

lighed.

De i stk. 1, 2. pkt., nr. 1-4, angivne punkter er udtømmende,

således at tjenesteudbyderen ikke må kræve flere oplysnin-

ger.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 1,

at anmeldelser skal in-

deholde en overordnet begrundelse for, hvorfor den pågæl-

dende person mener, at det pågældende indhold er ulovligt

indhold.

Personer, som ønsker at anmelde, skal angive en overordnet

begrundelse herfor. Ved overordnet skal forstås, at begrun-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

delsen ikke behøver at indeholde en henvisning til, hvilken

lovgivning, som personen mener, at det pågældende indhold

overtræder. Det er vil således f.eks. være tilstrækkeligt, at

begrundelsen indeholder en tilkendegivelse fra den pågæl-

dende person, hvor denne forklarer, hvad det er ved indhol-

det, som vurderes ulovligt.

Som eksempel kan nævnes et barn på 15 år, som har fået

tilsendt et uønsket billede af kønsdele, og begrunder sin

anmeldelse med, at de ikke ønsker at se dette billede, og

føler sig stødt af det.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 2,

at anmeldelser skal in-

deholde oplysninger, der gør det muligt at identificere det

ulovlige indhold.

Identifikation af indholdet kan f.eks. opnås ved et URL-link

(Uniform Resource Locators) og om nødvendigt yderligere

oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågælden-

de ulovlige indhold. I den forbindelse vil tjenesteudbyderen

med fordel kunne bidrage med vejledning i tilknytning til

anmeldelsesfunktionen i, hvordan personer f.eks. kan lokali-

sere et URL-link til indholdet og indsætte det i anmeldelses-

funktionen.

Eftersom anmeldelsesfunktionen skal figurere på ethvert

indhold, kan tjenesteudbyderen også vælge automatisk at

registrere det pågældende indhold, og derved identificere

det, uden anmelderen selv behøver at afgive oplysninger

herom.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 3,

at anmeldelser skal inde-

holde navn og e-mailadresse på den person, der indgiver

anmeldelsen.

Såfremt en myndighed benytter anmeldelsesfunktionen bør

myndigheden tilkendegive sig selv som myndighed over for

tjenesteudbyderen og afgive myndighedens navn og e-mai-

ladresse.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 4,

at anmeldelser skal inde-

holde en erklæring om, at anmelderen i god tro mener, at

oplysningerne og påstandene i anmeldelsen er nøjagtige og

fuldstændige.

Bestemmelsen har til formål at tilsikre, at anmeldelser afgi-

ves i god tro.

Det foreslås i

stk. 2,

at tjenesteudbyderen skal sikre, at det

fremgår tydeligt af anmeldelsesprocedurens funktioner, jf.

stk. 1, at anmeldelse sker i henhold til reglerne i denne lov.

Det er forventningen, at flere af de tjenesteudbydere, som

bliver omfattet af de foreslåede forpligtelser i loven, også vil

have anmeldelsesfunktioner, som er etableret af egen drift

til behandling af anmeldelser, efter tjenesteudbyderens egne

retningslinjer eller tjenestevilkår. Det skal derfor være nemt

for potentielle anmeldere at skelne mellem anmeldelse efter

tjenesteudbyderens egne retningslinjer og anmeldelse efter

de foreslåede forpligtelser i denne lov, da dette kan have

indflydelse på, hvilken funktion, som en person vælger at

benytte til anmeldelse. Dette skyldes navnlig, at der f.eks.

efter de foreslåede regler i denne lov gives adgang til at

anmode om efterprøvelse af tjenesteudbyderens beslutning

om fjernelse, blokering eller fastholdelse af indhold.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 1,

at indgives anmeldelse, som ikke

indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

skal tjenesteudbyderen hurtigst muligt og inden 24 timer

fra anmeldelsestidspunktet give anmelder oplysning om, at

anmeldelsen er ufuldstændig, og hvilke oplysninger, som

skal udfyldes for, at anmeldelsen anses for fyldestgørende.

Bestemmelsen vedrører det scenarie, hvor en person ikke

har udfyldt en anmeldelse korrekt dvs. undladt at give samt-

lige af de oplysninger, som er oplistet i stk. 1, 2. pkt., nr.

1-4. Tjenesteudbyderen vil således på fyldestgørende vis

skulle vejlede personen om, hvilke oplysninger, der skal til,

for at dennes anmeldelse bliver fuldstændig. Tjenesteudby-

deren må ikke afvise anmeldelsen som værende ufuldstæn-

dig, såfremt de manglende oplysninger ikke har betydning

for at tjenesteudbyderen kan træffe afgørelse.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 2,

at indgives anmeldelse, som ikke

indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

skal tjenesteudbyderen hurtigst muligt og inden for 24 timer

give anmelder oplysning om, at anmelder kan indgive en

anmeldelse til politiet over strafbart indhold og mod den,

der har delt det anmeldte indhold, og hvor anmelder kan få

yderligere oplysning om dette.

Tjenesteudbyderen kan f.eks. vejlede anmelderen om, at

vedkommende kan få yderligere information om anmeldelse

af et strafbart forhold på politiets hjemmeside: politi.dk/an-

meld-kriminalitet. Tjenesteudbyderen bør endvidere vejlede

anmelderen om, at anmeldelsen bør indgives til politiet hur-

tigst muligt.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 3,

at indgives anmeldelse, som ikke

indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

skal tjenesteudbyderen hurtigst muligt og inden for 24 timer

give anmelder oplysning om, at anmelderen kan foretage

en indberetning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf.

regler fastsat i medfør af § 13.

Bestemmelsen skal sikre, at tjenesteudbyderen giver anmel-

der oplysning om, at denne kan foretage en indberetning til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En anmelder vil f.eks.

kunne have et ønske om at foretage en indberetning over

tjenesteudbyderen, hvis anmelderen ikke har fået oplysnin-

gerne i stk. 3 i tide, eller i tilfælde, hvor anmelderen har fået

at vide, at dennes anmeldelse er ufuldstændig, jf. stk. 3, nr.

1, selvom anmelderen selv mener, at der er givet en grundig

begrundelse for anmeldelsen.

Det foreslås i

stk. 4, at

indgives anmeldelse, som indeholder

de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal tjenesteud-

byderen uden unødigt ophold give anmelder en kvittering

for modtagelse af anmeldelsen med følgende indhold.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Ved uden unødigt ophold skal forstås, at kvitteringen med

de indeholdte oplysninger stilles til rådighed uden forsinkel-

se og så hurtigt som muligt. Det indebærer endvidere, at

oplysningerne er kommet anmeldere i hænde på den e-mai-

ladresse, som anmelderen har angivet i henhold til § 4, stk.

1, 2. pkt., nr. 3.

Det afhænger af en konkret vurdering, om tjenesteudbyde-

ren har kvitteret rettidig. Fremsendelse af en kvittering for-

udsætter, at tjenesteudbyderen vurderer, om anmeldelsen

lever op til kravene i den forslåede § 4, stk. 1, nr. 1-4. Frem-

sendelse af en kvittering inden for en time vil almindeligvis

anses som rettidig. Tjenesteudbyderen kan ikke påberåbe sig

forsinkende forhold, som ligger inden for dennes rådigheds-

sfære. Dette omfatter tilsvarende underleverandører, f.eks.

arbejdsnedlæggelse.

Ifølge den foreslåede

stk. 4, nr. 1,

skal kvitteringen indehol-

de en beskrivelse af, hvordan anmeldelsen behandles, og

hvornår tjenesteudbyderens beslutning efter § 5 senest vil

foreligge.

Tjenesteudbyderen vælger selv, hvilke oplysninger og infor-

mation der stilles til rådighed for brugeren for at opfylde

dette. Tjenesteudbyderen skal dog oplyse om, at behandling

af anmeldelsen sker i henhold til reglerne i dette lovforslag

og ved iagttagelse af de i § 5 foreslåede frister, samt de mu-

lige udfald og konsekvenser af tjenesteudbyderens beslut-

ning om fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.

Ifølge den foreslåede

stk. 4, nr. 2,

skal tjenesteudbyderen

i kvitteringen for anmeldelsen give anmelderen oplysning

om, at anmelder kan indgive en anmeldelse til politiet over

strafbart indhold, og mod den, der har delt det anmeldte

indhold, og hvor anmelder kan få yderligere oplysninger om

dette.

Tjenesteudbyderen kan f.eks. vejlede anmelderen om, at

vedkommende kan få yderligere information om anmeldelse

af et strafbart forhold på politiets hjemmeside: politi.dk/an-

meld-kriminalitet. Tjenesteudbyderen bør endvidere vejlede

anmelderen om, at anmeldelsen bør indgives til politiet hur-

tigst muligt.

Ifølge den foreslåede

stk. 4, nr. 3,

skal tjenesteudbyderen i

kvitteringen for anmeldelsen give oplysning om, at tjeneste-

udbyderen ved beslutning om blokering eller fjernelse af det

anmeldte indhold opbevarer selve indholdet og oplysninger

om brugerprofilen, der delte indholdet, i 90 dage med hen-

blik på eventuel udlevering til politiet.

Bestemmelsen vedrører oplysningsforpligtelsen om opbeva-

ring. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den fore-

slåede § 5, stk. 7, hvorefter tjenesteudbyderen i forbindelse

med afgørelsen skal sikre det blokerede/fjernede indhold

samt alle relevante oplysninger om den pågældende bruger-

profil, der kan være med til at identificere brugeren, der har

delt indholdet. Der er således tale om samme hastesikring,

som når politiet i dag i forbindelse med en anmeldelse om

f.eks. ulovlig deling af nøgenbilleder på et socialt medie

anmoder tjenesteudbyderen om hastesikring, det vil sige en

såkaldt ”Preservation Request”, hvor tjenesteudbyderen an-

modes om at sikre ”Basic Subscriber Information”, ”Trans-

actional Information” og ”Content”.

Ifølge den foreslåede

stk. 4, nr. 4,

skal kvitteringen indehol-

de oplysning om, at anmelder kan foretage en indberetning

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i

medfør af § 13.

Tjenesteudbyderen skal i den forbindelse anvise anmelder til

det it-system, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

designeret til indberetninger efter regler fastsat i medfør af

den foreslåede § 13 og § 15, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at tjenesteudbyderen ikke er for-

pligtet til at behandle en anmeldelse, når tjenesteudbyderen

vurderer, at anmeldelsen åbenbart er grundløs.

Bestemmelsen tager sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra

at foretage behandling af åbenbart grundløse anmeldelser

fra f.eks. de samme anmeldere, som sker med en stor hyp-

pighed. Anmeldelser bør betragtes som åbenbart grundløse,

hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel

analyse, at anmeldelserne er grundløse.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne være relevant ved bots, som

autogenererer anmeldelser. Tjenesteudbyderens vurdering

vil kunne basere sig på mistænkelig forhold vedr. afsende-

ren, typen, indholdet eller hyppigheden af de modtagne an-

meldelser. Eksempler herpå at kan være f.eks. være et større

antal helt enslydende henvendelse fra samme afsender eller

anmeldelser, der vedrører åbenlyst lovligt indhold.

Det er op til tjenesteudbyderen selv, om denne vurderer, at

misbruget af anmeldelsesproceduren har en sådan karakter,

at tjenesteudbyderen vil træffe yderligere foranstaltninger

over for en bruger, som tjenesteudbyderen vurderer, misbru-

ger anmeldelsesproceduren.

Når der er tale om en anmeldelse, som åbenart er grundløs,

er tjenesteudbyderen heller ikke forpligtet til at opfylde §§

5-7.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at tjenesteudbyderen inden 24

timer fra anmeldelsestidspunktet oplyser anmelder om, at

dennes anmeldelse ikke vil blive behandlet med en begrun-

delse for, hvorfor anmeldelsen anses for åbenbart grundløs

og oplyser om muligheden for at foretage indberetning til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i med-

før af § 13.

Hvis tjenesteudbyderen vælger ikke at gennemføre en an-

meldelsesprocedure, fordi tjenesteudbyderen vurderer, at en

anmeldelse er åbenbart grundløs, skal tjenesteudbyderen

uden unødigt ophold oplyse anmelder om det. I den for-

bindelse er det ikke tilstrækkeligt, at tjenesteudbyderen op-

lyser den pågældende anmelder om, at der ikke vil blive

foretaget en behandling af anmeldelsen. Tjenesteudbyderen

skal også oplyse anmelder om, at behandling af anmeldelse

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ikke bliver gennemført, fordi tjenesteudbyderen vurderer,

at anmeldelserne enten genereres automatisk eller åbenbart

er grundløse. Herudover skal tjenesteudbyderen oplyse om

muligheden for at foretage en indberetning til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen.

Det foreslås i

stk. 6,

at tjenesteudbyderen skal sikre, at op-

lysninger om anmelder og den bruger, hvis indhold er gen-

stand for anmeldelsen ikke videregives til uvedkommende.

Det forudsættes, at anmelder bevarer sin anonymitet over

for den bruger, der delte det indhold, som er genstand for

anmeldelsen. Det er således kun tjenesteudbyderen, som

ved, hvem anmelder er. Dette flugter generelt med den ret til

anonymitet, som mange brugere har i dag, når de anmelder

indhold efter tjenesteudbydernes egne retningslinjer. Der-

med sikres, at anmeldere ikke afskrækkes fra at anmelde

ulovligt indhold, hvis det anmeldte indhold f.eks. er delt

af en bruger, som har en personlig relation til anmelder. Be-

stemmelsen tilsigter også at beskytte den bruger, der har delt

det indhold, som er genstand for anmeldelse anonymitet.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at tjenesteudbydere efter modtagelse af

en anmeldelse, jf. § 4, skal fjerne, blokere eller fastholde det

anmeldte indhold på baggrund af tjenesteudbyderens beslut-

ning om, hvorvidt der er tale om ulovligt indhold, jf. dog

stk. 6 og § 4, stk. 5.

Tjenesteudbydere tilpligtes at træffe beslutning på baggrund

af en vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold. Ulov-

ligt indhold defineres i § 3, stk. 1, nr. 1, som enhver form for

indhold, som er i strid med den til enhver tid gældende ret.

Tjenesteudbyderens beslutning vedrører kun tjenesteudby-

derens fjernelse, blokering eller fastholdelse af anmeldt ind-

hold på baggrund af tjenesteudbyderens egen vurdering af

indholdets lovlighed. Den endelige kompetence til at beslut-

te om indhold er ulovligt, tilfalder imidlertid alene de kom-

petente myndigheder og i sidste ende domstolene.

