L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 16 Bilag 1
Offentligt

Dato:

6. oktober 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2021-709-0291

Dok.:

2076590

KOMMENTERET OVERSIGT

over

delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken

New Deal for Consumers (betænkning nr. 1577) og forslag til lov om

ændring af forbrugeraftaleloven og aftaleloven

1. Høringen

Delbetænkning II (nr. 1577) om gennemførelse af visse dele af direktivpak-

ken New Deal for Consumers (moderniseringsdirektivet) og et separat for-

slag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre

retshandler på formuerettens område har i perioden fra den 12. juli 2021 til

den 23. august 2021 været i parallel høring.

Udvalgets lovforslag og det supplerende lovforslag vil blive fremsat i ét

samlet lovforslag, og bemærkningerne til de to høringer behandles samlet i

dette høringsnotat.

2. Høringssvarene

Lovforslagene har været sendt i høring hos følgende organisationer og myn-

digheder m.v.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

samtlige ministerier, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligfor-

eningens fællesrepræsentation (ABF), APPLiA Danmark, AutoBranchen

Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening (AUTIG), Boxer

Side 1/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

TV ApS, Business Danmark, Canal Digital Danmark A/S, Coop A/S, Co-

penhagen Business School (Juridisk Institut), Dagrofa, Danmarks Teater-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Boldspil-Union, Dansk Byg-

geri, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fitness & Helse

Organisation (DFHO), Dansk Fjernvarme, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Industri, Dansk Inkassobrancheforening, Dansk Internet Forum,

Dansk IT, Dansk Kennel Klub, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføring,

Dansk Teater, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere,

Danske Forlag, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danske Me-

diedistributører, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Zoologiske Ha-

ver og Akvarier, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Frie Energisel-

skaber, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Dyrlægeforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det Finansielle

Ankenævn, Digitaliseringsstyrelsen, Discovery Network Danmark, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dyrenes beskyttelse, Dyre-

værnet, Erhvervsstyrelsen, Evida, Experian A/S Danmark, Falck A/S, Fi-

nans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg, For-

enede Danske Motorejere (FDM), Foreningen for Platformsøkonomi i Dan-

mark (FPD), Forsikring og Pension, Forsyningstilsynet, Franchise Dan-

mark, FSR

–

danske revisorer, HK Landsklubben, Danmarks Domstole, IT-

Branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Kreativitet & Kommunika-

tion, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-

tet), Landbrug & Fødevarer, Nordic Entertainment Group, Optikerforenin-

gen, PostNord Danmark, Radius, Elnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-

ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigspolitiet, Salling Group, SEGES Heste, SikkerhedsBranchen, SMVdan-

mark, Stofa, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TDC Group, TEK-

NIQ, Installatørernes Organisation, Teleindustrien, Telenor A/S, Telia, TV2

Danmark A/S, Viasat, Waoo, Ørsted, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Der er modtaget høringssvar fra:

Vestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, BilBranchen, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Ad-

vokater, Danske Medier, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Er-

hvervsstyrelsen, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-

det Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forsvarsministeriet, Kom-

munernes Landsforening (KL), Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer,

Side 2/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landbrug og Fiskeri, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SikkerhedsBranchen,

Skatteministeriet, SMVdanmark og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Følgende har meddelt, at de ikke ønsker at afgive bemærkninger:

Vestre Landsret, Østre Landsret, byretterne og Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Danmarks Teaterforeninger, Dansk Bilbrancheråd, Digitaliseringsstyrelsen,

Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Forsvarsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Kulturministeriet,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Skatteministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører delbetænkningen med udvalgets lovudkast eller det sup-

plerende lovforslag indgår ikke i høringsoversigten.

2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Industri

støtter totalharmonisering i EU på forbrugerettens område

for at sikre en passende høj forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne og

samtidig sikre et effektivt indre marked med lige konkurrencevilkår for de

erhvervsdrivende. Dansk Industri er derfor generelt imod udnyttelse af valg-

muligheder i direktivet, som indfører danske særregler. Nationale særregler

på dette område underminerer det indre marked og øger generelt omkost-

ningerne for både erhvervsdrivende og forbrugere. Det anføres, at det kan

koste ordrer, vækst og arbejdspladser i Danmark og give forbrugerne et min-

dre udvalg og højere forbrugspriser. Det bemærkes endvidere, at ensartet

fortolkning og håndhævelse, herunder sanktionering, af EU-reglerne er nød-

vendige elementer, hvis der reelt skal sikres lige forbrugerbeskyttelse og

konkurrencevilkår i EU. Dansk Industri bemærker desuden, at medlemslan-

dene har en vis fleksibilitet ved implementering af EU-direktiver, og at der

eksisterer en forpligtelse til at sikre, at loven hænger sammen med øvrig

national regulering, og at loven er klar for dem, der skal anvende loven,

herunder virksomheder og forbrugere. Hertil ønsker Dansk Industri at gøre

Side 3/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

opmærksom på, at visse af lovændringerne, der er foreslået på baggrund af

EU-Kommissionens åbningsskrivelse, vil gøre loven mindre klar og læse-

venlig eller påvirke retssikkerheden negativt.

Dansk Erhverv

bakker generelt op om betænkningen, men anfører, at de

fortsat tilslutter sig udvalgets mindretal på visse områder.

Dansk Energi

anerkender, at forbrugeraftaleloven skal omfatte alle marke-

der, hvorpå der indgås forbrugeraftaler, men bemærker tillige, at der med

lovforslaget illustreres en række udfordringer på områder med anden for-

brugerrettet sektorregulering, herunder navnlig energimarkederne.

Danske Advokater

støtter lovforslaget, der på loyal vis implementerer

visse dele af EU-direktivpakken

”New Deal for Consumers”.

Advokatrådet

SikkerhedsBranchen

bemærker generelt, at det er posi-

tivt, at direktivpakken New Deal for Consumers implementeres med henblik

på at harmonisere beskyttelsesniveauet for forbrugere i Europa for dermed

at fremme den grænseoverskridende handel ved den foreslåede modernise-

ring af visse forbrugerretlige direktiver.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger

til udvalgets lovudkast samt det supplerende lovforslag. Justitsministeriet

bemærker, at det fremsatte samlede lovforslag med få ændringer, jf. neden-

for under pkt. 2.3.2, 2.3.4, 2.3.7 og 2.3.8, samt et par tekniske tilpasninger,

svarer til udvalgets lovudkast og det supplerende lovforslag.

2.2. Gennemførelsen af moderniseringsdirektivet

2.2.1. Forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, herunder formid-

lingsreglen

Dansk Industri

er enig i, at den gældende formidlingsregel bør bevares, og

at direktivets øvrige valgmuligheder med hensyn til anvendelsesområdet

ikke udnyttes. Dansk Industri bemærker generelt, at de foreslåede ændringer

i lovens anvendelsesområde og definitioner herved alene vil være baseret på

direktivets krav, f.eks. at lovens anvendelsesområde udvides til de tilfælde,

hvor forbrugeren betaler med sine personoplysninger i stedet for med penge.

Samtidig vil der så vidt muligt gælde det samme forbrugeraftalebegreb på

tværs af dansk lovgivning.

Side 4/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser vedrørende forbrugeraf-

talelovens anvendelsesområde, herunder formidlingsreglen, og lovforslaget

er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

2.2.2. Generelt om oplysningspligter

Dansk Industri

støtter, at udvalgets forslag til ændringer i forbrugeraftale-

lovens oplysningspligter ved fjernsalg alene følger direktivets krav.

SikkerhedsBranchen

anfører generelt, at da forbrugeraftaleloven på flere

punkter foreslås ændret i forhold til oplysningsforpligtelser, opfordres der

til, at der udarbejdes vejledninger baseret på et klart og ubestridt hjemmels-

grundlag, for at virksomheder kan indrette sig i forventning om overholdelse

af forbrugeraftaleloven, også henset til at bødeniveauet samt Forbrugerom-

budsmandens håndhævelsesbeføjelser skærpes betydeligt.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte og bemærker hertil, at ministe-

riet er enig i, at det er af væsentlig betydning, at de erhvervsdrivendes for-

pligtelser efter forbrugeraftaleloven beskrives tilstrækkeligt klart og tydeligt

af hensyn til de erhvervsdrivendes tilrettelæggelse af deres virksomhed og

overholdelse af loven.

Justitsministeriet bemærker imidlertid også, at langt størstedelen af de for-

pligtelser, som erhvervsdrivende er underlagt efter forbrugeraftaleloven,

vedrører eksisterende forpligtelser, som har været gældende, siden forbru-

gerrettighedsdirektivet blev implementeret i 2014. Både de eksisterende for-

pligtelser i forbrugerrettighedsdirektivet og de nye forpligtelser, der indfø-

res med moderniseringsdirektivet, skal gennemføres i dansk lovgivning.

Justitsministeriet har desuden noteret sig SikkerhedsBranchens ønske om,

at der udarbejdes vejledninger på området.

2.2.3. Oplysningspligt om personaliserede priser

Advokatrådet

SikkerhedsBranchen

anfører, at indholdet af den fore-

slåede § 8, stk. 1, nr. 8, hvorefter den erhvervsdrivende skal oplyse om, at

prisen

–

hvis det er relevant

–

er blevet personaliseret på baggrund af auto-

matiseret beslutningstagning, allerede skal oplyses forbrugeren i henhold til

databeskyttelsesforordningens art. 13 (2)(f), idet personaliseringen har en

Side 5/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker forbrugeren. Med

henblik på at undgå inkonsistens i oplysningsforpligtelsen, foreslår Advo-

katrådet, at det med fordel kunne tilføjes til bestemmelsen, at oplysnings-

forpligtelsen skal opfyldes som angivet i databeskyttelsesforordningens art.

13 (2)(f).

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 45 til moderniseringsdirektivet, at:

”Erhvervsdrivende kan personalisere prisen på deres tilbud til bestemte for-

brugere eller bestemte kategorier af forbrugere baseret på automatiseret

beslutningstagning og profilering af forbrugerens adfærd, der giver de er-

hvervsdrivende mulighed for at vurdere forbrugerens købekraft. Forbru-

gerne bør derfor informeres tydeligt, når den pris, de tilbydes, er persona-

liseret baseret på automatiseret beslutningstagning, så de kan tage højde

for de potentielle risici i deres købsbeslutning. Der bør derfor føjes et spe-

cifikt oplysningskrav til direktiv 2011/83/EU om, at forbrugeren skal infor-

meres, når prisen er personaliseret på grundlag af automatiseret beslut-

ningstagning. Dette oplysningskrav bør ikke gælde teknikker, såsom »dyna-

miske« priser eller »realtidspriser«, der involverer en ændring af prisen på

en meget fleksibel og hurtig måde som svar på markedsefterspørgslen, når

disse teknikker ikke involverer personalisering baseret på automatiseret be-

slutningstagning. Dette oplysningskrav berører ikke forordning (EU)

2016/679, som bl.a. indeholder bestemmelser om personers ret til ikke at

blive udsat for automatiseret beslutningstagning, herunder profilering”

(Justitsministeriets understregning).

På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke, at direktivet, der også på

dette punkt er en totalharmonisering, giver mulighed for at foreslå tilføjelse

af en bestemmelse om, at oplysningsforpligtelsen skal opfyldes som angivet

i databeskyttelsesforordningens art. 13, stk. 2, litra f. Det bemærkes, at op-

lysningspligten efter databeskyttelsesforordningen gælder uændret.

