Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 153
Offentligt
2575088_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. maj 2022
J nr.
2022 - 333
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 16 til L 153, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF) og Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 16
Hvordan sikres det, at privatpersoner fortsat kan udnytte kompost fra
genbrugspladserne?
Svar
Det fremgår af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, at der
stilles krav til kommunerne om udbud af behandlingen af det genanvendelige
husholdningsaffald, herunder sorteringen af genanvendeligt affald.
Kompostering er en behandlingsaktivitet og derfor vil kommunerne skulle udbyde
denne aktivitet. Det bemærkes, at lovforslaget ikke forhindrer, at kommunen i sit
udbud, stiller krav om, at komposteringen foretages på, eller i nær tilknytning til,
genbrugspladsen, såfremt kravet stilles i overensstemmelse med udbudsreglerne,
herunder proportionalitetsprincippet, som bl.a. indebærer, at krav skal være
nødvendige, egnede og stå i rimeligt forhold til de mål, der ønskes opnået med
kravene.
Det blev med Klimaplanen besluttet, at der skulle igangsættes en analyse af have-
park affald mhp. på 20 pct. eller større reduktion af drivhusgasudledningerne fra
have-park affald. Analysen skal undersøge alternative teknologier som fx pyrolyse,
som vurderes at spille en væsentlig rolle for at leve op til Klimaplanens ambition.
Her vurderes det, at der allerede er et privat marked for behandling af have-park
affald, der bidrage til at udvikle og skabe nye løsninger for behandling af have-park
affald. Der henvises i øvrigt til svar på spm. 8 til L 153 for nærmere uddybning af
baggrunden for analysen.
Det vil kræve et ændringsforslag til L 153, der undtager have- og parkaffald fra
udbudspligten og forbuddet mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med
behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 153 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om sikring af, at privatpersoner fortsat kan udnytte kompost fra genbrugspladserne, til klima-, energi- og forsyningsministeren
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2