Erhvervsudvalget 2021-22
L 146 Bilag 21
Offentligt
2575661_0001.png
13. maj 2022
Opfølgende spørgsmål angående L 146 – forslag til
lov om regulering af sociale medier
L 146 - 2021-22 - Bilag 21: Henvendelse af 13/5-22 Henrik Saugmandsgaard Øe HOE, advokat for Meta/facebook om opfølgende spørgsmål til lovforslaget
2575661_0002.png
Side:
2 af 3
1
Er erhvervsministeren enig i, at lovforslaget L 146 og den netop vedtagne DSA åbenlyst har
til formål at regulere det samme område, og kan erhvervsministeren redegøre nærmere for,
hvorvidt det vil harmonere med almindelige, anerkendte retsprincipper om EU-rettens for-
rang og forordningers umiddelbare anvendelighed at indføre et sæt nationale regler, der mo-
dificerer, ændrer og supplerer en kommende forordning, når den pågældende forordning
ikke giver mulighed herfor?
Det fremgår af erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 9, at ministeren an-
erkender, at hver enkelt håndhævelsesforanstaltning i henhold til lovforslaget kræver notifi-
kation af afsenderlandet samt Kommissionen. Erhvervsministeren bedes forholde sig til hele
den praktiske problemstilling, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forud for hvert
enkelt indgreb skal opfordre etableringslandet til at træffe foranstaltning og, hvis etable-
ringslandet undlader at træffe foranstaltning eller foranstaltningen ikke er tilstrækkelig, at
orientere Kommissionen og etableringslandets myndighed om, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen selv har til hensigt at træffe en foranstaltning, jf. e-handelsdirektivets artikel 3,
stk. 4, litra b, herunder hvor lang tid der forventes at gå i hvert konkret tilfælde, fra Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens beslutning om at bringe en foranstaltning i anvendelse til for-
anstaltningen rent faktisk kan håndhæves over for tjenesteudbyderen.
Det fremgår af erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 12, at
”(d)et er vur-
deringen, at §§ 4-7 i lovforslaget om regulering af sociale medier ikke vil kunne opretholdes
efter DSA’ens ikrafttræden, da DSA’en er en totalharmoniseringsforordning.”
Vil erhvervsministeren støtte et ændringsforslag, der tager højde for, at de forpligtelser, som
tjenesteudbyderne pålægges i §§ 4-7, bliver uanvendelige, når DSA’en træder i kraft?
Kan ministeren i øvrigt forklare det rimelige i, at virksomheder skal bruge væsentlige om-
kostninger på at indrette sig efter en lovgivning, som kun forventes at være gældende i kort
tid, mens ministeren omvendt ikke vil støtte et ændringsforslag om at etablere et uafhængigt
dansk klagenævn med den begrundelse, at det vil være ”for
omfattende og omkostningstungt
at etablere et nævn med så kort levetid”,
jf. ministerens besvarelse af spørgsmål 12?
2
3
4
Erhvervsministeren anerkender i sine besvarelser af ERU L 146 spørgsmål 10, 12 og 13, at lo-
ven er midlertidig i lyset af den kommende DSA. Erhvervsministeren bedes besvare, hvorvidt
det er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, jf. artikel 4, stk. 3,
TEU, at indføre en national lovgivning, som regulerer samme indhold som DSA, men har et
andet indhold end DSA’en, når forordningen vil træde i kraft inden for en overskuelig frem-
tid?
I erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 9 anfører ministeren, at EU-Dom-
stolen i sin dom af 19. december 2019, C-390/18 (Airbnb),
”[…] implicit anerkendte, at mu-
lighederne for at fravige afsenderlandsprincippet i e-handelsdirektivets artikel 3, stk. 2, i
overensstemmelse med stk. 4 og 5, ikke kun gælder for individuelle foranstaltninger, men
også for lovgivning.”
Erhvervsministeren bedes redegøre for, hvilken betydning det har, at den i sagen omhand-
lede franske lovgivning (i) var vedtaget
før
e-handelsdirektivet trådte i kraft, (ii) ikke speci-
fikt rettede sig mod levering af informationssamfundstjenester, og (iii) at EU-Domstolen i
5
16503115.2
L 146 - 2021-22 - Bilag 21: Henvendelse af 13/5-22 Henrik Saugmandsgaard Øe HOE, advokat for Meta/facebook om opfølgende spørgsmål til lovforslaget
2575661_0003.png
Side:
3 af 3
øvrigt ikke fik anledning til at tage stilling til, om en national lovgivning, som den i sagen om-
handlede, overhovedet kan vedtages i forhold til tjenesteydere etableret i en anden medlems-
stat, allerede fordi den franske lovgivning ikke var blevet notificeret til Kommissionen.
Mener ministeren også, at dommen i C-390/18 (Airbnb) tillader en dansk lovgivning, der
specifikt er tiltænkt at regulere levering af informationssamfundstjenester fra tjenesteydere
etableret i en anden medlemsstat, idet loven herved direkte har til formål generelt at ændre
kompetencefordelingen i e-handelsdirektivets artikel 3?
Hvad mener ministeren risikoen er for, at EU-Domstolen vil finde loven om regulering af so-
ciale medier EU-stridig, hvis en sådan sag måtte blive forelagt for Domstolen, og hvilke øko-
nomiske konsekvenser forestiller ministeren sig, at det kunne få?
6
I erhvervsministerens besvarelse af ERU L 146 spørgsmål 9 om definitionen af ”ulovligt ind-
hold”, anfører ministeren følgende: ”Generelt
vil der være tale om indhold, som strider mod
pligter, krav eller forbud i gældende lovgivning, f.eks. overtrædelse af markedsføringslo-
vens bestemmelser om god markedsføringsskik.”
Dette bedes erhvervsministeren uddybe, herunder på hvilken måde bestemmelsen om god
markedsføringskik kan blive relevant.
16503115.2