2.2.4. Specifikke oplysningspligter for onlinemarkedspladser

Dansk Industri

anfører, at ud over de direktivbundne oplysningspligter for

online platforme, herunder at udbyderen af en onlinemarkedsplads skal give

forbrugeren oplysning om de vigtigste parametre for rangordning af tilbud,

og om at varen udbydes af en erhvervsdrivende, har ekspertudvalget fore-

slået, at onlinemarkedspladsen også skal oplyse om identiteten og hjemsted

Side 6/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

på den tredjepart, som tilbyder produktet på onlinemarkedsplads. I forlæn-

gelse heraf bemærker Dansk Industri, at selvom der er tale om en dansk

særregel, kan Dansk Industri konkret støtte dette forslag. Praksis viser, at

der er behov for, at forbrugere er opmærksomme på, hvis de er ved at indgå

aftale med en tredjepart fra et land, hvor det kan være vanskeligt for forbru-

geren at håndhæve sine rettigheder, herunder i tilfælde af udnyttelse af for-

trydelsesretten, misligholdelse fra tredjepartens side, manglende produkt-

sikkerhed, risiko for ulovlige kopivarer mv. Oplysningskravet sikrer, at

dette kan indgå i forbrugerens overvejelser forud for aftaleindgåelsen, og at

aftalen fravælges, hvis forbrugeren ikke ønsker at løbe risikoen.

Dansk Erhverv

anfører ligeledes, at man støtter de supplerende oplysnings-

pligter for online markedspladser af samme årsager som Dansk Industri, og

tilføjer, at der ved handel på onlinemarkedspladser ofte er uklarheder for

forbrugerne om, hvem de handler med, og hvor aftaleparten hører hjemme.

Ofte fremstår det som om at, det er markedspladsen, der er forbrugerens

aftalepart eller også har aftaleparten et binavn, der lyder europæisk til trods

for, at den sælgende part reelt hører hjemme i Kina. Dansk Erhverv bemær-

ker, at forbrugerens oplysning om den sælgende parts identitet og hjemsted

vil medføre, at det er lettere for forbrugerne at håndhæve sine rettigheder.

Dansk Erhverv opfordrer til, at en lignende bestemmelse indføres i markeds-

føringsloven.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte og bemærker, at lovforslaget er

udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets forslag herom. I forhold til

Dansk Erhvervs opfordring til, at en lignende bestemmelse indføres i mar-

kedsføringsloven, bemærker Justitsministeriet, at markedsføringsloven hø-

rer under Erhvervsministeriets ressort.

2.2.5. Dørsalgsforbuddet

Dansk Industri

Dansk Erhverv

bemærker, at de er enige i, at det eksi-

sterende danske forbud mod dørsalg opretholdes.

SikkerhedsBranchen

anfører, at forbuddet mod dørsalg er fastholdt med

henvisning til privatlivets fred, dog uden nærmere redegørelse for, hvorle-

des totalforbuddet er proportionelt sammenholdt med EU-chartrets artikel 7

om ret til respekt for privatliv og familieliv over for retten til at drive virk-

somhed, jf. samme charters artikel 16. Det bemærkes endvidere, at dørsalg

er reguleret i forbrugeraftaleloven, og at udgangspunktet for et forbud mod

Side 7/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

dørsalg derfor må være påtænkt forbrugerbeskyttelseshensyn og ikke hen-

syn til privatlivets fred. SikkerhedsBranchen foreslår derfor, at der foretages

en vurdering af, om en tilstrækkelig beskyttelse kunne opnås ved tilladelse

til dørsalg forudsat, at forbrugeren ikke på forhånd havde sagt nej tak til

dørsalg ved f.eks. anvendelse af Robinsonlisten eller ved anvendelse af an-

dre mitigerende foranstaltninger. Det foreslås derfor nærmere belyst, om an-

dre EU-medlemsstater har valgt at opretholde et totalforbud mod dørsalg,

og hvorledes andre EU-medlemsstater har implementeret hensyn til privat-

livets fred i forhold til regler om dørsalg.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte. I forhold til Sikkerheds-

Brancens høringssvar bemærker Justitsministeriet, at forbuddet mod dør-

salg er en selvstændig dansk regel, der ikke følger af forbrugerrettigheds-

hedsdirektivet. Reglen blev indført ved ændringen af forbrugeraftaleloven i

1978. Baggrunden herfor var dels hensynet til privatlivets fred, idet uanmo-

dede henvendelser kan anses for en påtrængende og generende salgsform,

dels ønsket om at beskytte forbrugeren mod risiko for misbrug og udnyttelse,

jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg A, spalte 730. Bestemmelsen blev æn-

dret i 2004, hvorefter undtagelserne til forbuddet blev fjernet. Denne æn-

dring var ligeledes begrundet i hensynet til privatlivets fred, jf. Folketings-

tidende 2003-04, tillæg A, side 7559.

Det bemærkes, at Danmark har mulighed for at opretholde reguleringen af

uanmodede henvendelser. Adgangen til at rette personlig henvendelse er

ikke reguleret af forbrugerrettighedsdirektivet, som tillader medlemsstater

at opretholde nationale bestemmelser om spørgsmål, der ikke specifikt er

behandlet i direktivet, jf. præambelbetragtning 13. Det bemærkes desuden,

at begrænsninger, der er begrundet i respekten for privatlivets fred, også

falder uden for anvendelsesområdet af direktivet om urimelig handelsprak-

sis.

Justitsministeriet bemærker, at der hidtil har været bred politisk opbakning

bag at opretholde forbuddet mod uanmodede personlige henvendelser, lige-

som et enigt udvalg har fundet, at forbuddet bør opretholdes, da hensynet

til privatlivets fred fortsat tilsiger, at det skal være forbudt for erhvervsdri-

vende uanmodet at opsøge forbrugere på deres bopæl. Det bemærkes i den

forbindelse, at udvalget har været bredt repræsenteret, herunder både af

interessenter på forbrugersiden og på erhvervssiden. Justitsministeriet er

enig i udvalgets betragtninger om forbuddet mod uanmodede personlige

henvendelser, og det foreslås derfor ikke at ændre på det nuværende forbud.

Side 8/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2.6. Fortrydelsesret ved reparationer

Dansk Industri

anfører, at direktivet giver mulighed for en mere afbalan-

ceret retsstilling i forhold til den byrdefulde retsstilling, der gælder i dag.

Dansk Industri nævner, at der kan være tilfælde, hvor forbrugere kan an-

mode en håndværker om at udføre en reparation, og så, når reparationen er

udført, fortryde købet. Den nuværende retsstilling kan føre til gratis hånd-

værksydelser, hvilket selvsagt er helt urimeligt.

Dansk Industri bemærker, at problemstillingen er anerkendt af hele ekspert-

udvalget, men flertallet i udvalget mener imidlertid ikke, at den lempelse af

reglerne om fortrydelsesret, som er mulig efter direktivet, er tilstrækkelig til

helt at fjerne problemet, og derfor er valgmuligheden ikke foreslået udnyttet

af flertallet. Dansk Industri er på dette punkt uenig med flertallet og anfører,

at ethvert skridt, der kan forbedre en urimelig retsstilling, naturligvis bør

udnyttes. Dansk Industri opfordrer regeringen og folketinget til at udnytte

direktivets mulighed for at begrænse forbrugernes fortrydelsesret i tilfælde

af reparationer, hvor forbrugeren selv specifikt har bedt om et besøg fra den

erhvervsdrivende, og hvor reparationen er påbegyndt med forbrugerens

samtykke.

Dansk Industri bemærker endvidere, at aftaler om reparation ofte indgås

mundtligt, og det derfor er uforholdsmæssigt byrdefuldt at kræve, at den

erhvervsdrivende skal kunne dokumentere forbrugernes anerkendelse af, at

fortrydelsesretten ophører, når reparationen er udført. Selv med en udnyt-

telse af muligheden i direktivet, vil den erhvervsdrivende stadig skulle

kunne dokumentere, at udførelsen af reparationen er påbegyndt med forbru-

gerens forudgående udtrykkelige samtykke og forbrugerbeskyttelseshensy-

net er derfor allerede fuldt ud varetaget.

BilBranchen

anfører, at fortrydelsesretten generelt er problematisk ved af-

taler om reparationer. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor en virksomhed

handler i tillid til den indgåede aftale og takker nej til andre opgaver eller

hjemtager reservedele eller materialer. Den erhvervsdrivende kan desuden

opleve problemer med at ”fylde ordrebogen op”, såfremt aftaler

aflyses med

kort varsel. BilBranchen anfører, at de forhold, som fortrydelsesretten ge-

nerelt er indsat for at beskytte forbrugeren imod, ikke er til stede, når for-

brugeren selv udtrykkeligt har anmodet den erhvervsdrivende om et besøg

med henblik på at udføre reparationen. Fordelen ved at fjerne kravet om, at

Side 9/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

den erhvervsdrivende skal opnå forbrugerens anerkendelse af, at fortrydel-

sesretten ophører, når reparationen er udført, er, at det vil lette den erhvervs-

drivendes arbejdsgang, særligt set i lyset af, at det er forbrugeren selv, der

har taget initiativ til aftaleindgåelsen.

BilBranchen finder derfor, ligesom udvalgets mindretal, at muligheden i di-

rektivet bør udnyttes. BilBranchen fremhæver, at det kan medføre tab for

den erhvervsdrivende og ugrundet berigelse for forbrugeren, at kravene til

de erhvervsdrivende er upraktiske og vanskelige at opfylde. Selvom direk-

tivet ikke løser alle de praktiske udfordringer ved fortrydelsesretten i rela-

tion til udførte reparationer åbner valgmuligheden for en mere balanceret

retsstilling for ikke-hastende reparationer. Der er desuden taget hånd om be-

skyttelseshensynet til forbrugeren ved, at den erhvervsdrivende har bevis-

byrden for, at udførelsen af reparationen er påbegyndt med forbrugerens

forudgående udtrykkelige samtykke.

Dansk Erhverv

anfører, at direktivets valgmulighed bør udnyttes, idet for-

trydelsesreglerne passer meget dårligt på situationen med reparationsydel-

ser, da et udført reparationsarbejde ikke kan leveres tilbage på samme måde

som en vare. En udnyttelse af valgmuligheden vil ikke løse alle problemer,

men det vil være et skridt i den rigtige retning.

SMVdanmark

bemærker, at problemstillingen bør imødekommes ved at

anvende direktivets muligheder, også selvom direktivet formentlig ikke lø-

ser problemstillingen fuldt ud. SMVdanmark henviser i øvrigt til sin argu-

mentation som gengivet i udvalgets delbetænkning II, s. 105, hvoraf frem-

går, at SMVdanmark støtter en udnyttelse af muligheden ud fra den betragt-

ning, at den afgørende forudsætning for forbrugerens fortrydelsesret

–

over-

raskelsesmomentet

–

ikke er til stede, når forbrugeren udtrykkeligt har an-

modet den erhvervsdrivende om at udføre reparationen. De nuværende reg-

ler kan give forbrugeren en urimelig mulighed for at spekulere i at bestille

reparationsarbejder for derefter at fortryde dem.

Moderniseringsdirektivet giver mulighed for ved reparationsarbejder at

fjerne kravet i forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 2, om, at den erhvervs-

drivende skal opnå forbrugerens anerkendelse af, at fortrydelsesretten op-

hører, når reparationen er fuldt udført. Den erhvervsdrivende skal fortsat

opnå forbrugerens udtrykkelige samtykke til at reparationen påbegyndes,

og fortrydelsesretten vil fortsat først bortfalde, når reparationen er fuldt ud-

Side 10/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ført. Valgmuligheden ændrer desuden heller ikke ved, at den erhvervsdri-

vende har pligt til at oplyse om fortrydelsesretten og udlevere de krævede

oplysninger på et varigt medium.

Udnyttelse af valgmuligheden vil alene have betydning for ikke-hastende re-

parationsarbejder, da hastende reparationsarbejder generelt er undtaget

fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 8, som ikke æn-

dres med moderniseringsdirektivet.

Udvalget har anført, at fortrydelsesretten er byrdefuld for erhvervsdrivende,

når en ydelse ikke kan tilbagegives, som tilfældet er ved reparationer, da

det kan medføre tab for den erhvervsdrivende. Ved aftaler om reparationer

vil de momenter ved aftaleindgåelsen, som normalt begrunder, at der er en

fortrydelsesret, heller ikke i samme omfang være til stede. De krav, der føl-

ger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 2, kan desuden være upraktiske,

særligt da aftaler om reparationer ofte indgås mundtligt.

Et flertal i udvalget finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for, at

valgmuligheden udnyttes. Flertallet lægger vægt på, at kravet bidrager til

at sikre, at forbrugeren får understreget, at forbrugeren ikke kan fortryde

arbejdet, når reparationen er fuldt udført. Man bør desuden ikke ændre i en

forbrugerbeskyttende regel som denne, hvis det ikke løser en væsentlig prak-

tisk problemstilling.

Justitsministeriet er enig med udvalgets flertal. Justitsministeriet bemærker,

at moderniseringsdirektivets valgmulighed i dette tilfælde er begrænset. De

praktiske problemer, som opstår som følge af fortrydelsesretten i dette til-

fælde, vil således ikke blive løst ved, at man udnytter valgmuligheden og

fjerner kravet om, at forbrugeren skal anerkende, at fortrydelsesretten op-

hører, når arbejdet er fuldt udført. På den baggrund finder Justitsministeriet

ikke, at der er grundlag for at udnytte en mulighed, der vil forringe forbru-

gerbeskyttelsen.

2.2.7. Sanktioner

2.2.7.1. Udvidelse af sanktionsområdet i forbrugeraftaleloven

Dansk Erhverv

anfører, at de er tilfredse med, at et flertal i udvalget fore-

slår, at det alene er de bestemmelser, der ikke allerede er civilretligt sankti-

Side 11/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

oneret, der nu sanktioneres med muligheden for at give bøder til de er-

hvervsdrivende. Dansk Erhverv finder det dog problematisk at strafbelægge

bestemmelser, der er uklare, og hvor der dermed kan være tvivl for de er-

hvervsdrivende om, hvor meget eller hvor lidt, der skal til for at opfylde den

pågældende bestemmelse. Dansk Erhverv nævner forbrugeraftalelovens §

8, stk. 1, nr. 8, hvor der skal oplyses om betaling, levering, opfyldelse, det

tidspunkt, den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere varen eller yde

tjenesteydelsen, og, hvor det er relevant, den erhvervsdrivendes praksis for

klagebehandling. Det anføres, at det ikke klart fremgår af bestemmelsen,

hvor detaljeret disse oplysninger skal gives, og de erhvervsdrivende efterla-

des derfor i en usikker situation, hvor de risikerer markante bøder, hvis de

ikke gør det rigtigt.

Dansk Industri

deler udvalgets vurdering af, at Danmark både som følge

af åbningsskrivelsen og moderniseringsdirektivet er forpligtet til på visse

områder at indføre yderligere strafsanktionering. Dansk Industri mener, at

Danmark naturligvis skal overholde sine EU-retlige forpligtelser og sikre en

effektiv sanktionering af EU-reglerne. Dansk Industri støtter, at Danmark

indfører sanktioner for overtrædelse af de EU-regler, som udvalget har iden-

tificeret mangler sanktionering i dansk ret i dag. Dansk Industri deler vur-

deringen hos udvalgets flertal af på hvilke områder, Danmark er nødt til at

indføre eller skærpe sanktioneringen, og på hvilke områder der allerede er

tilstrækkelig sanktionering. Dansk Industri tillægger det desuden værdi, at

udvalgets delbetænkning II oplister de kriterier, der skal være opfyldt, før

en strafbelagt bestemmelse kan give en bøde, herunder at hvis den erhvervs-

drivende var i undskyldelig uvidenhed eller misforståelse om de relevante

retsregler, kan det udgøre en formildende omstændighed.

SMVdanmark

tilslutter sig udvalgets forslag om at indføre straf på de om-

råde, hvor der består en EU-retlig forpligtelse hertil.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte og bemærker hertil, at Justits-

ministeriet er enig i, at det er væsentligt, at indholdet og rækkevidden af de

omhandlende forpligtelser, som foreslås strafbelagt, er udformet så klart

som overhovedet muligt. Justitsministeriet er imidlertid også af den opfat-

telse

–

i lighed med udvalgets vurdering

–

at Danmark er forpligtet til at

indføre markant yderligere strafsanktionering for de rettigheder, som for-

brugerne er tillagt efter forbrugeraftaleloven. Dette gør sig også gældende

for § 8, stk. 1, nr. 8, i forbrugeraftaleloven, som i det væsentlige er usankti-

oneret i dansk ret.

Side 12/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes, at visse bestemmelser har givet anledning til mere specifikke

overvejelser i udvalget, herunder om evt. betænkeligheder ved at indføre

strafansvar for overtrædelse af bestemmelserne, jf. Delbetænkning II

(1577/2021) om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, s. 126-145. Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser

angående de specifikke bestemmelser, herunder i udvalgets overvejelser om

§ 8, stk. 1, nr. 8.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at forbrugerrettighedsdirek-

tivet sætter rammerne for, hvad der kan fremgå af bemærkningerne, og hvor

uddybende disse kan være. Som følge heraf er der ikke adgang til at ændre

indholdet af de nævnte forpligtelser

–

heller ikke i de tilfælde, hvor den nær-

mere rækkevidde af forpligtelserne på visse punkter kan være forbundet med

uklarhed. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det er EU-Dom-

stolen, der i sidste ende fortolker EU-retten.

2.2.7.1.1. Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10 og 11 om oplysnings-

pligt vedr. fortrydelsesret

Dansk Industri

deler Justitsministeriets og ekspertudvalgets enstemmige

vurdering af, at Danmark både som følge af åbningsskrivelsen og moderni-

seringsdirektivet er forpligtet til på visse områder af indføre yderligere straf-

sanktionering for at leve op til EU-kravene. Dansk Industri bemærker sær-

ligt, at de er enige i, at forslaget om strafsanktionering af forbrugeraftalelo-

vens § 8, stk. 1, nr. 10 og 11, sanktioneres med bøde. Det anføres endvidere,

at en civilretlig sanktion vil være en uforholdsmæssig dansk særregel, hvor-

efter forbrugeren også i disse tilfælde ville få en fortrydelsesret. Det vil des-

uden stride imod forbrugerrettighedsdirektivets totalharmoniseringskarak-

ter.

SMVdanmark

tilslutter sig flertallet i udvalgets indstilling om, at der ikke

er behov for en civilretlig sanktion ved overtrædelse af § 8, stk. 1, nr. 10 og

11. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis det straffes hårdere at undlade at

oplyse om, at der ikke er fortrydelsesret end at undlade at oplyse om, at

forbrugeren har en fortrydelsesret.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at en overtrædelse af forbrugeraftalelovens

§ 8, stk. 1, nr. 10 og 11, ud over den foreslåede strafsanktionering også bør

Side 13/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

straffes civilretligt. Civilretlig sanktionering vil have en væsentlig betyd-

ning for forbedring af forbrugerbeskyttelsen. Der foreslås en civilretlig

sanktionering i form af, at forbrugeren tildeles en 14 dages fortrydelsesret,

som forbrugeren ellers ikke har. Baggrunden for forslaget fra Forbrugerrå-

det Tænk er, at der er tale om væsentlige oplysninger for forbrugerens købs-

beslutning, herunder om der er en fortrydelsesret eller ej, hvorfor Forbru-

gerrådet Tænk finder, at det er rimeligt og mere effektivt, at forbrugeren har

en fortrydelsesret, såfremt den erhvervsdrivende ikke har oplyst, at købet er

omfattet af undtagelsen, jf. forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10, eller

hvornår forbrugeren mister sin fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 8,

stk. 1, nr. 11.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10 og 11, at den erhvervs-

drivende skal oplyse om, at forbrugeren ikke kan gøre fortrydelsesretten

gældende, hvis fortrydelsesretten ikke finder anvendelse (nr. 10), samt un-

der hvilke omstændigheder forbrugeren mister sin fortrydelsesret (nr. 11).

Det er udvalgets vurdering, at forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10 og

11, på nuværende tidspunkt ikke er sanktioneret på en måde, der lever op til

moderniseringsdirektivets sanktionsbestemmelse. Udvalget foreslår derfor,

at bestemmelserne strafsanktioneres, blandt andet med henvisning til for-

brugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 9, som omhandler oplysning om eksisten-

sen af en fortrydelsesret, og som allerede er strafsanktioneret.

I forhold til muligheden for i tillæg hertil at indføre en civilretlige sanktion

for den erhvervsdrivendes manglende overholdelse af forbrugeraftalelovens

§ 8, stk. 1, nr. 10 og 11, er det udvalgsflertallets opfattelse, at bødesanktio-

nering udgør en tilstrækkelig effektiv sanktionering af bestemmelserne. Det

vil desuden resultere i en uhensigtsmæssig retstilstand, hvis manglende op-

lysning om, at der er en fortrydelsesret, strafsanktioneres, mens manglende

oplysning om, at der ikke er fortrydelsesret, både sanktioneres med bøde,

og at forbrugeren tildeles en fortrydelsesret.

Justitsministeriet er enig med flertallet i udvalget om dette punkt, og lov-

forslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

2.2.7.1.2. Forbrugeraftalelovens § 12 om pligten til at gentage visse op-

lysninger umiddelbart inden bestilling afgives

Side 14/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forbrugerrådet Tænk

bemærker om forbrugeraftalelovens § 12 om oplys-

ninger ved fjernsalg, at den civilretlige sanktionering ikke er tilstrækkelig

effektiv, hvorfor det foreslås, at der indføres en strafsanktionering for over-

trædelse af forpligtelsen i forbrugeraftalelovens § 12. Strafsanktionering vil

have en væsentlig betydning for forbedring af forbrugerbeskyttelsen. Op-

lysningerne som nævnt i forbrugeraftalelovens § 12 er væsentlige for for-

brugerens købsbeslutning og gør forbrugeren i stand til fuldt ud at læse og

forstå de vigtigste elementer i aftalen.

SMVdanmark

tilslutter sig flertallet i udvalgets indstilling om ikke at ind-

føre straf for overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 12, idet den civilretlige

sanktion er tilstrækkelig.

Forbrugeraftalelovens § 12 fastsætter, at en række oplysninger skal angives

igen umiddelbart før aftalens indgåelse, samt at den erhvervsdrivende skal

gøre forbrugeren opmærksom på, at denne påtager sig en betalingsforplig-

telse. Såfremt den erhvervsdrivende ikke overholder bestemmelsen, vil for-

brugeren ikke være bundet af aftalen. Der knytter sig dermed en streng ci-

vilretlig sanktion til bestemmelsen.

Justitsministeriet bemærker, at ved udvalgets vurdering af, hvilke bestem-

melser der foreslås strafbelagt med gennemførelsen af moderniseringsdi-

rektivet, er det inddraget i overvejelserne, om en bestemmelse allerede er

tilstrækkeligt sanktioneret, herunder ved en civilretlig sanktion. Det har væ-

ret udvalgets vurdering, at forbrugeraftalelovens § 12 er tilstrækkeligt sank-

tioneret. Justitsministeriet er enig med udvalget i disse overvejelser.

Det vil desuden resultere i en uhensigtsmæssig retsstilling, såfremt bestem-

melsen strafsanktioneres, dels da det vil resultere i dobbeltstraf for de op-

lysningspligter, som er nævnt i bestemmelsen, og som også selvstændigt er

strafsanktioneret, dels da det for så vidt angår de oplysningspligter, som

ikke er selvstændigt sanktioneret, vil medføre, at den erhvervsdrivende ikke

kan straffes med bøde, hvis den erhvervsdrivende ikke iagttager forpligtel-

serne forud for aftaleindgåelse, men vil kunne straffes med bøde, hvis den

erhvervsdrivende ikke giver oplysningerne en ekstra gang umiddelbart før

aftalens indgåelse.