Tjenesteudbyderen kan vælge selv at foretage den vurde-

ring, som lægger til grund for beslutningen, eller f.eks. bede

en privat ekstern konsulent herom med den rette juridiske

ekspertise. Det er således ikke et krav, at de personer, som

foretager de vurderinger, der ligger til grund for tjenesteud-

byderens beslutning, er ansat hos tjenesteudbyderen. Der

kan også være tale om eksterne rådgivere. Tjenesteudbyde-

ren bærer imidlertid ansvaret for at leve op til forpligtelsen,

uanset om vurderingerne foretages af en ekstern rådgiver

eller af tjenesteudbyderen selv.

Hvis tjenesteudbyderen træffer beslutning om, at det an-

meldte indhold vurderes ulovligt, er det op til tjenesteudby-

deren selv at beslutte, hvorvidt indholdets karakter egner sig

bedst til blokering eller fjernelse.

Når indhold er blokeret, er det ikke længere tilgængeligt i

den relevante jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det

er dog stadig tilgængeligt i andre lande. Når indhold fjernes,

er det derimod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det

ikke længere er tilgængeligt nogle steder i verden.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis en tjenesteudbyder kan træffe

beslutning efter stk. 1 uden nærmere undersøgelse, skal fjer-

nelse, blokering eller fastholdelse af indholdet ske senest 24

timer fra anmeldelsestidspunktet, jf. dog stk. 6.

Bestemmelsen omfatter således de situationer, hvor det er

muligt for tjenesteudbyderen inden 24 timer at træffe beslut-

ning om fjernelse, blokering eller fastholdelse af indholdet.

Uden nærmere undersøgelse skal forstås som, at indholdets

lovlighed med rimelighed kan identificeres og vurderes af

en påpasselig erhvervsdrivende ved almindelig grundighed

og kendskab til gældende retsregler.

Meget indhold vil indeholde sprog, billeder eller video

som umiddelbart tillader tjenesteudbyderen at vurdere det

som ulovligt uden nærmere undersøgelse. Det kan f.eks.

være opfordring til vold eller overgrebsbilleder af børn,

overgrebsmateriale med børn eller dokumenterede seksuelle

overgreb mod børn.

Alt efter konteksten, som indholdet indgår i, vil indhold,

som tidligere har været vurderet af tjenesteudbyderen, umid-

delbart ikke kræve nærmere undersøgelse for tjenesteudby-

deren at træffe beslutning om igen.

Forpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse til at træffe

beslutning inden 24 timer fra anmeldelsestidspunktet, på-

virker ikke tjenesteudbyderens efterlevelse af anden lovgiv-

ning. F.eks. forudsætter ansvarsfrihed efter e-handelslovens

regler i § 16, at der reageres straks på ulovlig eller skadevol-

dende aktivitet, når der opnås kendskab herom. Tidsfristerne

i nærværende lovforslag fritager således ikke tjenesteudby-

deren for efterlevelse af anden lovgivning, herunder e-han-

delsloven.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis en tjenesteudbyder ikke kan

træffe beslutning efter stk. 1 uden nærmere undersøgelse,

skal tjenesteudbyderen senest 24 timer efter anmeldelses-

tidspunktet oplyse anmelder om, hvorfor indholdet kræver

nærmere undersøgelse og fjerne, blokere eller fastholde ind-

holdet på baggrund af en beslutning efter stk. 1 inden 7 dage

fra anmeldelsestidspunktet, jf. dog stk. 6.

Ved 7 dage skal forstås 7 kalenderdage.

Når tjenesteudbyderen oplyser anmelder om fravigelse af

24 timers fristen, skal der indgå en redegørelse for, hvorfor

indholdet kræver nærmere undersøgelse. I den forbindelse er

det ikke tilstrækkeligt blot at angive tidspres. Det kan f.eks.

være, at tjenesteudbyderen redegør for, hvilke forhold ved

indholdets karakter som bevirker, at vurdering af indholdet

kræver særlig juridisk undersøgelse.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 1,

at fristen i stk. 3 kan fraviges,

såfremt tjenesteudbyderen vurderer, at den bruger, der delte

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

det indhold, som er genstand for anmeldelsen, nærmere kan

belyse relevante faktuelle omstændigheder, som knytter sig

til indholdet.

Bestemmelsen imødekommer det tilfælde, hvor det er nød-

vendigt for tjenesteudbyderen at indhente oplysninger fra

den bruger, der delte indholdet, i det tilfælde at beslutning

om indholdets lovlighed er afhængig af informationer om

faktuelle omstændigheder. Sådanne faktuelle omstændighe-

der kunne f.eks. være at indholdet fremstår anerledes end

den bagvedliggende virkelighed.

Hvis brugeren ikke kommer med disse oplysninger skal tje-

nesteudbyderen stadig træffe beslutning inden for 14 dage.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 2,

at fristen i stk. 3 undtagelses-

vis kan fraviges i det tilfælde, at indholdets kompleksitet,

længde eller sprog bevirker, at tjenesteudbyderen ikke kan

overholde fristen i stk. 3.

Indhold kan f.eks. vurderes for komplekst, hvis tjenesteud-

byderens vurdering af indholdet lovlighed forudsætter særlig

juridisk eller anden faglig ekspertise inden for et særligt

fagligt felt. Indholdets længde og sprog kan f.eks. påvirke

tjenesteudbyderens mulighed for at overholde fristen i stk.

3, hvis der er tale om et længere tekstindhold på et ikke

udbredt sprog, hvor særlig tolkebistand påkræves.

Det foreslås i

stk. 5,

at hvis fristen i stk. 3 fraviges, jf. stk.

4, skal en tjenesteudbyder, inden 7 dage fra anmeldelsestids-

punktet, oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen om begrundelsen herfor og fjerne, blokere eller fast-

holde indholdet på baggrund af en beslutning efter stk. 1

inden 14 dage, jf. dog stk. 6.

Fristen på de 7 dage henviser til stk. 3. Der er således tale

om 7 kalenderdage fra modtagelse af en anmeldelse indgivet

efter § 4. Tjenesteudbyderen vil skulle oplyse anmelder og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om begrundelsen for

fravigelsen med udgangspunkt i de oplistede mulige grunde

i stk. 4 og stk. 6. Tjenesteudbyderen skal således redegøre

for, hvorfor det var nødvendigt at indhente oplysninger fra

den, der delte indholdet til brug for sin beslutning, eller

hvorfor indholdets kompleksitet, længde eller sprog bevirke-

de, at tjenesteudbyderen ikke kan overholde fristen i stk. 3.

Ved 14 dage skal forstås 14 kalenderdage.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at en tjenesteudbyder ikke er

forpligtet til at træffe beslutning efter stk. 1, såfremt det

indhold, der er genstand for anmeldelsen, bliver fjernet eller

blokeret inden beslutning træffes i henhold til de angivne

tidsfrister i stk. 2-4.

Bestemmelsen tager sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra

at foretage yderligere handlinger, såfremt andre foranstalt-

ninger medfører en blokering eller fjernelse af det ulovlige

indhold.

Foranstaltningerne kan f.eks. være frivillige eller i form af

et påbud fra en myndighed. Ved frivillige foranstaltninger

forstås f.eks. det tilfælde, hvor den bruger, som har delt det

pågældende indhold, der er genstand for anmeldelsen, selv

fjernet det. Det kan imidlertid også være det tilfælde, hvor

tjenesteudbyderen fjerner eller blokerer indholdet i henhold

til egne retningslinjer, eller hvis en administrator, som er

tildelt rettigheder til at blokere eller fjerne indhold, vælger at

fjerne indholdet.

Henvisningen til tidsfristerne i stk. 2-4 skal forstås som, at

der skal tages hensyn til, hvor i forløbet tjenesteudbyderen

er i sin beslutningsproces efter § 5. Det vil sige, at hvis

tjenesteudbyderen påtænker at træffe beslutning inden for

24 timer, så skal fjernelse eller blokering grundet andre

foranstaltninger være sket inden da. Hvis tjenesteudbyderen

derimod har fraveget fristen i stk. 3 og påtænker at træffe

beslutning inden 14 dage, så skal fjernelse eller blokering

ske grundet andre foranstaltninger inden da.

Såfremt det ulovlige indhold bliver blokeret eller fjernet

inden tjenesteudbyderen træffer beslutning efter § 5, stk. 1,

er tjenesteudbyderen ikke forpligtet til at opfylde §§ 6 og

7. Dette skyldes, at forpligtelserne i §§ 6 og 7 kun bliver

udløst, når der træffes beslutning efter § 5, stk. 1

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at undlader en tjenesteudbyder

at træffe beslutning, jf. 1. pkt. skal tjenesteudbyderen uden

unødigt ophold oplyse anmelder og Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen om, at anmeldelsen ikke vil blive behandlet

i dette tilfælde og begrundelsen herfor.

Tjenesteudbyderen skal i begrundelsen angive, hvilke foran-

staltninger, som ligger til grund for, at tjenesteudbyderen har

indstillet sin behandling af anmeldelsen og derfor ikke vil

træffe beslutning efter § 5, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 7, 1. pkt.,

at indhold, der fjernes eller

blokeres af en tjenesteudbyder efter denne lov samt oplys-

ninger om brugeren, der delte indholdet, skal opbevares af

tjenesteudbyderen i 90 dage efter, at tjenesteudbyderen har

fjernet eller blokeret indholdet.

Det er ud fra et efterforskningsmæssigt perspektiv centralt,

at tjenesteudbydere opbevarer det ulovlige indhold samt op-

lysninger om brugerprofilen, der delte indholdet, i 90 dage

efter, at det ulovlige indhold er fjernet eller blokeret fra plat-

formen. Herved sikres politiets mulighed for at kunne frem-

skaffe det pågældende indhold, og oplysninger der kan være

med til at identificere gerningsmanden, såfremt forholdet

efterfølgende anmeldes til politiet. Fristen for opbevarings-

perioden løber fra tidspunktet, hvor det anmeldte indhold

enten blokeres eller fjernes, jf. § 5, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 7, 2. pkt.,

at hvis politiet skønner det nød-

vendigt, kan politiet pålægge en tjenesteudbyder at opbevare

indholdet i et længere tidsrum.

Hvis politiet skønner, at det er nødvendigt, kan tjenesteud-

byderen opbevare det anmeldte indhold i længere tid end

de 90 dage. Sådanne tilfælde kan f.eks. foreligge, hvis

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

politiet har behov for længere tid af hensyn til indhentel-

se af retskendelse (editionskendelse) og evt. en internatio-

nal retshjælpsanmodning. Sagsbehandlingstiden hos politiet

og anklagemyndigheden ved indhentelse af oplysninger fra

tjenesteudbydere afhænger af, hvilke oplysninger der øns-

kes indhentet, samt i hvilket land tjenesteudbyderen hører

hjemme. Politiet kan f.eks. indhente visse profiloplysninger

fra nogle udenlandske tjenesteudbydere uden retskendelse,

mens andre oplysninger eller andre udenlandske tjenesteud-

bydere enten kræver en dansk editionskendelse eller en in-

ternational retshjælpsanmodning med en dansk editionsken-

delse. Derudover kan politiet have behov for, at tjenesteud-

byderen opbevarer det anmeldte indhold og oplysninger om

brugerprofilen, der delte indholdet, i længere tid en 90 dage,

hvis anmeldelsen til politiet sker kort før ”90-dages fristen”.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at en tjenesteudbyder skal uden unødigt

ophold oplyse anmelderen om sin beslutning efter § 5, stk.

1, og begrundelsen herfor.

Ved begrundelsen herfor skal forstås den lovgivning, som

tjenesteudbyderen primært har vurderet indholdets lovlighed

ud fra. Det er i den forbindelse ikke et krav, at tjenesteud-

byderen angiver en specifik bestemmelse i den pågældende

lov.

Det foreslås i

stk. 2,

at træffer en tjenesteudbyder beslutning

efter § 5, stk. 1, om at fjerne eller blokere det anmeldte

indhold, skal tjenesteudbyderen ud over oplysningerne i stk.

1 uden unødigt ophold oplyse anmelder om det territoriale

anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det an-

meldte indhold.

Bestemmelsen indebærer, at anmelder skal oplyses om,

hvorvidt indholdet er blevet fjernet eller blokeret, samt hvad

dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere til-

gængeligt i den relevante jurisdiktion, dvs. inden for Dan-

mark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når

indhold fjernes, er det derimod fjernet fra samtlige jurisdik-

tioner, dvs. at det ikke længere er tilgængeligt nogle steder i

verden.

Det foreslås i

stk. 3,

at træffer en tjenesteudbyder beslutning

efter § 5, stk. 1, om at fastholde det anmeldte indhold, skal

tjenesteudbyderen ud over oplysningerne i stk. 1 uden unø-

digt ophold oplyse anmelder om, hvorledes tjenesteudbyde-

ren kan anmodes om at efterprøve sin beslutning, jf. § 7, stk.

2, nr. 1, såfremt der er adgang hertil, jf. § 7, stk. 3, og om

muligheden for at foretage indberetning til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.

Tjenesteudbyderen skal oplyse anmelder om forudsætnin-

gerne for at få efterprøvet sin beslutning samt andre oplys-

ninger om efterprøvelsesproceduren i § 7, f.eks. de mulige

udfald m.m. af en efterprøvelsesprocedure.

Efter den foreslåede § 13 kan erhvervsministeren fastsætte

regler om adgangen til at foretage indberetning over de

foreslåede §§ 4-7. Dette vil bl.a. indebære, at der kan indbe-

rettes om mangler ved selve anmeldelsesproceduren i § 4,

dvs. selve udformningen af denne procedure, herunder det

forhold, at tjenesteudbyderen generelt ikke har gjort proce-

duren lettilgængelig eller brugervenlig. Der kan endvidere

indberettes om konkrete tilfælde, hvor oplysningskravene i

§§ 4-7 ikke er blevet efterlevet over for den pågældende

anmelder eller den bruger, der har delt indhold. Det kan

f.eks. være en indberetning om, at tjenesteudbyderen ikke

har givet fyldestgørende oplysninger inden for de i bestem-

melserne fastsatte tidsfrister.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at træffer en tjenesteudbyder

beslutning efter § 5, stk. 1, om at fjerne eller blokere det an-

meldte indhold, skal tjenesteudbyderen uden unødigt ophold

oplyse den bruger, der får fjernet eller blokeret sit indhold,

om beslutningen og begrundelsen herfor.

