L 146 - 2021-22 - Bilag 7: Henvendelse af 5/4-22 fra Henrik Saugmandsgaard Øe, advokat for Meta/Facebook om problemstillinger i forhold til EU-retten

Erhvervsudvalget 2021-22
L 146 Bilag 7
Offentligt

Til Folketingets Erhvervsudvalg, sendt til

[email protected]

Dato:

5. april 2022

Oplysninger:

J.nr. 010777

Angående foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg

Med henvisning til Udvalgssekretariatets mail af 30. marts 2022, skal jeg først og fremmest

takke for muligheden for foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg den 7. april 2022 kl. 14:45 i

relation til L 146 (Forslaget til lov om regulering af sociale medier) som advokat for Meta/Face-

book.

Det fremsatte lovforslag rejser efter min klients opfattelse en række alvorlige problemstillinger i

forhold til EU-retten, hvilket jeg vil redegøre nærmere for under mødet med Erhvervsudvalget.

Nærværende brev og de af bilag 1 anførte spørgsmål bedes omdelt som offentligt bilag i udval-

get.

Med venlig hilsen

Gorrissen Federspiel

Henrik Saugmandsgaard Øe

Partner (L), LL.M.

Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V, Danmark

+45 33 41 41 41, gorrissenfederspiel.com | Advokatpartnerselskab, CVR 38 05 24 97

L 146 - 2021-22 - Bilag 7: Henvendelse af 5/4-22 fra Henrik Saugmandsgaard Øe, advokat for Meta/Facebook om problemstillinger i forhold til EU-retten

Side:

2 af 3

Bilag 1. Spørgsmål til forslag til lov om regulering af sociale medier

Erhvervsministeren bedes redegøre nærmere for, (1) hvorvidt lovforslaget, og særligt tjenesteudbyde-

rens forpligtelser i lovforslagets kapitel 2,

helt generelt

kan fravige det i e-handelsdirektivets artikel 3,

stk. 1 og 2, fastsatte afsenderlandsprincip og dermed gøre undtagelsesbestemmelsen i artikel 3, stk. 4 til

hovedreglen,

(2) om lovforslaget i øvrigt opfylder de særlige betingelser i e-handelsdirektivets art. 3,

stk. 4, som fortolket af EU-Domstolen i bl.a. sagerne C-390/18 (”Airbnb”) og C-649/18, A (hvoraf sidst-

nævnte ikke er omtalt i lovforslagets bemærkninger).

I Erhvervsministeriets notifikationer af lovforslaget til Europa-Kommissionen (2022/126/DK og

2022/127/DK) fremgår det, at lovforslaget i sin helhed samtidig også notificeres i henhold til E-han-

delsdirektivets artikel 3, stk. 5. Kan erhvervsministeren begrunde baggrunden for notifikationerne efter

E-handelsdirektivet, og kan erhvervsministeren bekræfte, at

hver enkelt

håndhævelsesforanstaltning

over for en tjenesteudbyder, jf. bl.a. lovforslagets § 14, kræver iagttagelse af proceduren i e-handelsdi-

rektivets artikel 3, stk. 4, før håndhævelsesforanstaltningen kan foretages, hvilket synes at være lagt til

grund af den østrigske domstol Bundesverwaltungsgericht i sagerne W195 2241960-1/11E og

W1952241960-1/6E.

Kan erhvervsministeren redegøre for, hvorfor det er nødvendigt at vedtage lovforslaget i lyset af de

igangværende forhandlinger af Europa-Kommissionens forslag af 15. december 2020 til forordning om

et indre marked for digitale tjenester (DSA) (COM(2020) 825 final), som vil gælde direkte i EU’s med-

lemslande og i vidt omfang har til formål at regulere det samme område som lovforslaget? Erhvervsmi-

nisteren bedes derudover redegøre for status i de igangværende forhandlinger om DSA, og om det for-

ventes, at der opnås enighed om DSA-forordningen inden sommerferien i lyset af det faktum, at der er

opnået enighed om Europa-Kommissionens forslag af samme dato til forordning om åbne og retfærdige

markeder i den digitale sektor (DMA)?

Ministeren bedes redegøre for, at forslaget ikke udgør et ulovligt indgreb i informations- og ytringsfri-

heden, herunder særligt i lyset af den meget brede definition af ”ulovligt indhold” sammenholdt med de

tidsfrister, tjenesteudbyderne er underlagt kombineret med sanktions- og bødebestemmelserne i lov-

forslagets §§ 14, 16 og 17 tillige med den betydelige vægt EU-retten og EU-Domstolen lægger på infor-

mations- og ytringsfriheden, jf. bl.a. artikel 11 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, C-70/10

(Scarlet Extended), C-360/10 (SABAM) og præmisserne til e-handelsdirektivet m.v.

Erhvervsministeren bedes besvare, hvorvidt intentionen med lovforslaget er at omfatte online tjeneste-

udbydere, som er etableret i et andet EU-land, såsom Meta, og om det overhovedet er muligt med en

dansk lov at regulere en tjenesteudbyder, der er etableret i et andet EU-land og alene leverer sine tjene-

steydelser online?

Erhvervsministeren bedes besvare, hvorvidt § 2, stk. 9 i lovforslaget skal forstås således, at Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen

kan

eller

skal

træffe afgørelse, hvis en tjenesteudbyder anmoder om en

L 146 - 2021-22 - Bilag 7: Henvendelse af 5/4-22 fra Henrik Saugmandsgaard Øe, advokat for Meta/Facebook om problemstillinger i forhold til EU-retten

Side:

3 af 3

afgørelse i henhold til § 2, stk. 9 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget fyldestgørende

oplysninger til brug for styrelsens afgørelse? Kan ministeren derudover besvare, om det kan forventes,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil træffe afgørelse i henhold til en anmodning, jf. § 2, stk. 9,

inden lovens ikrafttræden?

I det lovudkast, som blev sendt i høring den 20. december 2021, fremgik det af bemærkningerne (s. 64),

at en tjenesteudbyder, som anmoder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en afgørelse efter udka-

stets § 3, stk. 7, ikke ville være omfattet af loven, før styrelsen havde truffet afgørelse om, hvorvidt tje-

nesten var omfattet af loven. Kan erhvervsministeren begrunde hensynet bag, at en § 2, stk. 9-anmod-

ning efter det fremsatte lovforslag alligevel ikke skal tillægges opsættende virkning og forklare hvorfor

ændringen ikke er nævnt i høringsnotatet?

Ministeren anmodes om at udarbejde et ændringsforslag, der genindfører den opsættende virkning i en

sådan situation. Vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?

Hvad vil retsstillingen af en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være, såfremt der er tale

om en tjenesteudbyder etableret i en anden EU-medlemsstat, og sidstnævnte udøver jurisdiktion efter

e-handelsdirektivets art. 3, stk. 4?

Vil erhvervsministeren redegøre for indholdet af de domme, der er afsagt henholdsvis i Østrig og Tysk-

land omhandlende lignende lovgivninger (Bundesverwaltungsgericht’s afgørelse i sagerne W195

2241960-1/11E og W1952241960-1/6E samt Verwaltungsgericht Köln’s afgørelse i sag 6 L 1354/24), og

hvilken betydning disse domme får for det danske lovforslag?

Kan erhvervsministeren uddybe, hvilket indhold der er omfattet af definitionen ”enhver

form for ind-

hold som er i strid med den til enhver tid gældende ret”

i lovforslagets § 3, 1. pkt.?