2.2.7.2. Den erhvervsdrivendes anvendelse af urimelige kontraktvilkår

i forbrugeraftaler efter aftaleloven strafbelægges

Side 15/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Industri

støtter, at EU-kravet om yderligere sanktionering af over-

trædelser af direktivet om urimelige kontraktvilkår

–

ud over de eksisterende

civilretlige sanktioner

–

mest hensigtsmæssigt gennemføres ved at indføre

bødesanktionering frem for indførelse af f.eks. godtgørelser til de enkelte

forbrugere, som ville ligge meget fjernt fra det eksisterende danske sankti-

ons- og erstatningsretlige system. Dansk industri tilslutter sig endvidere ud-

valgets konkrete forslag til model

–

en kombination af en påbudsmodel og

en definitionsmodel

–

der både tager hensyn til en effektiv håndhævelse og

til de erhvervsdrivendes retssikkerhed. Modellen forekommer egnet til mål-

rettet at ramme dem, som bevidst overtræder loven.

SMVdanmark

tilslutter sig, at der for at sikre korrekt direktivimplemente-

ring, indføres strafsanktion for overtrædelse af reglerne om anvendelse af

urimelige standardvilkår, og bemærker, at anvendelse af påbuds- og defini-

tionsmodellen kan tilsluttes, idet det vil være muligt at straffe erhvervsdri-

vende, der standardmæssigt anvender klart urimelige vilkår uden, at der skal

udstedes et påbud først.

Det bemærkes, at udvalget har foreslået, at begge muligheder for at be-

grænse strafansvar efter direktivet, nærmere bestemt påbudsmodellen og

definitionsmodellen, anvendes. Udvalget har som begrundelse herfor bl.a.

anført, at det vil sikre den mest effektive håndhævelse at kombinere påbuds-

modellen og definitionsmodellen, idet svaghederne ved påbudsmodellen i et

vist omfang opvejes af styrkerne ved definitionsmodellen og omvendt. Der

henvises i øvrigt til delbetænkning II (nr. 1577/2021), s. 149-158. Justitsmi-

nisteriet er enig med udvalget i, at det er hensigtsmæssigt at anvende begge

muligheder for at begrænse strafansvaret af de årsager, som er angivet af

udvalget.

Udvalgets forslag til ændring af markedsføringslovens § 32, stk. 2 (klar-

hedskriteriet), og til indsættelse af et nyt stk. 7 i markedsføringsloven § 37

(påbudsmodellen), vil skulle gennemføres af Erhvervsministeriet ved en æn-

dring af markedsføringsloven. Denne del af udvalgets forslag er således

ikke en del af nærværende lovforslag. Erhvervsministeriet har oplyst, at mi-

nisteriet fremsætter et lovforslag om ændring af markedsføringsloven, hvor

udvalgets forslag foreslås gennemført ved en ændring af markedsføringslo-

vens § 32, stk. 2, og indførelse af § 37, stk. 8.

Side 16/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2.7.3. Udmålingsbestemmelserne for udbredte overtrædelser og over-

trædelser med EU-dimension

Dansk Industri

SMVdanmark

tilslutter sig udvalgets betragtning om,

at der ikke er grundlag for at udnytte direktivets valgmulighed med hensyn

til at fastsætte et højere bødemaksimum end 4 pct. af den erhvervsdrivendes

omsætning i de relevante lande

–

og højest 2 mio. euro, hvis oplysninger om

den erhvervsdrivendes omsætning ikke er tilgængelig.

Dansk Erhverv

finder, at bøder på 4 pct. af en virksomheds omsætning er

urimelig, idet overskudsgraden i Danmark i detailhandlen ligger på mellem

1,5 pct. og 2,5 pct. Dansk Erhverv tilslutter sig derfor udvalgets oplæg, hvor-

efter der alene benyttes omsætningsbestemte maksimumbøder for udbredte

lovovertrædelser. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at det er domstolene,

der skal udmåle bøderne, og at udmålingen ikke bør sættes på formel.

SikkerhedsBranchen

anfører, at med den foreslåede formulering, og de til-

hørende bemærkninger til lovforslagets bødemodeller, forhøjes bødeni-

veauet betydeligt med henvisning til, at det gældende bødeniveau ikke har

en tilstrækkelig præventiv effekt. Dette ses imidlertid ikke dokumenteret.

Derimod må det formodes, at Forbrugerombudsmandens nuværende praksis

i forhold til udstedelse af pressemeddelelser ved påståede overtrædelser og

politianmeldelser, allerede har en så væsentlig præventiv effekt for de fleste

virksomheder, at anvendelsen af pressemeddelelser i sig selv er retssikker-

hedsmæssig betænkelig, idet pressemeddelelserne meget detaljeret beskri-

ver påståede forhold, som endnu ikke er pådømt af domstolene, og hvortil

virksomhederne mediemæssigt har svært ved at forsvare sig. I forhold til

overtrædelse af markedsføringslovens § 37, stk. 6, litra b og c, er der i data-

beskyttelsesforordningens artikel 83, jf. databeskyttelseslovens § 41, stk. 3,

derudover allerede hjemmel til at anvende et bødeniveau på op til 4 pct. af

virksomhedens samlede globale omsætning. Endelig anfører Sikkerheds-

Branchen, at en fastholdelse af en national bødemodel i forhold til overtræ-

delse af markedsføringslovens § 10 og forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, som

foreslået, vil indebære uklarhed i forhold til evt. EU-retlig domstolspraksis

vedrørende overtrædelse af ePrivacy-direktivet, databeskyttelsesforordnin-

gen og senere præcisering fra Datatilsynet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten i

forhold til egne bødemodeller, samt det europæiske databeskyttelsesråd.

SikkerhedsBranchen foreslår på denne baggrund, at det nærmere belyses,

hvorledes bødemodellerne i forhold til ePrivacy og databeskyttelsesforord-

ningen kan afstemmes i forhold til klarhed og retssikkerhed.

Side 17/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker ift. høringssvaret fra Dansk Erhverv, at den fo-

reslåede udmålingsbestemmelse for såkaldte udbredte overtrædelser og ud-

bredte overtrædelser med EU-dimension, er udtryk for en minimumsimple-

mentering af den ramme, som moderniseringsdirektivet indfører for fastsæt-

telse af bøder ved disse typer af overtrædelser. Den konkrete udmåling af

bøden vil inden for det foreslåede maksimum bero på domstolenes vurdering

i de enkelte tilfælde og under hensyn til straffelovens regler om straffastsæt-

telse.

Justitsministeriet bemærker ift. høringssvaret fra SikkerhedsBranchen, at

bødeniveauerne på de hhv. 4 pct. af omsætningen i de berørte lande og 2

mio. euro, der foreslås indført på Justitsministeriets område

–

dvs. for over-

trædelser af forbrugeraftaleloven og aftaleloven

–

alene foreslås indført for

såkaldte udbredte overtrædelser eller overtrædelser med en EU-dimension.

Reglerne er udtryk for en tekstnær implementering af den strafferamme, som

indføres med moderniseringsdirektivet. Bestemmelserne herom indsættes i

direktivet om urimelige kontraktvilkårs artikel 8 b, stk. 4, og forbrugerret-

tighedsdirektivets artikel 24, stk. 3, og medfører, at medlemsstaterne skal

indføre regler om omsætningsbaserede maksimumsbøder på minimum 4 pct.

som håndhævelsesforanstaltning. I de tilfælde, hvor oplysninger om sælge-

rens eller leverandørens årlige omsætning ikke er tilgængelige, skal maksi-

mumbødestørrelsen være mindst 2 mio. euro. Der er således tale om mini-

mumsimplementering.

Justitsministeriet bemærker derudover, at SikkerhedsBranchen henviser til

implementering af bødeudmålingsregler i markedsføringsloven, som hører

under Erhvervsministeriets ressort, herunder § 37, stk. 6, litra b og c, og §

10. For så vidt angår de ændringer af markedsføringsloven, som foreslås af

udvalget, bemærkes det, at de vil blive implementeret af Erhvervsministeriet

i forbindelse med en ændring af markedsføringsloven.

2.2.7.3.1. Den erhvervsdrivendes omsætning på verdensplan

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at direktivets valgmulighed med hensyn

til, at der skal lægges vægt på den erhvervsdrivendes omsætning på verdens-

plan, bør udnyttes. Udnyttelse af valgmuligheden vil have en væsentlig be-

tydning for forbedring af forbrugerbeskyttelsen. Forbrugerrådet bemærker,

at det vil sikre, at bøden er mærkbar for de store virksomheder med en stor

omsætning på verdensplan, og derved vil bødestørrelsen være mere lige og

Side 18/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mærkbar for både globale og lokale erhvervsdrivende. Dette vil endvidere

være i tråd med, hvordan overtrædelse af GDPR strafsanktioneres.

Dansk Industri

SMVdanmark

anfører, at der ikke er grundlag for at

fravige direktivets udgangspunkt om, at det er omsætningen i de berørte EU-

medlemsstater, som er afgørende for 4 pct. loftet og dermed ikke omsætning

på verdensplan.

Justitsministeriet bemærker, at udvalgets flertal har anbefalet, at bødeloftet

skal baseres på den erhvervsdrivendes omsætning i de berørte medlems-

lande. Direktivet tillader, at medlemsstater kan fastsætte, at bøden i stedet

skal baseres på den erhvervsdrivendes omsætning på verdensplan.

Flertallet i udvalget anfører, at såfremt direktivets valgmulighed udnyttes

på dette område, vil der være tale om overimplementering. Med direktivets

udgangspunkt og den foreslåede ordning, får domstolene mulighed for at

idømme betydelige bøder, herunder for en række overtrædelser, der ikke

tidligere har været strafbelagt i dansk ret. Det er desuden flertallets hold-

ning, at det er et rimeligt kriterium, at det er omsætningen i de lande, hvor

forbrugere har været berørt af overtrædelsen, der er afgørende for bødeud-

målingen, samt at det er usikkert om en udnyttelse af valgmuligheden i prak-

sis vil føre til højere bøder, da mange erhvervsdrivende er organiseret som

selvstændige juridiske personer i de respektive lande og derfor ikke har en

omsætning på verdensplan.

Justitsministeriet er enig i flertallets bemærkninger, og lovforslaget er ud-

formet i overensstemmelse hermed.

2.2.7.4. Tilsyn og håndhævelse

Advokatrådet og SikkerhedsBranchen

bemærker, at hvor der i implemen-

teringen overlades yderligere håndhævelsesbeføjelser til Forbrugerombuds-

manden, bør håndhævelsesbeføjelser således alene kunne udnyttes på bag-

grund af et klart hjemmelsgrundlag, som fremhæver den konkrete ulovlig-

hed af en overtrædelse, samt hvor hjemmelsgrundlaget for den konkrete

overtrædelse klart og tydeligt kan udledes via reference til EU-retten, dansk

lovgivning eller retspraksis. Det anføres, at implementeringen af direktiv-

pakken ikke blot skal være i overensstemmelse med det EU-retlige grund-

princip om proportionalitet, principperne i EU chartret om grundlæggende

rettigheder om legalitet og proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf.

Side 19/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Implementeringen skal endvidere være i overensstemmelse med det straffe-

retlige legalitetsprincip.

Advokatrådet anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og udgør

en disproportional implementering i strid med EU-rettens principper, at

justitsministeren, efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden, foreslås be-

føjelser til at fastsætte regler om kvalificering af standardvilkår som væ-

rende ugyldige med den deraf afledte effekt, og at Forbrugerombudsmanden

herefter kan udstede bøde til erhvervsdrivende på dette grundlag, jf. aftale-

lovens § 38 f. Advokatrådet anfører endelig, at med denne metodiske tilgang

tilsidesættes ikke blot legalitetsprincippet i straffelovens § 1, men den lov-

givende og dømmende magt delegeres i væsentligt omfang til justitsmini-

steren og Forbrugerombudsmanden i fællesskab.

Advokatrådet bemærker endvidere, at med den foreslåede formulering af

forbrugeraftalelovens § 33 a, omfattes også i et vist omfang tilsyn med ak-

tiviteter omfattet af databeskyttelsesforordningen, hvor Datatilsynet er til-

synsmyndighed, og hvor f.eks. Forbrugerombudsmanden vil kunne påse

overholdelse af oplysningsforpligtelser underlagt databeskyttelsesforord-

ningen. I lighed med det dobbelte tilsynsførelse vedrørende uønsket mar-

kedsføring, hvor både Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet er tilsyns-

myndighed, foreslår Advokatrådet, for at skabe retssikkerhedsmæssig klar-

hed, at det tilføjes bestemmelsen, at tilsyn ikke vedrører overholdelse af da-

tabeskyttelsesforordningen. SikkerhedsBranchen anfører tilsvarende i deres

høringssvar.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte. Det bemærkes, at der med lov-

forslaget alene lægges op til at straffe for nærmere definerede overtrædel-

ser. De bestemmelser, som vil blive strafbelagt, udspringer af direktivbe-

stemmelser, som skal implementeres i dansk ret. Den nærmere rækkevidde

af de enkelte forpligtelser fremgår således af direktiverne, hvilket sætter

rammerne for den nationale gennemførelse og fortolkning. Justitsministe-

riet bemærker, at det er EU-Domstolen, der i sidste ende fortolker EU-ret-

ten. Det bemærkes, at visse bestemmelser har givet anledning til mere spe-

cifikke overvejelser i udvalget, herunder om evt. betænkeligheder ved at ind-

føre strafansvar for overtrædelse af bestemmelserne, jf. Delbetænkning II

(1577/2021) om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, s. 126-145. Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser

angående de specifikke bestemmelser.

Side 20/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes, at de almindelige strafferetlige principper finder anvendelse

ved eventuelle straffesager. Det betyder, at det skal foreligge klarhed med

hensyn til, at den foretagne handling er omfattet af den strafbare bestem-

melse.

Det følger desuden af moderniseringsdirektivet, at medlemsstaterne skal

indføre bødestraf ved såkaldte udbredte overtrædelser og overtrædelser

med EU-dimension. I andre tilfælde, herunder for overtrædelser, der alene

finder sted i Danmark, er det muligt at anvende andre sanktionsformer,

f.eks. ugyldighedsvirkninger. Det er udvalgets holdning, at det vil skabe en

uhensigtsmæssig og uklar retsstilling, hvis én type overtrædelser (udbredte

overtrædelser og overtrædelser med EU-dimension) kan straffes med bøde,

mens det ikke er tilfældet for de rene nationale overtrædelser. Det straffe-

retlige værn bør ikke afhænge af, om den erhvervsdrivende også har kræn-

ket forbrugerrettigheder i andre EU-lande. Justitsministeriet er enig med

udvalget i disse overvejelser.

For så vidt angår den foreslåede model for straf for urimelige aftalevilkår,

bemærker Justitsministeriet, at denne model er udformet således, at direkti-

vets muligheder for at begrænse strafansvaret udnyttes til fulde med det for-

mål at sikre et tilstrækkeligt klart gerningsindhold, som lever op til det dan-

ske legalitetsprincip, og sikre de erhvervsdrivende mulighed for at indrette

sig efter loven. Udvalget har desuden ved overvejelserne om definitionsmo-

dellen anført, at ved at kræve, at der skal foreligge en indstilling fra For-

brugerombudsmanden, som er uafhængig i sine aktiviteter, angående hvilke

standardvilkår der er grundlag for at strafsanktionere, før ministeren kan

udstede regler herom, afgrænses ministerens beføjelse. Ministeren skal des-

uden foretage en selvstændig vurdering af grundlaget og behovet for at fast-

sætte strafansvar for et givent standardvilkår. Det er desuden forudsat i be-

myndigelsesbestemmelsen, at alene vilkår, som er klart urimelige at an-

vende, vil kunne strafsanktioneres i medfør af bemyndigelsen. I medfør af

legalitetsprincippet i straffelovens § 1, er det således en betingelse, at det

fremgår klart i hvilke tilfælde, der kan ifaldes strafansvar. På den baggrund

vurderer Justitsministeriet, at den foreslåede sanktionering lever op til både

EU-rettens regler og principper om proportionalitet og legalitet samt det

danske legalitetsprincip i straffelovens § 1.

For så vidt angår Advokatrådets bemærkninger om dobbelt tilsynsførelse,

bemærker Justitsministeriet, at der med lovforslaget ikke lægges op til at

Side 21/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ændre Forbrugerombudsmandens kompetence. Indsættelsen af § 33 a i for-

brugeraftaleloven udgør således alene en kodificering af allerede gældende

ret, idet Forbrugerombudsmanden også hidtil har ført tilsyn med forbruger-

aftaleloven. Der er desuden ikke tilsigtet ændringer i Datatilsynets kompe-

tence.

2.2.7.4.1. Klarhedskriteriet i markedsføringsloven

Advokatrådet

har endvidere bemærket ift. markedsføringslovens § 32, stk.

2, som foreslås ændret, således, at ”klarhedskriteriet” fjernes, at klarheds-

kriteriet indebærer, at der foreligger en klar retsstilling, hvor der ikke er tvivl

om fortolkning af regelgrundlaget, fordi loven eller retsteorien er klar på

området. Ved den foreslåede ændring af markedsføringslovens § 32, stk. 2,

bliver Forbrugerombudsmandens adgang til at meddele påbud udvidet. Ad-

vokatrådet har peget på, at med Forbrugerombudsmandens nuværende prak-

sis indeholdende pressemeddelelse af påbud og politianmeldelser, samt det

skærpende forhold, at bødestraf for overtrædelse af forbrugeraftaleloven fo-

reslås fastsat til op til 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning, vil

den foreslåede udvidelse af § 32, stk. 2, efter Advokatrådets opfattelse ud-

vide Forbrugerombudsmandens beføjelser så betragteligt

–

på et retssikker-

hedsmæssigt svagt grundlag

–

at det de facto vil udgøre en uforholdsmæssig

implementering i strid med EU-rettens principper.

SikkerhedsBranchen

har i sit svar en enslydende bemærkning vedrørende

den foreslåede ændring af markedsføringslovens § 32, stk. 2, og håndhæ-

velse af § 38 e og f, som foreslås indsat i aftaleloven.

Justitsministeriet bemærker, at det har været centralt for udvalgets overve-

jelser, at sanktioneringen af urimelige kontraktvilkår lever op til moderni-

seringsdirektivets krav om, at denne skal være effektiv, stå i rimeligt forhold

til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Udvalget har derfor

spurgt Forbrugerombudsmanden om erfaringerne med påbudsmodellen

som håndhævelsesredskab. Forbrugerombudsmanden har peget på, at klar-

hedskriteriet væsentligt begrænser anvendelsesområdet for Forbrugerom-

budsmandens kompetence

–

navnlig i forhold til nye salgsformer og vilkår,

hvor der endnu ikke foreligger praksis fra domstolene. Den foreslåede æn-

dring af markedsføringslovens § 32, stk. 2, hvormed klarhedskriteriet fjer-

nes, har således til formål at sikre Forbrugerombudsmanden bedre mulig-

heder for at gribe tidligt ind over for anvendelsen af urimelige kontraktvil-

kår.

Side 22/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at den foreslåede strafferamme på 4

pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning, alene gælder ved udmåling

af bøder i sager, hvor overtrædelsen kan skade de kollektive interesser for

forbrugere i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark

–

såkaldte

udbredte overtrædelser eller overtrædelser med en EU-dimension, jf. den

foreslåede markedsføringslovens § 37, stk. 7, forbrugeraftalelovens § 34,

stk. 4, og aftalelovens § 38 f, stk. 2. Dette forslag er en konsekvens af, at

moderniseringsdirektivet indfører en minimumsharmonisering af den

ramme, inden for hvilken bøder skal kunne fastsættes for såkaldte udbredte

overtrædelser og overtrædelser med en EU-dimension. Der er alene krav

om, at reglerne om maksimumsbøder skal gælde for denne type af overtræ-

delser. Udvalget har hverken foreslået at udnytte moderniseringsdirektivets

mulighed for at fastsætte en højere strafferamme (f.eks. 8 pct. af den er-

hvervsdrivendes omsætning) eller at reglerne om maksimumsbøder også

skal finde anvendelse ved nationale overtrædelser. Justitsministeriet er enig

i denne vurdering og mener, at der med den foreslåede løsning sikres en

korrekt og tydelig implementering, som samtidig ikke går videre, end hvad

der kræves efter moderniseringsdirektivet.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af markedsføringsloven, bemær-

kes det, at markedsføringsloven hører under Erhvervsministeriets ressort,

hvorfor disse ændringer ikke er en del af det af Justitsministeriet fremsatte

lovforslag. Forslag til ændring af markedsføringslovens § 32, stk. 2, vil i

stedet blive fremsat af Erhvervsministeriet som en del af et forslag om æn-

dring af markedsføringsloven.

2.3. Ændringer, der ikke vedrører gennemførelsen af moderniserings-

direktivet

2.3.1. Definition af handelsmæssig garanti

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

henviser til den foreslåede nye § 3,

nr. 7, og bemærker som noget væsentligt, at reklamer aldrig vil indeholde

en fuld teknisk specifikation. Følgelig finder Dansk Energi og Dansk Fjern-

varme det rimeligt at antage, at bestemmelsen kun finder anvendelse i de

tilfælde, hvor der er tale om ukorrekte eller decideret misvisende oplysnin-

ger i reklamer.

Side 23/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Industri

anfører, at beskrivelsen af gældende ret efter markedsfø-

ringsloven forekommer baseret på en forældet lov, da nogle af de omtalte

regler i markedsføringsloven ikke længere eksisterer. Derudover synes der

at være forældede paragrafhenvisninger både til den nuværende markedsfø-

ringslov og den nuværende forbrugeraftalelov. Dansk Industri gør opmærk-

som på, at den foreslåede definition er urimelig svær at læse, og at der bør

gøres et forsøg på at gøre definitionen letlæselig, da den foreslåede bestem-

melse i sin nuværende affattelse, selvom denne kopierer direktivets defini-

tion, ikke tilgodeser hensynet til en klar retstilstand. Det er Dansk Industris

opfattelse, at hensynet til tydelighed bør vægtes højere end formel korrekt-

hed.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne til den foreslåede § 3, nr.

7, som med det fremsatte lovforslag bliver § 3, nr. 18, jf. den foreslåede § 1,

nr. 8. Justitsministeriet bemærker hertil, at den foreslåede bestemmelse i

forbrugeraftalelovens § 3, nr. 18, er tilsvarende forbrugerrettighedsdirekti-

vets definition af handelsmæssig garanti, jf. direktivets artikel 2, nr. 14, og

i øvrigt svarer til den definition af begrebet, der følger af bemærkningerne

til den gældende forbrugeraftalelov. Definitionen er desuden tilsvarende

den definition, der følger af den ændring af købeloven, der blev vedtaget ved

lov nr. 1173 af 8. juni 2021, som implementerer varedirektivet og direktivet

om digitalt indhold.

Justitsministeriet bemærker, at visse henvisninger i bemærkningerne til be-

stemmelsen ved en fejl har været forældede i det lovforslag, der blev sendt i

høring. Disse henvisninger er opdateret i det fremsatte lovforslag.

Justitsministeriet bemærker desuden, at forbrugerrettighedsdirektivet er et

totalharmoniseringsdirektiv, og at direktivteksten og præambelbetragtnin-

gerne derfor udgør rammerne for, hvad der kan beskrives i bemærknin-

gerne, herunder om der kan angives eksempler på tilfælde, der er omfattet

af direktivets bestemmelser.

Det beskrives ikke nærmere i direktivet, hvorledes bestemmelsen bør fortol-

kes, ligesom der ikke i præambelbetragtningerne gives eksempler på til-

fælde, hvor bestemmelsen finder anvendelse. Det betyder, at der generelt

må udvises varsomhed med f.eks. at angive eksempler eller anlægge fortolk-

ninger af direktivet i øvrigt, der ikke fremgår af direktivet, da det i sidste

ende er EU-Domstolen, der fortolker EU-retten.

Side 24/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.3.2. Samtykke ved modtagelsen af varer eller udførelsen af tjeneste-

ydelser uden forudgående anmodning

Dansk Erhverv

foreslår, at bestemmelsens ordlyd ændres fra ”manglende

respons” til enten ”manglende svar” eller ”manglende reaktion”.

Dansk Industri

erklærer sig enig med lovbemærkningerne til bestemmel-

sen, hvorefter det følger af en almindelig sproglig fortolkning af den eksi-

sterende § 6 i forbrugeraftaleloven, at forbrugeren ikke kan anses for at have

samtykket til leveringen, hvis forbrugeren ikke reagerer på en uanmodet le-

vering. Dansk Industri bemærker, at den foreslåede tilføjelse ikke medfører

nogen realitetsforskel, og at der ikke sker nogen skade ved at lave tilføjelsen.

Dansk Industri mener dog grundlæggende, at tilføjelsen er unødvendig.

Dansk Energi

ønsker bekræftet, at tilføjelsen af 3. pkt. i forbrugeraftalelo-

vens § 6 ikke tilsidesætter gældende regler på el- og gasområdet. Desuden

tilkendegiver Dansk Energi, at det er fint, at en erhvervsdrivende, herunder

en elleverandør, når denne uden forudgående accept tilmelder og påbegyn-

der leverance til en forbruger, ikke kan kræve betaling for den uanmodede

leverance. Dansk Energi mener dog, at eventuelle regler i sektorlovgivnin-

gen bør gå forud for forbrugeraftaleloven ved forhold omfattet af sektorlov-

givningen.

Dansk Fjernvarme

henviser til, at bestemmelsen får konsekvenser for le-

vering af fjernvarme. En forbruger bliver således ikke bundet af en uanmo-

det leverance eller aftale, hvis denne ikke reagerer på modtagelsen af en

sådan. I henhold til leveringsbetingelserne for fjernvarme kan en fjernvar-

mekunde opsige sin aftale med fjernvarmeselskabet med kun otte dages var-

sel, og som udgangspunkt indgår en ny ejer eller lejer i aftaleforholdet med

fjernvarmeselskabet, hvilket sker ved et velkomstbrev til ejeren eller lejeren.

Dansk Fjernvarme henviser til, at fjernvarmeselskabet ikke ophører med at

levere fjernvarme til ejendommen, selvom der ikke umiddelbart er et sam-

tykke om levering fra en ny kunde. Hvis den foreslåede bestemmelse skal

gælde for fjernvarme, skal fristen for opsigelse af aftalen forlænges væsent-

ligt fra de nugældende otte dage. Hvis der ikke er en ny kunde, medfører

dette både tidsmæssige og økonomiske omkostninger for fjernvarmeselska-

bet og økonomiske omkostninger for en efterfølgende ny kunde.

Justitsministeriet har noteret sig Dansk Erhvervs høringssvar og bemærker

hertil, at Justitsministeriet på baggrund af høringssvaret og henset til det

Side 25/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

overordnede formål om at understøtte forbrugerbeskyttelsen, herunder

blandt andet ved at sikre en klar og gennemskuelig retsstilling for forbruge-

ren, har ændret bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med forslaget i

høringssvaret. Det fremgår således nu af lovforslaget, at manglende reak-

tion fra forbrugeren efter modtagelsen af varer eller udførelsen af tjeneste-

ydelser uden forudgående anmodning ikke medfører, at forbrugeren forplig-

tes til at betale vederlag for det leverede.

I forhold til høringssvarene fra Dansk Energi og Dansk Fjernvarme kan

Justitsministeriet henvise til, at den foreslåede tilføjelse af 3. pkt.

–

ligesom

det er blevet påpeget i høringssvaret fra Dansk Industri

–

ikke medfører en

ændring i anvendelsen af bestemmelsen, da retsfølgen efter det foreslåede

3. pkt. allerede følger af en almindelig sproglig fortolkning af den nugæl-

dende forbrugeraftalelovs § 6. Der tilsigtes således ikke en materiel æn-

dring af retstilstanden, og allerede gældende sektorspecifikke regler berø-

res ikke af tilføjelsen af § 6, 3. pkt., i forbrugeraftaleloven.

2.3.3. Udlevering af bekræftelse på forbrugerens udtrykkelige sam-

tykke

Dansk Industri

anmoder af hensyn til retlig klarhed om en tydeliggørelse

af, hvori forskellen består i praksis.

Danske Medier

tilslutter sig den foreslåede ændring af forbrugeraftalelo-

vens § 13, stk. 2, 2. pkt. Danske Medier er enig i, at denne ændring er i tråd

med direktivets ordlyd, og finder, at ændringen rammer den rette balance

mellem hensynet til forbrugerbeskyttelse og hensynet til den erhvervsdri-

vende. Ændringen vil gavne retssikkerheden, og en bekræftelse efter be-

stemmelsen vil kunne fremgå af den ordrebekræftelse, der fremsendes, når

forbrugeren har indgået en aftale, hvorved der gives afkald på fortrydelses-

retten ved leveringen af det digitale indhold.

Justitsministeriet bemærker, at det er vurderet hensigtsmæssigt at ændre

kravet i § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt., fra, at den erhvervsdri-

vende skal udlevere en kopi af samtykket til, at den erhvervsdrivende skal

udlevere en bekræftelse af samtykket, idet ”bekræftelse” stemmer bedre

overens med ordlyden i forbrugerrettighedsdirektivet og forbrugeraftalelo-

vens § 25.

Side 26/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forbindelse med gennemførelsen af moderniseringsdirektivet overvejede

udvalget, om der knytter sig tvivl eller praktiske problemstillinger til be-

stemmelsen, som det er muligt og hensigtsmæssigt at adressere i tilknytning

til et forslag om strafsanktionering af § 13, stk. 2.

Udvalget anfører i den forbindelse, at aftaler om digitalt indhold normalt

indgås elektronisk, hvilket gør det vanskeligt at udlevere en kopi af forbru-

gerens samtykke, sådan som ordlyden lægger op til. Henset til, at Justitsmi-

nisteriet ved udvalgsarbejdet har oplyst udvalget om, at man vil overveje en

ændring af bestemmelsen i forbindelse med gennemførelsen af modernise-

ringsdirektivet, finder udvalget dog, at der ikke er afgørende betænkelighed

ved at strafbelægge bestemmelsen, jf. Delbetænkning II (1577/2021) om

gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers, s.

143-144. Det bemærkes, at den foreslåede ændring således ikke er en del af

gennemførelsen af moderniseringsdirektivet, men at Justitsministeriets til-

kendegivelse omkring ændringen til udvalget har været inddraget i udval-

gets overvejelser om, hvorvidt bestemmelsen bør strafbelægges.

På baggrund heraf er det Justitsministeriets holdning, at det er hensigts-

mæssigt at ændre de to bestemmelser.

Da forbrugerrettighedsdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, sætter

direktivteksten og præambelbetragtningerne rammerne for, hvad der kan

skrives i bemærkningerne, og hvor uddybende disse kan være. Det betyder

bl.a., at der skal udvises varsomhed med f.eks. at indsætte eksempler i be-

mærkningerne. Det er i sidste ende EU-Domstolen, der fortolker EU-retten,

og det råderum, som Danmark har for at præcisere eventuelle uklarheder i

direktivet, er således begrænset. Det bemærkes, at forbrugerrettighedsdi-

rektivet

ikke nærmere definerer, hvad der skal forstås ved begrebet ”bekræf-

telse”.

2.3.4. Oplysning om forudsætningerne for klage

Dansk Energi

er af den opfattelse, at ændringen har begrænset betydning i

praksis, og Dansk Energi ønsker bekræftet, at der med ændringen skal op-

lyses, såfremt særlige forhold gør sig gældende i forhold til forbrugerens

mulighed for klage.

Dansk Fjernvarme

ønsker det uddybet nærmere, hvordan ”forudsætnin-

gerne” for klage skal forstås.

Side 27/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Industri

anfører, at oplysningspligten efter den gældende § 8, stk. 1,

nr. 22, er klart afgrænset. Efter Dansk Industris opfattelse er det ikke tilsva-

rende klart, hvad der nærmere ligger i den nye forpligtelse efter den foreslå-

ede bestemmelse, idet det fremhæves, at lovbemærkningerne alene giver en

begrænset vejledning herom. Dansk Industri opfordrer til en tydeliggørelse

af den handlepligt, der er indeholdt i bestemmelsen.

I forbindelse med gennemførelsen af moderniseringsdirektivet overvejede

udvalget, om der knytter sig tvivl eller praktiske problemstillinger til be-

stemmelsen, som det er muligt og hensigtsmæssigt at adressere i tilknytning

til et forslag om strafsanktionering af § 8, stk. 1, nr. 22.

Udvalget fremhæver i den forbindelse uoverensstemmelsen mellem ordly-

den i forbrugeraftaleloven og i forbrugerrettighedsdirektivet. Henset til, at

Justitsministeriet ved udvalgsarbejdet har oplyst udvalget om, at man vil

overveje en ændring af bestemmelsen i forbindelse med gennemførelsen af

moderniseringsdirektivet, finder udvalget dog, at der ikke er afgørende be-

tænkelighed ved at strafbelægge bestemmelsen, jf. Delbetænkning II

(1577/2021) om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, s. 136-138. Den foreslåede ændring er således ikke en del af

gennemførelsen af moderniseringsdirektivet, men Justitsministeriets tilken-

degivelse omkring ændringen til udvalget har været inddraget i udvalgets

overvejelser om, hvorvidt bestemmelsen bør strafbelægges.

Justitsministeriet kan desuden henvise til, at det fremgår af udvalgets be-

tænkning, at hovedindholdet i bestemmelsen

–

uanset ordlydsforskellen mel-

lem forbrugerrettighedsdirektivet og forbrugeraftaleloven

–

må antages at

være, at forbrugeren forud for aftaleindgåelsen skal oplyses om, at der er et

klageorgan, som forbrugeren kan gå til, hvis der måtte opstå tvister i anled-

ning af aftaleforholdet. Det må endvidere antages, at der ikke gælder et krav

om, at den erhvervsdrivende særskilt skal gøre forbrugeren opmærksom på,

hvordan klageorganet nærmere behandler klager, klagebetingelser og lig-

nende forhold, hvis den erhvervsdrivende orienterer forbrugeren om, at så-

danne oplysninger findes på klageorganets hjemmeside og f.eks. indsætter

et link til denne hjemmeside, jf. Delbetænkning II (1577/2021) om gennem-

førelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers, s. 138.

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser angående oplys-

ningsforpligtelsens omfang. På baggrund af de modtagne høringssvar, er

Side 28/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ovenstående uddybning desuden tilføjet i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

2.3.5. ”Ordre med betalingsforpligtelse” eller lignende ved aktivering

af knap eller tilsvarende funktion

Dansk Energi

forholder sig uforstående over for lovforslagets tilføjelse af

et nyt stk. 2 ved aftaler indgået ved elektroniske midler efter § 12, hvorefter

betalingsforpligtelser, der indebærer aktivering af en knap eller tilsvarende

funktion på let læselig måde skal være

mærket ”ordre med betalingsforplig-

telse” eller lignende. Det uddybes, at det allerede fremgår af § 8, stk. 1, nr.

