Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. maj 2022
J nr.
2022 - 333
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 14 til L 153, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF) og Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 14
Kan ministeren bekræfte, at der i lovforslaget er krav om, at kommunen før første
udbud af behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse skal gennemføre en
markedsundersøgelse under tilsyn af Forsyningstilsynet?
Svar
Det fremgår af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, at der
stilles krav til kommunerne om udbud af behandlingen af det genanvendelige
husholdningsaffald, herunder sorteringen af genanvendeligt affald. Det er ikke et
krav ifølge Klimaplanen, at kommunen inden et hvert udbud skal have gennemført
en markedsundersøgelse.
Det fremgår dog også af Klimaplanen, at kommunerne skal have mulighed for at
søge om dispensation til at investere og reinvestere i kommunale anlæg, hvis der
ikke er private bydere på markedet og der har været foretaget en markedsdialog.
Det fremgår således af lovforsalget, at en betingelse for at få dispensation er, at
kommunen har forsøgt at udbyde behandlingen af affaldet uden at have modtaget
antagelige ansøgninger eller tilbud i forbindelse med udbuddet. Det vil endvidere
være en betingelse, at kommunen forud for udbuddet har foretaget en indledende
markedsundersøgelse. Det forventes ligeledes, at der på bekendtgørelsesniveau vil
blive fastsat regler om, at resultatet af markedsundersøgelsen i relevant omfang
skal have afspejlet sig i udbuddet. Der lægges med lovforslaget op til, at
Forsyningstilsynet skal træffe afgørelse om, om der kan meddeles dispensation til
kommunerne. Det vil således også være Forsyningstilsynet, der skal tage stilling til,
hvorvidt kommunen har gennemført en tilstrækkelig markedsundersøgelse til, at
der kan meddeles dispensation.
Det vurderes ikke, at det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt at stille krav om, at
kommunerne skal foretage en markedsundersøgelse, der vil skulle finansieres over
borgernes affaldsgebyr før alle udbud. Mange kommuner udbyder allerede
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk