Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bilag 2
Mindre virksomheders mulighed for at anvende kommunale
indsamlingsordninger
12. maj 2022
Med
Politisk aftale om organisering af affaldssektoren
fra 2007 blev det besluttet, at kom-
muner som udgangspunkt ikke må etablere ordninger eller tilbyde indsamling af
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt erhvervs-
affald. Der blev lavet en undtagelse om, at kommuner kan tilbyde virksomheder,
der er beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv at blive omfattet af
den kommunale indsamlingsløsning for genanvendeligt husholdningsaffald (den
såkaldte bolig-erhverv undtagelse).
Med
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
fra juni 2020 blev følgende
besluttet:
”Mindre
virksomheder, der genererer affald svarende i art og mængde til husholdninger, gives frit
valg til at vælge de kommunale indsamlingsordninger til genanvendeligt affald. Ordningen skal
udformes, så krydssubsidiering undgås og indsamlingen sker til markedspriser.”
Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen kunne tilbyde indsamling af erhvervs-
affald egnet til materialenyttiggørelse hos virksomheder, der producerer affald,
som i art og mængde svarer til en husholdnings.
Det vil være kommunen, som skal vurdere, hvorvidt den enkelte virksomhed pro-
ducerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings. Det forventes, at
der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om, at virksomhederne vil
skulle benytte allerede eksisterende indsamlingsordninger for husholdninger, og at
kommunen vil skulle tilbyde indsamling i samme materiel og med samme tøm-
ningsfrekvens, der som standard tilbydes husholdninger.
Det fremgår endvidere af
Klimaplanen,
at ordningen skal udformes, så krydssubsi-
diering undgås, og indsamlingen sker til markedspriser. Formålet hermed er at
undgå, at de kommunale indsamlingsordninger udkonkurrerer private indsam-
lingsvirksomheder. Kommunen vil ved fastsættelse af markedsprisen overlades en
vis skønsmargin. Prisen forventes i udgangspunktet at skulle fastsættes, så der sik-
res fuld dækning af omkostningerne ved indsamlingen og behandlingen tillagt en
markedsbaseret forrentning. Der henvises til svar på spm. 34 til L153 for nærmere
beskrivelse af, hvordan kommunerne skal fastsætte markedsprisen.
Såfremt at markedsprisen vurderes at være højere end kommunens faktiske om-
kostninger til indsamlingsordningen for genanvendeligt erhvervsaffald, vil kom-
munen have mulighed for at anvende overskuddet til andre kommunale priorite-
ter.
Forsyningstilsynet vil føre tilsyn med kommunens fastsættelse af markedsprisen,
herunder sikre at krydssubsidiering undgås, samt hvordan kommunen har fastlagt