6, at blandt andet samlede udgifter pr. afregningsperiode skal fremgå tyde-

ligt, hvilket Dansk Energi finder tilstrækkeligt som oplysning af forbrugeren

om, hvad denne forpligter sig til.

Dansk Fjernvarme

henviser til, at fjernvarmeselskabernes kunder indgår

løbende abonnementsaftaler med varierende betalingsforhold, og at betin-

gelserne for betaling fremgår klart af leveringsbestemmelserne. Derfor står

Dansk Fjernvarme uforstående over for en ”bekræftknap”, da det vil være

et unødvendigt og fordyrende krav for kunderne.

Dansk Industri

anerkender, at forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk.

2, 2. led, fastsætter en pligt som den, der implementeres i den foreslåede §

12, stk. 2, i forbrugeraftaleloven. Dansk Industri bemærker samtidig, at det

forekommer upraktisk med en knap med så langt et navn, og derfor forudses

det, at der i praksis vil være behov for en præcisering af, hvad der ligger i

”eller lignende” i lovudkastets formulering. Afklaringen heraf bemærkes at

være særdeles vigtig for virksomhedernes retssikkerhed, da overtrædelse af

bestemmelsen samtidig underlægges en meget hård civilretlig sanktion,

hvorefter forbrugeren ikke er bundet af aftalen, jf. den foreslåede § 12, stk.

3, i forbrugeraftaleloven. Dansk Industri mener, at forpligtelsen eksempel-

vis vil være opfyldt, hvis det umiddelbart inden en knap, hvorpå der står

”KØB”, er tydeliggjort, at ved tryk på ”KØB”-knappen

indgår forbrugeren

en aftale med en betalingsforpligtelse. Dansk Industri anerkender, at en præ-

cisering af lovbemærkningerne er underlagt den begrænsning, at der er tale

om implementering af et EU-direktiv, men Dansk Industri ønsker at rejse

opmærksomhed om problematikken.

Dansk Industri anfører desuden, at den nye § 12, stk. 3, i forbrugeraftalelo-

ven udgør en fejlimplementering af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8,

Side 29/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

stk. 2. Fejlimplementeringen består ifølge Dansk Industri i, at den nuvæ-

rende § 12, stk. 2, ikke, som EU-direktivet ellers gør, sondrer mellem de to

forskellige oplysningspligter, som den erhvervsdrivende er underlagt i § 12,

stk. 1. Dansk Industri henviser til, at denne betragtning også er understøttet

i den juridiske litteratur. Dansk Industri opfordrer til, at den danske særregel,

som er opstået på grund af den fejlagtige direktivimplementering, fjernes

inden fremsættelse i Folketinget, og at dette kan ske ved at lave en mindre

ændring i den foreslåede nye § 12, stk. 3.

Danske Medier

anfører under henvisning til retsvirkningerne af forbruger-

aftalelovens § 12, stk. 1, afgørelser fra Forbrugerklagenævnet og konkrete

udtalelser fra Forbrugerombudsmanden, at retstilstanden er ganske klar.

Den foreslåede tilføjelse af stk. 2 forekommer at være unødvendig. Danske

Medier tager dog til efterretningen, at ændringen sker for at efterkomme

EU-Kommissionens åbningsskrivelse af 11. oktober 2017. Danske Medier

opfordrer til, at der ikke anlægges en for restriktiv fortolkning af de formu-

leringer, der er tilladt efter bestemmelsen, men at der i stedet kan tages hen-

syn til, om ordlyden og opsætningen medfører, at forbrugeren ikke kan være

i tvivl om, at vedkommendes bestilling af en vare eller ydelse modsvares af

en betaling. Danske Medier finder det nyttigt, hvis der angives eksempler i

lovbemærkninger og/eller i vejledninger og udtalelser fra Forbrugerom-

budsmanden.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede § 12, stk. 2, implementerer

forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 2, 2. afsnit, og foreslås tilføjet

på baggrund af en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen.

Justitsministeriet bemærker samtidig, at det foreslåede indhold af § 12, stk.

2, hidtil har fremgået af bemærkningerne til § 12, stk. 1, i overensstemmelse

med dansk lovgivningstradition, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L39 som

fremsat, s. 141. Der er med tilføjelsen af det nye § 12, stk. 2, således ikke

tiltænkt en ændring af gældende ret.

Det bemærkes i den forbindelse, at Forbrugerombudsmanden har behandlet

kravet i en vejledning til web-shops ved navn Net-tjek. Det bemærkes desu-

den, at EU-Kommissionen i sin vejledning til forbrugerrettighedsdirektivet

har nævnt udtryk såsom ”køb nu”, ”betal nu” eller ”bekræft køb”, som ud-

tryk, der vil opfylde kravet. Omvendt er det mindre sandsynligt at udtryk

såsom ”tilmeld”, ”bekræft” eller ”bestil nu” samt unødigt lange sætninger,

der slører budskabet om en betalingsforpligtelse, vil opfylde kravet, jf. EU-

Side 30/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Kommissionens vejledning vedrørende forbrugerrettighedsdirektivet, juni

2014, s. 35.

For så vidt angår Dansk Industris bemærkning om fejlimplementering for-

står Justitsministeriet det således, at Dansk Industri henviser til den nuvæ-

rende formulering af bestemmelsen, som blev indsat i forbrugeraftaleloven

ved gennemførelsen af forbrugerrettighedsdirektivet. Det følger heraf, at

både tilsidesættelsen af § 12, stk. 1, 1. pkt., hvorefter det er et krav, at det er

klart og tydeligt angivet, at forbrugeren påtager sig en betalingsforpligtelse,

samt tilsidesættelsen af § 12, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den erhvervsdrivende

klart og tydeligt skal gøre forbrugeren opmærksom på en række nærmere

specificerede oplysninger umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestil-

ling, er civilretligt sanktioneret, jf. § 12, stk. 2 (som bliver stk. 3). Der er

således knyttet ugyldighedsvirkninger til begge krav.

Justitsministeriet bemærker, at denne civilretlige sanktionering har været ét

af udvalgets argumenter imod, at bestemmelsen skal sanktioneres med straf

i forbindelse med gennemførelsen af moderniseringsdirektivet, jf. Delbe-

tænkning II (1577/2021) om gennemførelse af visse dele af direktivpakken

New Deal for Consumers, s. 142. Af samme årsag finder Justitsministeriet

ikke, at der er grundlag for at ændre bestemmelsen.

2.3.6. Betaling af beløb på grundlag af markedsværdien ved urimelig

høj pris i aftalen ved tilbagetræden fra en tjenesteydelsesaftale

Dansk Energi

ønsker en uddybning af begrebet ”urimelig høj pris”, ligesom

der efterspørges en vejledning om, hvordan Justitsministeriet forstår og på-

tænker at fastsætte denne.

Dansk Fjernvarme

henviser til, at det er meget omkostningstungt at etab-

lere fjernvarme til en ejendom, og at en udtræden fra en etableret fjernvarme

er reguleret i leveringsbestemmelserne og/eller i selskabets vedtægter. Etab-

lering af fjernvarme forudsætter en længere dialog mellem kunden og fjern-

varmeselskabet. Dansk Fjernvarme anfører, at bestemmelsen i sin helhed er

et eksempel på, at bestemmelsen ikke er brugbar på området, når levering

kræver en større investering.

Justitsministeriet bemærker, at § 25, stk. 2, implementerer forbrugerret-

tighedsdirektivets artikel 14, stk. 3. Den foreslåede ændring har baggrund i

den åbningsskrivelse, Danmark har modtaget fra EU-Kommissionen.

Side 31/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker samtidig, at den foreslåede tilføjelse til § 25,

stk. 2, hidtil har fremgået af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2013-14, A, L39 som fremsat, s. 159. Der er således ikke til-

tænkt en ændring af gældende ret.

Da forbrugerrettighedsdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, sætter

direktivteksten og præambelbetragtningerne rammerne for, hvad der kan

skrives i bemærkningerne, og hvor uddybende disse kan være. Det betyder

bl.a., at der skal udvises varsomhed med f.eks. at indsætte eksempler i be-

mærkningerne. Det er i sidste ende EU-Domstolen, der fortolker EU-retten,

og det råderum, som Danmark har for at præcisere eventuelle uklarheder i

direktivet, er således begrænset. Det bemærkes, at forbrugerrettighedsdi-

rektivet ikke nærmere definerer, hvad der skal forstås ved urimelig høj pris.

Det vil således i sidste ende være op til domstolene at vurdere, om der i det

konkrete tilfælde er tale om en urimelig høj pris.

2.3.7. Lettere adgang til at opsige aftaler om løbende levering af varer

eller tjenesteydelser

Dansk Energi

bakker grundlæggende op om, at det må sikres, at det ikke

må være sværere at opsige aftaler end at indgå sådanne, og at der ikke læg-

ges tekniske hindringer i vejen for opsigelse. Dansk Energi påpeger dog vig-

tigheden af, at forbrugere oplyses om og forstår implikationerne af en opsi-

gelse, hvilket ofte kræver dialog og nærmere vejledning. Der fremhæves en

situation i medfør af sektorspecifik lovgivning, hvorefter en forbrugers op-

sigelse af en leveringsaftale medfører en række konsekvenser, som forbru-

geren efter opsigelsen skal tage stilling til, da forbrugeren ellers igen vil

være forpligtet af en ny leveringsaftale. Situationen kan tænkes at fore-

komme både i situationer, hvor forbrugeren selv ejer sit målepunkt, og hvor

forbrugeren er lejer. Dansk Energi ønsker det i lyset af den nævnte situation

sikret, at en opsigelsesadgang efter § 28 a på det samme medie eller tekniske

platform, som aftalen er indgået på, indføres under hensyntagen til behovet

for at give forbrugeren information om forudsætningerne for en opsigelse.

Dansk Energi henviser til, at dette eksempelvis kan ske ved udfyldning af

en formular på mediet eller den tekniske platform, hvor udbyderen kan gøre

kunden opmærksom på vigtige forhold i forbindelse med en opsigelse af en

aftale eller et abonnement.

Side 32/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at bestemmelsen er overflødig, og at

den ikke forbedrer forbrugernes retsstilling. Dansk Erhverv er ikke bekendt

med, at det i praksis er et problem for forbrugere at finde ud af at opsige en

aftale. De fleste forbrugere ringer eller sender en e-mail, hvis de ønsker at

opsige en løbende aftale, og der har i praksis været enkelte tilfælde, hvor

erhvervsdrivende har bestemt, at en aftale skal opsiges på en bestemt måde,

eksempelvis telefonisk. I medfør af almindelige aftaleretlige regler og For-

brugerombudsmandens praksis er en opsigelse gyldig, uanset hvordan den

gives. Vilkår, hvorefter en aftale kun kan opsiges på en bestemt måde, vil

ofte være i strid med god markedsføringsskik, og vilkåret vil oftest være

urimeligt efter aftalelovens regler. Dansk Erhverv henviser til, at e-handels-

lovens § 7 sikrer, at en udbyder af informationssamfundstjenester på forsi-

den eller højst et klik fra forsiden skal give oplysninger om den erhvervs-

drivendes kontaktoplysninger. Hvis der indgås en fjernsalgsaftale eller en

aftale uden for fast forretningssted, vil den erhvervsdrivende efter forbru-

geraftaleloven også være forpligtet til på et varigt medium at give de kon-

taktoplysninger, der er nødvendige for at kunne kommunikere med den er-

hvervsdrivende, herunder for at opsige aftalen. Desuden mener Dansk Er-

hverv, at bestemmelsen er upraktisk og byrdefuld, da aftaler f.eks. kan være

indgået via handelsplatforme, hvor den erhvervsdrivende ikke vil være i

stand til at sikre, at den foreslåede mulighed for at afgive en opsigelse af

aftalen er til stede. Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at der er

tale om en rent dansk regel, hvorfor der ikke kan forventes at være forståelse

fra udenlandske platformes side for at indføre en sådan mulighed, hvilke i

værste fald kan betyde, at danske virksomheder vil være afskåret fra at be-

nytte sådanne platforme til salg af deres varer og ydelser. Endelig mener

Dansk Erhverv, at bestemmelsen ud fra et forbrugersynspunkt er uhensigts-

mæssig, da den ikke sikrer forbrugere bevis for deres opsigelse.

