Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 153:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet. (Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 30.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er fru Anne Paulin. Velkommen.

Tak for det. I Danmark er vi faktisk europamestre i at producere affald. Næsten 800 kg affald producerer en dansker i gennemsnit om året. Det er faktisk ret vildt. Derudover importerer vi plastikholdigt affald for at fylde vores forbrændingsanlæg op, og den udvikling skal vi vende. Opgaven, vi står over for, er stor: Vi skal knække affaldskurven, affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, og vi skal udsortere 80 pct. af dansk plastik fra forbrændingsanlæggene i 2030. Det er vores fælles vision fra »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«. Med det her lovforslag kan vi sætte hak ved endnu en del af den opgave. Formålet er at skabe en stærk genanvendelsessektor i Danmark, hvor vi skaber større adgang til behandling af genanvendeligt affald og skaber klare rammevilkår for de private aktører, så mulighederne for at investere i genanvendelsesteknologier bliver så gode som muligt.

Helt konkret vil vi med lovforslaget stille krav om, at kommunerne senest den 1. juli 2023 udbyder behandling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald. Eksisterende kommunale anlæg skal selskabsgøres og kan i en overgangsperiode på 5 år byde på behandling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald. Derudover giver lovforslaget virksomhederne frit valg til at vælge en kommunal eller privat indsamler til det forbrændingsegnede affald, så det bliver muligt at samle sit genanvendelige og forbrændingsegnede affald hos én aktør. Kommunerne kan fortsat tilbyde indsamling af forbrændingsegnet affald, hvis det sker til markedspris. Med lovforslaget vil vi fastlægge, at kommunale anlæg, der er godkendt til at behandle genanvendeligt erhvervsaffald, skal ophøre med behandlingen den 1. januar 2027.

Kommunale genbrugspladser skal fremover stille et område til rådighed til genbrugsgenstande fra husholdninger og virksomheder. Før kommunerne kan give genstandene til kommunale genbrugsbutikker, skal genstandene være forsøgt afsat til private aktører og frivillige organisationer, og det er vigtigt at understrege, at frivillige organisationer fortsat skal have god adgang til genbrugsgenstandene.

Med lovforslaget vil vi også give Forsyningstilsynet hjemmel til at igangsætte tilsyn med affaldssektoren og hjemmel til at indhente oplysninger og informationer, der er nødvendige for at kunne føre tilsyn. Forsyningstilsynet skal derudover føre tilsyn med ordninger, som følger af det her lovforslag.

Så der er ikke nogen tvivl om, at vi ser ind i en fremtid, der skal være cirkulær. Vi skal genbruge og vi skal genanvende vores ressourcer i langt højere grad, end det sker i dag. Vi skal ikke fortsætte med at være europamestre i affald – vi skal i stedet for være mestre i at have en stærk genanvendelsessektor og i genbrug og genanvendelse. Socialdemokratiet bakker derfor op om lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra her Bruno Jerup, Enhedslisten. Værsgo.

Det er faktisk to spørgsmål. Det ene er om, hvordan den her lovgivning egentlig hænger sammen med det lovforslag, vi også er i gang med at forberede, om udvidet producentansvar for emballage- og engangsplastprodukter; det er ikke et lovforslag, der er fremsat endnu, men det er på vej. Det var den ene ting.

Den anden ting er: Mener ordføreren, at det er hensigtsmæssigt, at det, vi gør med det her lovforslag, faktisk er, at vi fratager kommunerne mulighed for at have genbrugsbutikker, som der jo er massevis af rundtomkring i landet til stor glæde og fornøjelse for borgerne?

Ordføreren.

For at starte med det sidste spørgsmål er svaret, at det ikke er min opfattelse, at det her fratager kommunerne den mulighed. Men de her genbrugsgenstande skal dog først udbydes til private aktører, herunder de mange frivillige organisationer, som også driver genbrugsbutikker.

I forhold til sammenhængen mellem det her lovforslag og producentansvarsimplementeringen: Det hænger jo rigtig godt sammen, fordi formålet, kan man sige, er det samme, nemlig at opnå en højere kvalitet i de affaldsfraktioner, der er, og i de affaldsprodukter, der er, så de netop er mulige at genanvende, og fordi det er relativt let at gå til for aktører, som kan finde ud af at genanvende de her affaldsfraktioner. Så der er jo en rigtig stærk sammenhæng, kan man sige, mellem de her forskellige spor på affaldsområdet.

Hr. Bruno Jerup.

Problemet handler om kommunernes muligheder for at drive kommunale virksomheder på det her område, og de bliver jo stærkt begrænset med det her lovforslag. Er ordføreren ikke enig i, at det er en konsekvens af det her, for man siger sådan set, at det her ikke er noget, som kommunerne ligesom skal kunne eller bør tage sig af, det er bare noget, vi skal have overladt til nogle private aktører?

Ordføreren.

Jo, jeg er enig med ordføreren i, at målet er, at vi i højere grad gerne vil have de private aktører ind på det her område, når vi snakker om sortering og behandling af genanvendeligt affald. Og det er jo, fordi vi ved, at fremtiden er cirkulær, og at vi skal se affald i et nyt lys og ikke på den måde, som man gjorde tidligere, hvor man så det som et miljøproblem, og vi skal så i højere grad se det her som en ressource, som kan genanvendes. Og derfor er det vigtigt, at vi får lavet den her stærke industri, hvor der også er nogle private aktører, som får gode muligheder for at få adgang til affaldsfraktioner og dermed kan skabe nogle nye forretningsmodeller.