Baggrunden for beslutning skal angives, dvs. hvilken lov-

givning tjenesteudbyderen har vurderet sin beslutning ud

fra. Tjenesteudbyderen forpligtes i den forbindelse ikke til at

oplyse en specifik lovbestemmelse. Det vil være tilstrække-

ligt at oplyse om den relevante lov.

Det forudsættes, at databeskyttelsesforordningens regler om

underretning af registrerede personer også iagttages, i det

omfang der behandles personoplysninger ved hjælp af au-

tomatisk databehandling ved f.eks. modtagelse af en anmel-

delse og ved indsamling af (formodet ulovligt) indhold, jf.

forordningens artikler 13 og 14. Det vil sige, at der efter

omstændighederne kan være pligt til underretning af både

anmelderen, brugeren og eventuelle personer, som måtte

være nævnt i det indsamlede indhold fra tjenesten.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt., nr. 1,

at en tjenesteudbyder

herudover uden unødigt ophold skal oplyse om det territori-

ale anvendelsesområde for fjernelse eller blokering af det

anmeldte indhold.

Bestemmelsen indebærer, at den, der delte indholdet skal

oplyses om, hvorvidt indholdet er blevet fjernet eller bloke-

ret, samt hvad dette betyder. Når indhold blokeres er det

ikke længere tilgængeligt i den relevante jurisdiktion, dvs.

inden for Danmark, men det er stadig tilgængeligt i andre

lande. Når indhold fjernes, er det derimod fjernet fra samt-

lige jurisdiktioner, dvs. at det ikke længere er tilgængeligt

nogle steder i verden.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt., nr. 2,

at en tjenesteudbyder

herudover uden unødigt ophold skal oplyse om hvorledes

tjenesteudbyderen kan anmodes om at efterprøve beslutnin-

gen, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, såfremt der er adgang hertil, jf. § 7,

stk. 3.

Tjenesteudbyderen skal oplyse den, der delte indholdet om

forudsætningerne for at få efterprøvet sin beslutning samt

andre oplysninger om efterprøvelsesproceduren i § 7, f.eks.

de mulige udfald m.m. af en efterprøvelsesprocedure.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt., nr. 3,

at en tjenesteudbyder

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

herudover uden nødigt ophold skal oplyse om muligheden

for at foretage indberetning til Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 13.

Efter den foreslåede § 13 kan erhvervsministeren fastsætte

regler om adgangen til at foretage indberetning om mang-

lende efterlevelse af de foreslåede §§ 4-7. Dette indebærer

bl.a., at der vil kunne foretages indberetninger om mangler

ved selve anmeldelsesproceduren i § 4, dvs. selve udform-

ningen af denne procedure, herunder det forhold, at tjeneste-

udbyderen generelt ikke har gjort proceduren lettilgængelig

eller brugervenlig. Der kan endvidere indberettes om kon-

krete tilfælde, hvor oplysningskravene i de foreslåede §§ 4-7

ikke er blevet efterlevet over for den pågældende anmelder

eller den, der har delt indhold. Det kan f.eks. være en ind-

beretning om, at tjenesteudbyderen ikke har givet fyldestgø-

rende oplysninger inden for de i bestemmelserne fastsatte

tidsfrister.

Til § 7

Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere

til at efterprøve deres egne beslutninger om, hvorvidt an-

meldt indhold på deres kommunikationsplatform eller, grup-

pebeskedtjeneste er ulovligt.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at tjenesteudbydere skal oprette

en procedure for efterprøvelse af sine beslutninger efter § 5,

stk. 1.

Tjenesteudbyderens beslutning vedrører kun tjenesteudby-

derens nedtagning eller fastholdelse af anmeldt indhold på

baggrund af tjenesteudbyderens egen vurdering af indhol-

dets lovlighed. Den endelige kompetence til at vurdere om

indhold er ulovligt, tilfalder imidlertid alene de kompetente

myndigheder og i sidste ende domstolene.

Tjenesteudbyderen kan vælge selv at foretage vurderingen,

eller bede andre herom. Det er således ikke et krav, at de

personer, som foretager behandling af anmeldelsen og træf-

fer beslutning om blokering eller fjernelse er ansat hos tjene-

steudbyderen eller hos eksterne rådgivere. Tjenesteudbyde-

ren bærer imidlertid ansvaret for at leve op til forpligtelsen,

uanset om vurderingen foretages af en ekstern rådgiver.

Hvis tjenesteudbyderen vurderer det anmeldte indhold som

ulovligt, er det op til tjenesteudbyderen selv at vurdere,

hvorvidt indholdets karakter egner sig bedst til blokering

eller fjernelse, herunder om det i øvrigt strider mod tjeneste-

udbyderens retningslinjer.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at efterprøvelsesproceduren

skal være udformet således, at brugere, der har fået fjernet

eller blokeret deres indhold og anmeldere nemt kan anmode

tjenesteudbyderen om efterprøvelse ved hjælp af funktioner,

som er tilgængelige og som er nemme at håndtere.

Der stilles ikke formkrav til udformningen af efterprøvelses-

proceduren. Tjenesteudbydere skal imidlertid sikre, at de

anmeldere og brugere, der har fået fjernet sit indhold, som

har adgang til efterprøvelse nemt kan se, hvor og hvordan

denne anmodning skal fremføres til tjenesteudbyderen. I den

forbindelse kan tjenesteudbyderen f.eks. med fordel i sin

beslutning efter § 5, stk. 1, give nærmere informationer om,

hvor anmodning om efterprøvelse kan ske, f.eks. via et link.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at disse funktioner skal give

mulighed for anmodning om efterprøvelse via kommunikati-

onsplatformen eller gruppebeskedtjenesten.

Tjenesteudbyderen kan således ikke stille krav om, at an-

modning om efterprøvelse skal ske f.eks. via fysisk post. Li-

geledes kan anmodning om efterprøvelse heller ikke ske ved

telefonopkald.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at en tjenesteudbyder skal efter-

prøve sin beslutning, jf. dog stk. 3, hvis en anmelder inden

for to uger efter modtagelse af tjenesteudbyderens beslut-

ning efter § 5, stk. 1, om at fastholde det anmeldte indhold,

anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens beslutning.

En anmodning skal anses for tilstrækkelig, når anmelder an-

moder om efterprøvelse via den funktion, som tjenesteudby-

deren har anvist, at anmodning skal ske igennem. Tjeneste-

udbyderen kan således ikke stille krav til, at anmelder skal

begrunde sin anmodning. Hvis der er tale om en anmelder,

som ikke er bruger på den pågældende kommunikations-

platform eller gruppebeskedtjeneste kan tjenesteudbyderen

benytte de kontaktoplysninger, som anmelder har oplyst i

forbindelse med sin anmeldelse efter § 4 til brug for kom-

munikationen med anmelder om efterprøvelsesproceduren.

Ved modtagelse skal forstås, når tjenesteudbyderens beslut-

ning er tilgængelig. Det er således ikke afgørende, at modta-

geren af beslutningen har gjort sig bekendt med den.

Anmodning om efterprøvelse af beslutningen berører ikke

anmelders muligheder for at anmelde indhold som vurde-

res ulovligt parallelt eller efterfølgende til politiet i overens-

stemmelse med øvrig lovgivning.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at en tjenesteudbyder skal efter-

prøve sin beslutning, når den bruger, der fik fjernet eller

blokeret sit indhold af tjenesteudbyderen inden for to uger

efter modtagelse af tjenesteudbyderens beslutning efter §

5, stk. 1, anmoder om efterprøvelse af tjenesteudbyderens

beslutning.

En anmodning skal anses for tilstrækkelig, når den bruger,

der fik fjernet eller blokeret sit indhold, anmoder om efterpr-

øvelse via den funktion, som tjenesteudbyderen har anvist,

at anmodning skal ske igennem. Tjenesteudbyderen kan

således ikke stille krav til, at brugeren skal begrunde sin

anmodning.

Ved modtagelse skal forstås, når tjenesteudbyderens beslut-

ning er tilgængelig. Det er således ikke afgørende, at modta-

geren af beslutningen har gjort sig bekendt med den.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 3,

at en tjenesteudbyder kan kun tilpligtes

at efterprøve sin beslutning efter § 5, stk. 1, én gang.

Bestemmelsen sikrer, at anmelder og den bruger, der fik

fjernet sit indhold ikke gentagende gange, kan få efterprøvet

tjenesteudbyderens beslutning, og sikrer herved en balance

mellem på den ene side hensynet til anmelder og den bruger,

der fik fjernet sit indhold og på den anden side hensynet til

tjenesteudbyderens ressourcer.

Bestemmelsen medfører, at den bruger, der får fjernet eller

blokeret sit indhold som følge af tjenesteudbyderens beslut-

ning efter stk. 4, ikke har mulighed for at anmode tjeneste-

udbyderen om efterprøvelse af dennes beslutning, eftersom

tjenesteudbyderen allerede vil have foretaget en efterprøvel-

se af sin beslutning efter § 5, stk. 1, uden, at den, der delte

indholdet, var bevidst herom.

Det foreslås i

stk. 4,

at en tjenesteudbyder inden 7 dage

fra anmeldelsestidspunktet efter stk. 2 skal fjerne, blokere

eller fastholde det pågældende indhold på baggrund af en

beslutning om at fastholde eller ændre sin beslutning efter §

5, stk. 1, jf. dog stk. 9.

For at efterprøvelsesadgangen har en reel værdi for bruger-

ne, er det en forudsætning, at efterprøvelsen sker inden for

en kort periode. En periode på 7 dage sikrer på den ene side,

at tjenesteudbyderen kan nå at efterprøve beslutningen, og

på den anden side at evt. nedtaget indhold ikke har mistet

sin aktualitet ved genplacering.

Tjenesteudbyderens forpligtelse til at træffe beslutning er

med forbehold for den foreslåede bestemmelse i stk. 9. Her-

efter er tjenesteudbyderen ikke forpligtet til at træffe beslut-

ning efter § 7, stk. 4, hvis der forinden træffes andre foran-

staltninger, som medfører blokering eller fjernelse af det

pågældende indhold.

Ved 7 dage skal forstås 7 kalenderdage.

Det foreslås i

stk. 5,

at en tjenesteudbyder i forbindelse

med sin beslutning efter stk. 4 skal oplyse den, som har

anmodet om efterprøvelse, jf. stk. 2, om sin nye beslutning

og begrundelsen herfor.

Tjenesteudbyderen skal oplyse anmoder, dvs. enten anmel-

der eller den, bruger, der fik fjernet sit indhold om ændring

eller fastholdelse af sin beslutning. Tjenesteudbyderen skal i

begrundelsen herfor angive det lovgrundlag, som tjenesteud-

byderen har vurderet sin beslutning ud fra.

Det foreslås i

stk. 6,

at hvis en tjenesteudbyders beslutning

efter stk. 4 indebærer fjernelse eller blokering af det anmeld-

te indhold, skal tjenesteudbyderen, ud over oplysningerne i

stk. 5, oplyse anmelder om det territoriale anvendelsesområ-

de for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold.

Bestemmelsen indebærer, at tjenesteudbyderen oplyser an-

melderen om, det territoriale anvendelsesområde. Når ind-

hold blokeres er det ikke længere tilgængeligt i den relevan-

te jurisdiktion, dvs. inden for Danmark, men det er stadig

tilgængeligt i andre lande. Når indhold fjernes, er det deri-

mod fjernet fra samtlige jurisdiktioner, dvs. at det ikke læn-

gere er tilgængeligt nogle steder i verden.

Det foreslås i

stk. 7,

at hvis en tjenesteudbyders beslutning

efter stk. 4 indebærer fjernelse eller blokering af det anmeld-

te indhold, skal tjenesteudbyderen oplyse den bruger, der

får fjernet eller blokeret sit indhold, om sin beslutning og

begrundelsen herfor samt det territoriale anvendelsesområde

for fjernelse eller blokering af det anmeldte indhold og om

muligheden for at foretage en indberetning til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, jf. § 13.

Bestemmelsen indebærer, at brugeren skal oplyses om,

hvorvidt indholdet er blevet fjernet eller blokeret samt hvad

dette betyder. Når indhold blokeres er det ikke længere til-

gængeligt i den relevante jurisdiktion, dvs. inden for Dan-

mark, men det er stadig tilgængeligt i andre lande. Når

indhold fjernes, er det derimod fjernet fra samtlige jurisdik-

tioner, dvs. at det ikke længere er tilgængeligt nogle steder i

verden.

Bestemmelsen indebærer, at tjenesteudbyderen skal oplyse

brugeren om muligheden for at foretage en indberetning til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt oplyse brugeren

om, at der forefindes nærmere oplysninger herom på Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, som tjeneste-

udbyderen skal angive adressen på. Bestemmelsen sikrer

dermed, at brugeren får oplysning om, at det er muligt at fo-

retage en indberetning til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen. Brugeren kan foretage en indberetning til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen om en række forhold, jf. § 13, her-

under en indberetning om mangler ved tjenesteudbyderens

efterprøvelse af sin beslutning i henhold til § 7.

Det foreslås i

stk. 8,

at hvis en tjenesteudbyders beslutning

efter stk. 4 indebærer, at indhold, som er fjernet eller blo-

keret ved tjenesteudbyderens beslutning efter § 5, stk. 1,

vurderes lovligt af tjenesteudbyderen, skal tjenesteudbyde-

ren oplyse anmelderen om sin beslutning efter stk. 4 og

begrundelsen herfor samt om muligheden for at foretage

en indberetning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf.

regler fastsat i medfør af § 13.

Bestemmelsen indebærer, at tjenesteudbyderen i sin begrun-

delse vil skulle oplyse om, hvilket lovgrundlag, som tjene-

steudbyderen har henholdt sig til i dets beslutning. Det vil i

den forbindelse være tilstrækkeligt at henvise til en lov og

ikke specifikke paragraffer. Eftersom tjenesteudbyderen kun

er forpligtet til at gennemføre en efterprøvelsesprocedure

én gang, jf. stk. 3 vil den, der får fjernet eller blokeret sit

indhold som følge af tjenesteudbyderens beslutning efter

stk. 4, ikke have mulighed for at anmode tjenesteudbyderen

om efterprøvelse af dennes beslutning, eftersom tjenesteud-

byderen allerede vil have foretaget en efterprøvelse af sin

beslutning efter § 5, stk. 1, uden, at den, der delte indholdet

var bevidst herom.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 9, 1. pkt.,

at en tjenesteudbyder ikke er

forpligtet til at træffe beslutning efter stk. 4, såfremt det

indhold, der er genstand for anmeldelsen bliver fjernet eller

blokeret inden beslutning efter stk. 4 træffes.

Bestemmelsen tager sigte på at frigive tjenesteudbyderen fra

at foretage yderligere handlinger, såfremt andre foranstalt-

ninger medfører en blokering eller fjernelse af det ulovlige

indhold.

Foranstaltningerne kan f.eks. være frivillige eller som et

påbud fra en myndighed. Ved frivillige foranstaltninger for-

stås f.eks. det tilfælde, hvor den bruger, som har delt det

pågældende indhold, der er genstand for anmeldelsen, selv

har fjernet dette. Det kan f.eks. også være det tilfælde, hvor

tjenesteudbyderen fjerner eller blokerer indholdet i henhold

til egne retningslinjer, eller hvis en administrator er tildelt

rettigheder til at blokere eller fjerne det.

Det foreslås i

stk. 9, 2. pkt.,

at tjenesteudbyderen uden unø-

digt ophold oplyser den, der har anmodet om efterprøvelse

efter stk. 2 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at

anmeldelsen ikke vil blive behandlet i dette tilfælde og be-

grundelsen herfor.

Tjenesteudbyderen skal i begrundelse angive om, hvilke for-

anstaltninger, som ligger til grund for, at tjenesteudbyderen

har indstillet sin behandling.

Det foreslås i

stk. 10,

at indebærer en tjenesteudbyders be-

slutning efter stk. 4, at tjenesteudbyderens beslutning efter

§ 5, stk. 1 om at fjerne eller blokere indhold ændres, skal

tjenesteudbyderen genplacere indholdet, medmindre tjene-

steudbyderen fjerner eller blokerer indholdet efter andre for-

anstaltninger.

Bestemmelsen sigter på at imødekomme det tilfælde, hvor

tjenesteudbyderen i sin efterprøvelsesprocedure finder frem

til, at tidligere nedtaget indhold ikke er ulovligt alligevel, og

tjenesteudbyderen derfor ændrer sin tidligere beslutning om

at fjerne eller blokere indholdet.

Ved genplacering skal forstås, at indholdet bliver indsat på

den samme placering og i den samme udformning, som det

fremstod på platformen eller tjenesten forud for tjenesteud-

byderens afgørelse om at fjerne eller blokere det efter den

foreslåede § 5, stk. 1.

Genplaceringen forhindrer imidlertid ikke tjenesteudbyderen

i at fjerne eller blokere indholdet efter egne retningslinjer

eller tjenestevilkår.

Til § 8

Der findes ikke i dag regler, som forpligter tjenesteudbydere

til at sende gennemsigtighedsrapporter til en tilsynsmyndig-

hed inden for en fastsat frist vedrørende deres indholdsmo-

deration og håndtering af anmeldelser over ulovligt indhold

m.m. Der findes heller ikke i dag et krav om, at sådanne

rapporter skal offentliggøres eller være tilgængelige på tje-

nesteudbyderens hjemmeside.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at tjenesteudbydere 1 gang om

året skal udarbejde en rapport på dansk eller engelsk.

Bestemmelsen stiller således krav om, at der hvert år udar-

bejdes en ny rapport. Rapporten skal udarbejdes på engelsk

eller dansk, men tjenesteudbyderen kan vælge at få rappor-

ten oversat til flere sprog. Dette kan særligt være relevant i

forbindelse med tilgængeliggørelse af rapporten på tjeneste-

udbyderens eget websted, jf. stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at rapporten skal indeholde en

række oplysninger. Listen er udtømmende.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 1,

at hvis en tjenesteudby-

der har sat foranstaltninger i værk for at forhindre ulovligt

indhold på sin kommunikationstjeneste, skal der indgå en

beskrivelse heraf i rapporten.

Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som det fore-

slås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag,

men vedrører de foranstaltninger, som tjenesteudbyderen

foretager efter deres egne retningslinjer og politikker af

egen drift. Foranstaltninger skal forstås bredt, og rapporten

skal dermed indeholde en beskrivelse af de retningslinjer

og interne politikker, som tjenesteudbyderen foretager ind-

holdsmoderation ud fra, samt en beskrivelse af de konkrete

tiltag, som tjenesteudbyderen iværksætter for at forhindre

ulovligt indhold på deres platform. Beskrivelsen er dermed

begrænset til foranstaltninger relateret til ulovligt indhold,

og omfatter således ikke foranstaltninger relateret til skade-

ligt eller krænkende indhold.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 2,

at hvis en tjenesteudbyder

anvender algoritmer til klassificering af indhold, der skal

fjernes eller blokeres, skal rapporten indeholde en beskrivel-

se af type og omfang heraf samt driftsprincipper for de al-

goritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassificering,

herunder generelle oplysninger om de anvendte træningsda-

ta.

Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som det fore-

slås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag,

men vedrører de foranstaltninger, som tjenesteudbyderen

foretager efter tjenesteudbyderens egne retningslinjer og po-

litikker af egen drift. Tjenesteudbyderen skal oplyse, hvor-

vidt de anvender algoritmer til klassificering af indhold, der

skal fjernes eller blokeres. Algoritmer til klassificering kan

f.eks. være teknologi, som bearbejder indhold efter bestemte

mønstre, f.eks. visuelle, verbale eller lydfiler, som svarer til

det, teknologien er blevet indstillet til at identificere. Det

kan f.eks. være særlig ord, der kan kædes sammen med

terrorindhold.

Såfremt tjenesteudbyderen benytter sådanne algoritmer, skal

typen og omfang beskrives samt driftsprincipper for proce-

durerne. Det kan f.eks. være intern vejledning eller instruk-

ser, som tjenesteudbyderen har udstukket til sine egne in-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

geniører eller programmører, der udvikler de teknologier,

som tjenesteudbyderen anvender til overvågning og filtre-

ring af indhold på sin kommunikationsplatform eller grup-

pebeskedtjeneste. Det kan f.eks. dreje sig om en beskrivelse

af genkendelsesteknologi, som tjenesteudbyderen benytter

til at fremfinde og blokere eller fjerne indhold samt hvil-

ke sikkerhedsforanstaltninger, som tjenesteudbyderen har

iværksat for at imødekomme utilsigtede udfald i fjernelse af

blokering af indhold, som ikke involverer manuel behand-

ling. Herudover kan beskrivelsen indeholde oplysninger om,

hvordan nøjagtighed, hastighed og tilgængeligheden af træ-

ningsdata sikres hos tjenesteudbyderen.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 3,

at hvis en tjenesteudbyder

har metoder og kontrolprocedurer for tjenesteudbyderens

vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold, skal der

indgå en beskrivelse heraf i rapporten.

Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som tjeneste-

udbyderen tillægges ved dette lovforslag, men vedrører de

metoder og kontrolprocedurer for, tjenesteudbyderens vur-

dering af, om der er tale om ulovligt indhold efter tjeneste-

udbyderens egne retningslinjer og politikker af egen drift.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 4,

at hvis en tjenesteudby-

der har truffet foranstaltninger for at sikre, at kontraktlige

bestemmelser om, hvilket indhold, der må deles på tjenesten

mellem tjenesteudbyderen og dennes brugere ikke overtræ-

des, skal der indgå en beskrivelse heraf i rapporten.

Bestemmelsen vedrører ikke de forpligtelser, som tjeneste-

udbyderen tillægges ved dette lovforslag, men vedrører de

metoder og kontrolprocedurer for, tjenesteudbyderens vur-

dering af, om der er tale om ulovligt indhold efter tjeneste-

udbyderens egne retningslinjer og politikker af egen drift.

Herudover menes der med kontraktretlige bestemmelser, de

kontrakt- eller tjenestevilkår, som en bruger typisk indvilli-

ger i ved brug af tjenesteudbyderens platform eller tjenes-

te. Disse vil ofte indeholde oplysninger fra tjenesteudbyde-

ren om, hvorledes udbyderen håndterer ulovligt indhold, og

de rettigheder, som brugeren har til f.eks. oplysning i forbin-

delse med fjernelse eller blokering eller brugeres mulighe-

der for at anfægte en beslutning om nedtagning. Ligeledes

kan kontrakt- eller tjenestevilkårene indeholde tilkendegi-

velser fra tjenesteudbyderen om, at brugeren ikke må benyt-

te kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten

til at lægge ulovligt indhold op, og hvad konsekvenserne

er, hvis brugeren ikke følger dette. Tjenesteudbyderen skal

i sin beskrivelse af, om kontraktlige bestemmelser mellem

tjenesteudbyderen og brugeren er blevet overtrådt, således

redegøre for, hvorledes og i hvilken udstrækning tjeneste-

udbyderen efterlever sine egne kontrakt- eller tjenestevil-

kår. Herudover skal tjenesteudbyderen redegøre for, om den

pågældende platforms eller tjenestes brugere eller f.eks.

udvalgte brugere behandles uens af tjenesteudbyderen ved

overholdelsen af kontrakt- eller tjenestevilkårene.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 5,

at hvis en tjenesteudbyder

træffer foranstaltninger over for brugere, der har delt ind-

hold, som af tjenesteudbyderen bliver fjernet eller blokeret

af egen drift eller ved beslutning efter denne lov, skal der

indgå en beskrivelse heraf i rapporten.

Nærværende lovforslag indeholder ikke forpligtelser om, at

tjenesteudbydere skal foretage skridt over for den bruger,

der får fjernet eller blokeret sit indhold enten efter tjeneste-

udbyderens egne retningslinjer og tjenestevilkår eller efter

de foreslåede regler i denne lov. Tjenesteudbydere vil imid-

lertid af egen drift kunne træffe foranstaltninger over for en

bruger, som én eller flere gange har delt indhold, der af tje-

nesteudbyderen vurderes ulovligt, eller som tjenesteudbyde-

ren f.eks. på baggrund af et påbud fra en kontrolmyndighed

er blevet bekendt med, er ulovligt.

Disse foranstaltninger kan f.eks. tage form af, at den pågæl-

dende bruger får lukket sin profil på kommunikationsplat-

formen eller gruppebeskedtjenesten, eller at tjenesteudbyde-

ren f.eks. sætter brugeren i såkaldt ”karantæne” fra at dele

indhold i en tidsperiode. Ydermere kan en foranstaltning

være, at tjenesteudbyderen viser særligt agtpågivenhed i sin

indholdsmoderation over for indhold, som bliver delt af den

pågældende bruger.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 6,

at rapporten skal indeholde

en beskrivelse af tjenesteudbyderens anmeldelsesprocedure,

jf. § 4.

Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at

tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag. Da det er

overladt til tjenesteudbyderen selv at bestemme formatet og

designet af anmeldelsesfunktionen, vil tjenesteudbyderens

beskrivelse heraf give overblik over og klarhed om den

valgte udformning. Tjenesteudbyderen skal angive, hvor på

kommunikationsplatformen eller gruppebeskedtjenesten an-

meldelsesfunktionen er placeret, hvordan potentielle anmel-

dere kan tilgå den, samt hvilke oplysninger tjenesteudbyde-

ren giver potentielle anmeldere om anmeldelsesfunktionen.

Tjenesteudbyderen skal også redegøre for, hvordan anmel-

delsesfunktionen lever op til det i lovforslagets § 4, stk. 1,

herunder at funktionen nemt skal kunne findes, altid være

til rådighed og nem at håndtere. I den forbindelse vil tje-

nesteudbyderen bl.a. skulle beskrive funktionens synlighed

for brugere og andre personer, hvor mange trin eller klik

det kræver af brugeren at finde anmeldelsesfunktionen og

udfylde en anmeldelse, samt om - og i så fald, hvordan -

anmeldelsesfunktionen er integreret i en eksisterende anmel-

delsesfunktion på kommunikationsplatformen eller gruppe-

beskedtjenesten, som anvendes til at anmelde indhold, der

strider mod tjenesteudbyderens egne retningslinjer.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 7,

at hvis en tjenesteudbyder

har en intern beslutningsproces, herunder kontroltrin for sin

beslutning efter § 5, stk. 1, skal der indgå en beskrivelse

heraf. Beskrivelsen skal tillige indeholde oplysninger om de

personer, som foretager behandling af anmeldelser efter pro-

cedurerne i §§ 4-7, herunder oplysning om i hvilket omfang

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tjenesteudbyderen har understøttet dem med uddannelse og

anden vejledning. Beskrivelsen skal tillige indeholde oplys-

ninger om personernes sproglige kundskabsniveau, herunder

oplysninger om hvor mange af disse personer, som taler

dansk.

Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås,

at tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag. Tjene-

steudbyderen skal således beskrive de beslutningskriterier

og kontroltrin, som tjenesteudbyderen har opstillet, og som

anvendes til at vurdere det anmeldte indholds lovlighed i

henhold til denne lov.

I beskrivelsen af de personer, som foretager behandling af

anmeldelser hos tjenesteudbyderen, skal indgå deres uddan-

nelsesmæssige baggrund, titel, gennemsnitlige anciennitet i

virksomheden, og oplysning om, hvorvidt de er ansat hos

tjenesteudbyderen. Det er således ikke et krav, at de person-

er, som foretager behandling af anmeldelsen, er ansat hos

tjenesteudbyderen, og dem der foretager behandlingen kan

dermed være f.eks. eksterne rådgivere. Ydermere skal indgå

en beskrivelse af om - og i så fald i hvilken udstrækning

- tjenesteudbyderen helt eller delvist benytter sig af et ma-

skinelt system til at behandle anmeldelser.

Beskrivelsen skal ydermere indeholde oplysning om be-

handlernes sprogkundskaber. I den forbindelse skal tjeneste-

udbyderen også oplyse, om hvor mange af de personer, som

de har ansat til at behandle anmeldelser, der taler dansk.

Det er ikke nødvendigt til opfyldelsen af denne forpligtelse,

at deltaljeringsgraden gør det muligt, at man kan henføre

oplysninger til individer. Det vil dog bero på en konkret

vurdering. Såfremt tjenesteudbyderens beskrivelse indehol-

der personoplysninger, skal databeskyttelsesforordningens

og databeskyttelseslovens bestemmelser iagttages.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 8,

at rapporten skal indeholde

en tabel, der viser antallet af anmeldelser, jf. § 4, som den

pågældende tjenesteudbyder har modtaget i rapporteringspe-

rioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt.

Ved opgørelsen skal hver indberetning i én anmeldelse reg-

nes for én anmeldelse.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 9,

at rapporten skal indeholde

en tabel, der viser antallet af anmeldelser, hvor den pågæl-

dende tjenesteudbyder ikke har truffet beslutning efter § 5,

stk. 1, i henhold til § 5, stk. 6, og ikke har efterprøvet sin

beslutning efter § 7, stk. 4, i henhold til § 7, stk. 9, i rap-

porteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og begrundelsen

herfor.

Bestemmelsen sigter på, at skabe mere gennemsigtighed om

de tilfælde, hvor en tjenesteudbyder modtager en anmeldel-

se, men ikke når at færdigbehandle den, fordi det indhold,

som er genstand for den pågældende anmeldelse, bliver ned-

taget i mellemtiden.

I oversigten skal indgå begrundelsen for, at der ikke træffes

beslutning af tjenesteudbyderen. Det kan f.eks. være, at ind-

holdet blev fjernet eller blokeret af den bruger, som lagde

indholdet op, at indholdet blev påbudt fjernet eller blokeret

af en myndighed, at det blev fjernet eller blokeret af tjene-

steudbyderen selv efter denne egne retningslinjer eller at det

blev fjernet af en administrator i en åben gruppe.

Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en

samlet tabel med de øvrige tabellariske oversigter, som skal

indgå i rapporten for et bedre overblik.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 10,

at rapporten skal indehol-

de en tabel, der viser udfaldet af hver af den pågældendes

tjenesteudbyders beslutninger efter § 5, stk. 1, i rapporte-

ringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og begrundelserne her-

for, inddelt efter om de pågældende beslutninger er truffet

inden 24 timer jf. § 5, stk. 2, eller inden 7 dage, jf. § 5, stk.

3, samt den gennemsnitstid, som det tog tjenesteudbyderen

at træffe beslutning efter henholdsvis § 5, stk. 2 eller 3.

Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås,

at tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag. Ved

angivelse af udfaldet af hver beslutning skal det angives,

hvorvidt tjenesteudbyderens beslutning indebar fjernelse,

blokering eller fastholdelse. Herudover skal baggrunden for

beslutning angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyde-

ren har vurderet sin beslutning ud fra. Tjenesteudbyderen

forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik

lovbestemmelse. Det vil være tilstrækkeligt at oplyse om

lovgrundlaget.

Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en

samlet tabel med de øvrige tabellariske oversigter, som skal

indgå i rapporten for et bedre overblik.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 11,

at rapporten skal in-

deholde en tabel, der viser tilfælde, hvor den pågældende

tjenesteudbyder har fraveget fristen i § 5, stk. 3, efter § 5,

stk. 4, i rapporteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og

begrundelsen herfor samt den gennemsnitstid, som det tog

tjenesteudbyderen at træffe beslutning efter § 5, stk. 4.

Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor tjenesteudbyderen

har fraveget 7 dages fristen for at træffe en beslutning efter

den foreslåede § 5, stk. 1.

Oversigten skal indeholde begrundelsen for fravigelse af

fristen. Det skal således angives, hvorvidt fristen er fraveget,

fordi tjenesteudbyderen var nødsaget til at indhente oplys-

ninger fra den bruger, der delte det indhold, som er genstand

for anmeldelsen vedrørende faktuelle omstændigheder, eller

grundet indholdets kompleksitet, længde eller sprog.

Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en

samlet tabel med de øvrige tabellariske oversigter, som skal

indgå i rapporten for et bedre overblik.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 12,

at rapporten skal in-

deholde en tabel, der viser påbud, som den pågældende

tjenesteudbyder har modtaget i henhold til § 14 i rapporte-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ringsperioden, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og en beskrivelse af de

foranstaltninger, som tjenesteudbyderen har foretaget for at

imødekomme påbuddet.

Tjenesteudbyderen skal oplyse, hvorvidt der er modtaget

påbud på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hvis det er

tilfældet, skal der i beskrivelsen af tjenesteudbyderens efter-

følgende foranstaltninger også indgå beskrivelser af foran-

staltninger som følge af evt. supplerende vilkår til påbuddet

som fastsat efter den foreslåede § 14, sk. 2.

Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en

samlet tabel med de øvrige tabellariske oversigter, som skal

indgå i rapporten for et bedre overblik.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 13.

punkt, at rapporten

skal indeholde en tabel, der viser antallet af anmodninger

om efterprøvelse efter § 7, stk. 2, som den pågældende

tjenesteudbyder har modtaget i rapporteringsperioden, jf. §

8 stk. 2, 2. pkt., opstillet efter, om anmodningen blev stillet

af anmelder eller den bruger, der delte indholdet. Oversigten

skal indeholde oplysninger om resultatet af de gennemførte

efterprøvelser, jf. § 7, stk. 4, og begrundelsen herfor.

Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås,

at tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag. Ved

angivelse af udfaldet af hver beslutning skal det angives,

hvorvidt tjenesteudbyderens beslutning indebar fjernelse,

blokering eller fastholdelse. Herudover skal baggrunden for

beslutning angives, dvs. hvilken lovgivning tjenesteudbyde-

ren har vurderet sin beslutning ud fra. Tjenesteudbyderen

forpligtes i den forbindelse ikke til at oplyse en specifik

lovbestemmelse. Det vil være tilstrækkeligt at oplyse om

lovgrundlaget.

Dette indebærer også en oversigt over i hvilke tilfælde tjene-

steudbyderens beslutning om fjernelse eller blokering af an-

meldt indhold, blev ændret som følge af tjenesteudbyderens

efterprøvelse af sin beslutning, jf. § 7, stk. 4, og begrundel-

sen herfor. Den tabellariske oversigt kan med fordel præsen-

teres i en samlet tabel med de øvrige tabellariske oversigter,

som skal indgå i rapporten for et bedre overblik.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 14,

at rapporten skal inde-

holde en tabel, der viser antal og type af tilfælde, hvor

den pågældende tjenesteudbyder i rapporteringsperioden ik-

ke har gennemført en anmeldelsesprocedure efter § 4, med

henvisning til, at anmeldelsen var åbenbart grundløs, jf. § 4,

stk. 5.

Bestemmelsen vedrører de forpligtelser, som det foreslås, at

tjenesteudbyderen tillægges ved dette lovforslag. Ved over-

sigten skal tjenesteudbyderen redegøre for baggrunden for

mistanken, og der skal indgå en beskrivelse af, hvilke para-

metre, som tjenesteudbyderen benytter til at vurdere, om der

er tale om anmeldelser, der åbenbart er grundløse.

Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en

samlet tabel med de øvrige tabellariske oversigter, som skal

indgå i rapporten for et bedre overblik.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt., nr. 15,

at rapporten skal inde-

holde et resume med en tabel med det totale antal af mod-

tagne anmeldelser, jf. § 4, procentdelen af indhold, som er

blokeret eller fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet

af anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7 og procentdelen

af den pågældende tjenesteudbyders beslutninger, jf. § 5,

stk. 1, som blev ændret ved tjenesteudbyderens efterprøvel-

sesbeslutning, jf. § 7, stk. 4, i rapporteringsperioden, jf.

§ 8, stk. 2. Hvis tjenesteudbyderen har kendskab hertil,

kan der indgå en beskrivelse af baggrunden for eventuelle

forskelle i tallene fra tidligere rapporteringsperioder, når

disse foreligger. Bestemmelsen vedrører de forpligtelser,

som det foreslås, at tjenesteudbyderen tillægges ved dette

lovforslag. Oversigten skal gøre det mere overskueligt at

danne sig et sammenligningsgrundlag af rapporterne afgivet

af forskellige tjenesteudbydere. Det forudsættes, at tjeneste-

udbydere kun skal foretage en sammenligning af tallene

med tallene fra de øvrige rapporteringsperioder, når disse

foreligger. Det vil sige, at tjenesteudbydere ved første afrap-

portering efter lovens ikrafttrædelse ikke vil kunne foretage

denne sammenligning af tallene.

Den tabellariske oversigt kan med fordel præsenteres i en

samlet tabel med de øvrige tabellariske oversigter, som skal

indgå i rapporten for et bedre overblik.

Tjenesteudbyderens pligt til at udarbejde en rapport med de

i stk. 1, 2. pkt., nr. 1-15, nævnte oplysninger afgrænses af

det almindelige forbud mod selvinkriminering, som følger af

bl.a. retssikkerhedslovens § 10.

Det foreslås i

stk. 2,

at tjenesteudbydere årligt senest 1 må-

ned efter årsskiftet skal afgive rapporten, jf. stk. 1 skriftligt

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og stille rapporten

ubegrænset til rådighed på sit websted. Ved ubegrænset til

rådighed skal forstås, at rapporten er tilgængelig for alle

på tjenesteudbyderens websted uden betaling. Det skal også

forstås som, at rapporten skal være tilgængelig på tjeneste-

udbyderens websted permanent. Tekniske nedbrud og drifts-

opdateringer kan dog imidlertid bevirke, at webstedet ikke

til alle tider et tilgængeligt. Efter den foreslåede § 19, stk. 3,

løber rapporteringsperioden 1. gang fra ikrafttrædelsestids-

punktet til 1. januar 2023. Det er således forventningen, at

den første rapport vil skulle forelægges 1. februar 2023.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at tjenesteudbyderen skriftligt

skal oplyse om dennes navn, adresse, e-mailadresse og tele-

fonnummer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Tjenesteudbyderen skal sikre sig, at de oplysninger, der afgi-

ves vil tillade Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen direkte

og hurtigt at få adgang til de relevante kontaktpersoner hos

tjenesteudbyderen, som vil kunne svare på henvendelser in-

den for en eventuel kort frist.

Tjenesteudbyderen vil skulle leve op til oplysningspligten

i stk. 1 fra lovforslagets ikrafttræden 1. juli 2022, således

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i besiddelse af

oplysningerne fra denne dato.

Det følger desuden af den foreslåede § 15, stk. 1, at en digi-

tal meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen i postløsningen

Digital Post, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere,

eller den af tjenesteudbyderen oplyste e-mailadresse, jf. § 9,

stk. 1.

Det er forventningen, at erhvervsministeren vil udnytte den

foreslåede hjemmel i § 15, stk. 3, til i en bekendtgørelse at

fastsætte regler om, at tjenesteudbydere skal afgive kontakt-

oplysningerne via it-systemet Virk.dk. Virk.dk kan benyttes

både af virksomheder med et dansk CVR-nummer og uden-

landske virksomheder uden CVR og vil være en velkendt

portal for flere af de omfattede tjenesteudbydere.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at tjenesteudbyderen skal oplyse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriftligt om ændringer

i oplysninger efter stk. 1.

Det er tjenesteudbyderens ansvar at holde kontaktoplysnin-

gerne løbende opdaterede. Det betyder, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen til en hver tid skal være i besiddelse af

de korrekte oplysninger.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at tjenesteudbyderen inden

48 timer skal bekræfte modtagelsen af en henvendelse fra

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Overholdelse af fristen på 48 timer forudsætter, at Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen har fremsendt en henvendelse

til tjenesteudbyderen ved brug af de kontaktoplysninger,

som denne har angivet til brug for kommunikationen med

styrelsen. Ved bekræftelse skal forstås, at tjenesteudbyderen

anerkender henvendelsen ved at afgive svar herom til styrel-

sen. En bekræftelse skal ikke udgøre et fyldestgørende svar

på de spørgsmål, som styrelsen har stillet i deres henvendel-

se. Det vil f.eks. sige, at hvis Konkurrence- og Forbrugesty-

relsen henvender sig til en tjenesteudbyder med anmodning

om at udlevere oplysninger, så skal tjenesteudbyderen hen-

holde sig til den i henvendelsen angivne frist for at udlevere

disse oplysninger.

Ved modtagelse skal forstås, når tjenesteudbyderens beslut-

ning er tilgængelig. Det er således ikke afgørende, at modta-

geren af beslutningen har gjort sig bekendt med den.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at et autosvar ikke kan udgøre

en bekræftelse.

Ved autosvar skal forstås en bekræftelse, som er formuleret

som et standardsvar, der typisk fremsendes af tjenesteudby-

deren til alle afsendere af henvendelser. Et autosvar udgør

således ikke en målrettet bekræftelse, og vil derfor ikke

anses for tilstrækkeligt til at leve op til den foreslåede for-

pligtelse i stk. 2, 1. pkt.

Til § 10

Det foreslås i

stk. 1,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan udarbejde analyser om ulovligt indhold på kommuni-

kationsplatforme, gruppebeskedtjenester, som tillader over

5.000 deltagere, og indholdsmoderationen herpå eget initia-

tiv og efter anmodning fra erhvervsministeren.

Ulovligt indhold skal forstås i overensstemmelse med den

foreslåede definition heraf i lovforslagets § 3, stk. 1, nr.

1, hvorefter ulovligt indhold, er enhver form for indhold,

som er i strid med den til enhver tid gældende ret. Ulovligt

indhold kan f.eks. være deling af billeder, der viser seksuelt

misbrug af børn eller ulovlig deling af private billeder uden

samtykke.

Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse

med definitionen heraf i den foreslåede § 3, stk. 1, nr.

2. Gruppebeskedtjeneste skal forstås i overensstemmelse

med definitionen heraf i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 6.

Ved indholdsmoderationen herpå menes der den indholds-

moderation, som tjenesteudbyderne eller de eksterne kon-

sulenter, som tjenesteudbyderne benytter, hertil udfører på

deres platform eller tjeneste.

Det foreslås i

stk. 2,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

til brug for analyser efter stk. 1 af tjenesteudbyderen kan

kræve alle nødvendige oplysninger, som en tjenesteudbyder

har adgang til og fastsætte en rimelig frist for modtagelsen

af oplysningerne.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen iagttager proportionalitetsprincippet

ved sin anmodning om oplysninger og klart afgrænser, hvil-

ke typer oplysninger, som styrelsen efterspørger, og i hvil-

ken form, styrelsen ønsker oplysningerne udleveret. Dette

vil sikre, at tjenesteudbyderen ikke pålægges en unødvendig

byrde i at fremfinde en overdreven og unødvendig mængde

af dokumenter, samt at styrelsen let kan tilgå gennemsyn og

behandling af de modtagne oplysninger.

Bestemmelsen vedrører alle nødvendige oplysninger, som

tjenesteudbyderen har adgang til, dvs. det forhold, at op-

lysninger opbevares ved en tredje part, f.eks. på tjenesteud-

byderens eksterne servere, hos tjenesteudbyderens advokat

eller moderselskab afskærer ikke tjenesteudbyderen fra at

aflægge dem til styrelsen.