Dansk Fjernvarme

henviser til, at fjernvarmekunder allerede i dag kan op-

sige deres aftale om levering af fjernvarme samme sted, som aftalen er ble-

vet indgået. Dette er reguleret ved de særlige leveringsbestemmelser, og det

giver ikke anledning til udfordringer, når en aftale opsiges på grund af flyt-

ning. Dansk Fjernvarme henviser til, at en kunde, der ønsker at udtræde af

fjernvarmeselskabet og ikke længere vil have varme, vil have været i en

længere forudgående dialog med den erhvervsdrivende, da installationerne

skal fjernes. Leveringsbestemmelserne indeholder bestemmelser for udtræ-

delse.

Side 33/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Industri

støtter forslagets formål om, at der skal være let adgang til

at opsige løbende forbrugeraftaler. Det konstateres samtidig, at der er tale

om en dansk særregel, hvorfor kravene til, at reglen er nødvendig og er ud-

formet proportionalt og hensigtsmæssigt, skærpes. Dansk Industri savner i

den forbindelse, at lovforslaget oplyser om, hvilke mindstekrav til adgangen

til at opsige løbende forbrugeraftaler, der kan udledes efter andre regler end

forbrugeraftaleloven. Endvidere savnes en præcisering af, hvad der nærmere

skal forstås ved ”samme medie eller tekniske platform” med henblik på at

vurdere, hvor fleksibelt forslaget er. Efter Dansk Industris opfattelse bør det

overvejes, om reglen bør udformes som en retlig standard, der svarer til

selve beskyttelseshensynet.

Danske Medier

kan tilslutte sig, at det ikke må være en udfordring for for-

brugeren at opsige en aftale, og finder det rimeligt, at forbrugeren skal kunne

sende en opsigelse på samme medie og/eller kommunikationsform, som af-

talen i sin tid blev indgået på. I praksis vil den erhvervsdrivende også give

forbrugeren mulighed for at opsige aftalen på andre medier eller tekniske

platforme, hvis forbrugeren foretrækker dette, hvilket Danske Medier finder

positivt fortsat at anvende som mulighed. Desuden finder Danske Medier,

at det bør være i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven, at en virk-

somhed generelt opfordrer kunderne til at anvende virksomhedens selvbe-

tjeningsløsninger til at opsige en aftale.

Forbrugerombudsmanden

anfører, at det kan udgøre et urimeligt aftale-

vilkår, hvis den erhvervsdrivende stiller krav om, at opsigelse skal ske på en

bestemt måde. Forbrugerombudsmanden foreslår, at dette fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen. Endvidere anbefaler Forbrugerombuds-

manden, at den erhvervsdrivendes overtrædelse af bestemmelsen straffes

med bøde. Det skal ske for at skabe et øget fokus hos de erhvervsdrivende

på at overholde bestemmelsen, og for at opnå en reel præventiv effekt samt

under hensyntagen til, at Forbrugerombudsmanden ikke sjældent modtager

klager herover, og at bestemmelsen er klar.

Det er Justitsministeriets vurdering, at hensynet til forbrugerbeskyttelsen

tilsiger, at det sikres, at forbrugeren har en nem adgang til at opsige abon-

nementer. Ved at indsætte en ny bestemmelse i forbrugeraftaleloven, hvor-

efter det kræves, at den erhvervsdrivende sikrer, at aftaler om løbende leve-

ring af varer eller tjenesteydelser skal kunne opsiges på samme medie eller

tekniske platform, som aftalen er indgået på, sikres et højt niveau af forbru-

Side 34/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gerbeskyttelse. Det er forventningen, at bestemmelsen vil ramme de er-

hvervsdrivende, som for egen vindings skyld spekulerer i at gøre det besvær-

ligt for forbrugere at opsige deres abonnement.

Justitsministeriet har noteret sig Dansk Erhverv, Dansk Industri og Forbru-

gerombudsmadens bemærkninger om krav til opsigelse i andre regelsæt,

herunder markedsføringsloven, og bemærker hertil, at Justitsministeriet på

baggrund af høringssvarene og henset til det overordnede formål om at un-

derstøtte forbrugerbeskyttelsen, herunder blandt andet ved at sikre en klar

og gennemskuelig retsstilling for forbrugeren, har tilføjet bemærkninger om

de almindelige aftaleretlige regler og markedsføringslovens anvendelse i

bemærkningerne til bestemmelsen.

For så vidt angår Forbrugerombudsmandens forslag om, at den erhvervs-

rivendes overtrædelse af bestemmelsen skal straffes med bøde, bemærker

Justitsministeriet, at det er vurderingen, at effekten af bestemmelsen bør af-

ventes, herunder om der er behov for strafsanktionering, før der tages yder-

ligere skridt til at indføre mulighed for at pålægge straf. Det bemærkes i den

forbindelse, at en opsigelse, som forbrugeren fremsender på samme medie

eller tekniske platform, som aftalen er indgået på, skal anses for at være en

gyldig opsigelse. Det gælder uanset, om den erhvervsdrivende har anført,

at opsigelse skal ske på anden måde. Bestemmelsen er desuden omfattet af

Forbrugerombudsmandens tilsyn. Tilsynet føres efter markedsføringslovens

regler.

2.3.8. Tilsidesættelse af urimelige aftalevilkår

Forbrugerombudsmanden

anfører, at det foreslåede stk. 2 tilføjer yderli-

gere kompleksitet til reglerne, da det ikke umiddelbart kan udledes, at rets-

virkningen ved anvendelse af urimelige aftalevilkår i ikke individuelt for-

handlede forbrugeraftaler altid skal være fuldstændig tilsidesættelse. Under

henvisning til, at det drejer sig om civilretlige regler, hvor forbrugere som

udgangspunkt selv skal påberåbe sig deres rettigheder over for deres aftale-

part, er det vigtigt, at reglerne er så letforståelige som muligt og ikke kan

give anledning til unødig tvivl om bestemmelsens retsvirkninger. Forbru-

gerombudsmanden foreslår derfor, at der i forlængelse af den foreslåede af-

fattelse af bestemmelsen tilføjes, at vilkåret ikke ændres eller tilsidesættes

delvist, ”men skal tilsidesættes helt”.

Side 35/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har noteret sig Forbrugerombudsmadens høringssvar og

bemærker hertil, at Justitsministeriet på baggrund af høringssvaret og hen-

set til det overordnede formål om at understøtte forbrugerbeskyttelsen, her-

under blandt andet ved at sikre en klar og gennemskuelig retsstilling for

forbrugeren, har ændret bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med for-

slaget i høringssvaret.

2.4. Lovforslagets forhold til særlovgivning

Dansk Energi

ønsker bekræftet, at der med ændringen til forbrugeraftale-

loven ikke sker en tilsidesættelse af gældende regler i sektorspecifik lovgiv-

ning på el- og gasmarkedet. Dansk Energi ønsker det i øvrigt bekræftet, at

lovforslaget umiddelbart er uden implikationer for lovgivningen på el- og

gasmarkedet.

Dansk Fjernvarme

er af den opfattelse, at forbrugeraftaleloven ikke gælder

for aftaler om levering af fjernvarme, da alene fjernvarme leveret på aftale-

basis er reguleret af forbrugerrettighedsdirektivet, jf. direktivets artikel 3.

Der gælder en sektorlovgivning, og der gælder også branchevejledninger,

der regulerer aftaleforholdet til fjernvarmekunderne. Derfor forventer

Dansk Fjernvarme, at alene sektorlovgivningen og branchevejledningerne

fortsat vil være gældende ud fra princippet om ”lex specialis”. Desuden hen-

viser Dansk Fjernvarme til, at levering af fjernvarme er offentligt reguleret,

og at levering af fjernvarme forudsætter et af kommunale myndigheder god-

kendt projektforslag, og derfor er der ikke tale om et almindeligt forbruger-

aftaleretligt forhold. Dansk Fjernvarme er af den opfattelse, at levering af

fjernvarme i Danmark ikke sker på aftalebasis og henviser til, at direktivets

øvrige bestemmelser eller præambelbetragtninger ikke giver noget fortolk-

ningsbidrag til, hvornår en forsyning sker på ”aftalebasis”, jf.

direktivets ar-

tikel 3. Af forarbejderne til forbrugeraftaleloven af 2014 fremgår det imid-

lertid, at Justitsministeriet umiddelbart har vurderet, at leveringer i henhold

til en lovreguleret forsyningsforpligtelse ikke er omfattet af direktivet. Til

understøttelse af, at en lovreguleret forsyningspligt ikke er omfattet af di-

rektivet, henviser Dansk Fjernvarme til projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1,

og varmeforsyningslovens § 20 d.

Dansk Fjernvarme

anfører ligeledes, at den danske fjernvarmebranche

ikke er omfattet af direktivet, da fjernvarmebranchen i Danmark har forsy-

ningspligt, og der er ikke mulighed for leverance af fjernvarme fra andre

end den forsyningspligtige leverandører. Dansk Fjernvarme bemærker, at

Side 36/37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

levering af fjernvarme er offentlig reguleret, og der derfor ikke er tale om et

almindeligt forbrugeraftaleretligt forhold. Dansk Fjernvarme henviser til

forbrugerrettighedsdirektivet, hvorefter direktivet bl.a. finder anvendelse på

aftaler om forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, herunder fra

offentlige myndigheder, for så vidt forsyningen sker på aftalebasis. Det be-

mærkes herom, at direktivets anvendelsesområde ikke omfatter fjernvarme

med forsyningspligt.

Dansk Vand- og Spildevandsforening

henviser til, at der på samme måde

som anført af Dansk Fjernvarme også er en omfattende offentlig regulering

af forsyningsforholdene for de danske vand- og spildevandsforsyninger.

Denne sektorlovgivning samt myndighedsgodkendte leveringsvilkår anser

Dansk Vand- og Spildevandsforening for at være

”lex specialis” på området

for vand- og spildevandsforsyninger.

Justitsministeriet har noteret sig tilkendegivelserne om lovforslagets for-

hold til sektorspecifik lovgivning. Justitsministeriet bemærker hertil, at lov-

forslaget ikke ændrer på anvendelsesområdet for sektorspecifik lovgivning.

3. Lovforslaget

I forhold til udvalgets lovudkast, der har været sendt i høring, er der alene

foretaget almindelige lovtekniske tilpasninger og præciseringer i det frem-

satte lovforslag.

I forhold til det supplerende lovudkast, der har været sendt i høring, er der i

det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:

I forslaget til forbrugeraftalelovens § 6, 3. pkt., er ”manglende respons” æn-

dret til ”manglende reaktion”.

I forslaget til aftalelovens § 38 c, stk. 2, fremgår det nu udtrykkeligt af be-

stemmelsen, at et urimeligt aftalevilkår, som ikke har været genstand for

individuel forhandling, skal tilsidesættes helt. Vilkåret kan derfor ikke æn-

dres eller tilsidesættes delvist.

Herudover er der foretaget almindelige lovtekniske tilpasninger og præcise-

ringer, og bemærkningerne til lovudkastet er visse steder tilrettet.

Side 37/37