Den næste korte bemærkning er til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er jo rigtigt, at vi gerne vil øge genanvendelsen, for i Danmark afbrænder vi meget, og vi er ikke så gode til det cirkulære. Men når man læser den her udmøntning, så er der faktisk ikke rigtig nogen krav til genanvendelsens kvalitet. Hvad hvis affaldet, der genanvendes, er af lavere kvalitet end afbrænding? Kan ordningen så ikke være klimabelastende frem for at være grøn?

Ordføreren.

Jeg må nok indrømme, at jeg ikke helt fik fat i ordførerens spørgsmål, så måske jeg kan bede ordføreren om at præcisere det.

Ja, jeg kan præcisere det på denne måde: Kunne der stilles krav om, at kvaliteten af genanvendelsen skal være højere med hensyn til grøn værdi, end hvis man brænder det af? Der er ikke nogen krav om genanvendelsens kvalitet, så lige nu er genanvendelse bare genanvendelse, men hvis det nu ikke er særlig godt at genanvende, og man risikerer, at det bliver mere forurenende, fremfor hvis man brændte det af, så er det et spørgsmål, om man skulle sætte nogle klausuler eller kriterier ind i lovforslaget om det, så vi ikke risikerer, at det bliver mere sort end grønt.

Det kan jeg nok ikke lige på stående fod svare helt præcist på, men jeg vil dog sige så meget, at jo mindre affald vi skal brænde af, desto bedre, og det er jo en stor del af øvelsen med den her aftale, som vi har indgået i fællesskab på affaldsområdet, nemlig at vi skal brænde så lidt af som muligt og genanvende så meget som overhovedet muligt.

Jeg synes, at vi skaber nogle rigtig gode forudsætninger for, at vi ved at vælge den her model kan få nogle private aktører ind, som har nogle kræfter til at bruge de her affaldsfraktioner på en måde, som skaber nye ressourcer, i stedet for at vi blot brænder det af, deponerer det eller lignende.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. I Dansk Folkeparti er vi sådan set fuldstændig enige i målsætningen om, at vi skal genanvende og genbruge mere i Danmark. Men når vi sådan læser forslaget igennem, ser vi, at man lægger meget vægt på den der forskel mellem det private og det kommunale. Men det er jo stadig væk sådan, at det, når man kigger på husholdningsaffaldet, er kommunerne, der har ansvaret for det. Når man kigger på erhvervsaffaldet, er det mere sådan fragmenteret. Det, der lægges op til her med lovforslaget, er jo, at de genbrugsstationer, der i dag er godkendt til at håndtere erhvervsaffald, skal stoppe fremadrettet. I dag er det jo sådan, at kommunerne ikke kan sige nej til at modtage erhvervsaffald. For ikke ret længe siden var jeg på Lolland og besøge et sted, hvor der også kom nogle og ville aflevere 250 t brugte møllevinger, og kommunen kunne ikke sige nej til at tage imod dem. Men de måtte ikke håndtere dem. På Bogø – det er ikke ret langt væk fra Lolland – ligger der sådan set en virksomhed, som er ekspert i at genbruge de her møller til bilindustrien. Men nu er de gravet ned. 250 t er blevet gravet ned på Lolland. Det her forslag håndterer jo slet ikke det. Er det ikke en udfordring, at vi, når vi nu er i gang med at kigge på genanvendelse, så ikke samtidig får taget hånd om erhvervsaffaldet?

Ordføreren.

Jeg kender ikke det her konkrete eksempel, men som jeg forstår det, og som jeg har kunnet læse mig til i høringsnotatet, så er der jo også en, kan man sige, imødekommelse af, at det er muligt for virksomheder at afsætte deres affald på genbrugspladserne, men at det skal være muligt, såfremt det ligner det, som man også kender fra husholdningerne. Så på den måde synes jeg at der er en imødekommelse af, at det ikke bliver afskåret fra virksomheder. De kan afsætte noget af deres affald på genbrugspladserne. Men møllevinger er nok et kapitel for sig selv, og jeg kan godt forstå, at man måske ikke lige kan tage imod dem på den lokale genbrugsplads.

Næste korte bemærkning er til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo et komplekst område, altså hele affaldsområdet generelt, og nu har vi så noget om genanvendelsessektoren. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om regeringen er af den opfattelse, at f.eks. det snit, der ligger i lovforslaget i forhold til den kommunale deltagelse i sortering og i det hele taget behandling af det affald, der kan bruges til materialenyttiggørelse – det kunne være at knuse nogle materialer, som man kan bruge i vejen, og at kommunerne godt må deltage i det – er mejslet i granit, for nu at blive i det ordvalg. Eller kunne man forestille sig, at det her snit i forhold til sortering og materialegenanvendelse, altså den undtagelsesliste, man lægger op til i lovforslaget, er fuldstændig, som den ligger nu, eller mener man, at det er noget, der kan ses på i den videre lovbehandlingsproces?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at man har ramt et godt snit i forhold til at leve op til intentionerne, der er i aftalen om affald og cirkulær økonomi, men samtidig jo også imødekommer nogle af de ting, hvor man kan sige, at det måske kan blive lidt gak, hvis man implementerer tingene alt for rigidt, og at man dermed altså lægger op til, at ministeren også har nogle muligheder for gennem bekendtgørelser at justere nogle ting hen ad vejen. Og jeg synes jo, at noget af det, der eksempelvis er fint, og som bliver imødekommet i forhold til høringssvarene, er sådan noget som eksempelvis flamingo, altså at det ikke giver så meget mening, at man skal køre rundt med lastbiler fyldt med en masse flamingo, som ikke vejer noget, for at bringe det frem, men at kommunerne sådan set godt må palletere det, eller hvad det hedder, altså komprimere det til nogle mindre størrelser. Så jeg synes egentlig, man har ramt et meget godt snit her, som er pragmatisk, men også lever op til intentionerne i aftalen.