Det er ikke nødvendigt til opfyldelsen af denne forpligtelse,

at deltaljeringsgraden gør det muligt, at man kan henføre

de nødvendige oplysninger til individer. Det vil dog bero

på en konkret vurdering. Såfremt tjenesteudbyderens beskri-

velse indeholder personoplysninger skal databeskyttelsesfor-

ordningens og databeskyttelseslovens bestemmelser iagtta-

ges.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved anmodning

om oplysninger efter stk. 2 iagttage forbuddet mod selvin-

kriminering i retssikkerhedslovens § 10. Det følger heraf

bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at tjenesteudbyde-

ren har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

gælder pligten til at meddele oplysninger til styrelsen ikke

i forhold til tjenesteudbyderen, medmindre det kan udeluk-

kes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have

betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ-

delse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i sådanne

tilfælde vejlede tjenesteudbyderen om, at vedkommende ik-

ke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betyd-

ning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

De gennemsigtighedsrapporter, som tjenesteudbyderne udar-

bejder i henhold til den foreslåede § 8, kan også anvendes

som en del af oplysningsgrundlaget for analyserne. Se nær-

mere herom i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit

2.3.2.

Det foreslås i

stk. 3,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan offentliggøre analyser.

Ved offentliggørelse af analyser vil Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen skulle påse de almindelige regler om tavs-

hedspligt efter forvaltningslovens § 27, herunder navnlig

bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2, hvorefter den, der virker

inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt med

hensyn til oplysninger om tekniske indretninger eller frem-

gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller

lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betyd-

ning for den person eller virksomhed, oplysninger angår,

at oplysningerne ikke videregives. Det forudsættes i den

forbindelse, at oplysninger modtaget fra tjenesteudbyderne

om sådanne forhold ikke offentliggøres.

Det foreslås i

stk. 4,

at lov om offentlighed i forvaltningen

(offentlighedsloven), herunder reglerne om aktindsigt med

undtagelse af denne lovs § 15 ikke finder anvendelse på de

oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod-

tager efter stk. 2.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at de

oplysninger, som styrelsen vil modtage fra tjenesteudbydere

til brug for analyser, og styrelsens analyser mv., hvori sådan-

ne oplysninger måtte optræde, vil kunne undtages fra retten

til indsigt efter en konkret vurdering i medfør af offentlig-

hedslovens §§ 30 og 33.

Det følger af offentlighedslovens § 30, nr. 1, at retten til

aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners pri-

vate, herunder økonomiske, forhold. Det følger videre af

offentlighedslovens § 30, nr. 2, at retten til aktindsigt ikke

omfatter oplysninger om tekniske indretninger eller frem-

gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller

lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betyd-

ning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår,

at anmodningen ikke imødekommes. Undtagelsen af forret-

ningsforhold skyldes navnlig, at udlevering af oplysninger

om erhvervsmæssige forhold kan medføre, at der – typisk

af konkurrencemæssige grunde – påføres den person eller

virksomhed, som oplysningerne angår, væsentlig økonomisk

skade.

Det følger herudover af offentlighedslovens § 33, at retten

til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødven-

digt til beskyttelse af væsentlige hensyn til 1) forebyggelse,

efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuld-

byrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller

andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

2) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 3) det offentliges

økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentli-

ges forretningsvirksomhed, 4) forskeres og kunstneres ori-

ginale idéer samt foreløbige forskningsresultater og manu-

skripter, eller 5) private og offentlige interesser, hvor hem-

meligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de oplysninger,

som styrelsen vil kunne modtage til brug for analyser, som

det klare udgangspunkt vil kunne undtages fra retten til

aktindsigt efter de nævnte regler i offentlighedsloven. Når

det reelle forhold er, at der ikke vil kunne gives indsigt i

oplysninger, som Konkurrence- og forbrugerstyrelsen mod-

tager til brug for analyser, forekommer det efter Erhvervs-

ministeriets opfattelse ikke meningsfyldt i lovsform at be-

skrive retstilstanden således, at der i almindelighed er ret til

indsigt. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at det

er mest hensigtsmæssigt, at afspejle dette på forhånd i den

foreslåede lov. Dette vil samtidig indebære, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen ikke vil skulle foretage en konkret

vurdering af de oplysninger, som der anmodes om aktindsigt

i, med henblik på konkret at begrunde, hvorfor der ikke vil

være ret til aktindsigt heri. Dette vil indebære en administra-

tiv besparelse for styrelsen.

Det foreslås på den baggrund, at offentlighedslovens regler

ikke finder anvendelse på de oplysninger, som Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen modtager til brug for analyser. Endvi-

dere indebærer den foreslåede bestemmelse, at der ikke er

adgang til egenacces. Dog foreslås det, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen stadig vil være underlagt pligten til at

journalisere efter offentlighedslovens § 15 i relation til de

nævnte oplysninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har erfaringer med at

udarbejde analyser om konkurrence- og forbrugerforhold

efter anden regulering inden fra styrelsens ressort.

Til § 11

Det foreslås i

stk. 1,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

fører tilsyn med loven og regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal

føre tilsyn med, at tjenesteudbydere opretter en procedure

for behandling af anmeldelser, jf. den foreslåede § 4, og

at tjenesteudbydere i overensstemmelse med den foreslåede

§ 5 efter modtagelse af en anmeldelse inden de angivne

tidsfrister i bestemmelsen træffer beslutning om at fjerne,

blokere eller fastholde det anmeldte indhold på baggrund af

en vurdering af, om der er tale om ulovligt indhold.

Det foreslås endvidere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

sen skal føre tilsyn med, at tjenesteudbydere overholder

oplysningsforpligtelserne i de foreslåede §§ 4-6, at tjeneste-

udbydere opretter en procedure for efterprøvelse i overens-

stemmelse med den foreslåede § 7, og at tjenesteudbydere

efter modtagelse af en anmodning om efterprøvelse inden

de angivne tidsfrister i bestemmelsen træffer beslutning om

at fastholde eller ændre sin beslutning. Herudover foreslås

det, at styrelsen skal føre tilsyn med, at tjenesteudbydere

udarbejder en rapport på engelsk eller dansk til Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen indeholdende de oplysninger, der

fremgår af den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-15. Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen skal endeligt føre tilsyn

med, at tjenesteudbyderen opfylder kravene i den foreslåede

§ 9, stk. 1, om angivelse af kontaktoplysninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan optage sager om efterlevelse af loven og regler udstedt

i medfør heraf til behandling på eget initiativ eller på bag-

grund af en indberetning, jf. regler fastsat i medfør af § 13.

Bestemmelsen indebærer, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen kan tage sager op af egen drift eller på baggrund af

de indberetninger, der rettes til Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen. Det er hensigten, at erhvervsministeren i medfør

af den foreslåede § 13 vil fastsætte regler om adgangen

til at foretage indberetninger til Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen om tjenesteudbyderes manglende efterlevelse af

bestemmelserne i de foreslåede §§ 4-7.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren fastsætter regler

om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn efter stk. 1,

herunder om at tilsynet kan prioritere sager.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive udnyttet til en

nærmere udmøntning af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens tilsyn. I den forbindelse er det hensigten at fastsætte

regler om styrelsens prioritetsadgang, herunder at styrelsen

ikke skal være forpligtet til at rejse en sag mod en tjeneste-

udbyder på baggrund af alle indberetninger, som styrelsen

modtager. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i den

forbindelse lægge vægt på, hvor tilsynets ressourcer vil have

størst effekt i forhold til lovens formål, jf. den foreslåede

§ 1, herunder hvilke sager, der er til størst mulig gavn for

borgerne ift. bekæmpelse af ulovligt indhold. Ved denne

bedømmelse lægges der blandt andet vægt på, hvor grove

overtrædelserne er, og om overtrædelsen medfører væsentli-

ge problemer for den enkelte borger eller for borgere gene-

relt.

Det foreslås i

stk. 4,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

afgørelser efter denne lov ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Bestemmelsen udelukker, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens afgørelser er undergivet administrativ rekurs.

Det foreslås i

stk. 5,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen kan underrette de relevante myndigheder, såfremt de

fremsendte rapporter, jf. § 8, stk. 2, giver anledning til at

undersøge omfanget af fjernelse eller blokering af anmeldt

ulovligt indhold inden for en myndigheds ressort nærmere.

Tjenesteudbydere er efter den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt.,

nr. 9, forpligtet til at lade en tabellarisk oversigt indgå i rap-

porten over tjenesteudbyderens beslutninger efter § 5, stk. 1,

i rapporteringsperioden, jf. § 8, stk. 2, inddelt i tidsrummene

"inden 24 timer", "inden 7 dage", jf. § 5, stk. 2 og 3, og med

angivelse af udfaldet af hver beslutning samt begrundelsen

herfor. Herudover skal indgå en angivelse af gennemsnitsti-

den, det tager tjenesteudbyderen at behandle en beslutning

efter § 5.

Tjenesteudbydere skal herudover efter den foreslåede § 8,

stk. 1, 2. pkt., nr. 14 lade et resume indgå i rapporten med

en tabellarisk oversigt over det totale antal af modtagne

anmeldelser, jf. § 4, procentdelen af indhold, som er bloke-

ret eller fjernet på baggrund af anmeldelserne, antallet af

anmodninger om efterprøvelse, jf. § 7 og procentdelen af

tjenesteudbyderens beslutninger, jf. § 5, stk. 1, som blev

ændret ved tjenesteudbyderens efterprøvelsesbeslutning, jf.

§ 7, stk. 4, i rapporteringsperioden, jf. § 8, stk. 2. Heri skal

også indgå en sammenligning af disse tal med tallene fra

de sidste to rapporteringsperioder, når disse foreligger og en

beskrivelse af baggrunden for eventuelle forskelle heri.

Det er forventningen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen på baggrund af tjenesteudbydernes opfyldelse af rappor-

teringsforpligtelserne i § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 9 og nr. 14,

vil kunne vurdere, om der er anledning til at underrette

andre myndigheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

vurdering af dette vil bl.a. bero på, hvorvidt der er modtaget

et højt antal anmelderser inden for et givent retsområde,

som hører under den pågældende myndigheds ressort, hvor

der i meget få tilfælde er sket fjernelse eller blokering af

indholdet fra tjenesteudbydernes side.

Til § 12

Det foreslås i

stk. 1,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

af en tjenesteudbyder kan kræve alle nødvendige oplysnin-

ger, som en tjenesteudbyder har adgang til, til brug for udfø-

relsen af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen er tillagt efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen af tjenesteudbydere af en kommunikati-

onsplatform eller en gruppebeskedtjeneste, som tillader over

5.000 brugere med over 80.000 brugere i gennemsnit i Dan-

mark i det forgangne kalenderår kan kræve alle nødvendi-

ge oplysninger, som tjenesteudbyderen har adgang til. Det

forhold, at oplysninger opbevares ved en 3. part, f.eks. på

eksterne servere eller ved tjenesteudbyderens advokat eller

moderselskab, afskærer ikke tjenesteudbyderen fra at fore-

lægge dem for styrelsen.

Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke modtager

fyldestgørende oplysninger, kan Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen kræve at få uddybet oplysningerne, eller kræve

yderligere oplysninger.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det er efter bestemmelsen overladt til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens skøn at afgøre, hvad der kan kræves

udleveret. Dette skøn er undergivet de almindelige forvalt-

ningsretlige og processuelle begrænsninger, dvs. krav om

saglighed, proportionalitet og retssikkerhed m.v.

Det er ikke nødvendigt til opfyldelsen af denne forpligtelse,

at detaljeringsgraden gør det muligt, at man kan henføre

oplysninger til individer. Såfremt der er tale om personop-

lysninger, skal databeskyttelsesforordningens og databeskyt-

telseslovens bestemmelser iagttages. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen kan i henhold til § 14, stk. 1, udstede påbud

til overholdelse af denne forpligtelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved anmodning

om oplysninger efter stk. 1 iagttage forbuddet mod selvin-

kriminering i retssikkerhedslovens § 10. Det følger af heraf

bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at tjenesteudbyde-

ren har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

gælder pligten til at meddele oplysninger til styrelsen ikke

i forhold til tjenesteudbyderen, medmindre det kan udeluk-

kes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have

betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ-

delse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i sådanne

tilfælde vejlede tjenesteudbyderen om, at vedkommende ik-

ke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betyd-

ning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

til brug for udmåling af bøder efter § 16 og til brug for

at pålægge tvangsbøder efter § 18 kan anmode en tjeneste-

udbyder om oplysninger om tjenesteudbyderens årlige kon-

cernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår

og for den pågældende kommunikationsplatform eller grup-

pebeskedtjeneste anmode om antallet af tjenesteudbyderens

brugere på verdensplan samt antallet af tjenesteudbyderens

brugere i Danmark.

Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdens-

plan, der skal tages udgangspunkt i, dvs. ikke kun en evt. fi-

lial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta omregnes

til danske kroner efter nationalbankens gennemsnitlige valu-

takurs i virksomhedens seneste regnskabsår.

Ved manglende eller ufuldstændige oplysninger kan Kon-

kurrence og Forbrugerstyrelsen tage udgangspunkt i offent-

ligt tilgængelige oplysninger om årlig koncernomsætning

for tjenesteudbyderen og antal brugere for den pågældende

kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.

Det foreslås i

stk. 3,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal

have modtaget de krævede oplysninger efter stk. 1 og 2.

Bestemmelsen angiver ikke efter sin ordlyd nogen frist for

meddelelse af de relevante oplysninger. Ved vurderingen af,

hvad der er en rimelig frist, skal Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen lægge vægt på omfanget og kompleksiteten af

de oplysninger, som der anmodes om.

Til § 13

Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervsministeren fastsætter regler

om adgang til at foretage en indberetning til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen om en tjenesteudbyders manglende

efterlevelse af §§ 4-7 og om, hvorledes indberetningen skal

foretages, herunder om formkrav til indberetningen.

Det er hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse

vil udnytte den foreslåede bestemmelse til at fastsætte regler

om, at der kan indberettes over manglende efterlevelse af de

foreslåede §§ 4-7. Det kan f.eks. være tjenesteudbyderens

manglende etablering af en efterprøvelsesprocedure i den

foreslåede § 7, eller at tjenesteudbyderen ikke har gjort an-

meldelsesproceduren efter den foreslåede § 4 lettilgængelig

eller brugervenlig. Det vil endvidere kunne indberettes om,

at oplysningskravene eller tidsfristerne i §§ 4-7 ikke er ble-

vet efterlevet over for den pågældende anmelder eller den,

der har delt indhold, som er genstand for en anmeldelse.

Det er hensigten, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse

vil fastsætte regler om, at enhver kan foretage en indberet-

ning, dvs. at det ikke vil være en forudsætning for at kunne

indberette til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at man er

en bruger på den pågældende kommunikationsplatform eller

gruppebeskedtjeneste, som tilbydes af en tjenesteudbyder,

der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Det er

heller ikke hensigten, at der skal stilles krav om, at den per-

son, der benytter indberetningsmuligheden, er direkte berørt

af det forhold, der indberettes om. En person kan således

f.eks. godt foretage en indberetning om mangler ved anmel-

delsesproceduren til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

f.eks. at anmeldelsesfunktionen ikke er på ethvert indhold

efter § 4, stk. 1, 2. pkt. selvom personen ikke selv har

benyttet sig af anmeldelsesfunktionen.

Eftersom de foreslåede §§ 4-7 pålægger tjenesteudbydere

nogle processuelle forpligtelser, er det også kun disse pro-

cessuelle forpligtelser, der kan indberettes om. Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen har i sit tilsyn således ikke kom-

petence til materielt at efterprøve tjenesteudbyderens beslut-

ning efter den foreslåede § 5, stk. 1, om fjernelse, blokering

eller fastholdelse af anmeldt indhold.

Den foreslåede bestemmelse giver erhvervsministeren hjem-

mel til at fastsætte regler om formkrav til indberetnin-

ger, herunder om der skal anvendes en indberetningsformu-

lar. Det kan f.eks. være krav om, at indberetteren i en

indberetningsformular skal oplyse sit navn og sin e-maila-

dresse og oplysning om, hvilken kommunikationsplatform

eller gruppebeskedtjeneste indberetningen drejer sig om,

samt hvori den manglende efterlevelse består og relevant

dokumentation herfor.

Det foreslås ydermere, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen får mulighed for at benytte de kontaktoplysninger, som

indberetteren har oplyst til at anmode den pågældende ind-

beretter om yderligere oplysninger for at belyse indberetnin-

gens indhold fuldt ud.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i § 19, stk. 2, at den foreslåede § 13 træder i

kraft den 1. september 2022. Dette skyldes, at bestemmelsen

knytter sig til §§ 4-7, som også først træder i kraft den 1.

september 2022.

Til § 14

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen kan ved manglende efterlevelse af § 4, stk. 1, 2.

pkt., § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 8, stk. 1, 2. pkt., nr.

1-15, § 10, stk. 2, og § 12, stk. 1, samt for regler udstedt i

medfør af § 15, stk. 2 og 3, udstede påbud om, at reglerne

skal efterleves.

Baggrunden for, at der for overtrædelsen af den foreslåede §

4, stk. 1, 2. pkt., kan udstedes påbud, er, at formuleringen af

bestemmelsen overlader et skøn til tjenesteudbyderen. Det

fremgår af den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., at anmeldelses-

proceduren skal være udformet således, at der ved hjælp af

funktioner, som er nemme at håndtere og som er tilgænge-

lige på ethvert indhold, kan anmeldes indhold til tjenesteud-

byderen. Dette overlader et skøn til tjenesteudbyderen ift. at

udforme anmeldelsesproceduren, og såfremt Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen ikke finder, at anmeldelsesproceduren

lever op til kravene i den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt.,

bør tjenesteudbyderne have mulighed for at udforme proce-

duren, så den lever op til kravene, før der eventuelt udstedes

en bøde. Samme skøn gør sig gældende ift. den foreslåede §

7, stk. 1, 2. pkt., som vedrører efterprøvelsesproceduren.

Ved opfyldelsen af forpligtelserne om at bidrage med op-

lysninger i rapporterne efter den foreslåede § 8, stk. 1, 2.

pkt., nr. 1-15, eller levere oplysninger til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen efter de foreslåede § 10, stk. 2, og § 12,

stk. 1, kan der opstå usikkerhed hos tjenesteudbyderen om,

hvornår der er tale om fuldstændige oplysninger efter Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens mening. Det anses derfor

for hensigtsmæssigt, at styrelsen i det tilfælde har mulighed

for at præcisere det ønskede oplysningsgrundlag i stedet for

at gå direkte til bødeforelæggelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil skulle iagttage for-

buddet mod selvinkriminering i bl.a. retssikkerhedslovens §

10 ved anvendelsen af påbud til at håndhæve de foreslåede

oplysningspligter efter loven.

Et påbud kan både være formuleret positivt, som en handle-

pligt, og negativt, som et krav om for fremtiden at undlade

en bestemt handling.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Ved fastsættelse af fristen, skal der lægges vægt på omfanget

af vilkårene i påbuddet.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen kan tilbagekalde et påbud eller fastsætte supplerende

vilkår til et påbud meddelt efter stk. 1.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan f.eks. anvende den-

ne mulighed, såfremt styrelsen finder, at det oprindeligt ud-

stedte påbud ikke indeholder alle relevante vilkår ift. at sikre

efterlevelse af de i loven fastsatte krav.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af de supplerende

vilkår til påbuddet.

Til § 15

Det foreslås i

stk. 1,

at en digital meddelelse anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen i postløsningen Digital Post, jf. lov om Digital

Post fra offentlige afsendere, eller den af tjenesteudbyderen

oplyste e-mailadresse, jf. § 9, stk. 1.

For meddelelser, der sendes til Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen adressat

for meddelelsen. For meddelelser, som Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen sender, er den pågældende juridiske el-

ler fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for

meddelelsen. En meddelelse er tilgængelig for Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen, når Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-

malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning

eller et datasystem. En meddelelse vil blive anset for at være

tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig

adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som

det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler

herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke

fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digi-

tale signatur.

Efter forslaget anses en digital meddelelse for at være kom-

met frem til adressaten, når den er tilgængelig for denne

i postløsningen Digital Post, jf. lov om Digital Post fra

offentlige afsendere, eller den af tjenesteudbyderen oplyste

e-mailadresse, jf. § 9, stk. 1. Dette gælder en hvilken som

helst skriftlig kommunikation, som sker digitalt, herunder

også en afgørelse. Det svarer til, at et papirbrev anses for

at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i

adressatens fysiske postkasse. Ved fremsendelse til tjeneste-

udbyderens e-mailadresse anses en digital meddelelse for at

være kommet frem, når denne er tilgået den server, hvorfra

tjenesteudbyderens e-mailløsning hostes.

Det er uden betydning, om en afgørelse er kommet til adres-

satens kundskab. Det er således uden betydning, om eller

hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af med-

delelsen. Adressaten bærer således alene risikoen ved ikke

at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Frem-

komsttidspunktet er normalt afgørende for, om en rapport

eller lignende til en myndighed anses for rettidig. Det er i

den forbindelse uden betydning, om e-mailen markeres som

uønsket (spam/junk) i modtagerens udstyr. En meddelelse

til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndig-

heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle

eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-

lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte

meddelelsen som sendt før kl. 24.00.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven

eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive

udnyttet til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om, hvem

der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, om hvilke forhold og på

hvilken måde. Hjemlen skal forstås således, at erhvervsmi-

nisteren også kan udnytte bestemmelsen til i bekendtgørelse

at fastsætte regler om fritagelse for, at skriftlig kommunika-

tion skal foregå digitalt.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes

regler om, at skriftlige henvendelser m.v. til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven

eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, som ud-

gangspunkt ikke anses for behørigt modtaget hos Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, hvis de indsendes på anden

vis end den foreskrevne digitale måde. Bestemmelsen er

imidlertid ikke til hinder for, at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen kan vælge at behandle sager på baggrund af en

anden form for kommunikation. Bestemmelsen indebærer

således ikke en begrænsning i Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens muligheder for at optage sager til behandling,

herunder på baggrund af informationer, der ikke måtte være

sendt på den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale

måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige

forvaltningsretlige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens

§ 7, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen må vejlede

om reglerne på området, herunder om pligten til som ud-

gangspunkt at kommunikere på den foreskrevne digitale

måde. Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til

eller fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sendes på

den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet

frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v.

er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. den foreslåede stk.

1. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post,

der anses for at være kommet frem, når den pågældende

meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen kan meddele påbud med henblik på at sikre tjeneste-

udbyderens efterlevelse af regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 2.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren endvidere kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ske ved anvendel-

se af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digi-

tal signatur el.lign.

Det er hensigten, at erhvervsministeren vil udnytte bemyndi-

gelsen til i en bekendtgørelse at fastsætte, at tjenesteudbyde-

re i et vist omfang skal benytte it-systemet Virk.dk. Virk.dk

kan benyttes både af virksomheder med et dansk CVR-num-

mer og udenlandske virksomheder uden CVR, og vil være

en velkendt portal for flere af de omfattede tjenesteudby-

dere. Ydermere har tilsynsmyndigheden, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen erfaring med at trække og behandle virk-

somheders indberetninger fra Virk.dk på andre områder.

For så vidt angår brugere og andre personers adgang til at

foretage indberetninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen som foreslået i § 13 er det hensigten, at erhvervsministe-

ren i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om, at en indbe-

retning kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

gennem et it-system, som Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens stiller til rådighed. Ydermere vil erhvervsministeren

kunne udnytte hjemlen til at fastsætte regler om brug af

digitale formater til i en bekendtgørelse at stille nærmere

krav til brug af en indberetningsformular i et særligt digitalt

format.

Erhvervsministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen skal ske ved anvendelse af bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign,

skal forstås således, at erhvervsministeren også kan fastsætte

regler om fritagelse for anvendelse af disse.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen kan meddele påbud med henblik på at sikre tjeneste-

udbyderens efterlevelse af regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 3.

Til § 16

Det foreslås i stk. 1 at sanktionere overtrædelse af lovens

bestemmelser med bøde på en række områder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det

drejer sig om bødestraf for overtrædelse eller manglende

efterlevelse af § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, stk. 4, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, § 5, stk. 2-3 og 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, § 6, § 7,

stk. 1, 1. pkt., stk. 4-8, stk. 9, 2. pkt., og stk. 10, § 8, stk.

2, 1. pkt., § 9 eller § 14. Adressaten for bødestraf er i alle

tilfælde tjenesteudbyderen.

De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af bestem-

melsen, er uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelovens § 19,

2. pkt. Efter straffelovens § 19, 2. pkt., er de pågældende

straffebud anvendelige på andre lovovertrædelser, også når

lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det

modsatte har særlig hjemmel.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at ved udmåling af bøder efter

stk. 1 lægges der vægt på en tjenesteudbyders årlige koncer-

nomsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går forud

for overtrædelsen korrigeret med andelen af tjenesteudbyde-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

rens gennemsnitlige antal brugere i Danmark i det forgangne

kalenderår.

Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdens-

plan, der skal tages udgangspunkt i, dvs. ikke kun en evt. fi-

lial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta til danske

kroner sker efter nationalbankens gennemsnitlige valutakurs

i virksomhedens seneste regnskabsår.

Beregning af bødens størrelse forudsætter ud over oplysnin-

ger om tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdens-

plan også oplysninger om antallet af tjenesteudbyderens

kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjenestes bruge-

re på verdensplan og antallet af platformens eller tjenestens

brugere i Danmark.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan blive bekendt med

disse oplysninger ved at anmode tjenesteudbyderen om at

afgive dem i medfør af den foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af

bøder efter § 16 og til brug for at pålægge tvangsbøder efter

§ 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om tje-

nesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i

det foregående regnskabsår og for den pågældende kommu-

nikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste kan anmode

om antallet af tjenesteudbyderens brugere på verdensplan

samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i Danmark.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at ved udmåling af bøder efter

stk. 1, lægges der i skærpende retning vægt på samtidig

pådømmelse af flere overtrædelser.

Efter straffelovens bestemmelser kan der også lægges vægt

på gentagelsestilfælde, f.eks. at en tjenesteudbyder gentagne

gange undlader uden unødigt ophold at kvittere for modta-

gelse af en anmeldelse med fuldstændige oplysninger efter §

4, stk. 4, til anmelder.

Yderligere tilfælde end 5. gangstilfælde vil i alle tilfælde

skulle bedømmes af domstolene. Det forudsættes, at der

vil blive idømt højere bøder ved yderligere tilfælde end 5.

gangstilfælde.

Der lægges derudover vægt på samtidig pådømmelse af flere

overtrædelser. Nedenstående modeller dækker over samtidig

pådømmelse af op til 30 tilfælde.

Det foreslås på den baggrund, at udgangspunkt for straffast-

sættelse for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 1, 12, 15,

23-26 og 28, fastsættes efter nedenstående model, hvor der

tages udgangspunkt i en procentdel af tjenesteudbyderens

årlige koncernomsætning på verdensplan i det foregående

regnskabsår korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens

brugere i Danmark for den pågældende kommunikations-

platform eller gruppebeskedtjeneste.

Model for straffastsættelse for overtrædelser efter § 16, stk.

1, nr. 1, 12, 15, 23-26 og 28.

Antal

over-

trædel-

ser

0-5

6-10

11-20

21-30

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

3,5 %

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

4,5 %

gang-

stilfæl-

3,25 % 3,75 % 4,25 % 4,75 % 5,25 %

3,5 %

4,5 %

5,5 %

De bestemmelser, som tager udgangspunkt i en grundbøde

på 3 pct., er strafbelagt med bøde i § 16, stk. 1, nr. 1, 12,

15, 23-26 og 28. De vedrører oprettelse af en anmeldelses-

procedure, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., opbevaring af data om

fjernet og blokeret indhold, jf. § 5, stk. 7, oprettelse af en

efterprøvelsesprocedure, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., aflæggelse

af rapport, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt., skriftligt at oplyse kontakt-

oplysninger til brug for kommunikation med Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, jf. § 9, stk. 1, og efterkommelse af

påbud eller supplerende vilkår til et påbud, jf. § 14. Der er

tale om tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

selv nemt vil kunne konstatere overtrædelsen, uden at kend-

skab til overtrædelser skal opnås gennem en indberetning

eller tjenesteudbyderens rapport.

