Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 153
Offentligt
2575045_0001.png
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. maj 2022
J nr.
2022 - 333
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 7 til L 153, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Bruno Jerup (EL).
Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, om det er i strid med EU’s regler om statsstøtte, når
man nu vil tvinge kommunerne til at giver værdifulde genstande gratis væk?
Svar
Det fremgår af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, at alle
kommunale genbrugspladser fremadrettet skal stille et område, container el. lign. til
rådighed, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug. Genstandene
skal først gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige organisationer og
borgere. De genstande, som ikke afsættes, må kommunerne afsætte i kommunale
genbrugsbutikker eller til socioøkonomiske virksomheder. Kommunerne forpligtes
til at inddrage de frivillige organisationer i den lokale kommunale udmøntning af
initiativet.
På baggrund af høringen, lægges der med lovforslaget op til, at kommunerne skal
forsøge at afsætte genstande, der er kommet ind i genbrugsområderne på
genbrugspladsen, vederlagsfrit til private aktører. Dette er bl.a. på baggrund af, at
såfremt kommuner afsætter genstandene mod betaling, ville frivillige organisationer
med genbrugsbutikker, ikke kunne få adgang til genstandene uden at miste deres
nuværende momsfritagelse.
Det forventes, at kommunerne vil blive overladt et råderum i forhold til den lokale
udmøntning af ordningen, således at kommunen vil kunne vælge forskellige
modeller for organiseringen af ordningen i den enkelte kommune, på den enkelte
genbrugsplads og for forskellige materialestrømme.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om følgende modeller for organisering:
1. At kommunalbestyrelsen vil kunne etablere bytteordninger, hvor private
aktører, herunder borgere, kan afhente genstande, som andre har afleveret
på genbrugspladsen med genblik på genbrug.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 153 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm., om det er i strid med EU’s regler om statsstøtte, når man nu vil tvinge kommunerne til at giver værdifulde genstande gratis væk, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2. At kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at afsætte genstandene som
støtte til lokale foreninger, under forudsætning af at støtten går til lovlige
kommunale formål.
3. Endvidere forventes det, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at
afsætte genstandene vederlagsfrit på baggrund af et udbud til private
aktører, herunder frivillige organisationer baseret på saglige kriterier.
Kommunerne vil i forbindelse med afsætning af genstandene skulle overholde de
EU-retlige statsstøtteregler, herunder skulle sikre, at der er lige vilkår for de private
aktører i forhold til adgang til genstandene.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2