Fru Signe Munk.

Grunden til, at jeg spørger, er, at det er min opfattelse, at det snit ikke nødvendigvis er ramt, bl.a. fordi aftaleteksten jo ikke går ned og forholder sig til flamingokomprimering og kompostering osv. Derfor synes jeg i hvert fald, det er værd at fremhæve, at der jo er flere høringssvar, som giver eksempler på nogle affaldsfraktioner, hvor det giver mening, at kommunerne kan lave noget forudgående sortering. Det kan også være rum i affaldscontainere, hvor der er to slags fraktioner, som er blandet sammen, og som godt må det i forhold til de ti fraktioner. Men en fraktion, som blander metal og pap – hvis man må det, det er bare for at give et eksempel – kan være dyrere at afsætte, og derfor kan det være en fordel for kommunen, at de godt må skille det ad. Som jeg forstår nogle af høringssvarene, må de ikke det, sådan som snittet ligger i dag. Derfor er jeg lidt ærgerlig over at høre, hvis regeringen ikke er af den opfattelse, at man kan se på, om snittet ligger rigtigt.

Ordføreren.

Jamen nu er det her jo en første behandling og en mulighed for, at vi kan drøfte, hvad der kan være af forskellige overvejelser i forhold til den måde, lovforslaget ligger på nu. Jeg synes dog bare, at det, jeg gerne vil have med her i dag, er, at jeg synes, at det fremgår af høringsnotatet, at der er imødekommet mange ting, hvor man kan sige, at det giver rigtig god mening. Eksempelvis kan man godt lave en manuel sortering og fjerne en tekstilpose fra papcontaineren osv. Så jeg synes egentlig, der er ramt et godt snit.

Tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Carsten Kissmeyer. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til regeringen for at have fremsat L 153, som er en udmøntning af aftalen »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« indgået i juni 2020 – en aftale, som Venstre faktisk er rigtig glad for at være en del af. På nuværende tidspunkt er vi sideløbende ved at forhandle implementeringen af klimaplanen for affaldsområdet, og derfor har vi allerede drøftet mange af de ændringer og detaljer, som dette lovforslag formelt skal implementere. Hele formålet med lovforslaget er at skabe en stærk genanvendelsessektor i Danmark ved at udbyde store dele af affaldsopgaven. Det skaber jo en konkurrencefordel og en klima- og miljømæssig effektivitet og større gennemsigtighed på området. Det er alle sammen rigtig gode ting, og dem er Venstre glad for at være en del af aftalekredsen bag. Og vi er også glade for at være med i de forhandlinger, der står for.

Når det så er sagt, bliver vi nødt til at konstatere, at det her virkelig er kompliceret stof. Det er en omlægning af hele affaldssektoren, og der er rigtig mange interessenter, som skal høres og inddrages i processen. Jeg vil godt fremhæve et par af de bemærkninger, der er fra interessenternes høringssvar, og som vi ikke har drøftet indgående i forhandlingsrummet på nuværende tidspunkt.

Dansk Industri er ligesom os i Venstre glade for, at forslaget ligger tæt op ad den politiske aftale. De foreslår dog, at man bør lave en markedsundersøgelse for første udbud for at være sikker på, at markedet er klar til opgaven. Det er vi enige i. Netop det der med at være klar til opgaven er jo centralt. Hvis der er fraktioner, man ikke kan slippe af med på fornuftig vis, er det måske ikke lige i første omgang, man skal vælge det.

Flere organisationer nævner, at der ikke er behov for kommunal tilstedeværelse på markedet for håndtering af henholdsvis slagger og have- og parkaffald . Det vil vi gerne være med til at drøfte. Når det er sagt, er jeg enig med den forrige spørger, fru Signe Munk, i, at der er noget med, hvad det er, kommunerne kan deltage i, hvordan de kan deltage i. Der er nogle afgrænsningsproblematikker, som det er hensigtsmæssigt at kigge på, og det vil vi også godt være med til.

Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og Røde Kors er bekymrede over, at når kommunen aktivt inviterer borgerne til at aflevere genbrugsgenstande på genbrugsområdet og i storskraldsordninger frem for i de eksisterende genbrugsbutikker, der er drevet af frivillige organisationer, så vil pengene gå fra et velfungerende genbrugsmarked til kommunen i stedet. Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation estimerer, at konsekvensen kan blive et tab på mere end 70 mio. kr. årligt for frivillige organisationer. Det er en pointe, vi synes man skal være opmærksom på. Derudover påpeger de også, at de i et vist omfang bliver pålagt affaldsgebyrer for det, de sorterer væk fra husholdningerne, og det er måske heller ikke hensigtsmæssigt.

Kommunernes Landsforening ser forslaget som en overimplementering af klimaplanen og frygter ulige konkurrencevilkår mellem private og kommunale udbydere. Her stiller de spørgsmål om, hvem der skal afdække strandede omkostninger – det betyder omkostninger, som man har investeret i anlæg, som man ikke kan slippe af med, og det skal man også kunne håndtere – herunder hvis affaldsgebyret bliver langt højere end de gennemsnitlige 75 kr. årligt pr. husstand, som vi er blevet stillet i udsigt, og som kræver, at man får gennemført effektiviseringspotentialer, som er nævnt i Deloittes rapport. Der er jo en risiko for, at de ikke indfris. Det vil vi rigtig gerne have med at vi løbende vil følge. Det er helt afgørende for os, at det ikke bliver en voldsom regning, der havner hos danskerne. Vi har sådan set sagt, at det ikke må blive dyrere at være dansker.