Som eksempel tages der udgangspunkt i et scenarie, hvor

en tjenesteudbyder én gang har undladt at opbevare fjernet

og blokeret indhold, der er genstand for anmeldelse, og

dertilhørende kontooplysninger, jf. § 16, stk. 1, nr. 12. Den

pågældende tjenesteudbyder har en koncernomsætning på

1.000 mia. kr. og tjenesteudbyderens kommunikationsplat-

form har 2 mia. brugere på verdensplan og 300.000 bruge-

re i Danmark. Den danske andel af brugere udgør således

0,015 % af det totale antal brugere på kommunikationsplat-

formen. Efter ovenstående model vil bøden i det pågælden-

de eksempel udgøre 1.000 mia. kr. x 0,015 % x 1. gangstil-

fælde på 3 % af årlige koncernomsætning = 4,5 mio. kr.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der for de øvrige

foreslåede strafbelagte bestemmelser skal fastsættes en lave-

re bødestraf, eftersom der bl.a. er tale om forpligtelser, som

vedrører tjenesteudbyderens løbende sagsbehandling af an-

meldelser og andre processuelle krav, hvor en enkel overtræ-

delse ikke anses for ligeså grov, som f.eks. manglende opret-

telse af en anmeldelsesprocedure. Det foreslås, at på den

baggrund, at udgangspunktet for straffastsættelse for over-

trædelser § 16, stk. 1, nr. 2-11, 13-14, 16-22 og 27, fastsæt-

tes efter nedenstående model, hvor der tages udgangspunkt

i en procentdel af tjenesteudbyderens årlige koncernomsæt-

ning på verdensplan i det foregående regnskabsår korrige-

ret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i Danmark

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

for den pågældende kommunikationsplatform eller gruppe-

beskedtjeneste.

Model for straffastsættelse for overtrædelser efter overtræ-

delser § 16, stk. 1, nr. 2-11, 13-14, 16-22 og 27.

Antal

over-

trædel-

ser

0-5

6-10

11-20

21-30

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

gang-

stilfæl-

1,25 %

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Det følger af reglerne i straffelovens kapitel 5, at bestem-

melser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmin-

dre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-,

anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger,

fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf. straf-

felovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestem-

melser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig

under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestil-

les med de ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26,

stk. 2.

Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person for-

udsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske

person knyttede personer eller den juridiske person som

sådan, jf. straffelovens § 27.

Et moderselskab kan som udgangspunkt ikke holdes ansvar-

lig for sine datterselskabers overtrædelser af lovgivningen,

dvs. tiltale skal som udgangspunkt alene rejses mod det på-

gældende datterselskab. Såfremt beslutningerne reelt træffes

på koncernniveau, dvs. af moderselskabet, vil tiltale dog

skulle rejses mod såvel datterselskabet som moderselskabet.

Tiltale vil også skulle rejses mod moderselskabet, såfremt

moderselskabet på anden vis kan anses for at have været

medvirkende til datterselskabets overtrædelse. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis moderselskabet har opfordret dat-

terselskabet til den ulovlige handling, eller hvis modersel-

skabet har haft en formodning om, at datterselskabet vil

begå den ulovlige handling og har undladt at gribe ind.

Til § 17

Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf,

herunder bøde- straf, normalt pålægges under domstolenes

medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet

til den sigtedes retssikkerhed. I Danmark er det således

som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale,

og domstolene, der pålægger bødestraf.

Anklagemyndigheden kan imidlertid i sager om lovovertræ-

delser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end

bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan af-

gøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i over-

trædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven

frist at betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget,

jf. retsplejelovens § 832, stk. 1. Øvrige myndigheder, som

har hjemmel hertil i særlovgivningen kan også udstede et

bødeforelæg, som den pågældende kan vedtage udenretligt i

stedet for gennemførelse af en domstolsbehandling.

Muligheden for at afgøre en sag med et administrativt bøde-

forelæg kan forbedre mulighederne for en hurtig og effektiv

håndhævelse og bevirke en hurtig afgørelse af en sag. Hvis

en myndighed vedtager bøden, afsluttes sagen, og videre

forfølgning bortfalder.

0,25 % 0,5 %

0,5 %

0,75 % 1 %

1,25 % 1,5 %

1,75 %

0,75 % 1 %

1,25 % 1,5 %

1,75 % 2 %

Som eksempel tages der udgangspunkt i et scenarie, hvor

en tjenesteudbyder én gang har undladt at give den bruger,

der delte det indhold, der er genstand for anmeldelse, de

oplysninger, der er anført i § 6, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr.

14. Den pågældende tjenesteudbyder har en koncernomsæt-

ning på 1.000 mia. kr. og tjenesteudbyderens kommunikati-

onsplatform har 2 mia. brugere på verdensplan og 300.000

brugere i Danmark. Den danske andel af brugere udgør

således 0,015 % af det totale antal brugere på kommunika-

tionsplatformen. Efter ovenstående model vil bøden i det

pågældende eksempel udgøre 1.000 mia. kr. x 0,015 % x

1. gangstilfælde på 0,25 % af årlige koncernomsætning =

375.000 kr.

I det tilfælde, at tjenesteudbyderen i eksemplet ovenfor in-

den der er vedtaget bøde eller afsagt dom endnu en gang,

har undladt at give den bruger, der delte det indhold, der er

genstand for anmeldelse, de oplysninger, der er anført i § 6,

stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 14, vil Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen ikke pålægge en ny bøde herfor, da den tidligere

bøde dækkede over 0-5 overtrædelser, og kumulationen af

overtrædelser således stadig er inden for denne ramme.

Når den pågældende tjenesteudbyder i eksemplerne ovenfor

vedtager bøden eller der fastsættes dom herom, så udgør

dette 1. gangstilfældet.

Fastsættelse af straffen vil for begge modeller fortsat bero

på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde

af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i

stk. 3,

at der kan pålægges selskaber m.v.

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen i sager om overtrædelse af § 16, stk. 1, der ikke

skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødefo-

relæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,

hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig

i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde.

Med de foreslåede håndhævelsesbeføjelser er der i vidt om-

fang tale om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får

samme håndhævelsesmuligheder som på konkurrence- og

betalingsområdet.

Da en ordning om administrative bødeforelæg indebærer,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får adgang til ved

bødeforelæg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklage-

myndigheden og domstolene involveres, tilsiger væsentlige

retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte betin-

gelser er opfyldt.

En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen udsteder et administrativt bødefo-

relæg, er derfor, at den, der har begået overtrædelsen, dels

erklærer sig skyldig og dels vedtager sagens udenretlige

afgørelse. Såfremt den, der har begået overtrædelsen, ikke

ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten for-

di vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller

ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, overgår sagen til poli-

tiet og anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig

strafferetlig forfølgning. Såfremt Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen finder, at en tjenesteudbyderen foretager over-

trædelser i en facon, der er af mere omfattende, systematisk

eller grov karakter og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

ikke finder sagerne egnet til at blive afgjort med et admini-

strativ bødeforelæg, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen i stedet foretage politianmeldelse.

Udstedelse af administrative bødeforelæg forudsætter, at

overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede, umid-

delbart konstaterbare og uden bevismæssige tvivlsspørgs-

mål. Gerningsindholdet i lovforslagets § 16, stk. 1, vurderes

generelt at være klart, og det er forventningen at overtrædel-

ser heraf i mange tilfælde vil være umiddelbart konstaterba-

re og uden bevismæssig tvivl. Endvidere ligger sanktionsni-

veauet fast og sagens afgørelse, herunder bødens størrelse,

vil således være uden skønsmæssige elementer af betydning

som følge af det fastlagte bødeniveau, jf. bemærkningerne

til § 16. Dette vil dog ikke være tilfældet, såfremt der f.eks.

skal foretages en vurdering af, hvorvidt der foreligger skær-

pende eller formildende omstændigheder i en konkret sag. I

så fald skal sagen oversendes direkte til politiet og anklage-

myndigheden, jf. retsplejelovens § 742.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fristen efter anmodning kan

forlænges af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Bestemmelsen giver mulighed for, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen kan forlænge fristen.

Det foreslås i

stk. 2,

at retsplejelovens regler om krav til

indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

bødeforelæg.

Det gælder f.eks. tiltaltes navn og adresse, oplysninger om

det forhold, der rejses tiltale for samt den regel, der påstås

overtrådt, og en kort beskrivelse af det forhold, der rejses

tiltale for, med en sådan angivelse af tid, sted, genstand,

udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er

nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. den

gældende retsplejelovs § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og

princippet om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at vedtages bøden, bortfalder

videre forfølgning.

Vedtages bøden ikke overgiver Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen sagen til politiet. Det følger af § 11 i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan

inddrives ved udpantning.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at vedtagelsen har samme virk-

ning som en dom.

Til § 18

Det foreslås i

stk. 1,

at der kan pålægges daglige tvangsbø-

der til tjenesteudbydere, der undlader at efterkomme et på-

bud, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt

efter § 14, stk. 1, eller tilsidesætter supplerende vilkår til et

påbud, som er meddelt efter § 14, stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter § 14, stk. 1,

meddele påbud og efter § 14, stk. 2, meddele yderligere vil-

kår til påbuddet med henblik på at sikre tjenesteudbyderens

efterlevelse af § 4, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, 2.

pkt., og § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-15, og § 12, stk. 1, samt for

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 2 og 3. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af

påbuddet.

Det kan f.eks. blive aktuelt at pålægge en tjenesteudbyder

tvangsbøder for manglende efterlevelse af et påbud i det

tilfælde, at en tjenesteudbyder i sin rapport nægter at udleve-

re en beskrivelse af type og omfang samt driftsprincipper

for de algoritmer, som tjenesteudbyderen anvender til klassi-

ficering i henhold til § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 2.

Ubetalte pålagte tvangsbøder bortfalder ved opfyldelsen af

forpligtelsen.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at tvangsbøder efter stk. 1 udgør

1 pct. af en tjenesteudbyders gennemsnitlige daglige kon-

cernomsætning på verdensplan i det foregående regnskabs-

år korrigeret med andelen af tjenesteudbyderens brugere i

Danmark for den pågældende kommunikationsplatform eller

gruppebeskedtjeneste.

Det er tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdens-

plan, der skal tages udgangspunkt i, dvs. ikke kun en evt. fi-

L 146 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

lial i virksomheden. Omregning i fremmed valuta omregnes

til danske kroner efter nationalbankens gennemsnitlige valu-

takurs i virksomhedens seneste regnskabsår. Denne omsæt-

ning vil herefter skulle deles med 365 for at nå frem til den

daglige omsætning. Størrelsen af en tvangsbøde vil kunne

udgøre op til 1 pct. heraf, korrigeret med andelen af tjeneste-

udbyderens brugere i Danmark.

Beregning af bødens størrelse forudsætter ud over oplysnin-

ger om tjenesteudbyderens koncernomsætning på verdens-

plan også oplysninger om antallet af tjenesteudbyderens

kommunikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste bruge-

re på verdensplan og antallet af den pågældende platforms

eller tjenestes brugere i Danmark.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan blive bekendt med

disse oplysninger ved at anmode tjenesteudbyderen om at

afgive dem i medfør af den foreslåede § 12, stk. 2, hvorefter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til brug for udmåling af

bøder efter § 16 og til brug for at pålægge tvangsbøder efter

§ 18 kan anmode en tjenesteudbyder om oplysninger om tje-

nesteudbyderens årlige koncernomsætning på verdensplan i

det foregående regnskabsår og for den pågældende kommu-

nikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste, kan anmode

om antallet af tjenesteudbyderens brugere på verdensplan

samt antallet af tjenesteudbyderens brugere i Danmark. Ved

manglende eller ufuldstændige oplysninger kan Konkurren-

ce og Forbrugerstyrelsen tage udgangspunkt i offentligt til-

gængelige oplysninger om årlig koncernomsætning for tje-

nesteudbyderen og antal brugere for den pågældende kom-

munikationsplatform eller gruppebeskedtjeneste.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at størrelsen af den daglige

tvangsbøde beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen

om at pålægge tvangsbøder.

Pålæggelse af tvangsbøder kan indbringes for domstolene.

Hvis en tjensteudbyder ikke betaler tvangsbøderne, kan

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmode restanceinddri-

velsesmyndigheden om at inddrive tvangsbøderne.

Til § 19

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2022,

jf. dog stk. 2. Det foreslås således, at tjenesteudbyderen vil

skulle leve op til de foreslåede forpligtelser, herunder § 9,

stk. 1, – undtaget §§ 4-7, § 13 og § 16, stk. 1, nr. 1-22,

– i loven fra denne dato. Ud over forpligtelser er det også

fra denne dato, at juridiske personer efter den foreslåede §

2, stk. 7, kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

træffe afgørelse om, hvorvidt en juridisk person er omfattet

af lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens §§ 4-7, § 13 og § 16, stk. 1, nr.

1-22, træder i kraft 1. september 2022.

Der kan følgelig kun meddeles administrativt bødeforelæg

efter § 17 for overtrædelser efter § 16, stk. 1, nr. 1-22, så-

fremt overtrædelsen har fundet sted efter 1. september 2022.

Den foreslåede bestemmelse tillader tjenesteudbyderne at

indrette deres interne procedurer og it-opsætning for at kun-

ne efterleve de foreslåede krav til oprettelse af en anmeldel-

sesprocedure og efterprøvelsesprocedure samt behandling af

anmeldelser.

Det foreslås i

stk. 3,

at rapporteringsperioden jf. § 8, stk. 2,

løber 1. gang fra 1. september 2022 til 31. december 2022.

Den første afrapporteringsperiode foreslås således at løbe fra

den 1. september 2022 til 31. december 2022. Det vurderes

hensigtsmæssigt, at den første afrapporteringsperiode er på

en kortere periode på et halvt år, således at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, borgere, interessenter og Folketinget ik-

ke skal afvente et år efter ikrafttrædelse med at få et indblik

i effekten af de foreslåede forpligtelser i loven, herunder

anmeldelsesproceduren.

Til § 20

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis

kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

For så vidt angår Færøerne falder lovforslaget ikke ind

under § 1, stk. 2, i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de

færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder,

der angiver de sagsområder, som ikke kan overgå til færøske

myndigheder.

De færøske myndigheder har oplyst, at lovforslaget endvi-

dere ikke kan henføres til et af de sagsområder, der kan

overtages af de færøske myndigheder, men endnu ikke er

overtaget, jf. lagtingslov nr. 41 af 10. maj 2006 om kompe-

tencen over sager og sagsområder.

Lovforslaget kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne.

For så vidt angår Grønland, så er det vurderingen, at den

foreslåede lovs sagsområde ikke er et overtaget område

iht. til hverken hjemmestyreloven eller selvstyreloven.

På den baggrund foreslås det, at nærværende foreslåede lov

skal kunne sættes helt eller delvis i kraft for Grønland ved

kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.