Endelig spørger Dansk Affaldsforening, hvad det kommer til at koste at drive Forsyningstilsynet, og hvad det kommer til at koste borgerne. Der husker jeg, at jeg et eller andet sted har set noget med 5 kr. Alle disse bemærkninger vil vi gerne drøfte i den kommende udvalgsbehandling, ligesom vi allerede i forhandlingerne drøfter en række konkrete detaljer i forslaget.

For Venstre er det afgørende, at det ikke bliver dyrere at være dansker. Og der er altså også nogle andre aspekter i det her, når virkeligheden rammer. Nogle af aspekterne er, hvordan kvaliteten af sorteringen i forskellige boligområder er. Kommer den til at virke? Vil det rent faktisk virke og fungere? Der er også noget med æstetik i byrummet. Hvordan får vi æstetikken til at se fornuftig ud i byrummet? Da Venstre er en del af aftalekredsen bag klimaplanen, forventer vi at støtte op om indeværende lovforslag efter indgående afklaring af vores spørgsmål og bemærkninger i udvalgsbehandlingen. Og lige præcis det sidste tror jeg er væsentligt at vi får drøftet med hinanden. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Bruno Jerup, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Det er sådan i den kommune, hvor jeg bor, at vi kører en masse haveaffald ud til vores genbrugsplads, og at vi så til gengæld kan tage et gratis læs komposteringsjord med tilbage, og det er jo en ordning, hvor man i princippet kan sige, at det er kommunen, der står for produktionen af det der ud fra det materiale, som vi kommer med som borgere. Så vi kører selv materialet ud til kommunen, kan man sige, og vi kører også selv jorden tilbage igen til os selv, hvis det er sådan, at der er noget, vi har brug for. Det her forslag lægger jo ligesom nogle bånd eller nogle begrænsninger på, at den slags kan fortsætte. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at det er fornuftigt, at man kan have en pragmatisk tilgang til, hvad der er fornuftigt man håndterer. Men det ødelægger jo ikke muligheden for, at man kan markedsgøre det, at man laver et udbud, i forhold til hvem der håndterer den situation, altså det, at man knuser det og komposterer det. Men vi skal jo ikke flytte det rundt flere gange af den grund, og derfor synes jeg også, der er nogle grænsetilfælde. Har vi f.eks. lov til at have en pappressecontainer? Har vi lov til at presse flamingoen osv.? Jeg synes, der er nogle grænsetilfælde, som det er meget, meget fornuftigt at få kigget på.

Hr. Bruno Jerup.

Jeg vil også prøve at spørge lidt mere konkret: Synes ordføreren, at det er en god udvikling, hvis det er sådan, at vi skal til at betale for den kompost, som bliver lavet?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, jeg i forhold til den model, man ser praktiseret rigtig mange steder, inklusive i den kommune, hvor jeg selv har været borgmester i mange år, må sige, at der er noget smukt i, at man kommer med sit haveaffald og kan tage noget kompost med igen. Det synes jeg der er noget smukt i, og det synes jeg vi skal finde ud af på en eller anden måde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, så vi går videre til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Signe Munk. Værsgo.

Med klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi slog vi en klar retning an for Danmark: Meget mere af det, som vi i dag kalder affald, skal være ressourcer til genanvendelse. Det betyder helt konkret, at der skal være mindre forbrænding og mere genanvendelse og jo i virkeligheden allerhelst mere genbrug. Det her lovforslag behandler en organisering af genanvendelsessektoren, og det overordnede sigte er jo, at vi skal have opbygget en genanvendelsesindustri i Danmark og i det hele taget gøre det at genanvende materialer til en rigtig god forretning. Men samtidig har det også været vigtigt for SF i de her forhandlinger af aftalen, der ligger bag ved lovforslaget, at kommunerne fortsat spiller en vigtig rolle på hele affaldsområdet, når det handler om at bringe genanvendelsen op, og når det drejer sig om den politiske aftale, der ligger bag ved det her lovforslag, er det jo ingen hemmelighed, at det er et politisk kompromis, som blev lavet i den pågældende affaldsaftale.

For SF var det dér vigtigt at sikre, at kommunernes nuværende sorterings- og genanvendelsesanlæg kan byde på behandlingen af det genanvendte husholdningsaffald – nu godt nok under nye rammer – og at der samtidig kan gives dispensation til nye anlæg, hvis de oprettes igennem et offentlig-privat partnerskab, og at de mindre virksomheder, der har husholdningslignende affald, f.eks. små butikker, caféer, frisører osv., også kan benytte de kommunale indsamlingsordninger, hvilket de ikke har kunnet under den tidligere lovgivning, for slet ikke at glemme at fastholde, at det altså er op til kommunerne, om man vil udbyde eller selv have indsamlingen af affaldet, og det vil vi fortsat stå på.

Lovforslaget implementerer altså en aftale, som heller ikke i alle detaljer er præcis, og derfor vil vi gerne have udboret nogle af de snit, der lægges op til i det pågældende lovforslag, og det er også nogle af dem, som bliver fremhævet i høringsforslagene, og i virkeligheden også nogle af de snit, som den tidligere ordfører var oppe at fremhæve. Det gælder bl.a. kommunernes muligheder for at neddele affaldet, adskille kombinerede fraktioner, og det handler også om det tema, der bliver taget op omkring områder, hvor boliger og erhverv er blandet, og så handler det altså også om en forståelse af, hvorfor man i lovforslaget arbejder med en markedspris, og hvorfor det affaldsgebyr, der er for borgere, ikke er konverterbart til virksomheder. Så vi har nogle spørgsmål, vi vil stille i den videre lovbehandling, og det ser vi frem til.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Signe Munk, og så er det Enhedslistens ordfører, hr. Bruno Jerup.

Tak for det. Det er jo rigtigt, som der bliver sagt, at det her lovforslag sikkert er kompliceret, og at det ikke sådan er lige at gå til. Men som vi læser det, er hovedsigtet ud over det, der står i overskriften om, at vi skal have mere genanvendelighed og genbrug og den slags gode ting, så at opbygge en industri på det her område, og den industri må åbenbart ikke blive udkonkurreret af kommunerne. For det, der sker her, er jo faktisk, at man går ind og begrænser kommunernes mulighed for at bidrage til, hvordan vi håndterer vores affald, hvordan vi sikrer, at der bliver mere genbrug, og hvordan vi sikrer, at der, som der også er andre, der har sagt, bliver mulighed for en cirkulær økonomi.

Så jeg har allerede været inde på nogle af spørgsmålene, og nogle af de ting, som jeg synes bliver meget uheldige, er bl.a. i spørgsmålet omkring kompostering og kommunernes mulighed for at gøre det, og at de – kan man sige – har det som en slags service. Men det er en service, hvor den enkelte borger sådan set er aktivt med i det. Man kommer og afleverer noget haveaffald, og så får man til gengæld noget kompost med sig hjem, hvis man har brug for det, sådan at man kan dyrke nogle økologiske grønsager derhjemme på sin lille matrikel, hvis man har lidt plads til det.

Jeg synes også, at der er et stort problem i det der med, at man siger, at de ting, der kan genbruges – det er jo sådan typisk møbler, og det kan være tøj, og det kan være andre ting – ligesom skal stilles til rådighed eller bydes til nogle organisationer og foreninger, og at de ligesom ikke må føres over i en genbrugsbutik og blive solgt der. For det er jo åbenbart en kommunal virksomhed, og sådan nogle kommunale virksomheder, der tjener penge, er åbenbart en forbrydelse i forhold til den forståelse, man har af det her problem, altså hvis det er sådan, at kommunerne har deres egne butikker og virksomheder, som kan arbejde med det her. Det synes vi også er en kedelig tilgang.

Den sidste ting, jeg vil sige her, er, at det undrer os lidt, at det her lovforslag ikke på en eller anden måde er koordineret eller har en eller anden form for samklang med det, som vi er i gang med at arbejde med omkring et udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter. Der er der jo også en masse overvejelser, der handler om, at producenterne nu faktisk skal til at finansiere alle omkostningerne, der er i forbindelse med håndteringen af de produkter, og det er sådan set en udgift, der nu går væk fra borgeren. Altså, hvor de ligesom har haft en betaling for at få affaldshåndtering, er det faktisk sådan, at dele af det fremadrettet skal overgå til producenterne, og det er slet ikke med i den her lovtekst.

Så samlet set er det sådan, at vi er imod lovforslaget, som det ligger nu. Jeg skal ikke kunne sige, om det vil være muligt at lave nogle ændringer. Der er annonceret flere, bl.a. af Venstres ordfører, og jeg hørte også Socialistisk Folkepartis ordfører sige, at de sådan set var interesserede i at ændre og måske gøre det her lovforslag lidt mere spiseligt i forhold til kommunerne. Men det vil vi tage stilling til, når vi ser det. Som det ligger nu, er vi nødt til at sige, at vi stemmer imod.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Signe Munk.

Tak til ordføreren. Der har jo fra Enhedslistens side været en lidt særlig proces omkring den her aftale. Enhedslisten indgik klimaaftalen for affaldssektoren og cirkulær økonomi, som det her lovforslag også udspringer af, og derfor skal jeg egentlig bare høre, om ordføreren ikke kan forklare os alle sammen, hvorfor Enhedslisten var med til at sige god for stort set alt det, der ligger i det her lovforslag, som er kopieret fra aftaleteksten om genanvendelsessektoren, da man indgik aftalen den 16. juni 2020, men nu så lægger op til at være imod.

Ordføreren.

Som spørgeren ved, har vi trukket os ud af den aftale på grund af den udvikling, der var, i forhold til hvordan vi organiserer fremtidens affaldssektor. Det var bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt de kommunale forbrændingsanlæg og sådan nogle ting skulle over på private hænder, og det var ligesom et kardinalpunkt for os.

Vi havde også andre problemer i forhold til den oprindelige tekst, for den var også, da den blev lavet – og det ved ordføreren også – helt ærligt et kompromis; men det var et kompromis, som balancerede på en knivsæg, og vi faldt ned til den forkerte side, da det ligesom begyndte at udmønte sig, hvad det var for et kompromis, vi havde lavet. Set med vores øjne holdt det simpelt hen ikke politisk.

Fru Signe Munk.

For at have historikken på plads: Enhedslisten forlod aftalen, da det blev klart, at Kommunernes Landsforening ikke havde en plan for at nedbringe forbrændingskapaciteten. Men det her lovforslag behandler jo ikke forbrændingsdelen af affaldsaftalen; det behandler genanvendelsesdelen af affaldsaftalen, som Enhedslisten og nu også ordføreren siger ikke var et kardinalpunkt for Enhedslisten i aftalen.

Så jeg skal bare forstå, at Enhedslisten overordnet set faktisk er positiv over for det lovforslag og den omorganisering af genanvendelsessektoren, der grundlæggende ligger her.

Ordføreren.

Nej, det er vi faktisk ikke. Vi er ikke positive over for det lovforslag, som det ligger. Der har været flere lovforslag, men lovforslaget er strikket sådan sammen nu, fordi det har været i høring, og fordi der er blevet ændret i det, efter at det var i høring. Men grundlæggende set handler det her om, at vi skal have etableret en industri på det her område, og at kommunerne skal vige i forhold til deres rolle med at arbejde med affaldsproblematikken – og det er vi ikke tilhængere af.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Tak for ordet. Med det her lovforslag er vi i gang med at udmønte vores store aftale om en grøn affaldssektor, cirkulær økonomi og klima. Vi er fra Konservatives side helt enige i, at det er vigtigt at styrke genanvendelse, og det bakker vi overordnet fuldstændig op om, ligesom vi gjorde med aftalen. Men med hensyn til udmøntningen af aftalen med L 153 har vi en del kommentarer og spørgsmål.

Ved nytårstid var der en høring om lovforslaget, og der var der meget fokus på husholdningsaffald. Det ser vi ikke rigtig i det lovforslag, der er fremsat her. Så jeg vil høre, om der ligesom er sket et skift, eller hvad det er.

Vi har nogle kommentarer til fire områder ud over det. Det er om økonomi, det er om genanvendelseskvalitet, det er om danske arbejdspladser uden for transportsektoren, og så er det omkring kommunernes investeringer. Vi vil oversende mange af vores spørgsmål efter førstebehandlingen her, men jeg vil gerne nævne nogle af dem her.

Omkring økonomien vil jeg sige: Der er ingen øvre grænse for omkostninger ved genanvendelsen. Spørgsmålet er, om ikke man bør stille krav om, at omkostninger til genanvendelse også skal stå mål med kvaliteten af genanvendelsen. For en af de drivende forudsætninger for at fjerne opgaver fra kommuner og forsyninger er, at det antages, at de private aktører kan sikre en højere ressourceudnyttelse og gøre det billigere.

Vi kan jo læse her i et af høringssvarene, at det foreslås, at man laver en markedsundersøgelse før første udbud for lige at være sikker på, om de antagelser nu holder stik. Er markedet klar til at løse opgaven? Det er vigtigt, at vi også ser på prisen. Det er vi enige i, så vi mener også, at der skal laves en markedsundersøgelse.

Vi er også bekymrede for, at der sker en stigning i affaldsgebyrerne. Det blev først fremlagt, at det var 55 kr., og nu ser vi, at de bliver højere og højere. Det skal ikke være dyrere at være dansker. Danskerne har rigeligt at bruge deres penge på nu med høje energipriser, inflation m.m.

Der skal med aftalen også etableres et statsligt tilsyn, som skal modtage rapporter, evaluere prisforhold og komme med påbud og administrative beslutninger. Hvordan sikrer vi, at det ikke skaber bureaukratisk bøvl og bliver dyrt? Det er, som om der er sket en meget rigid opsplitning mellem det offentlige og det private. Vi er meget tilhængere af, at man privatiserer, men det skal jo også give mening. Vi savner her, at der også er nogle rammer for, hvordan vi får skabt et ordentligt privat og offentligt samarbejde, der også bruger de styrkepositioner, der ligger i det kommunale.

Omkring miljø- og kvalitetsområdet vil jeg sige: Der er ikke rigtig nogen krav til genanvendelsens kvalitet. Hvis affald, der genanvendes, er af lavere kvalitet end affald til forbrænding, er ordningen så ikke klimabelastende frem for at være grøn? Bør der så ikke stilles krav om, at genanvendelseskvaliteten er bedre, end den er til forbrænding, før affaldet kan blive genanvendt? Skulle man også sikre, at energiaffaldsanlæggene bevarer en tilstrækkelig kapacitet til at afhjælpe nogle af de samfundsmæssige problemer, herunder problemer med smittefarligt affald som bl.a. mink og miljøskadelige stoffer, i stedet for at indgå i de genanvendelige fraktioner?

Lige her til sidst er der to punkter, og de er omkring de danske arbejdspladser. Under de indledende forberedelser til lovforslaget var der fokus på at skabe grønne danske arbejdspladser. Det er imidlertid ændret, og med det nuværende fokus på udbud og adgang for private indsamlere, som nu har det primære fokus, vil vi gerne spørge til: Hvad er så den beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske værdi?

Lige hvad angår de kommunale investeringer, er det jo langsigtede investeringer, der er lagt i de nyeste teknologier inden for sorteringsteknologi og ressourceforædlingsteknologi, og det kræver også lidt langsigtet adgang til forudsigelige mængder af bestemte ressourcer. Hvad kan man regne med, for at man kan få sine penge tilbage og det kan være rentabelt? Men med lovforslaget er der ret meget fokus på de kortvarige udbud. Så hvilke investeringsforudsætninger er der for de danske ressourceforædlingsanlæg og dermed danske grønne arbejdspladser? Kunne man indsætte en evalueringsklausul om de mange antagelser, som dette lovforslag bygger på? Kunne vi ligesom sætte noget ind og sige, at nu bliver det her udrullet, f.eks. som den markedsanalyse, der også bliver foreslået?

Vi forventer at bakke op om aftalen, som vi er en del af, men vi vil gerne have svar på vores spørgsmål i den videre del af behandlingen af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Anne Paulin.

Tak for det. Jeg er nysgerrig efter at høre ordføreren om, hvad det er for nogle affaldsfraktioner, som ordføreren mener er bedre at brænde af end at genanvende.

Ordføreren.

Det kan jo være, at hvis noget er af dårlig kvalitet, indeholder giftige stoffer m.m., er det bedre, at man får det taget ud af genanvendelsen, og at man får det håndteret på en anden måde. Det var bl.a. det, at man kunne sætte det over i de her særlige affaldssorteringsanlæg, hvis det er noget, der bl.a. er giftigt og har nogle andre, hvad skal man sige, tekniske ting, der gør, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt at brænde det eller genanvende det, men det er også at sikre, at det, vi genanvender, virkelig er af en sådan kvalitet, at det giver nytte at genanvende det og sikre en CO2-effekt, og også, at det giver den mening miljømæssigt, vi ønsker med den her aftale.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Den her aftale var egentlig en, som Dansk Folkeparti gerne ville have været en del af. Det er vi så ikke alligevel, og sådan er det jo nogle gange i politik, men vi er meget enige i målsætningerne. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har været nogle af verdens dygtigste til at håndtere vores affald igennem en lang, lang årrække. Vi har været utrolig dygtige til at samle det ind, og det skal kommunerne have ros for. Vi har også været dygtige til at håndtere vores affald. Vi har brændt det af og fået lavet noget fjernvarme. Det har været rigtig godt, men vi må bare sige, at i dag er det jo en gammel teknologi. Det skal vi ikke gøre fremadrettet. Fremadrettet skal vi jo genanvende mere, vi skal genbruge mere. Affald er blevet en ressource i stedet for et problem, som man har brændt af – men vi har dog fået noget godt ud af det igennem en lang årrække.

Hvorfor vi så ikke er en del af aftalen, er, fordi der er nogle udfordringer i det, synes vi, i forhold til den måde, som man tager fat i det på. For vi mener jo sådan set, at man hellere skulle kigge på, hvad det er, man gerne vil. Vi vil gerne genanvende mere, vi vil gerne genbruge mere, vi skal have indsamlet mere. Men det, det handler meget om, er, hvem der skal gøre det, og ikke så meget om, hvordan man skal gøre det, og spørgsmålet er måske også, om vi skal interessere os så meget for det som politikere. Vi kan i hvert fald konstatere, at der er et enormt behov for, at der sker noget, for med den liberalisering, som der tidligere skete med erhvervsaffaldet, har vi i hvert fald lavet nogle incitamenter, som er helt forkert skruet sammen i forhold til den måde, som vi får genanvendt vores erhvervsaffald på i dag. Det skal vi gøre langt, langt bedre i forhold til vores husholdningsaffald og selvfølgelig også med vores erhvervsaffald.

Sådan som vi læser aftalen her, bliver det jo sådan, at erhvervsaffald skal kommunerne holde sig fra; det er alene de private, der skal håndtere det. Vi går ikke ret meget op i, om det er en kommune, eller om det er det private. Det gør ikke så meget for os, hvad der står på brystet af dem, som håndterer vores affald, bare de kan gøre det godt, og bare de kan gøre det til den rigtige pris. Derfor så vi gerne, at vi havde kigget mere på at lave nogle tætte skodder, således at der ikke er nogle kommunalt ejede værker – det er selvfølgelig det, man er bange for her, og det er også berettiget – der sidder og siger: Vi vil gerne have et billigt affaldsgebyr, og så har vi bare nogle højere priser, eller vi vil have en billigere fjernvarme, og derfor har vi bare nogle højere priser. Det har vi fuld forståelse for er det, regeringen selvfølgelig har arbejdet med, og hvad er det for nogle værktøjer, man så har brugt til det?

Det, som også ligger i det, er, og det er jo det, der tit sker i politik også, at man går ud og siger, at der bliver en lille merpris for danskerne. 55 kr. pr. husstand bliver det så i gennemsnit. Det er det, man altid skal huske: Man skal læse hele sætningen. Man skal ikke stoppe, efter der står et kronebeløb; man skal læse sætningen helt færdig. For når gennemsnitsprisen er 55 kr., er der nok nogle, der kommer til at betale 10 kr., og nogle, der kommer til at betale 1.000 kr., og så ender man et eller andet sted der midtimellem. Jeg kan i hvert fald sige, at der jo selvfølgelig vil blive stor forskel på, hvad det koster. Hvis man bor i en storby, hvor folk bor oven på hinanden og putter affaldet i en skakt, kan man hente en skraldespand for måske 50 mennesker forholdsvis hurtigt. Hvis man bor et sted, som jeg gør, nede i Guldborgsund Kommune på Falster, ser man nogle gange, når man kommer ud, at der altså kan være 100 m mellem skraldespandene, og der henter man måske kun fra en person ad gangen, og selvfølgelig bliver det så dyrere at hente og sortere affaldet i de kommuner. Der er i hvert fald nogle udfordringer, i forhold til hvordan man får lavet en fornuftig fordelingsnøgle af det.

Så vil jeg gerne sige, at for Dansk Folkeparti at se, for at få det her sat i gang, bliver der en omkostning, og skal det så være forbrugerdrevet? Ja, det kan det jo godt være. Jeg tror sådan set, at danskerne er klar til, at vi i Danmark kommer til at genanvende mere. Man skal bare have gjort det på en fornuftig og en retfærdig måde. Selv om vi ikke er en del af aftalen, har vi nogle spørgsmål, som vi vil stille i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det kan jeg også se at der er rigtig mange af aftalepartierne der vil, og det kan jo være, at med alle de spørgsmål, som også aftalepartierne stiller, er det måske lige før, at der bliver en runde til, hvor man kan blive inviteret over til en forhandling. Det vil vi da så i hvert fald sige ja til fra Dansk Folkepartis side, for igen må jeg sige, at målsætningen er den rigtige. Vi skal afbrænde mere affald, og vi skal sortere og genanvende mere affald. Det er vi sådan set enige i.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg kan ikke se flere ordførere i salen, så vi er nået til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det. Og lad mig også starte med at takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Det er ganske teknisk stof og et kompliceret område, og så er det jo altså også udmøntningen af en aftale, der blev lavet for noget tid siden. Derfor er alting måske ikke sådan helt præsent. Jeg synes, jeg kan fornemme, at nogle af diskussionerne sådan gentager sig lidt, og det er jo sådan set også fint nok. Bare fordi noget er diskuteret og man har fundet et kompromis, kan man jo godt rekapitulere argumenterne for og imod, men det er selvfølgelig også omvendt klart, at det ikke er sådan, at jeg betragter det som en mulighed, at vi ligesom starter forfra og genforhandler det hele fra scratch. Det håber og tror jeg der er forståelse for.

En bred kreds af Folketingets partier indgik tilbage i juni 2020 aftale om en »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«. Aftalen skal sikre CO2-reduktioner på i alt 0,7 mio. t og er et markant bidrag til 70-procentsmålsætningen. Aftalen bygger på det bærende princip, at vi skal genanvende langt mere af vores affald og forbrænde langt mindre. Danskerne er allerede i fuld gang derude med at sortere affaldet, så det bliver langt lettere at genanvende. Nu skal vi med dette lovforslag bane vejen for en stærk genanvendelsessektor i Danmark.

Nye affaldsteknologier og -løsninger er under rivende udvikling, men Danmark har i for lang tid haltet bagefter, og vi har heller ikke haft de storskalasorteringsanlæg, som vi ser i vores nabolande. Vi går derfor glip af både grønne arbejdspladser og nye muligheder for vores virksomheder. Lovforslaget skal derfor skabe optimale rammer for en stærk dansk genanvendelsessektor, så Danmark kan være med til at udvikle og skabe fremtidens løsninger inden for affaldsbehandling. Dermed kan den danske affaldssektor være med i kapløbet om fremtidens grønne affaldsløsninger.

Fremadrettet sættes ressourcerne i affaldet fri, ved at kommunerne skal udbyde behandlingen og sorteringen af genanvendeligt husholdningsaffald. Samtidig skal kommunale anlæg, som i dag har dispensation til at behandle genanvendeligt erhvervsaffald ophøre senest i 2027. Dermed skaber vi klare rammer for den danske affaldssektor.

På de kommunale genbrugspladser skal der fremover være et område, hvor borgere og virksomheder kan stille genstande, som kan genbruges. Her skal kommunen afsætte genstandene vederlagsfrit. Private aktører som f.eks. frivillige organisationer får førsteret til genstandene, og herefter kan kommunale genbrugsbutikker, kommunale institutioner og virksomheder overtage genstandene. Dermed styrker vi genbrug i Danmark samt sikrer vi fortsat stærke frivillige organisationer, som udfører et vigtigt arbejde i den civile sektor.

Vi øger også valgmulighederne for virksomhederne. De vælger allerede i dag selv indsamlere af det genanvendelige affald; i fremtiden kan de på samme måde vælge en affaldsindsamler til deres forbrændingsegnede affald og samle alt affaldet hos én indsamler. For de små virksomheder, hvis affaldsmængder svarer til husholdningernes, og for virksomhederne på ikkebrofaste øer vil der være mulighed for at benytte de kommunale indsamlingsordninger. For at skabe lige vilkår skal de kommunale affaldsydelser til virksomheder tilbydes til markedspriser.

Endelig skal affaldssektoren ligesom de andre forsyningssektorer være omfattet af et økonomisk tilsyn, som skal varetages af Forsyningstilsynet. Det har til formål at sikre gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive priser i sektoren.

Der har været stor interesse for lovforslaget under høringen. Høringssvarene viste, at vi nogle steder ikke havde ramt helt rigtigt i snitfladerne mellem de kommunale og private aktiviteter. Det har givet anledning til justeringer. Det gælder bl.a., at muligheden for genbrug styrkes, ved at kommunerne kan tage genstandene op af affaldscontaineren på genbrugspladsen for at stille dem hen i genbrugsområdet til gavn for borgere og virksomheder, og at kommunerne skal afsætte genbrugsgenstandene vederlagsfrit til private virksomheder, f.eks. de frivillige organisationer. Det er gjort for at sikre let adgang til genstandene og afspejler, at aftalepartierne var enige om, at de frivillige organisationer spiller en vigtig rolle i at skabe mere genbrug.

Der er indført en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om snitflader mellem kommunal og privat deltagelse i omlastningsaktiviteter. Dermed sikres en fleksibel lovgivning, som kan følge med udviklingen i affaldssektoren.

Samlet set vil lovforslaget understøtte udviklingen af en stærk genanvendelsessektor i Danmark. Det skal bidrage til udviklingen af nye affaldsteknologier og bane vejen for en mere cirkulær økonomi.

Lad mig afslutningsvis takke for interessen for lovforslaget; jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.